Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5691 - 5700 af 6496

    NYT: Værditilvæksten er stort set uændret

    29. juni 2018, Firmaernes værditilvækst steg samlet med 3 pct. til 1.020 mia. kr. fra 2015 til 2016. Den største stigning var inden for , erhvervsservice, med 12 pct. til 169 mia. kr. og inden for , ejendomshandel og udlejning, med 10 pct. til 52 mia.kr. De eneste hovederhverv, hvor værditilvæksten faldt, var inden for , råstofindvinding, med 57 pct. til 14 mia. kr. og inden for , transport, med 11 pct. til 91 mia.kr. Værditilvækst er driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Tilvæksten udtrykker med andre ord den værdiskabelse, der finder sted i erhvervet., Værditilvækst pr. ansat faldt med 52 pct. i råstofindvinding, Værditilvæksten pr. ansat steg med 1 pct. i forhold til året før. De største stigninger var i , ejendomshandel og udlejning, og, erhvervsservice, med 7 pct., mens de største fald var inden for , råstofindvinding, med 52 pct. og , transport, med 12 pct. , Resultat før skat steg med 4 pct., Erhvervslivets resultat før selskabsskat steg med 12 mia. kr. i forhold til året før, hvilket udgør en stigning på 4 pct. Dermed er resultatet før selskabsskat på 325 mia. kr. Flere forhold ligger bag denne udvikling: Det ordinære resultat steg med 25 mia. kr. til 270 mia. kr., de finansielle nettoindtægter faldt fra 70 mia. kr. til 56 mia. kr., mens de ekstraordinære nettoindtægter steg fra minus 3 mia. kr. til minus 1 mia. kr. Den største absolutte stigning i resultatet før skat var inden for , industri og forsyningsvirksomhed, med 15 mia. kr., mens det største absolutte fald var inden for , transport, med 22 mia. kr. , Nettoinvesteringerne faldt med 1 pct., Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) faldt med 1 pct., svarende til 2 mia. kr. i forhold til året før. Det bringer nettoinvesteringerne ned på 162 mia. kr. De fleste investeringer fandt sted i , industri og forsyning, , hvor 41 pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens 18 pct. af de samlede investeringer kan henføres til, transport, ., Regnskabsstatistik,  , Råstof-, indvin, ding,  , Industri, og for-, syning,  , Bygge, og , anlæg,  , Handel,  , Trans-, port,  , Hotel, og, restau-, rant,  , Informa, tion og, kommu-, nikation,  , Ejen, doms-, handel , og udlej-, ning, Erhvervs-, service , mv.,  , I alt , 2016,  , I alt , 2015,  ,  , mia. kr., Driftsindtægter i alt, 34, 1, 033, 250, 1, 312, 382, 60, 178, 85, 344, 3, 678, 3, 623,  , pct., Driftsindtægter i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Vareforbrug mv., 16,1, 57,6, 56,7, 75,6, 28,1, 31,4, 28,9, 15,2, 30,4, 55,2, 55,5, Løn, pension mv., 6,9, 15,0, 24,9, 10,3, 15,3, 30,9, 30,0, 11,0, 33,7, 16,6, 16,1, Andre ordinære omkostninger, 88,1, 17,6, 11,7, 10,1, 55,0, 29,9, 32,6, 28,4, 24,8, 20,9, 21,6,  ,  ,  , Ordinært resultat, -11,1, 9,8, 6,8, 4,0, 1,6, 7,8, 8,5, 45,4, 11,1, 7,3, 6,8,  ,  ,  , Finansielle indtægter, netto, -30,6, 3,8, 0,2, 0,9, -0,5, -2,1, 0,0, -0,6, 5,3, 1,5, 1,9, Ekstraordinære indtægter, netto, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, -0,4, 0,5, 0,0, 0,6, 0,0, 0,0, -0,1,  ,  ,  , Resultat før selskabsskat, -41,7, 13,6, 7,0, 4,9, 0,7, 6,2, 8,5, 45,4, 16,4, 8,8, 8,6,  , mia. kr., Aktiver i alt, 488, 1, 625, 139, 766, 449, 52, 243, 755, 738, 5, 255, 5, 150, Investeringer, netto, 5, 67, 5, 17, 30, 2, 13, 9, 15, 162, 164,  , pct., Værditilvækst, 41,7, 29,2, 33,3, 15,4, 23,8, 41,7, 46,2, 60,8, 49,1, 27,7, 27,4, Bruttoavance, 82,9, 41,5, 42,9, 23,7, 71,2, 68,0, 70,4, 82,6, 68,9, 43,8, 43,3, Soliditetsgrad, 47,3, 52,6, 34,1, 40,4, 28,3, 37,9, 47,4, 42,4, 56,1, 46,4, 46,5, Overskudsgrad, 1, -11,2, 9,5, 5,4, 3,9, 1,5, 5,9, 7,8, 44,2, 8,9, 6,6, 6,1, Egenkapitalens forrentning, 1, -5,1, 14,6, 25,5, 17,3, 2,0, 8,4, 9,4, 10,9, 10,2, 10,9, 10,7, Anm.: Eksklusive landbrug, fiskeri, havne mv., pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber og offentlig administration mv. , 1, Disse nøgletal er beregnet for selskaber, dvs. A/S, ApS, a.m.b.a. mv., Regnskabsstatistik for private byerhverv 2016, 29. juni 2018 - Nr. 264, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. september 2019, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27208

    Nyt

    NYT: Beskæftigelsen er steget i alle EU-lande

    8. august 2018, I alle EU's medlemslande har der været fremgang i beskæftigelsen i løbet af 2017, og beskæftigelsesfrekvensen for EU som helhed er steget med 1,1 procentpoint fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Stigningen i Danmark var på samme niveau. Dermed havde vi i første kvartal 2018 fortsat EU's femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens, idet 74,4 pct. af de 15-64-årige i Danmark var i beskæftigelse. Både i Sverige og i Nederlandene var beskæftigelsesfrekvensen 76,2 pct., hvilket var det højeste niveau i EU. Grækenland havde fortsat EU's laveste beskæftigelsesfrekvens på 53,3 pct., Under halvdelen af de lavest uddannede i EU er beskæftigede, Der er stor forskel på de højest og de lavest uddannedes beskæftigelse i EU. Blot 45,1 pct. af personerne med grundskole som højest fuldførte uddannelse i EU var i beskæftigelse i første kvartal 2018. Personer med en videregående uddannelse havde næsten dobbelt så høj beskæftigelsesfrekvens, idet 84,4 pct. af denne gruppe var i beskæftigelse. Danmark havde sammen med Malta den fjerdehøjeste beskæftigelsesfrekvens for grundskoleuddannede. Den lå på 54,6 pct. Det er 10,3 procentpoint højere end Sverige, 17,0 procentpoint højere end Finland og 7,0 procentpoint højere end Tyskland - lande som vi normalt sammenligner os med. Storbritannien havde med 61,0 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens for grundskoleuddannede., Kun få af Østeuropas lavest uddannede er beskæftigede, Beskæftigelsesfrekvenserne for de lavest uddannede var generelt lave i de østeuropæiske lande, hvor kun hver fjerde til hver femte var i beskæftigelse i første kvartal 2018. Samtidig var forskellene i beskæftigelsesfrekvens mellem højest og lavest uddannede generelt store i Østeuropa. Mest udtalt var forskellen i Litauen, hvor blot 19,7 pct. af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse var i beskæftigelse. Landet havde således den laveste beskæftigelsesfrekvens for denne gruppe. Til gengæld havde landet med 90,2 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens for gruppen med videregående uddannelse., Beskæftigelsesfrekvens for højest og lavest uddannede i EU, 15-64-årige. 1. kvt. 2018,  , Videregående uddannelse, Grundskoleuddannelse, Forskel ,  , pct., procentpoint, EU , 84,4, 45,1, 39,3, Litauen, 90,2, 19,7, 70,5, Polen, 87,2, 22,7, 64,5, Tjekkiet, 85,5, 25,3, 60,2, Slovakiet, 79,5, 21,2, 58,3, Kroatien, 79,9, 23,1, 56,8, Letland, 88,6, 32,5, 56,1, Slovenien, 87,3, 33,4, 53,9, Bulgarien, 85,2, 32,1, 53,1, Belgien, 83,6, 34,3, 49,3, Irland, 85,1, 36,4, 48,7, Finland, 86,0, 37,6, 48,4, Rumænien, 88,3, 40,1, 48,2, Ungarn, 85,4, 38,4, 47,0, Frankrig, 83,1, 38,9, 44,2, Sverige, 88,1, 44,3, 43,8, Tyskland, 88,5, 47,6, 40,9, Luxembourg, 84,1, 43,8, 40,3, Estland, 84,7, 45,7, 39,0, Cypern, 79,9, 41,1, 38,8, Østrig, 84,2, 47,5, 36,7, Italien, 78,6, 42,6, 36,0, Grækenland, 72,2, 38,2, 34,0, Malta, 87,8, 54,6, 33,2, Danmark, 85,8, 54,6, 31,2, Spanien, 79,7, 49,7, 30,0, Nederlandene, 88,3, 59,2, 29,1, Portugal, 85,9, 60,5, 25,4, Storbritannien, 85,3, 61,0, 24,3, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2018, 8. august 2018 - Nr. 300, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25564

    Nyt

    NYT: Fortsat faldende offentlig beskæftigelse

    12. september 2016, Beskæftigelsen i , offentlig forvaltning og service, faldt fra første til andet kvartal 2016 med 1.500 beskæftigede omregnet til fuld tid. Det er et fald på 0,2 pct. Den offentlige beskæftigelse var dermed 31.300 lavere, end da den var på sit højeste niveau nogensinde for seks år siden. Alle tallene er beregnet på grundlag af betalte timer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving., Beskæftigelsesfaldet fortsætter i kommunerne, Faldet i beskæftigelsen i andet kvartal fandt sted i kommunerne, hvor den faldt med 2.300, svarende til 0,6 pct. Beskæftigelsen på det kommunale område var 34.900 lavere end for seks år siden., Beskæftigelsen inden for staten steg i andet kvartal med 700 i forhold til kvartalet før, svarende til 0,4 pct. Inden for regionerne var beskæftigelsen svagt stigende., Sektorfordeling. Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sæsonkorrigeret. 2016,  , 1. kvt. , 2. kvt. ,  , 1. kvt. , 2. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til, kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 716, 495, 715, 021,  , -0,4, -0,2, Staten, 174, 057, 174, 762,  , -0,2, 0,4, Regioner, 120, 382, 120, 509,  , -0,1, 0,1, Kommuner, 420, 072, 417, 758,  , -0,5, -0,6, Sociale kasser og fonde, 1, 984, 1, 992,  , 1,6, 0,4, Fortsat faldende beskæftigelse inden for de største velfærdsområder, Beskæftigelsen faldt inden for de tre største velfærdsområder, , social beskyttelse, , , sundhedsvæsen, og , undervisning, . Blandt disse områder var det største fald inden for , sundhedsvæsen,, som faldt med 800, svarende til 0,4 pct., Opdeling på formål. Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sæsonkorrigeret. 2016,  , 1. kvt. , 2. kvt. ,  , 1. kvt. , 2. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til , kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 716, 495, 715, 021,  , -0,4, -0,2, Generelle offentlige tjenester, 58, 491, 58, 536,  , -0,2, 0,1, Forsvar, 23, 366, 23, 512,  , 0,2, 0,6, Offentlig orden og sikkerhed, 24, 642, 24, 297,  , -2,6, -1,4, Økonomiske anliggender, 23, 514, 23, 358,  , 0,7, -0,7, Miljøbeskyttelse, 3, 959, 3, 998,  , -7,9, 1,0, Boliger og offentlige faciliteter, 2, 018, 2, 127,  , 8,0, 5,4, Sundhedsvæsen, 182, 711, 181, 915,  , -0,1, -0,4, Fritid, kultur og religion, 25, 787, 25, 744,  , 0,1, -0,2, Undervisning, 141, 852, 141, 716,  , -0,4, -0,1, Social beskyttelse, 230, 150, 229, 809,  , -0,5, -0,1, Uoplyst, 6, 8,  , .., .., Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 2. kvt. 2016, 12. september 2016 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2016, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21149

    Nyt

    NYT: Lønmodtagere med høj indkomst arbejder mest

    7. september 2016, Den faktiske ugentlige arbejdstid var i andet kvartal 2016 på 38,2 timer i alt blandt lønmodtagere ansat på fuld tid, mens den aftalte ugentlige arbejdstid var 37,7 timer. Jo højere løn blandt fuldtidsansatte lønmodtagere desto højere var den faktiske og den aftalte ugentlige arbejdstid. Fuldtidsansatte lønmodtagere udgjorde 74 pct. af lønmodtagerne. Den aftalte ugentlige arbejdstid dækker over det antal timer, der ifølge personen er aftalt med arbejdsgiver, og den faktiske ugentlige arbejdstid er det konkrete timeantal, som personen angiver at have arbejdet i referenceugen. Her er eksempelvis taget hensyn til fravær til lægebesøg, overtidsarbejde o.l. i opgørelsen. Dette viser tal fra den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse, AKU., Forskellen mellem faktisk og aftalt arbejdstid er størst i bund og top, I andet kvartal 2016 var forskellen mellem den faktiske og den aftalte arbejdstid størst for den højestlønnede gruppe af lønmodtagere. Lønmodtagere i femte indkomstkvintil havde i gennemsnit en aftalt ugentlig arbejdstid på 38,9 timer og en knapt to timer højere faktisk ugentlig arbejdstid på 40,6 timer. , Omvendt havde lønmodtagere i første indkomstkvintil i gennemsnit en aftalt ugentlig arbejdstid på 35,9 timer, og en lavere faktisk ugentlig arbejdstid på 35,2 timer., Mænd arbejder mere end aftalt, Forskellen mellem den faktiske og den aftalte arbejdstid var for kvindernes vedkommende størst blandt den laveste indkomstkvintil, mens den for mændenes vedkommende var størst blandt den højeste indkomstkvartil. Således var de lavestlønnede fuldtidsansatte kvinder ansat til i gennemsnit at arbejde 34,4 timer ugentligt, men angav i den konkrete referenceuge at have arbejdet mere end 1 time mindre. Omvendt forholdt det sig for de højestlønnede mænd, hvis aftalte ugentlige arbejdstid i gennemsnit var 39,2, mens de faktisk arbejdede 2 timer mere i den konkrete referenceuge. En højere faktisk arbejdstid end aftalt gjaldt for alle indkomstgrupper på nær den laveste blandt mændene, mens det for kvindernes vedkommende var omvendt, således at det blot var den højeste indkomstgruppe, der havde en højere faktisk arbejdstid end aftalt. , Forskel mellem den faktiske og den aftalte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, , fordelt på køn. 2. kvt. 2016,  , Indkomstkvintil,  , 1. kvintil, 2. kvintil, 3. kvintil, 4. kvintil, 5. kvintil,  , timer , Kvinder, -1,2, -1,0, -0,9, -0,3, 1,0, Mænd, -0,3, 0,7, 0,4, 0,9, 2,0, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2. kvt. 2016, 7. september 2016 - Nr. 372, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21002

    Nyt

    NYT: Ledigheden steg med 2.700 i december

    31. januar 2023, Fra november til december steg antallet af ledige med 2.700 til 80.800 personer, svarende til 2,7 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Hermed ligger ledigheden på det højeste niveau siden november 2021. Stigningen i december skyldtes 1.600 flere ikke-aktiverede ledige og 1.100 flere aktiverede ledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Markant stigning i antallet af ledige dagpengemodtagere, Fra november til december steg antallet af ledige dagpengemodtagere med 2.400, fordelt på 1.800 flere nettoledige og 500 flere aktiverede ledige. Samtidig steg antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere med 300 personer, fordelt på 200 færre nettoledige og 500 flere aktiverede ledige., Lidt færre ledige ukrainere under særloven, I december faldt antallet af ledige ukrainske flygtninge, der via særloven modtog kontanthjælp i form af selvforsørgelses-, hjemsendelses- og overgangsydelse, med 300 til 5.500 (ikke sæsonkorrigeret)., Ledighedsprocenten steg for næsten alle aldersgrupper, Fra november til december var ledighedsprocenten uændret for de 16-24-årige, mens den steg med 0,1 procentpoint for alle de øvrige aldersgrupper. , Ledighedsprocenten steg mest på Bornholm og i Nordjylland, Fra november til december steg ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint på Bornholm og i Nordjylland. I samme periode lå ledighedsprocenten uændret i Østsjælland, mens den steg med 0,1 procentpoint i de resterende otte landsdele. Herefter var Nordsjælland fortsat landsdelen med den laveste ledighed, mens Byen København fortsat havde landets højeste ledighedsprocent i december. , Revisioner ved denne offentliggørelse, De sæsonkorrigerede ledighedstal for september, oktober og november 2022 er i forbindelse med denne offentliggørelse opjusteret med hhv. 400, 200 og 800. Disse revisioner skyldes først og fremmest sæsonkorrektionen ved inddragelse af de nye ledighedsindberetninger for december og kun i mindre grad opdateringer af indberetningsmaterialet for september, oktober og november., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2022, 2022,  , Sep., Okt., Nov., Dec., Sep., Okt., Nov., Dec.,  , 1.000 personer, pct., Ledige, 76,3, 76,3, 78,1, 80,8, 2,6, 2,6, 2,7, 2,7, Nettoledige, 66,2, 66,1, 67,8, 69,4, 2,3, 2,2, 2,3, 2,4, Dagpengemodtagere, 54,8, 54,8, 56,7, 58,5, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 11,5, 11,3, 11,1, 10,9, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 10,0, 10,2, 10,3, 11,4, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 6,4, 6,3, 6,3, 6,8, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,7, 3,9, 4,1, 4,6, •, •, •, •, Mænd, 35,9, 36,3, 37,1, 38,3, 2,4, 2,4, 2,4, 2,5, Kvinder, 40,4, 40,0, 41,1, 42,5, 2,8, 2,8, 2,9, 3,0, 16-24 år, 4,8, 4,9, 5,1, 5,2, 1,1, 1,2, 1,2, 1,2, 25-29 år, 14,5, 14,2, 14,6, 15,1, 4,6, 4,5, 4,6, 4,7, 30-39 år, 22,7, 22,9, 23,3, 24,0, 3,8, 3,8, 3,9, 4,0, 40-49 år, 13,7, 13,7, 14,0, 14,4, 2,2, 2,2, 2,2, 2,3, 50-59 år, 12,9, 13,0, 13,3, 13,8, 1,9, 1,9, 2,0, 2,1, 60-66 år, 2, 7,7, 7,7, 7,9, 8,3, 2,6, 2,6, 2,7, 2,8, Heraf 65-66-årige, 3, 1,6, 1,6, 1,7, 1,5, •, •, •, •, Byen København, 15,3, 15,1, 15,3, 15,6, 3,3, 3,3, 3,3, 3,4, Københavns omegn, 7,6, 7,5, 7,6, 7,8, 2,7, 2,7, 2,7, 2,8, Nordsjælland, 4,3, 4,2, 4,3, 4,4, 1,9, 1,9, 1,9, 2,0, Bornholm, 0,4, 0,4, 0,4, 0,4, 2,2, 2,3, 2,4, 2,6, Østsjælland, 2,8, 2,8, 2,8, 2,9, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, Vest- og Sydsjælland, 7,2, 7,2, 7,3, 7,5, 2,6, 2,6, 2,6, 2,7, Fyn, 6,7, 6,8, 6,9, 7,2, 2,8, 2,8, 2,9, 3,0, Sydjylland, 7,4, 7,5, 7,9, 8,2, 2,1, 2,1, 2,2, 2,3, Østjylland, 12,1, 12,1, 12,5, 13,1, 2,6, 2,6, 2,7, 2,8, Vestjylland, 4,0, 4,1, 4,4, 4,6, 1,9, 2,0, 2,1, 2,2, Nordjylland, 8,5, 8,5, 8,8, 9,1, 3,0, 3,0, 3,0, 3,2, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes altid i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke, der pt. refererer til ultimo november 2021. , 2, Fra januar 2019 til og med december 2022 er der potentielt set gradvist flere der kan indgå i denne gruppe pga. den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen. , 3, Den separate opgørelse for 65-66-årige er ikke sæsonkorrigeret men er vist for at give en indikation af betydningen af den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen for den samlede ledighedsudvikling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Arbejdsløsheden (md.) december 2022, 31. januar 2023 - Nr. 30, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (md.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/39802

    Nyt

    NYT: Flere industrivirksomheder mangler ordrer

    Industri, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -16, januar 2023, Ændring +1 point, december - januar, Se tabel, Bygge og anlæg, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -15, januar 2023, Ændring 0 point, december - januar, Se tabel, 24. januar 2023, Efter en længere periode med fremgang og en produktionskapacitet, der blev vurderet utilstrækkelig, er der nu en overvægt af virksomheder i industrien, der melder, at deres produktionskapacitet er mere end tilstrækkelig. Det skal ses i sammenhæng med både ordreindgangen og ordrebeholdningen, der også har været faldende siden den seneste top i andet kvartal 2022. Som det ses nedenfor, er der nu en overvægt af virksomheder, der melder, at den ordreindgang, de har oplevet de seneste tre måneder, har været faldende. Samme tendens ses i forventningerne for de kommende tre måneder, der også har været faldende over en lang periode, men stiger i første kvartal 2023. Stigningen er dog ikke nok til at forlade det negative niveau, der viser en overvægt af forventninger om yderligere fald. Foreløbig holder produktionsniveauet sig højt, hvilket også ses i de seneste tal for , Industriens produktion og omsætning, her: , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:6, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/baro1, og , baro2, Erhvervslivets udfordringer som følge af invasionen i Ukraine aftager, I konjunkturbarometrene spørger vi for tiden virksomhederne om, i hvor høj grad de er påvirket af invasionen i Ukraine, stigende priser, problemer med leverancer af energi og varer samt deres risiko for afvikling. I denne måned viser tallene, at udfordringerne aftager over hele linjen. Der er således færre virksomheder, der er meget påvirket af stigende priser og forsyningsproblemer eller er i risiko for afvikling. Alle resultaterne kan findes i , dataark (xlsx), for januar, ., Produktionsbegrænsninger, I industrien falder andelen af virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft fortsat fra 21 pct. i fjerde kvartal 2022 til 17 pct. i første kvartal 2023. Det gælder også andelen, der melder om mangel på materialer, hvor faldet er fra 41 pct. til 32 pct. i samme periode. Det dækker dog over en stor spredning mellem de forskellige dele af industrien, hvor det fx er 73 pct. af virksomhederne i maskinindustrien, der melder om mangel på materialer, mens det kun er hhv. 4 og 6 pct. for den kemiske industri og medicinalindustrien. Udviklingen i produktionsbegrænsninger for bygge og anlæg og serviceerhverv i alt er flad på månedsbasis. , De sammensatte konjunkturindikatorer er uændrede, Udviklingen i de sæsonkorrigerede konjunkturindikatorer i januar viser en marginal stigning for detailhandlen, serviceerhvervene og industrien. Det skyldes for alle tres vedkomne øgede forventninger til den fremtidige omsætning eller produktion sammenlignet med december. , Tillidsindikatorerne stiger, Erhvervstillidsindikatoren,, der sammenvejer industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel, stiger fra 85,7 i december til 87,0 i januar. , Tillidsindikatoren,, der også inkluderer , Forbrugerforventninger, og således mere bredt belyser økonomien, stiger fra 75,4 i december til 78,0 i januar. Her skinner gårsdagens stigning i forbrugerforventningerne igennem, så spændet mellem de to indikatorer mindskes lidt, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:23, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Find flere konjunkturbarometertal, I tabellen herunder er tal for tillidsindikatorerne, de sammensatte konjunkturindikatorer og deres komponenter. I , Statistikbanken, findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Temasiden , Et overblik over dansk økonomi, giver desuden et aktuelt billede af tilstanden i dansk økonomi for en række udvalgte indikatorer. , Tillidsindikatorer og sammensatte konjunkturindikatorer og komponenter, Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk) , og brudkorrigerede tal med (bk)., 2022, 2023,  , Jan., Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Tillid, Tillidsindikator (bk, sk), 105,4, 88,2, 79,3, 71,7, 76,5, 75,4, 78,0,  , Erhvervstillidsindikator (bk, sk), 108,0, 98,9, 92,3, 86,4, 88,0, 85,7, 87,0, Industri, Sammensat (bk, sk), -1, -2, -10, -16, -15, -17, -16,  , Produktionsforventning (sk), 8, -1, -8, -15, -10, -14, -11,  , Ordrebeholdning (bk), -12, -5, -14, -21, -21, -25, -23,  , Færdigvarelagre (bk), -1, 1, 8, 12, 13, 11, 13, Bygge og anlæg, Sammensat (bk, sk), 0, -16, -19, -17, -16, -15, -15,  , Beskæftigelsesforventning (sk), 12, -12, -13, -14, -13, -11, -10,  , Ordrebeholdning (bk, sk), -12, -19, -25, -20, -19, -19, -20, Serviceerhverv, Sammensat (sk), 9, 4, 1, -2, -1, -3, -2,  , Faktisk omsætning (sk), 9, 4, 1, -1, -2, -4, -6,  , Forventet omsætning (sk), 15, 7, 4, 0, 4, 2, 6,  , Faktisk forretningssituation, 4, 1, -3, -4, -4, -7, -7, Detailhandel, Sammensat (bk, sk), 2, -27, -25, -34, -36, -34, -32,  , Faktisk omsætning (sk), -2, -37, -37, -42, -49, -47, -49,  , Forventet omsætning (sk), 6, -11, -12, -29, -24, -21, -12, Lagerbeholdning (bk, sk), -2, 32, 26, 32, 34, 35, 34, Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer med enheden 'nettotal' er beregnet som simpelt gennemsnit af to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede, vælges disse. Tillidsindikatoren (inkl. forbrugertillid) og Erhvervstillidsindikatoren er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, Industri, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -16, januar 2023, Ændring +1 point, december - januar, Se tabel, Bygge og anlæg, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -15, januar 2023, Ændring 0 point, december - januar, Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene januar 2023, 24. januar 2023 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. februar 2023, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40009

    Nyt

    NYT: 4.300 flere lønmodtagere i november

    20. januar 2023, Antallet af lønmodtagere steg med 4.300 personer fra oktober til november, hvilket svarer til en stigning på 0,1 pct. Der var i alt 2.974.200 lønmodtagere i november. I sektoren , virksomheder og organisationer, steg antallet af lønmodtagere med 2.500 personer i november. Dermed rundede antallet af lønmodtagere i , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, 2,1 mio. personer. I sektoren , offentlig forvaltning og service, steg antallet af lønmodtagere med 1.700 personer i november. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Flere lønmodtagere i 12 ud af 19 brancher i november, Antallet af lønmodtagere steg i 12 ud af i alt 19 brancher i november. Den største stigning var i branchen , sundhed og socialvæsen, , hvor lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 1.500 personer i november. Det svarer til en stigning på 0,3 pct. I , offentlig administration, forsvar og politi, steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 1.200 personer, svarende til 0,8 pct. I , videnservice, , som omfatter juridisk bistand, revision, arkitekt- og ingeniørvirksomhed samt reklamevirksomhed, steg antallet af lønmodtagere med 900 fra oktober til november, svarende til en stigning på 0,5 pct. og i , handel, steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 700 personer, svarende til 0,2 pct. , Færre lønmodtagere i bl.a. , hoteller og restauranter, I , hoteller og restauranter, faldt lønmodtagerbeskæftigelsen med 600 personer i november, hvilket svarer til et fald på 0,4 pct. I branchen , rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, faldt antallet af lønmodtagere med 200 personer i november, svarende til et fald på 0,1 pct. I , bygge og anlæg, faldt lønmodtagerbeskæftigelsen ligeledes med 200 personer, hvilket svarer til et fald på 0,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2022*,  , September , Oktober , November,  , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 968, 794, 2, 969, 939, 2, 974, 211, 0,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 42, 452, 42, 360, 42, 236, -0,3, Råstofindvinding, 4, 078, 4, 077, 4, 039, -0,9, Industri, 326, 818, 327, 480, 327, 659, 0,1, Energiforsyning, 12, 273, 12, 416, 12, 502, 0,7, Vandforsyning og renovation, 13, 511, 13, 510, 13, 559, 0,4, Bygge og anlæg, 185, 454, 185, 327, 185, 132, -0,1, Handel, 457, 406, 456, 469, 457, 184, 0,2, Transport, 144, 217, 144, 594, 144, 611, 0,0, Hoteller og restauranter, 130, 380, 129, 459, 128, 901, -0,4, Information og kommunikation, 125, 191, 125, 188, 125, 463, 0,2, Finansiering og forsikring, 87, 804, 87, 967, 88, 258, 0,3, Ejendomshandel og udlejning, 44, 344, 44, 354, 44, 441, 0,2, Videnservice, 177, 409, 178, 046, 178, 927, 0,5, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 161, 976, 161, 793, 161, 577, -0,1, Offentlig administration, forsvar og politi, 156, 971, 156, 784, 157, 973, 0,8, Undervisning, 229, 232, 228, 971, 228, 877, 0,0, Sundhed og socialvæsen, 544, 465, 546, 341, 547, 816, 0,3, Kultur og fritid, 60, 313, 60, 358, 60, 415, 0,1, Andre serviceydelser mv., 64, 027, 63, 948, 64, 163, 0,3, Uoplyst aktivitet, 473, 497, 480, .., *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2022*,  , September, Oktober, November,  , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 968, 794, 2, 969, 939, 2, 974, 211, 0,1, Offentlig forvaltning og service, 870, 301, 871, 491, 873, 238, 0,2, Virksomheder og organisationer, 1, 2, 098, 019, 2, 097, 951, 2, 100, 493, 0,1, Uoplyst sektor, 473, 497, 480, .., *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Revision i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er antallet af lønmodtagere i oktober opjusteret med 200 personer før sæsonkorrektion. Revisionen, der er normal for statistikken, er lille og skyldes, at datagrundlaget er blevet mere fuldstændigt. , Beskæftigelse for lønmodtagere (md) november 2022, 20. januar 2023 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. februar 2023, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/39829

    Nyt

    NYT: Teknisk videnskab er det største forskningsområde

    17. december 2020, Næsten halvdelen (49 pct.) af erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) gik til forskning i teknisk videnskab, herunder især elektronik, energiteknik og maskinteknik samt medicoteknik. Til sammenligning udgjorde teknisk videnskab 17 pct. af den offentlige sektors udgifter til egen FoU. Sundhedsvidenskab er med 30 pct. det næststørste forskningsområde for erhvervslivet, hvoraf medicinsk bioteknologi udgjorde størstedelen med 20 pct. af de samlede udgifter til FoU i 2019. I den offentlige sektor udgjorde sundhedsvidenskab det største forskningsområde (35 pct.). Egen FoU er den FoU, der udføres internt i virksomheden i modsætning til købt FoU., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fouoff07, og tabelsamlingen 2019 på , www.dst.dk/emner/forskning-og-udvikling, Erhvervslivet og det offentlige prioriterer forskningsområder forskelligt, Fagområderne samfundsvidenskab, humaniora samt jordbrugs- og veterinærvidenskab spiller med tilsammen 2 pct. en meget lille rolle i erhvervslivets FoU. Derimod står de tre fagområder tilsammen for en fjerdedel (25 pct.) af den offentlige sektors forskningsindsats. , Stabile udgifter til FoU, Erhvervslivets udgifter til FoU er med 42,5 mia. kr. steget med 0,8 pct. i forhold til 2018, opgjort i løbende priser. Opgjort i faste priser er udgifterne uændrede sammenholdt med 2018. , Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder stod for 21,1 mia. kr. (50 pct.) af det danske erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2019. Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 8,9 mia. kr. (21 pct.), fulgt af , finansiering og forsikring, med udgifter på 6,3 mia. kr. (15 pct.). Industrien står også for flest FoU-årsværk, i alt 18.200, hvilket er 49 pct. af alle FoU-årsværk i erhvervslivet.  , Kilde: , Eurostat, Sverige har den største andel af FoU udgifter til erhvervslivet, I Sverige udgjorde erhvervslivets andel 72 pct. af de samlede FoU udgifter, og det er den største andel blandt de nordiske lande. I Danmark udgjorde andelen 63 pct. Norge og Danmark havde den største andel af FoU udgifter til de højere læreanstalter, og andelene udgjorde hhv. 36 pct. og 34 pct. I Sverige havde de højere læreanstalter 23 pct. af FoU udgifterne., Virksomhedernes udgifter til egen FoU og antal årsværk,  , 2017, 2019*,  , mio. kr., I alt, 40.757, 42.545, Industri, 22.892, 21.147, Bygge og anlæg, 36, 30, Handel, 2.375, 1.980, Transport, 38, 39, Hotel, restauration, 17, 10, Information og kommunikation, 3.039, 3.912, Finansiering og forsikring, 4.920, 6.346, Erhvervsservice, 6.364, 8.853, Øvrige brancher, 1.074, 228,  , antal årsværk, I alt, 36.035, 37.593, Industri, 18.966, 18.249, Bygge og anlæg, 55, 41, Handel, 2.585, 1.811, Transport, 46, 41, Hotel, restauration, 16, 13, Information og kommunikation, 3.650, 5.256, Finansiering og forsikring, 4.231, 4.360, Erhvervsservice, 5.681, 7.567, Øvrige brancher, 805, 257, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, og tabelsamlingen 2019 på , www.dst.dk/emner/forskning-og-udvikling, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2019, 17. december 2020 - Nr. 476, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2022, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32060

    Nyt

    NYT: Hver tredje tjekker sundhedsdata på nettet

    17. september 2020, Det har siden 2003 været muligt at tjekke egne , sundhedsdata, såsom journaler fra hospitalet på internettet, bl.a. på , Sundhed.dk, . 33 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år har været på internettet for at se laboratoriesvar, medicinkort, henvisninger m.m. inden for de seneste tre måneder. Kvinder, personer med højere indkomst og personer med en videregående uddannelse er overrepræsenteret i den gruppe, der orienterer sig i egne eller familiemedlemmers sundhedsdata på nettet. Tallene i denne opgørelse dækker perioden både før og under COVID-19 nedlukningen. Den helt aktuelle brug af , Sundhed.dk, forventes at være markant over 33 pct., da flere får taget COVID-19 tests. På nuværende tidspunkt er der blevet taget over , 3 mio. COVID-19 tests i Danmark., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, ., Vi googler os til viden om sundhed som aldrig før, Udover tjek af sundhedsdata indsamler Danmarks Statistik tre andre indikatorer, der måler sundhedsrelateret internetbrug. Næsten tre ud af fire har søgt helbredsrelaterede oplysninger på nettet, hvilket svarer til 3,3 mio. borgere. I 2016 gjorde det sig gældende for 61 pct. af befolkningen. I 2020 har 36 pct. af befolkningen reserveret en lægetid og 34 pct. har gjort brug af muligheden for at kommunikere digitalt med lægen igennem bl.a. e-konsultationer eller receptfornyelse over internettet. I 2020 måler Danmarks Statistik for første gang på befolkningens tjek af sundhedsdata og brug af andre helbredsrelaterede tjenester som e-konsultationer. Dermed er det ikke muligt at sammenligne med øvrige år., Borgere med tillid til datahåndtering bruger i højere grad nettet til sundhed, Borgere, der , i høj, eller , i nogen grad, har tillid til, at de offentlige myndigheder passer godt på deres data, tjekker i højere grad deres sundhedsdata på internettet end dem med , mindre, eller , slet ingen tillid, . 35 pct. af borgere med meget tillid til datahåndteringen tjekker sundhedsdata, mens det kun gør sig gældende for hver femte med ingen tillid. Den samme tendens gælder, uanset om der er tale om at tjekke sundhedsdata, bruge andre sundhedstjenester eller reservere en tid hos lægen., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, ., Kvinder dominerer sundhedsrelateret internetbrug, Uanset, hvilken aktivitet der ses på, er kvinderne mest aktive inden for sundhedsrelateret internetbrug. Det er i højere grad kvinder (37 pct.) end mænd (29 pct.), der tjekker sundhedsdata på nettet. Det samme gælder kvinders anvendelse af andre helbredsrelaterede tjenester, samt reservation af lægetid på nettet. Forskellen skal ses i forhold til, at kvinder også generelt går mere til lægen. Af 41,5 mio. traditionelle lægebesøg i 2019 var , 60 pct., af besøgene foretaget af kvinder. Det samme gælder e-konsultationer, hvor 65 pct. af de 7,3 mio. e-konsultationer i 2019 var med kvindelige patienter., Kilde: Særkørsel baseret på data fra, It-anvendelse i befolkningen 2020, ., Stabil stigning i andelen af lægebesøg, der foregår som e-konsultationer, Igennem det sidste årti har der været en markant fremgang i andelen af almindelige , lægebesøg, , der foregår som e-konsultationer. I 2009 foregik 1,8 mio. ud af 41 mio. lægebesøg som e-konsultationer, mens det i 2019 var gældende for 7,3 mio. ud af 41,5 mio. lægebesøg. Andelen af lægebesøg, der foregår som e-konsultationer, er dermed på ti år gået fra 4 pct. til 18 pct. , Næsten alle benytter NemID og over halvdelen bruger NemID Nøgleapp, For at tjekke sundhedsdata samt interagere med sundhedsvæsnet, skal man ofte bruge NemID. Siden NemID blev lanceret i , 2010, , har næsten alle under 75 år og 78 pct. af de 75-89-årige taget det lille kort til sig. I 2011 benyttede 73 pct. af befolkningen NemID, mens dette tal er steget til 96 pct. i 2020. I 2018 er der yderligere lanceret en , Nøgleapp, , der gør det nemmere at logge ind via en mobiltelefon eller tablet. Denne app benytter 52 pct. af befolkningen i 2020. Hvor kvinderne fører angående sundhedsrelateret internetbrug, er det i højere grad mænd, der gør brug af NemID Nøgleapp. Som mange andre digitale løsninger, er det særligt gruppen under 44 år, der gør mest brug af appen. 9 pct. af befolkningen har ikke hørt om NemID Nøgleapp, mens 30 pct. hverken har downloadet eller prøvet NemID Nøgleapp., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 sundhedsrelateret internetbrug (e-Sundhed) , 17. september 2020 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40870

    Nyt

    NYT: Stort fald i internationalt transportarbejde

    Godstransport, Sæsonkorrigeret, 3,6 mia. tonkm , 2. kvt. 2020, +1 %, Fra 1. kvt. 2019 til 2. kvt. 2020, Se tabel, 16. september 2020, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler steg 1 pct. i andet kvartal sammenlignet med kvartalet før og endte på 3,6 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Den nationale transport steg med 3 pct., mens den internationale transport faldt 8 pct., som COVID-19 synes at have haft den største effekt på. Offentliggørelsen af de udenlandske lastbilers kørsel i Danmark i 2019 viser, at det samlede internationale transportarbejde i 2019 steg med 5 pct. i forhold til 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, ., Firmakørsel trækker stigningen i det nationale transportarbejde, Mens transportarbejdet fra vognmandskørsel stort set var uændret i forhold til første kvartal, steg det med 24 pct. i firmakørsel. På trods af, at vognmandskørsel udgjorde 85 pct. af det nationale transportarbejde, var stigningen i firmakørsel så stor, at den trak det samlede transportarbejde op., I den nationale transport blev der i andet kvartal transporteret 2 mio. ton gods mindre end i første kvartal, hvilket er et fald på 5 pct. Faldet ses kun i vognmandskørsel med en nedgang på 6 pct., mens firmakørsel har haft 2 pct. mere gods på ladet. , Da den kørte distance generelt var steget i den nationale transport, var det de øgede godsmængder i firmakørsel, der gav en stigning i det nationale transportarbejde., Transport fra Danmark til udlandet stiger en smule, I den internationale transport var godsmængderne også faldet markant med samlet 27 pct. fra første til andet kvartal, mens de kørte kilometer kun var faldet 2 pct. Ændringerne rammer skævt, idet der var en lille stigning i transportarbejdet for kørsel fra Danmark til udlandet på 2 pct., mens kørsel til Danmark faldt med 23 pct. Danske lastvognes kørsel fra Danmark udgør 72 pct. af deres internationale transport., Samlet international transport til og fra Danmark steg i 2019, Den danske vejgodsstatistik dækker kun dansk indregistrerede lastbilers transport. For at få et bedre overblik udveksler EU-landene anonymiserede data om deres respektive lastbilers kørsel i de øvrige EU-lande. I Danmark publiceres resultaterne i , Statistikbanken, ., I 2019 steg det samlede internationale transportarbejde til og fra Danmark med 5 pct. Danske lastbilers andel af transporten var stabilt 14 pct., hvilket næsten uændret i forhold til tidligere år. Danske lastbilers andel har svinget mellem 13 og 16 pct. siden 2013., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uvg1, og , ivg41, ., Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret,  , 2018, 2019, 2020, Ændring,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 2. kvt. 2020, ift. 1. kvt. 2019,  , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 692, 3, 986, 3, 881, 3, 950, 3, 769, 3, 406, 3, 579, 3, 608, 29, 0,8, National kørsel, 2, 931, 3, 237, 3, 033, 3, 151, 3, 109, 2, 884, 2, 978, 3, 055, 77, 2,6, Vognmandskørsel, 2, 412, 2, 761, 2, 583, 2, 741, 2, 721, 2, 529, 2, 602, 2, 588, -14, -0,5, Firmakørsel, 520, 476, 450, 410, 389, 354, 377, 467, 91, 24,0, International kørsel, 761, 749, 848, 799, 660, 522, 600, 553, -48, -8,0, Fra Danmark til udlandet, 496, 466, 535, 550, 442, 385, 388, 396, 8, 2,1, Fra udlandet til Danmark, 159, 193, 157, 145, 136, 88, 151, 117, -34, -22,5, Øvrig kørsel, 1, 105, 89, 155, 103, 82, 49, 61, 39, -22, -35,7,  , mio. ton,  , Pålæsset godsmængde i alt, 41,8, 44,6, 40,8, 44,8, 43,6, 38,6, 46,1, 43,7, -2,4, -5,2, National kørsel, 40,2, 43,3, 39,5, 43,1, 42,3, 37,7, 44,7, 42,7, -2,0, -4,5, Vognmandskørsel, 33,4, 36,0, 32,6, 36,5, 35,8, 31,7, 37,7, 35,6, -2,2, -5,7, Firmakørsel, 6,7, 7,3, 6,9, 6,6, 6,5, 6,0, 7,0, 7,1, 0,1, 2,0, International kørsel, 1,6, 1,3, 1,4, 1,7, 1,3, 0,9, 1,4, 1,0, -0,4, -27,4, Fra Danmark til udlandet, 1,0, 0,7, 0,8, 0,9, 0,7, 0,6, 0,8, 0,7, -0,1, -13,6, Fra udlandet til Danmark, 0,4, 0,3, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, 0,4, 0,3, -0,1, -26,9, Øvrig kørsel, 1, 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, 0,3, 0,2, 0,2, 0,1, -0,2, -74,2,  , mio. km,  , Kørte km i alt, 368, 367, 376, 375, 377, 349, 352, 361, 9, 2,6, National kørsel, 313, 317, 323, 317, 330, 309, 308, 318, 10, 3,3, Vognmandskørsel, 241, 261, 260, 262, 275, 252, 252, 261, 9, 3,6, Firmakørsel, 72, 56, 63, 55, 55, 57, 56, 57, 1, 2,1, International kørsel, 54, 49, 53, 58, 47, 40, 44, 43, -1, -2,1, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, ., Godstransport, Sæsonkorrigeret, 3,6 mia. tonkm , 2. kvt. 2020, +1 %, Fra 1. kvt. 2019 til 2. kvt. 2020, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 2. kvt. 2020, 16. september 2020 - Nr. 346, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2020, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31239

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation