Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5451 - 5460 af 6499

NYT: Fald i inflationen

Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,0 %, august 2024 - august 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,3 %, august 2024 - august 2025, Se tabel, 10. september 2025, I august steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,0 pct. i forhold til samme måned året før. I juli var den tilsvarende stigning 2,3 pct. Den lavere inflation i august i forhold til juli skyldes hovedsageligt, at priserne på elektricitet er faldet markant i forhold til prisniveauet i august sidste år. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 2,3 pct. i august, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. I juli havde kerneinflationen en årsstigning på 2,2 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Især pakkerejser trak indekset ned den seneste måned, Fra juli til august faldt forbrugerprisindekset med 0,7 pct. Isoleret set trak prisfald på især pakkerejser, leje af sommerhus og fødevarer indekset ned med 0,61 procentpoint. Modsat trak prisstigninger på bl.a. husleje, tøj og benzin indekset op med 0,13 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Juli - aug. 2025, , , Aug. 2024 - aug. 2025, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset, , -0,7, , (inflation), , 2,0, , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Husleje, 21,08, 0,06, , Husleje, 21,08, 0,47, Tøj, 3,59, 0,04, , Kød, 2,52, 0,21, Benzin, 1,56, 0,03, , Tjenester ifm. kultur, 3,07, 0,17, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Pakkerejser, 0,93, -0,30, , Elektricitet, 2,22, -0,29, Leje af sommerhus, 0,58, -0,19, , Nye biler, 2,16, -0,06, Fødevarer, 11,05, -0,12, , Radio/TV-udstyr, 0,77, -0,06, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Cypern havde den laveste EU-harmoniserede inflation i juli, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 1,9 pct. i august. Tallene for august er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i juli steg den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,4 pct. fra 2,3 pct. i juni. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i juli var Cypern med 0,1 pct., Frankrig med 0,9 pct. og Irland med 1,6 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i juli var Rumænien med 6,6 pct., Estland med 5,6 pct. og Slovakiet med 4,6 pct. Danmarks EU-harmoniserede inflation var 2,2 pct. i juli. , Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for august udkommer 17. september 2025. De kan ses på Eurostats hjemmeside: , Inflation in the euro area, og i Eurostats database: , Harmonised indices of consumer prices, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2024, 2025, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2025, Aug., Juli, Aug., Juli - aug. 2025, Juli 2024, - juli 2025, Aug. 2024, - aug. 2025, , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 119,3, 122,5, 121,7, -0,7, 2,3, 2,0, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 12,68, 131,5, 140,6, 139,1, -1,1, 6,5, 5,8, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,26, 135,1, 135,9, 136,4, 0,4, 0,6, 1,0, Beklædning og fodtøj, 4,59, 92,0, 91,7, 92,6, 1,0, 0,1, 0,7, Boligbenyttelse, el og varme, 29,48, 119,6, 121,2, 121,2, 0,0, 2,4, 1,3, Boligudstyr, , , , , , , , , husholdningstjenester, 4,75, 102,5, 104,2, 104,1, -0,1, 1,0, 1,6, Sundhed, 3,00, 112,3, 115,3, 115,1, -0,2, 2,3, 2,5, Transport, 13,69, 119,2, 119,7, 119,9, 0,2, -1,1, 0,6, Kommunikation, 2,32, 84,8, 87,4, 87,5, 0,1, 3,8, 3,2, Fritid og kultur, 11,16, 115,8, 122,8, 118,8, -3,3, 4,2, 2,6, Uddannelse, 0,89, 132,9, 135,2, 138,4, 2,4, 3,7, 4,1, Restauranter og hoteller, 5,96, 139,5, 144,8, 140,6, -2,9, 0,1, 0,8, Andre varer og tjenester, 8,22, 120,1, 123,4, 123,3, -0,1, 2,6, 2,7, Varer, 49,03, 114,5, 116,4, 115,9, -0,4, 1,7, 1,2, Tjenester, 50,97, 122,9, 127,3, 126,3, -0,8, 2,6, 2,8, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,80, 117,7, 121,1, 120,4, -0,6, 2,2, 2,3, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 119,7, 123,0, 122,2, -0,7, 2,2, 2,1, HICP i alt, •, 119,7, 122,9, 122,0, -0,7, 2,2, 1,9, HICP-CT i alt, •, 119,0, 122,1, 121,2, -0,7, 2,1, 1,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,0 %, august 2024 - august 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,3 %, august 2024 - august 2025, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks august 2025, 10. september 2025 - Nr. 262, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50280

Nyt

NYT: Importen af varer er faldet i efteråret

9. december 2019, Importen af varer faldt i oktober med 0,9 pct. og er nu faldet fire måneder i træk. Fra juni til oktober er importen faldet 2,3 pct., hvilket især skyldes importen af maskiner. Eksporten af varer er næsten uændret. Det viser tallene for Udenrigshandel med varer uden skibe, fly, brændsel mv., når der korrigeres for normale sæsonudsving. Både eksport og import var højere i de første ti måneder af 2019 end samme periode sidste år. Eksporten er steget 7,5 pct., og importen er steget 4,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Eksporten af vindmølledele 27 pct. højere i 2019, Eksporten af vindmølledele er steget kraftigt i forhold til sidste år. De fire største varer, som en vindmølle er sammensat af, stod i perioden januar-oktober 2019 for 4,3 pct. af den samlede eksport svarende til 26,2 mia. kr. Det er en stigning på 27 pct. i forhold til samme periode sidste år, hvor eksporten af disse varegrupper udgjorde 20,7 mia. kr. , Vinddrevne, g, eneratorer, er den største varegruppe og står for næsten to tredjedele af eksporten af disse varer. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8mest., Mest vindmølleeksport til Tyskland i 2019, Fra år til år er der stor forskel på hvilke lande, som aftager dele til vindmøller. I både 2018 og 2019 har Tyskland været den største aftager af disse varer. Ud over de vindmølledele, der handles som traditionel varehandel, som er omfattet af denne statistik, handler danske virksomheder også med varer, hvor varerne aldrig passerer dansk grænse. Det gælder også for vindmølleindustrien. Denne handel er medtaget i betalingsbalancen., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For perioden januar-september 2019 er eksporten nedjusteret med 0,4 mia. kr., og importen er opjusteret med 0,8 mia. kr., Øvrige indikatorer for eksport, Industriens produktion og omsætning, udarbejder også statistik om eksport. I den seneste offentliggørelse fra 6. december , (se, Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:455, ) faldt omsætningen i oktober 0,2 pct. på eksportmarkedet. Det dækker både over salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. , Udenrigshandel med varer, omfatter kun varer, der krydser den danske grænse. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker., Ny offentliggørelsesrytme i betalingsbalancen, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme. Offentliggørelsesrytmen for , Betalingsbalancen over for udlandet, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, justeres tilsvarende. Det betyder at den løbende opdatering af de tidligere år i , Udenrigshandel med varer, afsluttes allerede i juni fremfor oktober. Læs mere om , Den nye offentliggørelsesrytme, ., Udenrigshandel fordelt på varegrupper. Oktober 2019, , Oktober, , Procentvis ændring ift., foregående periode, , Faktisk, Sæsonkorrigeret, Sept., Okt., 3 mdr., 1, År til dato, 2, , mia. kr., ændring i pct. sæsonkorr., pct., Handelsbalancen (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 9,7, 9,1, , , , , Import i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 53,1, 49,5, -0,2, -0,9, -1,0, 4,6, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 8,3, 7,5, 1,1, 2,9, -2,7, 4,3, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,5, 1,7, 1,7, 4,4, -6,0, -3,2, Kemikalier og kemiske produkter , 7,2, 6,8, 1,2, 2,2, -1,3, 2,1, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 7,9, 7,1, -1,0, 0,3, -1,6, -0,1, Maskiner undt. transportmidler, 12,9, 12,3, -4,0, -1,3, -0,5, 9,9, Transportmidler ekskl. skibe mv., 5,3, 4,7, 4,0, -8,8, 1,9, 5,7, Færdigvarer og andre varer, 10,0, 9,3, 1,2, -3,1, 0,0, 4,5, Eksport i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 62,8, 58,6, -2,6, 0,1, 1,6, 7,5, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 12,1, 11,1, 3,8, 0,5, 3,1, 4,6, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,7, 2,0, 7,8, -11,6, 1,1, -2,1, Kemikalier og kemiske produkter , 17,9, 16,2, 3,7, 2,0, 7,3, 19,8, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 5,7, 5,0, -2,3, 0,8, -1,6, -3,3, Maskiner undt. transportmidler, 13,1, 13,1, -17,5, 2,6, -3,1, 9,3, Transportmidler ekskl. skibe mv., 2,1, 1,9, 1,0, -3,8, 2,6, 6,5, Færdigvarer og andre varer, 10,1, 9,2, 1,1, -3,7, -0,3, 1,0, , , , , , , , Handelsbalancen i alt , 7,3, 6,7, , , , , Import i alt, 58,6, 55,0, -2,0, 0,6, 1,0, 1,2, Brændsels- og smørestoffer o.l., 4,3, 4,3, -6,3, 28,7, 4,1, -1,7, Skibe, fly mv., 1,3, 1,3, , , , , Eksport i alt, 65,9, 61,7, -3,5, 1,9, 0,9, 6,1, Brændsels- og smørestoffer o.l., 3,0, 3,0, -2,3, 63,9, -16,6, -3,3, Skibe, fly mv., 0,1, 0,1, , , , , 1, August-oktober 2019 i forhold til maj-juli 2019. , 2, Januar-oktober 2019 i forhold til januar-oktober 2018, ændring i faktiske tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Udenrigshandel med varer fordelt på lande (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.). Oktober 2019, , Import, , Eksport, , Sæson-, korr., , Sept., Okt., 3 mdr., 1, År til dato, 2, , Sæsonkorr., , Sept., Okt., 3 mdr., 1, År til dato, 2, , mia. kr., , ændring i pct. sæsonkorr., pct., , mia. kr., , ændring i pct. sæsonkorr., pct., I alt , 49,5, , -0,2, -0,9, -1,0, 4,6, , 58,6, , -2,6, 0,1, 1,6, 7,5, EU, 36,2, , -1,0, -2,1, -0,9, 3,4, , 31,4, , -5,5, -1,2, -0,6, 1,9, Tyskland, 11,2, , -6,7, -2,3, 0,4, 4,7, , 8,0, , -8,3, -5,2, -4,2, -0,9, Sverige, 6,0, , 1,8, -2,5, 0,2, 2,4, , 5,2, , -2,4, -3,1, -0,6, 0,4, Storbritannien, 2,0, , 5,7, 8,1, 1,5, -1,1, , 3,0, , -4,6, 4,5, 2,0, -10,8, Nederlandene, 4,1, , 1,6, -3,3, 1,9, 1,5, , 2,7, , -20,3, 8,1, 9,0, 23,5, Frankrig, 1,6, , -3,5, -1,7, -2,5, 5,8, , 2,1, , 4,6, -6,5, 3,0, 3,1, Verden , uden for EU, 13,2, , 2,2, 2,7, -1,2, 8,0, , 27,2, , 1,1, 1,6, 4,3, 15,7, Norge, 1,4, , 12,0, -9,4, 7,4, 4,9, , 3,6, , -5,6, -1,4, -4,8, 7,8, USA, 1,5, , -8,3, 16,4, -3,0, 15,4, , 8,0, , -11,8, 20,9, 16,2, 35,8, Kina, 4,0, , 3,5, 3,6, -3,2, 7,3, , 3,3, , 17,8, -4,2, 21,9, 24,1, Rusland, 0,5, , 4,1, 27,0, 3,1, -1,0, , 0,7, , -6,0, 5,4, 5,5, 18,5, BRIIKS, 3, 5,3, , 5,6, 0,7, -3,0, 6,0, , 5,2, , 11,9, 0,3, 11,0, 23,3, 1, 2 Se noter til første tabel., 3, BRIIKS omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Kina og Sydafrika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv2, ., Udenrigshandel med varer (md) oktober 2019, 9. december 2019 - Nr. 457, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med varer (md), Kontakt, Pia Nielsen, , , tlf. 30 61 93 05, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29064

Nyt

NYT: Markant højere stigning i forbrugerpriserne

10. august 2017, Det samlede forbrugerprisindeks steg 1,5 pct. i juli i forhold til samme måned sidste år. Det er den højeste årlige stigning siden december 2012, hvor forbrugerpriserne steg med 2,1 pct. på årsbasis. Til sammenligning var årsstigningen i forbrugerpriserne i juni på 0,6 pct. Den markant højere årsstigning i juli i forhold til juni skyldes især højere prisændringer på teletjenester, fødevarer, charterrejser samt leje af sommerhuse. Samlet set steg tjenestepriserne med 2,7 pct. i forhold til samme måned sidste år, og det er en væsentlig årsag til de højere forbrugerpriser i juli. Årsstigningen i tjenestepriserne er den højeste siden september 2012, hvor stigningen ligeledes var 2,7 pct., Størst prisstigning på bl.a. kød, mælk og smør det seneste år, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, har haft den største prisstigning i juli i forhold til samme måned sidste år, . Stigningen på 4,1 pct. skyldes hovedsageligt højere priser på kød, mælk, smør og kaffe. , Boligudstyr, husholdningstjenester, havde det største prisfald på 1,9 pct., hvilket bl.a. skyldes lavere priser på møbler. , Højere priser på leje af sommerhuse den seneste måned, Den seneste måned har , restauranter og hoteller, haft den største prisstigning. Prisstigningen på 6,6 pct. skyldes hovedsageligt højere priser på leje af sommerhuse i højsæsonen for sommerferien. , Beklædning og fodtøj, faldt 7,0 pct., hvilket især kan henføres til sommerudsalg på tøj og sko. , Leje af sommerhuse samt charter- og flyrejser trak indekset op, Fra juni til juli steg forbrugerprisindekset 0,8 pct. Isoleret set trak leje af sommerhuse samt charter- og flyrejser forbrugerprisindekset op med 0,84 procentpoint. Prisstigningerne på disse tre tjenestegrupper hænger i høj grad sammen med sommerferieperioden i juli måned., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2016, 2017, Ændring i pct., , Vægte pr., januar 2017, Juli, , Juni, , Juli, , Juni 2017, - juli 2017, Juni 2016, - juni 2017, Juli 2016, - juli 2017, , indeks 2015 = 100, Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 100,5, 101,2, 102,0, 0,8, 0,6, 1,5, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 11,73, 100,5, 102,9, 104,6, 1,7, 2,4, 4,1, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,77, 100,3, 100,5, 101,2, 0,7, 0,5, 0,9, Beklædning og fodtøj, 4,34, 91,8, 97,6, 90,8, -7,0, -0,9, -1,1, Bolig, 30,60, 100,7, 101,9, 101,9, 0,0, 0,9, 1,2, Boligudstyr, husholdningstjenester, 4,92, 100,3, 97,7, 98,4, 0,7, -2,3, -1,9, Sundhed, 3,01, 99,6, 100,0, 100,0, 0,0, 0,2, 0,4, Transport, 12,14, 99,3, 99,6, 100,6, 1,0, 0,4, 1,3, Kommunikation, 2,10, 89,0, 87,8, 87,6, -0,2, -10,5, -1,6, Fritid og kultur, 10,41, 102,3, 101,6, 104,5, 2,9, 1,0, 2,2, Uddannelse, 0,86, 101,7, 105,2, 105,2, 0,0, 3,4, 3,4, Restauranter og hoteller, 6,23, 107,9, 104,9, 111,8, 6,6, 1,5, 3,6, Andre varer og tjenester, 9,88, 101,6, 102,9, 103,4, 0,5, 1,2, 1,8, Varer, 47,93, 98,4, 98,7, 98,4, -0,3, -0,6, 0,0, Tjenester, 52,07, 102,6, 103,5, 105,4, 1,8, 1,6, 2,7, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 85,61, 100,9, 101,6, 102,5, 0,9, 0,8, 1,6, , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 100,8, 101,5, 102,5, 1,0, 0,7, 1,7, HICP i alt, •, 100,3, 100,8, 101,8, 1,0, 0,4, 1,5, HICP-CT i alt, •, 100,4, 101,0, 102,0, 1,0, 0,5, 1,6, Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Juni - juli 2017, , , Juli 2016 - juli 2017, , , pct. , , , , pct., Ændring i forbrugerprisindekset, , 0,8, , Ændring i forbrugerprisindekset, , 1,5, , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , , , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Leje af sommerhuse, 0,56, 0,44, , Husleje, 21,10, 0,34, Charterrejser, 1,39, 0,30, , Charterrejser, 1,39, 0,21, Flyrejser, 0,47, 0,10, , Bankgebyrer, 2,26, 0,15, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Tøj, 3,49, -0,27, , Tøj , 3,49, -0,08, Hotelovernatninger, 0,26, -0,03, , Elektricitet, 2,55, -0,07, Sko, 0,85, -0,03, , Radio/TV-udstyr, 0,73, -0,07, Forbruger- og nettoprisindeks juli 2017, 10. august 2017 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. september 2017, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23424

Nyt

NYT: Nedgang i eksporten i oktober

11. december 2017, I oktober faldt eksporten af varer med 1,5 pct. og importen steg med 0,5 pct. Varehandlen er generelt præget af en del udsving, og i de første ti måneder af 2017 er eksporten steget med 4,7 pct., og importen med 5,2 pct. sammenlignet med samme periode i 2016. Det viser tallene for udenrigshandel med varer eksklusive skibe, fly, brændsel mv., når der korrigeres for normale sæsonudsving., Vindmølledele trækker eksporten til Storbritannien de seneste år, I de ti første måneder af 2017 udgjorde vindmølledele 26 pct. af den samlede eksport til Storbritannien, hvilket er den største andel de seneste ti år. Fra 2015 til 2016 steg den samlede eksport til Storbritannien 2,7 pct. Hvis man ser på eksporten uden vindmølledele faldt eksporten omvendt med 3,1 pct. I de første ti måneder af 2017 tegner der sig samme billede; at vindmølledele trækker eksporten til Storbritannien op., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For januar-september 2017 er både importen og eksporten nedjusteret med 1,1 mia. kr., Udenrigshandlen fordelt på varegrupper. Oktober 2017, , Oktober, , Procentvis ændring ift. foregående periode, , Faktisk, Sæsonkorrigeret, , September, Oktober, 3 mdr., 1, År til dato, 2, , mia. kr., , pct., sæsonkorrigerede tal, Handelsbalancen (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 6,4, 6,6, , , , , , Import i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 48,1, 46,2, , -1,8, 0,5, -0,7, 5,2, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 7,3, 6,9, , -10,9, 8,0, -0,5, 4,5, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,5, 1,7, , -3,3, 2,7, 1,0, 10,5, Kemikalier og kemiske produkter , 6,2, 6,2, , 2,7, -4,5, -2,1, 8,2, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 7,5, 7,0, , 0,3, -0,5, -0,2, 7,2, Maskiner undt. transportmidler, 11,7, 11,2, , 0,2, 0,3, -1,6, 2,8, Transportmidler ekskl. skibe mv., 4,8, 4,4, , -5,1, 0,2, 1,4, 6,8, Færdigvarer og andre varer, 9,1, 8,9, , 0,0, -0,4, -0,7, 3,5, Eksport i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 54,5, 52,8, , 1,3, -1,5, 0,4, 4,7, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 11,2, 10,6, , -2,1, 0,3, -0,2, 7,5, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,9, 2,3, , 0,7, -2,2, 4,2, 14,3, Kemikalier og kemiske produkter , 12,1, 11,4, , 4,0, 1,2, -1,8, 3,8, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 5,8, 5,4, , 4,6, -0,8, 4,1, 6,5, Maskiner undt. transportmidler, 12,1, 12,3, , -0,2, -5,6, -0,2, 2,0, Transportmidler ekskl. skibe mv., 1,8, 1,8, , 13,9, -9,6, 6,6, 12,2, Færdigvarer og andre varer, 9,7, 9,1, , 0,0, 0,4, 0,3, 2,2, , , , , , , , , Handelsbalancen i alt , 4,3, 4,4, , , , , , Import i alt, 53,8, 52,0, , -2,1, 3,0, -0,2, 6,7, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,8, 2,8, , 2,3, -3,8, 4,4, 14,0, Skibe, fly mv., 2,9, 2,9, , , , , , Eksport i alt, 58,1, 56,4, , 2,5, -1,3, 1,5, 5,8, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,7, 2,7, , 22,8, -12,8, 21,1, 23,8, Skibe, fly mv., 0,9, 0,9, , , , , , 1, August-oktober 2017 i forhold til maj - juli 2017., 2, Januar-oktober 2017 i forhold til januar-oktober 2016., Udenrigshandlen med varer fordelt på lande og landegrupper (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.). Oktober 2017, , Import, , Eksport, , Sæsonkorr., , September, Oktober, 3 mdr., 1, År til dato, 2, , Sæsonkorr., , September, Oktober, 3 mdr., 1, År til dato, 2, , mia. kr., , ændring i pct., sæsonkorr. tal, , mia. kr., , ændring i pct., sæsonkorr. tal, I alt , 46,2, , -1,8, 0,5, -0,7, 5,2, , 52,8, , 1,3, -1,5, 0,4, 4,7, EU, 34,8, , -0,2, 0,5, -0,3, 4,9, , 31,3, , 2,0, -5,0, 1,4, 4,2, Tyskland, 10,7, , -1,2, -0,9, 1,7, 5,5, , 7,9, , 1,1, -6,0, -1,3, 1,2, Sverige, 5,6, , 1,5, -1,2, -1,8, 2,9, , 5,3, , -2,2, 1,8, -0,1, 5,2, Storbritannien, 1,9, , -3,1, -3,5, -3,7, 2,5, , 3,8, , -1,8, -28,8, 4,5, 40,6, Nederlandene, 3,8, , -1,5, 1,4, -2,4, 5,8, , 2,0, , 8,6, -5,0, 3,4, -33,0, Frankrig, 1,5, , -5,8, 2,1, -7,7, 6,4, , 2,0, , 1,8, -0,5, 3,8, 7,1, Verden udenfor EU, 11,5, , -6,5, 0,6, -2,1, 6,1, , 21,5, , 0,2, 4,1, -1,3, 5,5, Norge, 1,3, , -4,3, 1,4, 1,0, 7,3, , 3,3, , 2,5, 1,6, -1,5, 7,0, USA, 1,0, , -11,2, -3,4, -6,1, -5,7, , 3,6, , 1,4, 1,0, -13,3, -5,5, Kina, 3,6, , -2,6, -0,5, -4,0, 8,6, , 2,9, , 13,5, 1,7, 11,9, 8,9, Rusland, 0,3, , -17,2, 19,7, -5,0, 18,2, , 0,5, , -1,8, 9,8, -3,3, 13,9, BRIIKS, 3, 4,7, , -3,3, -0,9, -4,0, 10,1, , 4,7, , 11,0, 10,0, 11,4, 10,6, 1, 2, Se noter til første tabel., 3, BRIIKS omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Kina og Sydafrika., Udenrigshandel med varer (md) oktober 2017, 11. december 2017 - Nr. 480, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med varer (md), Kontakt, Pia Nielsen, , , tlf. 30 61 93 05, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24483

Nyt

NYT: Høje stigninger i forbrugerpriserne

Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +4,3 %, jan. 2021 - jan. 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,9 % , jan. 2021 - jan. 2022, Se tabel, 10. februar 2022, I januar 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 4,3 pct. i forhold til samme måned året før. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden august 2008, hvor årsstigningen var 4,4 pct. Hvis man ser bort fra august 2008, skal man tilbage til 1989 for at finde højere årlige stigninger i forbrugerprisindekset. Det er i høj grad prisændringer inden for varer, der hæver årsstigningen i forbrugerprisindekset. Varer er i gennemsnit steget 6,6 pct. det seneste år, og det er den højeste årsstigning siden 1985. Inden for varer er det i meget høj grad prisstigninger på el, brændstof og gas, der gør sig gældende i januar 2022. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 1,9 pct. i januar, hvilket er en stigning i forhold til måneden før, hvor årsstigningen var 1,5 pct. Det er den højeste kerneinflation siden 2012., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Energi hæver prisudviklingen det seneste år, Produktgruppen , boligbenyttelse, el og varme, havde den største påvirkning af det samlede forbrugerprisindeks i januar. Isoleret set bidrog produktgruppen til knap 2,4 procentpoint i årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes hovedsageligt højere priser på elektricitet og andre energiformer. , Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Elektricitet trak indekset op den seneste måned, Fra december til januar steg forbrugerprisindekset 1,4 pct. Isoleret set trak prisændringer på elektricitet, gas og smør indekset op med 0,84 procentpoint. Modsat trak prisændringer på tøj og sko samt radio- og TV-udstyr indekset ned med 0,34 procentpoint. , Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Dec.2021 - jan. 2022, , , Jan. 2021 - jan. 2022, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i, , , forbrugerprisindekset, , 1,4, , forbrugerprisindekset, , 4,3, , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Elektricitet, 2,55, 0,60, , Elektricitet, 2,55, 1,34, Gas, 0,65, 0,15, , Benzin og diesel, 2,39, 0,53, Smør, 0,20, 0,09, , Gas, 0,65, 0,52, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Tøj, 3,55, -0,23, , Tobak, 2,30, -0,04, Sko, 1,03, -0,06, , Tøj, 3,55, -0,04, Radio- og TV-udstyr, 0,95, -0,05, , IT-udstyr, 1,16, -0,04, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2021, 2022, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2022, Jan., , Dec., Jan., Dec. 2021, - jan. 2022, Dec. 2020, - dec. 2021, Jan. 2021, - jan. 2022, , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 103,6, 106,6, 108,1, 1,4, 3,1, 4,3, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 12,58, 104,4, 105,5, 108,6, 2,9, 1,6, 4,0, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 4,27, 121,0, 118,7, 120,6, 1,6, -0,2, -0,3, Beklædning og fodtøj, 4,58, 88,4, 94,0, 88,1, -6,3, 2,4, -0,3, Boligbenyttelse, el og varme, 29,93, 104,6, 109,8, 112,9, 2,8, 5,2, 7,9, Boligudstyr, , , , , , , , , husholdningstjenester, 6,40, 95,2, 95,6, 96,6, 1,0, 0,1, 1,5, Sundhed, 3,17, 104,3, 104,7, 105,2, 0,5, 0,3, 0,9, Transport, 11,82, 102,9, 108,5, 109,7, 1,1, 6,6, 6,6, Kommunikation, 1,95, 80,8, 81,0, 80,6, -0,5, -1,1, -0,2, Fritid og kultur, 10,62, 103,8, 105,4, 106,0, 0,6, 1,5, 2,1, Uddannelse, 0,92, 117,0, 119,4, 119,5, 0,1, 2,1, 2,1, Restauranter og hoteller, 5,01, 107,2, 111,4, 111,5, 0,1, 3,6, 4,0, Andre varer og tjenester, 8,76, 107,6, 108,2, 110,0, 1,7, 1,6, 2,2, Varer, 52,45, 99,2, 103,3, 105,7, 2,3, 4,1, 6,6, Tjenester, 47,55, 107,7, 109,5, 110,0, 0,5, 2,1, 2,1, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,15, 104,2, 105,6, 106,2, 0,6, 1,5, 1,9, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 103,8, 106,5, 107,9, 1,3, 3,0, 3,9, HICP i alt, •, 103,0, 106,3, 108,0, 1,6, 3,4, 4,9, HICP-CT i alt, •, 102,8, 106,0, 107,6, 1,5, 3,3, 4,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Højere priser på fødevarer den seneste måned, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, steg 2,9 pct. fra december til januar, hvilket skyldes højere priser på bl.a. smør, læskedrikke, kaffe og brød. , Beklædning og fodtøj, faldt 6,3 pct. i samme periode, hvilket bl.a. skyldes vinterudsalget., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nyt vægtgrundlag i forbrugerprisindekset, Fra januar 2022 benytter forbruger- og nettoprisindekset samt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) et nyt vægtgrundlag. Det nye vægtgrundlag er baseret på det estimerede forbrug i 2021. Vægtskiftet har kun begrænset betydning for den beregnede årsstigning i det samlede forbrugerprisindeks i januar. Det nye vægtgrundlag kan findes på , www.dst.dk/doku/forbrugerprisindeks, under , Vægtgrundlag, . , Bortfald i januar 2022 grundet COVID-19-restriktioner, I januar er bortfaldet af prisobservationer lidt større end sædvanligt, hvilket øger usikkerheden marginalt. Det har ikke været muligt at indhente knap 1,6 pct. af prisobservationerne i januar herunder i brancher, som har været lukket ned. I disse tilfælde har Danmarks Statistik fulgt anbefalinger fra Eurostat om estimering af de manglende prisobservationer. Bortfaldet i januar vurderes dog ikke at have nævneværdig betydning for kvaliteten af det samlede forbrugerprisindeks. Hvis det samlede forbrugerprisindeks beregnes uden medtagelse af de brancher, hvor prisudviklingen er blevet estimeret i januar 2022, er årsstigningen fortsat 4,3 pct. , Læs mere på , emnesiden om forbrugerprisindekset og COVID-19, ., Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +4,3 %, jan. 2021 - jan. 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,9 % , jan. 2021 - jan. 2022, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks januar 2022, 10. februar 2022 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/35773

Nyt

NYT: Fortsat lavere stigning i forbrugerpriserne

10. december 2015, Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,3 pct. i november i forhold til samme måned sidste år. I oktober var den årlige prisændring i det samlede forbrugerprisindeks 0,4 pct. Lavere årlige prisændringer på især møbler og boligudstyr samt grøntsager har isoleret set trukket årsstigningen lidt ned i forhold til sidste måned, mens især benzin har trukket i den modsatte retning. Forbrugerprisindekset fratrukket energi og ikke-forarbejdede fødevarer, som er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, steg 1,2 pct. over det seneste år. Det er især varegrupper, der ikke indgår i den underliggende inflationstakt, som holder årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks nede. Bl.a. trækker fjernvarme, benzin og fyringsolie isoleret set årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks ned med samlet 0,60 procentpoint., Størst prisstigning på bankgebyrer det seneste år, Det seneste år er priserne steget mest på , andre varer og tjenester, . Stigningen på 3,3 pct. skyldes især højere priser på bankgebyrer. , Kommunikation, havde det største prisfald på 4,3 pct., Flyrejser, grøntsager og charterrejser trak indekset ned, Fra oktober til november faldt forbrugerprisindekset 0,3 pct. Flyrejser, grøntsager og charterrejser trak isoleret set forbrugerprisindekset ned med 0,, 15 pr, ocentpoint., Ændringer i forbrugerprisindekset i det nye år, I forbruger- og nettoprisindekset for januar 2016 og frem kommer der til at ske en række ændringer. Indeksreferenceperioden ændres fra 2000 = 100 til 2015 = 100. Dette kan bl.a. få betydning i forbindelse med regulering af kontrakter. Desuden introduceres en ny forbrugsnomenklatur, ECOICOP. Dette medfører en inddeling af forbruger- og nettoprisindekset i nye vare- og tjenestegrupper på detaljeret niveau. Endelig erstatter stregkodedata prisindsamlingen for føde- og drikkevarer fra visse supermarkedskæder. Dette får bl.a. betydning for sæsonmønstre i føde- og drikkevareindeksene. Læs mere om stregkodedata i boksen til højre på , dst.dk/emner/forbrugerprisindeks, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2014, 2015, Ændring i pct., , Vægte pr. januar 2015, November, Oktober, November, Okt. 2015, - nov. 2015, Okt. 2014, - okt. 2015, Nov. 2014, - nov. 2015, , indeks 2000 = 100, Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 130,6, 131,4, 131,0, -0,3, 0,4, 0,3, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 11,61, 133,8, 135,9, 134,8, -0,8, 1,2, 0,7, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,97, 133,5, 134,7, 134,7, 0,0, 0,6, 0,9, Beklædning og fodtøj, 4,56, 104,9, 104,9, 104,7, -0,2, 0,5, -0,2, Bolig, 31,51, 146,2, 145,9, 145,8, -0,1, -0,3, -0,3, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,04, 117,8, 119,2, 118,5, -0,6, 1,3, 0,6, Sundhed, 2,96, 123,3, 123,0, 122,9, -0,1, 0,1, -0,3, Transport, 11,77, 128,7, 127,7, 127,1, -0,5, -1,5, -1,2, Kommunikation, 1,89, 76,8, 73,4, 73,5, 0,1, -4,8, -4,3, Fritid og kultur, 10,60, 102,4, 104,4, 104,0, -0,4, 1,3, 1,6, Uddannelse, 0,81, 202,4, 208,8, 208,8, 0,0, 3,2, 3,2, Restauranter og hoteller, 5,66, 144,0, 144,9, 144,9, 0,0, 0,8, 0,6, Andre varer og tjenester, 9,63, 146,7, 151,3, 151,6, 0,2, 3,0, 3,3, Varer, 48,83, 119,1, 118,3, 117,9, -0,3, -0,9, -1,0, Tjenester, 51,17, 144,7, 147,3, 147,1, -0,1, 1,7, 1,7, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, , 132,3, 133,4, 133,0, -0,3, 0,6, 0,5, , , , , , , , , HICP i alt, •, 117,4, 117,9, 117,5, -0,3, 0,2, 0,1, HICP-CT i alt, •, 116,0, 116,4, 116,1, -0,3, 0,1, 0,1, Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Okt. - nov. 2015, , , Nov. 2014 - nov. 2015, , , pct. , , , , pct., Ændring i forbrugerprisindekset, , -0,3, , Ændring i forbrugerprisindekset, , 0,3, , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , , , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Sukkervarer, marmelade mv. , 1,49, 0,02, , Husleje, 21,28, 0,40, Artikler til personlig pleje, 1,12, 0,01, , Bankgebyrer, 2,32, 0,22, Restaurant- og cafebesøg, 4,57, 0,01, , Bøger, 0,47, 0,13, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Flyrejser, 0,49, -0,05, , Fjernvarme, 2,39, -0,29, Grøntsager, 1,03, -0,05, , Benzin, 2,10, -0,18, Charterrejser, 1,43, -0,05, , Fyringsolie, 0,56, -0,13, Forbruger- og nettoprisindeks november 2015, 10. december 2015 - Nr. 595, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20059

Nyt

NYT: Lavere inflation i Danmark - uændret i EU

Inflationen i Danmark, +0,3 %, Oktober 2019 - oktober 2020, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +0,8 % , Oktober 2019 - oktober 2020, 23. november 2020, Inflationen i Danmark faldt til 0,3 pct. i oktober 2020 fra 0,5 pct. i september 2020. I samme periode var inflationen uændret i både EU (0,3 pct.) og euroområdet (minus 0,3 pct.). I Danmark er det fortsat prisændringer på tobak, der i høj grad holder inflationen oppe. I EU er det særligt prisændringer på fødevarer, der holder inflationen oppe i oktober måned. Den danske kerneinflation (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer) faldt til 0,8 pct. i oktober 2020 mod 0,9 pct. i september 2020. Kerneinflationen faldt ligeledes i EU (fra 1,1 til 1,0 pct.), mens den i euroområdet var uændret (0,4 pct.). Inflationen beregnes som udviklingen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) over det seneste år, mens kerneinflationen er en hyppigt anvendt indikator for inflationsudviklingen på længere sigt., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Større usikkerhed under covid-19, Under COVID-19 er usikkerheden for alle landes inflation større end normalt. Den større usikkerhed skyldes et større antal estimerede priser end normalt, da flere brancher har været lukket helt ned eller underlagt strenge begrænsninger. Yderligere information kan findes på , ec.europa.eu/eurostat/web/hicp/methodology, ., Polen har den højeste inflation i EU, Polen havde den højeste inflation i EU i oktober på 3,8 pct. Inflationen var lavest i Grækenland med minus 2,0 pct., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, oktober 2020, 1, , Inflation, , , Vægte 2020, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Sept. , 2020, Okt. , 2020 , , , , , , , pct., EU27/EU28, 2, 1.000,0, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 0,3, 0,3, Euroområdet, 806,7, , Fødevarer , Drift af transportmidler, , -0,3, -0,3, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 30,8, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 0,5, 0,4, Cypern, 2,0, , Fødevarer, Overnatning, hoteller og camping, , -1,9, -1,4, Estland, 1,8, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , -1,3, -1,7, Finland, 15,1, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 0,3, 0,2, Frankrig, 162,8, , Tobak, Drift af transportmidler, , 0,0, 0,1, Grækenland, 17,9, , Fødevarer, Transporttjenester, , -2,3, -2,0, Irland, 12,3, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Transporttjenester, , -1,2, -1,5, Italien, 137,5, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , -1,0, -0,6, Letland, 2,2, , Fødevarer, El, gas og andet brændstof, , -0,4, -0,7, Litauen, 4,1, , Ambulant behandling, El, gas og andet brændstof, , 0,6, 0,5, Luxembourg, 2,7, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , -0,3, -0,4, Malta, 0,9, , Fødevarer, Møbler og boligudstyr, , 0,5, 0,6, Nederlandene, 42,9, , Tobak, El, gas og andet brændsel, , 1,0, 1,2, Portugal, 18,7, , Fødevarer, Overnatning, hoteller og camping, , -0,8, -0,6, Slovakiet, 6,3, , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler, , 1,4, 1,6, Slovenien, 3,3, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , -0,7, -0,5, Spanien, 94,8, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , -0,6, -0,9, Tyskland, 222,7, , Faktisk husleje, Drift af transportmidler, , -0,4, -0,5, Østrig, 28,0, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Drift af transportmidler, , 1,2, 1,1, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 9,7, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 0,6, 0,6, Danmark, 12,8, , Tobak, Drift af transportmidler, , 0,5, 0,3, Kroatien, 7,7, , Tobak, El, gas og andet brændsel, , -0,3, -0,2, Polen, 73,8, , Finansielle tjenester, Drift af transportmidler, , 3,8, 3,8, Rumænien, 32,1, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 2,1, 1,8, Sverige , 23,2, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 0,6, 0,4, Tjekkiet, 19,0, , Tobak, Drift af transportmidler, , 3,3, 2,9, Ungarn, 15,0, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 3,4, 3,0, Europa uden, for EU-27, , , , , , , , Island, •, , Fødevarer, Transporttjenester, , 1,4, 1,7, Norge, •, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,4, 1,7, Schweiz, •, , Faktisk husleje, Transporttjenester, , -1,1, -0,9, Storbritannien, •, , …, …, , 0,5, …, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose). , 2, EU27/EU28 dækker de 28 gamle EU-medlemslande inkl. Storbritannien frem til januar 2020 og de 27 medlemslande uden Storbritannien fra og med februar 2020. , Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Inflationen i Danmark, +0,3 %, Oktober 2019 - oktober 2020, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +0,8 % , Oktober 2019 - oktober 2020, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks oktober 2020, 23. november 2020 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2020, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30998

Nyt

NYT: Handelsbalancen på laveste niveau siden 2008

9. december 2015, I oktober faldt eksporten af varer med 1,2 pct., og importen steg med 1,7 pct. Eksporten faldt primært som følge af et fald i salget af kemikalier og kemiske produkter. Stigningen i importen skyldes bl.a. et øget køb af maskiner og råstoffer undt. brændsel. Handelsoverskuddet faldt 1,4 mia. og endte på 4,0 mia. kr., hvilket er det laveste niveau siden december 2008. Det viser tallene eksklusive skibe og fly mv., når der korrigeres for normale sæsonudsving., Mindre eksport til de store handelspartnere i EU, De seneste tre måneder faldt eksporten med 0,4 pct. Til EU-lande faldt eksporten 2,8 pct. bl.a. som følge af et fald på 5,5 pct. til Tyskland. Eksporten til Storbritannien faldt med 17,3 pct. forårsaget af et fald i salget af vindmølledele. Vindmølledele og diverse olieprodukter er også årsagen til faldet i eksporten til Nederlandene. Omvendt steg eksporten til verden uden for EU med 3,5 pct. de seneste tre måneder. Eksporten til USA steg med 25,6 pct. især båret af en stigning i salget af lægemidler., En generel stigning i importen, Set over de seneste tre måneder steg importen med 1,4 pct. Både fra lande inden for og uden for EU steg importen. Importen fra Tyskland steg de seneste tre måneder 1,7 pct. primært på grund af et øget køb af maskindele. Fra Frankrig steg importen 6,5 pct., denne stigning er fordelt på en lang række varer. Omvendt faldt importen fra USA i samme periode med 6,3 pct., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For januar-september er importen opjusteret med 0,9 mia. kr. og eksporten er nedjusteret med 0,1 mia. kr. , Udenrigshandlen fordelt på varegrupper. Oktober 2015, , Faktisk, Sæsonkorrigeret, , Procentvis ændring ift. foregående periode, , September, Oktober, September, Oktober, , September, Oktober, 3 mdr., 1, År, 2, , mia. kr., , pct., sæsonkorrigerede tal, Handelsbalancen (ekskl. skibe, fly mv.), 6,4, 4,4, 5,4, 4,0, , , , , , Import i alt (ekskl. skibe, fly mv.), 48,6, 48,9, 46,2, 47,0, , -3,1, 1,7, 1,4, 4,4, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 7,1, 7,3, 6,6, 6,8, , -0,1, 3,8, 2,5, 7,0, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,3, 1,3, 1,4, 1,5, , -12,6, 4,7, 4,4, 3,2, Brændsels- og smørestoffer o.l., 3,4, 3,3, 3,4, 3,3, , -5,4, -2,2, -5,8, -17,0, Kemikalier og kemiske produkter, 6,1, 6,0, 5,9, 6,0, , -4,2, 0,5, 1,7, 3,5, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 7,0, 6,9, 6,5, 6,5, , -2,6, -0,9, 1,0, 4,1, Maskiner undt. transportmidler, 10,8, 11,1, 10,4, 10,8, , -3,6, 4,2, 3,8, 7,9, Transportmidler ekskl. skibe mv., 3,8, 4,4, 3,8, 3,9, , 1,8, 3,8, 2,2, 20,5, Færdigvarer og andre varer, 9,2, 8,5, 8,2, 8,2, , -3,5, 0,0, 0,0, 4,1, Eksport i alt (ekskl. skibe, fly mv.), 55,0, 53,3, 51,6, 51,0, , -0,9, -1,2, -0,4, -0,7, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 10,1, 10,3, 9,6, 9,7, , 0,5, 1,2, 1,5, 1,7, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,6, 2,0, 1,4, 2,4, , -40,4, 64,8, -18,0, -16,8, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,7, 3,2, 2,7, 3,2, , -1,9, 16,2, -12,5, -22,5, Kemikalier og kemiske produkter, 12,3, 10,3, 12,2, 10,0, , 13,7, -18,3, 7,6, 12,4, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 5,2, 4,7, 4,6, 4,4, , 2,9, -4,2, -6,4, -8,2, Maskiner undt. transportmidler, 11,6, 12,1, 10,9, 11,6, , -7,4, 5,8, -0,2, -5,4, Transportmidler ekskl. skibe mv., 1,5, 1,5, 1,4, 1,4, , -1,8, -0,8, 1,6, 6,7, Færdigvarer og andre varer, 9,9, 9,1, 8,7, 8,4, , -2,2, -3,5, 0,6, 6,1, Udenrigshandlen (inkl. skibe, fly mv.), , , , , , , , , , Handelsbalancen i alt (eksport-import), 6,6, 3,9, 5,6, 3,4, , , , , , Import i alt, 49,6, 49,7, 47,2, 47,9, , -1,0, 1,4, -1,3, 3,1, Eksport i alt, 56,2, 53,6, 52,8, 51,3, , 1,2, -2,8, 0,3, 0,0, 1, August-oktober 2015 i forhold til maj-juli 2015., 2, August-oktober 2015 i forhold til august-oktober 2014., Udenrigshandlen med varer fordelt på lande og landegrupper. Oktober 2015, , Import ekskl. skibe, fly mv., , Eksport ekskl. skibe, fly mv., , Faktisk, Sæsonkorr., , Oktober, 3 mdr., 1, År, 2, , Faktisk, Sæsonkorr., , Oktober, 3 mdr., 1, År, 2, , mia. kr., , ændring i pct., sæsonkorr. tal, , mia. kr., , ændring i pct., sæsonkorr. tal, I alt , 48,9, 47,0, , 1,7, 1,4, 4,4, , 53,3, 51,0, , -1,2, -0,4, -0,7, Tyskland, 10,4, 9,9, , 1,5, 1,7, 2,0, , 9,2, 8,6, , 13,8, -5,5, -6,1, Sverige, 6,4, 6,0, , 2,0, -0,7, 3,3, , 6,5, 6,2, , 1,3, -1,1, 3,2, Storbritannien, 2,4, 2,2, , 0,9, 1,0, -6,9, , 3,1, 2,8, , -10,0, -17,3, -29,7, Nederlandene, 3,6, 3,6, , -3,0, -0,4, 3,9, , 2,0, 1,9, , -0,9, -21,1, -1,3, Norge, 1,9, 1,9, , -9,7, 0,2, -6,2, , 3,5, 3,3, , -2,4, 0,2, -7,9, USA, 1,3, 1,3, , -5,2, -6,3, 22,5, , 4,5, 4,5, , -19,4, 25,6, 32,0, Kina, 3,6, 3,6, , 3,8, -0,7, 8,2, , 2,3, 2,2, , -3,5, 1,2, 18,8, Frankrig, 1,5, 1,4, , 1,4, 6,5, 6,0, , 1,8, 1,7, , 5,4, 2,6, -5,5, Italien, 1,8, 1,7, , 0,1, 5,0, 7,4, , 1,4, 1,3, , 1,9, -1,0, 6,3, Polen, 1,6, 1,6, , -3,6, 5,4, 5,7, , 1,8, 1,7, , 0,5, 9,5, 23,7, EU, 35,1, 33,4, , 1,9, 1,7, 3,6, , 32,5, 31,0, , 1,3, -2,8, -4,1, Verden udenfor EU, 13,7, 13,6, , 1,2, 0,8, 6,5, , 20,7, 20,0, , -4,9, 3,5, 5,1, OECD, 39,3, 37,6, , -0,1, 1,5, 3,5, , 43,9, 41,5, , -1,3, -1,4, -2,0, BRIK, 3, 5,2, 5,2, , 1,5, 2,2, 8,9, , 3,4, 3,2, , -3,9, 0,4, 1,0, 1, 2, Se noter til første tabel., 3, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Udenrigshandel med varer (md) oktober 2015, 9. december 2015 - Nr. 591, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med varer (md), Kontakt, Pia Nielsen, , , tlf. 30 61 93 05, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20055

Nyt

NYT: Markant men faldende prisstigning på årsbasis

15. december 2022, Det samlede producentprisindeks for varer steg i november 2022 med 14,2 pct. i forhold til samme måned sidste år. Årsstigningen i producentprisindekset er 8,1 procentpoint lavere end i sidste måned, hvor indekset steg med 22,3 pct. Det er den laveste årsstigning siden august 2021. Importprisindeks for varer er i samme periode steget med 15,1 pct. Stigningen i importprisindekset er 1,8 procentpoint mindre end i sidste måned, hvor indekset på årsbasis steg med 16,9 pct. Dette er den laveste årsstigning siden november 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Fortsat stigende priser på årsbasis, Årsudviklingen på 14,2 pct. for det samlede producentprisindeks er drevet af stigning i , industri, på 8,1 pct. , Råstofindvinding, og , energiforsyning, bidrager også til udviklingen med en årsstigning på hhv. 78,2 og 10,8 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 88,1, 4,6 og 6,6 pct. af det samlede producentprisindeks. De lavere årsstigninger skyldes især lavere årsstigninger for , industri, og , energiforsyning, . Inden for , industri, står fødevareindustri for mere end halvdelen af årsstigningen. , For importprisindekset er årsudviklingen på 15,1 pct. hovedsageligt drevet af stigningen i , industri, på 13,2 pct. , Udviklingen inden for , industri, er bl.a. drevet af fødevare-, elektronik- og kemivareindustri, . Industri, udgør 95,7 pct. af importprisindekset, og er derfor udslagsgivende for udviklingen i det samlede importprisindeks for varer., Faldende priser på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i november faldet med 0,9 pct. set i forhold til oktober måned. Udviklingen trækkes af et fald i , energiforsyning, på 24,7 pct. Faldet i det samlede producentprisindeks er det tredje månedsfald i træk., Importprisindeks for varer er i november faldet med 0,7 pct. set i forhold til oktober måned. For importprisindekset er det hovedsageligt et fald i , industri, på 0,8 pct., der trækker indekset ned. Inden for , industri, er det bl.a. kemivare- og metalindustri, der driver udviklingen., Kilde: , Eurostat, Faldende prisstigninger på årsbasis i Europa, Siden februar 2021 viser det samlede producentprisindeks for varer for de 27 medlemslande i EU samme udviklingstendens som i Danmark. Årsstigningerne har været over 10 pct. for både EU og Danmark siden juli 2021, hvilket ikke er set før, men er siden august begyndt at aftage i størrelse. Tal for november 2022 er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men årsstigningen i oktober er på 24,7 pct. Det er den anden måned i træk, hvor den årlige prisstigning er faldende for EU, og stigningen i oktober er den laveste årsstigning siden februar 2022. Indekset for EU er beregnet for perioden januar 2000 til oktober 2022., Tallene for EU revideres én gang månedligt, når de sidste nationale data er indkommet. Tallene for november udkommer den 6. januar 2023. De kan ses på , Eurostats hjemmeside, og på , https://ec.europa.eu/eurostat/web/main/data/database, . , Producent- og importprisindeks for varer, , 2018, 2021, 2022, Ændring, , Vægt-, forde-, ling, Nov., , Sept., , Okt., , Nov., , Okt.-nov., 2022, , Nov. 2021 , - nov. 2022, , , , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk, , , , , , , , produktion, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 131,8, 157,0, 151,9, 150,5, -0,9, 14,2, Råstofindvinding og industri, 92,68, 114,8, 126,6, 126,9, 128,1, 0,9, 11,6, Råstofindvinding, 4,59, 186,5, 262,2, 270,5, 332,3, 22,8, 78,2, Industri, 88,10, 109,5, 119,0, 119,0, 118,4, -0,5, 8,1, Energiforsyning, 6,56, 391,3, 859,6, 575,7, 433,6, -24,7, 10,8, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,76, 102,5, 103,5, 103,5, 103,5, 0,0, 1,0, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til hjemmemarkedet, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 156,4, 204,1, 192,9, 192,4, -0,3, 23,0, Råstofindvinding og industri, 85,53, 126,2, 145,2, 146,7, 150,9, 2,9, 19,6, Råstofindvinding, 7,62, 195,5, 279,2, 286,3, 378,2, 32,1, 93,5, Industri, 77,91, 116,1, 130,2, 131,3, 130,3, -0,8, 12,2, Energiforsyning, 12,77, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,70, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til eksport, , , , , , , , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 113,1, 123,9, 122,4, 120,6, -1,5, 6,6, Råstofindvinding og industri, 98,48, 107,1, 114,6, 114,2, 113,6, -0,5, 6,1, Råstofindvinding, 2,13, 133,2, 179,2, 188,6, 176,8, -6,3, 32,7, Industri, 96,34, 105,3, 112,0, 111,4, 111,0, -0,4, 5,4, Energiforsyning, 1,52, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Importprisindeks, , , , , , , , Råstofindvinding, industri,, , , , , , , , og energiforsyning, 100,00, 113,3, 130,0, 131,3, 130,4, -0,7, 15,1, Råstofindvinding og industri, 99,20, 111,7, 126,2, 128,4, 127,4, -0,8, 14,1, Råstofindvinding, 3,50, 172,9, 237,7, 241,2, 238,2, -1,2, 37,8, Industri, 95,69, 109,6, 123,0, 125,1, 124,1, -0,8, 13,2, Energiforsyning, 0,80, 413,5, 1, 182,6, 416,6, 480,4, 15,3, 16,2, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene. , Anm. 4: Indekstallene for 2022 er beregnet med vægte fra 2018. Indekstallene for 2021 er beregnet med vægte fra 2017. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer november 2022, 15. december 2022 - Nr. 426, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40383

Nyt

NYT: Lavere stigning i forbrugerpriserne

10. september 2014, Det samlede forbrugerprisindeks steg i august 0,5 pct. i forhold til samme måned sidste år. Måneden før var den årlige stigning 0,8 pct. Lavere årlige prisændringer på bl.a. tøj samt mælk, ost og æg har trukket årsstigningen ned i forhold til sidste måned. Dermed ligger årsstigningen i forbrugerprisindekset lidt under gennemsnittet for det seneste halve år på 0,6 pct., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Siden starten af 2013 har årsstigningen i det EU-harmoniserede forbrugerpris-indeks (HICP) ligget under årsstigningen i forbrugerprisindekset. Årsagen er primært, at ejerboliger ikke er medtaget i HICP, men kun indgår i forbrugerprisindekset. Prisstigningerne på ejerboliger har imidlertid været større end for gennemsnittet af alle andre varer og tjenester, og derfor er årsstigningen i forbrugerpris-indekset højere end årsstigningen i HICP., Størst prisstigning på skoler og hospitalsbehandling det seneste år, Det seneste år er priserne steget mest på varegruppen , uddannelse, (2,5 pct.), hvilket især skyldes højere priser for at gå på privat- og efterskoler. , Sundhed, er steget 2,4 pct. over det seneste år, hvilket bl.a. kan henføres til højere priser på hospitals-behandling og medicin. , Lavere priser på charterrejser og skolefritidsordning den seneste måned, Den seneste måned har, fritid og kultur, haft det største prisfald (minus 1,4 pct.). Prisfaldet kan bl.a. tilskrives lavere priser på charterrejser og bøger. , Andre varer og tjenester, faldt med 0,6 pct., primært pga. lavere priser for skolefritidsordning som følge af skolereformen. , Charterrejser, skolefritidsordning og benzin trak indekset ned, Fra juli til august faldt det samlede forbrugerprisindeks 0,2 pct. Charterrejser, skolefritidsordning og , benzin trak, isoleret set forbrugerprisindekset ned med 0,21 procentpoint. Omvendt trak prisstigninger på tøj, møbler og drikkevarer op., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2013, 2014, Ændring i pct., , Vægte pr. januar 2014, August, Juli, August, Juli 2014, - aug. 2014, Juli 2013, - juli 2014, Aug. 2013, - aug. 2014, , indeks 2000 = 100, Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 129,7, 130,6, 130,4, -0,2, 0,8, 0,5, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 11,67, 135,2, 135,0, 134,5, -0,4, -0,1, -0,5, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,79, 133,6, 134,5, 134,0, -0,4, 0,7, 0,3, Beklædning og fodtøj, 4,88, 98,1, 92,3, 95,4, 3,4, -1,1, -2,8, Bolig, 30,63, 144,3, 146,5, 146,6, 0,1, 1,4, 1,6, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,17, 120,0, 117,7, 118,6, 0,8, -1,0, -1,2, Sundhed, 2,85, 119,2, 122,0, 122,1, 0,1, 2,3, 2,4, Transport, 12,94, 130,7, 131,1, 130,4, -0,5, -0,1, -0,2, Kommunikation, 1,85, 78,9, 77,3, 77,4, 0,1, -2,4, -1,9, Fritid og kultur, 10,49, 102,6, 104,0, 102,5, -1,4, -0,1, -0,1, Uddannelse, 0,89, 194,2, 198,3, 199,1, 0,4, 3,2, 2,5, Restauranter og hoteller, 5,34, 141,1, 142,7, 143,1, 0,3, 1,2, 1,4, Andre varer og tjenester, 9,50, 143,6, 147,2, 146,3, -0,6, 2,5, 1,9, Varer, 49,35, 119,5, 118,5, 118,6, 0,1, -0,4, -0,8, Tjenester, 50,65, 142,4, 145,3, 144,9, -0,3, 1,8, 1,8, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, , 131,2, 132,4, 132,2, -0,2, 0,9, 0,8, , , HICP i alt, •, 116,9, 117,4, 117,2, -0,2, 0,5, 0,3, HICP-CT i alt, •, 115,6, 116,0, 115,8, -0,2, 0,4, 0,2, Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Juli - aug. 2014, , , Aug. 2013 - aug. 2014, , , pct. , , , , pct., Ændring i forbrugerprisindekset, , -0,2, , Ændring i forbrugerprisindekset, , 0,5, , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , , , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Tøj, 3,66, 0,12, , Husleje, 21,19, 0,37, Møbler og boligudstyr, 1,80, 0,04, , Forsikringer, 2,51, 0,14, Sodavand, mineralvand og juice, 0,93, 0,03, , Elektricitet, 2,71, 0,09, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Charterrejser, 1,00, -0,10, , Tøj, 3,66, -0,17, Daginstitutioner og social forsorg, 1,90, -0,06, , Grøntsager, 1,06, -0,09, Benzin, 2,12, -0,05, , Computere, 0,75, -0,09, Forbruger- og nettoprisindeks august 2014, 10. september 2014 - Nr. 457, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. oktober 2014, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18171

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation