Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5611 - 5620 af 6496

NYT: Industrien forventer øget beskæftigelse

Industri, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal 2, november 2024, Ændring 0 point, oktober - november , Se tabel, Bygge og anlæg, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -9, november 2024, Ændring +1 point, oktober - november , Se tabel, 22. november 2024, Virksomhedernes forventninger til beskæftigelsen de kommende tre måneder har generelt stabiliseret sig i løbet af året, hvor industrien har de mest positive forventninger til udviklingen. Her er nettotallet for forventningerne på 9 i november måned, mens det for serviceerhverv er på 4. Positive nettotal angiver i procentpoint, hvor mange flere, der forventer stigende beskæftigelse end faldende beskæftigelse. Detailhandlen har taget et dyk på månedsbasis, så nettotallet nu er -1. For bygge og anlæg er der mere udbredt forventninger om faldende beskæftigelse, hvilket er almindeligt for årstiden, men udsigten er dog bedre end i efteråret i både 2023 og 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/baro6, , , kbs1, , , kbd1, og , kbyg11, Erhvervstilliden stiger afdæmpet, Erhvervstillidsindikatoren,, der sammenvejer industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel, er steget en anelse fra 108,4 i oktober til 108,7 i november. , Tillidsindikatoren,, der også inkluderer Forbrugerforventninger, (se, emnesiden Forbrugerforventninger, ),, og som mere bredt belyser forventningerne til økonomien, er steget fra 102,6 i oktober til 103,5 i november. Værdien 100 afspejler vurderingernes historiske gennemsnit. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/tillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Udviklingen i de sammensatte konjunkturindikatorer, Der er ikke den store udvikling i de sammensatte indikatorer på månedsbasis i november. Indikatoren for serviceerhverv stiger med to point drevet af forbedret vurdering af faktisk omsætning. For detailhandel falder indikatoren to point, da vurderingen af både forventet og faktisk omsætning falder lidt. Indikatoren for bygge og anlæg stiger marginalt, mens den for industrien er uændret. , Tillidsindikatorer og sammensatte konjunkturindikatorer og komponenter, Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk) , og brudkorrigerede tal med (bk)., 2023, 2024, , Nov., Jun., Jul., Aug., Sep., Okt., Nov., Tillid, Tillidsindikator (bk, sk), 88,9, 101,5, 101,7, 99,6, 103,0, 102,6, 103,5, , Erhvervstillidsindikator (bk, sk), 91,9, 106,5, 106,6, 104,5, 107,7, 108,4, 108,7, Industri, Sammensat (bk, sk), -16, 0, 1, -1, 3, 2, 2, , Produktionsforventning (sk), 2, 13, 12, 11, 18, 20, 18, , Ordrebeholdning (bk), -43, -16, -14, -18, -16, -16, -17, , Færdigvarelagre (bk), 7, -3, -5, -5, -7, -3, -4, Bygge og anlæg, Sammensat (bk, sk), -11, -11, -9, -10, -11, -10, -9, , Beskæftigelsesforventning (sk), -3, -3, 0, -1, -2, -1, 0, , Ordrebeholdning (bk, sk), -18, -19, -17, -19, -20, -18, -18, Serviceerhverv, Sammensat (sk), -2, 8, 7, 5, 6, 6, 8, , Faktisk omsætning (sk), -5, 9, 5, 3, 4, 4, 7, , Forventet omsætning (sk), 6, 8, 10, 9, 9, 14, 15, , Faktisk forretningssituation, -6, 6, 6, 2, 4, 1, 1, Detailhandel, Sammensat (bk, sk), -5, -3, -6, -4, -4, 4, 2, , Faktisk omsætning (sk), 2, 11, 2, 6, 1, 14, 12, , Forventet omsætning (sk), 18, 16, 11, 13, 13, 23, 21, Lagerbeholdning (bk, sk), 35, 35, 31, 31, 27, 26, 28, Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer med enheden 'nettotal' er beregnet som simpelt gennemsnit af to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede, vælges disse. Tillidsindikatoren (inkl. forbrugertillid) og Erhvervstillidsindikatoren er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, Find flere konjunkturbarometertal, På , www.statistikbanken.dk/2459, findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Temasiden , Et overblik over dansk økonomi, giver desuden et aktuelt billede af tilstanden i dansk økonomi for en række udvalgte indikatorer., Industri, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal 2, november 2024, Ændring 0 point, oktober - november , Se tabel, Bygge og anlæg, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -9, november 2024, Ændring +1 point, oktober - november , Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene november 2024, 22. november 2024 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2024, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48564

Nyt

NYT: 50 pct. af kunstnere har flere indkomstkilder

6. december 2024, Ændret 06. december 2024 kl. 08:30, Der var desværre fejl i en række tal i afsnit tre. De er nu rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, For 40 pct. af kunstnere i Danmark udgør lønindkomst, fra en eller flere arbejdsgivere, over 90 pct. af deres årlige personindkomst, mens det for 10 pct. er offentlige ydelser og pension. For de resterende 50 pct. af kunstnere er indkomsten sammensat af en kombination af flere indkomstkilder, der kan inkludere løn, overskud af selvstændig virksomhed, honorarer, offentlige ydelser, pension og formue. Kunstområdet , Film og TV, har, med 67 pct., den højeste andel af kunstnere med en kombination af flere indkomstkilder, som væsentligste indkomstkilde. 47 pct. af kunstnere inden for kunstområdet , Musik, har løn som væsentligste indkomstkilde, hvilket er det højeste på tværs af kunstområderne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6, Kunstnere med 75-100 pct. indkomst fra kunstnerisk virke har høj indkomst, Kunstnere, for hvem 75-100 pct. af indkomsten kommer fra kunstnerisk virke har, med 548.000 kr., den højeste gennemsnitsindkomst blandt kunstnerne i Danmark. Medianindkomsten er generelt lavere end gennemsnitsindkomsten på tværs af kunstnernes indkomstgrundlag. Det antyder, at der er en skæv fordeling af indkomster i kunstbranchen, hvor et mindre antal kunstnere har en markant højere indkomst end flertallet. Den største forskel på gennemsnits- og medianindkomst findes blandt kunstnere, hvor 75-100 pct. af indkomsten stammer fra kunstnerisk virke. Indkomst fra kunstnerisk virke er defineret som indkomst fra virksomheder inden for kultursektoren, organisationerne under Dansk Kunstnerråd, Slots- og Kulturstyrelsen, folkekirker samt rettighedsudbetalende virksomheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst8, Højere gennemsnitsindkomst blandt mandlige end kvindelige kunstnere, Gennemsnitsindkomsten for mandlige kunstnere er, på tværs af kunstområder, højere end for kvindelige kunstnere. En mandlig kunstners gennemsnitsindkomst er på 444.000 kr., mens den er 384.000 kr. for kvindelige kunstnere. Den største forskel på mænd og kvinders gennemsnitsindkomst findes blandt kunstnere inden for , Film og TV, og , Billedkunst og formgivere, (, 20 pct., ), mens den laveste forskel findes blandt kunstnere inden for , Musik, og , Forfattere og ord, (, 13 pct., ). Forskellen i gennemsnitsindkomst mellem mandlige og kvindelige kunstnere inden for , Musik, er , 19 pct., for dem, der har en kombination af flere indkomstkilder, som væsentligste indkomstkilde, og , 8 pct, . for dem, hvor løn udgør den væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revidereres opgørelserne bagud i tid., Kunstnere i Danmark 2022, 6. december 2024 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52763

Nyt

NYT: Stigende industriproduktion i oktober

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +5,5 % , september 2024 til oktober 2024, Se tabel, 6. december 2024, Industriens samlede produktion steg 5,5 pct. fra september til oktober, men i perioden august-oktober faldt produktionen 1,8 pct. sammenlignet med den foregående tre-måneders periode. Ses der bort fra , medicinalindustrien,, så steg produktionen med 5,2 pct. fra september til oktober og med 0,3 pct. i august-oktober sammenlignet med maj-juli. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Usædvanlig stor stigning i maskinindustrien, Produktionen i branchegruppen , maskinindustrien, steg med 31,3 pct. i oktober, og niveauet er nu det højeste siden oktober 2023. Maskinindustrien indeholder bl.a. produktion af vindmøller, og stigningen i oktober kom efter et fald på ca. 15 pct. i september. Set over de tre måneder august-oktober var produktionen i branchen 3,7 pct. højere end i maj-juli. , Der var fremgang i næsten alle branchegrupper, men i , metalindustrien, faldt produktionen 7,0 pct. i oktober . Faldet kom dog efter en længere periode med stigende tendens, og set over de tre måneder august-oktober steg produktionen i branchen med 2,9 pct. i forhold til maj-juli., Produktionen i medicinalindustrien er fortsat på et meget højt niveau, Produktionen i , medicinalindustrien, steg 5,9 pct. i oktober, hvor branchens produktionsindeks ligger på værdien 250,0. Det betyder, at branchens produktion i oktober 2024 var 2,5 gange så stor som i en gennemsnitsmåned i basisåret 2021. Branchens vægt i det samlede produktionsindeks er 20,9, hvilket betyder, at medicinalindustrien i basisåret 2021 målt på værditilvækst udgjorde 20,9 pct. af den samlede industri. Ved at gange vægten med branchens aktuelle indeksværdi og dividere med indeksværdien for den samlede industri (139,0) kan man regne ud, at produktionen i medicinalindustrien i oktober 2024 udgjorde ca. 38 pct. af den samlede industriproduktion., Stigende omsætning i oktober, Industriens samlede omsætning steg 7,4 pct. fra september til oktober og lå i perioden august-oktober 2,3 pct. over omsætningen i den foregående tre-måneders periode. I oktober steg omsætningen 7,3 pct. på eksportmarkedet og 7,6 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Oktober 2024, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Aug.-, okt., Okt., , Aug.-, okt., Okt., , Aug.-, okt., Okt., , Aug.-, okt., Okt., , Aug.-, okt., Okt., , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 1,1, 9,9, 1,0, 3,6, 8,3, 24,8, -4,1, 3,7, -1,8, 5,5, Omsætning, 2, I alt, 3,9, 12,0, 1,1, 2,5, 5,5, 11,1, 4,1, 7,6, 2,3, 7,4, , Eksport, 5,7, 11,4, 1,4, 2,7, 7,0, 14,0, 4,3, 7,5, 3,2, 7,3, , Hjemme, -1,4, 13,6, 0,7, 2,3, 3,3, 6,6, 3,0, 7,5, 0,0, 7,6, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 31,1, , 23,7, , 3,4, , 41,3, , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2021, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt 6,4 pct. i august og 4,6 pct. i september. Dermed er udviklingen i produktionen nedjusteret med 1,6 procentpoint i august og opjusteret med 0,3 procentpoint i september i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere., Øvrige indikatorer for eksport, På , emnesiden Import og eksport af varer og tjenester, findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på , emnesiden Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for oktober bliver offentliggjort d. 9. december 2024, . , Desuden har Danmarks Statistik temasiden: , Et overblik over dansk økonomi, , som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Oktober 2024, , , 2024, Maj-Juli/, Aug.-Okt.., Sept/, Okt., , Vægte, 1, Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., , , , , indeks 2021 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 134,2, 134,4, 147,7, 138,2, 131,8, 139,0, -1,8, 5,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12,3, 97,0, 95,4, 96,8, 97,6, 94,3, 97,2, 0,0, 3,1, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 96,0, 97,1, 89,8, 94,5, 94,4, 106,5, 4,4, 12,8, Træ- og papirindustri, trykkerier, 3,5, 81,4, 80,9, 81,2, 81,8, 79,7, 81,1, -0,4, 1,8, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 5,6, 102,4, 100,6, 102,5, 101,4, 98,1, 103,3, -0,9, 5,3, Medicinalindustri, 20,9, 243,4, 251,3, 288,6, 258,5, 236,0, 250,0, -5,0, 5,9, Plast-, glas- og betonindustri, 6,6, 80,7, 82,9, 81,9, 85,5, 81,9, 85,0, 2,8, 3,8, Metalindustri, 7,9, 93,8, 96,6, 102,1, 100,9, 103,7, 96,4, 2,9, -7,0, Elektronikindustri, 6,2, 84,7, 104,5, 93,2, 95,3, 92,8, 96,2, 0,7, 3,7, Fremstilling af elektrisk udstyr, 2,6, 104,5, 101,7, 105,4, 105,1, 100,2, 105,8, -0,2, 5,6, Maskinindustri, 16,0, 87,1, 81,3, 92,0, 90,6, 77,6, 101,9, 3,7, 31,3, Transportmiddelindustri, 1,5, 122,1, 101,8, 91,7, 102,3, 93,8, 115,7, -1,2, 23,3, Møbler og anden industri mv., 15,8, 159,6, 150,8, 175,7, 153,7, 162,5, 157,6, -2,5, -3,0, , , , , , , , , , , Investeringsgodeindustri, 31,1, 98,4, 97,9, 99,0, 98,7, 95,2, 104,6, 1,1, 9,9, Mellemproduktindustri, 23,7, 90,4, 90,5, 91,3, 92,5, 89,6, 92,8, 1,0, 3,6, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,4, 81,5, 81,0, 83,5, 86,8, 79,9, 99,7, 8,3, 24,8, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 41,3, 192,0, 192,6, 223,1, 199,2, 188,3, 195,2, -4,1, 3,7, , , , , , , , , , , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,1, 105,3, 103,5, 110,4, 106,4, 104,2, 109,6, 0,3, 5,2, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 91,9, 137,9, 139,9, 152,4, 141,5, 137,5, 141,0, -2,4, 2,5, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +5,5 % , september 2024 til oktober 2024, Se tabel, Industriens produktion og omsætning oktober 2024, 6. december 2024 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. januar 2025, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48551

Nyt

NYT: Flere holdt senere sommerferie i 2025

20. november 2025, I år var ugerne 29, 30 og 31 de tre mest populære sommerferieuger for de beskæftigede. I 2023 og 2024 var der flest, der holdt ferie i ugerne 28, 29 og 30. I 2025 holdt de fleste ferie i uge 30, hvor tæt på hver anden beskæftigede (44 pct.) var fraværende fra jobbet på grund af ferie eller afspadsering. De omkringliggende uger lå på 37 pct. i uge 29 og 38 pct. i uge 31. Ferieafholdelsen i de efterfølgende uger falder hvert år markant efter uge 31, hvor mange begynder at gøre klar til skolestarten i uge 33. Det viser tal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) for tredje kvartal 2025., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Hver femte var fraværende fra jobbet i en gennemsnitlig uge i tredje kvartal, Set over hele tredje kvartal, var 21 pct. af de beskæftigede fraværende fra deres arbejde i en given uge. Sommerferien var den hyppigste årsag til fraværet, idet 80 pct. af de beskæftigede, der var væk fra deres arbejde, var det pga. ferie eller afspadsering. 8 pct. af fraværet skyldtes sygdom, mens 9 pct. skyldtes barsel. De resterende 3 pct. havde andre årsager, f.eks. lavsæson eller uddannelsesorlov. Fraværet er generelt højest i tredje kvartal, hvor det er omtrent dobbelt så højt som fraværet i årets resterende kvartaler., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, De 15-29-årige holder mere sommerferie end andre aldersgrupper, Fravær fra jobbet var i tredje kvartal mest udbredt blandt unge, hvor tæt på hver fjerde (24 pct.) var fraværende fra deres job. 19 pct. af de 15-29-årige var væk fra deres job grundet ferie og afspadsering. Andelen af beskæftigede, der er fraværende pga. ferie falder generelt med alderen og var i tredje kvartal på 15 pct. af de 60-74-årige beskæftigede. Barsel var den næst-hyppigste fraværsårsag blandt den yngre del af befolkningen med 2 pct. for de 15-29-årige og 5 pct. for de 30-44-årige. Efter ferie og afspadsering er sygdom den næst-hyppigste fraværsårsag i aldersgrupper 45-59 år og 60-74 år, hvor det for begge grupper gælder, at 2 pct. af de beskæftigede var fraværende i mindst en uge pga. sygdom. Sygdom som fraværsårsag er mindre udtalt i de yngre aldersgrupper og udgør 1 pct. for de 15-29-årige., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2025, 20. november 2025 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51120

Nyt

NYT: Danmark har den højeste andel nyansatte i EU

1. november 2022, Danmark havde i andet kvartal 2022 den højeste andel af nyansatte i EU-landene, når man betragter aldersgruppen 25-74-årige. Således var 5,5 pct. af de danske beskæftigede startet på deres arbejde inden for de seneste tre måneder, hvilket ligger en del højere end EU-27 gennemsnittet på 3,5 pct. Slovakiet lå lavest med en andel af nyansatte på 1,5 pct. I Finland, Spanien og Sverige lå andelen af nyansatte tæt på andelen i Danmark. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse offentliggjort af , Eurostat, ., Kilde: , Eurostat, Labour Force Survey, Andelen af nyansatte er tilbage efter midlertidigt dyk, Efter at være faldet fra 5,1 pct. i 2017 til 3,8 pct. i 2020 er andelen af nyansatte steget de to seneste år. Niveauet i andet kvartal 2022 er det højeste i denne seksårige periode. Dette skal ses i lyset af et par år med en stærk stigning i beskæftigelsen. Samme tendens ses på tværs af EU, hvor andelen af beskæftigede, der var nyansatte, nåede sin bund på 2,2 pct. i andet kvartal 2020 og nu er steget tilbage til 3,5 pct. - den samme andel som i 2017., Nederlandene, Irland og Norge er steget mest, Andelen af nyansatte i Nederlandene, Irland og Norge er i perioden andet kvartal 2017 til andet kvartal 2022 steget med mere end 1 procentpoint og er dermed de lande i EU, der har oplevet den største stigning. Omvendt er andelen af nyansatte i Slovakiet, Slovenien og Litauen i samme periode faldet med mere end 1,5 procentpoint og udgør dermed de lande, der har oplevet det største fald., Andelen af beskæftigede, der er nyansatte. 2. kvt. 2017 - 2. kvt. 2022, , 2. kvt., , 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, , pct., Belgien, 2,6, 2,4, 2,5, 1,8, 2,8, 2,8, Bulgarien, 3,5, 2,9, 3,0, 2,3, 2,7, 2,5, Cypern, 5,9, 5,7, 5,8, 2,8, 4,2, 4,6, Danmark, 5,1, 4,3, 4,1, 3,8, 4,9, 5,5, Estland, 4,3, 4,5, 4,5, 3,4, 3,5, 4,6, EU-27, 3,5, 3,4, 3,3, 2,2, 3,3, 3,5, Finland, 5,6, 5,9, 5,5, 4,3, 5,6, 5,5, Frankrig, 3,5, 3,4, 3,3, 2,1, 3,3, 3,8, Grækenland, 3,9, 4,0, 3,6, 1,5, 2,7, 3,5, Irland, 2,6, 3,4, 3,4, 1,8, 3,4, 3,9, Island, 4,4, 3,6, 3,2, 3,1, 5,1, 4,8, Italien, 3,0, 3,1, 3,1, 1,9, 3,4, 3,0, Kroatien, 5,5, 5,0, 3,2, 1,1, 4,0, 3,5, Letland, 4,1, 4,7, 5,1, 2,1, 2,6, 2,8, Litauen, 5,3, 4,9, 5,0, 3,5, 3,5, 3,4, Luxembourg, 2,8, 2,8, 2,3, 2,2, 2,3, 3,4, Malta, 2,3, 2,2, 2,6, 0,8, 2,7, 2,2, Nederlandene, 3,2, 3,2, 3,0, 2,2, 3,7, 4,3, Norge, 2,5, 2,9, 2,9, 2,3, 4,6, 3,8, Polen, 2,9, 2,6, 2,3, 1,4, 2,1, 2,0, Portugal, 4,0, 4,3, 4,2, 2,4, 2,9, 3,2, Rumænien, 2,1, 1,4, 1,8, 1,3, 1,9, 1,6, Schweiz, 3,6, 3,4, 4,0, 3,2, 3,6, 3,3, Slovakiet, 3,4, 2,4, 2,2, 1,2, 1,4, 1,5, Slovenien, 3,6, 1,8, 2,8, 1,9, 2,9, 1,8, Spanien, 5,8, 5,5, 5,2, 2,8, 5,3, 5,2, Sverige, 5,5, 5,3, 5,5, 4,6, 4,5, 4,9, Tjekkiet, 2,3, 2,4, 2,0, 1,5, 2,0, 2,2, Tyskland, 3,1, 3,2, 3,1, .., 3,1, 3,6, Ungarn, 3,3, 3,1, 3,0, 2,9, 3,4, 2,8, Østrig, 4,0, 3,7, 4,2, 2,7, 3,5, 3,8, Anm.: .. angiver at observationen mangler eller er for usikker til at angive., Kilde: , Eurostat, Labour Force Survey, Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2022, 1. november 2022 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40162

Nyt

NYT: Hver femte af de unge var overkvalificeret til jobbet

11. december 2025, I 2024 var 19 pct. af de beskæftigede mellem 15 og 34 år, efter egen opfattelse, overkvalificerede i deres job. Det er tre gange flere end de 6 pct., der var underkvalificerede. De resterende 75 pct. af de 15-34-årige havde færdigheder, der matchede de krav, der var nødvendige for at udføre arbejdet. Tallene stammer fra Arbejdskraftundersøgelsen, der i 2024 inkluderede særlige spørgsmål til de 15-34-åriges relation til arbejdsmarkedet., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Flest overkvalificerede i Erhvervsøkonomi, administration og jura, Unge beskæftigede med en uddannelsesbaggrund inden for , Erhvervsøkonomi, Administration og Jura, havde med 22 pct. den højeste andel overkvalificerede. Også blandt unge med uddannelser inden for , Undervisning, , , Samfundsvidenskab, samt , Ingeniør, fremstilling og byggeri, er der ca. 20 pct., der var overkvalificerede. Uddannelser uden en specifik retning, , Generelle uddannelser, , ligger også på det niveau. , Undervisning, samt , Sundhed og velfærd, er de uddannelsesretninger, hvor flest unge beskæftigede var underkvalificerede i jobbet med hhv. 11 og 10 pct. , Især de 15-24-årige var i 2024 overkvalificerede, Fokuseres der på aldersgrupper, er det især de 15-24-årige, der var overkvalificerede, hvilket skal ses i sammenhæng med, at fritidsjob er særligt udbredt i denne aldersgruppe. Generelt har deltidsbeskæftigede en markant højere andel overkvalificerede (23 pct.) sammenlignet med de fuldtidsbeskæftigede (16 pct.). Der er ikke stor forskel mellem aldersgrupperne mht. andelen af underkvalificerede, men andelen af underkvalificerede på 8 pct. for de 30-34-årige er dog en anelse højere end andelen blandt de yngste aldersgrupper., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overkvalificerede var oftere på udkig efter nyt job, Overkvalificerede unge var kraftigt overrepræsenterede blandt beskæftigede, der samtidig var aktivt jobsøgende. Blandt de 15-34-årige beskæftigede, der søger et andet job, var 31 pct. overkvalificerede. Det samme gælder kun for 16 pct. af dem, der ikke søgte et andet job. Det kan pege på, at overkvalificering hænger tæt sammen med beslutningen om at søge nyt job. Der er ikke nogen forskel i jobsøgningen blandt de underkvalificerede., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Studerende føler sig mest overkvalificerede, De studerende var mest tilbøjelige til at være overkvalificerede. Dette hænger sammen med typen af jobs, studerende har ved siden af deres studier, hvor jobkravene typisk er lavere end i fuldtidsjobs. Dem, der opfattede sig selv som beskæftigede, var mindst tilbøjelige til at føle sig overkvalificerede. Den største andel underkvalificerede var at finde blandt de beskæftigede langtidssyge, som dog udgør en lille gruppe., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overuddannelse stiger med uddannelsesniveauet, Det er også undersøgt, i hvilken grad de unge beskæftigedes uddannelsesniveau svarer til de opgaver, de udfører i jobbet. I 2024 var der for 31 pct. af de unge ikke et godt match mellem deres uddannelsesniveau og det, de lavede på deres job. I to ud af tre tilfælde skyldtes det, at uddannelsesniveauet var højere end kravene på jobbet, mens den sidste tredjedel havde for lavt uddannelsesniveau i forhold til jobkravene. Blandt beskæftigede med grundskole som højest fuldførte uddannelse var andelen af over- og underkvalificerede omtrent lige store, mens personer med højere uddannelse var mere tilbøjelige til at have et uddannelsesniveau, der oversteg kravene i jobbet. Her spiller studie- og fritidsjob også en rolle, da disse typer job typisk generelt har lavere jobkrav end et fuldtidsjob. , Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2024, 11. december 2025 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56648

Nyt

NYT: Fortsat stigning i detailsalget

20. november 2015, Ændret 06. november 2017 kl. 09:22, Oplysningerne om detailomsætningsindekset er revideret som følge af, at en større virksomhed, der indberetter til statistikken, har ændret sine tal tilbage fra januar 2015 til september 2017. Datamaterialet er derfor blevet rettet, og desuden er enkelte øvrige indberetninger, som er indkommet for sent, medtaget i den reviderede opgørelse. Tallene i denne offentliggørelse er derfor ikke længere aktuelle. Revisionerne har betydet beskedne ændringerne i pct. fra måned til måned, og at niveauet samlet set er en anelse højere end tidligere offentliggjorte tal. De reviderede tal inden for alle varegrupper kan ses på DETA11 og DETA21 i Statistikbanken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Detailsalget var i oktober 0,5 pct. højere end i september. Dermed fortsætter en stigende tendens i detailsalget, der i oktober var på det højeste niveau siden maj 2011. Detailsalget var i perioden august-oktober 1,2 pct. højere end i maj-juli. Salget i oktober var 2,0 pct. højere end i samme måned i 2014. Tallene er korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Fremgang i salget af beklædning og andre forbrugsvarer, Salget i oktober blev trukket op af en fremgang på 1,9 pct. i salget af , beklædning mv., , der dog kun udgør 10 pct. af det samlede salg. Der var også fremgang i salget af , andre forbrugsvarer, , der bl.a. består af elektronik, husholdningsudstyr og fritidsprodukter og udgør 45 pct. af det samlede salg. Her var der en stigning på 0,5 pct., og niveauet for denne varegruppe er nu det højeste i fem år. Salget af , fødevarer og andre dagligvarer, , der også udgør 45 pct. af det samlede salg, steg 0,1 pct. i oktober., Dækker tallene danskernes samlede køb af detailvarer?, Detailomsætningsindekset dækker danske , detailvirksomheders, salg af varer til private forbrugere. Statistikken dækker altså ikke detailhandel foretaget hos producenter eller grossister, hvad enten det er via nettet eller direkte hos virksomheden, ligesom den heller ikke dækker køb af detailvarer fra andre virksomheder, der ikke ligger i detailsektoren. Et eksempel på forbrugsvarer, som derfor ikke er fuldt dækket af statistikken, er mobiltelefoner og tablets. Mange forbrugere køber disse varer direkte hos udbydere af mobiltelefoni, og disse virksomheder er normalt ikke registreret i CVR som detailvirksomheder. Desuden indgår internethandel i udenlandske internetbutikker ikke i tallene., Er tallene for lave?, Detailomsætningsindekset dækker langt størstedelen af handlen med detailvarer i Danmark, og for udviklingen i den enkelte måned betyder det formentlig nærmest ingenting, at der er dele af danskernes køb af varer, som ikke er dækket. Set i et længere perspektiv kan det godt have en lille betydning, men kun i det omfang, at udviklingen i salget af detailvarer fra virksomheder uden for detailsektoren udvikler sig anderledes end detailvirksomhedernes salg. Dette gælder fx mobiltelefoner, som der de senere år er blevet brugt mange flere penge på end tidligere. Hvis detailomsætningsindekset indeholdt mobilselskabernes salg af mobiltelefoner, ville det derfor i det længere perspektiv formentlig være steget lidt mere., Revisioner af foregående måneder, Detailsalget var i august på samme niveau som i juli og steg 0,1 pct. i september. I begge tilfælde er udviklingen opjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse. Tallene for september og oktober i denne offentliggørelse er foreløbige., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving, , 2015, , Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept.*, Okt.*, , Maj-juli, Aug.-okt., , indeks 2010 = 100, Detailhandel i alt, 96,6, 96,1, 95,1, 96,3, 97,0, 97,0, 97,1, 97,6, , 96,1, 97,2, Fødevarer og andre dagligvarer, 95,9, 95,6, 95,2, 95,4, 95,9, 96,9, 96,8, 96,9, , 95,5, 96,9, Beklædning mv., 91,6, 93,0, 86,4, 92,8, 93,3, 89,2, 91,7, 93,4, , 90,9, 91,4, Andre forbrugsvarer, 98,4, 97,3, 97,0, 97,9, 99,0, 99,0, 98,8, 99,3, , 98,0, 99,0, , procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder, Detailhandel i alt, 0,3, -0,5, -1,1, 1,3, 0,8, 0,0, 0,1, 0,5, , -0,2, 1,2, Fødevarer og andre dagligvarer, 0,2, -0,3, -0,5, 0,2, 0,6, 1,0, -0,1, 0,1, , -0,3, 1,4, Beklædning mv., 2,1, 1,5, -7,1, 7,4, 0,5, -4,4, 2,8, 1,9, , -0,6, 0,6, Andre forbrugsvarer, 0,1, -1,1, -0,3, 1,0, 1,1, 0,0, -0,2, 0,5, , 0,0, 1,1, * Foreløbige tal., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling, , 2014, 2015, , Aug.-okt., , Juli, Aug., Sept., Okt., Juli, Aug., Sept.*, Okt.*, , 2014, 2015, , indeks 2010 = 100, Detailhandel i alt, 94,2, 96,9, 89,4, 95,1, 97,7, 97,4, 91,3, 97,4, , 93,8, 95,4, Fødevarer og andre dagligvarer, 96,9, 98,6, 90,2, 94,6, 98,1, 100,3, 91,6, 96,6, , 94,5, 96,2, Beklædning mv., 93,3, 89,3, 78,0, 90,9, 100,4, 82,6, 84,9, 98,7, , 86,1, 88,7, Andre forbrugsvarer, 91,8, 97,1, 91,2, 96,5, 96,6, 97,9, 92,4, 98,0, , 94,9, 96,1, , procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før, Detailhandel i alt, 0,7, 1,0, 0,7, 3,1, 3,7, 0,5, 2,1, 2,5, , 1,6, 1,7, Fødevarer og andre dagligvarer, 0,6, 0,0, 1,5, 2,3, 1,3, 1,7, 1,5, 2,1, , 1,2, 1,8, Beklædning mv., 0,5, 3,6, -8,2, 1,3, 7,6, -7,5, 8,8, 8,5, , -1,0, 3,1, Andre forbrugsvarer, 0,8, 1,6, 1,8, 4,3, 5,3, 0,9, 1,4, 1,6, , 2,6, 1,3, * Foreløbige tal., Detailomsætningsindeks oktober 2015, 20. november 2015 - Nr. 553, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2015, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningsindeks, Kontakt, Nina Thøgersen, , , tlf. 21 20 32 67, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Kilder og metode, Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i , statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks, . Se også , emnesiden Detailomsætningsindeks, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Detailomsætningsindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19961

Nyt

NYT: Laveste FoU-udgifter i erhvervslivet siden 2008

17. november 2015, Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling (FoU) er faldet fra 1,92 pct. af Bruttonationalproduktet (BNP) i 2013 til 1,89 pct. i 2014. Den er dermed faldet til et lavere niveau end i 2008, hvor andelen var på 1,90 pct. Der har været et fald siden årene 2010-2012, hvor andelen lå stabilt lige under 2 pct., Erhvervslivets løbende udgifter til FoU uændrede fra 2013 til 2014, Erhvervslivets udgifter til egen FoU er for 2014 opgjort til 36,3 mia. kr., hvilket er uændret i forhold til 2013. Der har været en lille stigning i driftsudgifter på 0,3 mia. kr. og et lille fald i investeringsudgifter på 0,3 mia.kr. En tilsvarende udvikling ses i virksomhedernes innovationsudgifter. Alle beløb er i løbende priser. , Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder bidrager med 21 mia. kr. til erhvervenes samlede FoU-udgifter (58 pct.). Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , bidrager med 6 mia. kr. (16 pct.) og tegner sig for den næststørste andel. Herefter følger , finansiering og forsikring, samt , information og kommunikation, , der havde udgifter på hhv. 4 mia. kr. og 3 mia. kr., svarende til 11 og 10 pct. af de samlede udgifter., En tredjedel af de købte FoU-ydelser købes i udlandet, En anden vigtig kilde til ny viden i erhvervslivet er de FoU-ydelser, som virksomhederne får udført eksternt, altså købt FoU som supplement til det FoU-arbejde, der udføres internt i virksomhederne. I 2014 er købt FoU opgjort til ca. 18 mia. kr., og heraf blev der købt FoU for 12 mia. kr. (67 pct.) fra udenlandske leverandører, mens de resterende 6 mia. kr. (33 pct.) blev købt i Danmark. Der har samlet været en stigning på 1 mia. kr. i udgifterne til købt FoU i virksomhederne. , Hver femte virksomhed er FoU-aktiv, 18 pct. af virksomhederne er FoU-aktive, dvs. har enten selv udført FoU, købt FoU-tjenesteydelser eller har købt eller søgt patenter. 13 pct. af virksomhederne har selv udført eget FoU-arbejde, mens 5 pct. af virksomhederne har købt FoU-tjenesteydelser. , Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på udgiftstype og som andel af BNP, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 265, Lønudgifter, 21, 882, 22, 409, 22, 487, 22, 304, 22, 384, Andre driftsudgifter, 11, 037, 11, 333, 11, 743, 11, 441, 11, 614, Apparatur og instrumenter, 1, 658, 1, 759, 1, 864, 1, 970, 1, 557, Bygninger mv. til FoU, 834, 784, 949, 593, 710, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 1,97, 1,98, 1,98, 1,92, 1,89, * Foreløbige tal., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på branchegruppe, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 265, Industri, 18, 531, 18, 848, 20, 835, 21, 110, 20, 978, Erhvervsservice, 5, 286, 5, 260, 5, 151, 5, 767, 5, 650, Finansiering og forsikring, 3, 872, 3, 970, 4, 096, 3, 982, 3, 991, Information og kommunikation, 5, 841, 5, 595, 4, 499, 3, 621, 3, 450, Handel, 1, 336, 1, 909, 1, 791, 1, 183, 1, 631, Andre brancher, 546, 704, 673, 645, 565, * Foreløbige tal., Udgifter til købt FoU fra danske og udenlandske leverandører, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, , mio. kr., Udgifter til købt FoU i alt, 15, 807, 15, 043, 17, 518, 16, 974, 17, 824, Købt FoU fra danske leverandører, 4, 788, 4, 667, 4, 638, 4, 513, 5, 962, Købt FoU fra udenlandske leverandører, 11, 019, 10, 373, 12, 880, 12, 461, 11, 862, * Foreløbige tal., Virksomhedernes FoU-aktiviteter, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, , pct., FoU-aktive virksomheder, 22, 19, 19, 18 , 18 , Virksomheder med egen FoU, 16, 15, 15, 13 , 13 , Virksomheder med købt FoU, 7, 6, 6, 5 , 5 , Virksomheder med egen FoU-afdeling, 12, 11, 11, 11 , 11 , Virksomheder, der har købt patenter mv., 5, 4, 4, 5 , 5 , Virksomheder, der har søgt patenter, 4, 3, 4, 4 , 4 , * Foreløbige tal., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2014, 17. november 2015 - Nr. 547, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2016, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20681

Nyt

NYT: Danskernes formue fortsætter med at stige

20. november 2015, I 2014 fortsatte de danske husholdningers finansielle nettoformue med at stige, hvilket den har gjort siden 2008. Stigningen skyldes, at den finansielle formue steg med 293 mia. kr., samtidigt med at nettolåneoptag (dvs. låneoptag minus afdrag på eksisterende lån) kun steg med 10 mia. kr. - hvilket er den mindste stigning siden statistikkens start i 1995. Den finansielle nettoformue steg i 2014 med 283 mia. kr., svarende til 11 pct. eller 50.000 kr. pr. dansker. Dermed var danskernes finansielle nettoformue i gennemsnit på 496.000 kr. ved udgangen af 2014. Stigningen i den finansielle nettoformue afspejler, at husholdningernes pensionsformuer steg, både som følge af stigende indbetalinger og som følge af kursreguleringer på de placerede midler. Den finansielle nettoformue består bl.a. af pensionsopsparing, aktier samt obligationer, fratrukket lån m.m., Danskerne og svenskerne har de største finansielle nettoformuer i Norden, I 2014 havde de svenske husholdninger en nettoformue på 573.000 danske kr. pr. person. Danmark kommer efter med en nettoformue på 496.000 kr. Både Finland og Norge ligger et godt stykke under dette - Finland med en finansiel nettoformue på 163.000 kr. pr. person og Norge med 142.000 kr. En af hovedårsagerne er, at pensionssystemerne er forskellige i de nordiske lande., Danskerne har den største beholdning af finansielle aktiver, De danske husholdninger havde ved udgangen af 2014 finansielle aktiver for 961.000 kr. pr. person, hvilket er 113.000 kr. mere end de svenske husholdninger, som ligger som nummer to. I Danmark og Norge har husholdningerne placeret den største del af de finansielle aktiver i pensionsopsparinger, i form af livsforsikringer eller i pensionskasser. Sveriges husholdninger har placeret størstedelen nogenlunde lige mellem pensionsopsparinger og aktier, mens husholdningerne i Finland havde den største andel placeret i aktier. , Danskernes store beholdning af finansielle aktiver modsvares til dels af vores beholdning af passiver, fx lån til bolig. De danske husholdninger havde finansielle passiver for 465.000 kr. pr. person ved udgangen af 2014, hvilket er 190.000 kr. mere end de svenske husholdninger, men 2.000 mindre end de norske husholdninger. De danske husholdningers store låneoptag er i høj grad påvirket af boligformuen og det danske realkreditsystem., Boligformuen udgør 57 pct. af den samlede nettoformue, Værdien af fx ejerbolig og bil indgår ikke i den finansielle formue, da de betragtes som ikke-finansielle aktiver. Lægges de ikke-finansielle aktiver til den finansielle formue, var de danske husholdningers samlede nettoformue på 6.455 mia. kr. ved udgangen af 2014. Formuen svarer til ca. tre gange BNP eller 1.144.000 kr. pr. person. Ud af den samlede nettoformue udgjorde bolig mv. 3.650 mia. kr. eller 57 pct. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed og er dermed ikke en del af de faste aktiver., Finansielle konti 2014 november-version, 20. november 2015 - Nr. 554, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20394

Nyt

NYT: Flere rejste ud med rutefly, færre med charter

25. november 2015, I tredje kvartal 2015 valgte 183.000 eller 6 pct. flere passagerer end i andet kvartal at rejse med et rutefly, når de skulle rejse udenrigs fra de danske lufthavne. Til sammenligning rejste 7.000 eller 2 pct. færre passagerer i samme periode med charterfly, når de skulle flyve udenrigs. Den nationale rutetrafik steg med 9.000 passagerer eller 2 pct. i tredje kvartal i forhold til andet kvartal. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Flere rejste fra Københavns Lufthavn i årets hidtil travleste kvartal, Københavns Lufthavn havde næsten 3,9 mio. passagerer i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 208.000 eller 6 pct. i faktiske tal i forhold til samme kvartal sidste år. Antallet af passagerer steg med 15.000 eller 3 pct. i Billund Lufthavn, mens Aalborg Lufthavn havde 12.000 eller 6 pct. flere passagerer. Aarhus Lufthavn havde 14.000 eller 24 pct. færre passagerer i tredje kvartal sammenlignet med tredje kvartal 2014. , Antallet af passagerer på udenrigsflyvninger, som rejste fra Københavns Lufthavn i juli, august eller september, steg sammenlagt med 218.000 eller 7 pct., mens Billund Lufthavn i samme periode havde 14.000 eller 5 pct. flere flyrejsende til udlandet. , Flere afrejsende i 12-månedersperioden, I de seneste 12 måneder havde de danske lufthavne 15,6 mio. passagerer. Det er 224.000 eller 5 pct. flere passagerer end i den foregående 12-månedersperiode. , Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt. 2015 - 3. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 890, 3, 795, 3, 796, 3, 933, 4, 105, 171, 4, National rutetrafik, 454, 434, 435, 438, 447, 9, 2, International rutetrafik, 3, 085, 3, 047, 3, 073, 3, 115, 3, 297, 183, 6, Charter- og taxitrafik, 328, 329, 328, 333, 326, -7, -2, Anm.: Underkategorierne summer ikke op til totalen, da hver serie sæsonkorrigeres for sig., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal, , 2014, 2015, Ændring, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 3. kvt. 2014 - 3. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., I alt, 4, 464, 3, 531, 3, 221, 4, 194, 4, 688, 224, 5, National, 477, 466, 419, 486, 469, -8, -2, International, 3, 988, 3, 065, 2, 803, 3, 707, 4, 219, 231, 6, Rutetrafik i alt, 3, 965, 3, 300, 2, 951, 3, 852, 4, 199, 233, 6, National, 453, 448, 399, 463, 446, -7, -2, International, 3, 512, 2, 852, 2, 552, 3, 389, 3, 753, 241, 7, Charter- og taxitrafik, 493, 228, 268, 336, 484, -9, -2, National, 20, 17, 19, 20, 20, 0, 0, International, 473, 211, 249, 316, 464, -10, -2, Anden trafik, 6, 3, 3, 6, 6, 0, -4, , , , , , , , , Afrejselufthavn, , , , , , , , København, 3, 652, 2, 966, 2, 696, 3, 462, 3, 860, 208, 6, National rutetrafik, 242, 236, 209, 246, 239, -3, -1, International rutetrafik, 3, 158, 2, 608, 2, 334, 3, 047, 3, 377, 218, 7, Charter- og taxitrafik mv., 251, 122, 152, 169, 244, -8, -3, Billund, 481, 284, 267, 403, 496, 15, 3, National rutetrafik, 28, 21, 19, 25, 30, 3, 10, International rutetrafik, 279, 189, 168, 261, 293, 14, 5, Charter- og taxitrafik mv., 174, 73, 80, 117, 173, -2, -1, Aalborg, 197, 159, 151, 194, 209, 12, 6, National rutetrafik, 105, 107, 95, 104, 99, -7, -7, International rutetrafik, 48, 37, 37, 58, 63, 15, 31, Charter- og taxitrafik mv., 44, 16, 19, 32, 48, 4, 9, Aarhus, 60, 47, 42, 51, 45, -14, -24, National rutetrafik, 26, 29, 25, 27, 22, -3, -13, International rutetrafik, 25, 16, 12, 19, 16, -9, -35, Charter- og taxitrafik mv., 9, 2, 5, 5, 7, -2, -24, Øvrige lufthavne, 75, 74, 67, 84, 78, 3, 4, National rutetrafik, 53, 56, 50, 61, 56, 3, 6, International rutetrafik, 2, 1, 1, 4, 4, 2, 99, Charter- og taxitrafik mv., 20, 17, 15, 19, 18, -2, -9, Luftfart 3. kvt. 2015, 25. november 2015 - Nr. 561, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Luftfart, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Statens Lufthavnsvæsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19975

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation