Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5501 - 5510 af 6499

NYT: Fortsat stigende offentlig beskæftigelse

21. september 2021, Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service steg med 7.000 fra første til andet kvartal 2021, når der er taget højde for sæsonmønstre og omregnet til fuld tid. Det svarer til en stigning på 0,9 pct., og den offentlige beskæftigelse var i andet kvartal 2021 højere end det hidtil højeste niveau for 11 år siden. Der har i tre kvartaler i træk været store stigninger i den offentlige beskæftigelse, hvilket især skal ses i sammenhæng med COVID-19-relaterede aktiviteter som test, smitteopsporing og vaccine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Beskæftigelsesstigninger i de store offentlige delsektorer, Omregnet til fuld tid steg beskæftigelsen i både stat, regioner og kommuner fra første til andet kvartal 2021. Såvel den kommunale som den regionale beskæftigelse har været stigende i fem kvartaler i træk, mens den statslige beskæftigelse har været stigende i de seneste fire kvartaler. I afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, beskrives en række forhold, som påvirker den aktuelle offentlige beskæftigelsesudvikling. , Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret. 2021, , 1. kvt. , 2. kvt. , , 1. kvt. , 2. kvt. , , antal, , udvikling i pct. i forhold til, kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 741, 560, 748, 557, , 0,8, 0,9, Stat, 183, 426, 185, 199, , 0,9, 1,0, Regioner, 130, 978, 133, 036, , 2,3, 1,6, Kommuner, 425, 127, 428, 312, , 0,3, 0,7, Sociale kasser og fonde, 2, 028, 2, 009, , -0,2, -0,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret. 2021, , 1. kvt. , 2. kvt. , , 1. kvt. , 2. kvt. , , antal, , udvikling i pct. i forhold til , kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 741, 560, 748, 557, , 0,8, 0,9, Generelle offentlige tjenester, 64, 304, 65, 204, , 1,0, 1,4, Forsvar, 24, 792, 24, 910, , 0,1, 0,5, Offentlig orden og sikkerhed, 26, 289, 26, 384, , 0,3, 0,4, Økonomiske anliggender, 24, 409, 24, 598, , 1,8, 0,8, Miljøbeskyttelse, 4, 578, 4, 662, , 2,0, 1,8, Boliger og offentlige faciliteter, 3, 189, 3, 255, , 10,7, 2,1, Sundhedsvæsen, 194, 249, 196, 965, , 2,0, 1,4, Fritid, kultur og religion, 24, 608, 24, 705, , -1,5, 0,4, Undervisning, 134, 755, 136, 276, , -0,3, 1,1, Social beskyttelse, 240, 384, 241, 588, , 0,5, 0,5, Uoplyst, 4, 10, , .., .., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny ferielov påvirker fuldtidsbeskæftigelsen, Som følge af den nye ferielov har nyansatte funktionærer siden september 2020 ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. Derfor fratrækkes i mindre omfang end tidligere løntimer, når nyansatte funktionærer afholder ferie. Det giver et højere antal betalte løntimer og dermed et højere antal fuldtidsbeskæftigede, når der omregnes fra betalte timer til fuld tid. Således er den nye ferielov hovedårsagen til, at den offentlige beskæftigelse omregnet til fuld tid steg meget fra tredje til fjerde kvartal 2020, og den nye ferielov påvirker i mindre grad også den efterfølgende udvikling herunder også udviklingen fra første til andet kvartal 2021., Effekten af COVID-19 på den offentlige beskæftigelse, Samtidig med denne offentliggørelse udgives , Beskæftigelse for lønmodtagere juli 2021, - se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:339, , hvor man kan , læse mere om, hvordan arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen det seneste halvandet år har været påvirket af nedlukninger og restriktioner som følge af COVID-19. , Selvom det altovervejende var dele af den private beskæftigelse, som var kraftigt påvirket af effekterne af nedlukninger og restriktioner, så har den offentlige beskæftigelse dog til en vis grad også været påvirket. Den del af de offentlige ansatte, som blev hjemsendt uden at kunne arbejde (helt eller delvis), modtog som udgangspunkt fuld løn., Det statslige undervisningsområde, Den statslige undervisningssektor har de sidste par år været påvirket af en tendens til ændrede indberetningsmønstre. Det ses især over sommermånederne, men også på andre tidspunkter af året. Samtidig har området i perioden med COVID-19 også været påvirket af nedlukninger og restriktioner som følge af COVID-19, særligt i forhold til anvendelsen af løsere tilknyttede ansatte. , Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 2. kvt. 2021, 21. september 2021 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2021, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33236

Nyt

NYT: Fortsat stabilt niveau for transportarbejde

Godstransport, Sæsonkorrigeret, 3,8 mia. tonkm , 4. kvt. 2021, 0 %, fra 3. kvt. til 4. kvt. 2021, Se tabel, 18. marts 2022, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler var uændret i fjerde kvartal 2021 sammenlignet med kvartalet før og endte på 3,8 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Dermed afsluttes 2021 på nogenlunde samme niveau som resten af 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Vækst i transportarbejdet i 2021, På trods af den faldende tendens de seneste to kvartaler endte 2021 med en samlet vækst i danske lastbilers transportarbejde på 5 pct. i forhold til 2020. Stigningen skyldes et lavt udgangspunkt i 2020, mens 2021 havde et jævnt niveau. COVID-19 synes ikke at have haft negative effekter på de danske lastbilers aktiviteter., Stor sæsonvariation i indberetninger til vejgodsstatistikken, I forbindelse med indsamlingen af statistikken beder Danmarks Statistik om yderligere oplysninger, hvis virksomheden oplyser, at lastbilen ikke har transporteret gods. Det kategoriseres i tre grupper: , lastbilen har holdt stille, , hvilket fx kan skyldes mangel på ordrer eller service/reparation på lastbilen; , manglende chauffør, , som fx er ferie eller decideret ikke mulighed for at ansætte en chauffør og , lastbilen anvendes ikke til godstransport, , hvilket er tilfældet for fx rednings- og skolekøretøjer og hvor lastvognen har en særlig opsætning til løsning af en konkret service., De senere år har andelen af lastvogne, der ikke anvendes til godstransport, ligget konstant på omkring 8 pct. af de adspurgte., Lastbiler, der har stået stille på grund af manglende arbejde, har de senere år udgjort en stabil andel på mellem 10 og 15 pct. med en tendens til at toppe i andet kvartal og være lav hen over sommerferien., Lastbiler, der ikke har kørt på grund af manglende chauffører, har endnu større sæsonvariation med en top hen over sommeren, hvor op til 23 pct. af lastbilerne ikke kører. Om vinteren i første og fjerde kvartal er det kun 10 pct. af lastbilerne, der står stille pga. manglende chauffører., Kilde: , Særudtræk, af vejgodsstatistikken, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2020, 2021, Ændring, , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 4. kvt. 2021, ift. 3. kvt. 2021, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 580, 3, 632, 3, 639, 3, 828, 3, 889, 3, 893, 3, 804, 3, 792, -12, -0,3, National kørsel, 2, 973, 3, 078, 3, 173, 3, 175, 3, 313, 3, 245, 3, 144, 3, 179, 35, 1,1, Vognmandskørsel, 2, 602, 2, 609, 2, 641, 2, 762, 2, 753, 2, 754, 2, 789, 2, 734, -55, -2,0, Firmakørsel, 371, 469, 532, 414, 560, 491, 354, 445, 90, 25,5, International kørsel, 607, 554, 466, 653, 576, 648, 660, 613, -47, -7,2, Fra Danmark til udlandet, 386, 403, 280, 431, 400, 419, 474, 450, -24, -5,1, Fra udlandet til Danmark, 158, 113, 119, 136, 111, 150, 146, 124, -22, -15,1, Øvrig kørsel, 1, 63, 39, 67, 86, 65, 79, 40, 39, -1, -2,1, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 46,5, 43,3, 43,6, 44,7, 44,0, 44,3, 40,8, 42,7, 2,0, 4,9, National kørsel, 45,1, 42,3, 42,7, 43,7, 43,0, 43,3, 39,8, 41,8, 2,1, 5,2, Vognmandskørsel, 38,0, 35,3, 34,9, 36,8, 35,3, 35,3, 33,7, 33,1, -0,7, -2,0, Firmakørsel, 7,0, 7,0, 7,8, 7,0, 7,7, 8,1, 6,0, 8,8, 2,7, 45,5, International kørsel, 1,4, 1,0, 0,9, 1,0, 0,9, 1,0, 1,0, 0,9, -0,1, -7,6, Fra Danmark til udlandet, 0,8, 0,7, 0,5, 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, 0,0, -5,5, Fra udlandet til Danmark, 0,4, 0,2, 0,3, 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, 0,3, 0,0, -3,0, Øvrig kørsel, 1, 0,2, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, 0,1, 0,1, 0,1, 0,0, -28,9, , mio. km, , Kørte km i alt, 356, 362, 368, 380, 371, 380, 377, 375, -2, -0,6, National kørsel, 310, 320, 333, 332, 331, 335, 334, 328, -5, -1,6, Vognmandskørsel, 253, 263, 268, 273, 272, 275, 280, 270, -10, -3,6, Firmakørsel, 57, 57, 65, 60, 58, 60, 54, 59, 5, 9,2, International kørsel, 45, 42, 35, 47, 40, 45, 43, 46, 3, 6,7, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 3,8 mia. tonkm , 4. kvt. 2021, 0 %, fra 3. kvt. til 4. kvt. 2021, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 4. kvt. 2021, 18. marts 2022 - Nr. 90, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40406

Nyt

NYT: 88 pct. flere ledige stillinger end før COVID-19

11. marts 2022, I fjerde kvartal 2021 steg antallet af ledige stillinger i den private sektor med 5.700 til 66.100, når tallene er korrigeret for sæsonudsving. Den kraftige stigning fra de foregående fem kvartaler er dermed fortsat. I fjerde kvartal var der således 88 pct. flere ledige stillinger end i første kvartal 2020, på trods af det store fald i andet kvartal 2020. Andelen af ledige stillinger udgjorde i fjerde kvartal 3,6 pct. af samtlige stillinger. Det er en stigning på 0,3 procentpoint i forhold til kvartalet før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Størst stigning i Information og kommunikation, Branchen , information og kommunikation, havde i fjerde kvartal den største stigning i andelen af ledige stillinger på 2,0 procentpoint i forhold til samme kvartal året før. Andelen af ledige stillinger i branchen nåede dermed op på 5,0 pct., og , information og kommunikation, var dermed samtidig dén branche, der havde den højeste andel af ledige stillinger i fjerde kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Mindst stigning i finansiering, forsikring og ejendomshandel, Finansiering, forsikring og ejendomshandel, havde i fjerde kvartal med 1,0 procentpoint den mindste stigning i andelen af ledige stillinger til 2,3 pct. i forhold til samme kvartal året før. Samtidig havde branchen den laveste andel af ledige stillinger. , Størst stigning i andelen af ledige stillinger i Region Hovedstaden, Region Hovedstaden havde i fjerde kvartal den største stigning på 1,7 procentpoint i andelen af ledige stillinger i forhold til samme kvartal sidste år. De ledige stillinger udgjorde i Hovedstaden 3,8 pct. af samtlige stillinger i regionen, hvilket blandt regionerne var kvartalets højeste andel. Mindste stigning i andelen af ledige stillinger på 0,9 procentpoint havde Region Sjælland til en andel af ledige stillinger på 2,6 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Arbejdssteder med 50-99 ansatte havde den største stigning, Den største stigning i andelen af ledige stillinger havde arbejdssteder med 50-99 ansatte. Her steg andelen med 1,7 procentpoint til en andel af ledige stillinger på 3,3 pct. For de mindste arbejdssteder - med under ti ansatte - steg andelen af ledige stillinger med 1,4 procentpoint til 3,5 pct. ledige stillinger i fjerde kvartal, sammenlignet med samme periode året før. Dermed havde de mindste arbejdssteder stadig den højeste andel af ledige stillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger i den private sektor fordelt på regioner, , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger, , 2020, 2021, 2020, 2021, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 35, 426, 39, 910, 53, 737, 60, 377, 66, 123, 2,0, 2,3, 3,0, 3,3, 3,6, I alt - faktiske, 33, 552, 39, 516, 55, 840, 61, 672, 62, 756, 1,9, 2,2, 3,0, 3,3, 3,3, Hovedstaden , 13, 081, 16, 411, 21, 078, 23, 887, 26, 140, 2,1, 2,6, 3,3, 3,6, 3,8, Sjælland , 2, 964, 3, 056, 5, 248, 6, 250, 4, 820, 1,7, 1,8, 2,9, 3,2, 2,6, Syddanmark, 7, 081, 7, 601, 11, 624, 11, 872, 12, 777, 2,0, 2,2, 3,2, 3,2, 3,4, Midtjylland, 6, 710, 8, 390, 11, 577, 12, 412, 12, 689, 1,6, 2,0, 2,7, 2,9, 2,9, Nordjylland, 1, 745, 2, 484, 3, 847, 4, 259, 3, 421, 1,2, 1,8, 2,6, 2,8, 2,2, Uden fast arbejdssted, 1, 1, 972, 1, 575, 2, 466, 2, 992, 2, 909, 2,9, 2,3, 3,5, 4,2, 3,8, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse, , 4. kvt. 2021, , I alt, , 1-9, ansatte, , 10-49, ansatte, , 50-99, ansatte, , 100 +, ansatte, , Uden fast, arbejds-, sted, 1, , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 62, 756, 11, 714, 21, 586, 7, 996, 18, 551, 2, 909, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 9, 980, 769, 2, 419, 1, 070, 5, 709, 14, Bygge og anlæg, 7, 038, 2, 216, 3, 136, 890, 776, 21, Handel og transport mv., 23, 136, 5, 183, 9, 981, 2, 906, 4, 619, 446, Information og kommunikation, 6, 215, 953, 2, 016, 840, 2, 292, 113, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 3, 089, 469, 669, 412, 1, 513, 26, Erhvervsservice, 13, 298, 2, 124, 3, 365, 1, 879, 3, 642, 2, 289, , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 3,3, 3,5, 3,3, 3,3, 3,1, 3,8, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 2,8, 2,7, 2,9, 2,1, 2,9, 2,4, Bygge og anlæg, 3,7, 4,6, 4,0, 3,4, 2,1, 1,6, Handel og transport mv., 3,0, 3,5, 3,0, 3,1, 2,8, 2,0, Information og kommunikation, 5,0, 4,5, 5,5, 6,1, 4,5, 4,0, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 2,3, 1,5, 2,3, 3,1, 2,6, 1,7, Erhvervsservice, 3,8, 3,4, 3,7, 4,6, 3,5, 4,7, 1, Se note til ovenstående tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger 4. kvt. 2021, 11. marts 2022 - Nr. 82, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/35989

Nyt

NYT: Færre offentligt beskæftigede i andet kvartal

23. september 2022, Beskæftigelsen i , offentlig forvaltning og service, faldt med 3.400 fra første til andet kvartal 2022, når der er taget højde for sæsonmønstre og omregnet til fuld tid. Det svarer til et fald 0,4 pct. Faldet i den offentlige beskæftigelse i andet kvartal 2022 kommer efter stigende offentlig beskæftigelse siden første kvartal 2020. Udviklingen skal blandt andet ses i sammenhæng med omfanget af COVID-19-relaterede aktiviteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Faldende beskæftigelse i regionerne, Omregnet til fuld tid faldt beskæftigelsen i regionerne med 3.400 fra første til andet kvartal 2022, hvilket svarer til et fald på 2,6 pct. Ligesom for den overordnede offentlige beskæftigelse kommer faldet i regionerne efter en periode med næsten uafbrudt stigende beskæftigelse siden første kvartal 2020, og udviklingen i den regionale beskæftigelse skal ses i sammenhæng med udviklingen i COVID-19-relaterede aktiviteter. Fra første til andet kvartal 2022 var der kun mindre udsving i både den kommunale og den statslige beskæftigelse., Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret. 2022*, , 1. kvt. , 2. kvt. , , 1. kvt. , 2. kvt. , , antal, , udvikling i pct. i forhold til, kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 756, 906, 753, 529, , 0,7, -0,4, Stat, 187, 567, 187, 933, , 0,4, 0,2, Regioner, 133, 766, 130, 344, , 1,2, -2,6, Kommuner, 433, 589, 433, 284, , 0,7, -0,1, Sociale kasser og fonde, 1, 985, 1, 968, , -0,8, -0,9, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret. 2022*, , 1. kvt. , 2. kvt. , , 1. kvt. , 2. kvt. , , antal, , udvikling i pct. i forhold til , kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 756, 906, 753, 529, , 0,7, -0,4, Generelle offentlige tjenester, 66, 617, 66, 839, , 1,1, 0,3, Forsvar, 24, 970, 25, 256, , 0,4, 1,1, Offentlig orden og sikkerhed, 26, 689, 26, 889, , 0,6, 0,7, Økonomiske anliggender, 25, 010, 25, 222, , 1,1, 0,8, Miljøbeskyttelse, 4, 781, 4, 824, , 1,1, 0,9, Boliger og offentlige faciliteter, 2, 958, 2, 965, , 1,5, 0,2, Sundhedsvæsen, 198, 179, 193, 141, , 0,8, -2,5, Fritid, kultur og religion, 25, 389, 25, 379, , 0,9, 0,0, Undervisning, 137, 693, 137, 635, , 0,4, 0,0, Social beskyttelse, 244, 617, 245, 376, , 0,6, 0,3, Uoplyst, 4, 3, , .., .., *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Kvalitetsforbedringer i lønmodtagerbeskæftigelsen, Samtidig med dagens offentliggørelse af , Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service 2. kvt. 2022, offentliggøres også , Beskæftigelse for lønmodtagere juli 2022, . , Beskæftigelse for lønmodtagere, udgør datagrundlaget for , Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service., I forbindelse med dagens offentliggørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen er der indarbejdet en række kvalitetsforbedringer i statistikken med virkning fra og med 1. kvt. 2019, hvoraf en konsistent og mere korrekt periodisering af feriepenge fra og med 2021 er den overordnet set væsentligste ændring. Se under afsnittet om , Særlige forhold, i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:324, . , Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 2. kvt. 2022, 23. september 2022 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2022, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40419

Nyt

NYT: Stabil industriproduktion i første kvartal

7. maj 2018, Med et fald på 0,4 pct. gik den samlede industriproduktion en anelse tilbage fra februar til marts. For første kvartal som helhed blev mindre fald i februar og marts opvejet af et løft i januar, og således steg industriproduktionen i perioden januar-marts med 1,3 pct. sammenlignet med oktober-december 2017. Selv om der har været en stabil trend i 2017, tyder det på en lille fremgang i starten af 2018. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Industriproduktionen faldt i 4 af 12 branchegrupper i marts, Kemisk industri og olieraffinaderier, , der vægter 7,1 pct. i beregningen af det samlede produktionsindeks, gik tilbage med 14,1 pct. i marts efter en stigning i februar på 10,6 pct. Branchegruppen havde i perioden januar-marts en lille produktionsfremgang på 0,2 pct. i forhold til det foregående kvartal. Branchegruppen , møbel og anden industri, gik tilbage med 11,9 pct. i marts. Størst fremgang var der i branchegrupperne , maskinindustri, samt, føde-, drikke- og tobaksvareindustri, med hhv. 10,5 pct. og 4,9 pct. fra februar til marts. Tilsammen vægter disse to grupper 28,1 pct., I faktiske tal faldt industriproduktionen 9,1 pct. fra marts 2017 til marts 2018 og steg 5,4 pct i forhold til marts 2016. År-til-år udviklingen skal dog tolkes med forsigtighed, da de bl.a. er påvirket af påskens placering., Faldende omsætning i marts, Industriens samlede omsætning faldt 0,5 pct. i marts og lå i , perioden januar-marts, 2,4 pct. under , det foregående kvartal, . Der var en tilbagegang i marts på 5,4 pct. i sektoren mellemproduktindustri, mens der var stigninger i de øvrige sektorer. Hjemmemarkedsomsætningen faldt 1,4 pct. i marts, og eksportmarkedsomsætningen var stort set uændret med et fald på 0,1 pct. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 0,6 pct. i januar og faldt 0,3 pct. i februar. I forhold til sidste offentliggørelse er udviklingen i produktionen opjusteret med 0,3 procentpoint i januar og nedjusteret med 0,7 procentpoint i februar. Den årlige indarbejdelse af brancheskift, som med denne offentliggørelse har virkning fra januar 2018, kan påvirke revisionerne. Virksomheder, der skifter branche, påvirker indekset positivt i deres nye branche og negativt i deres gamle branche., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Marts 2018, , , Investerings-, godeindustri, , Mellemprodukt-, industri, , Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Jan. , - mar. , Mar., , Jan. , - mar. , Mar., , Jan. , - mar. , Mar., , Jan. , - mar. , Mar., , Jan. , - mar. , Mar., , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 9,0, 0,8, 0,2, -6,2, -1,5, 2,6, -2,6, 2,6, 1,3, -0,4, Omsætning, 2, I alt, -1,2, 0,4, -1,5, -5,4, -4,4, 2,6, -4,1, 1,1, -2,4, -0,5, , Eksport, 3,5, 3,5, 0,0, -1,3, -4,7, 4,4, -4,2, -0,8, -0,6, -0,1, , Hjemme, -12,1, -8,1, -2,8, -9,3, -4,0, 0,6, -3,6, 6,0, -5,5, -1,4, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 27,2, , 26,7, , 3,1, , 42,1, , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Marts 2018, , , 2017, 2018, Okt.-dec/, jan.-mar., Feb./, mar., , Vægte, 1, Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., , , , , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 107,7, 108,5, 109,6, 110,3, 110,0, 109,6, 1,3, -0,4, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 109,6, 109,7, 111,4, 110,4, 105,8, 111,0, -1,1, 4,9, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 113,0, 111,3, 119,0, 112,9, 109,2, 110,8, -3,0, 1,5, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 99,5, 98,8, 96,6, 97,3, 98,2, 93,7, -1,9, -4,6, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 112,3, 118,2, 113,0, 112,7, 124,6, 107,0, 0,2, -14,1, Medicinalindustri, 20,1, 113,1, 114,5, 126,6, 114,6, 112,5, 116,9, -2,9, 3,9, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 107,3, 108,1, 108,8, 109,4, 109,3, 103,0, -0,8, -5,8, Metalindustri, 8,7, 109,6, 107,4, 88,0, 116,2, 106,7, 107,1, 8,2, 0,4, Elektronikindustri, 6,0, 114,5, 115,3, 114,8, 127,2, 121,0, 121,2, 7,2, 0,2, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 105,2, 105,6, 112,7, 108,0, 103,5, 106,5, -1,7, 2,9, Maskinindustri, 14,0, 102,0, 100,0, 99,3, 103,3, 98,8, 109,2, 3,3, 10,5, Transportmiddelindustri, 1,5, 120,9, 135,0, 125,2, 121,4, 114,4, 116,8, -7,5, 2,1, Møbler og anden industri mv., 13,0, 98,1, 100,1, 103,4, 101,7, 117,5, 103,5, 7,0, -11,9, Investeringsgodeindustri, 27,2, 107,6, 106,1, 99,0, 112,4, 113,8, 114,7, 9,0, 0,8, Mellemproduktindustri, 26,7, 107,3, 108,2, 108,4, 110,4, 110,4, 103,6, 0,2, -6,2, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 106,9, 110,4, 108,7, 107,3, 105,5, 108,2, -1,5, 2,6, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 107,6, 109,0, 116,2, 108,3, 106,5, 109,3, -2,6, 2,6, Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 106,4, 107,0, 105,3, 109,3, 109,4, 107,8, 2,4, -1,5, Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper, 93,7, 108,6, 109,5, 110,8, 111,1, 111,2, 109,0, 0,7, -2,0, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Industriens produktion og omsætning marts 2018, 7. maj 2018 - Nr. 179, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24864

Nyt

NYT: Privat overnatning via platforme sker i storbyerne

29. januar 2019, Køb af overnatning udbudt af private personer via digitale platforme som fx Airbnb er væsentligt mere udbredt i storbyerne end i resten af landet. Næsten hver femte københavner klikker sig til overnatning udbudt af private. Dermed er københavnerne de flittigste købere af privat overnatning. Herefter følger aarhusianerne, aalborggenserne og odenseanerne. Det viser den seneste , undersøgelse om danskernes it vaner, ., Ti pct. flere finder privat overnatning på nettet, Én ud af ti danskere købte overnatning på internettet udbudt af private i 2017. Et år senere er andelen 11 pct. Den seneste undersøgelse fra 2018 viser dermed en stigning på 10 pct. i forhold til 2017. Køb af overnatning hos private er fortsat mest udbredt blandt de 25-34 årige., Danskerne er mindre villige til at dele eller udleje egen bolig mv., Danskerne vil hellere leje andres bolig end dele deres egen bolig eller sommerhus med fremmede. Andelen af danskere, der udbyder privat overnatning, er med 4 pct. væsentligt lavere end de 11 pct., der køber overnatning hos andre. Alligevel er der på udbudssiden også sket en stigning i forhold til 2017, hvor andelen lå på 3 pct. Salg af privat overnatning er mest udbredt blandt 25-44-årige. Den geografiske opdeling viser, at udbud af privat overnatning ─ i lighed med køb af overnatning fra private ─ er mest udbredt i storbyerne., Også virksomheder benytter sig af private overnatninger, Hver tiende virksomhed køber overnatning hos private via digitale platforme, men der er stor variation mellem brancherne. Inden for , information og kommunikation, bruger 22 pct. af virksomhederne private overnatningstjenester, mens andelen kun er 3 pct. for virksomhederne inden for , bygge og anlæg., Andelen af virksomheder, der anvender private indlogeringstjenester, er 15 pct. inden for , erhvervsservice og, 8-9 pct. inden for , handel, samt, transport, og , industri mv., Læs mere om virksomhedernes køb af deleøkonomiske tjenester i Nyt fra Danmarks Statistik 2018:350, , Flest i Hovedstaden køber logi hos private på nettet, ., Køb af privat overnatning er mere populært i nabolandene end i Danmark, Når det handler om at købe overnatning fra andre privatpersoner via digitale platforme, ligger danskernes deltagelse i deleøkonomien betydeligt under EU-gennemsnittet. Det fremgår af , nye tal fra Eurostat, ,, at 19 pct. af EU-borgerene købte overnatning fra private i 2018. Andelen var 18 pct. i 2017. Irland ligger i top med hele 26 pct. efterfulgt af Storbritannien og Spanien. Danmark ligger også lavt i forhold til de øvrige nordiske lande., Privat overnatning formidlet på digitale platforme fordelt på købers og udbyders bopæl og alder. 2018, , Køber overnatning, Udbyder overnatning, , pct. af befolkning, Byen København, 18, 7, Region Hovedstaden uden Byen København, 11, 4, Region Sjælland, 8, 1, Odense, 13, 4, Region Syddanmark uden Odense, 9, 4, Aarhus, 14, 6, Region Midtjylland uden Aarhus, 8, 3, Aalborg, 13, 6, Region Nordjylland uden Aalborg, 8, 2, , , , Alle, 11, 4, 16-24 år, 12, 4, 25-34 år, 16, 6, 35-44 år, 13, 6, 45-54 år, 12, 4, 55-64 år, 7, 2, 65-74 år, 4, 2, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 deleøkonomi, 29. januar 2019 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32124

Nyt

NYT: Musikskoleelever spiller videre år efter år

6. februar 2019, Halvdelen af tværfløjteeleverne på musikskolerne havde ved indgangen af sæson 2017/2018 modtaget undervisning i deres instrument mindst to år før sæsonstart. Det gjorde tværfløjteeleverne til de mest vedholdende af eleverne, der modtog undervisning i de ti mest populære instrumenter på musikskolerne. 42 pct. af tværfløjteeleverne var nybegyndere, mens 8 pct. havde modtaget undervisning i tværfløjte et enkelt år før sæsonstart. Den generelle fordeling blandt alle instrumenter i sæsonen 2017/2018 var, at 41 pct. var nye elever, 13 pct. havde et enkelt års undervisning i deres instrument inden sæsonstart, og 46 pct. havde to års erfaring eller mere bag sig., Ikke kun undervisning i instrumenter og sang, I alt omfatter statistikken 102.300 tilmeldinger for sæsonen 2017/2018 for 70.800 individuelle elever. Foruden 47.500 tilmeldte til sang- og instrumentundervisning udbyder musikskolerne også forskellige sammenspilshold (26.200 tilmeldinger), forskolehold (18.300 tilmeldinger), øvrige musikfag (4.700 tilmeldinger) og øvrige kunstneriske fag (5.600 tilmeldinger). , Uændret rækkefølge for de seks mest populære fag siden 2012/2013, Populariteten af de seks mest populære instrumentfag er uændret siden statistikkens begyndelse. Hver sæson siden 2012/2013 har klaver været det mest populære fag efterfulgt af akustisk guitar, slagtøj, sang, violin og elguitar. I samme periode har saxofon, tværfløjte og elbas været blandt de ti mest populære instrumenter, selvom de ikke har været på de samme placeringer hver sæson. Eneste nye fag i top-ti i 2017/2018 er cello, der har overtaget den 10. plads, som trompet/kornet indtog i sæsonen 2016/2017. De ti fag omfatter tilsammen 88 pct. af musikskolernes instrument- og sangundervisning. , De ti mest populære instrumentfag på musikskolerne. Sæson 2017/2018, Ti mest populære , instrumentfag, Placering, i sæson, 2016/2017 , Elever, , Andel, drenge, , Andel , piger, , , , antal, pct., I alt, , 42, 400, 45, 55, Klaver, 1, 14, 000, 30, 70, Akustisk guitar, 2, 8, 800, 58, 42, Slagtøj, 3, 5, 000, 85, 15, Sang, 4, 4, 300, 17, 83, Violin, 5, 3, 400, 26, 74, Elguitar, 6, 1, 500, 84, 16, Saxofon, 7, 1, 400, 61, 39, Elbas, 9, 1, 200, 76, 24, Tværfløjte, 8, 1, 200, 11, 89, Cello (NY), 12, 1, 000, 29, 71, Halvdelen af instrumenteleverne spiller klaver eller akustisk guitar, Musikskolerne tilbyder undervisning i mere end 30 forskellige instrumenter men med en meget stærk koncentration omkring de meste populære instrumenter. Klaver og akustisk guitar er de to mest populære og dækker 48 pct. af elevernes instrumentundervisning. Hvis slagtøj, sang og violin tages med, så er tre fjerdele af elevernes instrumentundervisning dækket., Musikskoler 2017/2018, 6. februar 2019 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28316

Nyt

NYT: Danmark fik flest medaljer i Norden ved OL i 2016

23. juli 2021, Danmark er repræsenteret med over 100 atleter ved de kommende sommer-olympiske lege i Tokyo. De danske atleter fordeler sig over 16 forskellige sportsgrene, blandt andet badminton, svømning, håndbold og cykling. Ved de seneste sommer-olympiske lege i Rio i 2016, vandt Danmark 15 medaljer, heraf to guld, seks sølv og syv bronze. Medaljehøsten var den næsthøjeste fra dansk side ved et OL nogensinde, kun overgået af Danmarks 20 medaljer ved OL i London i 1948. De 15 medaljer stod for 48 pct. af det samlede antal nordiske medaljer ved OL i 2016, og blandt de nordiske nationer var Danmark på førstepladsen efterfulgt af Sverige (11 medaljer) og Norge (fire medaljer). Om Danmark klarer sig lige så godt i Tokyo, vil de kommende uger vise. En indikation på Danmarks nuværende niveau i forhold til andre nationer kan være, at se på resultaterne ved de senest afholdte verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres01, Antallet af guldmedaljer, podiepladser og top-8-placeringer samt rangering ved OL 2016, , Resultater ved sommer-OL 2016, , Guldmedalje/1. plads, Medaljer/Podie, Top-8-placeringer, , antal (rangering), Danmark, 2 (28), 15 (18), 28 (24), Sverige, 2 (28), 11 (22), 30 (22), Norge, 0 (60), 4 (44), 8 (58), Finland, 0 (60), 1 (67), 4 (73), Island, 0 (60), 0 (88), 2 (85), Anm.: I år, hvor der afholdes OL, viser statistikbanktabellerne resultater fra De Olympiske Lege. I de øvrige år er resultaterne fra de seneste verdensmesterskaber i de aktuelle OL-discipliner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres01, og , idrrang1, Dansk medaljehøst i top-3 blandt små nationer ved OL i Rio, Målt på antallet af medaljer endte Danmark med at indtage en international 18. plads ved det seneste OL i Rio i 2016, og hvis vi kun ser på de mindre nationer under 10 mio. indbyggere, blev det til en dansk tredjeplads målt på medaljer, kun overgået af New Zealand og Aserbajdsjan, som begge modtog 18 medaljer. Hvis vi i stedet for medaljer ser på top-8-placeringer, så rakte Danmarks præstationer ved OL i 2016 til en 24. plads og en 6. plads blandt hhv. alle og mindre nationer. , Top-8 skaber sammenlignelighed mellem små nationer, Top-8-placeringer bruges som supplement til at sammenligne nationernes præstationer, da målet giver et bredere og mere robust sammenligningsgrundlag for de små nationer, som i absolutte tal typisk vinder relativt få medaljer. Se under , "kilder og metode" for mere information., Danske top-8-placeringer ved verdensmesterskaberne forbedret siden OL, Ved at kigge på resultaterne fra de relevante sommer-OL-discipliner ved de seneste verdensmesterskaber, kan man få en pejling på udviklingen i danske idrætsudøveres præstationer fra seneste OL i 2016 og frem til i dag. Ved de seneste verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne, rakte Danmarks idrætspræstationer til en international 23. plads målt på top-8-placeringer og til en 33. plads målt på antal medaljer. Dette betyder, at Danmarks internationale rangering målt på top-8-placeringer er forbedret i 2020 sammenholdt med 2016, mens rangeringen mht. medaljer er forringet i samme periode., Danmark præsterer fint i forhold til indbyggertallet, USA er den førende internationale idrætsnation med 46 guldmedaljer ved de seneste verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne. Til sammenligning vandt Danmark her tre guldmedaljer. Set i forhold til befolkningen ligger Danmark med 0,52 guldmedaljer pr. mio. indbyggere dog højere end USA, som har 0,14 guldmedaljer pr. mio. indbyggere. Blandt de nordiske nationer ligger Danmark desuden i toppen mht. både guldmedaljer og top-8-placeringer inden for sommer-OL-disciplinerne målt i forhold til befolkningstallene. Kigges der på alle medaljer ("podiepladser"), er Sverige i førersædet med 1,68 medaljer pr. mio. indbyggere, hvor Danmark med 1,21 medaljer ligger andenbedst. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres02, Danmark i top-10 blandt de mindre nationer i sommer-OL-discipliner, Ved de seneste verdensmesterskaber opnåede Danmark blandt de mindre nationer en 5. plads med 27 top-8-placeringer, som blandt andet skyldtes gode resultater inden for sejlads, cykling, badminton og svømning. Blandt de mindre nationer ligger Ungarn og New Zealand højest med hhv. 45 og 40 top-8-placeringer, hjulpet af gode resultater inden for svømning og maritime sportsgrene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrrang1, Idræt (tillæg) 2020 international rangering i sommer-OL-discipliner, 23. juli 2021 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2024, Alle udgivelser i serien: Idræt (tillæg), Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken vedrørende de danske eliteidrætspræstationer sammenligner de danske resultater internationalt med øvrige nationer. Sammenligningen sker med udgangspunkt i de officielle olympiske discipliner et givent år. Præstationerne opgøres både i antallet af medaljer og ud fra de otte bedste placeringer inden for en di¬sciplin (top-8). Top-8 giver et bredere sammenligningsgrundlag og er dermed et mere robust mål, når nationernes præstationer sammenlignes, specielt for små lande der vinder få medaljer. Når der et givent år ikke afholdes OL, anvendes resultaterne fra de seneste præstationer ved VM i de pågældende OL-discipliner, hvorfor de på denne måde giver et aktuelt billede af den olympiske medaljefordeling et år uden OL. Data til medalje- og rangtabellerne leveres af Gracenote ¿ A Nielsen Company ¿ Virtual Medal Table., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46263

Nyt

NYT: Husstande øst for Storebælt forbruger mest

3. december 2018, I 2017 var landets højeste forbrug koncentreret i regionerne Hovedstaden og Sjælland. Husstandene i disse to regioner havde et forbrug på hhv. 352.800 kr. og 333.200 kr., og lå dermed over landsgennemsnittet på 306.100 kr. Husstandene i regionerne Nordjylland og Syddanmark havde et forbrug på hhv. 289.200 kr. og 285.200 kr. pr. husstand. Region Midtjylland havde igen i 2017 landets laveste forbrug på 251.400 kr., der dermed lå 54.800 kr. under landsgennemsnittet., Boligudgifter er en tung post i husholdningsbudgettet, Posten , bolig, opvarmning mv., udgjorde 33 pct. af en gennemsnitshusstands samlede forbrug og var den forbrugspost, der udgjorde den største andel af forbruget. Det er hovedsageligt husleje, fjernvarme og elektricitet, pengene er gået til. Husstande i Region Nordjylland er dem, som brugte færrest penge på boligudgifter. De brugte 13.800 kr. mindre end gennemsnitsforbruget på 102.400 kr., Midtjyderne bruger færrest penge på køb af biler, Udgifter til , transport og kommunikation, udgjorde 16 pct. af husstandenes forbrug. Det svarer til 48.000 kr. pr. husstand, og her gik pengene overvejende til transportudgifter. Region Midtjylland brugte i gennemsnit 35.000 kr. pr. husstand og var den region, som brugte mindst på , transport og kommunikation, . Blandt andet fordi de brugte færrest penge på bilhandler., I Region Hovedstaden blev der brugt flest penge på kultur mv., Husstandene i Region Hovedstaden var dem, der anvendte flest penge på , kultur mv., De brugte 63.000 kr., hvilket er 13.000 kr. mere end en gennemsnitshusstand. I figuren rummer kategorien , kultur, mv., både posterne fritid og kultur, uddannelse samt restauranter og hoteller. I Region Hovedstaden blev ca. halvdelen af pengene i kategorien , kultur mv., brugt på posten fritid og kultur. Her gik pengene hovedsagligt til charterrejser, hybridnet, tv-radiolicens, fitness mv. Husstandene i denne region havde også det højeste forbrug på posten restauranter og hoteller., Regionalt forbrug pr. husstand. 2017. Løbende priser, , Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland, Hovedstaden, Alle regioner, , kr. pr. husstand, Samlet indkomst , 536, 746, 537, 375, 530, 922, 666, 959, 727, 217, 614, 236, Disponibel indkomst , 383, 555, 371, 767, 372, 769, 446, 326, 486, 414, 419, 972, Beløb til rådighed , 383, 823, 371, 929, 372, 968, 447, 471, 487, 124, 420, 465, Bøder, 353, 196, 416, 363, 490, 376, Gaver, velgørenhed, 3, 892, 2, 735, 5, 687, 2, 992, 4, 180, 3, 979, Kontingent til foreninger, 4, 372, 3, 977, 4, 316, 4, 917, 5, 991, 4, 860, Nettoopsparing , 86, 033, 113, 665, 77, 369, 106, 039, 123, 679, 105, 122, Forbrug i alt, 289, 173, 251, 356, 285, 180, 333, 161, 352, 785, 306, 129, Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer, 34, 165, 34, 553, 34, 094, 39, 485, 40, 225, 36, 904, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 6, 991, 4, 857, 7, 007, 6, 746, 7, 334, 6, 588, Beklædning og fodtøj, 11, 572, 6, 593, 10, 279, 13, 785, 14, 620, 11, 451, Boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, 88, 675, 95, 575, 89, 161, 105, 562, 119, 447, 102, 441, Møbler, husholdningsudstyr og -tjenester, 13, 727, 9, 210, 15, 191, 18, 922, 17, 883, 15, 071, Sundhed, 7, 970, 4, 599, 6, 822, 9, 608, 9, 563, 7, 701, Transport, 41, 899, 27, 290, 44, 082, 48, 107, 43, 303, 40, 400, Kommunikation, 8, 183, 7, 674, 7, 776, 8, 635, 8, 044, 8, 002, Fritid og kultur, 31, 896, 20, 688, 26, 727, 31, 666, 34, 247, 28, 980, Uddannelse, 799, 1, 139, 1, 661, 1, 671, 2, 510, 1, 724, Restauranter og hoteller, 16, 890, 14, 339, 14, 988, 16, 784, 26, 235, 18, 846, Andre varer og tjenester, 26, 407, 24, 837, 27, 393, 32, 191, 29, 374, 28, 020, , antal, Antal personer i husstanden, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, Antal husstande i undersøgelsen, 201, 652, 573, 292, 513, 2, 231, Antal husstande i Danmark (1.000), 282, 610, 579, 383, 856, 2, 709, Antal personer i Danmark (1.000), 581, 1, 291, 1, 203, 813, 1, 769, 5, 657, Forbrugsundersøgelsen 2017, 3. december 2018 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2019, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette forståelsen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., da man på denne måde kan se forskellene i forbrugsmønstrene på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2023, er baseret på en stikprøveundersøgelse der omfatter 2.326 private husstande. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2023. Se mere detaljerede oplysninger om kilder og metoder på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, eller, statistikdokumentationen Forbrugsundersøgelsen, . Her er det også muligt at se på usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28599

Nyt

NYT: 4 mænd for hver kvinde i virksomhedsbestyrelser

29. november 2018, Kvinder udgjorde 19 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i danske selskaber i 2017. I direktionerne var andelen af kvinder 15 pct. Det fremgår af en helt ny officiel statistik over medlemmer af bestyrelser og direktioner i virksomheder, som fremover vil blive udarbejdet årligt ud fra data i Erhvervsstyrelsens såkaldte Deltagerregister. I alt var der registreret 165.800 bestyrelsesmedlemmer i 132.700 selskaber, hvoraf 133.100 var mænd, og 31.100 var kvinder. I virksomhedernes direktioner var der 183.800 direktionsmedlemmer, 155.100 mænd og 26.900 kvinder, svarende til hhv. 84 og 15 pct., Flest kvinder i mindre virksomheder, Der er forskel på kvindernes andel i bestyrelsesposterne, når man sammenligner firmaernes forskellige størrelsesgrupper. Den største kvindeandel findes således i firmaer med 1-9 ansatte. Her var der 21 pct. kvinder. Færrest finder man i firmaer med 50-249 ansatte. Her udgjorde kvinderne kun 14 pct. af bestyrelsesmedlemmerne., Bestyrelsesmedlemmer har erhvervsfaglige uddannelser, 45.000 bestyrelsesmedlemmer havde en erhvervsfaglig uddannelse, og udgjorde med 27 pct. den største uddannelsesgruppe. Til sammenligning udgør denne gruppe 30 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år. Herefter fulgte personer med lange videregående uddannelser med 36.700 og mellemlange uddannelser med 28.100 personer, svarende til hhv. 22 og 17 pct. Det typiske bestyrelsesmedlem er mellem 40 og 60 år. Denne aldersgruppe udgør tilsammen godt 50 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer, med i alt 83.000 personer. Til sammenligning udgør de 40-60 årige 32 pct. af befolkningen over 15 år. De fleste bestyrelsesmedlemmer bor i Østjylland. Her bor der 25.000 personer, svarende til 15 pct. Herefter fulgte Sydjylland og Nordsjælland med hver 11 pct., Kvinder er oftest repræsenteret i bestyrelser i sundhed og socialvæsen, Kvindernes andel i bestyrelsesposter var højest i brancherne , sundhed og socialvæsen, (31 pct.) og , finansiering og forsikring, (26 pct.). Den laveste andel af kvinder i bestyrelser findes i brancherne , energiforsyning, (10 pct.), , information og kommunikation, (12 pct.) og , kultur og fritid, (13 pct.). Der var flest personer, der besad en bestyrelsespost i brancherne , handel, og , industri, , hvor der var hhv. 36.300 og 21.800 personer. Heraf udgjorde kvinderne 18 og 16 pct. , Medlemmer af bestyrelser og direktioner. 2017, , Bestyrelse, Direktion, Bestyrelse, Direktion, , antal medlemmer, andel i pct., I alt, 165, 785, 183, 798, 100, 100, , , , , , Mænd, 133, 112, 155, 089, 80, 84, Kvinder, 31, 128, 26, 844, 19, 15, Uoplyst, 1, 545, 1, 865, 1, 1, , , , , , Grundskole, 12, 435, 19, 791, 8, 11, Gymnasiale uddannelser mv., 12, 448, 15, 058, 8, 8, Erhvervsfaglige uddannelser, 44, 970, 64, 555, 27, 35, Korte videregående uddannelser, 9, 562, 13, 078, 6, 7, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 28, 087, 26, 956, 17, 15, Lange videregående uddannelser mv., 36, 653, 29, 689, 22, 16, Uoplyst uddannelse, 21, 630, 14, 671, 13, 8, , , , , , Under 20 år, 196, 208, 0, 0, 20-29 år, 3, 675, 6, 691, 2, 4, 30-39 år, 13, 053, 23, 608, 8, 13, 40-49 år, 36, 780, 50, 305, 22, 27, 50-59 år, 46, 204, 50, 106, 28, 27, 60-69 år, 28, 302, 26, 267, 17, 14, 70 år og derover, 17, 072, 14, 157, 10, 8, Uoplyst alder, 20, 629, 12, 590, 12, 7, , , , , , Landsdel Byen København, 16, 038, 22, 424, 10, 12, Landsdel Københavns omegn, 15, 295, 18, 353, 9, 10, Landsdel Nordsjælland, 17, 972, 19, 886, 11, 11, Landsdel Bornholm, 517, 764, 0, 0, Landsdel Østsjælland, 6, 533, 8, 896, 4, 5, Landsdel Vest- og Sydsjælland, 9, 364, 13, 847, 6, 8, Landsdel Fyn, 10, 456, 12, 918, 6, 7, Landsdel Sydjylland, 18, 126, 19, 444, 11, 11, Landsdel Østjylland, 24, 964, 26, 726, 15, 15, Landsdel Vestjylland, 11, 906, 12, 251, 7, 7, Landsdel Nordjylland, 13, 985, 15, 699, 8, 9, Uoplyst landsdel, 20, 629, 12, 590, 12, 7, Medlemmer af bestyrelser og direktioner 2017, 29. november 2018 - Nr. 450, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2019, Alle udgivelser i serien: Medlemmer af bestyrelser og direktioner, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Erhvervsstyrelsens deltagerregister, hvor selskaber er forpligtede til selv at rapportere informationer om personer mv., der har tilknytning til selskabet, hvorfor der bør være fuld dækning af alle selskabers ledelsesorganer., Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. , Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber., Der er en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik reduceret omfanget af ¿uoplyst køn¿, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31438

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation