Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5511 - 5520 af 6499

NYT: Forbrugertilliden falder lidt

Forbrugertillidsindikatoren, -5,2, Februar 2021, -1,1, Fra januar til februar 2021, Se tabel, 18. februar 2021, Forbrugertilliden for februar måned ligger på minus 5,2, og er dermed faldet lidt i forhold til januar måned, hvor den lå på minus 4,1. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er på minus 5,7. Det lille fald i forbrugertilliden skyldes forbrugernes vurdering af Danmarks nuværende økonomiske situation, samt deres forventninger til Danmarks økonomiske situation om et år. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på dens nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Familiens økonomi vurderes fortsat som bedre end sidste år, Familiernes egen økonomiske situation i dag vurderes fortsat som bedre end for et år siden. Indikatoren ligger på 6,0 i februar og er dermed højere end gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er 4,4. Forbrugerne vurderer fortsat, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger på minus 33,9, den laveste siden maj, hvor den lå på minus 36,2. Indikatoren er også lavere end gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er minus 31,2., Tilliden til Danmarks økonomiske situation falder kraftigt, Forbrugerne forventer fortsat, at familiernes økonomiske situation vil være bedre om et år end i dag. Indikatoren ligger på 12,8 i februar og er derved lidt højere end gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er 11,7. Forbrugerne forventer fortsat, at Danmarks økonomiske situation om et år er dårligere end i dag. Indikatoren er faldet kraftigt i forhold til januar og ligger nu på minus 5,2. Indikatoren ligger dog tæt på gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er på minus 5,9. , Forbrugerne vurderer, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren er steget i forhold til januar og ligger nu på minus 5,7. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 7,6. , Forbrugerne forventer en mindre stigning i arbejdsløsheden, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år. Indikatoren ligger på 6,9. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 14,9. Dvs. at forbrugerne forventer en stigning i arbejdsløsheden om et år, dog markant mindre end de har gjorde i gennemsnittet for det seneste halve år., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren, , 2018, 2019, 2020, 2020, 2021, , , , , Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, 7,4, 3,8, -4,1, -7,4, -6,2, -7,6, -3,8, -4,1, -5,2, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, 6,3, 7,6, 4,7, 2,4, 3,1, 4,6, 4,4, 5,6, 6,0, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , 13,7, 12,7, 10,9, 10,9, 12,0, 10,6, 11,1, 12,6, 12,8, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, 15,2, 7,1, -20,9, -33,7, -31,5, -28,9, -28,5, -30,7, -33,9, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, 8,2, -1,5, -6,1, -3,5, -7,8, -16,1, -2,1, -0,9, -5,2, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -6,3, -7,1, -9,1, -13,1, -7,0, -8,4, -4,1, -7,2, -5,7, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme. Læs mere på , www.dst.dk/fti, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger, , 2018, 2019, 2020, 2020, 2021, , , , , Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, -5,9, -7,7, -12,8, -11,8, -13,8, -13,5, -14,4, -18,9, -19,2, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, 24,3, 24,6, 21,9, 21,2, 21,3, 21,8, 24,2, 18,9, 24,6, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, -9,1, 0,8, 14,7, 14,8, 21,3, 28,2, 6,9, 11,5, 6,9, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -3,1, -2,8, -5,8, -6,7, -4,1, -4,6, -3,5, -3,4, -0,2, Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation?, 59,2, 58,0, 58,5, 59,6, 57,2, 61,6, 57,2, 55,3, 58,3, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 29,1, 33,0, 35,6, 37,6, 34,3, 38,8, 41,1, 39,7, 44,0, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 27,7, 28,9, 30,8, 29,2, 30,9, 34,8, 31,6, 35,6, 36,6, Anm. 1: Se noten under første tabel. , 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar. , 2, I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar. , 3, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -5,2, Februar 2021, -1,1, Fra januar til februar 2021, Se tabel, Forbrugerforventninger februar 2021, 18. februar 2021 - Nr. 51, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31684

Nyt

NYT: Lønmodtagerbeskæftigelsen faldt i december

22. februar 2021, I december faldt antallet af lønmodtagere efter seks måneder med stigende beskæftigelse. Efter sæsonkorrektion var der 3.000 færre lønmodtagere i december, svarende til et fald på 0,1 pct. sammenlignet med november. Faldet i lønmodtagerbeskæftigelsen skal ses i sammenhæng med, at myndighederne i december iværksatte nye betydelige nedlukninger af samfundets aktiviteter for at bremse udbredelsen af COVID-19, se afsnittet , Særlige forhold, . Lønmodtagerbeskæftigelsen var i december 25.900 personer lavere end i februar, umiddelbart før den første store nedlukning. Det svarer til, at der var 0,9 pct. færre lønmodtagere i december, end der var i februar., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Størst fald i , hoteller og restauranter, Branchen , hoteller og restauranter, havde et stort fald i antallet af lønmodtagere fra november til december på 5.400 personer. Faldet svarer til 5,2 pct. og skal ses i sammenhæng med, at branchen var kraftigt påvirket af begrænsninger i åbningstider og forsamlingers størrelse samt lukning for servering i restauranter i løbet af december. I december var der 22.000 færre lønmodtagere i , hoteller og restauranter, sammenlignet med februar 2020. , Stigning i , sundhed og socialvæsen, Lønmodtagerbeskæftigelsen i branchen , sundhed og socialvæsen, steg i december med 2.900 personer sammenlignet med november, svarende til en stigning på 0,5 pct. I alt beskæftigede branchen 13.400 flere lønmodtagere end i februar 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2020, , Februar, November*, December*, , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 801, 318, 2, 778, 330, 2, 775, 377, -0,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 42, 579, 41, 862, 41, 489, -0,9, Råstofindvinding, 4, 466, 4, 092, 4, 059, -0,8, Industri, 310, 161, 304, 671, 305, 560, 0,3, Energiforsyning, 11, 179, 11, 652, 11, 665, 0,1, Vandforsyning og renovation, 11, 894, 12, 118, 12, 169, 0,4, Bygge og anlæg, 169, 154, 172, 165, 172, 829, 0,4, Handel, 436, 638, 435, 775, 435, 824, 0,0, Transport, 142, 127, 135, 588, 134, 729, -0,6, Hoteller og restauranter, 120, 896, 104, 311, 98, 938, -5,2, Information og kommunikation, 111, 896, 112, 432, 112, 691, 0,2, Finansiering og forsikring, 83, 993, 84, 227, 84, 253, 0,0, Ejendomshandel og udlejning, 41, 376, 41, 497, 41, 124, -0,9, Videnservice, 153, 932, 152, 753, 153, 387, 0,4, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 155, 767, 151, 748, 151, 957, 0,1, Offentlig administration, forsvar og politi, 148, 657, 153, 076, 154, 222, 0,7, Undervisning, 224, 634, 222, 747, 221, 439, -0,6, Sundhed og socialvæsen, 510, 670, 521, 216, 524, 071, 0,5, Kultur og fritid, 57, 637, 53, 663, 52, 220, -2,7, Andre serviceydelser mv., 63, 204, 62, 291, 61, 750, -0,9, Uoplyst aktivitet, 459, 448, 1, 002, .., *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2020, , Februar, November*, December*, , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 801, 318, 2, 778, 330, 2, 775, 377, -0,1, Offentlig forvaltning og service, 834, 847, 846, 136, 848, 466, 0,3, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 966, 012, 1, 931, 746, 1, 925, 910, -0,3, Uoplyst sektor, 459, 448, 1, 002, .., *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed i tallene på grund af COVID-19, Arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen har været kraftigt påvirket siden marts 2020 som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der er blevet sat i værk. De ekstraordinære forhold betyder, at den månedlige opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen har været behæftet med større usikkerhed end sædvanligt. Usikkerheden hænger sammen med, at nogle ansatte særligt i perioderne med omfattende nedlukninger har længere perioder end sædvanligt med fravær uden løn. Dette bliver der metodemæssigt kompenseret for ved i sådanne perioder at justere grænserne for, hvor lange fraværsperioder der medtages. Usikkerheden er større, jo mere omfattende nedlukningen er., Ny ferielov påvirker fuldtidsbeskæftigelsen, I forbindelse med denne udgivelse offentliggøres også foreløbige kvartalstal for antal personer med lønmodtagerjob og for lønmodtagerjob omregnet til fuld tid på grundlag af betalte timer. Som følge af den nye ferielov har nyansatte funktionærer siden september 2020 ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. Derfor fratrækkes i mindre omfang end tidligere løntimer, når nyansatte funktionærer afholder ferie. Det giver et højere antal betalte løntimer og dermed et højere antal fuldtidsbeskæftigede. Således medvirker den nye ferielov til, at fuldtidsbeskæftigelsen stiger fra tredje til fjerde kvartal 2020., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) december 2020, 22. februar 2021 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31520

Nyt

NYT: Moderat BNP vækst i fjerde kvartal

BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,6 %, 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, 15. februar 2021, BNP-indikatoren peger på en stigning i det sæsonkorrigerede reale BNP på 0,6 pct. i fjerde kvartal 2020 sammenlignet med tredje kvartal. Væksten trækkes især op af en fremgang i industriens produktion. Det skal sammenholdes med, at dansk økonomi igen blev ramt af en delvis nedlukning i december. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning i beskæftigelsen på 0,3 pct. i fjerde kvartal. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig bl.a. som følge af en udsættelse af , Firmaernes køb og salg for december 2020, . Se mere nedenfor og under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Ekstraordinær usikkerhed i beregningen af serviceerhverv, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg december 2020, , som var planlagt til offentliggørelse 12. februar, og som er én af hovedkilderne til BNP-indikatoren, er blevet udsat til 24. februar, se mere på , emnesiden, for, Firmaernes køb og salg, . Opgørelsen af udviklingen inden for de markedsmæssige tjenesteerhverv er derfor mere usikker end normalt, idet det kun har været muligt at anvende en foreløbig intern version af , Firmaernes køb og salg, for december måned, ., Derfor er der i denne version lagt mere vægt på andre indikatorer end normalt. Disse er bl.a. , Detailomsætningsindeks, et, og kreditkortdata, som kan findes i , eksperimentel statistik, ., Tidligt skøn over årsvæksten for 2020, Med offentliggørelsen af BNP-indikatoren for fjerde kvartal kan et tidligt skøn for væksten for hele året 2020 beregnes til minus 3,7 pct. BNP-indikatoren giver alene et bud på BNP-væksten for fjerde kvartal. Reviderede oplysninger for årets første tre kvartaler af 2020 bliver først indarbejdet i næste version af nationalregnskabet, der udkommer 26. februar 2020. , Dansk økonomi i internationalt perspektiv, BNP-indikatorens moderate stigning i fjerde kvartal står i kontrast til et faldende BNP for EU som helhed på 0,5 pct. I USA voksede BNP derimod med 1,0 pct. i fjerde kvartal. Årsvæksten for det danske BNP skønnes på nuværende tidspunkt til minus 3,7 pct. Årsvæksten i EU og USA var på hhv. minus 6,4 pct. og minus 2,3 pct. Nye tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres 16. februar kl. 11., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring Covid-19 pandemien: , •, Firmaernes køb og salg for december 2020, , der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, blev ikke offentliggjort som planlagt 12. februar. Derfor er der kun anvendt en intern leverance for december måned i kombination med de seneste offentliggjorte tal for oktober og november. Se evt. mere i afsnittet , Øget usikkerhed i beregningen af serviceerhverv, ., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukninger, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , Offentlige forvaltning og service, for fjerde kvartal 2020 er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Generelt om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, og, beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, (pdf)., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,6 %, 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, BNP-indikator 4. kvt. 2020, 15. februar 2021 - Nr. 47, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. maj 2021, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31817

Nyt

NYT: Overordnet fald i AKU-ledigheden

21. november 2018, I tredje kvartal 2018 var AKU-ledigheden på 4,9 pct. blandt de 15-64-årige. Siden første kvartal 2017 har AKU-ledigheden overordnet set været faldende, og i løbet af det seneste år er AKU-ledigheden faldet med 1 procentpoint. Det viser sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU)., Personer med videregående uddannelser har lavest AKU-ledighed, Personer med videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse havde i tredje kvartal 2018 den laveste AKU-ledighedsprocent med 3,9 pct. Til sammenligning havde personer med en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse en AKU-ledighed på 4,2 pct. Gruppen med grundskole som højest fuldførte uddannelse havde den højeste AKU-ledighedsprocent på 7,7 pct., AKU-ledighedsprocent fordelt på uddannelse, 15-64-årige, , ikke-sæsonkorrigerede tal. 3. kvt. 2018, Højest fuldførte uddannelsesniveau, Ledighedsprocent , , pct., Videregående uddannelser, 3,9, Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse, 4,2, Grundskole , 7,7, Meget lille forskel på mænds og kvinders ledighed, I tredje kvartal 2018 havde de 15-64-årige mænd en AKU-ledighedsprocent på 4,9 pct., mens den for kvinder lå på 5,1 pct. Mænd havde dog en højere ledighed end kvinder blandt de 15-24-årige. For denne gruppe var ledighedsprocenten på 11,7 pct., mens kvinder i samme aldersgruppe havde en ledighedsprocent på 10,3 pct. For den næstyngste aldersgruppe, de 25-34-årige, var situationen omvendt. Mænd i denne gruppe havde en ledighedsprocent på 6,4 pct. mens kvindernes var 7,7 pct. , AKU-ledighedsprocent fordelt på alder og køn, 15-64-årige, , ikke-sæsonkorrigerede tal. 3. kvt. 2018, , Mænd, Kvinder, Forskel, , pct., procentpoint, I alt , 4,9, 5,1, 0,2, 15-24 år, 11,7, 10,3, -1,4, 25-34 år, 6,4, 7,7, 1,3, 35-44 år, 2,7, 3,6, 0,9, 45-54 år, 2,6, 2,4, -0,2, 55-64 år, 3,2, 3,0, -0,2, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2018, 21. november 2018 - Nr. 435, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26719

Nyt

NYT: Teknisk videnskab er det største forskningsområde

14. november 2018, Mere end halvdelen (54 pct.) af erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) gik til forskning i teknisk videnskab og herunder især elektronik, elektroteknik og kommunikation, som bl.a. omfatter forskning i elektroniske kredsløb. Til sammenligning udgjorde teknisk videnskab 17 pct. af den offentlige sektors udgifter til FoU. Sundhedsvidenskab er med 28 pct. det næststørste forskningsområde for erhvervslivet, hvoraf medicinsk bioteknologi udgjorde størstedelen med 22 pct. af de samlede udgifter i 2017. I den offentlige sektor udgjorde sundhedsvidenskab det største forskningsområde (35 pct.). Egen FoU er den FoU, der udføres internt i virksomheden i modsætning til købt FoU., Erhvervslivet og det offentlige prioriterer forskningsområder forskelligt, Fagområderne samfundsvidenskab, humaniora samt jordbrugs- og veterinærvidenskab spiller med tilsammen 3 pct. en meget lille rolle i erhvervslivets FoU. Derimod står de tre fagområder tilsammen for mere end en fjerdedel (27 pct.) af den offentlige sektors forskningsindsats. , Stabile udgifter til FoU, Erhvervslivets udgifter til FoU er med 42,9 mia. kr. stort set uændrede fra 2016 til 2017. Fra 2010 til 2014 var udgiftsniveauet næsten uændret målt i faste priser, men steg fra 2014 til 2016 med 5,6 mia.kr. Samlet set er niveauet for FoU-udgifterne i 2017 12 pct. højere end i 2010. , Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder stod for 24,0 mia. kr. (56 pct.) af det danske erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2017. Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 6,8 mia. kr. (16 pct.), fulgt af , finansiering og forsikring, med udgifter på 5,2 mia. kr. (12 pct.)., Lønudgifterne udgør størstedelen af FoU-udgifterne, Lønomkostningerne udgør den største del af udgifterne til FoU - nemlig 27,1 mia. kr. eller 63 pct. Andre driftsudgifter udgør 13,2 mia. kr. eller 31 pct. Investeringsudgifter udgør 6 pct. af de samlede udgifter til FoU, heraf udgør apparater og udstyr de 4 pct., Udgifter til FoU fordelt på udgiftstype, , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017*, , mio. kr., løbende priser, FoU-udgifter i alt, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 42, 892, Lønudgifter, 22, 409, 22, 487, 22, 304, 22, 746, 24, 460, 26, 076, 27, 066, Andre driftsudgifter, 11, 333, 11, 744, 11, 441, 11, 801, 11, 799, 12, 595, 13, 175, Apparatur og instrumenter, 1, 760, 1, 865, 1, 970, 1, 560, 1, 875, 1, 915, 1, 857, Bygninger mv. til FoU, 784, 948, 593, 709, 1, 354, 1, 831, 794, , mio. kr., faste 2017-priser, FoU-udgifter i alt , 38, 841, 38, 736, 37, 631, 37, 765, 40, 332, 43, 017, 42, 892, * Foreløbige tal., FoU-udgifter fordelt på fag, , Natur-, videnskab, , Teknisk , videnskab, , Sundheds-, videnskab, , Jordbrugs-, og veterinær-, videnskab, Samfunds-, videnskab, , Humaniora, , I alt, , , mio. kr., I alt, 10, 989, 27, 337, 20, 095, 1, 714, 3, 892, 1, 936, 65, 973, Erhvervslivet 2017*, 6, 198, 23, 375, 12, 121, 511, 423, 264, 42, 892, Den offentlige sektor 2016*, 4, 801, 3, 962, 7, 974, 1, 203, 3, 469, 1, 672, 23, 081, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2017, 14. november 2018 - Nr. 426, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2020, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31431

Nyt

NYT: Stabil ressourceproduktivitet

14. december 2018, Ressourceproduktiviteten har været stabil og ligget mellem 14.000 og 15.000 kr. pr. ton siden 2013. Ressourceproduktiviteten udtrykker, hvor meget værdi (opgjort som BNP) der skabes pr. ton materialer, vi bruger. I perioden fra 1993 til 2017 er ressourceproduktiviteten steget med 35 pct. fra 10.800 kr. pr. ton til 14.500 kr. pr. ton med maksimum i 2010 (15.500 kr. pr. ton). Udsvingene kan især forklares ved aktiviteter inden for bygge og anlæg. De år, hvor ressourceproduktiviteten falder, er sammenfaldende med de år, hvor der er høj aktivitet inden for bygge og anlæg. Det skyldes, at bygge- og anlægsbranchen har et stort forbrug af tunge råvarer og materialer., En indikator for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, Ressourceproduktiviteten er en af indikatorerne for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling: , Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion., Her opgøres den dog omvendt som indenlandsk materialeanvendelse pr. BNP. Se mere på , www.dst.dk/SDG, ., Indenlandsk materialeanvendelse, Den indenlandske materialeanvendelse (DMC) pr. indbygger var 24,3 ton i 2017. I perioden 1993 til 2017 har den svinget mellem 21,0 og 29,5 ton DMC pr. indbygger. Den indenlandske materialeanvendelse opgøres som vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af de varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. DMC er en indikator for den samlede mængde materialer, der i perioden er tilgået økonomien, og som stadig er på det geografiske område. , Ikke-metalliske mineraler og produkter udgjorde 50 pct. af den indenlandske materialeanvendelse i 2017, heraf udgjorde sand og grus 88 pct. Biomasse og fossil energi udgjorde hhv. 30 pct. og 19 pct. , Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2017, , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5., , mio. ton, I alt, 116,5, 67,0, 183,5, 44,1, 139,5, Biomasse, 38,4, 16,9, 55,3, 13,0, 42,3, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0,0, 6,0, 6,0, 5,3, 0,7, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, 67,4, 10,1, 77,6, 8,1, 69,4, Fossil energi og produkter heraf, 10,7, 29,4, 40,0, 13,4, 26,7, Andre produkter, 0,0, 3,5, 3,5, 2,6, 0,9, Affald til endelig anvendelse og deponering, 0,0, 1,1, 1,1, 1,7, -0,5, Materialestrømmene i 2017 er specificeret i tabellen. Den indenlandske anvendelse af ikke-metalliske mineraler og produkter samt biomasse er næsten udelukkende baseret på dansk ressourceindvinding, mens forbruget af fossil energi svarer til den importerede mængde., Materialestrømsregnskab 2017, 14. december 2018 - Nr. 482, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2019, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29304

Nyt

NYT: Fortsat høj industriproduktion trods fald i marts

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -2,3 % , februar 2023 til marts 2023, Se tabel, 8. maj 2023, Ændret 08. maj 2023 kl. 09:30, Fejl i månedsangivelse i tabel 1: Feb. - mar. rettet til Jan. - mar., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Industriens samlede produktion faldt 2,3 pct. i marts. Produktionen kan svinge en del på månedsbasis, og set over hele første kvartal 2023 er produktionen steget med 3,3 pct. i forhold til det foregående kvartal. Faldet i produktionen i marts var trukket af , medicinalindustrien, . Ses der bort fra denne branche, steg industriens produktion med 1,6 pct. i marts. , Industriens produktion og omsætning, er første pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi, som er baseret på indberetninger om virksomhedernes faktiske aktiviteter. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. I forhold til marts 2022 er produktionsindekset steget med 9,7 pct. i ikke-sæsonkorrigerede tal., Medicinalindustriens produktion faldt i marts, Industriens største branche, , medicinalindustrien,, havde et fald i produktionen i marts på 7,8 pct. Med en vægt i det samlede produktionsindeks på 20,1 pct. var det hovedårsagen til faldet i den samlede produktion. Faldet i branchen kommer dog efter en stor stigning i februar. Set over hele første kvartal 2023 er produktionen i branchen således steget med 15,9 pct. i forhold til det foregående kvartal. Udover produktionsfaldet i denne branche i marts, var der fald af mindre karakter og betydning i yderligere tre brancher., Stigende produktion i otte af industriens brancher, Der var stigende produktion i otte af industriens brancher i marts. Den procentvis største stigning i produktionen var i , transportmiddelindustri, med en stigning på 12,4 pct. Set over hele første kvartal 2023 havde branchen et fald på 16,9 pct. i forhold til foregående kvartal. Det var dog branchen , elektronikindustri, , der med en stigning på 8,8 pct. og en vægt i det samlede indeks på 6,0 pct., som havde det største positive bidrag. Set over første kvartal 2023 steg produktionen i denne branche med 0,7 pct. i forhold til sidste kvartal af 2022. Ud over de nævnte brancher var der stigning i produktionen i yderligere seks brancher. Samlet set var stigningerne dog ikke store nok til at modvirke faldet i det samlede produktionsindeks., Stigende omsætning i marts, Industriens samlede omsætning steg med 1,2 pct. fra februar til marts, men lå i første kvartal 2023 0,8 pct. under omsætningen i det foregående kvartal. I marts steg omsætningen 3,5 pct. på eksportmarkedet og faldt 2,9 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres produktion eller lægger varerne på lager. Produktionen beregnes ved at tage månedsomsætningen og lagerbevægelser, som herefter bliver deflateret med producentprisindekset. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Marts 2023, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Jan., -, mar., Mar., , Jan., -, mar., Mar., , Jan., -, mar., Mar., , Jan., -, mar., Mar., , Jan., -, mar., Mar., , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -4,7, 3,1, -2,1, 2,0, -11,8, 2,1, 9,2, -5,1, 3,3, -2,3, Omsætning, 2, I alt, -2,3, 0,7, -3,5, -2,3, -10,5, -1,3, 3,8, 3,2, -0,8, 1,2, , Eksport, -1,6, 3,9, -3,4, -0,3, -12,6, -0,4, 5,7, 2,8, 1,5, 3,5, , Hjemme, -3,9, -6,9, -3,6, -4,1, -8,3, -2,2, -1,3, 4,2, -4,8, -2,9, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 27,2, , 26,7, , 3,1, , 42,1, , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2015, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt 8,9 pct. i januar og steg 5,1 pct. i februar. Dermed er udviklingen i produktionen opjusteret med 1,1 procentpoint i januar og med 1,4 procentpoint i februar i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er der med denne offentliggørelse indarbejdet den årlige brancherevision, som særligt kan påvirke underbrancherne., Øvrige indikatorer for eksport, Import og eksport af varer og tjenester, udarbejder også statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. , Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en større og større del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for marts bliver offentliggjort d. 9. maj, . , Desuden har Danmarks Statistik et tema på dst.dk, der giver , et overblik over dansk økonomi, , der bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Marts 2023, , , 2022, 2023, Okt.-dec./, jan.-mar., Feb./, mar., , Vægte, 1, Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., , , , , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 141,6, 144,9, 167,1, 152,2, 160,0, 156,3, 3,3, -2,3, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 112,8, 107,1, 110,4, 108,6, 108,1, 108,7, -1,5, 0,6, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 119,4, 119,7, 117,0, 113,9, 117,3, 111,9, -3,7, -4,6, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 87,1, 84,2, 82,1, 88,4, 81,7, 82,4, -0,4, 0,9, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 150,6, 137,1, 144,4, 134,1, 133,7, 138,8, -5,9, 3,8, Medicinalindustri, 20,1, 231,8, 235,4, 346,7, 296,4, 336,5, 310,4, 15,9, -7,8, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 108,5, 104,5, 99,6, 104,2, 99,7, 98,6, -3,2, -1,1, Metalindustri, 8,7, 103,3, 111,0, 113,6, 106,9, 106,5, 107,1, -2,3, 0,6, Elektronikindustri, 6,0, 118,5, 126,9, 144,0, 137,0, 122,2, 133,0, 0,7, 8,8, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 108,9, 130,1, 103,0, 132,7, 134,1, 123,4, 14,1, -8,0, Maskinindustri, 14,0, 100,8, 118,4, 116,0, 108,6, 110,0, 111,4, -1,6, 1,3, Transportmiddelindustri, 1,5, 99,5, 120,3, 109,0, 92,2, 85,2, 95,8, -16,9, 12,4, Møbler og anden industri mv., 13,0, 159,1, 159,1, 154,5, 131,8, 140,5, 144,6, -11,8, 2,9, , , , , , , , , , , Investeringsgodeindustri, 27,2, 114,1, 132,1, 129,9, 117,0, 118,9, 122,6, -4,7, 3,1, Mellemproduktindustri, 26,7, 116,6, 115,1, 117,1, 114,0, 112,6, 114,8, -2,1, 2,0, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 107,2, 104,3, 105,8, 90,5, 93,7, 95,7, -11,8, 2,1, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 179,1, 176,5, 230,7, 205,3, 223,2, 211,9, 9,2, -5,1, , , , , , , , , , , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 119,0, 122,1, 121,8, 116,0, 115,6, 117,5, -3,8, 1,6, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 93,7, 146,9, 147,6, 171,2, 155,9, 164,6, 160,2, 3,2, -2,7, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -2,3 % , februar 2023 til marts 2023, Se tabel, Industriens produktion og omsætning marts 2023, 8. maj 2023 - Nr. 157, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45200

Nyt

NYT: Markant stigning i erhvervslivets overskud i 2021

3. maj 2023, Erhvervslivets resultat før selskabsskat steg med 231 mia. kr. i 2021 i forhold til året før. Det er en stigning på 55 pct., og det er bemærkelsesværdigt, at 10 virksomheder tilsammen stod for over halvdelen af stigningen. Den høje koncentration kan også ses i den branchemæssige opdeling, hvor de største stigninger i resultatet før skat var inden for , transport, med 79 mia. kr. og , Erhvervsservice mv., med 50 mia. kr. Det samlede resultat før selskabsskat var på 655 mia. kr., heraf steg det ordinære resultat med 166 mia. kr. til 476 mia. kr., mens de finansielle nettoindtægter steg med 65 mia. kr. til 179 mia. kr., Kilde: , www.dst.dk/stattabel/1547, Egenkapitalens forrentning steg i alle hovederhverv, I alle hovederhverv steg egenkapitalens forrentning (dvs. resultatet efter selskabsskat som andel af egenkapitalen) i 2021 i forhold til 2020. Samlet steg forrentningen fra 12 pct. til 17 pct., den var størst i , transport, (40,3 pct.), , råstofindvinding, (, 25,8, pct.) og, bygge og anlæg, (2, 1,6, pct.). Egenkapitalens forrentning var mindst i , hotel og restaurant, (2,8 pct.) og , information og kommunikation, (7,6 pct.)., Værditilvæksten steg også, Firmaernes værditilvækst steg samlet med 19 pct. til, 1.407, mia. kr. fra 2020 til 2021. Værditilvækst er driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester, også her var der stigninger i alle hovederhverv. Både resultat og værditilvækst kan i enkelte år og brancher påvirkes kraftigt af enkeltstående og ekstraordinære indtægter. Det gjaldt fx i 2018, hvor et stort frasalg inden for , råstofindvinding, havde stor indvirkning på tallene. I 2021 var der inden for , erhvervsservice, en del af væksten, der skyldes enkeltstående omstruktureringer i større koncerner. , Nettoinvesteringerne steg med 19 pct., Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) steg med 19 pct., svarende til 33 mia. kr. i forhold til året før. Det bragte nettoinvesteringerne op på 209 mia. kr. De fleste investeringer fandt sted i , industri og forsyning, , hvor 38 pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens 16 pct. af de samlede investeringer kan henføres til , erhvervsservice mv, ., Regnskabsstatistik for de private byerhverv, , Rå, stof-, ind-, vin-, ding, , Indu-, stri, og for-, syning, , Bygge, og , anlæg, , Han-, del, , Trans-, port, , Hotel, og, restau-, rant, , Infor-, mation , og, kom-, muni-, kation, Ejen, doms-, handel , og , udlej-, ning, Er-, hvervs-, service, mv., , I alt , 2021, , I alt , 2020, , , mia. kr., Driftsindtægter i alt, 23, 1, 644, 339, 1, 655, 593, 64, 228, 166, 438, 5, 151, 4, 248, , pct., Driftsindtægter i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, , , , , , , , , , , , , Vareforbrug mv., 25,2, 66,1, 54,8, 75,0, 32,1, 24,3, 33,7, 13,2, 28,7, 57,2, 55,4, Løn, pension mv., 15,7, 11,0, 24,5, 9,8, 9,9, 34,8, 29,4, 8,7, 35,1, 14,5, 16,4, Andre ordinære omkostninger, 34,4, 15,3, 14,3, 10,1, 43,0, 36,2, 30,0, 22,4, 27,7, 19,0, 20,8, , , , Ordinært resultat, 24,7, 7,7, 6,4, 5,1, 15,0, 4,7, 6,9, 55,8, 8,6, 9,2, 7,3, , , , Finansielle indtægter, netto, 11,3, 1,4, 0,6, 1,1, 0,9, -0,8, 2,1, 7,0, 25,9, 3,5, 2,7, , , , , , , , , , , , , Resultat før selskabsskat, 36,1, 9,0, 7,1, 6,2, 15,9, 3,9, 8,9, 62,7, 34,4, 12,7, 10,0, , mia. kr., Aktiver i alt, 68, 2, 054, 238, 1, 015, 678, 70, 374, 1, 331, 1, 703, 7, 530, 6, 750, Investeringer, netto, 8, 79, 8, 18, 32, 2, 22, 7, 33, 209, 176, , pct., Værditilvækst, 57,1, 22,1, 32,5, 16,1, 33,5, 43,1, 45,1, 68,4, 47,9, 27,3, 27,7, Bruttoavance, 72,1, 32,9, 44,0, 23,9, 67,1, 72,4, 64,8, 77,3, 69,9, 40,7, 42,4, Soliditetsgrad, 48,9, 41,9, 34,7, 39,8, 43,8, 33,7, 49,0, 46,1, 57,2, 46,1, 45,6, Overskudsgrad, 1, 24,9, 7,6, 5,6, 5,0, 17,4, 2,9, 5,4, 58,4, 5,7, 9,0, 6,8, Egenkapitalens forrentning, 1, 25,8, 15,8, 21,6, 21,5, 40,3, 2,8, 7,6, 14,6, 13,7, 17,3, 11,8, Anm.: Ekskl. landbrug, fiskeri, havne mv., pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber og offentlig administration mv. , 1, Disse nøgletal er beregnet for selskaber, dvs. A/S, ApS, a.m.b.a. mv., Kilde: , www.dst.dk/stattabel/1547, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2021, 3. maj 2023 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser., Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45711

Nyt

NYT: Nationalt transportarbejde giver vækst

Godstransport, Sæsonkorrigeret, 3,8 mia. tonkm , 4. kvt. 2022, +2 %, fra 3. kvt.2022 til 4. kvt. 2022, Se tabel, 21. marts 2023, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler steg 2 pct. i fjerde kvartal 2022 sammenlignet med kvartalet før og endte på 3,8 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er det nationale transportarbejde, der trækker væksten med en stigning på 3 pct., mens det internationale transportarbejde er faldet 6 pct. Faldet i det internationale transportarbejde skyldes udelukkende et fald i kørslen fra Danmark til udlandet på 12 pct., mens kørsel fra udlandet til Danmark er steget 10 pct. og den øvrige kørsel med danske lastbiler i udlandet, dvs. tredjelandskørsel og cabotage er steget 20 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, 2022 endte med et nedgang i de danske lastbilers samlede transportarbejde, Det samlede transportarbejde er faldet 1 pct. i 2022 sammenlignet med året før. Der har været fald i både det nationale transportarbejde på 1 pct. og det internationale transportarbejde på 4 pct. I 2022 udgjorde nationalt transportarbejde 84 pct. af de danske lastbilers samlede transportarbejde, mens 16 pct. var international. Langt hovedparten af det internationale transportarbejde, nemlig 11 pct. var transport fra Danmark til udlandet., 0-1 årige lastbilers andel af national transportarbejde faldet under COVID-19, De 0-1 årige lastbilers andel af det samlede nationale transportarbejde er faldet fra omkring 30 pct. af det samlede nationale transportarbejde i perioden 2014-2019 til 23 pct. i 2021 med en mindre stigning igen i 2022 til 27 pct. af transportarbejdet., Når vi ser længere tilbage i statistikken, finder vi tilsvarende et niveau op til finanskrisen, hvor 0-1 årige lastbiler udførte omkring 30 pct. af det nationale transportarbejde. Under finanskrisen var bundniveauet dog endnu lavere end situationen i 2021 med kun 14 pct. af transportarbejdet udført af de yngste lastbiler. I årene efter finanskrisen steg de yngste lastbilers andel atter til omkring 30 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nvg1, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2021, 2022, Ændring, , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 4. kvt. 2022, ift. 3. kvt. 2022, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 874, 3, 915, 3, 810, 3, 765, 3, 932, 3, 665, 3, 753, 3, 817, 64, 1,7, National kørsel, 3, 314, 3, 257, 3, 146, 3, 150, 3, 231, 3, 128, 3, 151, 3, 250, 99, 3,1, Vognmandskørsel, 2, 777, 2, 759, 2, 787, 2, 699, 2, 648, 2, 709, 2, 727, 2, 794, 67, 2,5, Firmakørsel, 536, 498, 359, 451, 583, 420, 424, 456, 32, 7,6, International kørsel, 561, 658, 664, 615, 701, 537, 602, 567, -35, -5,8, Fra Danmark til udlandet, 401, 429, 468, 441, 434, 340, 447, 391, -55, -12,3, Fra udlandet til Danmark, 99, 148, 153, 133, 169, 146, 110, 121, 11, 10,1, Øvrig kørsel, 1, 60, 81, 43, 40, 98, 50, 46, 55, 9, 20,1, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 44,0, 45,6, 40,0, 42,2, 43,5, 41,4, 45,9, 44,2, -1,7, -3,7, National kørsel, 43,0, 44,6, 39,0, 41,3, 42,4, 40,6, 45,0, 43,2, -1,8, -4,0, Vognmandskørsel, 35,5, 36,0, 33,1, 32,7, 34,4, 33,3, 36,9, 35,5, -1,4, -3,7, Firmakørsel, 7,5, 8,6, 5,9, 8,6, 8,0, 7,3, 8,1, 7,6, -0,4, -5,4, International kørsel, 0,9, 1,0, 1,0, 0,9, 1,1, 0,9, 0,9, 1,0, 0,1, 12,7, Fra Danmark til udlandet, 0,6, 0,6, 0,6, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, 0,6, 0,1, 13,3, Fra udlandet til Danmark, 0,2, 0,3, 0,3, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, 0,3, 0,0, 13,8, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,1, 0,2, 0,0, 8,5, , mio. km, , Kørte km i alt, 373, 379, 375, 375, 382, 372, 371, 370, 0, -0,1, National kørsel, 333, 333, 332, 329, 329, 331, 326, 328, 2, 0,6, Vognmandskørsel, 276, 274, 277, 270, 266, 270, 266, 267, 1, 0,3, Firmakørsel, 58, 60, 54, 59, 64, 61, 60, 61, 1, 1,9, International kørsel, 40, 46, 43, 46, 52, 42, 44, 42, -2, -5,6, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 3,8 mia. tonkm , 4. kvt. 2022, +2 %, fra 3. kvt.2022 til 4. kvt. 2022, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 4. kvt. 2022, 21. marts 2023 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46157

Nyt

NYT: Danske idrætspræstationer ved VM i 2019

2. marts 2020, De danske præstationer i de sommerolympiske discipliner i 2019 har resulteret i 23 top-8-placeringer. Disse stod for 29 pct. af det samlede antal nordiske placeringer i de sommerolympiske discipliner. 12 af disse var desuden podiepladser, dvs. guld, sølv eller bronzemedaljer. Sverige overgik i 2019, som det eneste nordiske land, Danmark i de sommerolympiske discipliner, hvor de havde 34 top-8-placeringer heriblandt 17 podiepladser. I de vinterolympiske discipliner var det til gengæld Norge, der lå suverænt i den nordiske top med 77 top-8-placeringer, svarende til 58 pct. af det samlede antal placeringer i Norden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres01, ., Top-8-placeringer i Norden i OL-discipliner, , Sommer-OL-discipliner, , Vinter-OL-discipliner, , 2016, 2017, 2018, 2019, , 2016, 2017, 2018, 2019, , antal, Danmark, 28, 25, 30, 23, , 3, 1, 1, 1, Finland, 4, 5, 6, 5, , 22, 20, 20, 15, Island, 2, -, -, -, , -, -, -, -, Norge, 8, 13, 14, 18, , 63, 62, 79, 77, Sverige, 30, 24, 27, 34, , 30, 33, 36, 40, Anm.: I OL-år (fx 2016 for sommer-OL og 2018 for vinter-OL) viser tabellen resultaterne fra de Olympiske Lege. I de øvrige år er resultaterne fra verdensmesterskaber i de aktuelle OL-discipliner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres01, ., Ny statistik om de danske idrætspræstationer, En ny statistik vedrørende danske eliteidrætspræstationer sammenligner de danske resultater internationalt med øvrige nationer. Sammenligningen sker med udgangspunkt i de officielle olympiske discipliner et givent år. Præstationerne opgøres både i antallet af medaljer og ud fra de otte bedste placeringer inden for en disciplin (top-8). Top-8 giver et bredere sammenligningsgrundlag og er dermed et mere robust mål, når nationernes præstationer sammenlignes, specielt for små lande der vinder få medaljer. Når der et givent år ikke afholdes OL, anvendes landenes præstationer ved VM i den pågældende OL-disciplin. , Danmark topper Norden i medaljer pr. indbygger i sommerdiciplinerne, Set i forhold til indbyggertallet ligger Danmark klart i toppen blandt de nordiske lande. Det gælder både, hvis man ser på antallet af guldmedaljer, alle medaljer ("podiepladser") og top-8-placeringer inden for sommer-OL-disciplinerne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres02, ., Danmark vandt en halv guldmedalje pr. mio. indbyggere, Danmark vandt ved verdensmesterskaberne 2019 i sommerolympiske discipliner 0,5 guldmedaljer pr. mio. indbygger. Norge var andenbedst i Norden med 0,19 guldmedaljer. Danmark vandt desuden 2,1 podiepladser og knap 4 top-8-placeringer pr. mio. indbyggere. Her var Sverige med 1,7 podiepladser samt 3,4 top-8-placeringer næstbedst. USA, som i 2019 var det land, der vandt flest medaljer og top-8-placeringer, havde til sammenligning 0,7 top-8-placeringer pr. mio. indbygger. , Danmark i top-10 blandt de mindre nationer i sommer-OL-discipliner, Blandt de mindre nationer med under 10 mio. indbyggere indbragte Danmarks 23 top-8-placeringer i 2019 - en delt femteplads sammen med Jamaica. Blandt de mindre nationer ligger Ungarn og New Zealand højest med hhv. 44 og 42 top-8-placeringer grundet gode resultater inden for svømning og maritime sportsgrene. Opgøres rangordningen i stedet på guldmedaljer, opnåede Danmark guldmedaljer i verdensmesterskaberne i håndbold, sejlsport og cykling, en tredjeplads blandt de mindre nationer efter New Zealand (11 guldmedaljer) og Ungarn (8 guldmedaljer). Blandt alle nationer lå USA og Kina i toppen i 2019 med hhv. 46 og 43 guldmedaljer. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrrang1, og , idrres01, ., Idræt (tillæg) 2019 international rangering i OL-discipliner, 2. marts 2020 - Nr. 80, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juli 2021, Alle udgivelser i serien: Idræt (tillæg), Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken vedrørende de danske eliteidrætspræstationer sammenligner de danske resultater internationalt med øvrige nationer. Sammenligningen sker med udgangspunkt i de officielle olympiske discipliner et givent år. Præstationerne opgøres både i antallet af medaljer og ud fra de otte bedste placeringer inden for en di¬sciplin (top-8). Top-8 giver et bredere sammenligningsgrundlag og er dermed et mere robust mål, når nationernes præstationer sammenlignes, specielt for små lande der vinder få medaljer. Når der et givent år ikke afholdes OL, anvendes resultaterne fra de seneste præstationer ved VM i de pågældende OL-discipliner, hvorfor de på denne måde giver et aktuelt billede af den olympiske medaljefordeling et år uden OL. Data til medalje- og rangtabellerne leveres af Gracenote ¿ A Nielsen Company ¿ Virtual Medal Table., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36129

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation