Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5591 - 5600 af 6496

NYT: Forbrugertilliden på niveau med oktober

Forbrugertillidsindikatoren, -9,3, november 2024, -0,4, fra oktober-november 2024, Se tabel, 21. november 2024, Forbrugertillidsindikatoren er i november minus 9,3, hvilket er omtrent samme niveau som sidste måned, hvor den var minus 8,9. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 7,0. Det næsten uændrede niveau for forbrugertilliden skyldes, at tilbagegangen i forbrugernes syn på Danmarks nuværende og fremtidige økonomiske situation bliver udlignet af fremgangen i forbrugernes syn på familiens fremtidige økonomiske situation samt købelysten. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Vurderingen af familiens økonomiske situation er fortsat negativ, Forbrugerne vurderer, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger på minus 10,1, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 6,8. Forbrugerne vurderer ligeledes, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger i november på minus 12,5, hvilket er et fald siden oktober hvor den lå på minus 9,8. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 7,7., Forbrugerne forventer, at familiens økonomi forbliver uændret det næste år, Forbrugerne forventer, at familiens egen økonomiske situation vil være nogenlunde uændret det næste år, da indikatoren i november har ramt 0,0. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 2,4. Forbrugerne forventer stadig, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger på minus 10,9, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 7,8., Forbrugerne holder fortsat igen med køb af større forbrugsgoder, Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger nu på minus 13,1, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 15,3., Forbrugerne forventer fortsat stigende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 13,7, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder er 8,7., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren, , 2021, 2022, 2023, 2024, , , , , Juni, Juli, Aug., Sep., Okt., Nov., , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, 0,3, -22,2, -15,6, -4,4, -5,4, -7,4, -6,8, -8,9, -9,3, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, 5,3, -17,8, -20,5, -5,9, -4,2, -7,2, -4,2, -8,9, -10,1, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , 11,9, -5,0, 2,0, 5,2, 4,1, 3,2, 2,9, -1,0, 0,0, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -12,1, -39,1, -25,8, -1,9, -5,0, -8,1, -8,8, -9,8, -12,5, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, 4,4, -17,1, -1,5, -1,8, -7,3, -8,9, -9,5, -8,5, -10,9, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -7,9, -32,1, -32,3, -17,5, -14,5, -16,2, -14,6, -16,1, -13,1, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , emnesiden Forbrugerforventninger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger, , 2021, 2022, 2023, 2024, , , , , Juni, Juli, Aug., Sep., Okt., Nov., , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, 1,2, 58,3, 44,8, 22,8, 25,9, 24,9, 29,1, 28,0, 27,4, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, 30,0, 25,0, -9,0, 10,5, 18,1, 16,7, 19,7, 21,0, 23,2, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, -6,5, 14,1, 15,2, 6,5, 7,0, 5,0, 9,5, 10,2, 13,7, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -0,1, -16,1, -11,4, -4,0, -4,5, -5,2, -5,6, -8,0, -3,7, Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation?, 56,6, 61,2, 62,8, 63,7, 66,0, 64,9, 64,2, 65,3, 67,2, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 41,5, 26,4, 25,6, 29,7, 27,1, 28,3, 25,7, 26,1, 30,1, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 35,0, 24,2, 21,4, 28,3, 26,4, 24,8, 26,3, 26,9, 25,3, 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 2, I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -9,3, november 2024, -0,4, fra oktober-november 2024, Se tabel, Forbrugerforventninger november 2024, 21. november 2024 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2024, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48536

Nyt

NYT: Fortsat flest ansatte i de store koncerner

25. september 2014, I 2012 var der 32.000 koncerner i Danmark, hvilket er 800 flere end i 2011. Koncernerne beskæftigede samlet 762.600 fuldtidsansatte personer, og det er en stigning på 10.400 personer i forhold til året før. De store koncerner med 100 eller flere fuldtidsansatte udgjorde 3 pct. af alle koncerner i 2012. Disse stod for 65 pct. af de fuldtidsansatte i samtlige koncerner, svarende til 495.900 fuldtidsansatte, hvilket er 6.300 flere end året før. Koncerner er grupper på mindst to virksomheder, der er knyttet sammen, ved at den ene ejer mindst 50 pct. eller har kontrollerende indflydelse på det andet firma., Små koncerner udgør flertallet, men en lille del af beskæftigelsen, Små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte udgjorde med 27.400 koncerner 86 pct. af alle koncerner i Danmark i 2012. Disse små koncerner beskæftigede 16 pct. af alle de fuldtidsansatte i koncerner, svarende til 118.600 fuldtidsansatte, hvilket er en stigning på 3.600 fuldtidsansatte i forhold til året før., Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen, , Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte, Fuldtidsansatte i koncernen, 2010, 2011, 2012, 2010, 2011, 2012, , antal, I alt, 31, 455, 31, 242, 32, 044, 760, 482, 752, 129, 762, 556, 0, 5, 311, 5, 289, 5, 232, -, -, -, 1, 4, 728, 4, 884, 5, 185, 4, 728, 4, 884, 5, 185, 2-9, 12, 689, 12, 535, 12, 987, 58, 547, 57, 386, 58, 984, 10-19, 4, 068, 3, 896, 4, 006, 55, 148, 52, 790, 54, 457, 20-49, 2, 815, 2, 736, 2, 734, 84, 640, 82, 413, 82, 444, 50-99, 887, 948, 950, 60, 611, 65, 089, 65, 609, 100-999, 867, 861, 853, 229, 382, 221, 387, 221, 753, 1.000 og derover, 90, 93, 97, 267, 426, 268, 180, 274, 124, Stadig flest mikrokoncerner bestående af to firmaer, Koncerner bestående af to firmaer (moder- og datterselskab) udgjorde med 21.300 koncerner 66 pct. af alle koncerner i 2012 og dominerede således fortsat billedet. Mikrokoncernerne beskæftigede 26 pct. af de fuldtidsansatte i alle koncerner, svarende til 194.500 personer, hvilket er et fald på 3.800 i forhold til året før. Der var 9.400 små koncerner (3-5 firmaer), svarende til 29 pct. Med en stigning på 12.800 fuldtidsansatte i forhold til året før stod de for 31 pct. af de fuldtidsansatte. De store koncerner (20 eller flere firmaer) omfattede 76 koncerner, svarende til 0,2 pct. af samtlige koncerner. De beskæftigede 14 pct. af de fuldtidsansatte. Størstedelen af alle fuldtidsansatte i koncerner, , 57, pct., var ansat i de mindste koncerner (2-5 firmaer)., Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter koncernstørrelse. 2012, Firmaer i koncernen, Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte, Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte, , antal, pct., I alt, 32, 044, 762, 556, 100, 100, 2, 21, 272, 194, 480, 66, 26, 3-5, 9, 422, 236, 543, 29, 31, 6-9, 975, 110, 176, 3, 14, 10-19, 299, 113, 106, 1, 15, 20-49, 72, 79, 868, 0, 10, 50 og derover, 4, 28, 383, 0, 4, Hver tredje koncern havde aktivitet i to eller flere firmaer i koncernen, I 10.600 koncerner, eller 33 pct. af alle koncerner, var der aktivitet i to eller flere firmaer i koncernen. Med en stigning på 4.600 fuldtidsansatte i forhold til året før beskæftigede disse koncerner 77 pct. af alle fuldtidsansatte i koncerner. Der var 2.900 mikrokoncerner med to firmaer, hvor der var aktivitet i begge, og de udgjorde 9 pct. af alle koncerner og havde 62.300 fuldtidsansatte., Antal koncerner med to eller flere aktive firmaer fordelt efter koncernstørrelse. 2012, Firmaer i koncernen, Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte, Koncerner, Samlet antal fuldtidsansatte, , antal, pct. af alle koncerner, I alt, 10, 597, 587, 627, 33, 77, 2, 2, 910, 62, 327, 9, 8, 3-5, 6, 447, 200, 445, 20, 26, 6-9, 887, 106, 794, 3, 14, 10-19, 277, 109, 810, 1, 14, 20-49, 72, 79, 868, 0, 10, 50 og derover, 4, 28, 383, 0, 4, Koncerner i Danmark 2012, 25. september 2014 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18712

Nyt

NYT: Danskernes nettoformue steg med 6 pct. i 2017

29. juni 2018, I 2017 steg husholdningernes samlede nettoformue med 6 pct., så den udgjorde 7.794 mia. kr. ved årets udgang. Det svarer til, at hver danskers nettoformue i gennemsnit steg 68.000 kr. til at udgøre 1.348.000 kr. Den finansielle nettoformue steg med 9 pct. i 2017 til 3.674 mia. kr. Samtidig er de faste aktiver, herunder boliger, steget med 3 pct. til 4.121 mia. kr. Væksten i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt positive kursændringer på værdipapirer og aktiver i pensionsformue. Nettoformuen beregnes ved at trække husholdningernes passiver (fx realkreditlån og andre lån) fra aktiverne (fx boliger, pensionsformuer og aktier). Den samlede nettoformue i 2017 er tre en halv gange så stor som BNP., Ejerboliger udgør en tredjedel af de samlede aktiver, Værdien af ejerboliger steg med 134 mia. kr. i forhold til 2016 og udgjorde 3.906 mia. kr. ved udgangen af 2017. Det svarer til 37 pct. af husholdningernes samlede aktiver på i alt 10.588 mia. kr. Udover ejerboliger indgår også værdien af biler, både og fly i de faste aktiver. I alt var markedsværdien af de faste aktiver 4.121 mia. kr., hvilket svarer til 713.000 kr. pr. dansker. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed, og den er dermed ikke en del af de faste aktiver., Store værdier i pensionsformuer, Danskernes pensionsformuer mv. i forsikringsselskaber og pensionskasser er fortsat det største aktiv i den finansielle del af husholdningernes nettoformue. I løbet af 2017 steg pensionsformuerne med 6 pct., så de i alt udgjorde 3.386 mia. kr., svarende til 32 pct. af husholdningernes samlede aktiver. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på 586.000 kr., Lånelystens niveau var uændret i 2017, Lånelystens samlede niveau i 2017 var på niveau med 2016. Til gengæld blev der optaget flere kortfristede lån ift. langfristede lån i 2017 sammenlignet med året før. I 2017 var nettolåneoptaget 53 mia. kr. svarende til 9.190 kr. pr. dansker. Ved udgangen af 2017 havde husholdningerne således et låneniveau på 2.727 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for knap 472.000 kr., Husholdningernes aktiver og passiver. 2017*, , Primo , balance, , Transak-, tioner, , Omvur-, deringer, , Andre, ændringer, , Ultimo, balance, , Andele , ultimo , 1995, Andele , ultimo, 2017*, , mia. kr., pct., Finansielle aktiver i alt, 6, 110, 147, 211, -, 6, 467, 100, 100, Indskud, 977, 34, 1, -, 1, 012, 24, 16, Aktier mv., 1, 848, 60, 74, -, 1, 982, 19, 31, Pension mv., 1, 3, 189, 60, 136, -, 3, 386, 43, 52, Øvrige aktiver, 95, -7, -1, -, 87, 14, 1, Finansielle passiver i alt, 2, 739, 117, 16, -78, 2, 793, 100, 100, Lån, 2, 669, 53, 16, -12, 2, 727, 87, 98, Øvrige passiver, 69, 64, 0, -66, 67, 13, 2, Finansiel nettoformue, 3, 371, -, -, -, 3, 674, , , Faste aktiver (Ejerbolig, bil, mv.), 2, 3, 986, -, -, -, 4, 121, , , Samlet nettoformue, 7, 358, -, -, -, 7, 794, , , *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond., 2, Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly. Statistikken for biler er ikke opdateret. Værdien for biler er derfor en gentagelse af det seneste opdaterede år, som er ultimo 2016., Finansielle konti 2017 juni-version, 29. juni 2018 - Nr. 263, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2018, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25462

Nyt

NYT: Værditilvæksten er stort set uændret

29. juni 2018, Firmaernes værditilvækst steg samlet med 3 pct. til 1.020 mia. kr. fra 2015 til 2016. Den største stigning var inden for , erhvervsservice, med 12 pct. til 169 mia. kr. og inden for , ejendomshandel og udlejning, med 10 pct. til 52 mia.kr. De eneste hovederhverv, hvor værditilvæksten faldt, var inden for , råstofindvinding, med 57 pct. til 14 mia. kr. og inden for , transport, med 11 pct. til 91 mia.kr. Værditilvækst er driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Tilvæksten udtrykker med andre ord den værdiskabelse, der finder sted i erhvervet., Værditilvækst pr. ansat faldt med 52 pct. i råstofindvinding, Værditilvæksten pr. ansat steg med 1 pct. i forhold til året før. De største stigninger var i , ejendomshandel og udlejning, og, erhvervsservice, med 7 pct., mens de største fald var inden for , råstofindvinding, med 52 pct. og , transport, med 12 pct. , Resultat før skat steg med 4 pct., Erhvervslivets resultat før selskabsskat steg med 12 mia. kr. i forhold til året før, hvilket udgør en stigning på 4 pct. Dermed er resultatet før selskabsskat på 325 mia. kr. Flere forhold ligger bag denne udvikling: Det ordinære resultat steg med 25 mia. kr. til 270 mia. kr., de finansielle nettoindtægter faldt fra 70 mia. kr. til 56 mia. kr., mens de ekstraordinære nettoindtægter steg fra minus 3 mia. kr. til minus 1 mia. kr. Den største absolutte stigning i resultatet før skat var inden for , industri og forsyningsvirksomhed, med 15 mia. kr., mens det største absolutte fald var inden for , transport, med 22 mia. kr. , Nettoinvesteringerne faldt med 1 pct., Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) faldt med 1 pct., svarende til 2 mia. kr. i forhold til året før. Det bringer nettoinvesteringerne ned på 162 mia. kr. De fleste investeringer fandt sted i , industri og forsyning, , hvor 41 pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens 18 pct. af de samlede investeringer kan henføres til, transport, ., Regnskabsstatistik, , Råstof-, indvin, ding, , Industri, og for-, syning, , Bygge, og , anlæg, , Handel, , Trans-, port, , Hotel, og, restau-, rant, , Informa, tion og, kommu-, nikation, , Ejen, doms-, handel , og udlej-, ning, Erhvervs-, service , mv., , I alt , 2016, , I alt , 2015, , , mia. kr., Driftsindtægter i alt, 34, 1, 033, 250, 1, 312, 382, 60, 178, 85, 344, 3, 678, 3, 623, , pct., Driftsindtægter i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, , , , , , , , , , , , , Vareforbrug mv., 16,1, 57,6, 56,7, 75,6, 28,1, 31,4, 28,9, 15,2, 30,4, 55,2, 55,5, Løn, pension mv., 6,9, 15,0, 24,9, 10,3, 15,3, 30,9, 30,0, 11,0, 33,7, 16,6, 16,1, Andre ordinære omkostninger, 88,1, 17,6, 11,7, 10,1, 55,0, 29,9, 32,6, 28,4, 24,8, 20,9, 21,6, , , , Ordinært resultat, -11,1, 9,8, 6,8, 4,0, 1,6, 7,8, 8,5, 45,4, 11,1, 7,3, 6,8, , , , Finansielle indtægter, netto, -30,6, 3,8, 0,2, 0,9, -0,5, -2,1, 0,0, -0,6, 5,3, 1,5, 1,9, Ekstraordinære indtægter, netto, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, -0,4, 0,5, 0,0, 0,6, 0,0, 0,0, -0,1, , , , Resultat før selskabsskat, -41,7, 13,6, 7,0, 4,9, 0,7, 6,2, 8,5, 45,4, 16,4, 8,8, 8,6, , mia. kr., Aktiver i alt, 488, 1, 625, 139, 766, 449, 52, 243, 755, 738, 5, 255, 5, 150, Investeringer, netto, 5, 67, 5, 17, 30, 2, 13, 9, 15, 162, 164, , pct., Værditilvækst, 41,7, 29,2, 33,3, 15,4, 23,8, 41,7, 46,2, 60,8, 49,1, 27,7, 27,4, Bruttoavance, 82,9, 41,5, 42,9, 23,7, 71,2, 68,0, 70,4, 82,6, 68,9, 43,8, 43,3, Soliditetsgrad, 47,3, 52,6, 34,1, 40,4, 28,3, 37,9, 47,4, 42,4, 56,1, 46,4, 46,5, Overskudsgrad, 1, -11,2, 9,5, 5,4, 3,9, 1,5, 5,9, 7,8, 44,2, 8,9, 6,6, 6,1, Egenkapitalens forrentning, 1, -5,1, 14,6, 25,5, 17,3, 2,0, 8,4, 9,4, 10,9, 10,2, 10,9, 10,7, Anm.: Eksklusive landbrug, fiskeri, havne mv., pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber og offentlig administration mv. , 1, Disse nøgletal er beregnet for selskaber, dvs. A/S, ApS, a.m.b.a. mv., Regnskabsstatistik for private byerhverv 2016, 29. juni 2018 - Nr. 264, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. september 2019, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser., Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27208

Nyt

NYT: Beskæftigelsen er steget i alle EU-lande

8. august 2018, I alle EU's medlemslande har der været fremgang i beskæftigelsen i løbet af 2017, og beskæftigelsesfrekvensen for EU som helhed er steget med 1,1 procentpoint fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Stigningen i Danmark var på samme niveau. Dermed havde vi i første kvartal 2018 fortsat EU's femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens, idet 74,4 pct. af de 15-64-årige i Danmark var i beskæftigelse. Både i Sverige og i Nederlandene var beskæftigelsesfrekvensen 76,2 pct., hvilket var det højeste niveau i EU. Grækenland havde fortsat EU's laveste beskæftigelsesfrekvens på 53,3 pct., Under halvdelen af de lavest uddannede i EU er beskæftigede, Der er stor forskel på de højest og de lavest uddannedes beskæftigelse i EU. Blot 45,1 pct. af personerne med grundskole som højest fuldførte uddannelse i EU var i beskæftigelse i første kvartal 2018. Personer med en videregående uddannelse havde næsten dobbelt så høj beskæftigelsesfrekvens, idet 84,4 pct. af denne gruppe var i beskæftigelse. Danmark havde sammen med Malta den fjerdehøjeste beskæftigelsesfrekvens for grundskoleuddannede. Den lå på 54,6 pct. Det er 10,3 procentpoint højere end Sverige, 17,0 procentpoint højere end Finland og 7,0 procentpoint højere end Tyskland - lande som vi normalt sammenligner os med. Storbritannien havde med 61,0 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens for grundskoleuddannede., Kun få af Østeuropas lavest uddannede er beskæftigede, Beskæftigelsesfrekvenserne for de lavest uddannede var generelt lave i de østeuropæiske lande, hvor kun hver fjerde til hver femte var i beskæftigelse i første kvartal 2018. Samtidig var forskellene i beskæftigelsesfrekvens mellem højest og lavest uddannede generelt store i Østeuropa. Mest udtalt var forskellen i Litauen, hvor blot 19,7 pct. af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse var i beskæftigelse. Landet havde således den laveste beskæftigelsesfrekvens for denne gruppe. Til gengæld havde landet med 90,2 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens for gruppen med videregående uddannelse., Beskæftigelsesfrekvens for højest og lavest uddannede i EU, 15-64-årige. 1. kvt. 2018, , Videregående uddannelse, Grundskoleuddannelse, Forskel , , pct., procentpoint, EU , 84,4, 45,1, 39,3, Litauen, 90,2, 19,7, 70,5, Polen, 87,2, 22,7, 64,5, Tjekkiet, 85,5, 25,3, 60,2, Slovakiet, 79,5, 21,2, 58,3, Kroatien, 79,9, 23,1, 56,8, Letland, 88,6, 32,5, 56,1, Slovenien, 87,3, 33,4, 53,9, Bulgarien, 85,2, 32,1, 53,1, Belgien, 83,6, 34,3, 49,3, Irland, 85,1, 36,4, 48,7, Finland, 86,0, 37,6, 48,4, Rumænien, 88,3, 40,1, 48,2, Ungarn, 85,4, 38,4, 47,0, Frankrig, 83,1, 38,9, 44,2, Sverige, 88,1, 44,3, 43,8, Tyskland, 88,5, 47,6, 40,9, Luxembourg, 84,1, 43,8, 40,3, Estland, 84,7, 45,7, 39,0, Cypern, 79,9, 41,1, 38,8, Østrig, 84,2, 47,5, 36,7, Italien, 78,6, 42,6, 36,0, Grækenland, 72,2, 38,2, 34,0, Malta, 87,8, 54,6, 33,2, Danmark, 85,8, 54,6, 31,2, Spanien, 79,7, 49,7, 30,0, Nederlandene, 88,3, 59,2, 29,1, Portugal, 85,9, 60,5, 25,4, Storbritannien, 85,3, 61,0, 24,3, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2018, 8. august 2018 - Nr. 300, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25564

Nyt

NYT: Ledigheden steg med 2.700 i december

31. januar 2023, Fra november til december steg antallet af ledige med 2.700 til 80.800 personer, svarende til 2,7 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Hermed ligger ledigheden på det højeste niveau siden november 2021. Stigningen i december skyldtes 1.600 flere ikke-aktiverede ledige og 1.100 flere aktiverede ledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Markant stigning i antallet af ledige dagpengemodtagere, Fra november til december steg antallet af ledige dagpengemodtagere med 2.400, fordelt på 1.800 flere nettoledige og 500 flere aktiverede ledige. Samtidig steg antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere med 300 personer, fordelt på 200 færre nettoledige og 500 flere aktiverede ledige., Lidt færre ledige ukrainere under særloven, I december faldt antallet af ledige ukrainske flygtninge, der via særloven modtog kontanthjælp i form af selvforsørgelses-, hjemsendelses- og overgangsydelse, med 300 til 5.500 (ikke sæsonkorrigeret)., Ledighedsprocenten steg for næsten alle aldersgrupper, Fra november til december var ledighedsprocenten uændret for de 16-24-årige, mens den steg med 0,1 procentpoint for alle de øvrige aldersgrupper. , Ledighedsprocenten steg mest på Bornholm og i Nordjylland, Fra november til december steg ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint på Bornholm og i Nordjylland. I samme periode lå ledighedsprocenten uændret i Østsjælland, mens den steg med 0,1 procentpoint i de resterende otte landsdele. Herefter var Nordsjælland fortsat landsdelen med den laveste ledighed, mens Byen København fortsat havde landets højeste ledighedsprocent i december. , Revisioner ved denne offentliggørelse, De sæsonkorrigerede ledighedstal for september, oktober og november 2022 er i forbindelse med denne offentliggørelse opjusteret med hhv. 400, 200 og 800. Disse revisioner skyldes først og fremmest sæsonkorrektionen ved inddragelse af de nye ledighedsindberetninger for december og kun i mindre grad opdateringer af indberetningsmaterialet for september, oktober og november., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret, , Ledige, Ledighedsprocent, 1, , 2022, 2022, , Sep., Okt., Nov., Dec., Sep., Okt., Nov., Dec., , 1.000 personer, pct., Ledige, 76,3, 76,3, 78,1, 80,8, 2,6, 2,6, 2,7, 2,7, Nettoledige, 66,2, 66,1, 67,8, 69,4, 2,3, 2,2, 2,3, 2,4, Dagpengemodtagere, 54,8, 54,8, 56,7, 58,5, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 11,5, 11,3, 11,1, 10,9, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 10,0, 10,2, 10,3, 11,4, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 6,4, 6,3, 6,3, 6,8, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,7, 3,9, 4,1, 4,6, •, •, •, •, Mænd, 35,9, 36,3, 37,1, 38,3, 2,4, 2,4, 2,4, 2,5, Kvinder, 40,4, 40,0, 41,1, 42,5, 2,8, 2,8, 2,9, 3,0, 16-24 år, 4,8, 4,9, 5,1, 5,2, 1,1, 1,2, 1,2, 1,2, 25-29 år, 14,5, 14,2, 14,6, 15,1, 4,6, 4,5, 4,6, 4,7, 30-39 år, 22,7, 22,9, 23,3, 24,0, 3,8, 3,8, 3,9, 4,0, 40-49 år, 13,7, 13,7, 14,0, 14,4, 2,2, 2,2, 2,2, 2,3, 50-59 år, 12,9, 13,0, 13,3, 13,8, 1,9, 1,9, 2,0, 2,1, 60-66 år, 2, 7,7, 7,7, 7,9, 8,3, 2,6, 2,6, 2,7, 2,8, Heraf 65-66-årige, 3, 1,6, 1,6, 1,7, 1,5, •, •, •, •, Byen København, 15,3, 15,1, 15,3, 15,6, 3,3, 3,3, 3,3, 3,4, Københavns omegn, 7,6, 7,5, 7,6, 7,8, 2,7, 2,7, 2,7, 2,8, Nordsjælland, 4,3, 4,2, 4,3, 4,4, 1,9, 1,9, 1,9, 2,0, Bornholm, 0,4, 0,4, 0,4, 0,4, 2,2, 2,3, 2,4, 2,6, Østsjælland, 2,8, 2,8, 2,8, 2,9, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, Vest- og Sydsjælland, 7,2, 7,2, 7,3, 7,5, 2,6, 2,6, 2,6, 2,7, Fyn, 6,7, 6,8, 6,9, 7,2, 2,8, 2,8, 2,9, 3,0, Sydjylland, 7,4, 7,5, 7,9, 8,2, 2,1, 2,1, 2,2, 2,3, Østjylland, 12,1, 12,1, 12,5, 13,1, 2,6, 2,6, 2,7, 2,8, Vestjylland, 4,0, 4,1, 4,4, 4,6, 1,9, 2,0, 2,1, 2,2, Nordjylland, 8,5, 8,5, 8,8, 9,1, 3,0, 3,0, 3,0, 3,2, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes altid i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke, der pt. refererer til ultimo november 2021. , 2, Fra januar 2019 til og med december 2022 er der potentielt set gradvist flere der kan indgå i denne gruppe pga. den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen. , 3, Den separate opgørelse for 65-66-årige er ikke sæsonkorrigeret men er vist for at give en indikation af betydningen af den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen for den samlede ledighedsudvikling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Arbejdsløsheden (md.) december 2022, 31. januar 2023 - Nr. 30, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (md.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39802

Nyt

NYT: Flere industrivirksomheder mangler ordrer

Industri, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -16, januar 2023, Ændring +1 point, december - januar, Se tabel, Bygge og anlæg, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -15, januar 2023, Ændring 0 point, december - januar, Se tabel, 24. januar 2023, Efter en længere periode med fremgang og en produktionskapacitet, der blev vurderet utilstrækkelig, er der nu en overvægt af virksomheder i industrien, der melder, at deres produktionskapacitet er mere end tilstrækkelig. Det skal ses i sammenhæng med både ordreindgangen og ordrebeholdningen, der også har været faldende siden den seneste top i andet kvartal 2022. Som det ses nedenfor, er der nu en overvægt af virksomheder, der melder, at den ordreindgang, de har oplevet de seneste tre måneder, har været faldende. Samme tendens ses i forventningerne for de kommende tre måneder, der også har været faldende over en lang periode, men stiger i første kvartal 2023. Stigningen er dog ikke nok til at forlade det negative niveau, der viser en overvægt af forventninger om yderligere fald. Foreløbig holder produktionsniveauet sig højt, hvilket også ses i de seneste tal for , Industriens produktion og omsætning, her: , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:6, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/baro1, og , baro2, Erhvervslivets udfordringer som følge af invasionen i Ukraine aftager, I konjunkturbarometrene spørger vi for tiden virksomhederne om, i hvor høj grad de er påvirket af invasionen i Ukraine, stigende priser, problemer med leverancer af energi og varer samt deres risiko for afvikling. I denne måned viser tallene, at udfordringerne aftager over hele linjen. Der er således færre virksomheder, der er meget påvirket af stigende priser og forsyningsproblemer eller er i risiko for afvikling. Alle resultaterne kan findes i , dataark (xlsx), for januar, ., Produktionsbegrænsninger, I industrien falder andelen af virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft fortsat fra 21 pct. i fjerde kvartal 2022 til 17 pct. i første kvartal 2023. Det gælder også andelen, der melder om mangel på materialer, hvor faldet er fra 41 pct. til 32 pct. i samme periode. Det dækker dog over en stor spredning mellem de forskellige dele af industrien, hvor det fx er 73 pct. af virksomhederne i maskinindustrien, der melder om mangel på materialer, mens det kun er hhv. 4 og 6 pct. for den kemiske industri og medicinalindustrien. Udviklingen i produktionsbegrænsninger for bygge og anlæg og serviceerhverv i alt er flad på månedsbasis. , De sammensatte konjunkturindikatorer er uændrede, Udviklingen i de sæsonkorrigerede konjunkturindikatorer i januar viser en marginal stigning for detailhandlen, serviceerhvervene og industrien. Det skyldes for alle tres vedkomne øgede forventninger til den fremtidige omsætning eller produktion sammenlignet med december. , Tillidsindikatorerne stiger, Erhvervstillidsindikatoren,, der sammenvejer industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel, stiger fra 85,7 i december til 87,0 i januar. , Tillidsindikatoren,, der også inkluderer , Forbrugerforventninger, og således mere bredt belyser økonomien, stiger fra 75,4 i december til 78,0 i januar. Her skinner gårsdagens stigning i forbrugerforventningerne igennem, så spændet mellem de to indikatorer mindskes lidt, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:23, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Find flere konjunkturbarometertal, I tabellen herunder er tal for tillidsindikatorerne, de sammensatte konjunkturindikatorer og deres komponenter. I , Statistikbanken, findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Temasiden , Et overblik over dansk økonomi, giver desuden et aktuelt billede af tilstanden i dansk økonomi for en række udvalgte indikatorer. , Tillidsindikatorer og sammensatte konjunkturindikatorer og komponenter, Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk) , og brudkorrigerede tal med (bk)., 2022, 2023, , Jan., Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Tillid, Tillidsindikator (bk, sk), 105,4, 88,2, 79,3, 71,7, 76,5, 75,4, 78,0, , Erhvervstillidsindikator (bk, sk), 108,0, 98,9, 92,3, 86,4, 88,0, 85,7, 87,0, Industri, Sammensat (bk, sk), -1, -2, -10, -16, -15, -17, -16, , Produktionsforventning (sk), 8, -1, -8, -15, -10, -14, -11, , Ordrebeholdning (bk), -12, -5, -14, -21, -21, -25, -23, , Færdigvarelagre (bk), -1, 1, 8, 12, 13, 11, 13, Bygge og anlæg, Sammensat (bk, sk), 0, -16, -19, -17, -16, -15, -15, , Beskæftigelsesforventning (sk), 12, -12, -13, -14, -13, -11, -10, , Ordrebeholdning (bk, sk), -12, -19, -25, -20, -19, -19, -20, Serviceerhverv, Sammensat (sk), 9, 4, 1, -2, -1, -3, -2, , Faktisk omsætning (sk), 9, 4, 1, -1, -2, -4, -6, , Forventet omsætning (sk), 15, 7, 4, 0, 4, 2, 6, , Faktisk forretningssituation, 4, 1, -3, -4, -4, -7, -7, Detailhandel, Sammensat (bk, sk), 2, -27, -25, -34, -36, -34, -32, , Faktisk omsætning (sk), -2, -37, -37, -42, -49, -47, -49, , Forventet omsætning (sk), 6, -11, -12, -29, -24, -21, -12, Lagerbeholdning (bk, sk), -2, 32, 26, 32, 34, 35, 34, Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer med enheden 'nettotal' er beregnet som simpelt gennemsnit af to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede, vælges disse. Tillidsindikatoren (inkl. forbrugertillid) og Erhvervstillidsindikatoren er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, Industri, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -16, januar 2023, Ændring +1 point, december - januar, Se tabel, Bygge og anlæg, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -15, januar 2023, Ændring 0 point, december - januar, Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene januar 2023, 24. januar 2023 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. februar 2023, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40009

Nyt

NYT: Industriproduktionen faldt i oktober

7. december 2016, Den samlede industriproduktion ekskl. medicinalindustri faldt 10,3 pct. i oktober efter en stigning på 7,2 pct. i september og et fald på 2,9 pct. i august. Produktionen i august-oktober var 2,2 pct. lavere end i maj-juli korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. Trenden for den samlede industriproduktion ekskl. medicinalindustri er faldende gennem 2016. Fra oktober 2015 til oktober 2016 var der en produktionsnedgang på 6,4 pct. i faktiske tal., Medicinalindustrien tilbage på niveau i oktober, Produktionsindekset for medicinalindustrien var i oktober tilbage på det niveau, som sås i juli og august før nedgangen i september. Nedgangen skyldtes et fald i den bogførte omsætning som følge af organisatoriske ændringer i branchegruppen (se Nyt nr. 463). Den markante stigning fra september til oktober i netop denne branchegruppe førte til en produktionsfremgang på 3,6 pct. i oktober for den samlede industri som helhed efter et fald på 7 pct. i september., Produktionsfald i oktober trukket af maskinindustri, Produktionsfaldet for den samlede industri ekskl. medicinalindustri var især påvirket af tilbagegang i branchegruppen , maskinindustri,, hvor produktionen faldt 41,4 pct. i oktober efter en stigning på 14 pct. i september. Faldet i oktober skyldtes især en produktionsnedgang i , fremstilling af motorer, vindmøller og pumper, , som er en del af branchegruppen , maskinindustri, . I august-oktober var produktionen 6,6 pct. lavere end i maj-juli. , Tilsvarende fald i industriens omsætning ekskl. medicinalindustri, I oktober faldt omsætningen for den samlede industri ekskl. medicinalindustri 9,3 pct. Denne tilbagegang er fordelt med et fald på 12,7 pct. i eksportomsætningen og 3,4 pct. i hjemmemarkedsomsætningen. I modsætning til udviklingen for produktionsindekset sås en omsætningsfremgang på 1,1 pct. i perioden fra maj-juli til august-oktober for industri ekskl. medicinalindustri. , Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt med 1,8 pct. i august og 7 pct. i september. I forhold til sidste offentliggørelse er udviklingen i produktionen uændret i august og opjusteret med 1,2 procentpoint for september. Produktionsindekset for industri ekskl. medicinalindustri er opjusteret med 1,2 procentpoint for september., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Oktober 2016, , , Investerings-, godeindustri, , Mellemprodukt-, industri, , Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Aug. , - okt. , Okt. , Aug. , - okt. , Okt. , Aug. , - okt. , Okt. , Aug. , - okt. , Okt. , Aug. , - okt. , Okt. , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -3,2, -23,6, -1,2, -1,6, -2,2, 0,2, -7,2, 44,8, -4,7, 3,6, Omsætning, 2, I alt, 3,1, -21,8, -2,8, -2,5, -2,4, -1,0, -4,5, 26,3, -0,8, -0,9, , Eksport, 3,0, -26,1, -1,6, -3,8, -3,5, -3,1, -6,0, 40,8, -1,0, 0,3, , Hjemme, 3,4, -9,7, -4,0, -1,0, -1,2, 1,1, -0,7, -0,9, -0,4, -3,1, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 30,3, , 29,0, , 3,7, , 36,5, , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010., Industriens produktion, sæsonkorrigeret, , 2016, Branche, Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Aug.-okt./, maj-juli, Okt./, sept., , indeks 2010 = 100, ændring i pct., Industri, 120,5, 119,5, 121,2, 119,0, 110,7, 114,7, -4,7, 3,6, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 100,1, 98,5, 98,8, 98,3, 99,1, 100,4, 0,1, 1,3, Tekstil- og læderindustri, 80,8, 82,3, 94,3, 82,1, 84,9, 84,3, -2,4, -0,7, Træ- og papirindustri, trykkerier, 85,9, 89,3, 88,1, 82,8, 91,4, 83,9, -2,0, -8,2, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 122,2, 122,4, 134,2, 122,3, 134,9, 130,1, 2,2, -3,6, Medicinalindustri, 142,2, 138,8, 154,2, 160,4, 43,6, 155,5, -17,4, 256,7, Plast-, glas- og betonindustri, 97,9, 103,6, 103,4, 94,8, 100,3, 98,8, -3,6, -1,5, Metalindustri, 112,6, 110,5, 110,9, 105,6, 115,9, 107,3, -1,6, -7,4, Elektronikindustri, 121,2, 121,2, 110,2, 109,3, 120,3, 112,8, -2,9, -6,2, Fremstilling af elektrisk udstyr, 126,9, 115,8, 116,7, 112,5, 112,6, 113,4, -5,8, 0,7, Maskinindustri, 133,7, 137,6, 127,0, 132,4, 151,0, 88,5, -6,6, -41,4, Transportmiddelindustri, 99,5, 98,9, 108,9, 95,4, 95,8, 96,9, -6,2, 1,1, Møbler og anden industri mv., 154,9, 145,4, 154,8, 146,2, 149,7, 163,1, 0,9, 9,0, Investeringsgodeindustri, 126,5, 125,1, 123,6, 122,8, 136,3, 104,1, -3,2, -23,6, Mellemproduktindustri, 114,0, 113,5, 116,0, 108,4, 116,5, 114,6, -1,2, -1,6, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 87,3, 89,4, 92,4, 84,8, 89,1, 89,3, -2,2, 0,2, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 124,6, 122,0, 127,7, 129,3, 89,0, 128,9, -7,2, 44,8, Industri ekskl. medicinalindustri, 117,2, 116,6, 116,2, 112,8, 120,9, 108,5, -2,2, -10,3, Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper, 118,9, 117,4, 121,5, 116,9, 105,4, 120,2, -4,3, 14,0, Industriens produktion og omsætning oktober 2016, 7. december 2016 - Nr. 515, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21868

Nyt

NYT: Ledige søger job i kortere tid

23. november 2022, Andelen af ledige, som har søgt arbejde i to måneder eller mindre, er steget. I tredje kvartal 2022 udgjorde den 62,8 pct. af samtlige ledige, mens den i tredje kvartal 2018 udgjorde 49,1 pct. Gruppen af ledige, som har søgt arbejde i over to år, er samtidig blevet mindre og udgør nu kun 4,6 pct. af de ledige i modsætning til 8,9 pct. i tredje kvartal 2018., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, baseret på AKU-ledighed, Den lavere søgeperiode afspejles også i lav langtidsledighed, I tredje kvartal var den samlede AKU-ledighed på 149.000. Heraf havde 93.000 søgt arbejde i under to måneder, 35.000 havde søgt arbejde i 3-12 måneder, 14.000 havde søgt arbejde i 13-24 måneder, og 7.000 personer havde søgt arbejde i over to år. Især antallet af ledige, der har været jobsøgende i over to år, er faldet markant og er på sit laveste niveau siden 2009. Dette afspejles også i den registerbaserede langtidsledighed, som kan findes i Statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/AULK04, . De ledige, der beskrives i denne Nyt, er AKU-ledige, som dækker over samtlige personer uden arbejde, som søger arbejde og er klar til at tage et job. Se mere i , kilder og metoder, nedenfor., Aldersgruppen 35-44 år har længere jobsøgningsperioder, De 35-44-årige var i tredje kvartal med 34 pct. den aldersgruppe, hvor flest havde søgt arbejde i mere end et år. Især var der med 26,4 pct. en relativt stor andel af aldersgruppen, som havde været jobsøgende i 13-24 måneder. Dette interval er præget af personer, som trådte ind i ledighed i perioden, hvor COVID-19 var på sit højeste. Personer mellem 15 og 24 år har generelt været jobsøgende i kort tid. Gruppen er præget af mange studerende, som især i tredje kvartal begynder at søge og stå til rådighed for arbejde - både efter og ved siden af deres studie. Kigges der på forskellen mellem kønnene, har ledige kvinder generelt tendens til at have søgt i kortere tid end mænd - især intervallet 13-24 måneder er mere fremtrædende blandt mændene., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Stadigt flere træder ind i arbejdsstyrken, Siden 2014 er erhvervsfrekvensen (andelen af befolkningen, der enten er beskæftigede eller ledige) steget fra 76 pct. af de 15-74-årige til nu næsten 81 pct. Igennem stort set hele perioden har stigningen været trukket af stigende beskæftigelse, men i tredje kvartal er stigningen i arbejdsstyrken fordelt ligeligt på øget beskæftigelse og ledighed. Det er især den del af de ledige, som ikke modtager dagpenge og kontanthjælp, der forårsager den stigende ledighed. I tredje kvartal er den sæsonkorrigerede AKU-ledighed således steget fra 4,2 pct. til 4,6 pct. af arbejdsstyrken., Ledighed, beskæftigelse og arbejdsstyrke, sæsonkorrigeret, , 3. kvt. 2021, 2. kvt. 2022, 3. kvt. 2022, Ændring, 2. kvt. - 3. kvt., 2022, , 1.000 personer, Beskæftigede, 2, 852, 2, 868, 2, 882, 14, AKU-ledige, 131, 127, 138, 11, Uden for arbejdsstyrken, 741, 732, 723, -9, , Pct., Beskæftigelsesfrekvens, 76,6, 77,0, 77,0, 0,0, AKU-ledighedsprocent, 4,4, 4,2, 4,6, 0,4, Erhvervsfrekvens, 80,1, 80,4, 80,7, 0,3, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2022, 23. november 2022 - Nr. 392, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2023, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40159

Nyt

NYT: Tegn på stigende ledighed i oktober

Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +400 personer, 11. november 2022, Ledighedsindikatoren viser stigning i ledigheden på 400 personer fra september til oktober. Stigningen kommer efter fald i ledigheden i august og september på hhv. 1.700 og 1.800. Tallene er sæsonkorrigerede. Ledighedsindikatoren offentliggøres ca. 20 dage inden den officielle ledighedsstatistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, vedr. udvikling i bruttoledige frem til og med september, mens den forventede udvikling for oktober er resultatet fra ledighedsindikatoren., Både flere på dagpenge og kontanthjælp i oktober, Den samlede ledighedsstigning i oktober skyldes, at der kom 300 flere ledige på dagpenge og 100 flere ledige på kontanthjælp. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, vedr. udvikling i kontanthjælps- og dagpengeledige frem til og med september, mens den forventede udvikling for oktober er resultatet fra ledighedsindikatoren., Danmarks Statistiks ledighedsindikator, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgrænsningsmæssigt identisk med den officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Beregningen er imidlertid baseret på et datagrundlag, der for dagpengemodtagere er mindre komplet og for kontanthjælpsmodtagere beregnet på en anden kilde end den officielle ledighedsstatistik. Ledighedsindikatoren offentliggøres 10-12 dage inde i den efterfølgende måned, hvilket er ca. 20 dage inden den officielle ledighedsstatistik., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Justering af metoden til opgørelse af udviklingen, Fra og med denne offentliggørelse af ledighedsindikatoren beregnes den seneste udvikling ud fra et genberegnet, sæsonkorrigeret ledighedsniveau for måneden før. Dette er en justering i forhold til den forrige offentliggørelse, hvor udviklingen blev set i forhold til det senest offentliggjorte tal i statistikbanktabellen AUS07. Den justerede metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved formidlingen af den officielle månedlige bruttoledighedsstatistik., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal vurderes til at være ± 1.000 personer, . Der er i forhold til den , efterfølgende officielle ledighedsstatistik for samme måned, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den officielle ledighedsstatistik, der udgives ca. 20 dage senere, opgøres som summen af 48 underliggende og sæsonkorrigerede delserier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +400 personer, Ledighedsindikator oktober 2022, 11. november 2022 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2022, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49392

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation