Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 5471 - 5480 af 6499

      NYT: Fald i både inflationen og kerneinflationen

      Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,4 %, august 2022 - august 2023, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +4,2 %, august 2022 - august 2023, Se tabel, 11. september 2023, I august 2023 steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,4 pct. i forhold til samme måned året før. I juli var den tilsvarende stigning 3,1 pct. Den lavere inflation i august i forhold til sidste måned skyldes især prisændringer på gas og leje af sommerhus. Varer er i gennemsnit faldet 0,5 pct. det seneste år, hvilket især skyldes prisfald på elektricitet i forhold til august 2022. Tjenester er i gennemsnit steget 5,2 pct. det seneste år, hvilket hovedsageligt skyldes prisstigninger på leje af sommerhus. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 4,2 pct. i august, hvilket er et fald fra 5,3 pct. måneden før. Det er bl.a. prisændringer på leje af sommerhus og pakkerejser, der trækker kerneinflationen ned i forhold til juli., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Leje af sommerhus bidrog mest til prisudviklingen det seneste år, Produktgruppen , restauranter og hoteller, havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i august. Isoleret set bidrog produktgruppen med 0,8 procentpoint af årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad højere priser på leje af sommerhus i august 2023 i forhold til august 2022., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Især leje af sommerhus og pakkerejser trak indekset ned den seneste måned, Fra juli til august faldt forbrugerprisindekset med 0,7 pct. Isoleret set trak prisændringer på leje af sommerhus, pakkerejser og fødevarer indekset ned med 0,77 procentpoint. Modsat trak prisændringer på brændstof, husleje og fjernvarme indekset op med 0,26 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Juli - aug. 2023,  ,  , Aug. 2022 - aug. 2023,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, forbrugerprisindekset,  , -0,7,  , (inflation),  , 2,4,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Brændstof, 2,60, 0,18,  , Husleje, 20,30, 0,54, Husleje, 20,30, 0,05,  , Fødevarer, 10,51, 0,47, Fjernvarme, 1,56, 0,03,  , Leje af sommerhus, 0,85, 0,45, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Leje af sommerhus, 0,85, -0,32,  , Elektricitet, 3,62, -1,03, Pakkerejser, 1,42, -0,29,  , Gas, 0,77, -0,49, Fødevarer, 10,51, -0,16,  , Brændstof, 2,60, -0,12, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2022, 2023, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2023, Aug.,  , Juli, Aug., Juli - aug. , 2023,  , Juli 2022, - juli 2023,  , Aug. 2022, - aug. 2023,  ,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 114,9, 118,5, 117,7, -0,7, 3,1, 2,4, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 11,97, 123,0, 131,0, 129,2, -1,4, 6,6, 5,0, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,16, 128,8, 133,4, 132,9, -0,4, 3,3, 3,2, Beklædning og fodtøj, 4,35, 93,5, 92,9, 93,8, 1,0, 0,8, 0,3, Boligbenyttelse, el og varme, 30,13, 118,1, 115,8, 115,8, 0,0, -1,0, -1,9, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 5,67, 103,2, 107,5, 106,4, -1,0, 4,3, 3,1, Sundhed, 2,90, 106,2, 110,5, 110,6, 0,1, 3,8, 4,1, Transport, 11,22, 119,5, 118,6, 120,0, 1,2, -2,5, 0,4, Kommunikation, 1,74, 83,6, 86,2, 85,6, -0,7, 3,1, 2,4, Fritid og kultur, 11,43, 109,0, 117,8, 114,2, -3,1, 7,2, 4,8, Uddannelse, 0,86, 121,3, 123,2, 127,6, 3,6, 3,0, 5,2, Restauranter og hoteller, 7,60, 125,3, 141,8, 137,3, -3,2, 12,5, 9,6, Andre varer og tjenester, 8,97, 111,6, 117,8, 117,7, -0,1, 5,7, 5,5, Varer, 49,54, 114,8, 114,6, 114,2, -0,3, -0,1, -0,5, Tjenester, 50,46, 114,0, 121,2, 119,9, -1,1, 6,2, 5,2, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,02, 111,6, 117,3, 116,3, -0,9, 5,3, 4,2,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 115,1, 119,2, 118,3, -0,8, 3,6, 2,8, HICP i alt, •, 115,4, 119,1, 118,1, -0,8, 3,2, 2,3, HICP-CT i alt, •, 115,0, 118,7, 117,7, -0,8, 3,2, 2,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,4 %, august 2022 - august 2023, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +4,2 %, august 2022 - august 2023, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks august 2023, 11. september 2023 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/46407

      Nyt

      NYT: Fortsat faldende priser på årsbasis

      15. august 2023, Det samlede producentprisindeks for varer faldt i juli 2023 med 4,3 pct. i forhold til samme måned sidste år. Faldet i producentprisindekset er 2,0 procentpoint større end i sidste måned, hvor indekset faldt med 2,3 pct. Importprisindeks for varer er i samme periode faldet med 2,1 pct. Faldet i importprisindekset er 0,4 procentpoint mindre end i sidste måned, hvor indekset på årsbasis faldt med 2,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Energi bag fald i producentpriser på årsbasis for tredje måned i træk, Årsfaldet i juni på 4,3 pct. er tredje måned i træk med fald. Faldet er primært drevet af fald i , energiforsyning, på 54,0 pct., mens , industri, og , råstofindvinding, bidrager med fald på hhv. 1,3 og 3,4 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 5,8, 89,6 og 3,8 pct. af det , samlede producentprisindeks. , For importprisindekset er årsfaldet på 2,1 pct., hvilket ligeledes er tredje måned i træk med fald. Faldet er bredt funderet med fald i alle underbranchegrupper, , råstofindvinding, , , industri, og, energiforsyning, på hhv. 29,7, 0,7 og 71,2 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 3,4, 96,0 og 0,6 pct. af importprisindekset. Inden for , industri, er det bl.a. fald i metalvare- og kemiindustri, der trækker ned., Fald i priserne på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i juli faldet 0,6 pct. set i forhold til juni måned. For det samlede producentprisindeks trækker , energiforsyning, og , industri, ned med fald på hhv. 11,2 og 0,3 pct., og omvendt trækker , råstofindvinding, indekset op med en stigning på 2,8 pct. Faldet i , industri, er bl.a. drevet af fald i kemivare, fødevare- og maskinindustri. , Importprisindeks for varer er i juli faldet med 0,5 pct. set i forhold til juni måned. For importprisindekset er det hovedsagelig fald i , industri, på 0,4 pct., der trækker indekset ned, mens , energiforsyning, også falder med 37,8 pct. Omvendt trækker , råstofindvinding, op med en stigning på 0,7 pct. Faldet i , industri, er drevet af fald i kemivare-, metal- samt gummi- og plastikindustri., Kilde: , eurostat, Fald på årsbasis i hele EU, Siden februar 2021 har det samlede producentprisindeks for varer for de 27 EU-lande vist samme udviklingstendens som i Danmark. Efter meget høje og stigende prisstigninger i 2021 og første halvdel af 2022 har prisstigningerne været aftagende fra august 2022. Tallene for juli 2023 er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i juni 2023 ses et fald på årsbasis på 2,3 pct. I Danmark var der i juni 2023 ligeledes et fald på 2,3 pct. Indekset for EU er beregnet for perioden januar 2000 til juni 2023., Tallene for EU revideres én gang månedligt, når de sidste nationale data er indkommet. Tallene for juni udkommer 6. september 2023. De kan ses på , Eurostats hjemmeside, og i , Eurostats database, ., Producent- og importprisindeks for varer,  , 2019, 2022, 2023, Ændring,  , Vægt-, forde-, ling, Juli,  , Maj.,  , Juni,  , Juli,  , Juni 2023 , - juli 2023,  , Juli 2022 , - juli 2023,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 154,3, 148,5, 148,6, 147,7, -0,6, -4,3, Råstofindvinding og industri, 93,44, 128,7, 127,7, 127,6, 127,3, -0,2, -1,1, Råstofindvinding, 3,81, 294,4, 275,1, 276,7, 284,4, 2,8, -3,4, Industri, 89,63, 120,1, 119,0, 118,9, 118,5, -0,3, -1,3, Energiforsyning, 5,78, 600,3, 300,5, 311,2, 276,3, -11,2, -54,0, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,78, 103,5, 103,9, 103,9, 104,0, 0,1, 0,5,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produk-tion ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til hjemmemarkedet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 193,7, 187,1, 187,1, 185,1, -1,1, -4,4, Råstofindvinding og industri, 85,55, 146,2, 150,9, 150,4, 150,0, -0,3, 2,6, Råstofindvinding, 6,00, 306,4, 319,4, 318,0, 319,0, 0,3, 4,1, Industri, 79,54, 129,7, 132,1, 131,7, 131,3, -0,3, 1,2, Energiforsyning, 12,59, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,86, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til eksport,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 125,6, 119,8, 119,9, 119,6, -0,3, -4,8, Råstofindvinding og industri, 99,16, 117,3, 112,9, 113,0, 112,8, -0,2, -3,8, Råstofindvinding, 2,22, 215,8, 136,0, 139,6, 150,2, 7,6, -30,4, Industri, 96,94, 114,0, 111,0, 111,0, 110,6, -0,4, -3,0, Energiforsyning, 0,84, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Importprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og energiforsyning, 100,00, 129,3, 127,0, 127,2, 126,6, -0,5, -2,1, Råstofindvinding og industri, 99,37, 126,3, 124,0, 124,2, 123,7, -0,4, -2,1, Råstofindvinding, 3,39, 261,0, 182,8, 182,4, 183,6, 0,7, -29,7, Industri, 95,98, 122,5, 122,0, 122,1, 121,6, -0,4, -0,7, Energiforsyning, 0,63, 502,8, 209,4, 233,3, 145,0, -37,8, -71,2, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene. , Anm. 4: Indekstallene for 2023 er beregnet med vægte fra 2019. Indekstallene for 2022 er beregnet med vægte fra 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer juli 2023, 15. august 2023 - Nr. 281, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2023, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/45655

      Nyt

      NYT: Fortsat højere stigninger i forbrugerpriserne

      Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +8,2 %, juni 2021 - juni 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +4,8 % , juni 2021 - juni 2022, Se tabel, 11. juli 2022, I juni 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 8,2 pct. i forhold til samme måned året før. I maj var den tilsvarende stigning 7,4 pct. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden februar 1983, hvor årsstigningen var 8,7 pct. Det er i høj grad prisændringer inden for varer, der hæver årsstigningen i forbrugerprisindekset. Varer er i gennemsnit steget 12,7 pct. det seneste år, og det er den højeste årsstigning siden februar 1982, hvor årsstigningen var 13,2 pct. Inden for varer er det i meget høj grad prisstigninger på fødevarer, el, brændstof og gas, der gør sig gældende i juni 2022. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 4,8 pct. i juni, hvilket er en stigning fra 4,4 pct. måneden før. Det er i høj grad prisstigninger på møbler og boligudstyr samt radio/tv, der trækker kerneinflationen op i forhold til maj. Det er den højeste kerneinflation siden januar 1989., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris113, og , pris111, samt egne beregninger, Elektricitet hæver prisudviklingen det seneste år, Produktgruppen , boligbenyttelse, el og varme, havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i juni. Isoleret set bidrog produktgruppen til 2,7 procentpoint i årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad højere priser på elektricitet. , Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Fødevarer trak indekset op den seneste måned, Fra maj til juni steg forbrugerprisindekset 0,8 pct. Isoleret set trak prisændringer på fødevarer, benzin og diesel samt møbler og boligudstyr indekset op med 0,69 procentpoint. Modsat trak prisændringer på tøj, gas og bøger indekset ned med 0,17 procentpoint. , Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Maj - juni 2022,  ,  , Juni 2021 - juni 2022,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i,  ,  , forbrugerprisindekset,  , 0,8,  , forbrugerprisindekset,  , 8,2,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Fødevarer, 11,02, 0,33,  , Fødevarer, 11,02, 1,50, Benzin og diesel, 2,39, 0,28,  , Elektricitet, 2,55, 1,32, Møbler og boligudstyr, 2,42, 0,08,  , Benzin og diesel, 2,39, 1,19, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Tøj, 3,55, -0,10,  , IT-udstyr, 1,16, -0,06, Gas, 0,65, -0,06,  , Bilforsikring, 0,48, -0,03, Bøger, 0,29, -0,01,  , Bøger, 0,29, -0,02, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2021, 2022, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2022, Juni,  , Maj, Juni,  , Maj - juni , 2022,  , Maj 2021, - maj 2022,  , Juni 2021, - juni 2022,  ,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 105,0, 112,7, 113,6, 0,8, 7,4, 8,2, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 12,58, 105,5, 116,0, 119,2, 2,8, 10,1, 13,0, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 4,27, 118,7, 127,8, 127,9, 0,1, 7,0, 7,8, Beklædning og fodtøj, 4,58, 92,1, 95,9, 93,9, -2,1, 1,8, 2,0, Boligbenyttelse, el og varme, 29,93, 106,3, 115,8, 115,9, 0,1, 9,1, 9,0, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 6,40, 95,0, 101,7, 102,5, 0,8, 7,4, 7,9, Sundhed, 3,17, 104,5, 105,5, 106,5, 0,9, 0,6, 1,9, Transport, 11,82, 106,1, 118,9, 122,0, 2,6, 13,0, 15,0, Kommunikation, 1,95, 80,5, 82,8, 83,4, 0,7, 2,5, 3,6, Fritid og kultur, 10,62, 104,4, 107,7, 107,8, 0,1, 3,2, 3,3, Uddannelse, 0,92, 117,1, 119,6, 119,6, 0,0, 2,1, 2,1, Restauranter og hoteller, 5,01, 111,1, 118,6, 121,2, 2,2, 7,1, 9,1, Andre varer og tjenester, 8,76, 108,5, 111,1, 111,1, 0,0, 2,4, 2,4, Varer, 52,45, 100,6, 112,1, 113,4, 1,2, 11,4, 12,7, Tjenester, 47,55, 109,2, 112,5, 112,9, 0,4, 3,2, 3,4, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,15, 105,2, 109,8, 110,3, 0,5, 4,4, 4,8,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 105,1, 112,7, 113,6, 0,8, 7,3, 8,1, HICP i alt, •, 104,5, 113,0, 114,0, 0,9, 8,2, 9,1, HICP-CT i alt, •, 104,2, 112,2, 113,3, 1,0, 7,8, 8,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +8,2 %, juni 2021 - juni 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +4,8 % , juni 2021 - juni 2022, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks juni 2022, 11. juli 2022 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. august 2022, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/35778

      Nyt

      NYT: Danmark er fortsat dyrest i EU

      19. december 2016, Med et prisniveau på 36 pct. over EU-28-gennemsnittet har Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU. Kun EFTA-landene Schweiz og Norge har endnu højere priser. Schweizerne må af med 63 pct. mere, og nordmændene med 38 pct. mere sammenlignet med EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU findes i Storbritannien, hvor priserne ligger 33 pct. over EU-gennemsnittet. Irland, Sverige, Luxembourg og Finland ligger alle omkring 20 pct. over EU-gennemsnittet. Vores naboland Tyskland er derimod på niveau med EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenlignings undersøgelse., Fødevarer dyrest i Danmark, De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol ligger i top inden for EU med priser på 45 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark igen kun af de to EFTA-lande Schweiz og Norge, som ligger 72 og 60 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande er Sverige 24 pct. dyrere, mens Tyskland ligger 3 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Polen og Rumænien., Danmark dyrest, Bulgarien billigst i EU, Det generelle prisniveau i Danmark (BNP inklusive offentligt forbrug og investeringer) ligger også i top med 31 pct. over EU's gennemsnit. Igen er Schweiz og Norge dyrere. Schweiz har et prisniveau på 56 pct. over EU-gennemsnittet, mens Norge ligger 45 pct. over EU-gennemsnittet. Sverige ligger 28 pct. og Tyskland 4 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden ligger Bulgarien på under halvdelen af EU-gennemsnittet., Indeks udtrykker den reelle forskel, Ved at sammenholde , købekraftpariteten, med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene., Købekraftparitet, er en slags reel valutakurs, der udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. , Prisniveauet bliver omdannet til et indeks, og , prisniveauindekset, angiver dermed prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU's 28 medlemslande., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2015*, Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og drikkevarer, uden alkohol , BNP,  ,  , Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og drikkevarer , uden alkohol , BNP,  ,  , EU-28 = 100,  ,  , EU-28 = 100, EU-28, 100, 100, 100,  , Cypern, 88, 107, 88, EU-15, 1, 107, 107, 107,  , Malta, 80, 104, 80, Euroområdet, 100, 104, 101,  , Slovenien, 80, 96, 78,  ,  ,  ,  ,  , Estland, 73, 88, 71, Danmark, 136, 145, 131,  , Letland, 69, 89, 66, Storbritannien, 133, 111, 127,  , Slovakiet, 66, 89, 65, Irland, 122, 120, 108,  , Kroatien, 65, 91, 62, Sverige, 122, 124, 128,  , Tjekkiet, 63, 79, 63, Luxembourg, 121, 117, 118,  , Litauen , 61, 78, 60, Finland, 119, 119, 121,  , Ungarn, 57, 79, 57, Nederlandene, 108, 98, 108,  , Polen, 54, 63, 57, Belgien, 105, 108, 107,  , Rumænien, 51, 64, 49, Frankrig, 105, 109, 107,  , Bulgarien, 47, 70, 46, Østrig, 104, 120, 107,  ,  ,  ,  ,  , Tyskland, 100, 103, 104,  , Tyrkiet, 61, 89, 55, Italien , 100, 109, 97,  ,  ,  ,  ,  , Spanien, 91, 92, 89,  , Schweiz, 163, 172, 156, Grækenland, 85, 103, 83,  , Norge , 138, 160, 145, Portugal, 82, 94, 78,  , Island, 129, 130, 129, * Foreløbige tal. , Kilde: Eurostat., 1, EU-15 dækker over de 15 EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004. , Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2015, 19. december 2016 - Nr. 536, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2017, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/23265

      Nyt

      NYT: Prisfald på danske og importerede varer

      15. februar 2016, Priserne i det samlede producentprisindeks for varer er faldet med 1,9 pct. i tre-månedersperioden november 2015 - januar 2016 i forhold til de foregående tre måneder august-oktober 2015. I samme periode er importprisindeks for varer faldet med 1,1 pct. Siden januar 2015 er det samlede producentprisindeks for varer faldet med 2,1 pct. Der har i løbet af året været mindre udsving, men på årsbasis er tendensen samlet set faldende. Det skyldes hovedsageligt, at priserne på danskproducerede varer til hjemmemarkedet er faldet med 2,3 pct., mens priserne på danskproducerede varer til eksport er faldet med 1,9 pct. I samme periode er importprisindeks for varer steget med 0,9 pct. Dette på trods af, at importpriserne det seneste halvår har været svagt faldende., Indeksene viser udviklingen i danske producenters og importørers priser, Producentprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske producenters salgspriser til det danske marked og til eksportmarkedet. Importprisindekset belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter., Stigende importpriser - faldende producentpriser, Siden januar 2015 er importprisindeks for varer steget med 0,9 pct., mens det samlede producentprisindeks for varer er faldet med 2,1 pct. Stigningen i importprisindekset skyldes hovedsageligt en stigning i , industri, på 1,1 pct., mens faldet i producentpriserne hovedsageligt skyldes et fald i , råstofindvinding, på 24,1 pct. , I både producent- og importprisindekset er , råstofindvinding, faldet. I importprisindekset er , industri, steget, mens , industri, i producentprisindekset er uændret. , Industri, udgør en større andel af importprisindekset, sammenlignet med , industri, i producentprisindekset, hvilket betyder, at en stigning har en større positiv effekt i dette indeks. Omvendt har , råstofindvinding, en større vægt i producentprisindekset sammenlignet med importprisindekset, og har derfor en større effekt på, at dette indeks falder. , Årsudviklingen for , råstofindvinding, i producent- og importpriserne skal bl.a. ses i sammenhæng med betydelige fald i den internationale oliepris, som netop er afspejlet i branchen , råstofindvinding, . , Producent- og importprisindeks for varer,  , 2010, 2015, 2016, Ændring,  , Vægt-, Jan., Nov., Dec., Jan., Dec. 2015, Jan. 2015,  , fordeling,  ,  ,  ,  , - jan. 2016, - jan. 2016,  ,  , indeks 2010 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi- og vandforsyning, 100,00, 107,1, 106,3, 106,2, 104,8, -1,3, -2,1, Råstofindvinding og industri, 90,58, 109,2, 109,4, 110,4, 107,4, -2,7, -1,6, Råstofindvinding, 8,95, 99,6, 90,2, 81,9, 75,6, -7,7, -24,1, Industri, 81,63, 106,1, 107,1, 108,7, 106,1, -2,4, 0,0, Energiforsyning, 8,69, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,73, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion til hjemmemarkedet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi- og vandforsyning, 100,00, 103,7, 102,0, 99,6, 101,3, 1,7, -2,3, Råstofindvinding og industri, 82,90, 107,6, 107,6, 106,7, 105,9, -0,7, -1,6, Råstofindvinding, 10,15, 101,0, 98,1, 92,4, 88,0, -4,8, -12,9, Industri, 72,75, 106,9, 107,3, 106,8, 106,4, -0,4, -0,5, Energiforsyning, 15,58, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,52, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion til eksport,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 110,3, 110,4, 112,4, 108,2, -3,7, -1,9, Råstofindvinding og industri, 97,70, 110,5, 110,9, 113,3, 108,7, -4,1, -1,6, Råstofindvinding, 7,84, 95,2, 77,7, 66,3, 57,8, -12,8, -39,3, Industri, 89,86, 105,2, 106,7, 109,7, 105,6, -3,7, 0,4, Energiforsyning, 2,30, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Importprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, og energiforsyning, 100,00, 103,4, 105,2, 104,9, 104,3, -0,6, 0,9, Råstofindvinding og industri, 99,24, 104,0, 105,8, 105,6, 104,7, -0,9, 0,7, Råstofindvinding, 3,16, 83,4, 78,3, 74,2, 65,5, -11,7, -21,5, Industri, 96,08, 104,2, 106,2, 106,1, 105,3, -0,8, 1,1, Energiforsyning, 0,76, 45,3, 45,2, 36,4, 57,0, 56,6, 25,8, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning., Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene., Prisudvikling, tre-måneders gennemsnit,  , Nov. 2014, - jan. 2015, Aug. 2015, - okt. 2015, Nov. 2015, - jan. 2016, Ændring seneste , 3 måneder, Ændring seneste , 12 måneder,  , indeks 2010 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk produktion, 108,2, 107,8, 105,8, -1,9, -2,2, Importprisindeks, 103,9, 106,0, 104,8, -1,1, 0,9, Producent- og importprisindeks for varer januar 2016, 15. februar 2016 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20475

      Nyt

      NYT: Laveste stigninger i tjenestepriserne i over 50 år

      10. januar 2017, Priserne på tjenester, som udgøres af bl.a. husleje, tandlæge, transport- og kulturtjenester, forsikringer og bankgebyrer steg med 1,0 pct. i december i forhold til samme måned sidste år. Det er den laveste årlige stigning i tjenestepriserne i over 50 år. Den lave stigning skyldes bl.a. lave prisændringer på mobiltjenester (som følge af nedsættelsen af prisen på roaming), charterrejser og huslejer. Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,5 pct. i december i forhold til samme måned sidste år. I november var den årlige stigning i det samlede forbrugerprisindeks 0,4 pct. I forhold til sidste måned har højere årlige prisændringer på bl.a. benzin og diesel samt gas og fyringsolie trukket årsstigningen i forbrugerprisindekset op., Laveste gennemsnitlige årlige prisstigninger i 63 år, Fra 2015 til 2016 steg det gennemsnitlige forbrugerprisindeks 0,3 pct. Dermed ligger den gennemsnitlige årlige prisstigning på det laveste niveau siden 1953, hvor priserne faldt 0,5 pct. på årsbasis. Fra 2014 til 2015 steg priserne 0,5 pct., Størst prisstigning på undervisning, fyringsolie og benzin det seneste år, Uddannelse, har haft den største prisstigning i december i forhold til samme måned sidste år, . Stigningen på 3,1 pct. skyldes hovedsageligt højere priser for at gå på privatskole. , Bolig, og , transport, er begge steget 1,6 pct. det seneste år. Årsagen er bl.a. højere priser på fyringsolie samt benzin og diesel. , Kommunikation, havde det største prisfald på 10,4 pct., hvilket primært skyldes lavere priser på mobiltjenester. , Lavere priser på bl.a. charterrejser, vin og medicin den seneste måned, Den seneste måned har , fritid og kultur, haft det største prisfald (0,8 pct.), hvilket i høj grad skyldes lavere priser på charterrejser. , Alkoholiske drikkevarer og tobak, boligudstyr, husholdningstjenester, samt , sundhed, faldt alle 0,4 pct. Prisfaldene skyldes bl.a. lavere priser på vin, husholdningsapparater og medicin. , Charterrejser trak indekset ned - benzin og diesel trak indekset op, Fra november til december var forbrugerprisindekset uændret. Isoleret set trak charterrejser forbrugerprisindekset ned, mens benzin og diesel trak indekset op., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2015, 2016, Ændring i pct.,  , Vægte pr., December, November, December, Nov. 2016, Nov. 2015, Dec. 2015, Gns. 2015,  , januar 2016,  ,  ,  , - dec. 2016, - nov. 2016, - dec. 2016, - gns. 2016,  , indeks 2015 = 100, Forbrugerprisindeks i alt , 100,00, 99,8, 100,3, 100,3, 0,0, 0,4, 0,5, 0,3, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 12,17, 99,8, 100,6, 100,9, 0,3, 1,0, 1,1, 0,1, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,94, 99,8, 100,4, 100,0, -0,4, 0,4, 0,2, 0,3, Beklædning og fodtøj, 4,56, 102,4, 99,7, 99,4, -0,3, -3,0, -2,9, -2,5, Bolig, 29,42, 99,6, 101,1, 101,2, 0,1, 1,4, 1,6, 0,8, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,23, 100,4, 99,5, 99,1, -0,4, -0,1, -1,3, -0,2, Sundhed, 3,07, 99,6, 100,5, 100,1, -0,4, 0,6, 0,5, -0,4, Transport, 11,82, 97,8, 98,1, 99,4, 1,3, -0,8, 1,6, -1,5, Kommunikation, 2,15, 98,4, 88,3, 88,2, -0,1, -10,4, -10,4, -6,4, Fritid og kultur, 10,92, 100,4, 100,5, 99,7, -0,8, 1,0, -0,7, 0,8, Uddannelse, 0,87, 101,6, 104,8, 104,8, 0,0, 3,1, 3,1, 2,7, Restauranter og hoteller, 6,22, 100,5, 101,6, 101,6, 0,0, 1,2, 1,1, 2,6, Andre varer og tjenester, 9,63, 100,9, 102,0, 101,8, -0,2, 0,9, 0,9, 1,8, Varer, 48,77, 99,4, 99,2, 99,5, 0,3, -0,4, 0,1, -1,2, Tjenester, 51,23, 100,2, 101,3, 101,2, -0,1, 1,1, 1,0, 1,6, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,21, 100,2, 100,5, 100,3, -0,2, 0,4, 0,1, 0,6,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt,  , 99,8, 100,5, 100,5, 0,0, 0,6, 0,7, 0,5, HICP i alt, •, 99,8, 100,0, 100,1, 0,1, 0,1, 0,3, 0,0, HICP-CT i alt, •, 99,9, 100,1, 100,2, 0,1, 0,3, 0,3, 0,1, Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Nov. - dec. 2016,  ,  , Dec. 2015 - dec. 2016,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Ændring i forbrugerprisindekset,  , 0,0,  , Ændring i forbrugerprisindekset,  , 0,5,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint ,  ,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Benzin og diesel, 2,89, 0,14,  , Husleje, 20,35, 0,36, Naturgas, 0,65, 0,04,  , Benzin og diesel, 2,89, 0,20, Bøger, 0,37, 0,03,  , Tjenester ifm. kultur, 2,81, 0,10, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Charterrejser, 1,46, -0,08,  , Teletjenester, 1,80, -0,23, Radio/TV-udstyr, 0,87, -0,02,  , Tøj, 3,42, -0,19, Tøj, 3,42, -0,02,  , Charterrejser, 1,46, -0,12, Forbruger- og nettoprisindeks december 2016, 10. januar 2017 - Nr. 12, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/22591

      Nyt

      NYT: Producentprisindekset stiger på årsbasis

      15. oktober 2024, Producentprisindeks for varer steg i september med 6,0 pct. i forhold til samme måned sidste år. Forrige måned steg indekset med 5,8 pct. på årsbasis. Importprisindeks for varer er i samme periode faldet med 2,2 pct. Forrige måned faldt importprisindekset med 0,6 pct. på årsbasis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Industri bag stigning i producentpriser på årsbasis, Årsudviklingen på 6,0 pct. for det samlede producentprisindeks er hovedsageligt drevet af stigning i , industri, på 8,2 pct. Derimod trækker , råstofindvinding, og , energiforsyning, indekset ned med fald på hhv. 13,1 og 4,2 pct. Disse tre hovedgrupper udgør hhv. 85,9, 4,1 og 9,4 pct. af det samlede producentprisindeks. De danskproducerede varer til eksport trækker op med en stigning på 11,4 pct., mens priserne på danskproducerede varer til hjemmemarkedet er faldet med 1,4 pct., For importprisindeks for varer er der på årsbasis et fald på 2,2 pct. i september. Dette er drevet af fald i alle hovedgrupper; , industri, råstofindvinding, samt , energiforsyning, på hhv. 1,1, 19,7 pct. og 25,7 pct. Disse tre hovedgrupper udgør hhv. 95,5, 3,8 og 0,7 pct. af det samlede importprisindeks., Stigende priser på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i september steget med 2,0 pct. i forhold til forrige måned. For det samlede producentprisindeks er det primært stigning i , industri, på 2,3 pct., som trækker producentprisindekset op, men også stigning i , energiforsyning, på 2,2 pct. bidrager., Importprisindeks for varer er i september faldet med 0,8 pct. i forhold til forrige måned. Det skyldes bl.a. fald i , industri, og, råstofindvinding, på hhv. 0,6 og 9,0 pct., hvorimod , energiforsyning, trækker indekset op med en stigning på 29,5 pct., Kilde: , Eurostat , Fald på årsbasis i hele EU, I august 2024, som er seneste offentliggjorte tal på europæisk niveau, ses i EU et fald på 1,4 pct. på årsbasis. Forrige måned faldt indekset med 0,8 pct. Til sammenligning var der en stigning for august i Danmark på 5,9 pct. Også forrige måned steg indekset med 0,3 pct. Indekset for EU er beregnet for perioden januar 2000 til august 2024. , Da EU skalerer deres indeks til 2021, kan der forekommer forskelle i udviklinger pga. afrundingsforskelle., Tallene for EU revideres én gang månedligt, når de sidste nationale data er indkommet. Tallene for september udkommer 7. november 2024. De kan ses på , Eurostats hjemmeside, og i , Eurostats database, ., Producent- og importprisindeks for varer,  , 2019, 1, 2023, 2024, Ændring,  , Vægt-, forde-, ling, Sep.,  , Juli,  , Aug.,  , Sep.,  , Aug. 2024 , -sep. 2024,  , Sep. 2023 , -sep. 2024,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 150,6, 148,2, 156,6, 159,7, 2,0, 6,0, Råstofindvinding og industri, 89,99, 129,4, 128,9, 136,0, 138,7, 2,0, 7,2, Råstofindvinding, 4,12, 317,1, 288,7, 287,3, 275,5, -4,1, -13,1, Industri, 85,87, 120,0, 120,0, 126,9, 129,8, 2,3, 8,2, Energiforsyning, 9,36, 309,8, 268,5, 290,5, 296,8, 2,2, -4,2, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,65, 104,0, 115,1, 115,1, 115,1, 0,0, 10,7,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til hjemmemarkedet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 186,9, 181,9, 184,4, 184,3, -0,1, -1,4, Råstofindvinding og industri, 79,55, 150,3, 149,4, 149,5, 148,5, -0,7, -1,2, Råstofindvinding, 6,28, 350,3, 324,0, 322,1, 318,6, -1,1, -9,0, Industri, 73,27, 130,7, 130,6, 130,7, 129,9, -0,6, -0,6, Energiforsyning, 19,00, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,46, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til eksport,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 122,7, 122,0, 132,3, 136,7, 3,3, 11,4, Råstofindvinding og industri, 98,33, 115,6, 115,3, 125,0, 129,2, 3,4, 11,8, Råstofindvinding, 2,44, 172,1, 152,5, 152,0, 136,5, -10,2, -20,7, Industri, 95,90, 113,1, 113,1, 122,9, 127,4, 3,7, 12,6, Energiforsyning, 1,67, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Importprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og energiforsyning, 100,00, 128,5, 127,4, 126,7, 125,7, -0,8, -2,2, Råstofindvinding og industri, 99,33, 125,6, 124,9, 124,4, 123,3, -0,9, -1,8, Råstofindvinding, 3,83, 220,0, 203,6, 194,1, 176,6, -9,0, -19,7, Industri, 95,50, 122,8, 122,4, 122,1, 121,4, -0,6, -1,1, Energiforsyning, 0,67, 83,3, 63,2, 47,8, 61,9, 29,5, -25,7, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene., 1, Indekstallene for 2024 er beregnet med vægte fra 2019, som er prisfremskrevet til 2023. Du kan finde mere information herom på vores , emneside Producent- og importprisindeks, . Indekstallene for 2023 er beregnet med ikke-prisfremskrevne vægte fra 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer september 2024, 15. oktober 2024 - Nr. 300, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2024, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/48969

      Nyt

      NYT: Lidt lavere stigning i forbrugerpriserne

      12. januar 2015, Det samlede forbrugerprisindeks steg i december 0,3 pct. i forhold til samme måned sidste år. Måneden før var den årlige stigning 0,5 pct. Højere årlige prisændringer på bl.a. bøger og charterrejser har isoleret set trukket årsstigningen lidt op i forhold til sidste måned, mens lavere årlige prisændringer på bl.a. benzin og tøj har trukket årsstigningen nedad., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Siden starten af 2013 har årsstigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) ligget under årsstigningen i forbrugerprisindekset. Årsagen er primært, at ejerboliger ikke er medtaget i HICP, men kun indgår i forbrugerprisindekset. Prisstigningerne på ejerboliger har været større end for gennemsnittet af alle andre varer og tjenester, og derfor er årsstigningen i forbrugerprisindekset højere end årsstigningen i HICP., Laveste gennemsnitlige årlige prisstigninger i mere end 60 år, Fra 2013 til 2014 steg det gennemsnitlige forbrugerprisindeks 0,6 pct. Dermed ligger den gennemsnitlige årlige prisstigning på det laveste niveau siden 1953, hvor priserne faldt 0,5 pct. på årsbasis. Fra 2012 til 2013 steg priserne 0,8 pct. , Størst prisstigning på skoler det seneste år, Det seneste år er priserne steget mest på varegruppen , uddannelse, (2,2 pct.), hvilket især skyldes højere priser for at gå på privatskole. , Lavere priser på tøj den seneste måned, Den seneste måned har, beklædning og fodtøj, haft det største prisfald (minus 1,8 pct.). , Fritid og kultur, steg med 1,3 pct., især på grund af højere priser på bøger., Benzin og tøj trak indekset ned, Fra november til december faldt forbrugerprisindekset 0,2 pct. Benzin og tøj trak isoleret set forbrugerprisindekset ned med 0,2, 5 pr, ocentpoint., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2013, 2014, Ændring i pct.,  , Vægte pr., Dec., Nov., Dec., Nov. 2014, Nov. 2013, Dec. 2013, Gns. 2013,  , januar 2014,  ,  ,  , - dec. 2014, - nov. 2014, - dec. 2014, - gns. 2014, Forbrugerprisindeks i alt (2000 = 100), 100,00, 129,9, 130,6, 130,3, -0,2, 0,5, 0,3, 0,6, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 11,67, 134,5, 133,8, 133,6, -0,1, -0,5, -0,7, -0,9, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,79, 133,4, 133,5, 134,0, 0,4, -0,1, 0,4, 1,0, Beklædning og fodtøj, 4,88, 104,9, 104,9, 103,0, -1,8, -0,2, -1,8, 0,1, Bolig, 30,63, 144,1, 146,2, 146,0, -0,1, 1,5, 1,3, 1,5, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,17, 117,9, 117,8, 118,4, 0,5, -1,1, 0,4, -0,9, Sundhed, 2,85, 121,8, 123,3, 123,2, -0,1, 1,4, 1,1, 2,2, Transport, 12,94, 129,3, 128,7, 126,7, -1,6, -0,6, -2,0, -0,8, Kommunikation, 1,85, 79,1, 76,8, 75,9, -1,2, -3,0, -4,0, -1,6, Fritid og kultur, 10,49, 102,5, 102,4, 103,7, 1,3, -0,1, 1,2, -0,5, Uddannelse, 0,89, 198,0, 202,4, 202,4, 0,0, 2,2, 2,2, 2,8, Restauranter og hoteller, 5,34, 142,0, 144,0, 143,9, -0,1, 1,5, 1,3, 1,4, Andre varer og tjenester, 9,50, 144,5, 146,7, 146,7, 0,0, 1,4, 1,5, 2,4, Varer, 49,35, 119,7, 119,1, 118,5, -0,5, -0,6, -1,0, -0,7, Tjenester, 50,65, 142,4, 144,7, 144,7, 0,0, 1,5, 1,6, 1,7,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt (2000 = 100),  , 131,3, 132,3, 132,0, -0,2, 0,7, 0,5, 0,7,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , HICP i alt (2005 = 100),  , 117,0, 117,4, 117,1, -0,3, 0,2, 0,1, 0,3, HICP-CT i alt (2005 = 100),  , 115,7, 116,0, 115,7, -0,3, 0,2, 0,0, 0,3, Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Nov. - dec. 2014,  ,  , Dec. 2013 - dec. 2014,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Ændring i forbrugerprisindekset,  , -0,2,  , Ændring i forbrugerprisindekset,  , 0,3,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint ,  ,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Bøger, 0,37, 0,11,  , Husleje, 21,19, 0,39, Charterrejser, 1,00, 0,04,  , Forsikringer, 2,51, 0,15, Møbler og boligudstyr, 1,80, 0,02,  , Bøger, 0,37, 0,14, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Benzin, 2,12, -0,18,  , Benzin, 2,12, -0,25, Tøj, 3,66, -0,07,  , Tøj, 3,66, -0,12, Diesel og motorolie, 0,71, -0,05,  , Computere, 0,75, -0,10, Forbruger- og nettoprisindeks december 2014, 12. januar 2015 - Nr. 15, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/18531

      Nyt

      NYT: Prisfald på enfamiliehuse - på nær i Hovedstaden

      22. december 2014, Fra andet til tredje kvartal faldt priserne for enfamiliehuse med 0,2 pct. Eneste region med prisstigning på enfamiliehuse var Region Hovedstaden med en stigning på 1,3 pct. Størst prisfald var der i Region Syddanmark med et fald på 2,1 pct. For ejerlejligheder steg priserne samlet set med 0,9 pct. Priserne steg i fire regioner - mest i Region Nordjylland med 2,0 pct. og i Region Midtjylland med 1,9 pct. I Region Syddanmark faldt priserne med 1,3 pct., Prisstigning på enfamiliehuse, I forhold til tredje kvartal 2013 steg priserne på enfamiliehuse på landsplan med 3,9 pct. Priserne steg mest i Region Hovedstaden med 6,3 pct. og Region Nordjylland med 5,7 pct. De øvrige tre regioner havde prisstigning mellem 1,9 pct. og 1,0 pct. , Størst prisstigning i Region Hovedstaden på ejerlejligheder, Fra tredje kvartal 2013 til tredje kvartal i år steg ejerlejligheder i Region Hovedstaden 10,3 pct. I de i øvrige regioner var udviklingen mere afdæmpet, højest i Region Nordjylland med en prisstigning på 4,2 pct., mens Region Syddanmark havde uændrede priser., Prisfald for sommerhuse i fire regioner, Priserne på sommerhuse faldt på landsplan fra andet til tredje kvartal med 1,4 pct. Region Hovedstaden var den eneste region med stigning i sommerhuspriserne. Priserne steg der med 5,2 pct. Samme mønster ses på årsbasis. Priserne i Region Hovedstaden steg med 3,8 pct., mens de øvrige fire regioner havde prisfald, mest i Region Nordjylland med et prisfald på 7,0 pct. På landsplan var der et prisfald på 1,1 pct., Prisudvikling for salg i almindelig fri handel,  , 2013, 2014, Ændring,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 2. kvt. 2014, - 3. kvt. 2014, 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014,  , indeks 2006 = 100, pct., Enfamiliehuse. Hele landet, 87,6, 87,8, 88,5, 91,2, 91,0, -0,2, 3,9, Region Hovedstaden, 80,8, 81,6, 81,9, 84,8, 85,9, 1,3, 6,3, Region Sjælland, 76,8, 76,5, 77,3, 78,6, 77,6, -1,3, 1,0, Region Syddanmark, 94,2, 92,4, 92,9, 97,3, 95,3, -2,1, 1,2, Region Midtjylland, 94,7, 94,6, 96,1, 97,8, 96,5, -1,3, 1,9, Region Nordjylland, 96,2, 97,6, 99,0, 102,3, 101,7, -0,6, 5,7, Ejerlejligheder. Hele landet, 87,1, 87,9, 90,4, 93,6, 94,4, 0,9, 8,4, Region Hovedstaden, 83,1, 84,9, 88,4, 90,9, 91,7, 0,9, 10,3, Region Sjælland, 77,7, 76,0, 76,6, 78,3, 78,8, 0,6, 1,4, Region Syddanmark, 93,8, 93,4, 91,9, 95,0, 93,8, -1,3, 0,0, Region Midtjylland, 95,6, 91,6, 91,2, 96,5, 98,3, 1,9, 2,8, Region Nordjylland, 110,1, 108,1, 106,6, 112,4, 114,7, 2,0, 4,2, Sommerhuse. Hele landet, 80,5, 78,8, 77,4, 80,7, 79,6, -1,4, -1,1, Region Hovedstaden, 71,5, 70,6, 71,6, 70,5, 74,2, 5,2, 3,8, Region Sjælland, 71,7, 71,2, 69,8, 71,9, 71,0, -1,3, -1,0, Region Syddanmark, 94,4, 87,9, 88,3, 96,7, 91,2, -5,7, -3,4, Region Midtjylland, 90,3, 89,5, 87,5, 92,4, 88,8, -3,9, -1,7, Region Nordjylland, 87,4, 83,0, 76,7, 84,2, 81,3, -3,4, -7,0, Anm.: Tallene for de to seneste kvartaler er foreløbige., Gennemsnitlig købesum for salg i almindelig fri handel,  , 2013, 2014,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , 1.000, kr., Enfamiliehuse. Hele landet , 1, 879, 1, 899, 1, 933, 1, 991, 1, 903, Region Hovedstaden, 2, 953, 3, 026, 2, 996, 3, 114, 3, 031, Region Sjælland, 1, 569, 1, 559, 1, 597, 1, 609, 1, 515, Region Syddanmark, 1, 370, 1, 352, 1, 367, 1, 464, 1, 356, Region Midtjylland, 1, 679, 1, 692, 1, 748, 1, 793, 1, 678, Region Nordjylland, 1, 247, 1, 288, 1, 342, 1, 380, 1, 336, Ejerlejligheder. Hele landet, 1, 849, 1, 873, 1, 913, 1, 992, 1, 887, Region Hovedstaden, 2, 166, 2, 187, 2, 219, 2, 308, 2, 168, Region Sjælland, 1, 217, 1, 190, 1, 172, 1, 224, 1, 178, Region Syddanmark, 1, 085, 1, 123, 1, 110, 1, 145, 1, 088, Region Midtjylland, 1, 502, 1, 558, 1, 555, 1, 585, 1, 613, Region Nordjylland, 1, 244, 1, 049, 1, 223, 1, 205, 1, 146, Sommerhuse. Hele landet, 1, 101, 1, 151, 1, 145, 1, 127, 1, 100, Region Hovedstaden, 1, 215, 1, 332, 1, 356, 1, 268, 1, 368, Region Sjælland, 906, 909, 864, 896, 860, Region Syddanmark, 1, 307, 1, 262, 1, 470, 1, 341, 1, 289, Region Midtjylland, 1, 149, 1, 188, 1, 203, 1, 152, 1, 083, Region Nordjylland, 1, 075, 1, 133, 996, 1, 126, 1, 038, Anm.: Tallene for de to seneste kvartaler er foreløbige., Forhold mellem foreløbigt og endeligt beregnede kvartalsvise prisændringer, Opgørelsen af ejendomssalg er foretaget på baggrund af de handler, som er tinglyst på beregningstidspunktet (for seneste kvartal ca. 90 pct. af det forventede antal handler). De foreløbige tal beregnes dermed på baggrund af et ufuldstændigt datamateriale, idet ikke alle handler er blevet tinglyst på beregningstidspunktet. Først ved den anden revision erklæres tallene for endelige., I tabellen nedenfor vises bias og afvigelse for de kvartalsvise procentvise prisændringer, som der er mellem første offentliggørelse og de endelige tal. Tallene er beregnet for de seneste fire kvartaler med endelige tal., Bias og afvigelse. 2. kvt. 2013 - 1. kvt. 2014,  , Bias, Afvigelse,  , procentpoint, Enfamiliehuse, 0,3, 0,3, Ejerlejligheder, 0,1, 0,3, Sommerhuse, 0,0, 0,2, Bias, fortæller om revisionerne i gennemsnit går i en bestemt retning. En positiv bias betyder, at prisændringerne er blevet revideret op ved den endelige opgørelse. Bias opgøres som gennemsnittet af de kvartalsvise afvigelser i procentpoint., Afvigelse, fortæller noget om, hvor tæt den første offentliggørelse ligger på den endelige version. Desto større afvigelse, desto større er afvigelsen på første offentliggørelse. Afvigelsen opgøres som gennemsnittet af de kvartalsvise afvigelser (absolutte værdier) i procentpoint., Læs mere om usikkerheden i de foreløbige tal i , kvalitetsdeklarationen, ., Ejendomssalg (kvt.) 3. kvt. 2014, 22. december 2014 - Nr. 661, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Ejendomssalg (kvt.), Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/18725

      Nyt

      NYT: Flere nye biler i september

      Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 15.954, september 2024, +12,5%, august til september 2024, Se tabel, 9. oktober 2024, Der blev registreret 16.000 nye personbiler i september 2024 opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 12,5 pct. flere end i august. Tilgangen til husholdningerne steg 10,9 pct., mens den steg 14,9 pct. i erhvervene. Det samlede antal registreringer af nye biler i tredje kvartal 2024 var 1,7 pct. lavere end i andet kvartal 2024. I husholdningerne var der et fald på 0,3 pct., mens tilgangen i erhvervene faldt med 3,9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Mere end halvdelen af de nye biler i september kører på el, Der blev registreret 8.900 nye elbiler i september, og de udgjorde 57,1 pct. af alle 15.600 nye personbiler opgjort i faktiske tal. I august var andelen 54,7 pct. Andelen af nye fossile biler faldt fra 41,9 pct. i august til 39,0 pct. i september, mens andelen af plugin hybrider steg fra 3,4 pct. i august til 3,9 pct. i september. Husholdningerne stod for 6.700 af elbilerne i september, det svarer til 70,7 pct. af deres nye biler. I erhvervene udgjorde elbilerne 35,9 pct. af de nye biler., Hver tiende personbil er en elbil, I perioden oktober 2023 - september 2024 udgjorde elbilerne 47,1 pct. eller 82.700 af de nye personbiler mod 31,7 pct. eller 51.955 biler i de foregående 12 måneder. I husholdningerne udgjorde elbilerne 58,6 pct. af deres nye biler i den seneste 12-måneders periode, mens de i erhvervene udgjorde 29,8 pct. I tilgift til de nye elbiler blev der i september registreret 6.000 importerede brugte. Der er nu 299.300 elbiler i Danmark, svarende til 10,5 pct. af alle personbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil51, Tilgangen af nye biler steg 7 pct. den seneste 12-måneders periode, Den samlede tilgang af nye personbiler i perioden oktober 2023 - september 2024 var på 175.600 i faktiske tal, hvilket er 7,2 pct. eller 11.700 højere end i den foregående 12-måneders periode. Tilgangen til husholdningerne steg med 17,1 pct. til 105.300 biler, mens den faldt med 4,9 pct. i erhvervene til 70.300 biler. Tilgangen af nye fossilt drevne biler (benzin og diesel) gik 9,1 pct. tilbage i forhold til de foregående 12 måneder, mens tilgangen af nye elbiler steg med 59,1 pct. Plugin hybriderne faldt med 52,5 pct., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2024,  , 2024,  ,  , Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept.,  , Juli-sept./, apr.-juni, Sept. / aug. 2024,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 14, 484, 13, 758, 16, 826, 14, 150, 14, 183, 15, 954, -1,7, 12,5, I husholdningerne, 9, 122, 8, 540, 9, 708, 8, 912, 8, 705, 9, 657, -0,3, 10,9, I erhvervene, 5, 362, 5, 218, 7, 119, 5, 239, 5, 477, 6, 296, -3,9, 14,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal,  , September, Æn-, dring,  , Okt. 2022, - sept. 2023, Okt. 2023, - sept. 2024, Æn-, dring,  , 2023, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 14, 937, 15, 583, 4,3,  , 163, 822, 175, 571, 7,2, Benzin, 6, 388, 4, 943, -22,6,  , 76, 703, 69, 880, -8,9, Diesel, 915, 1, 132, 23,7,  , 14, 857, 13, 374, -10,0, El, 6, 355, 8, 897, 40,0,  , 51, 955, 82, 679, 59,1, Plugin hybrid mv., 1, 279, 611, -52,2,  , 20, 307, 9, 638, -52,5, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 6, 036, 5, 729, -5,1,  , 61, 012, 63, 962, 4,8, Privatleasing, 3, 536, 3, 734, 5,6,  , 28, 873, 41, 324, 43,1, Samlet tilgang, 9, 572, 9, 463, -1,1,  , 89, 885, 105, 286, 17,1, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 8, 901, 9, 854, 10,7,  , 102, 810, 111, 609, 8,6, Ikke-leasingbiler (a), 872, 716, -17,9,  , 11, 719, 10, 842, -7,5, Til leasing, 8, 029, 9, 138, 13,8,  , 91, 091, 100, 767, 10,6, Erhvervsleasing (b), 4, 493, 5, 404, 20,3,  , 62, 218, 59, 443, -4,5, Samlet tilgang, 5, 365, 6, 120, 14,1,  , 73, 937, 70, 285, -4,9, Erhvervskøretøjer i alt, 2, 514, 2, 689, 7,0,  , 29, 690, 33, 543, 13,0, Varebiler , 2, 197, 2, 350, 7,0,  , 24, 470, 28, 553, 16,7, Lastbiler, 144, 167, 16,0,  , 2, 135, 2, 238, 4,8, Sættevognstrækkere, 114, 148, 29,8,  , 2, 536, 2, 180, -14,0, Busser, 59, 24, -59,3,  , 549, 572, 4,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 15.954, september 2024, +12,5%, august til september 2024, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer september 2024, 9. oktober 2024 - Nr. 295, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. november 2024, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/48636

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation