Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5681 - 5690 af 6496

NYT: 3.000 flere lønmodtagere i juli

21. september 2018, Fra juni til juli steg antallet af personer med lønmodtagerjob med 3.000, svarende til 0,1 pct. I alt havde 2.752.000 et lønmodtagerjob i juli. Det er 29.600 flere, end da lønmodtagerbeskæftigelsen toppede i 2008. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Flere lønmodtagere i begge sektorer, I sektorgruppen , virksomheder og organisationer, , der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 1.700 personer fra juni til juli, hvilket svarer til 0,1 pct. flere. Det er væsentlig mindre end den gennemsnitlige månedlige stigning på 3.300 personer i sektoren siden 2013, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen begyndte at stige. I , offentlig forvaltning og service, er antallet af lønmodtagere steget med 1.200 personer i den seneste måned, svarende til 0,1 pct. flere. Det er en væsentlig større stigning end i de senest foregående måneder, hvor stigningen har været 200 i hver af månederne maj og juni., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2018, , Maj, Juni, Juli, , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 744, 810, 2, 749, 000, 2, 751, 950, 0,1, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 916, 228, 1, 920, 263, 1, 921, 965, 0,1, Offentlig forvaltning og service, 828, 304, 828, 462, 829, 703, 0,1, Uoplyst sektor, 278, 275, 281, .., 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2018, , Maj, Juni, Juli, , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 744, 810, 2, 749, 000, 2, 751, 950, 0,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 43, 444, 43, 049, 42, 819, -0,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 330, 664, 330, 835, 330, 692, 0,0, Bygge og anlæg, 162, 012, 162, 455, 162, 772, 0,2, Handel og transport mv., 688, 182, 689, 176, 690, 856, 0,2, Information og kommunikation mv., 106, 208, 106, 501, 106, 418, -0,1, Finansiering og forsikring, 81, 057, 81, 419, 81, 274, -0,2, Ejendomshandel og udlejning, 39, 487, 39, 492, 39, 460, -0,1, Erhvervsservice, 304, 068, 305, 711, 305, 541, -0,1, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 872, 270, 872, 975, 874, 400, 0,2, Kultur, fritid og anden service, 117, 137, 117, 107, 117, 431, 0,3, Uoplyst aktivitet, 281, 279, 285, .., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) juli 2018, 21. september 2018 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25910

Nyt

NYT: Stadig flere opholdstilladelser

28. november 2014, Der er givet 72.228 opholdstilladelser fra fjerde kvartal 2013 til og med tredje kvartal i år. Dermed ligger antallet af opholdstilladelser i det seneste år på det højeste niveau siden opgørelsens start i 1984. Der har været en tydelig stigende tendens de seneste år, og det nuværende niveau ligger 15 pct. eller 9.450 højere end for et år siden. I tredje kvartal er der givet 24.878 opholdstilladelser. Antallet af opholdstilladelser svinger ofte ganske meget fra kvartal til kvartal. Derfor fokuseres der på det samlede antal opholdstilladelser, der er givet i seneste årsperiode., Opholdstilladelse - en samlet betegnelse i denne offentliggørelse, I denne offentliggørelse anvendes ordet , opholdstilladelse, som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Ikke alle opholdstilladelser ender med at blive benyttet - det gælder fx tilladelser til arbejde, hvor en del udenlandske studerende og arbejdstagere søger i flere lande på én gang eller fortryder af andre årsager., Fire ud af ti kommer til Danmark for at arbejde, I alle årsperioderne fra starten af 2007 er der kommet flest til Danmark for at arbejde. I det seneste år udgør de 41 pct. af alle opholdstilladelser. Herefter følger uddannelse med 24 pct. Familiesammenføring står for 8 pct. og asyl for 8 pct. af opholdstilladelserne i det seneste år. Fordelingen er relativt konstant fra år til år., Flest opholdstilladelser til rumænske statsborgere, I den seneste årsperiode er der givet flest opholdstilladelser til statsborgere fra Rumænien, Polen og Syrien. Blandt de ti nationaliteter, der er givet flest opholdstilladelser til, er arbejde klart mest dominerende for de rumænske, polske, indiske, kinesiske og litauiske statsborgere, mens uddannelse fylder mest blandt amerikanere og tyskere. Der er særligt mange opholdstilladelser i kategorien , andet, for filippinske og ukrainske statsborgere; for filippinerne skyldes det au pair-ordningen, mens mange ukrainere er praktikanter. 74 pct. af syrerne har fået opholdstilladelse til asyl og 25 pct. opholdstilladelse til familiesammenføring., Flere søger asyl, Bruttoansøgertallet (dvs. alle personer, der ansøger om asyl i Danmark) er i den seneste årsperiode steget med 63 pct. til 12.834 personer. Syriske statsborgere dominerer klart blandt asylansøgningerne, da 5.820 personer i perioden fra fjerde kvartal 2013 til tredje kvartal 2014 søgte asyl i Danmark. Det svarer til 45 pct. af alle asylansøgninger. På de efterfølgende pladser kommer statsborgere fra Eritrea og statsløse., Registreringstallet (dvs. de personer, der faktisk får behandlet deres asylsag i Danmark, efter at bl.a. de "åbenlyst grundløse" ansøgere er blevet afvist) er også stigende, og den seneste årsperiode fra fjerde kvartal 2013 til tredje kvartal 2014 er det højeste siden 2002., Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.) 3. kvt. 2014, 28. november 2014 - Nr. 604, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.), Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Opgørelsen over bruttoansøgertallet er 1. januar 2012 overtaget af Nationalt Udlændinge Center (Rigspolitiet)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18486

Nyt

NYT: Færre passagerer i de danske lufthavne

19. november 2014, Antallet af passagerer i tredje kvartal fra danske lufthavne faldet med 2 pct. i forhold til andet kvartal. Faldet skyldes en nedgang i den internationale rutetrafik på 2 pct. samt et fald på 1 pct. for den nationale rutetrafik. Charter- og taxitrafikken faldt med 4 pct. i forhold til andet kvartal. Tallene er renset for normale sæsonudsving., Stigning i de faktiske tal, I faktiske tal havde lufthavnene 4,5 mio. afrejsende passagerer i årets tredje kvartal. Det er 6 pct. flere end samme kvartal sidste år. Inden for den nationale luftfart steg rutetrafikken med 3 pct., mens chartertrafikken faldt med 3 pct. , Udenrigstrafikken steg med 6 pct. til 4,0 mio. rejsende. Af disse rejste 3,5 mio. med international rutetrafik, hvilket svarer til en stigning på 7 pct. Samtidig var der var 0,5 mio. internationale charterrejsende, hvilket er 3 pct. færre end i tredje kvartal 2013. , Mere trafik i Københavns Lufthavn, Københavns Lufthavn havde 3,7 mio. passagerer i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 7 pct. i forhold til tredje kvartal sidste år. Den nationale rutetrafik steg 3 pct., mens den internationale steg 8 pct., og chartertrafikken faldt med 1 pct. , I Aalborg Lufthavn faldt antallet af passagerer med 3 pct. i tredje kvartal, mens Aarhus havde 4 pct. færre passagerer, og Billund havde en fremgang på 2 pct., Stadig flere rejsende de seneste 12 måneder, De seneste 12 måneder havde de danske lufthavne 15,3 mio. passagerer, og det er 5 pct. eller 0,8 mio. passagerer flere end i den foregående 12-månedersperiode. Deraf steg den internationale trafik med 6 pct. til 13,4 mio. passagerer, mens den nationale trafik steg med 3 pct. til 1,9 mio. passagerer., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, sæsonkorrigeret, , 2013, 2014, Ændring, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt. 2014 - 3. kvt. 2014, , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 693, 3, 681, 3, 698, 4, 016, 3, 927, -90, -2, National rutetrafik, 448, 453, 448, 466, 461, -5, -1, International rutetrafik, 2, 906, 2, 878, 2, 894, 3, 211, 3, 142, -69, -2, Charter- og taxitrafik, 338, 342, 347, 342, 327, -15, -4, Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, , 2013, 2014, Ændring, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 3. kvt. 2013 - 3. kvt. 2014, , 1.000 passagerer, pct., I alt, 4, 223, 3, 431, 3, 155, 4, 269, 4, 464, 241, 6, National, 466, 481, 442, 510, 477, 11, 2, International, 3, 757, 2, 949, 2, 713, 3, 759, 3, 988, 230, 6, Rutetrafik i alt, 3, 709, 3, 191, 2, 870, 3, 922, 3, 965, 256, 7, National, 442, 463, 420, 488, 453, 12, 3, International, 3, 267, 2, 728, 2, 450, 3, 434, 3, 512, 244, 7, Charter- og taxitrafik, 507, 236, 282, 342, 493, -14, -3, National, 21, 17, 20, 19, 20, -1, -3, International, 487, 219, 262, 323, 473, -13, -3, Anden trafik, 7, 4, 3, 5, 6, -1, -12, , , , , , , , , Afrejselufthavn, , , , , , , , København, 3, 418, 2, 844, 2, 620, 3, 546, 3, 652, 234, 7, National rutetrafik, 235, 239, 216, 258, 242, 7, 3, International rutetrafik, 2, 928, 2, 479, 2, 246, 3, 117, 3, 158, 230, 8, Charter- og taxitrafik mv., 254, 126, 158, 171, 251, -2, -1, Billund, 470, 291, 266, 397, 481, 11, 2, National rutetrafik, 21, 20, 19, 25, 28, 6, 29, International rutetrafik, 262, 191, 158, 248, 279, 17, 7, Charter- og taxitrafik mv., 187, 81, 89, 124, 174, -12, -7, Aalborg, 204, 174, 162, 189, 197, -7, -3, National rutetrafik, 113, 124, 111, 119, 105, -8, -7, International rutetrafik, 47, 36, 33, 43, 48, 1, 2, Charter- og taxitrafik mv., 44, 14, 18, 26, 44, 0, 0, Aarhus, 62, 52, 44, 61, 60, -3, -4, National rutetrafik, 23, 28, 27, 30, 26, 2, 10, International rutetrafik, 28, 20, 11, 24, 25, -4, -14, Charter- og taxitrafik mv., 10, 4, 6, 7, 9, -1, -10, Øvrige lufthavne, 70, 68, 62, 76, 75, 5, 7, National rutetrafik, 49, 52, 47, 56, 53, 4, 8, International rutetrafik, 2, 1, 1, 2, 2, 0, 1, Charter- og taxitrafik mv., 19, 15, 14, 19, 20, 1, 5, Luftfart 3. kvt. 2014, 19. november 2014 - Nr. 584, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Luftfart, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Statens Lufthavnsvæsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18521

Nyt

NYT: Industriens og engroshandlens lagre steg

24. november 2014, Industriens lagre steg med 0,9 mia. kr. fra andet til tredje kvartal, mens engroshandlens lagre steg med 2,5 mia. kr. Hvis man sammenligner med lagerændringerne i samme kvartal sidste år, var der dengang et fald i industriens lagre på 0,9 mia. kr. For engroshandlen er udviklingen i tredje kvartal meget lig samme kvartal sidste år, hvor lagrene steg med 2,2 mia. kr. Tallene er ikke korrigeret for sæsonudsving og prisudvikling med mindre andet er angivet. En del af ændringerne er normale sæsonmæssige udsving., Især industriens lagre af råvarer steg, Stigningen i industriens lagre skyldes især, at lagrene af , råvarer, steg 1,7 mia. kr. Lagrene af , fremstillede færdigvarer, faldt med 1,2 mia. kr. Der var kun mindre ændringer i lagrene af , varer under fremstilling, og af , handelsvarer, . , Blandt branchegrupperne i industrien er det hovedsageligt , maskin- og transportmiddelindustrien, og , møbler og anden industri mv., , der har øget deres lagre i tredje kvartal. I begge branchegrupper er det råvarelagrene, der har bidraget mest til stigningen, men også deres lagre af fremstillede færdigvarer er øget. , Medicinalindustri og kemisk industri mv., havde det største fald i lagrene på 0,3 mia. kr., Stigende engroslagre af husholdningsartikler, Inden for engroshandel steg lagrene mest inden for , engroshandel med tekstiler og husholdningsartikler, (1,1 mia. kr.). Korrigeret for normale sæsonudsving var stigningen i branchens lagre væsentligt mindre (0,2 mia. kr.). Lagrene steg 0,9 mia. kr. i , engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer, ., Revisioner, Industriens lagre steg 2,2 mia. kr. i andet kvartal. Det er revideret 0,3 mia. kr. op i forhold til det senest offentliggjorte tal, som var en stigning på 1,9 mia. kr. Engroshandlens lagre faldt 1,4 mia. kr. i andet kvartal, hvilket er revideret 0,5 mia. kr. op fra et fald på 1,9 mia. kr. i seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes senere indkomne data. Det seneste kvartals tal er altid foreløbige., Lagerændringer i industri fordelt på varetyper, faktiske tal, , Beholdning, Ændringer, , 2013, 1, 2013, 2014, , 2013, 2014, , Primo, 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.*, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., , 2010-priser, mia. kr., Industri i alt, 84,5, -0,9, -4,3, 5,7, 2,2, 0,9, , -1,0, -3,9, 5,3, 2,3, 0,9, Råvarer, 36,4, 1,5, -1,2, 2,0, -0,1, 1,7, , 1,3, -1,1, 1,9, 0,1, 1,6, Varer under fremstilling , 14,6, 0,4, -0,9, 1,3, 0,8, 0,1, , 0,3, -0,8, 1,2, 0,8, 0,1, Fremstillede færdigvarer, 31,2, -3,0, -2,0, 2,1, 1,7, -1,2, , -2,7, -1,9, 2,0, 1,6, -1,2, Handelsvarer, 2,3, 0,2, -0,2, 0,2, -0,2, 0,4, , 0,1, -0,1, 0,2, -0,2, 0,4, *Foreløbige tal, 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., Lagerændringer fordelt på brancher, faktiske tal, Beholdning, Ændringer, , 2013, 1, 2012, 2013, 2014, , Primo, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., I alt industri og engroshandel, 144,2, -8,5, 10,3, -1,8, 1,3, -6,7, 8,0, 0,7, 3,4, , , , , , , , , , , Industri i alt, 84,5, -3,5, 5,9, -0,9, -0,9, -4,3, 5,7, 2,2, 0,9, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 15,3, -2,2, 1,2, 0,5, -1,0, -1,1, 1,1, 0,1, -0,2, Tekstil- og læderindustri, 2,1, -0,3, 0,0, 0,0, -0,1, 0,2, 0,1, 0,0, -0,1, Træ- og papirindustri samt grafisk industri, 2,6, -0,1, 0,1, 0,0, -0,1, -0,3, 0,4, 0,2, 0,0, Medicinalindustri og kemisk industri mv., 25,8, 0,7, 1,4, -1,5, 0,6, -0,7, 2,0, -0,3, -0,3, Metalindustri, 6,5, -0,1, 0,7, 0,1, -0,1, -0,1, 0,6, 0,2, 0,2, Fremst. af elektronik og elektrisk udstyr, 7,1, -0,3, -0,2, -0,2, 0,0, -0,3, 0,0, 0,1, 0,1, Maskin- og transportmiddelindustri, 18,3, -1,1, 2,6, -0,8, -0,1, -1,5, 1,5, 1,2, 0,7, Møbler og anden industri mv., 6,8, -0,3, 0,1, 1,0, -0,2, -0,4, 0,0, 0,7, 0,5, Engroshandel i alt, 59,6, -5,0, 4,4, -0,8, 2,2, -2,5, 2,3, -1,4, 2,5, Bilhandel og bilværksteder mv., 7,3, -0,2, -0,2, -0,5, 0,9, -0,4, 0,1, 0,1, 0,0, Korn og foderstof, 1,0, -1,6, 0,0, -0,3, 0,5, -0,4, 0,3, -0,5, 0,4, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 7,3, -0,9, 0,8, 0,3, -0,1, 0,0, -0,6, -0,6, 0,9, Tekstiler og husholdningsartikler, 16,2, -1,3, 1,9, 0,1, 1,4, -1,2, 1,1, -1,2, 1,1, It-udstyr, 2,3, -0,6, 0,8, 0,1, 0,0, -0,4, 0,4, 0,0, 0,0, Andre maskiner, 9,4, -0,2, 0,7, -0,1, -0,1, -0,3, 0,6, 0,7, -0,2, Anden engroshandel, 16,1, -0,3, 0,4, -0,4, -0,4, 0,2, 0,5, 0,1, 0,3, *Foreløbige tal, 1, Se første tabel., Lagerændringer for udvalgte brancher, sæsonkorrigerede, , Ændringer, , 2012, 2013, 2014, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, -1,0, 0,0, 0,6, -1,0, 0,0, -0,1, 0,1, -0,1, Møbler og anden industri mv., 0,1, 0,2, 0,4, -0,1, 0,0, 0,0, 0,1, 0,5, Engroshandel med korn og foderstof, -0,1, -0,1, -0,1, -0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Engroshandel med tekstiler og husholdningsartikler, -0,2, 1,3, 0,4, 0,5, -0,1, 0,5, -0,8, 0,2, *, Foreløbige tal., Industriens og engroshandlens lagre (kvt.) 3. kvt. 2014, 24. november 2014 - Nr. 592, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Industriens og engroshandlens lagre (kvt.), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18377

Nyt

NYT: Den nationale vejgodstransport vokser

21. marts 2017, Danske lastbilers transportarbejde (gods gange distance) steg 1 pct. i fjerde kvartal 2016 sammenlignet med fjerde kvartal i 2015. I hele 2016 blev de danske lastbilers transportarbejde samlet 4 pct. større end i året før. Væksten er udelukkende sket i den nationale transport, som er steget 5 pct. Danske lastbiler har dog fastholdt samme niveau for international kørsel i 2016 som i foregående år. Det sker efter faldende international kørsel siden 2012., Stor stigning i firmakørsel, I den nationale transport steg transportarbejdet i såvel vognmands- som firmakørsel. Firmakørsel, dvs. firmaers kørsel med egne varer, som i 2016 udgjorde 14 pct. af den samlede nationale kørsel, steg 13 pct. det seneste år, mens vognmandskørsel steg 4 pct., Danske lastvogne holder stand i den internationale transport, International kørsel udgjorde i 2016 19 pct. af det totale transportarbejde med danske lastbiler. Transportarbejdet var uændret i forhold til året før, idet de danske lastvogne øgede transportarbejdet i internationale ture fra Danmark til udlandet med 16 pct. Derimod faldt international kørsel til Danmark 5 pct. og den øvrige kørsel faldt 21 pct. Øvrig kørsel dækker over international kørsel, som ikke kører til eller fra Danmark., Færre tomme ture over de seneste ti år, De danske lastbiler kørte færre ture i både den internationale og den nationale transport i 2016 sammenlignet med året før. I alt var der 13,8 mio. nationale ture og 454.000 internationale ture i 2016. , 19 pct. af de internationale ture var tomkørsel, dvs. uden gods. Det gjaldt for 21 pct. af de nationale. For ti år siden i 2007 var 25 pct. af de internationale ture tomme, mens det samme var gældende for 28 pct. af de nationale ture. , Godstransport med danske lastbiler, , 2015, 2016, Ændring seneste 4, kvartaler, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., ift. samme periode året før, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 801, 3, 901, 3, 705, 3, 931, 4, 052, 4, 289, 3, 651, 3, 964, 617, 4,0, National kørsel, 2, 997, 3, 173, 3, 032, 3, 122, 3, 255, 3, 390, 3, 064, 3, 235, 619, 5,0, Vognmandskørsel, 2, 653, 2, 744, 2, 593, 2, 630, 2, 840, 2, 912, 2, 540, 2, 726, 397, 3,7, Firmakørsel, 344, 429, 439, 492, 415, 477, 524, 509, 222, 13,0, International kørsel, 803, 728, 674, 809, 796, 899, 588, 729, -1, -0,0, Fra Danmark til udlandet, 388, 303, 285, 351, 401, 482, 291, 367, 213, 16,1, Fra udlandet til Danmark, 207, 243, 186, 233, 257, 240, 132, 198, - 42, -4,9, Øvrig kørsel, 1, 208, 181, 202, 225, 138, 177, 165, 164, -172, -21,1, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 42,2, 45,8, 42,9, 46,0, 45,6, 47,8, 44,5, 45,6, 6,6, 3,7, National kørsel, 40,7, 44,3, 41,5, 44,1, 43,8, 46,3, 43,3, 44,0, 6,7, 3,9, Vognmandskørsel, 34,4, 37,9, 34,4, 35,0, 38,1, 40,1, 35,8, 35,6, 8,0, 5,6, Firmakørsel, 6,3, 6,4, 7,0, 9,1, 5,6, 6,2, 7,5, 8,4, -1,2, -4,2, International kørsel, 1,5, 1,5, 1,5, 1,8, 1,8, 1,5, 1,1, 1,6, -0,1, -2,4, Fra Danmark til udlandet, 0,6, 0,5, 0,5, 0,7, 0,9, 0,6, 0,5, 0,8, 0,5, 19,5, Fra udlandet til Danmark, 0,4, 0,5, 0,3, 0,4, 0,5, 0,4, 0,3, 0,4, -0,0, -0,3, Øvrig kørsel, 1, 0,5, 0,4, 0,6, 0,7, 0,4, 0,5, 0,3, 0,4, -0,6, -27,2, , mio. km, , Kørte km i alt, 393, 392, 374, 400, 382, 423, 347, 393, -13, -0,8, National kørsel, 332, 338, 322, 342, 330, 358, 307, 344, 6, 0,5, Vognmandskørsel, 272, 274, 259, 268, 270, 285, 244, 282, 7, 0,6, Firmakørsel, 60, 65, 62, 73, 59, 73, 63, 63, -1, -0,2, International kørsel, 61, 54, 52, 58, 53, 65, 40, 49, -19, -8,6, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Godstransport med danske lastbiler 4. kvt. 2016, 21. marts 2017 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22663

Nyt

NYT: Web-salg udgjorde 8 pct. af omsætningen i 2018

3. september 2019, Det samlede e-salg udgjorde 24 pct. af omsætningen i 2018 for virksomheder med mindst fem ansatte, og heraf bidrog web-salget med 8 pct. EDI-salget udgjorde den største andel på 16 pct. EDI-salg er fra ordrer afgivet automatisk fra virksomhed til virksomhed gennem elektroniske løsninger, mens web-salg er fra ordrer afgivet af private og virksomheder via hjemmesider eller apps. Det samlede e-salg er summen af de to typer. Størrelsesmæssigt var der ikke stor forskel på web-salgets andel af omsætningen i små virksomheder i forhold til større virksomheder (mellem 6-9 pct.). Til sammenligning var forskellen relativ stor for EDI-salgets andel af omsætningen (mellem 2-25 pct.). 46 pct. af den samlede omsætning fra web-salg i 2018 kom dog fra de største virksomheder med mindst 250 ansatte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav6, og særkørsel der ikke findes i Statistikbanken., 69 pct. af omsætning ved EDI-salg lå i virksomheder med mindst 250 ansatte, EDI-salget er karakteriseret ved primært at ligge i de større virksomheder. I de største virksomheder med mindst 250 ansatte udgjorde EDI-salget 25 pct. af den samlede omsætning, og disse virksomheder stod for 69 pct. af den samlede EDI-omsætning i 2018., EDI-salget er størst indenfor branchegrupperne industri mv. og engroshandel, EDI-salgets andel var især stor for , industri mv., , hvor 26 pct. af omsætningen i 2018 kom fra ordrer afgivet via EDI. Indenfor , handel og transport mv., var EDI-salget også relativt højt med 16 pct. af omsætningen. Især EDI-salgets andel af omsætningen indenfor branchegrupperne , engroshandel, (23 pct.) og , transport mv., (14 pct.) bidrog til dette. Set på tværs af brancherne lå 96 pct. af den samlede omsætning ved EDI-salg i 2018 indenfor , industri mv., samt , handel og transport mv. , Handel og transport mv. havde den største omsætning indenfor web-salg, Med 71 pct. af den samlede omsætning ved web-salg havde , handel og transport mv., den klart største andel i 2018, hvor , industri mv., bidrog med 13 pct. , Information og kommunikation, bidrog med 8 pct. og , erhvervsservice, med 7 pct. , Bygge og anlæg, havde under 1 pct. af omsætningen ved web-salg., Knap en tredjedel af virksomhederne havde e-salg, 32 pct. af virksomhederne havde e-salg i 2018, dvs. omsætning fra ordrer modtaget via websalg og/eller EDI. 10 pct. af virksomhederne havde e-salg til udlandet. 62 pct. af de største virksomheder med mindst 250 ansatte havde e-salg. Blandt disse virksomheder havde 33 pct. e-salg til udlandet, og 21 pct. havde e-salg til lande udenfor EU. , Omtrent hver tredje virksomhed havde e-salg til udlandet, Samlet set var det næsten hver tredje virksomhed med e-salg, der også havde omsætning fra e-salg til udlandet i 2018. Til sammenligning havde hver anden virksomhed med e-salg indenfor , information og kommunikation, e-salg til udlandet. , Andel af virksomheder med e-salg. 2018, , Alle, Branche, Antal ansatte, , Virksom, heder, , Industri, mv., , Bygge , og, anlæg, , Handel , og, trans, port, Info., og, komm., , Er-, hvervs-, service, , 5-9, , 10-, 49, , 50-, 99, , 100-, 250, , 250+, , , pct., Virksomheder med: , , , , , , , , , , , , E-salg, 32, 27, 16, 46, 26, 19, 30, 31, 40, 47, 62, E-salg, Danmark, 31, 25, 16, 45, 24, 19, 29, 29, 38, 44, 60, E-salg, udland, 10, 12, 1, 14, 13, 6, 9, 9, 15, 23, 33, - Heraf e-salg, EU , 10, 12, 1, 14, 13, 6, 9, 9, 15, 23, 33, - E-salg, resten af verden, 7, 7, 0, 10, 9, 4, 6, 6, 9, 14, 22, , , , , , , , , , , , , Web-salg, 27, 17, 13, 40, 24, 17, 27, 25, 29, 33, 48, EDI-salg, 10, 13, 5, 14, 4, 5, 1, 11, 20, 27, 36, Anm. Virksomheder med mindst 5 ansatte indenfor de private, ikke-finansielle byerhverv. Spørgsmålene om e-salg er stillet i 2019, men refererer til aktiviteter i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav2, og særkørsel der ikke findes i Statistikbanken., It-anvendelse i virksomheder 2019, 3. september 2019 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. september 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28915

Nyt

NYT: Firmaernes salg steg i 2014

16. marts 2015, Firmaernes salg var 2,1 pct. større i 2014 end året før, hvilket er noget mere end sidste års stigning på 0,1 pct. Vurderet ud fra nationalregnskabet har priserne samlet set været nærmest uændret, så fremgangen i salget afspejler en stort set tilsvarende mængdemæssig fremgang. , Bygge og anlæg, havde størst fremgang med en stigning på 7,8 pct. efter et fald på 1,6 pct. året før. Salget er opgjort ekskl. energi og beregnes ud fra virksomhedernes momsindberetninger., Industriens salg steg i 2014, I branchen , industri, steg omsætningen 1,5 pct. i 2014 efter et fald på 1,4 pct. foregående år. , Omsætningen inden for , handel, steg med 0,5 pct. i 2014 efter at have været uændret i 2013. , Engroshandel, faldt 0,3 pct., mens detailhandel steg 0,6 pct. I branchen , handel med biler og motorcykler, steg omsætningen med 6,7 pct. i 2014 efter en stigning på 1,8 pct. i 2013., Inden for , hoteller og restauranter, steg omsætningen 5,5 pct. i 2014 efter en stigning på 4,0 pct. i 2013., Landbrug, skovbrug og fiskeri, havde et fald i omsætningen på 3,5 pct. i 2014 efter en stigning på 4,4 pct. i 2013., En del af udviklingen i de enkelte brancher kan skyldes, at virksomheder har skiftet branche., Virksomhedernes samlede køb steg 1,6 pct. i 2014 efter en stigning på 0,4 pct. i 2013., Firmaernes køb og salg, , , Køb og salg i alt, Ændring, , , 2012, 2013, 2014, 2012 til 2013, 2013 til 2014, , , Køb, Salg , Køb, Salg , Køb, Salg , Køb, Salg , Køb, Salg , , , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 2, 219, 3, 296, 2, 229, 3, 298, 2, 264, 3, 368, 0,4, 0,1, 1,6, 2,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 87, 108, 92, 113, 88, 109, 6,7, 4,4, -5,2, -3,5, Industri, råstofindvinding og, , , , , , , , , , , forsyningsvirksomhed, 731, 1, 068, 739, 1, 073, 743, 1, 080, 1,1, 0,4, 0,5, 0,7, Råstofindvinding, 17, 62, 16, 54, 13, 48, -2,4, -12,4, -20,3, -11,5, Industri, 517, 717, 516, 707, 522, 718, -0,2, -1,4, 1,2, 1,5, Energiforsyning, vandforsy-, , , , , , , , , , , ning og renovation, 198, 289, 207, 311, 208, 315, 4,7, 7,6, 0,4, 1,0, Bygge og anlæg, 132, 202, 132, 199, 141, 214, 0,1, -1,6, 6,7, 7,8, Handel og transport mv., 1, 150, 1, 680, 1, 154, 1, 671, 1, 162, 1, 695, 0,4, -0,6, 0,7, 1,4, Handel, 980, 1, 278, 984, 1, 278, 996, 1, 284, 0,4, 0,0, 1,2, 0,5, Handel med biler og, , , , , , , , , , , motorcykler, 86, 107, 88, 109, 95, 117, 2,6, 1,8, 7,6, 6,7, Engroshandel, 640, 863, 632, 843, 638, 841, -1,3, -2,3, 1,1, -0,3, Detailhandel, 253, 308, 264, 325, 262, 327, 4,1, 5,6, -0,4, 0,6, Transport, 143, 356, 141, 346, 136, 361, -0,9, -3,0, -4,0, 4,3, Hoteller og restauranter, 28, 46, 29, 48, 30, 50, 3,9, 4,0, 3,7, 5,5, Information og kommunikation, 91, 162, 85, 156, 90, 160, -7,0, -3,5, 5,5, 2,5, Finansiering og forsikring, 40, 53, 39, 52, 44, 56, -1,5, -1,8, 12,2, 7,5, Ejendomshandel og udlejning, 32, 56, 33, 57, 34, 58, 2,6, 1,5, 2,7, 0,7, Erhvervsservice, 126, 252, 133, 277, 140, 290, 5,4, 10,0, 5,7, 4,7, Offentlig administration,, , , , , , , , , , , undervisning og sundhed, 23, 29, 22, 29, 21, 30, -3,4, -0,4, -2,8, 2,8, Kultur, fritid og anden service, 21, 36, 22, 37, 23, 38, 1,9, 3,1, 3,2, 3,0, I alt inkl. energi mv., 2, 434, 3, 647, 2, 452, 3, 664, 2, 485, 3, 731, 0,7, 0,5, 1,4, 1,8, Anm.: , Uoplyst aktivitet, er ikke vist særskilt i tabellen. , Firmaernes køb og salg året 2014, 16. marts 2015 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg året, Kontakt, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som virksomhederne meddeler SKAT ved momsangivelsen.Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Sæsonkorrektionen er baseret på næsten fem års oplysninger og er dermed noget usikker. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk samme gælder dermed også virksomhedernes salg i alt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19149

Nyt

NYT: Fortsat færre offentligt beskæftigede

13. marts 2015, Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service faldt i fjerde kvartal med 900 fuldtidsbeskæftigede, svarende til 0,1 pct., i forhold til kvartalet før, når man korrigerer for sæsonudsving og omregner til fuld tid. Den offentlige beskæftigelse har været faldende det seneste års tid. Tallene i teksten er opgjort på grundlag af betalte timer og omregnet til fuld tid., Fortsat faldende beskæftigelse inden for social beskyttelse, På det største velfærdsområde, social beskyttelse, faldt beskæftigelsen i fjerde kvartal med 1.500, svarende til 0,7 pct. Beskæftigelsen på dette område begyndte at falde i fjerde kvartal 2013 og har været faldende siden., Beskæftigelsen i sundhedsvæsenet steg i fjerde kvartal med 600 i forhold til kvartalet før, svarende til en stigning på 0,3 pct. Beskæftigelsen i sundhedsvæsenet begyndte at stige i første kvartal 2012 og har fortsat denne tendens siden., Beskæftigelsen på undervisningsområdet steg i fjerde kvartal med 400, svarende til 0,3 pct. Beskæftigelsen på undervisningsområdet steg også i tredje kvartal. Faldet i beskæftigelsen på undervisningsområdet i andet kvartal 2013 skyldes lockouten på lærerområdet, idet der som følge af lockouten var væsentligt færre betalte timer end normalt., Beskæftigelsen i kommuner og stat er fortsat faldende, I fjerde kvartal fortsatte beskæftigelsen med at falde i både kommunerne og i staten. Således faldt beskæftigelsen i kommunerne med 1.100, svarende til 0,3 pct., mens der var et fald i staten på 100, svarende til 0,1 pct. Når man ser bort fra lockouten på lærerområdet, så har beskæftigelsen i kommunerne været faldende, siden beskæftigelsen i kommunerne toppede i andet kvartal 2010. Beskæftigelsen i staten begyndte at falde i fjerde kvartal 2013 og har været faldende siden. , Beskæftigelsen i regionerne steg med 400 i fjerde kvartal, svarende til 0,3 pct. Bortset fra at beskæftigelsen i regionerne var uændret i tredje kvartal i år, er regionernes beskæftigelse steget siden udgangen af 2011., Sektorfordeling. Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, , sæsonkorrigeret, , 3. kvt. 2014 , 4. kvt. 2014 , , 3. kvt. 2014 , 4. kvt. 2014 , , antal, , udvikling i pct. i forhold til, kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 727, 718, 726, 841, , -0,2, -0,1, Staten, 173, 386, 173, 256, , -0,4, -0,1, Regioner, 121, 870, 122, 256, , 0,0, 0,3, Kommuner, 430, 577, 429, 451, , -0,2, -0,3, Sociale kasser og fonde, 1, 884, 1, 878, , 0,6, -0,3, Opdeling på formål. Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, , sæsonkorrigeret, , 3. kvt. 2014 , 4. kvt. 2014 , , 3. kvt. 2014 , 4. kvt. 2014 , , antal, , udvikling i pct. i forhold til , kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 727, 718, 726, 841, , -0,2, -0,1, Generelle offentlige tjenester, 58, 408, 58, 197, , -0,4, -0,4, Forsvar, 22, 683, 22, 556, , -1,2, -0,6, Offentlig orden og sikkerhed, 25, 080, 25, 050, , 0,2, -0,1, Økonomiske anliggender, 28, 060, 28, 084, , 0,1, 0,1, Miljøbeskyttelse, 4, 499, 4, 478, , -2,0, -0,5, Boliger og offentlige faciliteter, 1, 926, 2, 028, , -4,1, 5,3, Sundhedsvæsen, 184, 331, 184, 904, , 0,2, 0,3, Fritid, kultur og religion, 26, 413, 26, 337, , -0,4, -0,3, Undervisning, 144, 994, 145, 407, , 0,2, 0,3, Social beskyttelse, 231, 319, 229, 788, , -0,8, -0,7, Uoplyst, 6, 12, , .., .., Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 4. kvt. 2014, 13. marts 2015 - Nr. 121, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18966

Nyt

NYT: Fortsat flest ansatte i de store koncerner

25. september 2014, I 2012 var der 32.000 koncerner i Danmark, hvilket er 800 flere end i 2011. Koncernerne beskæftigede samlet 762.600 fuldtidsansatte personer, og det er en stigning på 10.400 personer i forhold til året før. De store koncerner med 100 eller flere fuldtidsansatte udgjorde 3 pct. af alle koncerner i 2012. Disse stod for 65 pct. af de fuldtidsansatte i samtlige koncerner, svarende til 495.900 fuldtidsansatte, hvilket er 6.300 flere end året før. Koncerner er grupper på mindst to virksomheder, der er knyttet sammen, ved at den ene ejer mindst 50 pct. eller har kontrollerende indflydelse på det andet firma., Små koncerner udgør flertallet, men en lille del af beskæftigelsen, Små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte udgjorde med 27.400 koncerner 86 pct. af alle koncerner i Danmark i 2012. Disse små koncerner beskæftigede 16 pct. af alle de fuldtidsansatte i koncerner, svarende til 118.600 fuldtidsansatte, hvilket er en stigning på 3.600 fuldtidsansatte i forhold til året før., Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen, , Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte, Fuldtidsansatte i koncernen, 2010, 2011, 2012, 2010, 2011, 2012, , antal, I alt, 31, 455, 31, 242, 32, 044, 760, 482, 752, 129, 762, 556, 0, 5, 311, 5, 289, 5, 232, -, -, -, 1, 4, 728, 4, 884, 5, 185, 4, 728, 4, 884, 5, 185, 2-9, 12, 689, 12, 535, 12, 987, 58, 547, 57, 386, 58, 984, 10-19, 4, 068, 3, 896, 4, 006, 55, 148, 52, 790, 54, 457, 20-49, 2, 815, 2, 736, 2, 734, 84, 640, 82, 413, 82, 444, 50-99, 887, 948, 950, 60, 611, 65, 089, 65, 609, 100-999, 867, 861, 853, 229, 382, 221, 387, 221, 753, 1.000 og derover, 90, 93, 97, 267, 426, 268, 180, 274, 124, Stadig flest mikrokoncerner bestående af to firmaer, Koncerner bestående af to firmaer (moder- og datterselskab) udgjorde med 21.300 koncerner 66 pct. af alle koncerner i 2012 og dominerede således fortsat billedet. Mikrokoncernerne beskæftigede 26 pct. af de fuldtidsansatte i alle koncerner, svarende til 194.500 personer, hvilket er et fald på 3.800 i forhold til året før. Der var 9.400 små koncerner (3-5 firmaer), svarende til 29 pct. Med en stigning på 12.800 fuldtidsansatte i forhold til året før stod de for 31 pct. af de fuldtidsansatte. De store koncerner (20 eller flere firmaer) omfattede 76 koncerner, svarende til 0,2 pct. af samtlige koncerner. De beskæftigede 14 pct. af de fuldtidsansatte. Størstedelen af alle fuldtidsansatte i koncerner, , 57, pct., var ansat i de mindste koncerner (2-5 firmaer)., Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter koncernstørrelse. 2012, Firmaer i koncernen, Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte, Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte, , antal, pct., I alt, 32, 044, 762, 556, 100, 100, 2, 21, 272, 194, 480, 66, 26, 3-5, 9, 422, 236, 543, 29, 31, 6-9, 975, 110, 176, 3, 14, 10-19, 299, 113, 106, 1, 15, 20-49, 72, 79, 868, 0, 10, 50 og derover, 4, 28, 383, 0, 4, Hver tredje koncern havde aktivitet i to eller flere firmaer i koncernen, I 10.600 koncerner, eller 33 pct. af alle koncerner, var der aktivitet i to eller flere firmaer i koncernen. Med en stigning på 4.600 fuldtidsansatte i forhold til året før beskæftigede disse koncerner 77 pct. af alle fuldtidsansatte i koncerner. Der var 2.900 mikrokoncerner med to firmaer, hvor der var aktivitet i begge, og de udgjorde 9 pct. af alle koncerner og havde 62.300 fuldtidsansatte., Antal koncerner med to eller flere aktive firmaer fordelt efter koncernstørrelse. 2012, Firmaer i koncernen, Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte, Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte, , antal, pct. af alle koncerner, I alt, 10, 597, 587, 627, 33, 77, 2, 2, 910, 62, 327, 9, 8, 3-5, 6, 447, 200, 445, 20, 26, 6-9, 887, 106, 794, 3, 14, 10-19, 277, 109, 810, 1, 14, 20-49, 72, 79, 868, 0, 10, 50 og derover, 4, 28, 383, 0, 4, Koncerner i Danmark 2012, 25. september 2014 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18712

Nyt

NYT: Danskernes nettoformue steg med 6 pct. i 2017

29. juni 2018, I 2017 steg husholdningernes samlede nettoformue med 6 pct., så den udgjorde 7.794 mia. kr. ved årets udgang. Det svarer til, at hver danskers nettoformue i gennemsnit steg 68.000 kr. til at udgøre 1.348.000 kr. Den finansielle nettoformue steg med 9 pct. i 2017 til 3.674 mia. kr. Samtidig er de faste aktiver, herunder boliger, steget med 3 pct. til 4.121 mia. kr. Væksten i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt positive kursændringer på værdipapirer og aktiver i pensionsformue. Nettoformuen beregnes ved at trække husholdningernes passiver (fx realkreditlån og andre lån) fra aktiverne (fx boliger, pensionsformuer og aktier). Den samlede nettoformue i 2017 er tre en halv gange så stor som BNP., Ejerboliger udgør en tredjedel af de samlede aktiver, Værdien af ejerboliger steg med 134 mia. kr. i forhold til 2016 og udgjorde 3.906 mia. kr. ved udgangen af 2017. Det svarer til 37 pct. af husholdningernes samlede aktiver på i alt 10.588 mia. kr. Udover ejerboliger indgår også værdien af biler, både og fly i de faste aktiver. I alt var markedsværdien af de faste aktiver 4.121 mia. kr., hvilket svarer til 713.000 kr. pr. dansker. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed, og den er dermed ikke en del af de faste aktiver., Store værdier i pensionsformuer, Danskernes pensionsformuer mv. i forsikringsselskaber og pensionskasser er fortsat det største aktiv i den finansielle del af husholdningernes nettoformue. I løbet af 2017 steg pensionsformuerne med 6 pct., så de i alt udgjorde 3.386 mia. kr., svarende til 32 pct. af husholdningernes samlede aktiver. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på 586.000 kr., Lånelystens niveau var uændret i 2017, Lånelystens samlede niveau i 2017 var på niveau med 2016. Til gengæld blev der optaget flere kortfristede lån ift. langfristede lån i 2017 sammenlignet med året før. I 2017 var nettolåneoptaget 53 mia. kr. svarende til 9.190 kr. pr. dansker. Ved udgangen af 2017 havde husholdningerne således et låneniveau på 2.727 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for knap 472.000 kr., Husholdningernes aktiver og passiver. 2017*, , Primo , balance, , Transak-, tioner, , Omvur-, deringer, , Andre, ændringer, , Ultimo, balance, , Andele , ultimo , 1995, Andele , ultimo, 2017*, , mia. kr., pct., Finansielle aktiver i alt, 6, 110, 147, 211, -, 6, 467, 100, 100, Indskud, 977, 34, 1, -, 1, 012, 24, 16, Aktier mv., 1, 848, 60, 74, -, 1, 982, 19, 31, Pension mv., 1, 3, 189, 60, 136, -, 3, 386, 43, 52, Øvrige aktiver, 95, -7, -1, -, 87, 14, 1, Finansielle passiver i alt, 2, 739, 117, 16, -78, 2, 793, 100, 100, Lån, 2, 669, 53, 16, -12, 2, 727, 87, 98, Øvrige passiver, 69, 64, 0, -66, 67, 13, 2, Finansiel nettoformue, 3, 371, -, -, -, 3, 674, , , Faste aktiver (Ejerbolig, bil, mv.), 2, 3, 986, -, -, -, 4, 121, , , Samlet nettoformue, 7, 358, -, -, -, 7, 794, , , *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond., 2, Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly. Statistikken for biler er ikke opdateret. Værdien for biler er derfor en gentagelse af det seneste opdaterede år, som er ultimo 2016., Finansielle konti 2017 juni-version, 29. juni 2018 - Nr. 263, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2018, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25462

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation