Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5661 - 5670 af 6496

    NYT: Forbrugernes optimisme stiger svagt

    22. januar 2015, Forbrugertilliden er i januar 9,0 mod 6,0 i december. Gennemsnittet for det seneste halve år er 8,0. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og den fremtidige økonomiske situation., Økonomien vurderes som bedre end sidste år, Forbrugerne vurderer fortsat, at både familiens og Danmarks økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden. Indikatoren for familiens økonomiske situation er 8,3. Niveauet ligger dermed noget højere end gennemsnittet for det seneste halve år, som er 4,7. Indikatoren for Danmarks økonomiske situation er 13,6 og dermed på niveau med gennemsnittet for det seneste halve år, som er 12,9. , Tillid til fortsat fremgang, Forbrugerne forventer fortsat, at både familiens og Danmarks økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Indikatoren for familiens økonomiske situation er 11,8, mens gennemsnittet for det seneste halve år er 13,4. Indikatoren for Danmarks økonomiske situation er 16,6, mens gennemsnittet for det seneste halve år ligger på 17,1., Selvom forbrugerne er positive over for familiens og Danmarks økonomiske situation, vurderer de fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren er minus 5,3, mens gennemsnittet for det seneste halve år er minus 8,0., Også tro på faldende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være faldet om et år. Indikatoren er minus 8,0, og dermed på niveau med gennemsnittet for det seneste halve år, som er minus 7,0. Indikatoren er dog en del lavere end sidste måned, hvor den lå på minus 0,4. , Udviklingen i forbrugertillidsindikatoren, 1,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2014, 2015,  ,  ,  ,  ,  , Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Jan.,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, -1,9, -2,4, 1,4, 7,3, 11,4, 7,1, 8,2, 6,3, 6,0, 9,0, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -1,4, -2,8, -1,4, 2,0, 4,8, 2,1, 4,3, 2,9, 5,9, 8,3, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation , vil være om et år sammenlignet med i dag? , 8,7, 8,0, 9,7, 12,3, 14,6, 13,1, 15,1, 13,1, 12,8, 11,8, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -11,4, -12,6, -1,6, 11,6, 17,6, 11,9, 14,7, 9,8, 9,9, 13,6, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, 4,5, 5,0, 11,6, 18,7, 25,0, 16,8, 16,8, 14,1, 13,1, 16,6, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -9,8, -9,2, -11,1, -7,9, -4,7, -8,2, -9,9, -8,5, -11,6, -5,3, Anm.: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel., 1, I nettotallene tildeles svaret , meget bedre, værdien 100, , lidt bedre, værdien 50, , uændret, værdien 0, , lidt dårligere, værdien -50 og meget , dårligere værdien, -100., Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , www.dst.dk/fti, ., Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger, 1,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2014, 2015,  ,  ,  ,  ,  , Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Jan.,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 2, 15,6, 27,2, 7,7, -3,1, -3,9, -3,6, -6,0, -2,1, -8,2, -15,5, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende, 12 måneder?, 3, 19,7, 15,3, 12,6, 19,2, 19,9, 19,1, 23,2, 17,8, 16,3, 8,1, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 4, 4,5, 9,6, 1,1, -9,3, -15,8, -7,3, -4,6, -5,9, -0,4, -8,0, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -6,1, -7,1, -5,9, -4,8, -3,4, -5,4, -5,3, -6,2, -1,9, -2,8, Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation?, 67,2, 65,4, 64,9, 61,6, 58,9, 64,6, 58,8, 63,2, 61,5, 58,3, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form , af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 23,3, 23,7, 23,9, 26,2, 27,9, 22,7, 24,3, 26,8, 28,1, 24,0, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget, til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 24,7, 24,4, 24,3, 25,3, 26,0, 20,9, 26,6, 25,3, 24,8, 25,1, 1, Se noten under første tabel., 2, I nettotallene tildeles svaret , meget højere, værdien 100, , noget højere, værdien 50, , lidt højere, værdien 0, , uændret, værdien -50 og , lidt, lavere, værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, I nettotallene tildeles svaret , stige hurtigere, end nu, værdien 100, , stige i samme tempo som nu, værdien 50, , stige langsommere, end nu, værdien 0, , forblive uændret, værdien -50 og , falde lidt, værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 4, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Forbrugerforventninger januar 2015, 22. januar 2015 - Nr. 30, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18524

    Nyt

    NYT: Fald i forbrugertillid efter et halvt år med stigninger

    22. september 2014, Indikatoren for forbrugernes tillid er faldet til 7,1 i september mod 11,4 i august. Faldet kommer efter seks måneders uafbrudt stigning. Gennemsnittet for det seneste halve år er 8,6. Dermed er indikatoren tilbage på niveauet fra før sommermånederne. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og den fremtidige økonomiske situation., Den økonomiske situation er bedre end for et år siden, Forbrugerne vurderer, at familiens økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden. Indikatoren for familiens økonomiske situation er 2,1, mens gennemsnittet for det seneste halve år er 2,2. Forbrugerne vurderer også, at Danmarks økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden, dog er niveauet faldet markant siden sidste måned. Indikatoren for Danmarks økonomiske situation er 11,9, og gennemsnittet for det seneste halve år er 13,5., Forventer bedre økonomi om et år, Forbrugerne forventer fortsat, at både familiens og landets økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Indikatoren for familiens økonomiske situation er 13,1, mens gennemsnittet for det seneste halve år er 12,7. Indikatoren for landets økonomiske situation er 16,8 og dermed faldet en del siden sidste måned, mens gennemsnittet for det seneste halve år er 21,3., Selvom forbrugerne er positive over for Danmarks og familiens økonomiske situation, vurderer de, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren er minus 8,2, mens gennemsnittet for det seneste halve år er minus 6,5., Forventning om faldende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være faldet om et år. Indikatoren er minus 7,3. Gennemsnittet for det seneste halve år er minus 12,9., Udviklingen i forbrugertillidsindikatoren, 1,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  ,  ,  ,  ,  , Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept.,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, 1,8, -1,9, -2,4, 1,4, 5,5, 7,8, 9,3, 10,6, 11,4, 7,1, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, 1,2, -1,4, -2,8, -1,4, 0,7, 0,9, 1,5, 3,0, 4,8, 2,1, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation , vil være om et år sammenlignet med i dag? , 13,4, 8,7, 8,0, 9,7, 8,6, 12,7, 12,1, 15,1, 14,6, 13,1, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -14,7, -11,4, -12,6, -1,6, 7,6, 11,3, 16,2, 16,6, 17,6, 11,9, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, 15,1, 4,5, 5,0, 11,6, 16,1, 19,2, 25,0, 25,5, 25,0, 16,8, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -5,9, -9,8, -9,2, -11,1, -5,5, -5,0, -8,2, -7,2, -4,7, -8,2, Anm.: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel., 1, I nettotallene tildeles svaret , meget bedre, værdien 100, , lidt bedre, værdien 50, , uændret, værdien 0, , lidt dårligere, værdien -50 og meget , dårligere værdien, -100., Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , www.dst.dk/fti, ., Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger, 1,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  ,  ,  ,  ,  , Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept.,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 2, -14,6, 15,6, 27,2, 7,7, -3,0, -1,5, 1,4, -3,1, -3,9, -3,6, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende, 12 måneder?, 3, -2,9, 19,7, 15,3, 12,6, 23,5, 18,3, 22,7, 17,0, 19,9, 19,1, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 4, 4,8, 4,5, 9,6, 1,1, -7,3, -10,6, -18,5, -17,9, -15,8, -7,3, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -5,1, -6,1, -7,1, -5,9, -6,6, -5,1, -3,2, -2,4, -3,4, -5,4, Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation?, 69,2, 67,2, 65,4, 64,9, 60,4, 62,5, 57,9, 59,5, 58,9, 64,6, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form , af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 27,4, 23,3, 23,7, 23,9, 23,2, 31,7, 29,3, 24,1, 27,9, 22,7, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget, til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 25,8, 24,7, 24,4, 24,3, 25,8, 28,2, 24,5, 23,6, 26,0, 20,9, 1, Se noten under første tabel., 2, I nettotallene tildeles svaret , meget højere, værdien 100, , noget højere, værdien 50, , lidt højere, værdien 0, , uændret, værdien -50 og , lidt, lavere, værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, I nettotallene tildeles svaret , stige hurtigere, end nu, værdien 100, , stige i samme tempo som nu, værdien 50, , stige langsommere, end nu, værdien 0, , forblive uændret, værdien -50 og , falde lidt, værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 4, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Forbrugerforventninger september 2014, 22. september 2014 - Nr. 483, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. oktober 2014, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18187

    Nyt

    NYT: Ledigheden steg med 1.200 i november

    6. januar 2023, Fra oktober til november steg antallet af ledige med 1.200 til 77.300 personer. Ledigheden udgjorde i november 2,6 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Stigningen i november fordelte sig på 1.100 flere ikke-aktiverede ledige og 100 flere aktiverede ledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, I november var der 100 færre ledige ukrainere under særloven, I november var antallet af ledige ukrainske flygtninge, der via særloven modtog kontanthjælp i form af selvforsørgelses-, hjemsendelses- og overgangsydelse, faldet med 100 til 5.600 (ikke sæsonkorrigeret)., Ledighedsprocenten steg for de ældste aldersgrupper, Fra oktober til november steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for de 40-49-årige, de 50-59-årige og for personer over 60 år, mens den var uændret for de 16-24-årige, de 25-29-årige og for de 30-39-årige. , Ledighedsprocenten steg mest i Vestjylland, Fra oktober til november steg ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint i Vestjylland. Ledighedsprocenten steg med 0,1 procentpoint i Nordsjælland, Sydjylland og Østjylland. I de øvrige syv landsdele var ledighedsprocenten uændret. Herefter var Nordsjælland fortsat landsdelen med den laveste ledighed, mens Byen København fortsat havde landets højeste ledighedsprocent i november. , Revisioner ved denne offentliggørelse, De sæsonkorrigerede ledighedstal for august, september og oktober 2022 er i forbindelse med denne offentliggørelse opjusteret med hhv. 300, 500 og 900. Disse revisioner skyldes først og fremmest sæsonkorrektionen ved inddragelse af de nye ledighedsindberetninger for november og kun i mindre grad opdateringer af indberetningsmaterialet for august, september og oktober., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2022, 2022,  , Aug., Sep., Okt., Nov., Aug., Sep., Okt., Nov.,  , 1.000 personer, pct., Ledige, 77,0, 75,9, 76,1, 77,3, 2,6, 2,6, 2,6, 2,6, Nettoledige, 66,8, 66,0, 66,1, 67,2, 2,3, 2,2, 2,2, 2,3, Dagpengemodtagere, 55,1, 54,5, 54,7, 55,9, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 11,7, 11,5, 11,4, 11,3, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 10,2, 9,9, 10,0, 10,1, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 6,6, 6,3, 6,2, 6,2, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,7, 3,6, 3,8, 3,9, •, •, •, •, Mænd, 36,2, 35,8, 36,1, 36,6, 2,4, 2,3, 2,4, 2,4, Kvinder, 40,9, 40,1, 40,0, 40,7, 2,9, 2,8, 2,8, 2,9, 16-24 år, 4,7, 4,8, 4,9, 5,1, 1,1, 1,1, 1,2, 1,2, 25-29 år, 14,8, 14,4, 14,3, 14,3, 4,7, 4,5, 4,5, 4,5, 30-39 år, 22,8, 22,6, 22,8, 23,0, 3,8, 3,8, 3,8, 3,8, 40-49 år, 13,8, 13,6, 13,7, 13,9, 2,2, 2,1, 2,1, 2,2, 50-59 år, 12,9, 12,8, 12,8, 13,1, 1,9, 1,9, 1,9, 2,0, 60-66 år, 2, 8,0, 7,7, 7,6, 7,9, 2,7, 2,6, 2,6, 2,7, Heraf 65-66-årige, 3, 1,6, 1,6, 1,6, 1,6, •, •, •, •, Byen København, 15,2, 15,2, 15,1, 15,3, 3,3, 3,3, 3,3, 3,3, Københavns omegn, 7,7, 7,5, 7,5, 7,5, 2,8, 2,7, 2,7, 2,7, Nordsjælland, 4,4, 4,3, 4,2, 4,2, 1,9, 1,9, 1,8, 1,9, Bornholm, 0,4, 0,4, 0,4, 0,4, 2,3, 2,1, 2,3, 2,3, Østsjælland, 2,9, 2,8, 2,8, 2,8, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, Vest- og Sydsjælland, 7,3, 7,2, 7,2, 7,2, 2,6, 2,6, 2,6, 2,6, Fyn, 6,7, 6,7, 6,7, 6,8, 2,8, 2,8, 2,8, 2,8, Sydjylland, 7,5, 7,3, 7,5, 7,7, 2,1, 2,1, 2,1, 2,2, Østjylland, 12,3, 12,1, 12,1, 12,4, 2,6, 2,6, 2,6, 2,7, Vestjylland, 4,0, 4,0, 4,1, 4,3, 1,9, 1,9, 1,9, 2,1, Nordjylland, 8,6, 8,4, 8,5, 8,7, 3,0, 2,9, 3,0, 3,0, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes altid i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke, der pt. refererer til ultimo november 2021. , 2, Fra januar 2019 til og med december 2022 er der potentielt set gradvist flere der kan indgå i denne gruppe pga. den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen. , 3, Den separate opgørelse for 65-66-årige er ikke sæsonkorrigeret men er vist for at give en indikation af betydningen af den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen for den samlede ledighedsudvikling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Arbejdsløsheden (md.) november 2022, 6. januar 2023 - Nr. 3, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (md.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/39790

    Nyt

    NYT: Byggebranchen har arbejde til det næste halve år

    Industri, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -17, december 2022, Ændring -3 point, november-december 2022, Se tabel, Bygge og anlæg, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -15, december 2022, Ændring +1 point, november-december 2022, Se tabel, 5. januar 2023, Selvom flere virksomheder i bygge og anlæg melder om utilstrækkelige ordrebøger, dækker deres nuværende ordrebeholdning stadig i gennemsnit arbejde til de næste 6 måneder. Figuren neden for viser, at det primært er , byggeentreprenører, og , anlægsentreprenører,, der trækker gennemsnittet op med arbejde til lidt over hhv. 9 og 8 måneder. For , tømrer- og bygningsvirksomhed mv., ses en faldende tendens over året, dog er niveauet stadig højt historisk set. I december var der samlet set 26 pct. af virksomhederne i bygge og anlæg, der vurderede ordrebeholdningen som "ikke tilstrækkelig". Det dækker dog over en spredning i andelene fra 42 pct. for , murere, til 13 pct. for , El-installation mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kbyg66, Risikoen for at måtte afvikle stiger, I konjunkturbarometrene spørger vi for tiden virksomhederne om, i hvor høj grad de er påvirket af invasionen i Ukraine, stigende priser, problemer med leverancer af energi og varer samt deres risiko for afvikling. I denne måned viser tallene, at risikoen for afvikling stiger i byggeriet, hvor det nu er 22 pct., der melder om, at der er en vis risiko for, at de må afvikle virksomheden. Alle resultaterne kan findes i , dataark (xlsx), for december, ., Produktionsbegrænsninger, For bygge og anlæg er der fortsat en lav andel af virksomhederne, der melder om finansielle begrænsninger. Andelen falder lidt fra 8 pct. i november til 7 pct. i december. Andelen af virksomheder, som oplever mangel på arbejdskraft, falder til 28 pct., og er nu lavere end andelen, der melder om mangel på efterspørgsel, som ligger på 30 pct. I serviceerhvervene er andelen, som oplever finansielle begrænsninger, steget til 12 pct. fra 9 pct. i november. Meldingerne om mangel på arbejdskraft falder fortsat og var på 34 pct. i december. , De sammensatte konjunkturindikatorer er uændrede eller falder, Udviklingen i de sæsonkorrigerede konjunkturindikatorer i december viser en marginal stigning for detailhandlen samt bygge og anlæg. For industrien dykker den sammensatte indikator 3 point grundet lavere ordrebeholdning og produktionsforventninger. For serviceerhvervene falder indikatoren ligeledes med 3 point grundet lavere faktisk og forventet omsætning. , Tillidsindikatorerne falder igen svagt, Erhvervstillidsindikatoren,, der sammenvejer industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel, falder fra 88,5 i november til 85,9 i december. , Tillidsindikatoren,, der også inkluderer , Forbrugerforventninger, og således mere bredt belyser økonomien, falder fra 75,8 i november til 74,1 i december. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/tillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Find flere konjunkturbarometertal, I tabellen herunder er tal for tillidsindikatorerne, de sammensatte konjunkturindikatorer og deres komponenter. I , Statistikbanken, findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. , Tillidsindikatorer og sammensatte konjunkturindikatorer og komponenter, Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk) , og brudkorrigerede tal med (bk)., 2021, 2022,  , Dec., Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Tillid, Tillidsindikator (bk, sk), 110,0, 84,4, 87,3, 78,7, 70,9, 75,8, 74,1,  , Erhvervstillidsindikator (bk, sk), 113,3, 97,0, 98,8, 92,6, 86,7, 88,5, 85,9, Industri, Sammensat (bk, sk), 6, -9, -2, -10, -16, -14, -17,  , Produktionsforventning (sk), 25, -5, -1, -8, -14, -9, -14,  , Ordrebeholdning (bk), -1, -11, -5, -14, -21, -21, -25,  , Færdigvarelagre (bk), 6, 11, 1, 8, 12, 13, 11, Bygge og anlæg, Sammensat (bk, sk), 2, -16, -16, -19, -17, -16, -15,  , Beskæftigelsesforventning (sk), 13, -13, -12, -13, -14, -13, -11,  , Ordrebeholdning (bk, sk), -10, -18, -19, -25, -20, -19, -19, Serviceerhverv, Sammensat (sk), 13, 6, 4, 1, -2, 0, -3,  , Faktisk omsætning (sk), 16, 9, 4, 2, -1, -1, -3,  , Forventet omsætning (sk), 13, 3, 6, 4, 0, 4, 2,  , Faktisk forretningssituation, 9, 7, 1, -3, -4, -4, -7, Detailhandel, Sammensat (bk, sk), -4, -18, -26, -24, -34, -35, -34,  , Faktisk omsætning (sk), -15, -32, -36, -36, -40, -47, -43,  , Forventet omsætning (sk), 3, -12, -11, -12, -30, -25, -22, Lagerbeholdning (bk, sk), 0, 10, 31, 25, 32, 33, 37, Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer med enheden 'nettotal' er beregnet som simpelt gennemsnit af to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede, vælges disse. Tillidsindikatoren (inkl. forbrugertillid) og Erhvervstillidsindikatoren er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, Industri, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -17, december 2022, Ændring -3 point, november-december 2022, Se tabel, Bygge og anlæg, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -15, december 2022, Ændring +1 point, november-december 2022, Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene december 2022, 5. januar 2023 - Nr. 1, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40008

    Nyt

    NYT: Fald i disponibel indkomst i tredje kvartal

    23. december 2022, Den disponible indkomst i de danske husholdninger mv. faldt med 1,0 pct. i tredje kvartal 2022 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og normale sæsonudsving. Den reale udvikling i den disponible indkomst skal ses i lyset af de kraftige prisstigninger, som har fundet sted i 2022. Sammenlignet med tredje kvartal 2021 var den disponible indkomst opgjort i realværdier i tredje kvartal 2022 0,3 pct. lavere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Opsparingen faldt i tredje kvartal, I tredje kvartal 2022 sparede husholdningerne 5,2 pct. af deres disponible indkomst op. Dette er lavere end i første og andet kvartal 2022, hvor opsparingsandelen var hhv. 7,7 og 5,9 pct. Husholdningernes udgifter til forbrug har været stigende gennem 2022 grundet de høje prisstigninger, men de købte færre varer og tjenester. Den faldende opsparing gennem 2022 kan forklares ved, at lønninger og overførselsindkomster ikke steg i samme takt som forbrugerpriserne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2021*, 2022*,  ,  , 2019, 2020*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 137,1, 1, 141,9,  , 268,1, 285,8, 296,3, 308,8, 316,9, 317,2, 320,6, 2, Forbrugsudgift, 1, 085,0, 1, 074,3,  , 264,7, 285,6, 295,3, 296,3, 292,5, 298,6, 303,9, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 71,4, 74,8,  , 22,9, 26,3, 25,0, 25,6, 34,7, 36,3, 33,9, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 123,5, 142,4,  , 26,3, 26,5, 26,1, 38,1, 59,1, 54,9, 50,6,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, 0,0,  , -1,1, 4,3, 2,9, 2,4, 2,6, -4,1, -1,0, 6, Forbrugsudgift, 1,6, -1,4,  , -3,6, 6,6, 2,1, -0,7, -3,4, -0,3, -0,6,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 10,2, 11,7,  , 9,0, 8,5, 8,1, 11,4, 16,8, 15,5, 14,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 4,6, 5,9,  , 1,2, 0,0, 0,4, 4,1, 7,7, 5,9, 5,2, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger., 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1)., *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i:, Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:448, . , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort d. 21. december 2022 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:439, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:416, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for Finansielle konti, 3. kvt. 2022. , Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen som følge af påvirkning fra COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Sektorfordelt nationalregnskab 3. kvt. 2022, 23. december 2022 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40829

    Nyt

    NYT: Halvdelen af musikerne lever primært af løn

    8. december 2025, For 47 pct. af kunstnere inden for , Musik, udgør løn, fra en eller flere arbejdsgivere, over 90 pct. af deres årlige personindkomst. Det er den højeste andel af kunstnere med lønindkomst på tværs af kunstområderne. Kunstområdet , Forfattere og ord, har den højeste andel af kunstnere (62 pct.), som lever af en kombination af flere indkomstkilder, fx løn, overskud af selvstændig virksomhed, honorarer og rettigheder. , Musik, omfatter en bred gruppe af skabende og udøvende kunstnere, som, ud over artister og sangskrivere, inkluderer musikundervisere, dirigenter, korledere mv. (alle herefter benævnt musikere). Musikere, for hvilke løn er den væsentligste indkomstkilde, kan fx være en del af et symfoniorkester eller underviser på en musikskole. For 43 pct. af musikerne er indkomsten sammensat af en kombination af flere indkomstkilder. En musiker med en kombination af indkomstkilder kan fx være musiker i et band., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Musikere med lønindkomst har oftere en lang uddannelse, 63 pct. af musikerne med løn som væsentligste indkomstkilde har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, og blandt musikere med en kombination af flere indkomstkilder er det 52 pct. 39 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder har grundskole eller gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 18 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder er under 30 år. Det samme gælder 12 pct. af musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9, Musikere med lønindkomst tjener typisk mere, Musikere med løn som væsentligste indkomstkilde har en gennemsnitsindkomst på 503.000 kr. Gennemsnitsindkomsten er 431.000 kr. for musikere, hvor indkomsten er sammensat af flere indkomstkilder. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomsten er størst for musikere, der lever af indkomst sammensat af flere indkomstkilder. Der er altså en mere skæv fordeling af indkomster for musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder, hvor et lille antal musikere har en markant højere indkomst end gennemsnittet. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomst for disse kunstnere er 107.000 kr., mens den er 33.000 kr. for musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel. Den er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. I december 2025 er populationen af kunstnere opdateret med nye medlems-, rettigheds- og legatdata (2025-populationen). 2025-populationen danner grundlag for tællingsåret 2024, imens 2023-populationen danner grundlag for tællingsårene 2019-2023. Tallene for 2024 kan derfor ikke direkte sammenlignes med tallene for perioden 2019-2023., Kunstnere i Danmark 2024, 8. december 2025 - Nr. 346, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52940

    Nyt

    NYT: Lavere energiforbrug i industri - især af olie og kul

    26. august 2025, Energiforbruget i industrien er for 2024 opgjort til 92,1 mio. GJ, hvilket er 5 pct. lavere end i 2022. Reduktionen kan især tilskrives nedgang i fossile energityper med højt CO, 2, -indhold, idet anvendelsen af , Flydende brændsel, (dieselolie, fuelolie og petroleumskoks) blev halveret fra 12,6 til 6,5 mio. GJ, og anvendelse af , Kul og koks, faldt fra 4,3 til 1,9 mio. GJ. Omvendt steg anvendelsen af , Natur-, bio- og bygas, fra et relativt lavt niveau i 2022 med 25,8 mio. GJ til 29,2 mio. GJ i 2024. Dette kan både hænge sammen med lavere naturgaspriser end i 2022, og at naturgasforsyningen nu også omfatter Lolland-Falster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/enetype, Øget anvendelse af træ, affald og fjernvarme, Den betydelige nedgang af flydende brændsel samt kul og koks er delvist blevet erstattet af andre energityper. Ud over det øgede forbrug af , Natur- bio- og bygas, er anvendelsen af , Træ og affald, øget fra 7,6 til 9,4 mio. GJ. Forskydningen i energisammensætningen skyldes blandt andet at , Plast-, glas- og betonindustriens, energiforbrug faldt fra 23,8 GJ i 2022 til 19,6 mio. GJ i 2024, delvis som følge af lavere produktion. Det er i høj grad i denne branche, at fx kul og fuelolie bruges til processer med meget høj varme. , Med hensyn til fjernvarme er der nu flere forbrugere blandt industrivirksomheder, som det også er tilfældet blandt husholdningerne. I industrien blev forbruget øget fra 4,0 til 4,5 mio. GJ fra 2022 til 2024. Fjernvarme kan i industrivirksomheder dog stort set kun anvendes til rumopvarmning, hvilket udgør under 10 pct. af energibehovet., Mere produktion og lavere energiforbrug, Udviklingen i produktion og energiforbrug viser over tid en fortsat bedre energieffektivitet. For , Industrien ekskl. medicinalindustrien, er produktionen siden 2012 forøget med over 30 pct. ved et omtrentligt uændret energiforbrug. Fra 2022 til 2024 er den samlede effektivitetsforbedring kraftigt påvirket af den lavere aktivitet i den energitunge betonindustri. En sammenligning over tid er dog noget usikker på grund af ændret produktionssammensætning. I 11 ud af de 14 industribrancher var der i 2024 et lavere energiforbrug end i 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/enebr, og , ipop2021, Øget anvendelse af varmepumper, Der er generelt stor fokus på mulig anvendelse af varmepumper, da de har den tekniske egenskab, at de kan generere et 3-4 gange højere energiindhold i form af varme end den energi, de bruger i form af elektricitet. På industriarbejdspladser var der i 2024 en samlet installeret kapacitet på 113 MW mod 76 MW i 2022. Forbruget af elektricitet til varmepumperne var i 2024 på 0,25 mio. GJ - som imidlertid kan producere varme på op imod 1 mio. GJ. Dette kan sammenholdes med det samlede energiforbrug i industrien på lidt over 90 mio. GJ. , Samtidigt viser udviklingen et øget forbrug af varmepumper til såvel rumopvarmning som til procesformål. Hovedparten af varmepumpekapaciteten i industrien er placeret indendørs, så den kan gøre brug af overskydende varme fra produktionsprocesser., Kilde: , Statistikbanken.dk/enevp, Det halve af energiforbruget er lokaliseret i 10 kommuner, Undersøgelsen af virksomhedernes energiforbrug er rettet imod virksomhedernes enkelte arbejdssteder, hvilket muliggør en geografisk fordeling af industriens forbrug. Her viser tallene, at forbruget gennem mange år har været størst i kommunerne Aalborg, Kalundborg og Fredericia, hvilket kan tilskrives lokaliseringen af Danmark eneste cementfabrik samt de to eneste olieraffinaderier. Tilsammen udgør de tre kommuner 36 pct. af industriens samlede energiforbrug., Siden 2012 har kun 14 kommuner i alt været blandt de 10 største kommuner, hvad angår industrivirksomheders energiforbrug. Udskiftningen og ændringen af rækkefølgen kan generelt tilskrives enkelte større energitunge virksomheder som etableres, udvider eller ophører på lokaliteten. Ca. 65 pct. af industriens energiforbrug i 2024 fandt sted i Jylland., Industriens energiforbrug i de 10 højst forbrugende kommuner,  , 2012, 2014, 2016, 2018, 2020, 2022, 2024,  , rang, Aalborg, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Kalundborg, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Fredericia, 3, 3, 3, 3, 3, 3, 3, Ringkøbing-Skjern, 4, 4, 5, 5, 4, 4, 4, Mariagerfjord, 6, 5, 4, 4, 5, 5, 5, Halsnæs, 19, 14, 9, 8, 7, 6, 6, Køge, 8, 6, 6, 9, 6, 8, 7, Holstebro, 18, 7, 7, 6, 8, 7, 8, Esbjerg, 7, 11, 10, 10, 10, 11, 9, Aarhus, 5, 8, 8, 7, 9, 9, 10, Anm.: Opstillingen er sket efter størrelsen af energiforbruget i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/enegeo, Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2024, 26. august 2025 - Nr. 243, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Erhvervenes energiforbrug (Industrien), Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Industriens energiforbrug har siden 2005 været gennemført i 2007,2009, 2012, 2014, 2018 og 2020. Energioplysningerne er omregnet til energienheden joule, hvor 1 GJ = 1 000 000 000 joule. Tabellerne omfatter alle industriarbejdspladser tilhørende firmaer med mindst 20 ansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46975

    Nyt

    NYT: Fremgang i fortsat negativ forbrugertillid

    Forbrugertillidsindikatoren, -17,3, december 2025, +2,8, fra november til december 2025, Se tabel, 19. december 2025, Forbrugertillidsindikatoren er i december på minus 17,3, hvilket er en fremgang i forhold til sidste måned. Året 2025 slutter hermed med et årsgennemsnit på minus 16,7, hvilket er et fald i forhold til 2024, hvor det lå på minus 7,8. Fire ud af fem indikatorer, der tilsammen danner forbrugertilliden, er gået frem siden sidste måned. Indikatoren om forbrugernes forventning til deres egen nuværende økonomiske situation er omtrent det samme som i november. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Vurderingen af Danmarks nuværende økonomiske situation, er gået frem, Forbrugerne vurderer, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. I december ligger indikatoren på minus 28,7, hvilket er en fremgang i forhold til november, hvor den lå på minus 34,4. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 28,9. Forbrugerne vurderer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger i december på minus 15,7. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 14,8. , Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomi bliver dårligere det næste år, Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger på minus 21,0, hvilket er en fremgang i forhold til november, hvor den lå på minus 27,2. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 24,0. Forbrugerne forventer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger i december på minus 4,0. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 5,4. , Forbrugerne holder fortsat igen med køb af større forbrugsgoder, Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger på minus 17,3. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 17,5., Forbrugerne oplever stadig højere priser, Forbrugerne oplever, at priserne i dag er noget højere end for et år siden. Indikatoren ligger i november på 50,8. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 54,2., Indikatoren om, hvordan priserne vil udvikle sig i løbet af de næste 12 måneder, er 26,1. Det indikerer, at forbrugerne forventer, at priserne kommer til at stige i nogenlunde samme tempo i løbet af det næste år, som de gør på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet for de sidste seks måneder ligger på 31,3., I statistikbanken kan den faktiske prisudvikling i forbrugerprisindekset ses og følges hver måned på , www.statistikbanken.dk/pris111, og i seneste Forbruger- og nettoprisindeks , Inflationen er uændret i november, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:352)., Forbrugerne forventer fortsat stigende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 15,7, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 14,4., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren,  , 2023, 2024, 2025, 2025,  ,  ,  ,  , Juli, Aug., Sep., Okt., Nov., Dec.,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, -15,6, -7,8, -16,7, -15,7, -17,2, -18,7, -19,5, -20,1, -17,3, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -20,5, -8,4, -11,8, -11,1, -13,0, -19,3, -14,3, -15,1, -15,7, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , 2,0, 2,8, -4,7, -5,8, -5,4, -6,7, -6,0, -4,3, -4,0, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -25,8, -8,6, -25,7, -21,9, -26,3, -29,1, -32,9, -34,4, -28,7, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, -1,5, -7,4, -25,5, -23,5, -25,5, -21,7, -25,0, -27,2, -21,0, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -32,3, -17,5, -16,0, -16,0, -15,9, -16,8, -19,5, -19,5, -17,3, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , emnesiden Forbrugerforventninger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger,  , 2023, 2024, 2025, 2025,  ,  ,  ,  , Juli, Aug., Sep., Okt., Nov., Dec.,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, 44,8, 23,9, 46,4, 52,6, 51,8, 58,1, 56,3, 55,3, 50,8, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, -9,0, 14,5, 34,6, 36,1, 35,4, 29,6, 29,6, 30,8, 26,1, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, 15,2, 9,4, 14,8, 11,0, 11,9, 13,9, 15,4, 18,6, 15,7, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -11,4, -6,0, -8,5, -7,2, -10,5, -11,3, -9,6, -9,1, -8,8, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 25,6, 27,7, 24,4, 22,9, 23,5, 20,0, 21,7, 25,7, 21,7, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 21,4, 25,2, 25,1, 23,9, 23,9, 21,5, 27,3, 25,0, 20,5, 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 2, I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -17,3, december 2025, +2,8, fra november til december 2025, Se tabel, Forbrugerforventninger december 2025, 19. december 2025 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. januar 2026, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51621

    Nyt

    NYT: Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. i 2023

    8. oktober 2024, Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. til kulturelle formål i 2023, svarende til 2.450 kr. pr. indbygger. Niveauet for de samlede udbetalinger har været stigende de seneste år, og er siden 2019 vokset med knap 5 mia. kr. Stigningen i udbetalingerne skyldes først og fremmest voksende udbetalinger vedr. mediestøtte, pga. overflytning af området til finansloven, som følge af afskaffelsen af medielicensen. COVID-19 hjælpepakker til bl.a. musikere, scenekunstnere og museer har også bidraget til stigningen i den pågældende periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Flest penge gik til radio og tv, scenekunst og idræt, Radio og tv, modtog den største andel af Kulturministeriets udbetalinger - 36 pct. - svarende til ca. 5,3 mia. kr. i 2023. Udbetalingerne var primært finanslovstilskud til finansiering af den public service, som medielicensen tidligere finansierede, samt driftstilskud og refusioner til Danmarks Radio og TV2 målrettet lokal, regional og landsdækkende radio og tv. Som i 2022 gik den næststørste andel af udbetalingerne til , scenekunst, , der i 2023 modtog 10 pct. af udbetalingerne, svarende til 1,5 mia. kr. Udbetalingerne gik bl.a. til kulturfremmende aktiviteter indenfor scenekunst i form af projektstøtte, teatersamarbejder, samt drift af teatre og uddannelsesinstitutioner, heriblandt Det Kongelige Teater og Kapel og Den Danske Scenekunstskole. Med lidt over 1,1 mia. udbetalte kroner var , idræt, det kulturområde, der modtog den tredje største andel af de samlede udbetalinger, svarende til knap 8 pct. Udbetalingerne gik bl.a. til drift af de tre danske hovedorganisationer inden for foreningsidrætten - DIF, DGI og Firmaidrætten - og andre formål inden for idrætssegmentet. , Museer, folkeoplysning og højskoler stod tilsammen for 2 mia. kr., Folkeoplysning og folkehøjskoler, samt , museer, modtog begge 7 pct. af Kulturministeriets udbetalinger i 2023. Udbetalingerne til , folkeoplysning og folkehøjskoler, gik hovedsageligt til drift af landets højskoler, mens de for museerne bl.a. vedrørte driftsstøtte til Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og de statsanerkendte museer. Med en samlet udbetaling på knap 900 mio. kr. var , musik, det sjette største kulturemne. Udbetalingerne til , musik, omfattede bl.a. landsdelsorkestrene, musikkonservatorierne og projektstøtte inden for musik. Landets biblioteker fik udbetalt knap 800 mio. kr., mens de resterende 21 pct. af udbetalingerne var målrettet , øvrige kulturemner,, heriblandt, film, ,, dagblade og tidsskrifter, ,, fredede bygninger, mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Størstedelen af udbetalingerne til personer var bibliotekspenge, Kulturministeriet udbetalte i alt 330 mio. kr. til personer bosiddende i Danmark i 2023, hvilket svarede til lidt over 2 pct. af de samlede udbetalinger. Kulturemnet , litteratur og bøger, modtog 68 pct. af de samlede udbetalinger til personlige modtagere, hvilket hovedsageligt var bibliotekspenge til forfattere, oversættere mv. De personlige modtagere inden for , musik, og , billedkunst, modtog hhv. 10 og 11 pct., mens 4 og 2 pct. af udbetalingerne gik til , kunsthåndværk, og , scenekunst -, bl.a. i form af projektstøtte og legater fra Statens Kunstfond. Ud over de 330 mio. kr. udbetalt til personer i Danmark, blev knap 20 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger, udbetalt til modtagere uden for de danske grænser - fx kunstnere bosat i udlandet. , 4 ud af 5 kroner gik til fonde, foreninger og offentlige institutioner., Fonde, foreninger, og , offentlige institutioner, modtog tilsammen knap 80 pct. af Kulturministeriets udbetalinger svarende til en samlet udbetaling på 11,6 mia. kr. Udbetalingerne til , fonde og foreninger, var primært målrettet finansieringen af den tidligere omtalte public service under medielicensen, mens det for de , offentlige institutioner, bl.a. vedrørte udbetalinger til det Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Teater og Rigsarkivet. , Aktieselskaber, og , øvrige virksomheder, modtog hhv. 5 pct. og 13 pct. af udbetalingerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, , , kubs06, og , kubs08, Tyskland modtog flest kulturpenge målrettet internationale formål, Kulturministeriets udbetalinger bliver også fordelt ud på særlige formål, heriblandt , internationale formål, . Af de samlede udbetalinger til internationale formål på 620 mio. kr. var Tyskland med 520 mio. kr. det sagsland, der modtog den største andel af udbetalingerne, svarende til 84 pct. Sagslandet svarer til det land, hvor udbetalingens støttende aktivitet finder sted. Den høje andel skyldes, at administrationen af støtten til aktiviteter for det danske mindretal syd for grænsen varetages af Kulturministeriet. Det danske mindretal i Sydslesvig modtager statstilskud fra Danmark til driften af en række foreninger og organisationer, som bl.a. varetager kulturelle, pædagogiske, sociale og undervisningsrelaterede opgaver. Udbetalingerne målrettet det danske mindretal i Sydslesvig, er placeret under kulturemnet , anden/tværgående kultur, som fik udbetalt lidt over 700 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger. , Kulturministeriets udbetalinger fordeles ud på sagsområde, Når Kulturministeriets udbetalinger fordeles geografisk efter sagsområde, kan det opgøres på to måder for statsinstitutionerne, der bl.a. omfatter Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Filmskolen og Nationalmuseet. Udbetalinger til statsinstitutionerne er typisk målrettet landsdækkende formål, selvom nogle af disse institutioner fysisk ligger i fx Københavnsområdet, Aarhus mv. Opgøres statsinstitutionernes sagsområde som landsdækkende formål udgjorde de landsdækkende midler i alt 10,4 mia. kr. svarende til 71 pct. af de samlede udbetalinger. Hvis statsinstitutionernes sagsområde omvendt opgøres efter deres geografiske beliggenhed, udgør de landsdækkende midler 7,8 mia. kr. svarende til lidt under 53 pct. Det skyldes, at udbetalinger målrettet statsinstitutioner i dette tilfælde geografisk placeres i den region institutionen er beliggende i., Kulturministeriets udbetalinger efter sagsområde 2023,  , Statsinstitutioner , landsdækkende, Statsinstitutioner , efter beliggenhed,  , mio. kr., Hele landet, 14, 086, 14, 086, - Landsdækkende, 10, 385, 7, 779, - Region Hovedstaden, 1, 528, 3, 621, - Region Sjælland, 289, 367, - Region Syddanmark, 665, 772, - Region Midtjylland, 932, 1, 243, - Region Nordjylland, 287, 305, Udlandet, 566, 566, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, Kulturministeriets udbetalinger 2023, 8. oktober 2024 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51282

    Nyt

    NYT: Ledigheden steg med 200 i oktober

    28. november 2025, Fra september til oktober steg ledigheden med 200 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for oktober opgjort til 88.100 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Den seneste måned er antallet af aktiverede ledige faldet med 100, mens antallet af ikke-aktiverede ledige er steget med 300. Samtlige ledighedstal i denne artikel er sæsonkorrigeret, omregnet til fuldtidspersoner og afrundet til hele 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Flere ledige på kontanthjælp, Fra september til oktober steg antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere med 200, mens antallet af dagpengemodtagere var stort set uændret. Herefter var der 75.200 fuldtidsledige på dagpenge og 12.900 fuldtidsledige på kontanthjælp., Ledighedsprocenten steg for de 16-24-årige og faldt for de 40-49-årige, Fra september til oktober steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for de 16-24-årige, mens den faldt med 0,1 procentpoint for de 40-49-årige og forblev uændret for de øvrige opgjorte aldersgrupper. Herefter var ledighedsprocenten fortsat lavest for de 16-24-årige med 1,2 pct. og højest for de 25-29-årige med 4,9 pct. Ledighedsprocenten forblev i oktober uændret for såvel mænd som kvinder på hhv. 2,8 og 3,0 pct. , Ledighedsprocenten faldt i Københavns omegn og steg på Østsjælland, Fra september til oktober faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint i Københavns omegn, mens den steg med 0,1 procentpoint på Østsjælland. I samme periode forblev ledighedsprocenten uændret i de resterende ni landsdele. Herefter havde Bornholm fortsat landets laveste ledighedsprocent på 2,0 pct., mens Byen København fortsat havde den højeste ledighedsprocent, på 3,6 pct. i oktober., Revisioner ved denne offentliggørelse, De sæsonkorrigerede ledighedstal for juli, august og september er nedjusteret med hhv. 100, 300 og 500 i forhold til de tilsvarende niveauer ved offentliggørelsen den 31. oktober. Revisioner af de seneste sæsonkorrigerede månedstal kan både skyldes opdateringer af de faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) indberettede ledighedstal for de respektive måneder samt selve sæsonkorrektionen, som hver måned justerer de seneste sæsonkorrigerede månedstal ved inddragelsen af de nye faktiske ledighedstal for den aktuelle måned. Denne måneds nedjusteringer af den sæsonkorrigerede ledighed for perioden juli-september skyldes hovedsageligt førstnævnte., Opgørelsen af ledighedsudviklingen fra september til oktober i denne offentliggørelse er en opjustering på 300 i forhold til ledighedsindikatoren for oktober, som blev offentliggjort 12. november: , Indikator tyder på stort set uændret ledighed, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:316)., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2025, 2025,  , Juli, Aug., Sep., Okt., Juli, Aug., Sep., Okt.,  , 1.000 personer, pct., Ledige, 87,8, 87,9, 87,9, 88,1, 2,9, 2,9, 2,9, 2,9, Nettoledige, 77,0, 77,2, 77,7, 77,9, 2,5, 2,5, 2,6, 2,6, Dagpengemodtagere, 68,4, 68,4, 68,9, 69,0, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 8,7, 8,8, 8,7, 8,9, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 10,7, 10,7, 10,3, 10,2, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 6,9, 6,8, 6,3, 6,3, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,8, 3,9, 3,9, 3,9, •, •, •, •, Mænd, 43,7, 43,9, 43,9, 44,0, 2,8, 2,8, 2,8, 2,8, Kvinder, 44,0, 44,0, 44,1, 44,1, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 16-24 år, 4,8, 4,9, 4,9, 5,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,2, 25-29 år, 15,6, 15,7, 15,7, 15,8, 4,8, 4,8, 4,9, 4,9, 30-39 år, 26,8, 26,8, 27,0, 27,0, 4,1, 4,1, 4,1, 4,1, 40-49 år, 15,6, 15,6, 15,6, 15,5, 2,6, 2,6, 2,6, 2,5, 50-59 år, 14,9, 14,9, 14,7, 14,6, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, 60-66 år, 10,0, 10,1, 10,0, 10,1, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, Byen København, 17,3, 17,3, 17,4, 17,5, 3,6, 3,6, 3,6, 3,6, Københavns omegn, 9,5, 9,4, 9,4, 9,4, 3,2, 3,2, 3,2, 3,1, Nordsjælland, 5,3, 5,3, 5,4, 5,4, 2,3, 2,3, 2,3, 2,3, Bornholm, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, 1,9, 2,0, 2,0, 2,0, Østsjælland, 3,1, 3,1, 3,1, 3,2, 2,3, 2,3, 2,3, 2,4, Vest- og Sydsjælland, 7,7, 7,7, 7,6, 7,6, 2,7, 2,8, 2,7, 2,7, Fyn, 8,1, 8,2, 8,2, 8,3, 3,3, 3,4, 3,4, 3,4, Sydjylland, 8,8, 8,8, 8,8, 8,8, 2,5, 2,5, 2,4, 2,4, Østjylland, 14,6, 14,6, 14,7, 14,7, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, Vestjylland, 4,4, 4,4, 4,4, 4,3, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, Nordjylland, 8,7, 8,7, 8,6, 8,7, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke. Denne ledighedsoffentliggørelse for oktober-2025 er således den første der anvender de netop offentliggjorte registerbaserede arbejdsstyrketal med reference til ultimo november 2024 til udregningen af ledighedsprocenterne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Arbejdsløsheden (md.) oktober 2025, 28. november 2025 - Nr. 335, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. januar 2026, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (md.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50111

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation