Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5671 - 5680 af 6496

NYT: Færre brændeovne, men højere brændeforbrug

30. august 2024, Forbruget af brænde i boliger og fritidshuse er for 2023 opgjort til 15,7 mio. gigajoule (GJ), hvilket er 8 pct. højere end i 2021. Antallet af boliger samt fritidshuse uden fast beboelse, som har én eller flere brændeinstallationer, er opgjort til 675.000, hvilket omvendt er 13 pct. lavere end i 2021. At de to udviklinger gik i hver sin retning kan have flere årsager. På den ene side har miljøkrav vedr. partikelforurening ført til udfasning eller udskiftning af især ældre brændeovne som supplerende varmekilde. På den anden side er nogle nyligt udfasede oliefyr og naturgasfyr formentlig erstattet af installationer med brænde og anden biomasse som opvarmningskilde samtidig med, at nogle husstande har brugt brændeovn eller pejs i højere grad pga. de høje priser på gas og elektricitet i perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande01, Priser på andre energiformer samt vejret kan påvirke forbruget, De relativt høje energipriser i 2023, fx på naturgas, fyringsolie og elektricitet, kan have betydet, at der er blevet anvendt relativt mere brænde i boliger og fritidshuse med brændeinstallationer som supplerende opvarmningsform end i 2021. Ligeledes har det betydning for forbruget, om der er tale om et koldt eller et varmt år. Her kan det nævnes, at 2023 målt i graddage var et mindre koldt år end 2021, hvilket alt andet lige ville have betydet et lavere brændeforbrug., Brændeforbrug efter beboelsestype. 2023, , Beboelser, Beboelser med , brændeovne, mv., Samlet brændeforbrug, Brændeforbrug pr. beboelse med brændeovn , , antal, antal, pct., 1000 GJ, GJ, Beboelser i alt, 2, 991, 700, 674, 700, 23, 15, 691, 23, Boliger, i alt, 2, 769, 700, 538, 100, 19, 13, 877, 26, Huse med fjernvarme, 846, 800, 185, 100, 22, 3, 239, 17, Huse uden fjernvarme, 768, 800, 297, 300, 39, 9, 564, 32, Lejligheder, 1, 130, 100, 39, 200, 3, 577, 15, Beboede fritidshuse, 24, 000, 16, 500, 69, 497, 30, Ubeboede fritidshuse, 222, 100, 136, 600, 62, 1, 814, 13, Anm.: En brændeinstallation kan være en primær og/eller en sekundær opvarmningskilde som anvender brænde mv. Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande03, Størst brændeforbrug i huse uden fjernvarme og beboede fritidshuse, Når der ses på det samlede forbrug bruges det meste brænde i enfamilieshuse uden fjernvarme, idet disse står for 69 pct. af forbruget i boligerne. Blandt disse ca. 750.000 huse har ca. 40 pct. en brændeovn, hvilket er det dobbelte af gennemsnittet for alle boliger., En forklaring på den høje andel med brændeovne og det tilsvarende høje forbrug af brænde er, at disse huse primært findes på landet og i mindre byer, hvor der ikke er tilslutningsmulighed til fjernvarme eller naturgas. Dertil kommer, at nabohensyn i spredt bebyggelse er mindre aktuelt end i tætbeboede byområder. Dette er formentlig også en del af baggrunden for, at der i de ca. 24.000 fritidshuse med heltidsbeboelse er brændeovne i to ud tre huse, og at der i disse er et relativt stort forbrug af brænde (30 GJ), hvilket svarer til ca. fire rummeter savet, kløvet og stakket brænde., Lavere forbrug i andre boligtyper, Lidt flere end hvert femte hus med fjernvarme har også installeret en brændeovn, og i disse var der i 2023 et gennemsnitsforbrug på 17 GJ. I ca. 3 pct. af de 1,1 millioner lejligheder er der brændeovne, og i gennemsnit har de kun brugt 15 GJ. Det skal nævnes, at der i alle typer beboelser er en del brændeovne, som ikke var i brug i 2023., Mange brændeovne i fritidshuse, De godt 220.000 deciderede fritidshuse, dvs. hvor der ikke er personer med fast bopæl, stod for 12 pct. af det samlede brændeforbrug i 2023. Denne relativt høje andel hænger sammen med, at mere end 60 pct. af fritidshusene har en brændeovn installeret. Forbruget pr. bolig med brændeovn i denne type beboelse er opgjort til 13 GJ., Brændeforbrug efter primær varmeinstallation i boliger. 2023, , Boliger, Boliger med , brændeovne, mv., Samlet brændeforbrug, Brændeforbrug pr. bolig med brændeovn, , antal, antal, pct., 1000 GJ, GJ, I alt, 2, 769, 700, 538, 100, 19, 13, 877, 26, Naturgasfyr, 303, 700, 81, 100, 27, 1, 487, 18, Oliefyr, 51, 000, 20, 100, 39, 637, 32, Fjernvarme, 1, 745, 700, 192, 100, 11, 2, 939, 15, Varmepumpe, 317, 400, 112, 600, 35, 2, 537, 23, Elradiator, elpanel mv., 62, 100, 17, 900, 29, 602, 34, Brændeovne mv., 72, 600, 72, 600, 100, 4, 512, 62, Træpilleovne mv., 97, 300, 37, 100, 38, 1, 063, 29, Andre primære varmekilder, 119, 900, 4, 600, 4, 102, 22, Anm.: Opdelingen efter primær varmeinstallation er fra den aktuelle undersøgelse. Der findes omtrent tilsvarende informationer i Bolig- og Bygningsregistret (BBR). Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, Forbruget afhænger af den primære varmeinstallation, De ca. 73.000 heltidsboliger, som har installeret brændefyr og -ovne som primær opvarmningsinstallation, stod for ca. en tredjedel af brændeforbruget i boligerne i 2023. Anvendelse af brændeovn som supplerende kilde er mest udbredt i boliger med oliefyr (39 pct.) og træpillefyr (38 pct.)., For boliger med fjernvarme er det kun 11 pct., der har brændeovn som supplerende kilde. Det hænger sammen med, at ca. halvdelen af disse boliger er lejligheder. Forbruget af brænde pr. ovn er relativt lavt for boliger med fjernvarme (15 GJ), mens det ikke overraskende er højst, hvor brændeovne anvendes som primær varmekilde (62 GJ)., Ny statistik i Danmarks Statistiks regi, Det er første gang, at Danmarks Statistik gennemfører denne undersøgelse, men tilsvarende undersøgelser er tidligere gennemført af Energistyrelsen. I henvendelserne til stikprøven af husstande er der ud over varmeinstallationer og forbrug af brænde også spurgt til forbruget af anden biomasse i form af træpiller, flis og halm. Forbruget af træpiller vil blive offentliggjort senere, mens datagrundlaget for flis og halm er for spinkelt til, at der kan etableres en robust statistik på samfundsniveau., Brænde og anden biomasse til opvarmning 2023, 30. august 2024 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2026, Alle udgivelser i serien: Brænde og anden biomasse til opvarmning, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse antal brændeinstallationer samt forbruget af brænde og anden biomasse til såvel primær som sekundær opvarmning i boliger og fritidshuse. Data er indsamlet ved en frivillig husstandsundersøgelse med en stratificeret stikprøve på ca. 49.000 husstande. Ca. 19.000 har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne er fejlsøgt og der er sket korrektion af materialet, hvor besvarelser ikke har været fuldstændige, eller hvor der har kunnet konstateres logiske fejl. Der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelsen, bl.a. da mængden af brænde er vanskelig målbar og mange beboere ikke har en systematisk registrering af deres forbrug., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54566

Nyt

NYT: International kørsel trækker transportarbejdet ned

Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 3. kvt. 2024, -3,4 %, fra 2. kvt.2024 til 3. kvt. 2024, Se tabel, 13. december 2024, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler faldt 3,4 pct. i tredje kvartal 2024 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,1 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Der var en stigning i det nationale transportarbejde på 1 pct., mens det internationale transportarbejde faldt med 27 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, 43 pct. af transporten fra Danmark er bearbejdede varer, Danske lastvognes internationale transport til og fra Danmark er faldet, hvilket har været en trend i en længere årrække. I 2023 udgjorde danske lastvognes andel af international transport 18 pct. mod 42 pct. i 2013. I 2023 transporterede danske lastbiler 24 pct. af godsmængden fra Danmark til udlandet, mens kun 10 pct. af godsmængden fra udlandet til Danmark blev transporteret af danske lastvogne., De væsentligste forskelle i fordelingen af godsarter i transporten til og fra Danmark i de seneste fire kvartaler (fjerde kvartal 2023 - tredje kvartal 2024) er, at kategorien , Kul, koks, olie og kemiske produkter (inkl. gødning), fylder mere i transporten til Danmark - 10 pct. af godsmængden , til, Danmark og 4 pct. fra Danmark. Kategorien , Stykgods, bearbejdede varer i øvrigt, fylder mere i transporten , fra, Danmark - 43 pct. af godsmængden fra Danmark mod 35 pct. til Danmark. I øvrigt er størstedelen af den transporterede mængde, uanset retning, i kategorien , Stykgods, bearbejdede varer i øvrigt, , mens kategorien , Fødevarer, drikkevarer, tobak og foderstoffer, er den næststørste., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ivg121, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2022, 2023, 2024, Ændring, , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 3. kvt. 2024 ift. 2. kvt. 2024, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 848, 4, 282, 4, 089, 4, 074, 3, 962, 4, 079, 4, 214, 4, 070, -144, -3,4, National kørsel, 3, 283, 3, 652, 3, 385, 3, 445, 3, 440, 3, 408, 3, 555, 3, 590, 35, 1,0, Vognmandskørsel, 2, 821, 3, 073, 2, 916, 2, 863, 3, 063, 2, 969, 3, 163, 3, 154, -10, -0,3, Firmakørsel, 462, 579, 469, 582, 377, 439, 392, 436, 44, 11,3, International kørsel, 565, 630, 704, 629, 522, 670, 658, 480, -178, -27,0, Fra Danmark til udlandet, 380, 427, 460, 420, 306, 400, 433, 299, -134, -31,0, Fra udlandet til Danmark, 124, 153, 198, 152, 161, 204, 163, 116, -47, -28,7, Øvrig kørsel, 1, 62, 49, 46, 56, 55, 66, 62, 65, 3, 5,1, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 45,3, 44,2, 43,4, 42,3, 39,9, 43,2, 46,0, 42,7, -3,4, -7,3, National kørsel, 44,2, 43,2, 42,1, 41,2, 39,0, 42,2, 44,9, 41,9, -3,0, -6,7, Vognmandskørsel, 36,4, 35,6, 33,6, 33,0, 32,7, 34,4, 38,7, 36,0, -2,8, -7,1, Firmakørsel, 7,8, 7,6, 8,6, 8,2, 6,3, 7,8, 6,1, 5,9, -0,2, -3,8, International kørsel, 1,0, 0,9, 1,2, 1,2, 0,9, 1,0, 1,2, 0,8, -0,4, -31,2, Fra Danmark til udlandet, 0,6, 0,6, 0,7, 0,7, 0,4, 0,5, 0,7, 0,5, -0,2, -26,9, Fra udlandet til Danmark, 0,3, 0,3, 0,4, 0,3, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, -0,1, -38,1, Øvrig kørsel, 1, 0,2, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, -0,1, -34,1, , mio. km, , Kørte km i alt, 376, 386, 369, 362, 351, 360, 374, 360, -14, -3,7, National kørsel, 332, 345, 322, 319, 312, 317, 331, 326, -5, -1,6, Vognmandskørsel, 267, 281, 259, 252, 262, 260, 271, 270, -1, -0,5, Firmakørsel, 65, 64, 62, 66, 50, 57, 60, 56, -4, -6,3, International kørsel, 44, 41, 47, 43, 39, 43, 43, 35, -9, -20,1, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 3. kvt. 2024, -3,4 %, fra 2. kvt.2024 til 3. kvt. 2024, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 3. kvt. 2024, 13. december 2024 - Nr. 364, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49253

Nyt

NYT: 5.100 flere lønmodtagere i september

21. november 2025, Lønmodtagerbeskæftigelsen steg i september med 5.100 personer. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. I september havde 3.069.400 personer et lønmodtagerjob. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, var antallet af lønmodtagere 3.900 personer højere end i august, svarende til en stigning på 0,2 pct. I sektoren , offentlig forvaltning og service, steg antallet af lønmodtagere i september med 1.200 personer, hvilket er en stigning på 0,1 pct. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, 40.100 flere lønmodtagere på et år, I september var der 40.100 flere lønmodtagere sammenlignet med 12 måneder tidligere. Det svarer til en stigning på 1,3 pct. I sektoren , virksomheder og organisationer, var der 31.800 flere lønmodtagere, svarende til en stigning på 1,5 pct. I sektoren , offentlig forvaltning og service, var antallet af lønmodtagere i september 8.800 højere sammenlignet med 12 måneder tidligere, hvilket svarer til en stigning på 1,0 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Største stigninger i Sundhed og socialvæsen og i Hoteller og restauranter, I september var der i branchen , Sundhed og socialvæsen, en stigning på 1.400 lønmodtagere i forhold til måneden før. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. I branchen , Hoteller og restauranter, steg antallet af lønmodtagere med 500 personer i september, svarende til 0,4 pct., Personer med lønmodtagerjob efter sektor, sæsonkorrigeret, , September, 2024, , August, 2025*, , september 2025*, , Udvikling , september 2024, - september 2025*, , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 029, 251, 3, 064, 295, 3, 069, 399, 0,2, 40, 148, 1,3, Offentlig forvaltning og service, 882, 786, 890, 349, 891, 541, 0,1, 8, 755, 1,0, Virksomheder og organisationer, 1, 2, 146, 091, 2, 173, 946, 2, 177, 858, 0,2, 31, 767, 1,5, Uoplyst sektor, 374, 1, 1, -373, , *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Personer med lønmodtagerjob efter branche, sæsonkorrigeret, , September, 2024, , August, 2025*, , September 2025*, , Udvikling , September 2024, -September 2025*, , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 029, 251, 3, 064, 295, 3, 069, 399, 0,2, 40, 148, 1,3, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 43, 470, 43, 370, 43, 583, 0,5, 113, 0,3, Råstofindvinding, 4, 024, 3, 819, 3, 768, -1,3, -256, -6,4, Industri, 336, 533, 343, 334, 343, 859, 0,2, 7, 326, 2,2, Energiforsyning, 16, 515, 17, 361, 17, 514, 0,9, 999, 6,0, Vandforsyning og renovation, 14, 701, 14, 885, 14, 954, 0,5, 253, 1,7, Bygge og anlæg, 187, 307, 189, 649, 189, 741, 0,0, 2, 434, 1,3, Handel, 457, 039, 457, 176, 457, 164, 0,0, 125, 0,0, Transport, 147, 493, 149, 245, 149, 553, 0,2, 2, 060, 1,4, Hoteller og restauranter, 134, 591, 137, 986, 138, 491, 0,4, 3, 900, 2,9, Information og kommunikation, 123, 088, 121, 965, 122, 131, 0,1, -957, -0,8, Finansiering og forsikring, 91, 707, 94, 035, 94, 069, 0,0, 2, 362, 2,6, Ejendomshandel og udlejning, 44, 627, 45, 855, 46, 012, 0,3, 1, 385, 3,1, Videnservice, 186, 339, 189, 522, 189, 783, 0,1, 3, 444, 1,8, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 163, 172, 167, 774, 168, 284, 0,3, 5, 112, 3,1, Offentlig administration, forsvar og politi, 165, 078, 169, 129, 169, 632, 0,3, 4, 554, 2,8, Undervisning, 230, 442, 232, 350, 232, 399, 0,0, 1, 957, 0,8, Sundhed og socialvæsen, 553, 463, 555, 957, 557, 339, 0,2, 3, 876, 0,7, Kultur og fritid, 63, 545, 64, 501, 64, 548, 0,1, 1, 003, 1,6, Andre serviceydelser mv., 65, 743, 66, 381, 66, 574, 0,3, 831, 1,3, Uoplyst aktivitet, 374, 1, 1, -373, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Revision i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er antallet af lønmodtagere planmæssigt revideret for juli og august 2025. Antallet af lønmodtagere er inden sæsonkorrektion nedjusteret med 400 personer i juli, mens antallet af lønmodtagere i august var uændret. Revisionerne er normale for statistikken og skyldes, at datagrundlaget er blevet mere fuldstændigt., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) september 2025, 21. november 2025 - Nr. 327, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2025, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50133

Nyt

NYT: Industri- og engroslagre steg i fjerde kvartal

26. februar 2019, Værdien af industriens og engroshandlens lagre steg samlet set med 2,1 mia. kr. i fjerde kvartal 2018 set i forhold til tredje kvartal. Industriens lagre steg med 0,9 mia. kr., mens engroshandlens lagre steg med 1,2 mia. kr. Lagrene er dermed steget for begge brancher i alle kvartaler i 2018 bortset for andet kvartal, hvor lagrene faldt i engroshandlen. Tallene er ikke korrigeret for sæsonudsving og prisudvikling, og derfor er en del af ændringerne i lagrene udtryk for normale sæsonmæssige udsving og prisændringer. Sæsonudsvingene kommer bl.a. til udtryk ved, at der i første kvartal typisk er en stigning i industriens lagre, mens der i fjerde kvartal oftest er et fald i lagrene især inden for industrien. Dermed er fjerde kvartal atypisk fra tidligere år, hvilket især skyldes store stigninger for , medicinalindustri og kemisk industri mv, . og , bilhandel og bilværksteder mv, ., Industriens lagre af råvarer steg i fjerde kvartal, Værdien af industriens lagre steg i fjerde kvartal for to af lagervaretyperne og mest for , råvarer,, hvor stigningen var 1,6 mia. kr. Til sammenligning faldt lagerværdien af , råvarer, med 0,7 mia. kr. i samme kvartal året før. Industriens beholdning af , fremstillede færdigvarer, faldt med 0,8 mia. kr. fra tredje til fjerde kvartal. , Udviklingen i branchegruppernes lagre, Tallene for udviklingen i branchegruppernes lagre korrigeres for normale sæsonudsving. Korrigeret for sæsonudsving steg industriens lagre med 3,8 mia. kr. i løbet af fjerde kvartal. Den største stigning var hos , medicinalindustri og kemisk industri mv.,, hvor stigningen var på 1,2 mia. kr., men også , maskin- og transportmiddelindustri, bidrog væsentligt til stigningen med 1,0 mia. kr. Denne branche indeholder bl.a. fremstilling af vindmøller, som svinger meget over året., Stigning i engroshandlens lagre, Korrigeret for sæsonudsving steg engroshandlens lagre med 2,6 mia. kr. i løbet af fjerde kvartal. Branchegruppen , bilhandel og bilværksteder mv., havde den største stigning på 1,9 mia. kr., mens , andre maskiner, havde et fald i lagrene på 0,4 mia. kr., Kvartalsvise lagerændringer i industri fordelt på varetyper, faktiske tal, , Beholdning, Ændringer, , 2017, 1, 2017, 2018, , 2017, 2018, , Primo, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., , 2010-priser, mia. kr., Industri i alt, 92,4, -3,2, 3,0, 1,6, 2,0, 0,9, , -3,0, 2,7, 1,5, 1,9, 0,9, Råvarer, 37,5, -0,7, -0,2, -0,8, 0,9, 1,7, , -0,6, -0,3, -0,8, 0,9, 1,6, Varer under fremstilling , 20,0, -1,4, 1,0, 0,4, -0,1, 0,3, , -1,3, 1,0, 0,4, -0,1, 0,2, Fremstillede færdigvarer, 33,7, -0,9, 2,1, 2,1, 0,9, -0,9, , -0,9, 2,0, 2,0, 0,9, -0,8, Handelsvarer, 1,3, -0,2, 0,1, -0,1, 0,3, -0,2, , -0,2, 0,0, -0,1, 0,2, -0,2, * Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., Kvartalsvise lagerændringer fordelt på brancher, sæsonkorrigerede tal, Beholdning, Ændringer, , 2017, 1, 2017, 2018, , Primo, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., I alt industri og engroshandel, 164,2, 1,3, 2,6, 1,5, 1,5, 2,1, -1,2, 2,8, 6,4, Industri i alt, 92,4, 1,7, -0,3, 0,4, -0,3, 1,3, 0,4, 2,0, 3,8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 15,3, -0,5, -0,2, -0,3, -0,1, 0,3, 0,7, 0,2, 0,0, Tekstil- og læderindustri, 2, 2,4, -0,1, 0,1, 0,2, -0,2, 0,0, 0,0, 0,3, 0,0, Træ- og papirindustri samt grafisk industri, 2,7, -0,2, 0,0, 0,1, 0,0, 0,1, -0,1, 0,1, 0,3, Medicinalindustri og kemisk industri mv., 2, 28,9, 2,4, 0,5, -0,8, -0,2, 0,9, -1,3, -0,3, 1,2, Metalindustri, 6,5, -0,1, 0,4, 0,1, -0,2, -0,3, -0,4, 0,0, 0,6, Fremst. af elektronik og elektrisk udstyr, 6,9, 0,3, 0,1, 0,3, 0,2, 0,1, 0,2, 0,4, 0,5, Maskin- og transportmiddelindustri, 22,8, -0,3, -1,2, 0,7, 0,1, 0,2, 1,0, 1,1, 1,0, Møbel og anden industri mv., 7,0, 0,1, -0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,3, 0,3, 0,2, Engroshandel i alt, 71,8, -0,4, 3,0, 1,1, 1,8, 0,8, -1,6, 0,8, 2,6, Bilhandel og bilværksteder mv., 2, 9,1, 0,4, -0,3, -0,1, 0,3, 0,7, -0,5, -0,3, 1,9, Korn og foderstof, 1,7, -0,3, -0,2, 0,4, 0,1, -0,4, 0,0, 0,3, -0,1, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 2, 8,7, -0,5, -0,2, 0,5, 0,7, -0,3, -0,4, 0,6, 0,3, Tekstiler og husholdningsartikler, 18,4, -0,1, 2,8, 0,1, -0,3, -0,6, 0,1, -0,2, 0,3, It-udstyr, 3,1, 0,1, 0,0, 0,0, -0,1, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, Andre maskiner, 2, 10,3, -0,1, 0,4, -0,1, 0,5, 0,8, 0,4, -0,2, -0,4, Anden engroshandel, 20,5, 0,1, 0,4, 0,3, 0,5, 0,6, -1,4, 0,6, 0,5, *Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., 2, Serierne sæsonkorrigeres ikke., Industriens og engroshandlens lagre (år) 2018, 26. februar 2019 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Industriens og engroshandlens lagre (år), Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28473

Nyt

NYT: Antallet af flypassagerer stagnerede i 2019

Afrejsende flypassagerer, 18,2 mio. , 2019, +0 % , Fra 2018 til 2019, Se tabel, 14. februar 2020, I 2019 nåede antallet af afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne op på 18,2 mio., hvilket er næsten uændret i forhold til 2018. Som i 2018 var andelen af international trafik 90 pct. Det samlede antal passagerer på rutefly var næsten uændret fra 2018 til 2019, mens antallet af passagerer på chartrede fly i samme periode steg med 52.000 eller 4 pct. Den nationale rutetrafik stod for det største fald fra 2018 til 2019 med 86.000 eller 5 pct. færre passagerer. Omvendt stod den internationale trafik med chartrede fly for den største fremgang med 47.000 eller 4 pct. flere afrejsende passagerer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, ., Uændret antal passagerer i København og markant fremgang i Billund, Københavns Lufthavn havde 15,1 mio. afrejsende passagerer i 2019, hvilket er det samme som i 2018. Københavns Lufthavns andel af alle flypassagerafgange i Danmark var uændret på 83 pct. Billund Lufthavn oplevede en markant fremgang på 110.000 eller 6 pct. flere flypassagerer. Billund er den næstmest brugte lufthavn i Danmark med 1,9 mio. eller 10 pct. af flypassagerafgangene i Danmark i 2019. I Aalborg Lufthavn faldt det samlede antal af passagerer med 71.000 eller 9 pct. i samme periode, hvilket især skyldtes et fald på 69.000 passagerer fra ruteflytrafikken, mens charter- og taxitrafikken kun faldt med 2 pct. I Aarhus Lufthavn var der 250.000 afrejsende passagerer i 2019 - svarende til en fremgang på 7.000 eller 3 pct. Øvrige lufthavne havde 264.000 afrejsende passagerer i 2019, hvilket er et fald på 20.000 eller 7 pct. sammenlignet med 2018. , Faldende passagertal i Sverige og stagnation i Norge, I Sverige var antallet af afrejsende flypassagerer faldet med 4 pct. i forhold til 2018. I Norge var antallet af passagerer, som rejste fra norske lufthavne ved udgangen af tredje kvartal 2019 næsten uændret. Find flere tal hos , Transportstyrelsen, Sverige, og hos , Statistisk Sentralbyrå, Norge, ., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal, , 2019, Hele året, Ændring, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2018, 2019, , , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 757, 4, 924, 5, 314, 4, 204, 18, 185, 18, 199, 0, National, 400, 488, 447, 435, 1, 851, 1, 770, -4, International, 3, 357, 4, 436, 4, 867, 3, 769, 16, 333, 16, 429, 1, Rutetrafik i alt, 3, 475, 4, 606, 4, 853, 3, 974, 16, 953, 16, 907, 0, National, 387, 473, 431, 423, 1, 800, 1, 714, -5, International, 3, 088, 4, 133, 4, 422, 3, 550, 15, 153, 15, 193, 0, Charter- og taxitrafik, 267, 312, 456, 225, 1, 209, 1, 261, 4, National, 12, 13, 14, 10, 45, 49, 10, International, 255, 299, 443, 215, 1, 164, 1, 211, 4, Anden trafik, 15, 6, 5, 5, 23, 31, 36, , , , , , , , , Afrejselufthavn, , , , , , , , København, 3, 134, 4, 062, 4, 390, 3, 506, 15, 103, 15, 092, 0, National rutetrafik, 210, 263, 247, 233, 985, 953, -3, International rutetrafik, 2, 751, 3, 623, 3, 887, 3, 145, 13, 391, 13, 406, 0, Charter- og taxitrafik mv., 173, 176, 256, 128, 727, 733, 1, Billund, 345, 523, 592, 408, 1, 758, 1, 868, 6, National rutetrafik, 15, 22, 24, 18, 78, 79, 1, International rutetrafik, 254, 403, 429, 320, 1, 348, 1, 406, 4, Charter- og taxitrafik mv., 76, 98, 139, 70, 332, 383, 15, Aalborg, 166, 193, 199, 167, 796, 725, -9, National rutetrafik, 96, 104, 92, 99, 421, 391, -7, International rutetrafik, 50, 67, 65, 50, 271, 232, -14, Charter- og taxitrafik mv., 20, 22, 42, 18, 104, 102, -2, Aarhus, 56, 70, 65, 59, 243, 250, 3, National rutetrafik, 21, 25, 20, 24, 93, 90, -3, International rutetrafik, 31, 37, 36, 32, 133, 136, 2, Charter- og taxitrafik mv., 4, 8, 10, 3, 17, 24, 43, Øvrige lufthavne, 55, 76, 68, 65, 284, 264, -7, National rutetrafik, 45, 59, 48, 49, 223, 200, -10, International rutetrafik, 2, 3, 5, 4, 10, 14, 35, Charter- og taxitrafik mv., 9, 14, 15, 12, 50, 49, -3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv91, ., Afrejsende flypassagerer, 18,2 mio. , 2019, +0 % , Fra 2018 til 2019, Se tabel, Luftfart (år) 2019, 14. februar 2020 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30220

Nyt

NYT: Industriens lagre faldt, engroshandlens lagre steg

24. november 2015, Værdien af industriens lagre faldt med 0,6 mia. kr. fra andet til tredje kvartal. I samme kvartal sidste år steg industriens lagre med 0,7 mia. kr. Engroshandlens lagre steg med 2,9 mia. kr., hvilket er på niveau med tallene for samme kvartal sidste år, hvor lagrene steg med 3,1 mia. kr. Ovennævnte tal er ikke korrigeret for sæsonudsving og prisudvikling, hvorfor en del af ændringerne i tallene er udtryk for normale sæsonmæssige udsving og prisændringer. Dette fremgår bl.a. af udviklingen i engroshandlens lagre, hvor der hvert år i tredje kvartal er en betydelig stigning i lagrene., Industriens lagre af færdigvarer faldt, Det samlede fald i industriens lagre er sammensat af, at lagrene af fremstillede færdigvarer faldt med 2,3 mia. kr. fra andet til tredje kvartal, råvarelagrene steg med 1,4 mia. kr. og lagre af varer under fremstilling steg med 0,2 mia. kr. Handelsvarelagrene var uændrede fra andet til tredje kvartal. Inden for branchegrupperne er faldet i lagrene trukket af , medicinalindustri og kemisk industri, , hvor lagrene er mindsket med 1,7 mia. kr. i tredje kvartal. I , maskin- og transportmiddelindustri, er lagrene øget med 0,8 mia. kr., mens lagrene for de resterende branchegrupper er stort set uændrede., Engroshandlens lagre steg i de fleste branchegrupper, Engroshandlens lagre steg i fire af de syv branchegrupper, især for , tekstiler og husholdningsartikler, . Inden for branchegrupperne , it-udstyr, og , andre maskiner, er der små fald i lagrene, mens lagrene i branchegruppen , føde-, drikke- og tobaksvarer, er uændrede. , Revisioner, Industriens lagre steg 3,3 mia. kr. i andet kvartal 2015. Det er revideret 0,2 mia. kr. op i forhold til det senest offentliggjorte tal. Engroshandlens lagre faldt med 2,7 mia. kr. i andet kvartal, hvilket er en revision på 0,2 mia. kr. fra et fald på 2,5 mia. kr. Revisionerne skyldes senere indkomne data. , Det seneste kvartals tal er altid foreløbige., Kvartalsvise lagerændringer i industri fordelt på varetyper, faktiske tal, , Beholdning, Ændringer, , 2014, 1, 2014, 2015, , 2014, 2015, , Primo, 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.*, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., , 2010-priser, mia. kr., Industri i alt, 85,0, 0,7, -1,7, 2,4, 3,3, -0,6, , 0,7, -1,8, 2,4, 3,1, -0,5, Råvarer, 35,9, 1,6, 0,5, 1,1, -0,3, 1,4, , 1,5, 0,3, 1,2, -0,3, 1,3, Varer under fremstilling , 16,5, 0,1, -0,6, 0,2, 1,6, 0,2, , 0,1, -0,6, 0,2, 1,5, 0,2, Fremstillede færdigvarer, 30,9, -1,3, -1,6, 1,0, 2,3, -2,3, , -1,2, -1,5, 0,9, 2,2, -2,1, Handelsvarer, 1,6, 0,3, 0,0, 0,1, -0,3, 0,0, , 0,3, 0,0, 0,1, -0,3, 0,0, * Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., Kvartalsvise lagerændringer fordelt på brancher, faktiske tal, Beholdning, Ændringer, , 2014, 1, 2013, 2014, 2015, , Primo, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., I alt industri og engroshandel, 144,2, -6,7, 8,2, 0,8, 3,8, -2,3, 3,2, 0,6, 2,2, Industri i alt, 85,0, -4,3, 5,7, 2,5, 0,7, -1,7, 2,4, 3,3, -0,6, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 16,0, -1,1, 1,0, 0,3, -0,4, -0,8, 1,3, 0,1, 0,1, Tekstil- og læderindustri, 2,2, 0,2, 0,1, 0,0, -0,1, 0,0, 0,0, 0,0, -0,1, Træ- og papirindustri samt grafisk industri, 2,7, -0,3, 0,4, 0,2, 0,0, -0,1, 0,1, 0,1, -0,1, Medicinalindustri og kemisk industri mv., 25,4, -0,7, 2,0, -0,4, -0,3, 1,7, -0,8, 2,2, -1,7, Metalindustri, 6,3, -0,1, 0,5, 0,2, 0,2, -0,1, 0,2, -0,3, 0,1, Fremst. af elektronik og elektrisk udstyr, 6,7, -0,3, 0,0, 0,2, 0,1, -0,2, 0,3, 0,1, 0,1, Maskin- og transportmiddelindustri, 17,8, -1,5, 1,6, 1,2, 0,6, -2,4, 1,8, 0,2, 0,8, Møbler og anden industri mv., 7,8, -0,4, 0,0, 0,8, 0,5, 0,1, -0,5, 0,9, 0,1, Engroshandel i alt, 59,3, -2,5, 2,5, -1,7, 3,1, -0,5, 0,8, -2,7, 2,9, Bilhandel og bilværksteder mv., 6,7, -0,4, 0,1, 0,1, 0,0, -0,6, 0,6, -0,7, 0,4, Korn og foderstof, 1,5, -0,4, 0,6, -0,9, 1,1, -0,5, 0,3, -0,7, 0,7, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 7,4, 0,0, -0,6, -0,5, 0,8, 0,1, -0,5, -0,5, 0,0, Tekstiler og husholdningsartikler, 15,8, -1,2, 1,0, -1,1, 1,1, -1,1, -0,4, 0,5, 1,4, It-udstyr, 2,1, -0,4, 0,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,3, -0,4, -0,1, Andre maskiner, 9,8, -0,3, 0,6, 0,7, -0,2, 0,0, 0,2, 0,0, -0,2, Anden engroshandel, 15,8, 0,2, 0,4, 0,1, 0,3, 1,5, 0,2, -0,8, 0,6, * Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., Kvartalsvise lagerændringer for udvalgte brancher, sæsonkorrigerede, , Ændringer, , 2013, 2014, 2015, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.*, , løbende priser, mio. kr., Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, -2, -127, 236, -242, 184, 156, 56, 236, Møbler og anden industri mv., -36, 191, 158, 567, 442, -249, 220, 133, Engroshandel med korn og foderstof, -8, 23, 2, -1, 14, 0, 0, 0, Engroshandel med tekstiler og husholdningsartikler, -137, 648, -897, 171, -20, -696, 677, 407, *, Foreløbige tal., Industriens og engroshandlens lagre (kvt.) 3. kvt. 2015, 24. november 2015 - Nr. 559, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Industriens og engroshandlens lagre (kvt.), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19963

Nyt

NYT: 3.200 flere lønmodtagere i september

23. november 2015, Der var 3.200 flere lønmodtagere i september end i august. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. De seneste 12 måneder er antallet af personer med lønmodtagerjob steget med i alt 36.100 eller 1,4 pct. I september havde 2.615.500 personer et lønmodtagerjob. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., 3.800 flere lønmodtagere i virksomheder og organisationer, I sektorgruppen , virksomheder og organisationer, , der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 3.800 personer fra august til september, svarende til 0,2 pct. I , offentlig forvaltning og service, er antallet af lønmodtagere faldet med 600 fra august til september, svarende til 0,1 pct., Alle lønmodtagere er talt med, Denne udgivelse viser det gennemsnitlige antal personer med lønmodtagerjob i en måned uden omregning til fuldtidsbeskæftigede. Alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på hel- eller deltid, og uanset om de har bopæl i eller uden for Danmark. Også lønmodtagere, der har lønmodtagerjob som bijob til et hovedjob som selvstændig, er medregnet., En person, der har lønmodtagerjob en del af måneden, er kun medregnet i den pågældende del af måneden. Lønmodtagere, der i op til 45 dage ikke har modtaget løn, men efterfølgende er vendt tilbage til samme arbejdsgiver, er medregnet i perioden uden lønudbetaling., Se tal for fuldtidsbeskæftigede i Statistikbanken, Samtidig med denne udgivelse offentliggøres de foreløbige tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i tredje kvartal i , Statistikbanken, med tal for både antal personer med lønmodtagerjob og antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i kvartalet., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2015, , Juli, August, September, , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 609, 581, 2, 612, 305, 2, 615, 504, 0,1, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 781, 034, 1, 784, 119, 1, 787, 961, 0,2, Offentlig forvaltning og service, 828, 279, 827, 923, 827, 285, -0,1, Uoplyst sektor, 268, 263, 258, .., 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2015, , Juli, August, September, , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 609, 581, 2, 612, 305, 2, 615, 504, 0,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 40, 822, 40, 857, 40, 898, 0,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 316, 897, 317, 022, 318, 028, 0,3, Bygge og anlæg, 143, 043, 143, 635, 144, 397, 0,5, Handel og transport mv., 647, 810, 647, 889, 648, 327, 0,1, Information og kommunikation mv., 97, 421, 97, 719, 98, 183, 0,5, Finansiering og forsikring, 78, 833, 78, 918, 78, 565, -0,4, Ejendomshandel og udlejning, 37, 265, 37, 344, 37, 471, 0,3, Erhvervsservice, 276, 437, 277, 173, 277, 684, 0,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 861, 244, 861, 812, 861, 811, 0,0, Kultur, fritid og anden service, 109, 406, 109, 504, 109, 699, 0,2, Uoplyst aktivitet, 404, 432, 441, .., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) september 2015, 23. november 2015 - Nr. 556, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2015, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22909

Nyt

NYT: Fortsat stigning i detailsalget

20. november 2015, Ændret 06. november 2017 kl. 09:22, Oplysningerne om detailomsætningsindekset er revideret som følge af, at en større virksomhed, der indberetter til statistikken, har ændret sine tal tilbage fra januar 2015 til september 2017. Datamaterialet er derfor blevet rettet, og desuden er enkelte øvrige indberetninger, som er indkommet for sent, medtaget i den reviderede opgørelse. Tallene i denne offentliggørelse er derfor ikke længere aktuelle. Revisionerne har betydet beskedne ændringerne i pct. fra måned til måned, og at niveauet samlet set er en anelse højere end tidligere offentliggjorte tal. De reviderede tal inden for alle varegrupper kan ses på DETA11 og DETA21 i Statistikbanken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Detailsalget var i oktober 0,5 pct. højere end i september. Dermed fortsætter en stigende tendens i detailsalget, der i oktober var på det højeste niveau siden maj 2011. Detailsalget var i perioden august-oktober 1,2 pct. højere end i maj-juli. Salget i oktober var 2,0 pct. højere end i samme måned i 2014. Tallene er korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Fremgang i salget af beklædning og andre forbrugsvarer, Salget i oktober blev trukket op af en fremgang på 1,9 pct. i salget af , beklædning mv., , der dog kun udgør 10 pct. af det samlede salg. Der var også fremgang i salget af , andre forbrugsvarer, , der bl.a. består af elektronik, husholdningsudstyr og fritidsprodukter og udgør 45 pct. af det samlede salg. Her var der en stigning på 0,5 pct., og niveauet for denne varegruppe er nu det højeste i fem år. Salget af , fødevarer og andre dagligvarer, , der også udgør 45 pct. af det samlede salg, steg 0,1 pct. i oktober., Dækker tallene danskernes samlede køb af detailvarer?, Detailomsætningsindekset dækker danske , detailvirksomheders, salg af varer til private forbrugere. Statistikken dækker altså ikke detailhandel foretaget hos producenter eller grossister, hvad enten det er via nettet eller direkte hos virksomheden, ligesom den heller ikke dækker køb af detailvarer fra andre virksomheder, der ikke ligger i detailsektoren. Et eksempel på forbrugsvarer, som derfor ikke er fuldt dækket af statistikken, er mobiltelefoner og tablets. Mange forbrugere køber disse varer direkte hos udbydere af mobiltelefoni, og disse virksomheder er normalt ikke registreret i CVR som detailvirksomheder. Desuden indgår internethandel i udenlandske internetbutikker ikke i tallene., Er tallene for lave?, Detailomsætningsindekset dækker langt størstedelen af handlen med detailvarer i Danmark, og for udviklingen i den enkelte måned betyder det formentlig nærmest ingenting, at der er dele af danskernes køb af varer, som ikke er dækket. Set i et længere perspektiv kan det godt have en lille betydning, men kun i det omfang, at udviklingen i salget af detailvarer fra virksomheder uden for detailsektoren udvikler sig anderledes end detailvirksomhedernes salg. Dette gælder fx mobiltelefoner, som der de senere år er blevet brugt mange flere penge på end tidligere. Hvis detailomsætningsindekset indeholdt mobilselskabernes salg af mobiltelefoner, ville det derfor i det længere perspektiv formentlig være steget lidt mere., Revisioner af foregående måneder, Detailsalget var i august på samme niveau som i juli og steg 0,1 pct. i september. I begge tilfælde er udviklingen opjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse. Tallene for september og oktober i denne offentliggørelse er foreløbige., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving, , 2015, , Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept.*, Okt.*, , Maj-juli, Aug.-okt., , indeks 2010 = 100, Detailhandel i alt, 96,6, 96,1, 95,1, 96,3, 97,0, 97,0, 97,1, 97,6, , 96,1, 97,2, Fødevarer og andre dagligvarer, 95,9, 95,6, 95,2, 95,4, 95,9, 96,9, 96,8, 96,9, , 95,5, 96,9, Beklædning mv., 91,6, 93,0, 86,4, 92,8, 93,3, 89,2, 91,7, 93,4, , 90,9, 91,4, Andre forbrugsvarer, 98,4, 97,3, 97,0, 97,9, 99,0, 99,0, 98,8, 99,3, , 98,0, 99,0, , procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder, Detailhandel i alt, 0,3, -0,5, -1,1, 1,3, 0,8, 0,0, 0,1, 0,5, , -0,2, 1,2, Fødevarer og andre dagligvarer, 0,2, -0,3, -0,5, 0,2, 0,6, 1,0, -0,1, 0,1, , -0,3, 1,4, Beklædning mv., 2,1, 1,5, -7,1, 7,4, 0,5, -4,4, 2,8, 1,9, , -0,6, 0,6, Andre forbrugsvarer, 0,1, -1,1, -0,3, 1,0, 1,1, 0,0, -0,2, 0,5, , 0,0, 1,1, * Foreløbige tal., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling, , 2014, 2015, , Aug.-okt., , Juli, Aug., Sept., Okt., Juli, Aug., Sept.*, Okt.*, , 2014, 2015, , indeks 2010 = 100, Detailhandel i alt, 94,2, 96,9, 89,4, 95,1, 97,7, 97,4, 91,3, 97,4, , 93,8, 95,4, Fødevarer og andre dagligvarer, 96,9, 98,6, 90,2, 94,6, 98,1, 100,3, 91,6, 96,6, , 94,5, 96,2, Beklædning mv., 93,3, 89,3, 78,0, 90,9, 100,4, 82,6, 84,9, 98,7, , 86,1, 88,7, Andre forbrugsvarer, 91,8, 97,1, 91,2, 96,5, 96,6, 97,9, 92,4, 98,0, , 94,9, 96,1, , procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før, Detailhandel i alt, 0,7, 1,0, 0,7, 3,1, 3,7, 0,5, 2,1, 2,5, , 1,6, 1,7, Fødevarer og andre dagligvarer, 0,6, 0,0, 1,5, 2,3, 1,3, 1,7, 1,5, 2,1, , 1,2, 1,8, Beklædning mv., 0,5, 3,6, -8,2, 1,3, 7,6, -7,5, 8,8, 8,5, , -1,0, 3,1, Andre forbrugsvarer, 0,8, 1,6, 1,8, 4,3, 5,3, 0,9, 1,4, 1,6, , 2,6, 1,3, * Foreløbige tal., Detailomsætningsindeks oktober 2015, 20. november 2015 - Nr. 553, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2015, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningsindeks, Kontakt, Nina Thøgersen, , , tlf. 21 20 32 67, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Kilder og metode, Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i , statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks, . Se også , emnesiden Detailomsætningsindeks, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Detailomsætningsindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19961

Nyt

NYT: Laveste FoU-udgifter i erhvervslivet siden 2008

17. november 2015, Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling (FoU) er faldet fra 1,92 pct. af Bruttonationalproduktet (BNP) i 2013 til 1,89 pct. i 2014. Den er dermed faldet til et lavere niveau end i 2008, hvor andelen var på 1,90 pct. Der har været et fald siden årene 2010-2012, hvor andelen lå stabilt lige under 2 pct., Erhvervslivets løbende udgifter til FoU uændrede fra 2013 til 2014, Erhvervslivets udgifter til egen FoU er for 2014 opgjort til 36,3 mia. kr., hvilket er uændret i forhold til 2013. Der har været en lille stigning i driftsudgifter på 0,3 mia. kr. og et lille fald i investeringsudgifter på 0,3 mia.kr. En tilsvarende udvikling ses i virksomhedernes innovationsudgifter. Alle beløb er i løbende priser. , Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder bidrager med 21 mia. kr. til erhvervenes samlede FoU-udgifter (58 pct.). Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , bidrager med 6 mia. kr. (16 pct.) og tegner sig for den næststørste andel. Herefter følger , finansiering og forsikring, samt , information og kommunikation, , der havde udgifter på hhv. 4 mia. kr. og 3 mia. kr., svarende til 11 og 10 pct. af de samlede udgifter., En tredjedel af de købte FoU-ydelser købes i udlandet, En anden vigtig kilde til ny viden i erhvervslivet er de FoU-ydelser, som virksomhederne får udført eksternt, altså købt FoU som supplement til det FoU-arbejde, der udføres internt i virksomhederne. I 2014 er købt FoU opgjort til ca. 18 mia. kr., og heraf blev der købt FoU for 12 mia. kr. (67 pct.) fra udenlandske leverandører, mens de resterende 6 mia. kr. (33 pct.) blev købt i Danmark. Der har samlet været en stigning på 1 mia. kr. i udgifterne til købt FoU i virksomhederne. , Hver femte virksomhed er FoU-aktiv, 18 pct. af virksomhederne er FoU-aktive, dvs. har enten selv udført FoU, købt FoU-tjenesteydelser eller har købt eller søgt patenter. 13 pct. af virksomhederne har selv udført eget FoU-arbejde, mens 5 pct. af virksomhederne har købt FoU-tjenesteydelser. , Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på udgiftstype og som andel af BNP, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 265, Lønudgifter, 21, 882, 22, 409, 22, 487, 22, 304, 22, 384, Andre driftsudgifter, 11, 037, 11, 333, 11, 743, 11, 441, 11, 614, Apparatur og instrumenter, 1, 658, 1, 759, 1, 864, 1, 970, 1, 557, Bygninger mv. til FoU, 834, 784, 949, 593, 710, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 1,97, 1,98, 1,98, 1,92, 1,89, * Foreløbige tal., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på branchegruppe, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 265, Industri, 18, 531, 18, 848, 20, 835, 21, 110, 20, 978, Erhvervsservice, 5, 286, 5, 260, 5, 151, 5, 767, 5, 650, Finansiering og forsikring, 3, 872, 3, 970, 4, 096, 3, 982, 3, 991, Information og kommunikation, 5, 841, 5, 595, 4, 499, 3, 621, 3, 450, Handel, 1, 336, 1, 909, 1, 791, 1, 183, 1, 631, Andre brancher, 546, 704, 673, 645, 565, * Foreløbige tal., Udgifter til købt FoU fra danske og udenlandske leverandører, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, , mio. kr., Udgifter til købt FoU i alt, 15, 807, 15, 043, 17, 518, 16, 974, 17, 824, Købt FoU fra danske leverandører, 4, 788, 4, 667, 4, 638, 4, 513, 5, 962, Købt FoU fra udenlandske leverandører, 11, 019, 10, 373, 12, 880, 12, 461, 11, 862, * Foreløbige tal., Virksomhedernes FoU-aktiviteter, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, , pct., FoU-aktive virksomheder, 22, 19, 19, 18 , 18 , Virksomheder med egen FoU, 16, 15, 15, 13 , 13 , Virksomheder med købt FoU, 7, 6, 6, 5 , 5 , Virksomheder med egen FoU-afdeling, 12, 11, 11, 11 , 11 , Virksomheder, der har købt patenter mv., 5, 4, 4, 5 , 5 , Virksomheder, der har søgt patenter, 4, 3, 4, 4 , 4 , * Foreløbige tal., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2014, 17. november 2015 - Nr. 547, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2016, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20681

Nyt

NYT: Danskernes formue fortsætter med at stige

20. november 2015, I 2014 fortsatte de danske husholdningers finansielle nettoformue med at stige, hvilket den har gjort siden 2008. Stigningen skyldes, at den finansielle formue steg med 293 mia. kr., samtidigt med at nettolåneoptag (dvs. låneoptag minus afdrag på eksisterende lån) kun steg med 10 mia. kr. - hvilket er den mindste stigning siden statistikkens start i 1995. Den finansielle nettoformue steg i 2014 med 283 mia. kr., svarende til 11 pct. eller 50.000 kr. pr. dansker. Dermed var danskernes finansielle nettoformue i gennemsnit på 496.000 kr. ved udgangen af 2014. Stigningen i den finansielle nettoformue afspejler, at husholdningernes pensionsformuer steg, både som følge af stigende indbetalinger og som følge af kursreguleringer på de placerede midler. Den finansielle nettoformue består bl.a. af pensionsopsparing, aktier samt obligationer, fratrukket lån m.m., Danskerne og svenskerne har de største finansielle nettoformuer i Norden, I 2014 havde de svenske husholdninger en nettoformue på 573.000 danske kr. pr. person. Danmark kommer efter med en nettoformue på 496.000 kr. Både Finland og Norge ligger et godt stykke under dette - Finland med en finansiel nettoformue på 163.000 kr. pr. person og Norge med 142.000 kr. En af hovedårsagerne er, at pensionssystemerne er forskellige i de nordiske lande., Danskerne har den største beholdning af finansielle aktiver, De danske husholdninger havde ved udgangen af 2014 finansielle aktiver for 961.000 kr. pr. person, hvilket er 113.000 kr. mere end de svenske husholdninger, som ligger som nummer to. I Danmark og Norge har husholdningerne placeret den største del af de finansielle aktiver i pensionsopsparinger, i form af livsforsikringer eller i pensionskasser. Sveriges husholdninger har placeret størstedelen nogenlunde lige mellem pensionsopsparinger og aktier, mens husholdningerne i Finland havde den største andel placeret i aktier. , Danskernes store beholdning af finansielle aktiver modsvares til dels af vores beholdning af passiver, fx lån til bolig. De danske husholdninger havde finansielle passiver for 465.000 kr. pr. person ved udgangen af 2014, hvilket er 190.000 kr. mere end de svenske husholdninger, men 2.000 mindre end de norske husholdninger. De danske husholdningers store låneoptag er i høj grad påvirket af boligformuen og det danske realkreditsystem., Boligformuen udgør 57 pct. af den samlede nettoformue, Værdien af fx ejerbolig og bil indgår ikke i den finansielle formue, da de betragtes som ikke-finansielle aktiver. Lægges de ikke-finansielle aktiver til den finansielle formue, var de danske husholdningers samlede nettoformue på 6.455 mia. kr. ved udgangen af 2014. Formuen svarer til ca. tre gange BNP eller 1.144.000 kr. pr. person. Ud af den samlede nettoformue udgjorde bolig mv. 3.650 mia. kr. eller 57 pct. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed og er dermed ikke en del af de faste aktiver., Finansielle konti 2014 november-version, 20. november 2015 - Nr. 554, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20394

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation