Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5621 - 5630 af 6496

    NYT: Betydeligt fald i antal nye højvækstvirksomheder

    13. november 2015, I den treårige periode 2010-2013 var der 164 nye højvækstvirksomheder, hvilket var et fald på 17 pct. i forhold til den foregående periode, 2009-2012. Antallet er det laveste i otte år og ligger betydeligt under niveauet op til krisen, 2004-2007, hvor der blev målt 355 eller 54 pct. flere nye højvækstvirksomheder. Nye højvækstvirksomheder er virksomheder, der er op til fem år gamle, og som har fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden og en gennemsnitlig årlig vækst i fuldtidsbeskæftigelse på mindst 20 pct. over en treårig periode., Større andel af nye virksomheder bliver højvækstvirksomheder, I 2013 udgjorde de nye højvækstvirksomheder 16 pct. af alle nye virksomheder inden for de private byerhverv, der blev etableret i 2008 eller 2009 og havde mindst fem fuldtidsansatte i 2010. Dette var stigning i forhold til det foregående år, hvor andelen udgjorde 14 pct. , Flest inden for erhvervsservice og handel og transport, Erhvervsservice, og , handel og transport, var de største branchegrupper blandt de nye højvækstvirksomheder. I 2013 udgjorde begge branchegrupper 27 pct. af alle nye højvækstvirksomheder, hvilket er samme niveau som foregående periode. , Set relativt i forhold til alle nye virksomheder inden for de private byerhverv, der blev etableret i 2008 eller 2009 og havde mindst fem fuldtidsansatte i 2010, var den største andel (30 pct.) af nye højvækstvirksomheder inden for, information og kommunikation, ., Betydeligt fald i skabte job i højvækstvirksomheder, Med 955 fuldtidsansatte, skabte nye højvækstvirksomhederne inden for , erhvervsservice, flest nye job, svarende til en andel på 36 pct. af den samlede jobskabelse blandt nye højvækstvirksomheder. Den største vækst skete inden for , finansiering og forsikring, og , handel og transport, som begge oplevede en vækst i beskæftigelsen på 62 pct. i perioden fra 2010 til 2013. , De nye højvækstvirksomheder skabte i alt 2.662 nye job i perioden fra 2010 til 2013, hvilket er 897 færre end i den foregående periode, svarende til et fald på 25 pct. Virksomhederne genererede i 2013 en samlet omsætning på 11.650 mio. kr., Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2013, 13. november 2015 - Nr. 542, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Nye højvækstvirksomheder i Danmark, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som har haft fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i tre-årsperioden tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i de to år inden tre-årsperioden og havde fem eller flere ansatte i det første år i treårsperioden., Indikatoren for vækst er antal ansatte, omregnet til fuldtidsansatte. Antal fuldtidsansatte er anvendt som et udtryk for den samlede arbejdsmængde, der er præsteret af virksomhedens ansatte det pågældende år. , Definitionen af nye højvækstvirksomheder i Danmark følger i udgangspunktet OECDs og Eurostats fælles definition, se "Eurostat OECD Manual on Business Demography Statistics, 2007 edition", som definerer nye højvækstvirksomheder som alle nye virksomheder, der er op til fem år gamle, der har 10 eller flere ansatte i starten af vækstperioden, og som har en samlet vækst på mindst 72,8 pct. (svarende til et årligt gennemsnit på 20 pct.) over en treårig periode., Den danske statistik afviger på det punkt, at cut-off grænsen på ti eller flere ansatte i starten af vækstperioden er ændret til fem eller flere ansatte, da det er vurderet, at en så høj størrelsesmæssig grænse ikke er anvendelig i en dansk økonomisk sammenhæng. Grænsen på minimum fem ansatte er sat for at undgå, at små virksomheder med høj procentvis vækst, men med lille absolut vækst, bliver kategoriseret som vækstiværksættere., Definitionen af højvækstvirksomheder er i den europæiske statistikorganisation, Eurostat, blevet ændret fra minimum 20 pct. vækst over en treårig periode til 10 pct. vækst over en treårig periode., Statistikken er afgrænset til det private byerhverv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20035

    Nyt

    NYT: Firmaernes salg stort set uændret i september

    10. november 2015, Firmaernes samlede salg var 0,2 pct. lavere i september end i august, mens det indenlandske salg var 0,4 pct. lavere. Salget er opgjort eksklusive energi mv. og korrigeret for normale sæsonudsving. Faldet i det samlede salg kommer efter et fald på 1,3 pct. fra juni til juli og en stigning på 0,7 pct. fra juli til august. Faldet i det indenlandske salg følger efter små stigninger på 0,4 pct. fra juni til juli og 0,2 pct. fra juli til august. I tredje kvartal er det samlede salg steget 0,2 pct. i forhold til andet kvartal, mens det indenlandske salg er steget med 0,9 pct., Højeste industrisalg siden 2009, Målt i faktiske tal var industriens salg i alt i , firmaernes køb og salg, (FIKS) i september 2015 på sit næsthøjeste niveau siden seriens begyndelse i 2009. Det stemmer godt overens med udviklingen i industriens omsætning (IO) i den stikprøvebaserede statistik , industriens produktion og omsætning, . , Stigning i industri og fald i handel, Industri, har haft en stigning i omsætningen på 2,0 pct. fra august til september efter en stigning på 1,1 pct. fra juli til august. , Handel, har haft et fald i salget på 2,3 pct. fra august til september, mens omsætningen var næsten uændret fra juli til august. I tredje kvartal er salget inden for , industri, uændret, mens , handel, er faldet 0,8 pct. i forhold til andet kvartal., Udviklingen i faktiske tal, Firmaernes samlede salg er i faktiske tal 1,2 pct. højere end i september sidste år. , Bygge og anlæg, er steget med 3,7 pct., , industri, er steget med 2,7 pct., og , handel, er faldet med 4,0 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt eksklusive energi faldt i sæsonkorrigerede tal med 1,3 pct. fra juni til juli og steg med 0,7 pct. fra juli til august. Faldet fra juni til juli er justeret op fra minus 1,8 pct. til minus 1,3 pct., mens stigningen fra juli til august er justeret ned fra 0,9 pct. til 0,7 pct. i forhold til den seneste offentliggørelse. , Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke sæsonkorrigeret,  , Aug. , 2015, Sept. , 2015, Æn-, dring,  , Apr. 2015, - juni 2015, Juli 2015, - sept. 2015, Æn-, dring,  , Sept. 2014, Sept., 2015, Æn-, dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 291,5, 291,1, -0,2,  , 870,6, 872,2, 0,2,  , 297,9, 301,4, 1,2, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,7, 7,7, -12,1,  , 26,3, 25,1, -4,6,  , 9,9, 8,4, -14,7, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 90,3, 90,9, 0,7,  , 269,4, 271,7, 0,8,  , 95,8, 93,7, -2,2, Råstofindvinding, 1,4, 1,5, 6,8,  , 4,7, 4,7, -1,4,  , 3,6, 1,5, -57,1, Industri, 60,8, 62,0, 2,0,  , 183,1, 183,1, 0,0,  , 65,9, 67,7, 2,7, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 28,0, 27,3, -2,3,  , 81,6, 83,9, 2,8,  , 26,3, 24,5, -7,1, Bygge og anlæg, 18,8, 18,8, 0,1,  , 56,9, 56,2, -1,3,  , 20,7, 21,5, 3,7, Handel og transport mv., 146,7, 143,9, -1,9,  , 439,5, 436,8, -0,6,  , 149,9, 147,7, -1,5, Handel, 107,8, 105,4, -2,3,  , 323,6, 321,0, -0,8,  , 114,4, 109,8, -4,0, Handel med biler og motorcykler, 11,2, 10,9, -2,6,  , 32,1, 33,1, 3,2,  , 10,2, 11,3, 10,9, Engroshandel, 68,9, 67,7, -1,7,  , 209,2, 205,8, -1,6,  , 77,8, 72,3, -7,1, Detailhandel, 27,8, 26,8, -3,4,  , 82,4, 82,1, -0,2,  , 26,3, 26,1, -0,8, Transport, 34,5, 34,1, -1,2,  , 102,7, 102,7, 0,0,  , 30,9, 33,2, 7,5, Hoteller og restauranter, 4,3, 4,4, 1,0,  , 13,2, 13,1, -1,2,  , 4,6, 4,8, 2,7, Information og kommunikation, 14,9, 13,8, -7,4,  , 42,0, 42,4, 0,9,  , 14,3, 14,0, -2,2, Finansiering og forsikring, 5,1, 4,9, -3,1,  , 15,0, 15,1, 0,9,  , 4,7, 4,9, 5,1, Ejendomshandel og udlejning, 4,8, 5,8, 20,8,  , 14,8, 15,5, 5,3,  , 2,9, 4,0, 38,1, Erhvervsservice, 26,0, 27,7, 6,5,  , 75,1, 80,4, 7,1,  , 24,1, 27,1, 12,3, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,3, 3,1, 34,8,  , 8,1, 7,8, -3,2,  , 2,5, 3,0, 18,3, Kultur, fritid og anden service, 3,3, 3,3, -1,7,  , 10,0, 9,8, -1,6,  , 2,9, 3,1, 5,1, I alt inkl. energi mv., 320,9, 319,9, -0,3,  , 957,0, 960,8, 0,4,  , 327,8, 327,4, -0,1, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg september 2015, 10. november 2015 - Nr. 538, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2015, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19954

    Nyt

    NYT: Langt de fleste koncerner består kun af to firmaer

    11. oktober 2019, I 2017 var der næsten 42.000 koncerner i Danmark, hvilket er 3.200 flere end i 2016, svarende til en stigning på 8 pct. Koncerner er grupper på mindst to danske firmaer, der er knyttet sammen ved, at den ene ejer mindst 50 pct. af eller har kontrollerende indflydelse på det andet firma. Koncernerne beskæftigede samlet 867.000 fuldtidsansatte personer. Over 60 pct. af koncernerne bestod kun af to danske selskaber. Disse beskæftigede 202.800 fuldtidsansatte, svarende til 23 pct. af de ansatte i koncerner. I den anden ende af spektret var der 570 koncerner med 10 eller flere firmaer i koncernen, og de beskæftigede 257.200 fuldtidsansatte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc2, ., De største koncerner ejede eller kontrollerede i gennemsnit 15 firmaer, De 100 største koncerner målt på antallet af fuldtidsansatte havde i gennemsnit 15 firmaer i koncernen og beskæftigede i gennemsnit 2.770 fuldtidsansatte i koncernen. Til sammenligning havde den næste gruppe af virksomheder, nr. 101 til 1000 målt på størrelse, gennemsnitligt syv firmaer i deres koncerngrupper og beskæftigede i gennemsnit 290 fuldtidsansatte. De resterende koncerner i statistikken, der således er den største gruppe på over 40.000 koncerner, havde gennemsnitligt tre firmaer i koncern og otte fuldtidsansatte., Gennemsnitlig firmaer og fultidsansatte efter koncern gruppe. 2017, Koncern gruppe, Firmaer i koncern, Fuldtidsansatte,  ,  , gns. antal, Top 100, 15, 2, 765, Nr. 101-1000, 7, 289, Resten, 3, 8, Kilde: Egne beregninger., Flest små koncerner, men relativt få beskæftigede heri, Der var 41.800 koncerner i Danmark i 2017. Af dem var 36.379 små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte. De udgjorde 87 pct. af alle koncerner, men beskæftigede blot 17 pct. af alle koncernansatte, hvilket svarer til 143.000 fuldtidsansatte. Koncerner med tusind eller flere fuldtidsansatte beskæftigede 32 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,2 pct. af alle koncerner. , Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen,  , Koncerner, Fuldtidsansatte,  , 2015, 2016, 2017, 2015, 2016, 2017,  , antal, Fuldtidsansatte i koncernen,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 35, 657, 38, 624, 41, 791, 803, 799, 844, 400, 866, 545, 0, 6, 605, 7, 010, 7, 703, .., .., .., 1, 7, 846, 8, 699, 9, 768, 8, 980, 9, 896, 10, 996, 2-9, 12, 592, 13, 627, 14, 603, 61, 430, 66, 427, 70, 775, 10-19, 3, 763, 4, 086, 4, 305, 52, 762, 57, 302, 60, 563, 20-49, 2, 816, 3, 073, 3, 199, 86, 173, 93, 955, 97, 971, 50-99, 975, 1, 026, 1, 071, 67, 118, 70, 818, 73, 980, 100-999, 957, 1, 003, 1, 041, 245, 075, 262, 483, 274, 055, 1.000 og derover, 103, 100, 101, 281, 730, 282, 901, 277, 508, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc1, ., Næsten 120.000 firmaer i koncern, Næsten 120.000 firmaer indgik i koncernrelationer i 2017. 64 pct. af alle koncerner bestod blot af to firmaer med gennemsnitligt fire ansatte pr. firma. Der var 19 koncerner med 50 eller flere firmaer i 2017. Disse 19 koncerner bestod tilsammen af 1.412 firmaer og beskæftigede 20.100 fuldtidsansatte. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2017,  , Koncerner,  , Fuldtidsansatte,  , Firmaer , i koncern,  , Fuldtidsansatte, pr. firma , i koncern,  , antal, Firmaer i koncernen,  ,  ,  ,  , I alt, 41, 791, 866, 545, 117, 991, 7, 2, 26, 773, 202, 818, 53, 546, 4, 3-5, 13, 084, 287, 649, 44, 830, 6, 6-9, 1, 364, 118, 898, 9, 496, 13, 10-19, 440, 138, 966, 5, 581, 25, 20-49, 111, 98, 153, 3, 126, 31, 50 og derover, 19, 20, 062, 1, 412, 14, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc2, ., Koncerner i Danmark 2017, 11. oktober 2019 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2020, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29407

    Nyt

    NYT: Husholdningerne sparer fortsat meget op

    30. september 2015, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) var i 2. kvartal 31,7 mia. kr. Det er den næsthøjeste værdi i den periode, hvor der har været opgjort kvartalsvise sektorregnskaber, dvs. siden 1999. Den højeste værdi blev sat i det foregående kvartal, og faldet fra 1. til 2. kvartal udgør 3,9 mia. kr. Det høje niveau ses også i bruttoopsparingen. Det høje niveau i 2015 for både bruttoopsparing og den finansielle opsparing skyldes primært tre faktorer: Et relativt højt niveau for udbytter, et foreløbigt skøn for pensionsafkastskatten i 2015, der er markant lavere end den opgjorte værdi for 2014, og at omfanget af omlægninger af kapitalpensioner er markant lavere end i 2014., Den finansielle opsparing, Den finansielle opsparing kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side, og forbrug og bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden side. En positiv finansiel opsparing betyder at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender, mere end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget gælden, netto., Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år er lidt mere afdæmpet, når man ser på de korrigerede størrelser. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu, i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter, fx udviklingen i udbetalte udbytter og - især -udviklingen i den skat, husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing, den såkaldte PAL-skat. I år med store kurstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. Omvendt i år med kurstab eller lavere kursstigninger., Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue, men ændringen registreres i sektorregnskaberne ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), men gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti., Sektorernes fordringserhvervelse, netto,  , Året,  , 2014, 2015,  , 2013, 2014,  , 1. kvt. , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt , 136,0, 120,6,  , 13,4, 31,3, 41,0, 34,8, 26,3, 28,9, Ikke-finansielle selskaber, 100,0, 122,3,  , 1,2, 28,4, 44,0, 48,8, 12,0, 2,7, Finansielle selskaber, 72,1, 29,9,  , 11,7, -0,7, 10,5, 8,3, -1,8, 1,6, Offentlig forvaltning og service, -20,0, 34,6,  , -1,8, 11,8, 12,2, 12,4, -19,5, -7,1, Husholdninger mv., -16,0, -66,1,  , 2,4, -8,2, -25,7, -34,7, 35,6, 31,7, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  , Året,  , 2014, 2015,  , 2013, 2014,  , 1. kvt. , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , løbende priser, mia. kr., 1 Disponibel bruttoindkomst, 919,1, 926,6,  , 236,3, 231,8, 225,7, 232,8, 261,7, 263,3, 2 Forbrugsudgift, 920,3, 933,4,  , 230,4, 232,7, 233,4, 236,8, 238,7, 239,6, 3 Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 67,7, 25,4,  , 7,8, 9,7, 6,5, 1,4, 19,6, 24,8, 4 Bruttoopsparing (1-2+3), 66,5, 18,6,  , 13,6, 8,8, -1,2, -2,6, 42,7, 48,6,  , Real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5 Disponibel bruttoindkomst, -1,3, 0,1,  , 1,7, -2,2, -3,0, 2,9, 13,5, -0,3, 6 Forbrugsudgift, 0,0, 0,7,  , 0,4, 0,5, 0,1, 1,4, 0,7, -0,4,  , pct., 7 Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,7, 2,0,  , 5,6, 3,6, -0,5, -1,1, 15,2, 16,9, Kvartalsvise sektorregnskaber 2. kvt. 2015, 30. september 2015 - Nr. 472, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20527

    Nyt

    NYT: Indikator tyder på lille stigning i ledigheden i juni

    Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +700 personer (fuldtid), fra maj til juni 2023, Se tabel, 12. juli 2023, Ledighedsindikatoren viser en stigning i ledigheden på 700 personer i juni. Stigningen kan stort set alene henføres til flere dagpengeledige. Ledigheden er opgjort i fuldtidsledige og er sæsonkorrigeret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten er uændret på 2,8 pct., Ledighedsindikatoren viser, at der i juni var 83.700 ledige. Det svarer til en ledighedsprocent på 2,8 pct. af arbejdsstyrken ligesom i de foregående fire måneder. De ledige i juni fordeler sig på 68.700 dagpengeledige og 15.000 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren vurderes til at være ± 1.000 personer mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal, . Der er i forhold til den , detaljerede opgørelse, der udkommer ca. 20 dage senere,, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den detaljerede ledighedsstatistik opgøres som summen af 48 underliggende og sæsonkorrigerede delserier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Særlig usikkerhed omkring kontanthjælpsdelen af ledighedsindikatoren, Der er konstateret en særlig usikkerhed omkring de såkaldte tilmeldetal til fremskrivning af antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere, som har været overvurderet grundet afmeldeproblematik. Da overvurderingen synes at have været tiltagende over tid, og særligt fra og med flygtningestrømmen fra Ukraine startede i maj 2022, er der til denne offentliggørelse anvendt en kortere referenceperiode til fremskrivning af tilmeldetallene. Trods den øgede sammenhæng mellem tilmeldetal og kontanthjælpsledige i denne kortere referenceperiode, medfører afkortningen isoleret set en øget usikkerhed ved estimeringen af de kontanthjælpsledige for seneste måned. I løbet af sommeren 2023 vil der blive set på, hvordan estimeringsmetoden kan forbedres ved anvendelse af en længere revideret tidsserie for tilmeldetallene., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +700 personer (fuldtid), fra maj til juni 2023, Se tabel, Ledighedsindikator juni 2023, 12. juli 2023 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. august 2023, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49400

    Nyt

    NYT: Husholdningerne sparede mindre op i fjerde kvartal

    27. marts 2024, I fjerde kvartal 2023 sparede husholdningerne 4,0 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Opsparingsandelen var dermed lavere end i tredje kvartal 2023, hvor husholdningerne sparede 5,8 pct. af deres disponible indkomst op. Sammenligner man med samme kvartal året før er opsparingen også faldet, idet opsparingsandelen i fjerde kvartal 2022 var på 5,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Stigning i det private forbrug, Det private forbrug steg i fjerde kvartal med 2,0 pct. Dermed har de danske husholdningers forbrug været voksende i alle fire kvartaler i 2023. Stigningen i forbruget i fjerde kvartal var særlig præget af husholdningernes køb af køretøjer., Den disponible indkomst i de danske husholdninger var uændret i fjerde kvartal 2023 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2023*,  ,  , 2020*, 2021*, 2022*, 2023*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 141,2, 1, 167,2, 1, 286,1, 1, 349,2,  , 341,5, 332,6, 338,3, 336,9, 2, Forbrugsudgift, 1, 073,9, 1, 155,9, 1, 224,6, 1, 275,2,  , 317,4, 315,8, 318,6, 323,4, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 74,2, 99,3, 116,2, 111,8,  , 23,9, 32,3, 28,2, 27,5, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 141,5, 110,6, 177,7, 185,9,  , 47,9, 49,1, 47,8, 41,0,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 0,0, 0,2, 2,5, 1,8,  , 2,1, -1,1, 0,9, 0,0, 6, Forbrugsudgift, -1,4, 5,5, -1,4, 1,0,  , 0,5, 0,9, 0,1, 2,0,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,6, 8,7 , 12,7, 12,7,  , 13,1, 13,5, 13,1, 11,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 5,9 , 1,0 , 4,8 , 5,5 ,  , 7,0 , 5,1 , 5,8 , 4,0 , *Foreløbige tal., Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Den finansielle nettoformue steg, De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 245 mia. kr. i fjerde kvartal 2023. , Dermed udgjorde nettoformuen , 7.358 , mia. kr. ved udgangen af kvartalet., Udviklingen i nettoformuen kan ofte tilskrives omvurderinger på husholdningernes formue i form af aktier og pensionsformue. Ved udgangen af 2023 var det især pensionsafkastet, der bidrog til den positive udvikling. Med stigningen i fjerde kvartal endte den finansielle nettoformue 302 mia. kr. højere end året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 4. kvt. 2023 revideret, Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 26. marts i , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2023., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel januar 202, 4, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 4. kvt. 2023, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken under , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 4. kvt. 2023, 27. marts 2024 - Nr. 91, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46689

    Nyt

    NYT: Flere flypassagerer end nogensinde i 2017

    16. februar 2018, Antallet af afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne steg i 2017 til 17,5 mio., hvilket var 176.000 eller 1 pct. flere end i 2016. Det er det største antal passagerer fra danske lufthavne nogensinde. Stigningen skyldes en stigning i den internationale rutetrafik på 273.000 passagerer eller 2 pct. i perioden. Der var især fremgang for den internationale rutetrafik i Billund og Aalborg med hhv. 203.000 og 24.000 flere passagerer, svarende til stigninger på 20 og 13 pct. Den nationale rutetrafik faldt i alt med 53.000 eller 3 pct., Fremgang i København og Billund, Københavns Lufthavn havde 14,6 mio. passagerer i 2017, hvilket er en stigning på 66.000 passagerer eller uændret i pct. i forhold til 2016. Københavns Lufthavn havde 83 pct. af alle flypassagerafgange i Danmark i 2017. Billund Lufthavn, som er den næstmest besøgte lufthavn i Danmark, havde i 2017 1,7 mio. passagerer, svarende til en stigning på 142.000 eller 9 pct. i forhold til året før. Stigningen er sket i den internationale rutetrafik. I Aalborg Lufthavn faldt antallet af passagerer med 5.000 eller 1 pct., mens Aarhus Lufthavn havde 6.000 eller 3 pct. færre passagerer i 2017 i forhold til 2016. Øvrige lufthavne havde 21.000 eller 7 pct. færre passagerer i 2017 sammenlignet med 2016. , Flere passagerer på udenrigsflyvninger, På udenrigsflyvninger steg antallet af afrejsende passagerer fra Københavns Lufthavn i 2017 sammenlagt med 51.000, mens Billund Lufthavn i samme periode havde 203.000 eller 20 pct. flere flyrejsende til udlandet. Aalborg Lufthavn havde 24.000 eller 13 pct. flere, mens Aarhus havde 4.000 eller 6 pct. færre flyrejsende til udlandet. , Også stigende passagertal i Stockholm, Til sammenligning kan det oplyses, at 13,3 mio. passagerer rejste fra Arlanda Lufthavn (Stockholm) i 2017, hvilket er en stigning på 8 pct. i forhold til året før. Afrejsende passagerer fra Malmø Lufthavn faldt i 2017 med 17.000 eller 2 pct. i forhold til 2016. Find mere hos , Transportstyrelsen Sverige, ., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2017, Hele året, Æn-, dring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2016, 2017,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 684, 4, 697, 5, 059, 4, 039, 17, 303, 17, 478, 1, National, 442, 490, 463, 471, 1, 949, 1, 865, -4, International, 3, 242, 4, 207, 4, 595, 3, 568, 15, 353, 15, 613, 2, Rutetrafik i alt, 3, 412, 4, 339, 4, 581, 3, 817, 15, 929, 16, 150, 1, National, 429, 475, 450, 461, 1, 868, 1, 815, -3, International, 2, 983, 3, 864, 4, 131, 3, 357, 14, 061, 14, 335, 2, Charter- og taxitrafik, 269, 353, 472, 217, 1, 353, 1, 311, -3, National, 12, 13, 11, 9, 74, 44, -40, International, 257, 341, 462, 208, 1, 279, 1, 267, -1, Anden trafik, 3, 5, 5, 4, 20, 17, -19,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 3, 102, 3, 908, 4, 182, 3, 365, 14, 491, 14, 557, 0, National rutetrafik, 228, 258, 248, 248, 989, 982, -1, International rutetrafik, 2, 718, 3, 462, 3, 673, 2, 983, 12, 786, 12, 836, 0, Charter- og taxitrafik mv., 157, 187, 261, 134, 716, 739, 3, Billund, 303, 466, 550, 373, 1, 550, 1, 692, 9, National rutetrafik, 15, 22, 24, 18, 97, 79, -19, International rutetrafik, 213, 326, 374, 296, 1, 006, 1, 209, 20, Charter- og taxitrafik mv., 75, 119, 152, 58, 447, 404, -10, Aalborg, 172, 190, 205, 185, 757, 752, -1, National rutetrafik, 111, 106, 100, 112, 442, 429, -3, International rutetrafik, 37, 52, 62, 55, 182, 206, 13, Charter- og taxitrafik mv., 25, 31, 43, 18, 133, 117, -12, Aarhus, 41, 51, 46, 49, 192, 187, -3, National rutetrafik, 23, 25, 21, 27, 100, 96, -4, International rutetrafik, 13, 21, 19, 19, 77, 73, -6, Charter- og taxitrafik mv., 5, 5, 6, 2, 15, 18, 17, Øvrige lufthavne, 65, 82, 75, 68, 312, 290, -7, National rutetrafik, 53, 64, 57, 56, 239, 229, -4, International rutetrafik, 2, 3, 3, 2, 10, 10, 2, Charter- og taxitrafik mv., 10, 16, 16, 9, 62, 51, -19, Luftfart (år) 2017, 16. februar 2018 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24554

    Nyt

    NYT: Mest positive forventninger i byggeriet i ti år

    30. januar 2018, Konjunkturindikatoren, for bygge og anlæg rammer nul i januar 2018. Den var også nul i januar 2008. Herfra faldt den til minus 50 i 2009 og har kun langsomt bevæget sig opad. For industriens konjunkturindikator sker der et fald, men den ligger stadig på et relativt højt niveau. , Tillidsindikatoren,, der sammenfatter erhvervene og forbrugerforventningerne, påvirkes af faldet i industrien og er nede på 0,72., Blandede signaler fra detailhandlen, Detailhandlens sammensatte konjunkturindikator fortsætter opad især på grund af, at de , seneste tre måneders, omsætning vurderedes som stærkt stigende med nettotallet 33 i januar mod 9 i december. For de , kommende tre måneder, er omsætningsforventningerne derimod lavere med nettotallet 12 mod 28 i december. , Tillidsindikatoren dykker i januar, Tillidsindikatoren, for Danmark faldt til 0,72 i januar 2018 fra 1,22 i december 2017. Især industri men også visse indikatorer inden for serviceerhverv trækker tillidsindikatoren ned. Bygge og anlæg, detailhandel samt , forbrugerforventningerne, trækker op. Niveauet er dermed på højde med august-september sidste år. Samhandelspartnerne Sverige, Tyskland og Storbritannien, som Danmark sidste år udviklede sig parallelt med, lå i december på et noget højere niveau. Tillidsindikatoren er en sammensætning af indikatorer fra de fire erhvervsgrene og , forbrugerforventningerne, . , Kvartalsspørgsmål for industrien: Råvarelagre vs. færdigvarelagre, Hvert kvartal stilles supplerende spørgsmål til industrivirksomhederne. Det gælder bl.a. en vurdering af , råvarelagrene, , om de er for store, for små eller passende. Sammenholdt med barometerets månedlige spørgsmål om , færdigvarelagre, får man et indtryk af virksomhedernes input og output. , Både råvarelagre og færdigvarelagre vurderedes i stigende grad som , for store, gennem 2013 og 2014, men bedres i 2015 og er nu i første kvartal 2018 på et niveau, hvor en lille overvægt af virksomhederne på omkring 10 pct. vurderer, at både råvare- og færdigvarelagrene er for store. Traditionelt opfattes , for store, lagre som negativt, og indikerer manglende afsætning i forhold til forventet. , For lave, færdigvarelagre kan både skyldes uventet stor afsætning eller manglende råvareleverancer., Kvartalsspørgsmål for industrien: Produktion og kapacitetsudnyttelse, Kapacitetsudnyttelsen, steg frem mod 2008 til 89 pct. på sit højeste, herefter faldt den under krisen, men vendte opad igen i 2010 for siden 2013 at have ligget på et stabilt niveau på 79-81 pct. Denne indikator beregnes ud fra virksomhedernes konkrete angivelse af kapacitetsudnyttelsen i pct. og vægtes med deres størrelse målt på antal ansatte. , Omvendt faldt vurderingen af ledig , produktionskapacitet, frem mod 2008, for at "eksplodere" under krisen, og derefter at falde frem mod 2018, dog med en lille stigning i 2011-2012. Denne indikators nettotal beregnes som procentforskellen imellem virksomheder, der har svaret , mere end tilstrækkelig, og , mindre end tilstrækkelig, og er vægtet efter virksomhedsstørrelse., Kvartalsspørgsmål for industrien: Investeringsplaner, Kvartalsvis spørges i konjunkturbarometer for industri til , ændringer i investeringsplanerne, de seneste tre måneder, hvilket besvares med enten reducerede, uændrede eller øgede. Denne undersøgelse supplerer den selvstændige undersøgelse , Industriens investeringsforventninger, ., Her belyses virksomhedernes investeringsplaner indberettet i konkrete beløbsstørrelser og omregnet til procentændringer i forhold til året før. I den kantede kurve (blå) er resultatet fra årets endelige måling vist, dog med foreløbige tal for 2017 og 2018. , Kvartalsspørgsmål for industrien: Investeringsplaner (fortsat), Nettotallene for ændrede investeringsplaner er beregnet som procentforskellen mellem besvarelserne for øgede og reducerede og er vægtet med virksomhedsstørrelsen. Det generelle billede er en tydelig sammenlignelighed i udviklingsretningerne (korrelationskoefficient på 0,85). Den opadgående retning for , ændring i investeringsplaner, (orange kurve) for 2017 og 2018 efter dykket i 2016 kan indikere, at de endelige resultater for , Industriens investeringsforventninger, ., (blå kurve) for disse år vil ende højere end nuværende foreløbige niveauer. , Se flere kvartalstal for industrien i , Statistikbanken, ., Sammensat konjunkturindikator og komponenter. Sæsonkorrigerede tal er angivet med: (s.k.),  ,  , 2017, 2018,  ,  , Jan., Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Industri, Sammensat (s.k.), -4, 0, 0, 2, 2, 3, -3,  , Produktionsforventning (s.k.), 20, 16, 13, 22, 20, 24, 7,  , Ordrebeholdning, -22, -7, -7, -10, -6, -8, -7,  , Færdigvarelagre, 10, 8, 5, 6, 8, 8, 9, Bygge og anlæg, Sammensat (s.k.), -5, -4, -4, -2, -2, -2, 0,  , Beskæftigelsesforventning (s.k.), 10, 9, 10, 12, 11, 12, 15,  , Ordrebeholdning (s.k.), -20, -16, -17, -15, -15, -15, -15, Serviceerhverv, Sammensat (s.k.), 10, 10, 11, 10, 12, 13, 12,  , Faktisk omsætning (s.k.), 10, 10, 13, 11, 14, 14, 15,  , Forventet omsætning (s.k.), 11, 13, 13, 9, 14, 17, 12,  , Faktisk forretningssituation (s.k.), 8, 7, 7, 9, 9, 9, 9, Detailhandel, Sammensat , 1, 2, -2, 10, 10, 8, 11,  , Faktisk omsætning, 11, 7, -10, 4, 6, 9, 33,  , Forventet omsætning, 7, 12, 13, 36, 33, 28, 12, Lagerbeholdning, 15, 12, 10, 9, 8, 13, 12, Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer er beregnet som simpelt gennemsnit af de to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt., Konjunkturbarometer for erhvervene januar 2018, 30. januar 2018 - Nr. 29, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24832

    Nyt

    NYT: Mere gods gennem havnene

    10. maj 2016, I 2015 håndterede de danske havne 95 mio. ton gods. Det er en stigning på 3 pct. i forhold til året før og en fortsættelse af de senere års fremgang i havnenes aktiviteter. 41 mio. passagerer passerede igennem de danske havne i 2015, hvilket fortsætter en svagt stigende tendens over de sidste par år. Siden 2007 er antallet af passagerer dog samlet faldet med 7 mio. passagerer fra 48 mio., 28 danske erhvervshavne står for det meste af godset, Der er 114 havne med fast godstransport eller passagertrafik i Danmark. 28 havne håndterer over 1 mio. ton gods om året og står for samlet 88 pct. af alt gods. Der er 73 havne med fast passagertrafik. I 2015 anløb skibe de danske havne 482.000 gange. Antallet af anløb faldt fire pct. sammenlignet med året før, men der var mere gods med de enkelte anløb., Olieprodukter og færgegods er de største enkelte varetyper i transporten. De udgjorde hver 22 mio. ton og dermed 23 pct. af alt gods. Færgegods dækker næsten udelukkende over ikke-specificeret gods på last- og sættevogne. En meget lille del er stykgods, dvs. fast gods, der ikke er pakket i containere eller på last- og sættevogn., Flere passagerer på internationale færger, I 2015 var passagertallet på nationale færgeruter uændret 9,5 mio. passagerer. I modsætning til dette er passagertallet på de internationale ruter steget 1 pct. til 22,2 mio. passagerer. Særligt ruterne til Norge og Tyskland havde fremgang. , Flere krydstogtsgæster, I 2015 var der 347 anløb af krydstogtskibe i danske havne. I alt besøgte 397.000 krydstogtspassagerer Danmark, hvilket var en stigning på 3 pct. i forhold til året før. Siden 2002 er antallet af gæstende krydstogtspassagerer mere end tredoblet. De seneste fem år har der været en stabilisering af niveauet. , Passager- og færgefart på danske havne,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, Ændring, 2014-2015,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 31, 743, 31, 177, 31, 324, 31, 430, 31, 756, 1,0, Udenrigsruter, 22, 395, 21, 928, 21, 802, 21, 925, 22, 233, 1,4, Indenrigsruter, 9, 348, 9, 249, 9, 522, 9, 505, 9, 523, 0,2, Anm.: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren., Krydstogtskibes anløb på danske havne,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, Ændring, 2014-2015,  , antal, pct., Anløb, 424, 438, 410, 366, 347, -5,2,  , 1.000,  , Påstigende passagerer, 216, 212, 209, 209, 189, -9,6, Afstigende passagerer, 219, 210, 211, 209, 183, -12,4, Gennemgående passagerer, 438, 403, 562, 385, 397, 3,1, Samlet godsomsætning efter vareart,  , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel,  , Udland, Indland, Udland, Indland,  ,  ,  , 1.000 ton, pct., 2015, 42, 785, 11, 843, 31, 634, 8, 837, 95, 099, 100, Flydende bulk, 14, 726, 2, 541, 12, 175, 2, 819, 32, 261, 34, Flydende gas, 88, 7, 88, .., 183, 0, Råolie, 3, 837, 752, 3, 243, 509, 8, 341, 9, Mineralske olieprodukter, 9, 888, 1, 580, 8, 403, 1, 953, 21, 824, 23, Flydende kemikalier, 330, 32, 85, 104, 551, 1, Flydende bulk i øvrigt, 583, 170, 356, 253, 1, 362, 1, Fast bulk, 13, 171, 6, 996, 5, 636, 3, 524, 29, 327, 31, Malme og metalaffald, 312, 227, 860, 85, 1, 484, 2, Kul, 2, 619, 1, 615, 143, 1, 171, 5, 548, 6, Landbrugsprodukter, 624, 181, 1, 773, 183, 2, 761, 3, Foderstoffer, 2, 371, 129, 267, 162, 2, 929, 3, Kemikalier, 58, 2, 28, 12, 100, 0, Gødningsstoffer, 811, 48, 39, 22, 920, 1, Sten, sand og grus, 3, 688, 3, 578, 1, 165, 635, 9, 066, 10, Kalk, cement, gips mv., 639, 481, 1, 295, 934, 3, 349, 4, Fast bulk i øvrigt, 2, 049, 735, 66, 320, 3, 170, 3, Stykgods, 14, 889, 2, 303, 13, 826, 2, 496, 33, 514, 35, Gods i containere, 2, 610, 176, 2, 721, 80, 5, 587, 6, Uindregistrerede motorkøretøjer, 83, .., 5, .., 88, 0, Færgegods, 8, 638, 2, 003, 8, 952, 2, 003, 21, 596, 23, Ro-ro-gods i øvrigt, 1, 065, 2, 1, 227, 3, 2, 297, 2, Træ, 838, 18, 294, 26, 1, 176, 1, Jern- og stålprodukter, 1, 346, 37, 390, 102, 1, 875, 2, Stykgods i øvrigt, 309, 67, 237, 282, 895, 1, Skibsfart (år) 2015, 10. maj 2016 - Nr. 216, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23720

    Nyt

    NYT: Industriproduktionen kommer pænt ud af 1. kvartal

    6. maj 2016, Den samlede industriproduktion faldt med 2,2 pct. fra februar til marts. Maskinindustrien trækker markant ned i marts. Produktionen i industri eksklusive fremstilling af motorer, vindmøller og pumper faldt således kun 0,9 pct. i marts. Faldet fra februar til marts skal ses i lyset af, at første kvartal 2016 ligger 4,9 pct. højere end fjerde kvartal 2015. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. I ikke-sæsonkorrigerede tal var industriproduktionen i første kvartal 2016 3,9 pct. højere end i første kvartal 2015., Fald i produktionen af maskiner og fødevarer, Industriproduktionen faldt i marts i 8 ud af 12 branchegrupper, og det største fald fandt sted i , maskinindustrien, med 9,5 pct. Faldet i, maskinindustriens, produktion kom oven på en stor stigning i februar. Produktionen faldt også i branchegrupperne , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, med 6,3 pct. og , i, metalindustri, med 5,7 pct. Omvendt var der en markant stigning i produktionen hos , kemisk industri og olieraffinaderier mv., på 10,7 pct. , Omsætningsnedgang i marts, Industriens omsætning ved salg af egne varer og tjenester, målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving, var i marts 5,7 pct. lavere end i februar. I første kvartal 2016 var omsætningen 4,0 pct. højere end fjerde kvartal 2015. Omsætningen på eksportmarkedet faldt 6,9 pct. fra februar til marts, mens hjemmemarkedsomsætningen faldt 3,4 pct. Faldet i eksporten var særligt stor i sektoren investeringsgodeindustri., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Produktionen steg 3,2 pct. i januar og var uændret i februar. I den seneste offentliggørelse var stigningen i produktionen i januar opgjort til 3,7 pct., og den udvikling er således nedjusteret med 0,5 procentpoint. Tallet for februar er opjusteret med 0,1 procentpoint. Revisionerne i januar skyldes bl.a. den årlige indarbejdelse af brancheskift. Virksomheder, der skifter branche, påvirker indekset i januar - positivt i deres nye branche og negativt i deres gamle branche., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Marts 2016,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellemprodukt-, industri,  , Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Jan. , - mar. , Mar. , Jan. , - mar. , Mar. , Jan. , - mar. , Mar. , Jan. , - mar. , Mar. , Jan. , - mar. , Mar. ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 4,6, -7,5, 2,2, 1,0, 7,5, -4,2, 7,6, 0,7, 4,9, -2,2, Omsætning, 2, I alt, 8,2, -12,4, -0,4, 0,9, 3,1, -4,5, 6,1, -4,0, 4,0, -5,7,  , Eksport, 9,0, -16,7, -1,8, 4,3, 4,9, -4,3, 7,8, -1,9, 5,2, -6,9,  , Hjemme, 5,9, 1,1, 1,0, -2,2, 1,3, -4,6, 2,2, -8,9, 1,9, -3,4,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 30,3,  , 29,0,  , 3,7,  , 36,5,  , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion, sæsonkorrigeret,  , 2015, 2016, Jan.-mar. 2016, Mar. , 2016, Branche, Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar.,  ,  ,  , indeks 2010 = 100, ændring i pct., 1, Industri, 113,8, 112,3, 117,1, 120,9, 120,9, 118,3, 4,9, -2,2, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 96,0, 96,5, 99,3, 99,1, 100,8, 94,4, 0,9, -6,3, Tekstil- og læderindustri, 78,6, 78,5, 78,2, 81,0, 81,9, 78,9, 2,8, -3,7, Træ- og papirindustri, trykkerier, 90,2, 89,0, 88,8, 94,2, 91,8, 87,6, 2,1, -4,6, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 121,5, 124,4, 126,8, 123,3, 121,2, 134,2, 1,6, 10,7, Medicinalindustri, 116,1, 101,9, 123,4, 140,4, 125,6, 134,2, 17,2, 6,8, Plast-, glas- og betonindustri, 97,8, 100,0, 99,5, 99,7, 101,4, 100,1, 1,3, -1,3, Metalindustri, 110,9, 111,8, 110,6, 113,4, 116,1, 109,5, 1,7, -5,7, Elektronikindustri, 104,2, 108,5, 107,3, 103,8, 100,8, 108,2, -2,3, 7,3, Fremstilling af elektrisk udstyr, 115,3, 112,2, 109,7, 122,1, 118,4, 117,1, 6,0, -1,1, Maskinindustri, 130,2, 134,8, 141,8, 139,6, 152,4, 137,9, 5,7, -9,5, Transportmiddelindustri, 94,3, 85,2, 88,6, 95,1, 89,8, 93,2, 3,7, 3,8, Møbler og anden industri mv., 151,4, 143,2, 147,1, 159,5, 157,3, 152,1, 6,2, -3,3, Investeringsgodeindustri, 120,3, 122,2, 127,2, 127,0, 134,9, 124,8, 4,6, -7,5, Mellemproduktindustri, 110,5, 110,2, 110,6, 112,6, 112,4, 113,5, 2,2, 1,0, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 84,2, 87,0, 83,5, 93,6, 92,0, 88,1, 7,5, -4,2, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 113,1, 107,0, 117,4, 124,7, 118,8, 119,6, 7,6, 0,7, Industri ekskl. medicinalindustri, 113,5, 113,9, 116,2, 118,0, 120,2, 115,9, 3,1, -3,6, Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper, 112,0, 109,3, 113,2, 117,6, 116,2, 115,2, 4,3, -0,9, 1, Procentvis stigning i forhold til hhv. de foregående tre måneder og den foregående måned., Industriens produktion og omsætning marts 2016, 6. maj 2016 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20840

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation