Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5381 - 5390 af 6499

    NYT: COVID-19 ses ikke i det samlede antal døde i 1. kvt.

    12. maj 2020, Første kvartal 2020 har vist 2 pct. færre døde end første kvartal 2019 og 4 pct. færre end gennemsnittet for de forudgående fem år (2015-2019). I løbet af et år er der relativt store udsving i antallet af døde, og første kvartal tegner sig generelt for en lidt større andel af de døde end de øvrige kvartaler; gennemsnitligt 27,3 pct. i perioden 2015-2019. Dette udsving tilskrives ofte "vinter-sygdomme" som influenza og lungebetændelse. Endnu er det for tidligt at sige om mønstret er anderledes i 2020, men den milde vinter kan tænkes at spille ind på det lave antal døde i første kvartal 2020. Set henover kvartalets måneder er der også mindre udsving fra år til år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev3a, ., Ændring i antal døde i anden halvdel af marts 2020, Normal publiceres antal døde pr. uge og dag kun , årligt, ,, men eftersom der er særlig interesse for hurtigere indikatorer for samfundsudviklingen under COVID-19, udgiver Danmarks Statistik for tiden antal døde ugentligt i , den eksperimentelle statistik, - med forbehold for senere korrektioner på tallene. , Baseret på disse foreløbige tal skiller anden halvdel af marts i 2020 - fra uge 12 og frem - sig ud fra tidligere år, idet antallet af døde oftest begynder at falde på dette tidspunkt af året, mens antallet af døde i 2020 stiger over det gennemsnitlige niveau fra perioden 2015-2019. Hvorvidt der er tale om en generel forsinkelse af det lave antal af døde gennem første kvartal eller en påvirkning fra COVID-19, er ikke muligt at afgøre i disse tal, men der er dog et påfaldende sammenfald med COVID-19 nedlukningen som fandt sted i slutningen af uge 11. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/dodc2, ., Også geografiske forskelle i fordelingen af antal døde, Betragtes den geografiske fordeling i antallet af døde i perioden 16.-31. marts 2020 i forhold til fordelingen af det gennemsnitlige antal døde i samme periode 2015-2019, ses markante geografiske forskelle mellem landsdelene. Fem landsdele har en højere andel af de døde i 2020, mens fem har en lavere. Kun Bornholms andel er uforandret. Vestjylland og Københavns Omegn tegner sig i 2020 for hhv. 8,7 pct. og 10,6 pct. (mod 7,6 pct. og 9,4 pct. i 2015-2019) af landets samlede antal døde, mens Vest- og Sydsjælland tegner sig for 11,7 pct. i 2020 mod 13,2 pct. i perioden 2015-2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/dodc1, ., Befolkningens udvikling 1. kvt. 2020, 12. maj 2020 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. august 2020, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30063

    Nyt

    NYT: Dansk ledighed lavest blandt nordiske EU-lande

    7. maj 2020, I fjerde kvartal 2019 var 5,1 pct. af den danske arbejdsstyrke i alderen 15-64 år AKU-ledige. Dette var lavere end EU-gennemsnittet (UK medregnet) på 6,3 pct. og lavest af de nordiske EU-medlemslande, hvor Sverige (6,5 pct.) og Finland (6,2 pct.) lå lidt højere. Landet med den laveste AKU-ledighed var Tjekkiet med 2,1 pct. efterfulgt af Polen med 2,9 pct. og Tyskland med 3,1 pct. I toppen var Grækenland med 16,9 pct. og Spanien med 13,9 pct. Den danske AKU-ledighed var stort set uændret sammenlignet med samme tidspunkt året før, hvor den i fjerde kvartal 2018 lå på 5,2 pct. I samme periode faldt AKU-ledigheden en smule på tværs af EU-medlemslandende fra 6,7 pct. i første kvartal til de føromtalte 6,3 pct. i fjerde kvartal 2019. Det viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Dansk ungdomsledighed væsentligt lavere end EU-gennemsnittet, AKU-ledigheden i Danmark for arbejdsstyrken i alderen 15-24 år var i fjerde kvartal 9,6 pct. I samme periode var gennemsnittet for EU-medlemslandenes 15-24-årige 14,0 pct. (inkl. UK). Ligesom for de 15-64-årige ligger den danske ungdomsledighed også under både den svenske (17,1 pct.) og finske (13,9 pct.). Grækenland (34,0 pct.), Spanien (30,5 pct.) og Italien (29,4 pct.) er EU-medlemslandene med den markant højeste ungdomsledighed. , Ungdomsledighed i Danmark stort set uændret det seneste år, Den danske ungdomsledighed var på 9,4 pct. i fjerde kvartal 2018 og er med sit niveau på 9,6 pct. i fjerde kvartal 2019 stort set uændret. På tværs af EU-medlemslandene så man i samme periode et fald i ungdomsledigheden på 0,7 procentpoint fra 14.7 pct. i fjerde kvartal 2018 til 14.0 pct. i fjerde kvartal 2019. EU-medlemslandet, der oplevede det største fald i ungdomsledigheden i perioden, var Grækenland med et fald på 6,0 procentpoint, mens Slovakiet oplevede den største stigning, hvor ungdomsledigheden steg med 3,5 procentpoint. , AKU-ledighed blandt 15-24-årige i EU,  , 4. kvt. 2018, 4. kvt. 2019, Ændring ,  , pct., procentpoint, EU-28, 14,7, 14,0, -0,7, Grækenland, 40,0, 34,0, -6,0, Italien, 34,1, 29,4, -4,7, Cypern, 20,6, 16,0, -4,6, Polen, 12,4, 7,9, -4,5, Kroatien, 24,8, 21,6, -3,2, Spanien, 33,5, 30,5, -3,0, Irland, 12,0, 9,6, -2,4, Estland, 10,4, 8,5, -1,9, Letland, 12,0, 10,1, -1,9, Malta, 9,4, 8,5, -0,9, Bulgarien, 9,9, 9,1, -0,8, Tjekkiet, 5,9, 5,3, -0,6, Portugal, 19,9, 19,5, -0,4, Østrig, 8,7, 8,3, -0,4, Storbritannien, 11,1, 10,8, -0,3, Tyskland, 5,2, 5,1, -0,1, Danmark, 9,4, 9,6, 0,2, Nederlandene, 6,6, 6,9, 0,3, Frankrig, 20,4, 21,1, 0,7, Sverige, 16,1, 17,1, 1,0, Slovenien, 7,3, 8,7, 1,4, Finland, 12,2, 13,9, 1,7, Luxembourg, 14,3, 16,4, 2,1, Ungarn, 10,1, 12,2, 2,1, Rumænien, 16,3, 18,5, 2,2, Belgien, 12,2, 14,6, 2,4, Litauen, 11,1, 14,3, 3,2, Slovakiet, 13,6, 17,1, 3,5, Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 4. kvt. 2019, 7. maj 2020 - Nr. 176, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. august 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30049

    Nyt

    NYT: Stigende offentlig beskæftigelse i andet kvartal

    20. september 2024, Antallet af beskæftigede i , offentlig forvaltning og service, steg med 2.100 fra første til andet kvartal 2024. Det svarer til en stigning på 0,3 pct. Bortset fra et fald i andet kvartal 2022 har den offentlige beskæftigelse været stigende siden andet kvartal 2020. Tallene er omregnet til fuldtidsbeskæftigede, og der er taget højde for sæsonmønstre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Den statslige beskæftigelse er fortsat stigende, Omregnet til fuld tid steg beskæftigelsen i staten fra første til andet kvartal 2024 med 1.700, hvilket svarer til en stigning på 0,9 pct. I samme periode steg beskæftigelsen i regionerne med 0,2 pct., mens den i kommunerne var næsten uændret. Den statslige beskæftigelse har været uafbrudt stigende siden tredje kvartal 2020. Det er bl.a. områder som forsvar og skatteforvaltning, der har bidraget til stigningen, idet de to områder tilsammen udgjorde knap 40 pct. af den samlede stigning i staten i den periode., Velfærdsområder udgør ca. tre fjerdedele af den offentlige beskæftigelse, De tre største områder , social beskyttelse, , , sundhedsvæsen, og , undervisning, udgjorde i andet kvartal 2024 tilsammen mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse. Det største af disse tre områder, , social beskyttelse, , omfatter blandt andet beskæftigede på ældre- og handicapområdet samt inden for børnepasning og arbejdsløshed. Det fjerdestørste område , generelle offentlige tjenester, udgjorde 9,1 pct. af den samlede offentlige beskæftigelse. De største delområder under , generelle offentlige tjenester, er grundforskning og skatteforvaltning, og de udgjorde tilsammen halvdelen af , generelle offentlige tjenester, . Grundforskning omfatter hovedsageligt forskning på universiteterne og er dermed tæt knyttet til det statslige undervisningsområde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret. 2024*,  , 1. kvt. , 2. kvt. ,  , 1. kvt. , 2. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til, kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 764, 762, 766, 879,  , 0,1, 0,3, Stat, 193, 957, 195, 622,  , 0,6, 0,9, Regioner, 131, 726, 132, 017,  , -0,2, 0,2, Kommuner, 437, 071, 437, 232,  , 0,0, 0,0, Sociale kasser og fonde, 2, 009, 2, 009,  , 1,7, 0,0, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret. 2024*,  , 1. kvt. , 2. kvt. ,  , 1. kvt. , 2. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til , kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 764, 762, 766, 879,  , 0,1, 0,3, Generelle offentlige tjenester, 69, 129, 69, 891,  , 1,1, 1,1, Forsvar, 27, 873, 28, 199,  , 1,0, 1,2, Offentlig orden og sikkerhed, 27, 897, 28, 046,  , 0,3, 0,5, Økonomiske anliggender, 25, 848, 26, 029,  , 0,7, 0,7, Miljøbeskyttelse, 5, 139, 5, 209,  , -0,8, 1,4, Boliger og offentlige faciliteter, 3, 003, 3, 046,  , -2,4, 1,4, Sundhedsvæsen, 194, 585, 194, 455,  , -0,3, -0,1, Fritid, kultur og religion, 25, 474, 25, 554,  , 1,0, 0,3, Undervisning, 136, 805, 137, 158,  , 0,1, 0,3, Social beskyttelse, 249, 004, 249, 279,  , 0,1, 0,1, Uoplyst, 7, 13,  , .., .., *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 2. kvt. 2024, 20. september 2024 - Nr. 274, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2024, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49269

    Nyt

    NYT: Vækst i danske lastbilers transportarbejde

    Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,2 mia. tonkm , 2. kvt. 2024, 4,6 %, fra 1. kvt.2024 til 2. kvt. 2024, Se tabel, 17. september 2024, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler steg 4,6 pct. i andet kvartal 2024 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,2 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Der var en stigning i det nationale transportarbejde på 6,1 pct., mens det internationale transportarbejde faldt med 3,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Stor vækst i de eldrevne lastvognes transportarbejde, I andet kvartal 2024 udførte de eldrevne lastvogne 3 promille af det samlede transportarbejde svarende til 11,0 mio. tonkm., hvilket er en stigning på 26 pct. i forhold til første kvartal 2024. Der har samtidig været en lidt mindre stigning på 21 pct. i antallet af eldrevne lastbiler i bestanden af lastbiler og sættevognstrækkere., Transportarbejdet for eldrevne lastbiler er forbundet med forhøjet usikkerhed på grund af det spinkle statistiske grundlag, hvilket også afspejler sig i de store kvartalsvise udsving i nedenstående graf. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil54, og særkørsel på vejgodsstatistikken, Eldrevne sættevognstog på 18-26 ton udnyttes mere end de dieseldrevne, Der er stor variation i, hvor stor en del af transportarbejdet, der udføres af eldrevne lastbiler og sættevognstrækkere på tværs af typer og størrelser. Fx stod de eldrevne sololastvogne med 18-26 ton totalvægt for 2,4 pct. af transportarbejdet for den gruppe af lastbiler. De eldrevne lastvogne i den gruppe kørte i gennemsnit 122 km pr. tur svarende til 99 pct. af gennemsnittet for tilsvarende dieseldrevne lastvogne. Til gengæld medbragte de kun 64 pct. af den godsmængde, de dieseldrevne lastvogne fragtede pr. tur., Den største udnyttelsesgrad ses i gruppen af eldrevne sættevognstog mellem 18 og 26 ton totalvægt, som udfører 1,6 gange højere transportarbejde pr. tur end tilsvarende dieseldrevne lastbiler. Det skyldes både længere ture på i gennemsnit 247 km og højere godsmængde på i gennemsnit 8,2 ton., Godstransport med dansk indregistrerede eldrevne lastbiler,  , Total,  , Transportarbejde, Kørte kilometer, Ture,  , 1 000 tonkm, Andel i pct., 1 000 km, Andel i pct., Antal, Andel i pct., I alt, 10, 971, 0,3, 2, 407, 0,6, 28, 907, 0,9, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Sololastvogne, 18-26T, 408, 0,8, 282, 1,8, 7, 942, 4,6, Sololastvogne, 26-32T, 3, 207, 2,4, 1, 180, 3,6, 10, 066, 3,7, Sættevogntog, 18-26T, 416, 1,6, 52, 1,0, 210, 0,9, Sættevogntog, 32-56T, 6, 886, 0,3, 846, 0,5, 9, 075, 0,8,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gennemsnit per tur,  , Transportarbejde, tonkm, Kørte kilometer, km, Godsmængde, kg,  , Eldrevne, Dieseldrevne, Eldrevne, Dieseldrevne, Eldrevne, Dieseldrevne, I alt, 905, 1, 592, 124, 123, 7, 948, 16, 799, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Sololastvogne, 18-26T, 51, 282, 36, 85, 2, 682, 3, 363, Sololastvogne, 26-32T, 340, 498, 122, 123, 3, 599, 5, 606, Sættevogntog, 18-26T, 1, 981, 1, 235, 247, 231, 8, 167, 6, 560, Sættevogntog, 32-56T, 1, 206, 2, 022, 139, 160, 10, 443, 16, 257, Kilde: Særkørsel på vejgodsstatistikken, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret,  , 2022, 2023, 2024, Ændring,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 2. kvt. 2024 ift. 1. kvt. 2024,  , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 770, 3, 909, 4, 227, 4, 080, 4, 078, 4, 020, 4, 029, 4, 213, 184, 4,6, National kørsel, 3, 185, 3, 311, 3, 625, 3, 409, 3, 422, 3, 462, 3, 385, 3, 592, 206, 6,1, Vognmandskørsel, 2, 772, 2, 810, 3, 084, 2, 914, 2, 871, 3, 053, 2, 980, 3, 173, 193, 6,5, Firmakørsel, 413, 501, 541, 495, 551, 409, 406, 419, 13, 3,2, International kørsel, 585, 598, 602, 671, 656, 558, 643, 621, -23, -3,5, Fra Danmark til udlandet, 428, 416, 413, 431, 425, 344, 389, 404, 15, 3,8, Fra udlandet til Danmark, 111, 125, 139, 190, 173, 164, 189, 153, -36, -19,3, Øvrig kørsel, 1, 47, 57, 49, 50, 58, 50, 66, 65, -1, -1,4,  , mio. ton,  , Pålæsset godsmængde i alt, 45,8, 45,3, 44,0, 43,6, 42,3, 39,8, 43,1, 46,3, 3,3, 7,6, National kørsel, 44,9, 44,2, 43,1, 42,4, 41,1, 39,0, 42,0, 45,2, 3,2, 7,6, Vognmandskørsel, 37,1, 36,3, 35,4, 33,7, 33,2, 32,5, 34,2, 38,9, 4,7, 13,9, Firmakørsel, 7,8, 8,0, 7,6, 8,7, 7,9, 6,5, 7,9, 6,3, -1,6, -19,8, International kørsel, 0,9, 1,1, 0,9, 1,1, 1,3, 0,9, 1,0, 1,1, 0,1, 9,0, Fra Danmark til udlandet, 0,5, 0,6, 0,6, 0,7, 0,7, 0,4, 0,5, 0,6, 0,1, 22,2, Fra udlandet til Danmark, 0,2, 0,3, 0,3, 0,4, 0,4, 0,3, 0,4, 0,3, -0,1, -15,4, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, 0,0, 24,0,  , mio. km,  , Kørte km i alt, 372, 374, 388, 368, 364, 348, 363, 371, 8, 2,2, National kørsel, 329, 330, 347, 321, 319, 310, 318, 330, 12, 3,7, Vognmandskørsel, 269, 267, 281, 260, 252, 262, 260, 271, 12, 4,4, Firmakørsel, 60, 63, 66, 62, 67, 48, 59, 59, 0, 0,7, International kørsel, 43, 44, 41, 46, 45, 38, 45, 41, -4, -9,2, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,2 mia. tonkm , 2. kvt. 2024, 4,6 %, fra 1. kvt.2024 til 2. kvt. 2024, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 2. kvt. 2024, 17. september 2024 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2024, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49252

    Nyt

    NYT: Industrien forventer at investere mere til næste år

    Industri, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal 2, oktober 2024, Ændring -1 point, september - oktober , Se tabel, Bygge og anlæg, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -10, oktober 2024, Ændring +1 point, september - oktober , Se tabel, 24. oktober 2024, I oktober er der spurgt ind til investeringsforventninger i industrien og i serviceerhvervene. Det gælder for begge områder, at der generelt er flere virksomheder, der forventer at øge frem for at reducere investeringerne i 2025 sammenlignet med 2024. I industrien er nettotallet 15 for 2025, mens det for serviceerhverv er 7. Nettotallet angiver andelen, der forventer øgede investeringer fratrukket andelen, der forventer reducerede investeringer. Der er også spurgt til, hvad de primære formål med investeringerne er, og det er for både serviceerhverv og industrien , erstatning af nedslidt materiel eller udstyr, , der er det hyppigste formål med hhv. 38 og 34 pct. inden for de to brancheområder. Herefter følger , udvidelse af produktionskapaciteten, , der fylder mere i industrien med 26 pct. mod 22 pct. i serviceerhvervene, mens , rationalisering af driften, og , andre formål, fx miljø og sikkerhed, hver fylder omkring 20 pct. for begge erhverv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifif, og , ifsf, Erhvervstilliden stiger yderligere, Erhvervstillidsindikatoren,, der sammenvejer industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel, er steget fra 107,5 i september til 108,4 i oktober. , Tillidsindikatoren,, der også inkluderer Forbrugerforventninger, (se, emnesiden Forbrugerforventninger, ),, og som mere bredt belyser forventningerne til økonomien, falder til gengæld marginalt fra 102,7 i september til 102,5 i oktober. Værdien 100 afspejler vurderingernes historiske gennemsnit. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/tillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Udviklingen i de sammensatte konjunkturindikatorer, For industrien er den sammensatte indikator faldet lidt på månedsbasis, da forbedrede produktionsforventninger ikke når at opveje de mindre fordelagtige vurderinger af færdigvarelagrene. Serviceerhvervenes og bygge og anlægs sammensatte indikatorer stiger begge marginalt, mens indikatoren for detailhandlen stiger markant efter bedre vurderinger af både forventet, men især faktisk omsætning., Tillidsindikatorer og sammensatte konjunkturindikatorer og komponenter, Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk) , og brudkorrigerede tal med (bk)., 2023, 2024,  , Sep., Apr., Maj, Jun., Jul., Aug., Sep., Tillid, Tillidsindikator (bk, sk), 92,0, 100,3, 101,4, 101,4, 99,6, 102,7, 102,5,  , Erhvervstillidsindikator (bk, sk), 97,0, 105,0, 106,3, 106,2, 104,5, 107,5, 108,4, Industri, Sammensat (bk, sk), -7, 2, 0, 1, -1, 3, 2,  , Produktionsforventning (sk), 1, 17, 13, 12, 11, 18, 20,  , Ordrebeholdning (bk), -15, -13, -16, -14, -18, -16, -16,  , Færdigvarelagre (bk), 6, -2, -3, -5, -5, -7, -3, Bygge og anlæg, Sammensat (bk, sk), -14, -12, -11, -9, -10, -11, -10,  , Beskæftigelsesforventning (sk), -3, -3, -3, 0, -1, -2, -1,  , Ordrebeholdning (bk, sk), -24, -20, -19, -17, -19, -20, -18, Serviceerhverv, Sammensat (sk), 2, 4, 7, 6, 5, 5, 6,  , Faktisk omsætning (sk), 0, 3, 9, 4, 3, 3, 4,  , Forventet omsætning (sk), 7, 5, 7, 9, 9, 9, 14,  , Faktisk forretningssituation, -2, 3, 6, 6, 2, 4, 1, Detailhandel, Sammensat (bk, sk), -10, -5, -3, -6, -4, -4, 3,  , Faktisk omsætning (sk), 1, 8, 11, 1, 6, 2, 14,  , Forventet omsætning (sk), 7, 11, 16, 11, 13, 12, 22, Lagerbeholdning (bk, sk), 37, 35, 35, 31, 31, 27, 26, Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer med enheden 'nettotal' er beregnet som simpelt gennemsnit af to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede, vælges disse. Tillidsindikatoren (inkl. forbrugertillid) og Erhvervstillidsindikatoren er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, Find flere konjunkturbarometertal, På , www.statistikbanken.dk/2459, findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Temasiden , Et overblik over dansk økonomi, giver desuden et aktuelt billede af tilstanden i dansk økonomi for en række udvalgte indikatorer., Industri, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal 2, oktober 2024, Ændring -1 point, september - oktober , Se tabel, Bygge og anlæg, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -10, oktober 2024, Ændring +1 point, september - oktober , Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene oktober 2024, 24. oktober 2024 - Nr. 306, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2024, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48563

    Nyt

    NYT: 1.500 færre lønmodtagere i august

    21. oktober 2024, Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i august var på 3.021.700 personer, hvilket er 1.500 færre end måneden før. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, var antallet af lønmodtagere 1.900 personer lavere end i juli. I sektoren , offentlig forvaltning og service, steg antallet af lønmodtagere i august med 400. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Fald i august for transport, stigning for industri og offentlig administration, Inden for branchen , transport, var lønmodtagerbeskæftigelsen 1.400 personer lavere i august end i juli, og for branchen , rejsebureau, rengøring og anden operationel service, var antallet af lønmodtagere 1.300 personer lavere. I branchen , industri, steg antallet af lønmodtagere med 700 i forhold til juli måned, og i branchen , offentlig administration, forsvar og politi, var der 1.000 personer flere i lønmodtagerbeskæftigelse i august end i juli., 22.400 flere lønmodtagere på et år, I august 2024 var der 22.400 flere lønmodtagere sammenlignet med 12 måneder tidligere. I sektoren , virksomheder og organisationer, var der 18.100 flere lønmodtagere, svarende til en stigning på 0,9 pct., og i sektoren , offentlig forvaltning og service, var antallet af lønmodtagere i august 4.300 højere sammenlignet med 12 måneder tidligere, hvilket svarer til en stigning på 0,5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Årsstigninger i branchen industri og fald i transport, I branchen , industri, var der 7.300 flere lønmodtagere i august 2024 i forhold til august 2023, svarende til en stigning på 2,2 pct. I branchen , transport var, antallet af lønmodtagere i august 1,3 pct. lavere end samme måned året før, hvilket svarer til et fald i antallet af lønmodtagere på 1.900 personer. , Personer med lønmodtagerjob efter sektor, sæsonkorrigeret,  , august, 2023,  , juli, 2024*,  , august 2024*,  , Udvikling , august 2023, - august2024*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 2, 999, 299, 3, 023, 214, 3, 021, 731, 0,0, 22, 432, 0,7, Offentlig forvaltning og service, 877, 899, 881, 852, 882, 211, 0,0, 4, 312, 0,5, Virksomheder og organisationer, 1, 2, 121, 006, 2, 141, 950, 2, 139, 084, -0,1, 18, 078, 0,9, Uoplyst sektor, 394, 412, 435, .., .., .., *Foreløbige tal., 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Personer med lønmodtagerjob efter branche, sæsonkorrigeret,  , august, 2023,  , juli, 2024*,  , august 2024*,  , Udvikling , august 2023, - august 2024*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 2, 999, 299, 3, 023, 214, 3, 021, 731, 0,0, 22, 432, 0,7, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 42, 970, 42, 984, 43, 005, 0,0, 35, 0,1, Råstofindvinding, 4, 112, 4, 053, 3, 996, -1,4, -116, -2,8, Industri, 329, 500, 336, 034, 336, 776, 0,2, 7, 276, 2,2, Energiforsyning, 15, 056, 16, 611, 16, 708, 0,6, 1, 652, 11,0, Vandforsyning og renovation, 14, 197, 14, 598, 14, 613, 0,1, 416, 2,9, Bygge og anlæg, 184, 666, 186, 620, 186, 701, 0,0, 2, 035, 1,1, Handel, 456, 723, 456, 755, 456, 606, 0,0, -117, 0,0, Transport, 148, 538, 147, 970, 146, 594, -0,9, -1, 944, -1,3, Hoteller og restauranter, 132, 337, 133, 311, 133, 373, 0,0, 1, 036, 0,8, Information og kommunikation, 124, 917, 123, 643, 123, 584, 0,0, -1, 333, -1,1, Finansiering og forsikring, 90, 681, 91, 492, 91, 548, 0,1, 867, 1,0, Ejendomshandel og udlejning, 44, 069, 44, 215, 44, 306, 0,2, 237, 0,5, Videnservice, 181, 802, 185, 883, 185, 809, 0,0, 4, 007, 2,2, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 160, 672, 162, 767, 161, 492, -0,8, 820, 0,5, Offentlig administration, forsvar og politi, 161, 281, 164, 334, 165, 328, 0,6, 4, 047, 2,5, Undervisning, 230, 136, 231, 204, 230, 627, -0,2, 491, 0,2, Sundhed og socialvæsen, 550, 559, 551, 738, 551, 427, -0,1, 868, 0,2, Kultur og fritid, 61, 961, 63, 160, 63, 217, 0,1, 1, 256, 2,0, Andre serviceydelser mv., 64, 728, 65, 429, 65, 586, 0,2, 858, 1,3, Uoplyst aktivitet, 394, 412, 435, .., .., .., *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Revision i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er antallet af lønmodtagere i juli samlet set nedjusteret med 2.200 personer inden sæsonkorrektion. Justeringerne ses særligt i brancherne , offentlig administration, forsvar og politi, samt , undervisning, og, transport, . I , offentlig administration, forsvar og politi, er antallet af lønmodtagere nedjusteret med 800 personer i juli. I , undervisning, er antallet af lønmodtagere nedjusteret med 600 i juli og i , transport, er antallet af lønmodtagere nedjusteret med 800 i juli., Revisionen er af et normalt omfang for statistikken og skyldes, at datagrundlaget er blevet mere fuldstændigt.  , Beskæftigelse for lønmodtagere (md) august 2024, 21. oktober 2024 - Nr. 304, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2024, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48421

    Nyt

    NYT: Afmatning i industriens produktion

    7. oktober 2019, Det samlede produktionsindeks for industrien faldt i august med 1,1 pct. Generelt svinger produktionen dog en del fra måned til måned, og særligt siden slutningen af 2018 har månedsudsvingene været store. I perioden juni-august er produktionen faldet med 1,6 pct. i forhold til de tre foregående måneder Dermed ses en mulig indikation på, at den afmatning, som er set i den europæiske industri siden starten af 2018 (se , Eurostats nyhedsbrev, ), nu også påvirker produktionen i Danmark. Udviklingen stemmer overens med de forventninger, som industrien har haft gennem længere tid (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:356, ). , Industriens produktion og omsætning, er første pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi baseret på faktiske indberetninger fra virksomhederne. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, ., Fald i medicinalbranchen presser den samlede produktion i august, I august var det branchen , tekstil- og læderindustri, , der havde det procentvise største fald på 8,2 pct., men det var branchen , medicinalindustri, , der med sit fald på 3,7 pct. havde den største indvirkning på det samlede produktionsindeks. Dette skyldes, at branchen har en vægt på 20,1 pct. i det samlede indeks og havde dermed et vækstbidrag på mere end minus 0,7 pct. Over de seneste tre måneder er branchen dog steget med 0,7 pct. set i forhold til de tre foregående. Udover de nævnte brancher faldt produktionen i august også for brancherne, metalindustri, elektronikindustri, maskinindustri, transportmiddelindustri, samt , møbel og anden industri mv., Fem branchegrupper går frem, Der var stigninger i produktionsindekset for brancherne , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, træ- og papirindustri, trykkerier, kemisk industri og olieraffinaderier mv.,, plast-, glas og betonindustri, og , fremstilling af elektrisk udstyr, . Stigningerne var dog af mindre omfang, og samtidig har flere af brancherne kun en mindre vægt i det samlede produktionsindeks. Således var stigningerne ikke store nok til trække det samlede indeks op i august., Omsætningen faldt i august, Industriens samlede omsætning faldt 0,9 pct. fra juli til august og lå i perioden juni-august 3,3 pct. under omsætningen i de foregående tre måneder. Omsætningen faldt 3,2 pct. på eksportmarkedet og steg 3,7 pct. på hjemmemarkedet i august, hvilket indikerer, at de globale tegn på tilbagegang, der har været på det seneste, nu rammer de danske industrivirksomheder på omsætningen. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. Faldet i den samlede omsætning i august skyldes nedgang i branchegrupperingerne , investeringsgodeindustri,, fremstilling af varige forbrugsgoder, og , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, . Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. August 2019,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Juni, - aug. , Aug.,  , Juni, - aug. , Aug.,  , Juni, - aug. , Aug.,  , Juni, - aug. , Aug.,  , Juni, - aug. , Aug.,  ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -4,2, -0,8, -1,4, -1,4, 0,4, -6,0, 0,4, -1,7, -1,6, -1,1, Omsætning, 2, I alt, -6,2, -5,5, -0,5, 2,0, 0,7, -1,1, 0,7, -0,7, -3,3, -0,9,  , Eksport, -5,9, -8,4, 2,1, 1,7, -0,6, -0,4, 0,4, -1,1, -3,1, -3,2,  , Hjemme, -6,9, 4,7, -2,9, 2,1, 1,9, -1,9, 1,2, 0,3, -3,7, 3,7,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 27,2,  , 26,7,  , 3,1,  , 42,1,  , 100,0, 1, I faste priser., 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2015, ., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. August 2019,  ,  , 2019, Mar.-maj/, juni-aug., Juli/, aug.,  , Vægte, 1, Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug.,  ,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 117,2, 118,6, 122,8, 114,5, 119,8, 118,5, -1,6, -1,1, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 109,4, 112,5, 110,7, 108,8, 111,4, 111,9, -0,2, 0,4, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 121,8, 118,1, 121,1, 119,2, 126,4, 116,0, 0,2, -8,2, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 89,2, 92,9, 116,1, 92,0, 87,0, 91,2, -9,4, 4,8, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 120,7, 120,4, 123,3, 95,9, 119,9, 122,1, -7,3, 1,8, Medicinalindustri, 20,1, 137,7, 140,2, 150,8, 138,6, 149,3, 143,8, 0,7, -3,7, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 110,2, 112,4, 111,6, 109,9, 111,7, 112,1, -0,1, 0,4, Metalindustri, 8,7, 107,3, 106,3, 107,1, 109,4, 110,8, 107,1, 2,1, -3,3, Elektronikindustri, 6,0, 122,7, 128,9, 126,3, 124,1, 128,3, 125,5, 0,0, -2,2, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 115,2, 117,8, 108,6, 110,5, 126,8, 128,9, 7,2, 1,7, Maskinindustri, 14,0, 115,8, 116,5, 113,9, 109,3, 111,2, 110,8, -4,3, -0,4, Transportmiddelindustri, 1,5, 108,1, 105,2, 101,7, 117,3, 108,9, 105,6, 5,3, -3,0, Møbler og anden industri mv., 13,0, 111,5, 109,3, 125,2, 108,2, 108,2, 107,8, -6,3, -0,4, Investeringsgodeindustri, 27,2, 119,6, 120,0, 126,1, 116,8, 117,3, 116,4, -4,2, -0,8, Mellemproduktindustri, 26,7, 114,3, 113,3, 116,5, 108,4, 116,2, 114,6, -1,4, -1,4, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 103,6, 103,0, 103,4, 106,8, 105,4, 99,1, 0,4, -6,0, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 119,7, 122,3, 126,2, 119,6, 126,1, 124,0, 0,4, -1,7, Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 112,1, 113,1, 115,7, 108,5, 112,4, 112,1, -2,3, -0,3, Industri ekskl. fremst. af motorer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vindmøller og pumper, 93,7, 117,9, 119,3, 124,0, 114,7, 121,0, 119,5, -1,7, -1,2, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, ., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt 6,8 pct. i juni og steg 4,6 pct. i juli. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i produktionen således nedjusteret med 0,1 procentpoint i juni og opjusteret 0,5 procentpoint i juli. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne., Industriens produktion og omsætning august 2019, 7. oktober 2019 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2019, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28838

    Nyt

    NYT: Tvangsauktioner topper igen på Sydhavsøerne

    13. januar 2020, Ændret 14. januar 2020 kl. 09:40, Ved offentliggørelsen var kun årstallene i tabellen ikke blevet opdateret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Lolland og Guldborgsund blev med hhv. 84 og 72 tvangsauktioner de kommuner, der havde flest bekendtgjorte tvangsauktioner i 2019. Dermed er det tredje år i træk, at Lolland og Guldborgsund ligger øverst på listen over kommuner med flest tvangsauktioner. På trods af at man i de to kommuner igen i 2019 oplevede flest tvangsauktioner, var der alligevel knap en tredjedel færre i forhold til året før. I det hele taget blev 2019 året med det laveste antal tvangsauktioner siden finanskrisens begyndelse i 2008. I alt blev der i 2019 bekendtgjort 2.236 tvangsauktioner, hvilket er et fald på 19 pct. i forhold til 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tvang3, ., Færrest tvangsauktioner i Hovedstadsområdet, Ser man bort fra Læsø, der helt undgik tvangsauktioner i 2019, og Fanø med kun tre tvangsauktioner, er det særligt i Hovedstadsområdet, at der generelt opleves få tvangsauktioner. Således havde Furesø kun en enkelt tvangsauktion, mens Ballerup, Dragør og Ishøj hver havde to tvangsauktioner., Det betød, at hovedstaden med 280 tvangsauktioner fortsat var regionen med færrest tvangsauktioner i 2019. Dog oplevede alle regioner i 2019 at færre ejendomme gik på tvangsauktion. Det største fald oplevede man i Region Sjælland, hvor der var 29 pct. færre tvangsauktioner, mens Region Midtjylland havde det mindste fald på 10 pct. , Kommuner med højeste og laveste antal bekendtgjorte tvangsauktioner, De 25 højeste, 2019,  , De 25 laveste, 2019, Lolland, 84,  , Læsø, -, Guldborgsund, 72,  , Furesø, 1, Randers, 56,  , Ballerup, 2, Slagelse, 55,  , Dragør, 2, Hjørring, 53,  , Ishøj, 2, Odsherred, 53,  , Albertslund, 3, Assens, 51,  , Fanø, 3, Næstved, 51,  , Glostrup, 3, Vordingborg, 51,  , Herlev, 3, Haderslev, 50,  , Solrød , 3, Jammerbugt, 50,  , Gladsaxe, 4, Holbæk, 48,  , Hvidovre, 4, Kalundborg, 48,  , Greve, 5, Sønderborg, 47,  , Rødovre, 5, Aalborg, 46,  , Skanderborg, 5, København, 46,  , Tårnby, 5, Vejle, 44,  , Vallensbæk, 5, Syddjurs, 43,  , Ærø, 5, Viborg, 43,  , Allerød, 6, Norddjurs, 40,  , Frederiksberg, 6, Frederikshavn, 39,  , Brøndby, 7, Tønder, 38,  , Fredensborg, 7, Sorø, 35,  , Gentofte, 7, Thisted, 35,  , Lyngby-Taarbæk, 7, Ringkøbing-Skjern, 34,  , Egedal, 8, Kilde: Antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner for alle 98 kommuner kan findes på , www.statistikbanken.dk/tvang3, ., Færre tvangsauktioner i december, På landsplan blev der i december bekendtgjort 177 tvangsauktioner, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det svarer til et fald på 6 pct. i forhold til måneden før. Dermed har der i gennemsnit været 186 tvangsauktioner om måneden i 2019. Til sammenligning blev der i 2006, hvor antallet af tvangsauktioner var historisk lavt, i gennemsnit bekendtgjort 102 tvangsauktioner om måneden, mens det månedlige gennemsnit var på 436 i 2010, hvor antallet af tvangsauktioner var på sit højeste i forbindelse med den seneste finanskrise., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tvang1, ., Bekendtgjorte tvangsauktioner fordelt på ejendomskategorier og regioner,  , 2018, 2019,  , Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec.,  , antal, Sæsonkorrigerede , 230, 242, 233, 227, 203, 201, 199, 192, 191, 191, 188, 177,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Faktiske i alt, 200, 228, 247, 277, 221, 204, 173, 181, 205, 232, 206, 177, Ejendomskategorier,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrugsejendomme, 4, 9, 12, 4, 10, 3, 6, 5, 10, 12, 8, 9, Enfamiliehuse, 135, 137, 153, 202, 137, 139, 107, 121, 128, 151, 135, 114, Ejerlejligheder, 21, 27, 20, 13, 16, 10, 15, 15, 14, 7, 9, 13, Sommerhuse, 8, 14, 19, 15, 9, 12, 12, 4, 10, 12, 9, 9, Ejendomme med 2,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , eller flere lejligheder, 5, 4, 5, 5, 4, 4, 3, 2, 8, 5, 13, 5, Blandet beboelses- og ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , forretningsejendomme, 4, 2, 10, 6, 10, 4, 6, 10, 9, 7, 10, 3, Rene forretningsejendomme, 1, 1, 1, 1, -, 3, 1, 2, -, 3, -, 2, Fabriks- og lagerejendomme, 2, 3, 1, 2, 2, 3, 2, 1, 2, 6, 2, 1, Ubebyggede grunde, 8, 13, 6, 11, 7, 6, 7, 7, 6, 3, 5, 3, Andet bebygget, 12, 18, 20, 18, 26, 20, 14, 14, 18, 26, 15, 18, Regioner,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hovedstaden, 23, 45, 37, 19, 32, 15, 22, 33, 22, 23, 22, 21, Sjælland, 60, 59, 69, 87, 67, 56, 46, 45, 71, 62, 71, 29, Syddanmark, 52, 49, 56, 87, 51, 56, 39, 24, 46, 61, 40, 61, Midtjylland, 51, 38, 41, 41, 40, 44, 32, 48, 37, 47, 36, 37, Nordjylland, 14, 37, 44, 43, 31, 33, 34, 31, 29, 39, 37, 29, Kilde: , www.statistikbanken.dk/tvang1, ., Tvangsauktioner december 2019, 13. januar 2020 - Nr. 11, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Tvangsauktioner, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Sigrid Krogstrup Jensen, , , tlf. 61 15 29 82, Kilder og metode, Opgørelserne er baseret på de bekendtgjorte tvangsauktioner i Statstidende. Tidspunktet bliver fastsat ud fra den første bekendtgørelse i Statstidende., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bekendtgjorte tvangsauktioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29895

    Nyt

    NYT: Produktionen af medicin faldt i november

    Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -5,2 % , Oktober til november 2019, Se tabel, 10. januar 2020, Det samlede produktionsindeks for industrien faldt i november med 5,2 pct., primært trukket af et fald i medicinalindustrien. Ses der bort fra , medicinalindustrien,, steg industriproduktionen med 0,4 pct. i november og 1,2 pct. set over en tremånedersperiode. Generelt svinger produktionen en del fra måned til måned. Set i et tremåneders perspektiv er den samlede industriproduktion i september-november steget med 0,4 i forhold til de tre foregående måneder, og trenden er vandret. , Industriens produktion og omsætning, er første pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi, som er baseret på indberetninger om virksomhedernes faktiske aktiviteter. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, ., Medicinalindustrien trækker produktionen ned, I november faldt produktionen i , medicinalindustrien, med 21,0 pct. og i perioden september-november er produktionen i branchen faldet med 2,2 pct. i forhold til de forgående tre måneder. Branchen har en vægt på 20,1 pct. i det samlede produktionsindeks og er dermed hovedårsagen til det samlede fald. Branchen er som bekendt præget af nogle meget store virksomheder, som har stor vægt i den samlede udvikling. Ud over , medicinalindustrien, var der fald af mindre karakter og betydning i seks brancher., Stigning i møbler og anden industri, Møbler og anden industri, steg med 5,2 pct. i november og i perioden september-november er branchen steget med 9,0 pct. i forhold til foregående tre måender. Da branchen samtidig har en vægt på 13,0 pct. i det samlede indeks er den således medvirkende til at holde den samlede produktion oppe. Herudover var der stigninger i produktionen for fire andre brancher herunder , maskinindustien,, hvor bl.a. produktionen af vindmøller foregår., Produktionen af vindmøller svinger meget, Underbranchen , fremstilling af motorer, vindmøller og pumper, , som hører under maskinindustrien, steg med hele 22,5 pct. i november. Det er dog en af del af industrien, hvor produktionen viser størst udsving på månedsbasis, og set over en tremånedersperiode er produktionen faldet med 12,3 pct. Ses der bort fra månedsudsving har produktionen ellers generelt været stignende fra anden halvdel af 2017 og frem til udgangen af første halvår af 2019. Særligt i andet halvår af 2018 var der store stigninger i produktionen. Branchens store udsving i produktionen kan bl.a. tilskrives, at der ofte er tale om varer (vindmøller), som har en høj værdi. Da branchen samtidigt har en vægt på 6,3 pct. i det samlede produktionsindeks, kan de store udsving ofte ses her. Udviklingen her kan ikke direkte sammenlignes med udviklingen i , Udenrigshandel med varer (, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:457, ). Dette skyldes, at produktionen også indregner lagerforskydninger. Desuden indeholder , Udenrigshandel med varer, alene varer, som fysisk krydser den danske grænse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, ., Omsætningen steg i november, Industriens samlede omsætning steg 0,3 pct. fra oktober til november og lå i perioden september-november 2,5 pct. over omsætningen i de foregående tre måneder. Omsætningen faldt 2,5 pct. på eksportmarkedet og steg 5,8 pct. på hjemmemarkedet i november. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. Stigningen i den samlede omsætning i november skyldes fremgang i to branchegrupperinger , investeringsgode- og mellemproduktindustri, . Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. November 2019,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Sept., - nov. , Nov.,  , Sept., - nov. , Nov.,  , Sept., - nov. , Nov.,  , Sept., - nov. , Nov.,  , Sept., - nov. , Nov.,  ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 1,1, 2,7, 0,1, 1,1, -2,3, -7,3, -0,1, -12,7, 0,4, -5,2, Omsætning, 2, I alt, -0,3, 3,1, 0,1, 4,1, 1,1, -1,5, 4,4, -4,6, 2,5, 0,3,  , Eksport, -2,1, -2,1, 1,3, 0,7, 5,0, -1,8, 6,2, -5,5, 2,9, -2,5,  , Hjemme, 5,6, 20,8, -1,1, 7,5, -2,6, -1,1, -0,4, -2,1, 1,9, 5,8,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 27,2,  , 26,7,  , 3,1,  , 42,1,  , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser. , 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2015, ., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. November 2019,  ,  , 2019, juni-aug./, sept.-nov., okt./, nov.,  , Vægte, 1, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Nov.,  ,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 114,4, 119,5, 117,7, 120,1, 119,5, 113,3, 0,4, -5,2, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 108,9, 110,9, 110,6, 109,1, 112,1, 109,5, 0,1, -2,3, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 120,2, 127,6, 116,4, 128,9, 130,9, 122,1, 4,9, -6,7, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 91,6, 86,8, 90,5, 88,5, 93,1, 84,0, -1,2, -9,8, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 96,2, 119,3, 122,1, 120,1, 123,0, 129,5, 10,4, 5,3, Medicinalindustri, 20,1, 138,8, 149,1, 143,9, 149,9, 152,3, 120,3, -2,2, -21,0, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 109,6, 111,1, 111,4, 108,9, 106,8, 106,9, -2,9, 0,1, Metalindustri, 8,7, 109,2, 110,7, 106,3, 106,4, 107,6, 107,2, -1,5, -0,4, Elektronikindustri, 6,0, 123,6, 128,1, 125,9, 114,8, 128,3, 122,2, -3,3, -4,8, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 111,0, 127,5, 119,2, 120,4, 113,1, 114,6, -2,7, 1,3, Maskinindustri, 14,0, 108,2, 110,1, 109,9, 109,8, 103,6, 106,5, -2,5, 2,8, Transportmiddelindustri, 1,5, 117,3, 108,6, 105,0, 117,4, 112,3, 103,2, 0,6, -8,1, Møbler og anden industri mv., 13,0, 108,4, 108,6, 107,6, 124,2, 111,9, 117,7, 9,0, 5,2, Investeringsgodeindustri, 27,2, 116,2, 116,8, 116,2, 119,0, 115,4, 118,5, 1,1, 2,7, Mellemproduktindustri, 26,7, 108,4, 115,8, 112,8, 114,0, 111,0, 112,2, 0,1, 1,1, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 106,4, 105,5, 99,3, 102,3, 104,6, 97,0, -2,3, -7,3, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 119,8, 126,0, 123,5, 128,9, 128,2, 111,9, -0,1, -12,7, Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 108,3, 112,1, 111,1, 112,6, 111,2, 111,6, 1,2, 0,4, Industri ekskl. fremst. af motorer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vindmøller og pumper, 93,7, 114,6, 120,8, 118,9, 121,6, 122,2, 114,4, 1,1, -6,4, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, ., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 2,0 pct. i september og faldt 0,5 pct. i oktober. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i produktionen således opjusteret med 0,1 procentpoint i både september og oktober. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne., Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, -5,2 % , Oktober til november 2019, Se tabel, Industriens produktion og omsætning november 2019, 10. januar 2020 - Nr. 10, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29883

    Nyt

    NYT: Detailhandlens forventninger faldt mest i 2019

    Industri, sammensat konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -7, december, Ændring -1 point, november -december, Se tabel, Bygge og anlæg, sammensat konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -5 , december, Ændring -3 point , november-december, Se tabel, 7. januar 2020, Industriens sæsonkorrigerede sammensatte konjunkturindikator faldt i 2019, men har dog det seneste halvår ligget stabilt på nettotallet minus 6 eller minus 7, når der ses bort fra et dyk til minus 12 i oktober. Tendensen for bygge og anlæg har nærmest været vandret igennem hele 2019. For serviceerhverv har tendensen været udpræget faldende igennem 2019, og helt markant er det for detailhandlen, der med nettotallet nul i december, er langt fra sidste års nettotal for december på 11. Samtidig med denne offentliggørelse er det månedlige tillæg , Fokus på konjunkturbarometrene, opdateret med nyeste tal. Tillægget bringer en række uddybninger af konjunkturindikatorernes udvikling inklusive tillidsindikatorer for samhandelslande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/baro8k, , , kbyg44k, , , kbs4, og , kbd3k, ., Tillidsindikatoren er stort set uændret i december, Tillidsindikatoren, stiger en anelse fra 102,4 i november til 102,8 i december. Over de seneste to år, 2018 og 2019, har der været en klart faldende tendens i indikatoren, hvilken især er trukket af industri og serviceerhverv. , Forbrugertilliden, , som indgår sammen med de fire erhverv i tillidsindikatoren, har gennem disse to år ikke ændret meget på udviklingen. Det ses af at , erhvervstillidsindikatoren,, som alene er baseret på de fire erhverv, har udviklet sig nogenlunde i samme spor som tillidsindikatoren, men er dog gået lidt ned i december til 101,4 fra 101,9 i november. I , Fokus på konjunkturbarometrene, sammenlignes Danmarks udvikling med tilsvarende tillidsindikatorer for EU, USA og de vigtige samhandelslande Tyskland, Sverige og Storbritannien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tillid, og , metodedokument, ., Tillæg til denne Nyt, Fokus på konjunkturbarometrene, udkommer i pdf-udgave hver måned samtidig med denne nyt-udgivelse kl. 8. Når nyeste tal fra EU foreligger op ad formiddagen, opdateres tillægget med disse - ca. kl 11:45. , Fokus på konjunkturbarometrene, indeholder en række grafer med forskellige konjunkturbarometerindikatorers udvikling. Sammen danner de en uddybende indsigt i månedens udvikling. , Tillidsindikatorer og sammensatte konjunkturindikatorer og komponenter. Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk) og brudkorrigerede tal med (bk).,  ,  , 2018, 2019,  ,  , Dec., Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Tillid, Tillidsindikator (bk, sk), 104,6, 100,1, 104,0, 102,8, 98,5, 102,4, 102,8,  , Erhvervstillidsindikator (bk, sk), 105,1, 101,9, 102,1, 102,2, 97,9, 101,9, 101,4, Industri, Sammensat (bk, sk), -6, -7, -6, -7, -12, -6, -7,  , Produktionsforventning (sk), 17, 8, 11, 16, 8, 11, 14,  , Ordrebeholdning (bk), -20, -13, -14, -24, -31, -19, -18,  , Færdigvarelagre (bk), 16, 16, 14, 14, 14, 11, 16, Bygge og anlæg, Sammensat (bk, sk), -4, -5, -4, -5, -4, -2, -5,  , Beskæftigelsesforventning (sk), 10, 3, 5, 4, 6, 6, 5,  , Ordrebeholdning (bk, sk), -17, -13, -13, -14, -13, -10, -14, Serviceerhverv, Sammensat (sk), 9, 8, 6, 7, 4, 5, 6,  , Faktisk omsætning (sk), 10, 5, 5, 8, 6, 7, 7,  , Forventet omsætning (sk), 10, 9, 7, 7, 6, 7, 6,  , Faktisk forretningssituation, 8, 9, 5, 5, 1, 2, 5, Detailhandel, Sammensat (bk, sk), 11, 4, 7, 2, 2, 3, 0,  , Faktisk omsætning (sk), 17, 12, 21, 15, 12, 14, 10,  , Forventet omsætning (sk), 27, 14, 16, 5, 9, 9, 3, Lagerbeholdning (bk, sk), 11, 14, 15, 14, 14, 13, 14, Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer med enheden 'nettotal' er beregnet som simpelt gennemsnit af to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede, vælges disse. Tillidsindikatoren (inkl. forbrugertillid) og Erhvervstillidsindikatoren er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, ., Industri, sammensat konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -7, december, Ændring -1 point, november -december, Se tabel, Bygge og anlæg, sammensat konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal -5 , december, Ændring -3 point , november-december, Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene december 2019, 7. januar 2020 - Nr. 1, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29092

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation