Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5421 - 5430 af 6499

NYT: Flest piger får klaverundervisning

27. januar 2015, Af de næsten 30 fag som musikskolerne udbyder undervisning i, er klaver og akustisk guitar de mest populære. Næsten halvdelen af de i alt 50.120 musikskoleelever følger et af disse fag. I sæsonen 2013/2014 var der 13.950 musikskoleelever, svarende til 28 pct., der modtog undervisning i klaver. Heraf var 9.810 piger, og 4.140 var drenge. Til undervisningen i akustisk guitar var der 9.350 musikskoleelver, svarende til 19 pct., hvoraf 5.630 var drenge, og 3.720 var piger., Statistikken for sæson 2012/2013 er revideret, I den sidste udgivelse af statistik for musikskoler manglede der indberetninger fra en række musikskoler. I denne udgivelse er sæson 2012/2013 blevet revideret og omfatter nu tal fra hovedparten af musikskolerne. Der er enkelte musikskoler, hvor der fortsat ikke er data for 2012/2013, hvilket man skal være opmærksom på i forbindelse med sammenligninger over tid., Slagtøj og sang har store forskelle i piger og drenges deltagelse, Det samlede antal musikskoleelever i sæsonen 2013/2014 var 50.120, når man alene ser på instrumentfag og sang. Pigerne udgør lidt over halvdelen med en andel på 54 pct. af alle musikskoleelever. Forskellene i drenge og pigers præferencer ses også i andre fag med færre elever. I undervisningen i slagtøj dominerer drengene. De udgør således 88 pct. af musikskoleeleverne. I sangundervisning er det pigerne, der dominerer, da de udgør 83 pct. af eleverne. , Violin, el-guitar, saxofon og fløjte er også populære, Udover de mest populære fag klaver, akustisk guitar, slagtøj og sang, er også violin, el-guitar, saxofon og forskellige typer fløjter blandt de instrumenter, som relativt mange af musikskoleeleverne vælger. , De ti mindst populære instrumenter er bratsch, obo, diverse horn, fagot, valdhorn, tuba, marchfløjte, kirkeorgel, ukulele og el-orgel. Fagene følges sammenlagt af 1,3 pct. af alle musikskoleeleverne, hvilket svarer til 630 elever., De ti mest og de ti mindst populære instrumentfag på musikskolerne. , Sæson 2013/2014, Ti mest populære , instrumentfag, Antal , elever, , Ti mindst populære , instrumentfag, Antal, elever, I alt, 44, 358, , I alt, 633, Klaver, 13, 952, , Bratsch, 137, Akustisk guitar, 9, 350, , Obo, 131, Slagtøj, 5, 619, , Althorn/tenorhorn/div. ventilbasun, 92, Sang, 4, 545, , Fagot, 76, Violin, 3, 351, , Valdhorn, 73, Elguitar, 2, 408, , Tuba, 70, Saxofon, 1, 335, , Marchfløjte, 35, Tværfløjte, 1, 284, , Kirkeorgel, 9, Blokfløjte, 1, 264, , Ukulele, 6, El-bas, 1, 250, , El-orgel, 4, Musikskoleelever er ofte fortsættere, Næsten halvdelen, 46 pct., af alle musikskoleelever modtog undervisning i det samme fag i sæsonen før. På de enkelte instrumentfag fordeler andelene af fortsættere sig således at 49 pct. af klavereleverne, 43 pct. af eleverne på akustisk guitar, 47 pct. af eleverne på slagtøj og 42 pct. af eleverne i sang er fortsættere., Sammenspil benyttes af halvdelen af musikskoleeleverne, Musikskolerne tilbyder også kor og sammenspil inden for forskellige genrer. Det benytter 23.120 musikskoleelever sig af, svarende til 46 pct. af alle musikskole elever. Den største gruppe er kor, der med 6.360 elever har deltagelse af 28 pct. af de musikskoleelever, der deltager i sammenspil. Elementært sammenspil har deltagelse af 4.580 musikskoleelever, hvilket svarer til 20 pct. 4.110 musikskoleelever, eller 18 pct., deltager i rytmiske orkestre. Strygerorkester og harmoniorkester har hver 6 pct., mens slagtøjsorkester har 5 pct., Musikskoler 2013/2014, 27. januar 2015 - Nr. 35, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21747

Nyt

NYT: Flere lønmodtagere

28. maj 2015, Antallet af lønmodtagere har været støt stigende siden foråret 2013, og alene det seneste år er antallet af personer med et lønmodtagerjob steget med 33.300. I forhold til februar var der 4.300 flere lønmodtagere i marts, hvor 2.599.400 personer havde et lønmodtagerjob. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Størst stigning i virksomheder og organisationer, I sektorgruppen , virksomheder og organisationer, , der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 3.800 personer fra februar til marts, svarende til 0,2 pct. Antallet af lønmodtagere steg med 500 i , offentlig forvaltning og service,, svarende til 0,1 pct. Det seneste år er der kommet 33.400 flere personer med lønmodtagerjob inden for , virksomheder og organisationer,, hvilket svarer til hele stigningen i den samlede lønmodtagerbeskæftigelse., Alle lønmodtagere er talt med, Denne udgivelse viser det gennemsnitlige antal personer med lønmodtagerjob uden omregning til fuldtidsbeskæftigede. Alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på hel- eller deltid, og uanset om de har bopæl i eller uden for Danmark. Også lønmodtagere, der har lønmodtagerjob som bijob til et hovedjob som selvstændig, er medregnet., En person, der har lønmodtagerjob en del af måneden, er kun medregnet i den pågældende del af måneden. Lønmodtagere, der i op til 45 dage ikke har modtaget løn, men efterfølgende er vendt tilbage til samme arbejdsgiver, er medregnet i perioden uden lønudbetaling., Se tal for fuldtidsbeskæftigede i Statistikbanken, Samtidig med denne udgivelse offentliggøres de foreløbige tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i første kvartal i , Statistikbanken, med tal for både antal personer med et lønmodtagerjob og antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i kvartalet. , Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2015, , Januar, Februar, Marts, , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 590, 764, 2, 595, 089, 2, 599, 379, 0,2, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 762, 893, 1, 767, 481, 1, 771, 266, 0,2, Offentlig forvaltning og service, 827, 757, 827, 488, 827, 994, 0,1, Uoplyst sektor, 114, 120, 119, .., 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2015, , Januar, Februar, Marts, , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 590, 764, 2, 595, 089, 2, 599, 379, 0,2, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 40, 331, 40, 471, 40, 609, 0,3, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 316, 514, 317, 019, 317, 620, 0,2, Bygge og anlæg, 141, 851, 143, 290, 143, 557, 0,2, Handel og transport mv., 640, 008, 640, 551, 642, 172, 0,3, Information og kommunikation mv., 96, 168, 96, 230, 96, 505, 0,3, Finansiering og forsikring, 78, 604, 78, 594, 78, 543, -0,1, Ejendomshandel og udlejning, 36, 544, 36, 530, 36, 600, 0,2, Erhvervsservice, 272, 584, 273, 885, 274, 504, 0,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 858, 943, 859, 282, 859, 703, 0,0, Kultur, fritid og anden service, 109, 052, 109, 058, 109, 392, 0,3, Uoplyst aktivitet, 166, 177, 173, .., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) marts 2015, 28. maj 2015 - Nr. 257, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22903

Nyt

NYT: Dansk beskæftigelse er den femtehøjeste i EU

29. januar 2020, I tredje kvartal 2019 var 75,5 pct. af de 15-64-årige i Danmark beskæftigede. I EU havde kun Nederlandene (78,4 pct.), Sverige (78,1 pct.), Tyskland (77,0 pct.) og Estland (76,2 pct.) en højere beskæftigelsesfrekvens. Landene med de laveste beskæftigelsesfrekvenser var Grækenland med 57,4 pct. og Italien med 59,4 pct. Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for samtlige EU-medlemslande var 69,6 pct., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Dansk beskæftigelse er steget lidt mere end i resten af EU i det seneste år, I Danmark er beskæftigelsesfrekvensen steget med 0,8 procentpoint fra tredje kvartal 2018 til tredje kvartal 2019. Gennemsnitligt var der en stigning for samtlige EU-medlemslande på 0,6 procentpoint i denne periode. Finland havde med en stigning på 0,9 procentpoint stort set samme udvikling som Danmark, ligesom beskæftigelsesfrekvensen i Nederlandene steg med 0,7 procentpoint., Danmark har EU's næsthøjeste ungdomsbeskæftigelse, I tredje kvartal 2019 var 55,9 pct. af danskere i alderen 15-24 år i beskæftigelse. Kun Nederlandene med 66,2 pct. havde en højere beskæftigelsesfrekvens for de unge. Det er et væsentligt højere niveau end i EU som helhed, hvor 36,6 pct. af de 15-24-årige var beskæftigede. Landene i EU med den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt de unge på 15-24 år var Grækenland med 15,4 pct. og Italien med 19,4 pct. Beskæftigelsesfrekvensen for de 15-24-årige i Danmark er steget med 1,3 procentpoint det seneste år, mens EU's gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for denne aldersgruppe i samme periode steg med 0,3 procentpoint., Beskæftigelsesfrekvens blandt 15-64-årige i EU, , 3. kvt. 2018, 3. kvt. 2019, Ændring , , pct., procentpoint, EU, 69,0, 69,6, 0,6, Litauen, 74,0, 73,2, -0,8, Sverige, 78,5, 1, 78,1, -0,4, Frankrig, 65,7, 65,5, -0,2, Slovenien, 71,9, 72,1, 0,2, Tjekkiet, 75,0, 75,2, 0,2, Letland, 72,8, 73,1, 0,3, Storbritannien, 74,7, 75,1, 0,4, Østrig, 73,8, 74,2, 0,4, Malta, 73,3, 73,7, 0,4, Irland, 69,1, 69,6, 0,5, Rumænien, 66,2, 66,7, 0,5, Spanien, 63,0, 63,5, 0,5, Italien, 58,9, 59,4, 0,5, Slovakiet, 67,9, 68,5, 0,6, Nederlandene, 77,7, 78,4, 0,7, Tyskland, 76,3, 77,0, 0,7, Danmark, 74,7, 75,5, 0,8, Portugal, 70,2, 71,0, 0,8, Ungarn, 69,5, 70,3, 0,8, Belgien, 65,0, 65,8, 0,8, Finland, 73,1, 74,0, 0,9, Polen, 68,0, 68,9, 0,9, Luxembourg, 66,9, 67,9, 1,0, Kroatien, 61,9, 63,0, 1,1, Estland, 74,9, 76,2, 1,3, Cypern, 69,5, 70,8, 1,3, Grækenland, 55,9, 57,4, 1,5, Bulgarien, 68,8, 71,4, 2,6, 1, Der er databrud i beskæftigelsen for Sverige i 3. kvt. 2018., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2019, 29. januar 2020 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30048

Nyt

NYT: Danskernes formue vokser langsommere

7. november 2017, I 2016 steg husholdningernes finansielle nettoformue med 2,4 pct. til 3.312 mia. kr. Den finansielle nettoformue pr. dansker var således 576.000 kr. ved årets udgang. Væksten i 2016 er den laveste årsvækst siden 2011. I perioden 2012-2015 voksede danskernes finansielle nettoformue pr. person i gennemsnit med 12,7 pct. Samme tendens gjorde sig gældende for svenskernes finansielle nettoformue. Stigningen i Danmark skyldes, at de finansielle aktiver steg med 21.000 kr. pr. dansker, mens de finansielle passiver kun steg med 7.000 kr. Udviklingen i de finansielle aktiver skyldes hovedsageligt kursstigninger på værdipapirer, der enten indgår direkte i husholdningernes formue eller indirekte via pensionsformuen. Den finansielle nettoformue består hovedsageligt af pensionsopsparing, aktier samt obligationer, fratrukket boliglån og andre lån m.m., Danskernes finansielle nettoformue næsthøjest blandt naboerne, De danske husholdningers finansielle nettoformue pr. person er næsthøjest i forhold til nabolandene. Kun svenskerne havde en større formue på 677.000 kr. pr. person, hvilket var ca. 15 pct. mere end danskernes ved udgangen af 2016. De norske husholdningers finansielle nettoformue pr. person udgjorde til gengæld omkring en fjerdedel af danskernes, mens tyskernes nettoformue svarede til ca. 60 pct. Tysklands gennemsnit ligger meget tæt på gennemsnittet for EU på 337.000 kr. pr. person ved årets udgang. Udviklingerne for husholdningerne i Danmark og Sverige er forholdsvis parallelle, mens udsvingene er mindre i Tyskland og Norge. Den vigtigste forklaring på forskellene er, at landenes pensionssystemer er forskellige. , Danskerne har den største beholdning af finansielle aktiver, De danske husholdninger havde ved udgangen af 2016 finansielle aktiver for 1.048.000 kr. pr. person, hvilket er 70.000 kr. mere end de svenske husholdninger. I Danmark, EU og Norge har husholdningerne placeret den største del af deres finansielle aktiver i pensionsopsparinger i form af livsforsikringer eller i pensionskasser, mens husholdningerne i Sverige har den største andel placeret i aktier, og Tyskland i sedler, mønt og indskud og pensionsopsparinger., Danskernes store beholdning af finansielle aktiver modsvares af deres beholdning af passiver, primært lån til bolig. De danske husholdninger havde finansielle passiver for 472.000 kr. pr. person ved udgangen af 2016, hvilket er 171.000 kr. mere end de svenske husholdninger og 41.000 kr. mindre end de norske husholdninger. De danske husholdningers store låneoptag er i høj grad påvirket af boligformuen og det danske realkreditsystem. EU, set over ét, og Tyskland holder 143.000 og 150.000 kr. som passiver, primært i form af lån. , Boligformuen udgør 54 pct. af den samlede nettoformue, Lægges værdien af de ikke-finansielle aktiver ─ primært i form af ejerboliger og køretøjer ─ til den finansielle formue, var de danske husholdningers samlede nettoformue på 7.276 mia. kr. ved udgangen af 2016. Formuen svarer til 3,5 gange BNP eller 1.266.000 kr. pr. person. Ud af den samlede nettoformue udgjorde bolig mv. 3.965 mia. kr. eller 54 pct. I nationalregnskabet betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed og er dermed ikke en del af de faste aktiver., Finansielle konti 2016 november-version, 7. november 2017 - Nr. 429, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25461

Nyt

NYT: Ældre bor ofte i kommuner væk fra de største byer

8. november 2017, Mens det i København kun er én ud af ti indbyggere, der er fyldt 65 år, er det i landets fem små ø-kommuner omkring hver tredje (33-38 pct.). I gennemsnit er 19 pct. af befolkningen over 65 år, mens 20 pct. er børn, og 61 pct. er mellem 18 og 64 år., Flere børn end ældre i 51 kommuner, I København er der 171 børn under 18 år for hver 100, der er over 65 år, hvor der i de fem små ø-kommuner samt Odsherred er mellem 34 og 56 børn pr. 100 personer over 65 år. På landsplan er der 105 børn pr. 100 personer over 65 år., Børn fylder mest i Skanderborg, I Skanderborg, Faurskov, Allerød og Egedal findes den største andel af børn under 18 år. Her er hver fjerde indbygger under 18 år., 1.085 personer i befolkningen er fyldt 100 år, 932 kvinder og 153 mænd havde 1. oktober 2017 rundet de 100 år. Det er 2,3 pct. færre over 100 år end oktober sidste år og 11,5 pct. flere end for fem år siden., Byen København har størst andel indvandrere og efterkommere, På Bornholm er kun 7 pct. af befolkningen indvandrere eller efterkommere, mens denne andel er tre gange så stor i landsdelene Byen København og Københavns Omegn. Størst andel af indvandrere og efterkommere findes i Ishøj med 39 pct. efterfulgt af Brøndby med 33 pct. og Høje-Taastrup samt Albertslund med hver 28 pct. Færrest indvandrere og efterkommere findes i Rebild, Morsø og Jammerbugt kommuner, hvor de kun udgør 6 pct. af befolkningen., 17.876 flere indbyggere i tredje kvartal, Der blev født 16.356 børn i tredje kvartal, hvilket er 4 pct. færre end tredje kvartal sidste år. Tredje kvartal 2016 var dog også det kvartal, hvor der blev født flest børn siden tredje kvartal 2008. 12.362 døde i tredje kvartal 2017, og dermed var der i kvartalet et fødselsoverskud på 3.994. Nettoindvandringen i kvartalet var på 13.954 personer, hvilket er 15 pct. færre end samme kvartal sidste år. Indvandringen faldt med 4 pct., mens udvandringen steg 6 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Befolkningens udvikling 3. kvt. 2017, 8. november 2017 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25204

Nyt

NYT: Højest vækst i indkomsterne i de store byer

17. december 2019, I 2018 voksede den gennemsnitlige disponible indkomst med 6.200 kr. i Hovedstadsområdet svarende til 3,3 pct. og med 5.600 kr. i Østjylland svarende til 3,2 pct. På landsplan var væksten 2,9 pct., hvilket svarer til 5.100 kr. Det er således i områderne omkring Danmarks to største byer, København og Aarhus, at indbyggerne har oplevet den største fremgang i indkomsterne i forhold til 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, ., Også pæn fremgang på Fyn, Det er ikke kun i områderne omkring København og Aarhus, at indbyggerne har oplevet en pæn fremgang i de disponible indkomster. På Fyn steg den gennemsnitlige disponible indkomst med 2,9 pct., hvilket svarer til 4.900 kr. Dog er Fyn stadig den landsdel, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst er lavest. I 2018 havde den gennemsnitlige fynbo 173.500 kr. til rådighed til forbrug, opsparing og investering. I Hovedstadsområdet havde man 194.300 kr. og i Aarhus 180.600 kr., Stigende lønindkomster hovedårsag til fremgang i disponible indkomster, De disponible indkomster består bl.a. af virksomhedsoverskud, løn- og formueindkomster og sociale overførsler, som fratrækkes bl.a. skatter og pensionsbidrag. Udviklingen i lønindkomsterne er den væsentligste bidragsyder til udviklingen i de disponible indkomster. Indbyggerne i de oven for nævnte landsdele oplevede en højere fremgang i lønindkomsterne end i de øvrige landsdele. I Hovedstadsområdet og Østjylland steg lønindkomsterne pr. indbygger med 2,7 pct., og på Fyn var stigningen 3,0 pct. Udviklingen i lønindkomsterne pr. indbygger påvirkes bl.a. af udviklingen i beskæftigelsesgraden - dvs. antallet af beskæftigede i forhold til indbyggertallet - og af udviklingen i uddannelsesniveauet, idet højtuddannede har højere lønindkomster. , Vækst i regionalt BNP, , Årlig realvækst , Gns. årlig, , , , , , realvækst, , 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2015-2018, , pct., Hovedstadsområdet, 4,2, 3,8, 2,4, 3,0, 3,4, Bornholm, 0,7, -0,9, -0,8, 2,2, 0,3, Vest- og Sydsjælland, 3,8, -1,9, 3,2, 2,3, 1,8, Fyn, 2,5, 2,2, 1,4, 2,2, 2,1, Sydjylland, 0,8, 1,6, 1,4, 3,0, 1,7, Østjylland, 1,9, 6,0, 3,3, 1,7, 3,2, Vestjylland, -3,0, 7,4, -0,3, 1,1, 1,2, Nordjylland, 2,7, 1,1, 2,5, 2,0, 2,1, *Foreløbige tal. , Anm. Hovedstadsområdet består af landsdelene Byen København, Københavns Omegn, Nordsjælland og Østsjælland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, ., Få virksomheder har stor betydning for den regionale BNP-vækst, I Hovedstadsområdet er BNP i gennemsnit steget med 3,4 pct. årligt de sidste fire år, når der korrigeres for prisudvikling. Også i Østjylland har væksten været høj med en gennemsnitlig årlig vækst på 3,2 pct. Den forholdsvis høje vækst i Østjylland kan bl.a. forklares af et ændret regnskabsprincip fra 2016 for en enkelt virksomhed inden for branchen , erhvervsservice, , der betyder, at indkomst, der indtil 2015 blev registreret som overskud i datterselskaber, fra 2016 registreres som royaltybetalinger. I 2017 påvirkede betalingen for brugen af et danskejet patent i en enkelt virksomhed inden for branchen , erhvervsservice, væksten i Hovedstadsområdet positivt. Enkelte store virksomheders aktiviteter kan således have stor indflydelse på den regionale BNP-vækst., BNP måler produktionen på arbejdsstedet, Hvor de disponible indkomster viser, hvor meget indbyggerne i landsdelene tjener, viser det regionale BNP, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i landsdelene. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Vest- og Sydsjælland er meget lavt i forhold til resten af landet. Det skyldes i høj grad, at mange af indbyggerne pendler til en arbejdsplads i Hovedstadsområdet, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet. Læs mere om effekten af pendling på BNP pr. indbygger i , Regionale regnskaber 2018, i serien , Nationalregnskab og betalingsbalance, 2019:12 (Statistiske Efterretninger)., Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2018, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2018. Tidligere offentliggjorte tal for 2016 og 2017 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab november-version 2018, , som blev offentliggjort 7. november 2019, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2016 samt foreløbige opgørelser for 2017 og 2018. , Regionale regnskaber 2018, 17. december 2019 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2020, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29652

Nyt

NYT: Flest handel- og transportfirmaer i koncerner

15. oktober 2021, I 2019 var 70.400 reelt aktive firmaer, med 899.700 fuldtidsansatte i alt, en del af en koncern. Dette svarer til 45 pct. af firmaerne og 69 pct. af den samlede beskæftigelse i den del af den generelle firmastatistik, der indgår i koncernstatistikken. Inden for branchegruppen , handel og transport mv., var der i alt 18.500 aktive firmaer, som var en del af en koncern, og de havde 298.300 beskæftigede. Dette svarer til en fjerdedel af alle reelt aktive firmaer i koncerner og en tredjedel af alle ansatte hos reelt aktive firmaer i koncerner i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc3, Også erhvervsservice har koncerner med mange firmaer, Erhvervsservice, er en anden branchegruppe, hvor mange firmaer er en del af en koncern. Her indgår 12.700 aktive firmaer med 138.000 ansatte i koncern, hvilket placerer branchegruppen som hhv. nr. 2 og 3, når man ser på brancher med flest hhv. firmaer og beskæftigede i koncerner. , Branchegruppen med størst andel af ansatte i koncern, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, var den branchegruppe, hvor ansatte oftest var en del af en koncern, idet hele 78 pct. af de ansatte hos firmaer, som er en del af koncernstatistikken, i denne branchegruppe indgik i en koncern i 2019. , Fortsat flest små koncerner, med relativt få beskæftigede, Der var 45.507 koncerner i Danmark i 2019. Af dem var 39.945 små koncerner med en beskæftigelse svarende til færre end 20 fuldtidsansatte. De udgjorde 88 pct. af alle koncerner, men beskæftigede blot 17 pct. af alle koncernansatte, hvilket svarer til ca. 151.000 fuldtidsansatte. Koncerner med 1.000 eller flere fuldtidsansatte beskæftigede 32 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,2 pct. af alle koncerner. , Det samlede antal fuldtidsansatte i koncerner faldt fra 2018 til 2019, til trods for at antallet af koncerner steg i samme periode. Den samlede beskæftigelse faldt dog også i 2019, for første gang i en årrække, i den generelle firmastatistik, der er kildestatistik for koncernstatistikken., Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen. 2019, , Koncerner, Fuldtidsansatte, , 2017, 2018, 2019, 2017, 2018, 2019, , antal, Fuldtidsansatte i koncernen, , , , , , , I alt, 41, 791, 44, 133, 45, 507, 866, 545, 901, 283, 899, 681, Under 2, 17, 471, 19, 046, 20, 001, 11, 693, 12, 844, 13, 702, 2-9, 14, 603, 15, 051, 15, 448, 70, 775, 72, 611, 74, 300, 10-19, 4, 305, 4, 433, 4, 496, 60, 563, 62, 423, 63, 061, 20-49, 3, 199, 3, 306, 3, 278, 97, 971, 101, 656, 100, 872, 50-99, 1, 071, 1, 100, 1, 114, 73, 980, 76, 669, 77, 500, 100-999, 1, 041, 1, 086, 1, 060, 274, 055, 285, 607, 282, 218, 1.000 og derover, 101, 111, 110, 277, 508, 289, 473, 288, 028, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc1, Mere end 130.000 firmaer i koncern i alt, Mere end 130.000 firmaer indgik i koncernrelationer i 2019 i alt. Denne samlede mængde udgøres af de 70.400 reelt aktive firmaer i koncerner samt 60.700 firmaer, der ikke betragtes som reelt aktive. Af alle koncerner bestod 64 pct. blot af to firmaer, og der var i disse gennemsnitligt fire ansatte pr. firma. Der var 32 koncerner med 50 eller flere firmaer i 2019. Disse 32 koncerner bestod tilsammen af 4.000 firmaer og beskæftigede 31.000 fuldtidsansatte. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2019, , Koncerner, , Fuldtidsansatte, , Firmaer , i koncern, , Fuldtidsansatte, pr. firma , i koncern, , antal, Firmaer i koncernen, , , , , I alt, 45, 507, 899, 681, 131, 096, 7, 2, 29, 139, 207, 806, 58, 278, 4, 3-5, 14, 197, 300, 873, 48, 666, 6, 6-9, 1, 527, 128, 093, 10, 571, 12, 10-19, 487, 138, 389, 6, 173, 22, 20-49, 125, 93, 509, 3, 412, 27, 50 og derover, 32, 31, 011, 3, 996, 8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc2, Koncerner i Danmark 2019, 15. oktober 2021 - Nr. 375, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2022, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34726

Nyt

NYT: Industriens salg af varer steg en smule

1. juni 2015, Industriens salg af egne varer inklusive råstofindvinding steg 0,4 pct. i første kvartal 2015. Stigningen er fordelt på alle varegrupper, med undtagelse af , olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer, mv.,, hvor salget faldt med hele 20,3 pct. fra fjerde kvartal 2014 til første kvartal 2015. Det store fald i omsætningen ved salg af egne varer inden for denne varegruppe afspejler bl.a. et betydeligt fald i prisen på råolie fra fjerde til første kvartal. Med mindre andet er angivet, er tallene korrigeret for sæsonudsving i de varegrupper og branchegrupper, hvor der er et klart mønster i sæsonudsvingene., Den samlede omsætning faldt for råstofindvinding og steg for industri, Den samlede omsætning for , råstofindvinding og industri, udgjorde 181,9 mia. kr., hvilket er et fald på 0,1 pct. fra fjerde kvartal 2014 til første kvartal 2015. Dette skyldes primært et betydeligt fald i omsætningen for , råstofindvinding, på 28,6 pct. For , industrien, alene, dvs. uden råstofindvinding, steg den samlede omsætning 1,8 pct. Den samlede omsætning for industriens salg af varer omfatter, udover salg af egne varer, også salg af handelsvarer og serviceydelser mv., der udgør i alt ca. 26 mia. kr. Omsætningen er opgjort i løbende priser, og påvirkes derfor også af udviklingen i producentpriserne inden for de enkelte varegrupper. , Den mængdemæssige ændring, dvs. ændringen fraregnet prisudviklingen, kan vurderes ved at inddrage produktionsindekset for industriens produktion og omsætning. Indekset er opgjort i faste priser og viser et lille fald i produktionen for råstofindvinding og industri fra fjerde kvartal 2014 til første kvartal 2015. I samme kvartal er der en lille stigning i produktionen for industrien alene. , Størst omsætningsstigning i fremstilling af elektrisk udstyr, Den samlede omsætning i første kvartal steg i de fleste branchegrupper og mest i , fremstilling af elektrisk udstyr, , hvor der var en omsætningsfremgang på 10,0 pct. I tre af branchegrupperne faldt den samlede omsætning; i , tekstil- og læderindustri, med 3,8 pct., i, maskinindustrien, med 0,8 pct. og i, medicinalindustrien, med 0,7 pct. , Større omsætning i industrien end i samme kvartal 2014, I faktiske tal, dvs. uden korrektion for sæsonudsving, var den samlede omsætning i , råstofindvinding og industri, 175,3 mia. kr. i første kvartal 2015, hvilket er 1,9 pct. mindre end i samme kvartal 2014. For industrien alene, dvs. uden råstofindvinding, var omsætningen 0,4 pct. højere end i første kvartal 2014. , Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede omsætning i fjerde kvartal 2014 var 186,1 mia. kr. i faktiske tal, hvilket er en opjustering på 0,1 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Revisionen skyldes sent indkomne og korrigerede data., Industriens salg af egne varer efter varegruppe, , Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, 1. kvt. 2014, , 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., - 1. kvt. 2015, , 4. kvt., 1. kvt., - 1. kvt. 2015, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., Salg af egne varer i alt, 153,0, 157,2, 157,9, 159,8, 149,6, -2,2, , 155,0, 155,7, 0,4, Føde- og drikkevarer, tobak,, , , , , , , , , , , vegetabilske og animalske olier mv., 30,9, 32,7, 33,4, 32,5, 30,6, -1,0, , 31,5, 32,4, 2,8, Olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer mv., 24,4, 24,8, 24,5, 21,6, 17,1, -29,8, , 21,6, 17,2, -20,3, Medicin, kemikalier og kemiske produkter, 28,0, 28,8, 28,3, 29,4, 30,1, 7,4, , 28,7, 29,9, 4,4, Forarbejdede varer,, , , , , , , , , , , primært halvfabrikata og byggematerialer, 16,7, 18,0, 17,7, 17,9, 17,6, 4,9, , 17,5, 18,5, 5,8, Maskiner og transportmidler, 32,5, 33,8, 33,2, 34,9, 32,6, 0,2, , 34,3, 35,7, 4,3, Færdigvarer og andre varer, 20,4, 19,1, 20,7, 23,4, 21,7, 6,3, , 21,4, 21,8, 1,8, Industriens samlede omsætning efter branche, , Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, 1. kvt. 2014, , 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., - 1. kvt. 2015, , 4. kvt., 1. kvt., - 1. kvt. 2015, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 178,6, 183,4, 184,4, 186,1, 175,3, -1,9, , 182,1, 181,9, -0,1, Råstofindvinding, 12,1, 11,8, 11,4, 11,4, 8,2, -32,7, , 11,4, 8,2, -28,6, Industri i alt, 166,5, 171,6, 173,0, 174,6, 167,1, 0,4, , 170,7, 173,8, 1,8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 40,6, 42,3, 43,0, 42,5, 39,8, -1,9, , 41,2, 42,2, 2,4, Tekstil- og læderindustri, 2,1, 2,0, 2,0, 2,0, 2,0, -4,4, , 2,1, 2,0, -3,8, Træ- og papirindustri, trykkerier, 6,3, 6,6, 6,6, 6,9, 6,7, 6,1, , 6,7, 6,9, 3,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 20,8, 21,0, 21,2, 17,8, 18,5, -11,2, , 18,0, 18,9, 4,9, Medicinalindustri, 18,4, 18,7, 18,3, 19,7, 19,6, 6,3, , 19,7, 19,6, -0,7, Plast-, glas- og betonindustri, 9,2, 11,0, 10,7, 10,6, 9,8, 6,5, , 10,6, 10,9, 2,6, Metalindustri, 11,7, 13,1, 12,4, 12,1, 12,1, 3,9, , 12,1, 12,7, 4,3, Elektronikindustri, 6,7, 6,9, 6,4, 8,0, 7,4, 10,3, , 7,4, 7,6, 2,3, Fremstilling af elektrisk udstyr, 4,3, 4,5, 4,5, 4,5, 4,7, 11,2, , 4,4, 4,8, 10,0, Maskinindustri, 31,1, 31,4, 31,6, 32,7, 30,5, -1,9, , 32,4, 32,2, -0,8, Transportmiddelindustri, 2,2, 2,4, 2,5, 2,2, 2,2, 0,0, , 2,2, 2,2, 1,2, Møbler og anden industri mv., 12,9, 11,8, 13,8, 15,7, 13,6, 5,2, , 13,8, 13,8, 0,3, Industriens salg af varer (kvt.) 1. kvt. 2015, 1. juni 2015 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2015, Alle udgivelser i serien: Industriens salg af varer (kvt.), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Tallene er i løbende priser, dvs. de ikke er korrigeret for prisudvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens salg af varer (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19141

Nyt

NYT: Fald i disponibel indkomst

31. marts 2015, Den disponible indkomst for husholdninger mv. faldt i fjerde kvartal med 0,6 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving. Niveauet for den disponible indkomst er fortsat påvirket negativt af ekstraordinære skattebetalinger i forbindelse med, at det fra 2013 har været muligt at opnå en skatterabat ved omlægning af kapitalpensionsordninger. I fjerde kvartal steg forbruget med 1,2 pct., Opsparingen faldt 3,3 mia. kr., Korrigeret for normale sæsonudsving var opsparingen i husholdninger mv. i fjerde kvartal minus 1,9 mia. kr., hvilket er et fald på 3,3 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Opsparingen omfatter dels forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget og dels opsparingen i form af nettoindbetalinger til arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger. Faldet i opsparingen skyldes et fald på 0,6 mia. kr. i den disponible indkomst og uændrede arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger, mens forbruget steg 2,7 mia. kr. , Sektoren husholdninger mv. er nettolåntager, Fordringserhvervelsen, netto, fås ved at trække investeringerne mv. fra opsparingen og lægge kapitaloverførslerne til. Fordringserhvervelsen, netto, for husholdninger mv. var i fjerde kvartal negativ - dvs, at sektoren var nettolåntager. De rasterende indenlandske sektorer - ikke finansielle selskaber, finansielle selskaber og offentlig forvaltning og service - havde en positiv fordrings-, erhvervelse, netto, dvs. var nettolångivere. Samlet set var Danmarks også i fjerde kvartal nettolångiver i forhold til udlandet., Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2013, 2014, , 2013, 2014, , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 136,0, 119,2, , 40,4, 40,6, 12,7, 30,3, 40,3, 35,9, Ikke-finansielle selskaber, 100,0, 130,5, , 35,7, 48,1, 1,3, 31,6, 46,5, 51,0, Finansielle selskaber, 72,1, 29,8, , 21,0, 9,2, 12,4, -0,4, 6,5, 11,2, Offentlig forvaltning og service, -20,0, 23,9, , -10,1, -4,2, -4,1, 9,4, 9,5, 9,2, Husholdninger mv., -16,0, -65,0, , -6,2, -12,7, 3,0, -10,3, -22,3, -35,4, Årsopgørelserne for fordringserhvervelse, netto, i husholdninger mv. er i 2013 og 2014 negativt påvirket af omlægningen af kapitalpensionsordningen. Ses der bort fra disse ekstraordinære forhold, ville fordringserhvervelse, netto, have været plus 17,0 mia. kr. i 2013 og minus 3,0 mia. kr. i 2014. , Fordringserhvervelse, netto, for offentlig forvaltning og service er påvirket tilsvarende i modsat retning., Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2013, 2014, , , 2013, 2014, , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 919,1, 921,3, , 227,7, 234,1, 236,0, 230,0, 227,9, 227,3, 2, Forbrugsudgift, 920,3, 931,7, , 231,0, 229,5, 230,5, 232,6, 233,0, 235,7, 3, Korr. for ændr. i pensionskassereserver, 67,7, 30,5, , 16,3, 16,1, 7,8, 9,7, 6,5, 6,5, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 66,5, 20,0, , 13,0, 20,6, 13,4, 7,1, 1,4, -1,9, , , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5, Disponibel bruttoindkomst, -1,3, -0,5, , -1,0, 2,4, 1,4, -3,2, -1,1, -0,6, 6, Forbrugsudgift, 0,0, 0,5, , -0,2, -0,4, 0,5, 0,5, -0,2, 1,2, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,7, 2,1, , 5,3, 8,3, 5,5, 3,0, 0,6, -0,8, Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2014, 31. marts 2015 - Nr. 160, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18954

Nyt

NYT: En tredjedel af nye firmaer har ansatte

6. juli 2018, Der blev skabt 34.100 reelt nye firmaer i 2016. Heraf havde 10.085 af de nye firmaer ansatte i deres første år, såkaldte arbejdsgivervirksomheder - det svarer til 30 pct. I 2016 beskæftigede de nye arbejdsgivervirksomheder 8.426 fuldtidsansatte (antal ansatte omregnet til årsværk, dvs. ejerne af de personligt ejede firmaer er ikke inkluderet i antal årsværk), hvilket svarer til 0,8 fuldtidsansatte pr. firma. Af de nye arbejdsgivervirksomheder beskæftigede 1.399 (14 pct.) 1-2 fuldtidsansatte, mens hhv. 704 (7 pct.) og 171 (2 pct.) beskæftigede 2-5 og mere end fem fuldtidsansatte. Det er især inden for brancherne , erhvervsservice, handel, og, bygge og anlæg, , der blev etableret nye firmaer med ansatte., Flest arbejdsgivervirksomheder med mindre end én fuldtidsansat, I de fem brancher med flest nye arbejdsgivervirksomheder beskæftigede størstedelen af firmaerne mindre end én fuldtidsansat. Inden for , erhvervsservice, , , handel, og , information og kommunikation, var det ca. 80 pct. af firmaerne, svarende til 1.726, 1.271 og 718 firmaer. For , bygge og anlæg, samt , hoteller og restauranter, var det hhv. 73 pct. (776 firmaer) og 66 pct. (610 firmaer). , Hoteller og restauranter, var den branche, der havde den største andel af firmaer med mere end én fuldtidsansat. 16 pct. (145) af firmaerne inden for , hoteller og restauranter, beskæftigede 1-2 fuldtidsansatte, 14 pct. (128) 2-5 fuldtidsansatte og 4 pct. (37) havde mere end fem fuldtidsansatte i deres første år. , De nye firmaer inden for , erhvervsservice, skabte mest beskæftigelse, De nye arbejdsgivervirksomheder genererede i 2016 en beskæftigelse svarende til 8.426 fuldtidsansatte. Heraf var 1.857 inden for , erhvervsservice., Inden for , handel, og , hoteller og restauranter, skabte de nye firmaer beskæftigelse svarende til 1.156 og 1.091 fuldtidsansatte. , Hoteller og restauranter, var den branche med flest fuldtidsansatte pr. ny arbejdsgivervirksomhed, nemlig 1,2 fuldtidsansatte, efterfulgt af , offentlig administration, undervisning og sundhed, med 1,1 fuldtidsansatte pr. firma., Stigning i antal nye firmaer, Der blev skabt 4.205 (14 pct.) flere reelt nye firmaer i 2016 i forhold til 2015. En stor del af stigningen skyldes en teknisk revision i form af en nedsættelse af beløbsgrænsen for medtagelse af selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte, som gav ca. 3.200 reelt nye firmaer. Næsten alle brancher oplevede en stigning i antallet af nye firmaer i forhold til året før. Den største absolutte stigning i antal nye firmaer var inden for , erhvervsservice, med 1.234 (17 pct.) nye firmaer fra 2015 til 2016, mens den største relative stigning i antal nye firmaer var inden for , ejendomshandel og udlejning, med 562 firmaer (27 pct.)., Alle nye firmaer fordelt på brancher, , Nye firmaer, , Fuldtidsansatte, (årsværk), , 2015, 2016, 2015, 2016, , antal, I alt, 29, 911, 34, 116, 9, 523, 8, 426, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 1, 299, 1, 605, 177, 126, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 1, 349, 1, 556, 510, 432, Råstofindvinding, 16, 18, 8, 9, Industri, 1, 102, 1, 343, 481, 410, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 231, 195, 21, 13, Bygge og anlæg, 3, 074, 3, 253, 1, 241, 1, 061, Handel og transport mv., 5, 928, 6, 443, 3, 013, 2, 599, Handel, 3, 515, 3, 893, 1, 495, 1, 156, Handel med biler og motorcykler, 528, 632, 198, 149, Engroshandel, 1, 187, 1, 207, 545, 341, Detailhandel, 1, 800, 2, 054, 752, 666, Transport, 942, 1, 004, 437, 353, Hoteller og restauranter, 1, 471, 1, 546, 1, 081, 1, 091, Information og kommunikation, 2, 656, 2, 934, 773, 660, Finansiering og forsikring, 1, 367, 1, 686, 313, 325, Ejendomshandel og udlejning, 2075, 2, 637, 277, 231, Erhvervsservice, 7, 198, 8, 432, 1, 721, 1, 857, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2, 491, 2, 688, 1, 009, 645, Kultur, fritid og anden service, 2, 437, 2, 865, 468, 484, Uoplyst aktivitet, 37, 17, 22, 5, Erhvervsdemografi 2016, 6. juli 2018 - Nr. 271, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. september 2019, Alle udgivelser i serien: Erhvervsdemografi, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Erhvervsdemografi er en registerbaseret opgørelse, der er baseret på regnskabs- og firmastatistikkerne samt den årlige erhvervsbeskæftigelse. , Reelt nye firmaer afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Generel firmastatistik. Et firma, der har haft ringe aktivitet i en periode, men kommer over bagatelgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt. , Årsværk omfatter antal ansatte personer i de nye firmaer omregnet til fuldtidsansatte og er således eksklusive ejerne af personligt ejede firmaer., Erhvervsdemografien har med udgivelsen af referenceåret 2022 skiftet over til en ny produktionsmetode. Denne nye metode er benyttet til at tilbageregne Erhvervsdemografien til 2019 for tal i statistikbanken og til 2010 for tal til særkørsler. Flere oplysninger om metodeændringen og statistikken generelt kan findes i statistikdokumentationen , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Erhvervsdemografi, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27335

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation