Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5361 - 5370 af 6499

NYT: Lille stigning i forbrugerpriserne

12. december 2016, Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,4 pct. i november i forhold til samme måned sidste år. I oktober var den årlige stigning i forbrugerprisindekset 0,3 pct. I forhold til sidste måned har højere årlige prisændringer på bl.a. mælk, ost og æg samt grøntsager og bøger trukket årsstigningen op. I forhold til samme måned sidste år steg priserne på tjenester, som udgøres af bl.a. husleje, tandlæge, transport- og kulturtjenester, forsikringer og bankgebyrer, med 1,1 pct. I samme periode faldt priserne på varer, som udgøres af bl.a. mad, tøj, møbler, biler, benzin og elektronik, med 0,4 pct., Størst prisstigning på undervisning og husleje det seneste år, Det seneste år har , uddannelse, haft den største prisstigning, . Stigningen på 3,1 pct. skyldes hovedsageligt højere priser for at gå på privatskole. , Bolig, er steget 1,4 pct. det seneste år. Her er årsagen primært højere huslejepriser. , Kommunikation, havde det største prisfald på 10,4 pct., hvilket overvejende skyldes lavere priser på mobiltjenester. De lavere priser på mobiltjenester skyldes helt overvejende nedsættelsen af prisen på roaming. , Lavere priser på benzin samt fly- og charterrejser den seneste måned, Den seneste måned har , transport, haft det største prisfald (1,2 pct.), hvilket skyldes lavere priser på benzin og flyrejser. , Fritid og kultur, samt, restauranter og hoteller, faldt begge 0,9 pct. Prisfaldene skyldes lavere priser på charterrejser og sommerhusleje. , Charterrejser, benzin og flyrejser trak indekset ned, Fra oktober til november faldt forbrugerprisindekset 0,1 pct. Isoleret set trak charterrejser, benzin og flyrejser forbrugerprisindekset ned med 0,26 procentpoint. , Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2015, 2016, Ændring i pct., , Vægte pr. januar 2016, November , Oktober, November, Okt. 2016, - nov. 2016, Okt. 2015, - okt. 2016, Nov. 2015, - nov. 2016, , indeks 2015 = 100, Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 99,9, 100,4, 100,3, -0,1, 0,3, 0,4, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 12,17, 99,6, 99,8, 100,6, 0,8, -0,6, 1,0, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,94, 100,0, 100,1, 100,4, 0,3, 0,1, 0,4, Beklædning og fodtøj, 4,56, 102,8, 99,7, 99,7, 0,0, -3,2, -3,0, Bolig, 29,42, 99,7, 100,8, 101,1, 0,3, 1,0, 1,4, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,23, 99,6, 99,9, 99,5, -0,4, -0,3, -0,1, Sundhed, 3,07, 99,9, 100,6, 100,5, -0,1, 0,6, 0,6, Transport, 11,82, 98,9, 99,3, 98,1, -1,2, 0,0, -0,8, Kommunikation, 2,15, 98,6, 88,1, 88,3, 0,2, -10,6, -10,4, Fritid og kultur, 10,92, 99,5, 101,4, 100,5, -0,9, 1,4, 1,0, Uddannelse, 0,87, 101,6, 104,8, 104,8, 0,0, 3,1, 3,1, Restauranter og hoteller, 6,22, 100,4, 102,5, 101,6, -0,9, 2,2, 1,2, Andre varer og tjenester, 9,63, 101,1, 102,0, 102,0, 0,0, 1,1, 0,9, Varer, 48,77, 99,6, 99,0, 99,2, 0,2, -0,9, -0,4, Tjenester, 51,23, 100,2, 101,8, 101,3, -0,5, 1,4, 1,1, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,21, 100,1, 100,7, 100,5, -0,2, 0,4, 0,4, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, , 99,9, 100,7, 100,5, -0,2, 0,5, 0,6, HICP i alt, •, 99,9, 100,2, 100,0, -0,2, 0,1, 0,1, HICP-CT i alt, •, 99,8, 100,3, 100,1, -0,2, 0,2, 0,3, Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Okt. - nov. 2016, , , Nov. 2015 - nov. 2016, , , pct. , , , , pct., Ændring i forbrugerprisindekset, , -0,1, , Ændring i forbrugerprisindekset, , 0,4, , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , , , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Mælk, ost og æg, 1,65, 0,05, , Husleje, 20,35, 0,35, Bøger, 0,37, 0,04, , Tjenester ifm. kultur, 2,81, 0,10, Kød, 2,55, 0,03, , Restaurant- og cafebesøg, 4,93, 0,08, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Charterrejser, 1,46, -0,11, , Teletjenester, 1,80, -0,23, Benzin, 2,89, -0,08, , Tøj, 3,42, -0,18, Flyrejser, 0,59, -0,07, , IT-udstyr, 0,83, -0,07, Forbruger- og nettoprisindeks november 2016, 12. december 2016 - Nr. 522, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21861

Nyt

NYT: Danmark har fortsat de højeste forbrugerpriser i EU

18. december 2019, Med et prisniveau på 37 pct. over EU-28-gennemsnittet havde Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2018. EFTA-landene Island, Schweiz og Norge havde dog endnu højere priser. De lå på hhv. 58, 51 og 47 pct. over EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2018 fandtes i Irland, Luxembourg, Finland og Sverige, som alle lå mellem 29 og 20 pct. over EU-gennemsnittet. Tyskland lå 4 pct. over EU-gennemsnittet, mens Spanien, Portugal, Grækenland og alle nye medlemslande efter 2004 lå under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, ., Fødevarer er også dyrest i Danmark, De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå også i toppen inden for EU med et prisniveau på 30 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark igen af EFTA-landene Norge, Schweiz og Island, som lå hhv. 63, 60 og 48 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande var Sverige 17 pct. dyrere end EU-gennemsnittet, mens Tyskland derimod lå på niveau med EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien og Polen., Danmark dyrest, Bulgarien billigst i EU, Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er højest i Danmark. Også det generelle prisniveau, som dækker over BNP inklusive offentligt forbrug og investeringer, er rekordhøjt i Danmark. Igen havde EFTA-landene Island, Norge og Schweiz et højere prisniveau på hhv. 54, 48 og 46 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Bulgarien på knap halvdelen af EU-gennemsnittet., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2018*, Land, Privat , forbrug, , Fødevarer og , drikkevarer, uden alkohol , BNP, , , Land, Privat , forbrug, , Fødevarer og , drikkevarer , uden alkohol , BNP, , , EU-28 = 100, , , EU-28 = 100, EU-28, 100, 100, 100, , Cypern, 87, 108, 88, EU-15, 1, 107, 106, 106, , Slovenien, 85, 97, 82, Euroområdet, 103, 106, 103, , Malta, 83, 112, 84, , , , , , Estland, 81, 95, 78, Danmark, 137, 130, 131, , Slovakiet, 77, 94, 73, Irland, 129, 120, 114, , Letland, 74, 93, 71, Luxembourg, 126, 125, 122, , Tjekkiet , 71, 84, 70, Finland, 122, 120, 124, , Kroatien, 68, 98, 65, Sverige, 120, 117, 124, , Litauen , 66, 81, 65, Storbritannien, 117, 94, 112, , Ungarn, 63, 84, 63, Nederlandene, 112, 101, 113, , Polen, 58, 69, 59, Belgien, 111, 114, 111, , Rumænien, 53, 66, 52, Frankrig, 110, 115, 109, , Bulgarien, 51, 76, 51, Østrig, 109, 125, 111, , , , , , Tyskland, 104, 102, 107, , Tyrkiet, 45, 70, 41, Italien , 100, 111, 99, , , , , , Spanien, 93, 95, 92, , Island, 158, 148, 154, Portugal, 86, 99, 83, , Schweiz , 151, 160, 146, Grækenland, 84, 106, 82, , Norge, 147, 163, 148, * Foreløbige tal. , 1, EU-15 dækker over de 15 EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004., Kilde: , Eurostat, ., Hvad er købekraftpariteter?, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger., Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2018, 18. december 2019 - Nr. 475, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2020, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30200

Nyt

NYT: Tjenestebalancen er tæt på nul

9. november 2016, Ændret 09. november 2016 kl. 10:16, Der er desværre konstateret fejl i tallene i andet afsnit om eksport til Storbritannien. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Eksporten af tjenester faldt i tredje kvartal med 1,0 pct., mens importen steg 1,5 pct. I de tre første kvartaler af 2016 faldt tjenesteeksporten med 11,5 pct. set i forhold til samme periode sidste år. Dette fald er især båret af et fald i eksporten af søtransport. Tjenesteimporten faldt i samme periode med 3,6 pct. Overskuddet på tjenestebalancen var i tredje kvartal 1,7 mia. kr, hvilket er et fald på 2,4 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Det viser tallene, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Tjenesteeksporten til Storbritannien faldt i tredje kvartal, Eksporten af tjenester til Storbritannien faldt med 1,9 pct. i tredje kvartal 2016 i forhold til andet kvartal. Tilsammen faldt tjenesteeksporten til EU med 1,4 pct. i samme periode. Til verden uden for EU faldt eksporten af tjenester med 0,6 pct. især båret af et fald til Kina., Fald i handlen til verden udenfor EU, Især handlen til verden uden for EU faldt i de første tre kvartaler af 2016. Til denne gruppe lande faldt eksporten med 15,9 pct. og importen med 7,9 pct. Eksporten til EU faldt i samme periode med 6,4 pct., mens importen steg med 0,1 pct., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forbindelse med offentliggørelsen af betalingsbalancen i oktober er , Udenrigshandel med tjenester, blevet revideret fra 2005 og frem til og med juni 2016 - se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse'., Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper, , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, Procentvis ændring ift. foregående periode, , 2. kvt. 2016, 3. kvt. 2016, 2. kvt. 2016, 3. kvt. 2016, 2. kvt. 2016, 3. kvt. 2016, År til dato, 1, , mia. kr., pct. sæsonkorrigerede tal, Tjenestebalance, 3,1, 6,5, 4,1, 1,7, , , , Eksport, 96,3, 100,5, 96,2, 95,2, -1,6, -1,0, -11,5, Forarbejdningstjenester mv., 0,7, 1,1, 0,7, 1,1, -3,0, 55,6, -1,0, Søtransport, 40,3, 39,5, 40,1, 38,7, -6,8, -3,5, -23,4, Lufttransport, 5,7, 5,9, 5,6, 5,5, 2,8, -2,0, 0,6, Øvrig transport, 5,3, 5,3, 5,2, 5,3, 0,5, 0,6, -0,5, Rejser, 11,7, 16,9, 11,5, 11,6, -0,2, 0,9, 3,1, Bygge- og anlægstjenester, 8,2, 7,9, 8,3, 7,8, 8,3, -5,7, -6,7, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,6, 1,7, 1,7, 1,7, 10,0, 0,1, 2,8, Royalties og licenser, 3,4, 3,4, 4,0, 3,9, 4,9, -1,4, 11,8, Telekom.- og computertjenester mv., 6,5, 6,5, 6,5, 6,7, 6,3, 2,8, 3,8, Andre forretningstjenester, 11,4, 11,0, 11,2, 11,7, -0,9, 4,1, -4,8, Øvrige tjenester, 1,4, 1,3, 1,4, 1,3, -4,9, -4,2, 0,3, Import, 93,1, 93,9, 92,1, 93,5, 1,9, 1,5, -3,6, Forarbejdningstjenester mv., 2,6, 2,6, 2,6, 2,6, 2,2, 2,8, -6,8, Søtransport, 33,9, 34,4, 33,7, 34,3, 1,1, 1,9, -10,9, Lufttransport, 4,8, 5,0, 4,8, 5,0, 4,1, 4,0, -6,1, Øvrig transport, 5,6, 5,4, 5,5, 5,4, -2,1, -1,8, -1,0, Rejser, 16,1, 17,6, 15,2, 15,4, 0,1, 1,1, 2,6, Bygge- og anlægstjenester, 3,5, 3,5, 3,5, 3,5, 1,1, -1,6, -0,5, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,6, 1,7, 1,7, 1,7, 3,5, 0,3, -2,3, Royalties og licenser, 2,3, 2,5, 2,3, 2,5, -0,5, 7,7, 2,8, Telekom.- og computertjenester mv., 6,6, 6,0, 6,6, 6,4, 9,8, -2,9, 0,6, Andre forretningstjenester, 13,3, 12,7, 13,5, 14,1, 3,9, 4,1, 5,3, Øvrige tjenester, 2,7, 2,6, 2,7, 2,6, 0,4, -1,6, 3,7, 1, Januar-september 2016 i forhold til januar-september 2015., Udenrigshandel med tjenester fordelt på lande, 3. kvartal 2016, , Eksport, Import, , , Sæsonkorrigerede tal, , Sæsonkorrigerede tal, , Faktiske, tal, Sæson-, korr., 2. kvt. , 2016, 3. kvt., 2016, År til, dato, 1, Faktiske, tal, Sæson-, korr., 2. kvt., 2016, 3. kvt. , 2016, År til, dato, 1, , mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, I alt, 100,5, 95,2, -1,6, -1,0, -11,5, 93,9, 93,5, 1,9, 1,5, -3,6, EU, 49,7, 46,6, -0,6, -1,4, -6,4, 53,1, 51,7, 3,4, 0,7, 0,1, Tyskland, 13,8, 11,7, 1,9, 1,3, -5,6, 10,0, 9,7, 3,3, -2,4, -6,3, Sverige, 11,0, 10,3, -1,2, 0,5, -0,4, 7,8, 7,7, -0,5, -0,6, -3,8, Storbritannien, 7,9, 8,1, 5,5, -1,9, -1,4, 9,3, 9,4, 8,3, -9,3, 2,9, Nederlandene, 3,2, 3,1, 3,5, -2,3, -6,4, 3,5, 3,5, -3,2, 1,6, -3,5, Verden uden for EU, 50,7, 48,6, -2,6, -0,6, -15,9, 40,8, 41,8, 0,0, 2,6, -7,9, USA, 9,9, 9,7, -6,7, 2,4, -17,7, 9,1, 9,4, -0,9, 1,4, -13,1, Norge, 8,9, 7,6, 1,4, 2,7, -25,2, 3,7, 3,9, -0,5, -2,3, 1,9, Kina, 3,2, 3,0, -3,0, -3,4, -9,1, 3,2, 3,1, -2,0, 6,2, -7,4, Schweiz, 3,4, 3,4, -3,1, 8,0, -8,9, 1,5, 1,5, -18,6, -10,1, -33,5, BRIK², 6,3, 6,1, 2,8, -6,0, -23,6, 5,8, 5,6, -0,5, 5,7, -3,5, 1, Se note til første tabel., 2, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revisioner fra 2005 til og med juni 2016, I forbindelse med offentliggørelsen af betalingsbalancen i oktober er , Udenrigshandel med tjenester, blevet revideret fra 2005 og frem til og med juni 2016 , (se, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 432, for uddybning af revisionerne)., Ændringer siden sidste offentliggørelse, , Eksport, Import, Tjeneste-, balance, , mia.kr., 2005, 0,2, 0,2, 0,0, 2006, 3,9, 0,3, 3,6, 2007, 3,6, 0,4, 3,2, 2008, 0,5, 1,6, -1,2, 2009, 0,5, 6,5, -6,0, 2010, 1,0, 2,9, -2,0, 2011, 0,8, 3,8, -3,0, 2012, 0,9, 4,9, -4,0, 2013, 1,5, 9,1, -7,6, 2014, 2,9, 9,8, -6,9, 2015, 13,0, 12,8, 0,2, 2016, 1, 5,4, 5,9, -0,5, 1, Første to kvartaler af 2016., Udenrigshandel med tjenester 3. kvt. 2016, 9. november 2016 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med tjenester, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Statistikken er hovedsageligt udarbejdet på basis af indberetninger fra virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21796

Nyt

NYT: Eksporten steg i oktober

11. december 2023, I oktober steg den samlede eksport af varer og tjenester med 4,3 pct. til 163 mia. kr. Den samlede import faldt med 1,6 pct. til 145 mia. kr. Den samlede eksport er steget med 0,7 pct. henover de seneste tre måneder, mens importen er steget 4,5 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Brændsler og medicinalvarer trækker eksporten op, I oktober steg eksporten af varer med 5,6 pct. som følge af stigninger på både varer der krydser grænsen samt varer, der ikke krydser grænsen. For varer, der krydser grænsen, var der især tale om stigninger på medicinalvarer, brændsler og maskiner, mens der for varer, der ikke krydser grænsen, var en stigning på varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet. Fra januar til oktober 2023 steg eksporten af varer 9,0 pct. i forhold til samme periode sidste år, også her var det især medicinalvarer og brændsler som steg samt varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet. , Eksporten af tjenester steg 2,3 pct. i oktober især som følge af en stigning i søtransporttjenester. Fra januar til oktober 2023 faldt eksporten af tjenester 18,2 pct. i forhold til samme periode sidste år. , Overskuddet på betalingsbalancen steg i oktober, I oktober lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 18,9 mia. kr., hvilket er 6,9 mia. kr. højere end i september. Stigningen skyldes en højere eksport, hvilket især har øget overskuddet på varerne. Samtidig er der et fald i importen, som i september var påvirket af et patentkøb., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er nedjusteret med 4,4 mia. kr. for januar til september 2023 i forhold til seneste offentliggørelse. Indtægterne er opjusteret med 0,7 mia. kr., mens udgifterne er opjusteret med 5,1 mia. kr. Det skyldes ændringer som følge af ny viden fra virksomhederne og den løbende kvalitetssikring., Betalingsbalancens løbende poster, , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , 2023, Udvikling, Januar-oktober, , Sept., Okt., Okt., 1, 3 mdr., 2, 2022, 2023, , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 12,0, 18,9, .., .., 318,4, 236,8, Indtægter, 185,7, 191,4, 3,1, 1,3, 1, 900,2, 1, 860,8, Udgifter, 173,7, 172,5, -0,7, 4,8, 1, 581,7, 1, 624,0, Varer og tjenester, 8,3, 17,3, .., .., 276,5, 214,2, Eksport, 155,9, 162,6, 4,3, 0,7, 1, 649,2, 1, 583,1, Import, 147,6, 145,2, -1,6, 4,5, 1, 372,7, 1, 368,9, Varer, 11,4, 14,8, .., .., 54,4, 169,8, Eksport, 93,0, 98,2, 5,6, 1,9, 859,8, 937,1, Import, 81,6, 83,4, 2,2, 4,6, 805,4, 767,3, Varer som krydser dansk grænse, 0,7, 2,3, .., .., -1,9, 51,4, Eksport, 74,0, 77,9, 5,2, 1,2, 719,8, 750,2, Import, 73,4, 75,6, 3,0, 3,5, 721,7, 698,7, Varer som ikke krydser dansk grænse, 10,7, 12,5, .., .., 56,2, 118,4, Eksport, 18,9, 20,3, 7,1, 4,5, 140,0, 186,9, Import, 8,2, 7,8, -5,3, 17,1, 83,8, 68,5, Tjenester, -3,0, 2,5, .., .., 222,2, 44,3, Eksport, 63,0, 64,4, 2,3, -1,2, 789,4, 646,0, Import, 66,0, 61,9, -6,3, 4,4, 567,3, 601,7, Indkomst, 6,7, 3,4, .., .., 69,2, 48,1, Indtægter, 26,8, 24,8, -7,5, 4,7, 222,0, 243,9, Udgifter, 20,1, 21,4, 6,1, 7,8, 152,8, 195,9, Løbende overførsler, -3,1, -1,9, .., .., -27,2, -25,4, Indtægter, 2,9, 4,0, 38,0, 4,9, 29,0, 33,8, Udgifter, 6,0, 5,9, -1,8, 2,2, 56,2, 59,2, Kapitaloverførsler mv., 0,4, 0,3, .., .., 3,3, 3,1, Fordringserhvervelse, netto, 12,3, 19,3, .., .., 321,8, 239,9, 1, Oktober 2023 i forhold til september 2023., 2, August-oktober 2023 i forhold til maj-juli 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Andre indikatorer for eksport, Industriens produktion og omsætning, (IPO), udarbejder også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. IPO omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker., Betalingsbalance og udenrigshandel oktober 2023, 11. december 2023 - Nr. 417, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. januar 2024, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46315

Nyt

NYT: Lavere indkomst til højtuddannede kunstnere

5. juni 2025, Kunstnere med en mellemlang videregående uddannelse, fx fra scenekunstskolerne, havde i 2022 en gennemsnitlig indkomst før skat på 430.700 kr. Indkomsten for kunstnere med en lang videregående uddannelse, fx fra musikkonservatorierne og kunstakademierne, var 473.900 kr. Til sammenligning var den gennemsnitlige indkomst for personer i befolkningen med en mellemlang videregående uddannelse 453.000 kr., mens den for personer med en lang videregående uddannelse var 660.100 kr. Indkomsten for kunstnere med lang videregående uddannelse var dermed 28 pct. lavere end gennemsnittet i befolkningen for personer med samme uddannelsesniveau. 60 pct. af kunstnerne i Danmark havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse i 2022, mens dette var tilfældet for 27 pct. af den danske befolkning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9, og , www.statistikbanken.dk/indkp107, Kunstnernes gennemsnitsindkomst i 2023 er på niveau med 2019, Kunstnernes gennemsnitsindkomst var den samme i 2023 som i 2019, mens medianindkomsten steg med 2 pct. Til sammenligning oplevede befolkningen en vækst i gennemsnitsindkomsten på 3 pct. i samme periode. I 2020, under COVID-19 pandemien, stagnerede den gennemsnitlige indkomst før skat for kunstnerne med hhv. 444.500 kr. i 2019 og 438.100 kr. i 2020. Kunstområdet , Film og TV, oplevede et fald i gennemsnitsindkomsten fra 718.000 kr. i 2019 til 585.900 kr. 2020, svarende til 18 pct. Fra 2019 til 2020 steg medianindkomsten for kunstnerne fra 352.200 kr. til 364.200 kr. svarende til 3 pct., hvilket var det samme som for befolkningen generelt. I 2021, hvor der blandt andet blev uddelt hjælpepakker i forbindelse med COVID-19 pandemien, steg den gennemsnitlige indkomst for kunstnerne til 473.800 kr. (8 pct.) og medianindkomsten til 385.400 kr. (6 pct.). Herefter faldt gennemsnitsindkomsten til 435.900 kr. i 2022, mens medianindkomsten faldt til 360.500 kr. I 2023 steg den gennemsnitlige indkomst for kunstnere til 444.000 kr., hvilket er på niveau med 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Indkomst fra kunstnerisk virke påvirket af COVID-19, Mange kunstneres indkomst er sammensat af flere forskellige kilder, der både kan være indkomst fra kunstnerisk virke og andre typer indkomster. Et eksempel er en forfatter, der udover at skrive bøger, har job som underviser. For at belyse dette forhold er indkomstgrundlaget for kunstnerne i statistikken opdelt efter, hvor stor en andel af indkomsten, der kan henføres til kunstnerisk virke. For kunstnere, hvor 75-100 pct. og 1-24 pct. af deres indkomst var fra kunstnerisk virke, faldt gennemsnitsindkomsten mellem 2019 og 2020. Gennemsnitsindkomsten for kunstnere med 75-100 pct. indkomst fra kunstnerisk virke faldt fra 610.300 kr. i 2019 til 573.000 kr. i 2020, svarende til et fald på 6 pct. For kunstnere med 1-24 pct. indkomst fra kunstnerisk virke faldt gennemsnitsindkomsten med 5 pct. i samme periode. I 2021 steg gennemsnitsindkomsten for alle grupper af kunstnere med mellem 5 og 10 pct., mens den faldt med mellem 7 og 15 pct. i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst8a, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. Udviklingen i kunstnernes indkomst er opgjort for populationen dannet i 2023, som fastholdes i perioden 2019-2023. Det er dermed de samme kunstnere der følges i perioden med undtagelse af personer, som ikke indgår i Danmarks Statistiks registre i de enkelte år, fx hvis de er bosat i udlandet. Oplysninger om kunstnerpopulationens uddannelsesniveau er opgjort i 2022., Kunstnere i Danmark 2023, 5. juni 2025 - Nr. 160, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2025, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55838

Nyt

NYT: Fortsat stigende inflation i Danmark og EU

Inflationen i Danmark, +11,4 %, oktober 2021 - oktober 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +7,0 %, oktober 2021 - oktober 2022, 22. november 2022, Inflationen i Danmark steg i oktober 2022 til 11,4 pct. fra 11,1 pct. i september 2022. I samme periode steg inflationen samlet i de 27 EU-lande fra 10,9 pct. til 11,5 pct., mens den i euroområdet steg fra 9,9 pct. til 10,6 pct. I både Danmarks og EU's tilfælde er det den højest målte inflation i den tid, det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks er blevet opgjort, hvilket er siden 1997. I både Danmark og EU er det i høj grad prisstigninger på fødevarer, der trækker inflationen op i oktober i forhold til september., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Kerneinflationen stiger, I Danmark steg kerneinflationen (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer) fra 6,7 pct. i september 2022 til 7,0 pct. i oktober 2022. I samme periode i EU-27 steg kerneinflationen til 7,6 pct. fra 7,2 pct., og i euroområdet steg den til 6,4 pct. fra 6,0 pct. Inflationen beregnes som udviklingen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) over det seneste år, mens kerneinflationen er en hyppigt anvendt indikator for inflationsudviklingen på længere sigt., Fødevarer og energi holder fortsat inflationen oppe, I 17 ud af 27 EU-lande er det i oktober nu fødevarer, der trækker mest op i inflationen, mens el, gas og andet brændsel trækker mest op i ni EU-lande. Siden december 2021 har det ellers været energi, der har trukket mest op i inflationen., Estland og Frankrig har yderpunkterne i inflationen i EU, Estland havde den højeste inflation i EU-27 i oktober på 22,5 pct., mens Frankrig havde den laveste inflation i EU på 7,1 pct. Schweiz havde dog en endnu lavere inflation på 2,9 pct. Kerneinflationen var højest i Ungarn og lå på 19,9 pct., mens kerneinflationen var lavest i Frankrig og Luxembourg begge med 5,0 pct., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, oktober 2022, 1, , Inflation, , , Vægte 2022, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Sept. , 2022, Okt. , 2022 , , , , , , , pct., EU-27, 2, 1.000,0, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 10,9, 11,5, Euroområdet, 791,5, , El, gas og andet brændsel , Teletjenester, , 9,9, 10,6, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 32,2, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 12,1, 13,1, Cypern, 1,8, , Fødevarer, Teletjenester, , 9,0, 8,6, Estland, 2,0, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 24,1, 22,5, Finland, 15,5, , Fødevarer, Andre tjenester, , 8,4, 8,4, Frankrig, 162,3, , Fødevarer, Teletjenester, , 6,2, 7,1, Grækenland, 17,2, , Fødevarer, Teletjenester, , 12,1, 9,5, Irland, 11,8, , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester, , 8,6, 9,4, Italien, 130,0, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 9,4, 12,6, Letland, 2,3, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 22,0, 21,7, Litauen, 4,7, , Fødevarer, Teleudstyr, , 22,5, 22,1, Luxembourg, 2,7, , Drift af transportmidler, Fodtøj, , 8,8, 8,8, Malta, 0,8, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 7,4, 7,4, Nederlandene, 42,7, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 17,1, 16,8, Portugal, 17,9, , Fødevarer, Ambulant behandling, , 9,8, 10,6, Slovakiet, 6,6, , Fødevarer, - , , 13,6, 14,5, Slovenien, 3,4, , Fødevarer, Teletjenester, , 10,6, 10,3, Spanien, 87,9, , Fødevarer, Transporttjenester, , 9,0, 7,3, Tyskland, 223,8, , El, gas og andet brændsel , Teletjenester, , 10,9, 11,6, Østrig, 3, 25,9, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 11,0, 11,5, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 10,6, , Fødevarer, Daginstitutioner og social forsorg, , 15,6, 14,8, Danmark, 14,0, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 11,1, 11,4, Kroatien, 8,0, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 12,6, 12,7, Polen, 83,9, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 15,7, 16,4, Rumænien, 34,8, , Fødevarer, Teletjenester, , 13,4, 13,5, Sverige , 24,2, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 10,3, 9,8, Tjekkiet, 18,1, , Fødevarer, -, , 17,8, 15,5, Ungarn, 14,8, , Fødevarer , Teletjenester, , 20,7, 21,9, Europa uden, for EU, , , , , , , , Island, •, , Fødevarer, Teletjenester, , 5,9, 6,4, Norge, •, , El, gas og andet brændsel, Daginstitutioner og social forsorg, , 7,7, 8,4, Schweiz, •, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 3,2, 2,9, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose). , 2, EU-27 (uden Storbritannien) , Lande uden angivelse af en varegruppe i kolonnen , Største negative vækstbidrag, , skyldes at der ikke er en varegruppe med, negativt vækstbidrag., 3, Tallet for september 2022 er revideret for Østrig., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Inflationen i Danmark, +11,4 %, oktober 2021 - oktober 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +7,0 %, oktober 2021 - oktober 2022, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks oktober 2022, 22. november 2022 - Nr. 389, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2022, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39935

Nyt

NYT: Stor stigning i antal udvandrede

8. november 2019, På landsplan er der registreret 20 pct. flere udvandringer i tredje kvartal 2019 i forhold til gennemsnittet for tredje kvartal i de foregående fem år (2014-2018). For udvandringer til uoplyst land er der tale om mere end dobbelt så mange udvandringer som de foregående fem år. Den store stigning kan skyldes, at den tidligere økonomi- og indenrigsminister tidligere på året udsendte en opfordring til landets borgmestre om at kontrollere bopælsregistreringerne i CPR, med et særligt fokus på udenlandske studerende og arbejdstagere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van2kvt, ., Tredje kvartal er højsæson for udvandringer, Antallet af udvandringer varierer over året, og tredje kvartal tegner sig generelt for de største antal udvandringer. En stor andel af disse (8.004 personer i tredje kvartal 2019) er danske statsborgere, og da størstedelen af disse er i alderen 15-30 år, udvandrer de formentlig på grund af studier og arbejde i udlandet., Statsborgerskab og aldersfordeling af de udrejste til uoplyst land, Blandt de 3.972 udvandringer til uoplyst land i tredje kvartal 2019 er kun 217 danske statsborgere. Statsborgere fra EU-lande udgør godt 52 pct. og personer med statsborgerskab i verdensdelen Asien udgør 22 pct. Her udgør personer med filippinsk, kinesisk og indisk statsborgerskab mere end halvdelen. For hele gruppen af udvandrede til uoplyst land dominerer aldersgruppen 19-35-årige, hvilket også er mønstret inden for de enkelte statsborgerskaber., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van2kvt, ., Variation mellem kommunerne, Der er stor variation mellem kommunerne i forhold til hvor mange udvandringer til uoplyst land, som de har registreret i tredje kvartal 2019. 65 af de 98 kommuner har færre end 20 udvandringer, mens kun ti kommuner har registreret mere end 100 udvandringer til uoplyst land. De fem kommuner (København, Aarhus, Odense, Aalborg og Herning) med det højeste antal udvandringer til uoplyst land i tredje kvartal 2019 tegner sig til sammen for 51 pct. af udvandringerne. , Folketallet voksende i tredje kvartal, Danmarks befolkning er med det seneste kvartals bevægelser vokset til 5.827.463 personer. Det er en vækst på 21.448 personer eller 0,4 pct. i forhold til året før. , 27 pct. flere på 100+ år end for ti år siden, 928 kvinder og 175 mænd havde 1. oktober 2019 rundet de 100 år. Der er 0,8 pct. flere over 100 år end i oktober sidste år, 7,5 pct. flere end for fem år siden og 27,2 pct. flere end for ti år siden. Den ældste kvinde er 111 år og den ældste mand 107 år., Flere fødte og færre døde, I tredje kvartal 2019 blev der født 16.851 børn, hvilket er 514 - eller 3,1 pct. - flere fødte end i tredje kvartal sidste år. 12.753 personer døde, hvilket er 343 - eller 2,6 pct. - færre i forhold til sidste år., Lavere indvandring og stigning i udvandring, 32.460 personer indvandrede og 23.614 udvandrede i årets tredje kvartal. Det resulterer i en nettoindvandring på 8.846 personer, hvilket er en tredjedel mindre i forhold til tredje kvartal sidste år. Antallet af indvandrede er faldet med 3,0 pct. og antal udvandrede er steget med 14,3 pct. i forhold til samme kvartal 2018., Befolkningens udvikling 3. kvt. 2019, 8. november 2019 - Nr. 412, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29190

Nyt

NYT: Høj indvandring i tredje kvartal

11. november 2022, I tredje kvartal 2022 var der 36.264 indvandringer, hvilket er 21 pct. flere end i tredje kvartal 2021 og 16 pct. flere end gennemsnittet for tredje kvartal de seneste fem år (2017-2021). Da indvandringen også var højere end de forgående år i både første og andet kvartal 2022, var den samlede indvandring i årets tre første kvartaler højere end den samlede indvandring i alle fire kvartaler i perioden 2017-2021. Den høje indvandring i 2022 skyldes i stort omfang indvandringen af ukrainske statsborgere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1kvt, Fortsat indvandring fra Ukraine men i mindre omfang end i andet kvartal, Hvor indvandring af ukrainske statsborgere udgjorde 56 pct. af indvandringen i andet kvartal 2022, er denne andel faldet til 13 pct. i tredje kvartal 2022. Der indvandrede fortsat flere ukrainske statsborgere end tidligere, 4.556 personer i tredje kvartal 2022, men markant færre end i andet kvartal 2022, hvor 22.165 ukrainske statsborgere indvandrede. Til sammenligning indvandrede 646 ukrainske statsborgere i tredje kvartal 2021, svarende til 2 pct. af indvandringerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1uge, Udvandring også stigende, I tredje kvartal 2022 udvandrede 20.301 personer, hvilket var en stigning på 29 pct. i forhold til tredje kvartal 2021 og 3 pct. flere end gennemsnittet for tredje kvartal de seneste fem år (2017-2021). Blandt udvandringerne blev 1.951 foretaget af personer med ukrainsk statsborgerskab, hvilket svarer til 10 pct. Til sammenligning udgjorde ukrainske statsborgere 6 pct. af udvandringerne i andet kvartal 2022 og 1,4 pct. af udvandringerne i tredje kvartal 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, 90 pct. af befolkningstilvæksten i tredje kvartal skyldtes nettoindvandring, I løbet af tredje kvartal 2022 voksede den danske befolkning med 17.787 personer, hvoraf nettoindvandringen (antal indvandringer minus antal udvandringer) udgjorde 90 pct. af befolkningstilvæksten, og den naturlige befolkningstilvækst (antal levendefødte minus antal døde) udgjorde de resterende 10 pct. Den 1. oktober 2022 udgjorde Danmarks befolkning 5.928.364 personer., Landets ældste person, En enkelt person fyldte i det forgangne kvartal 112 år, og det er anden gang, at Danmarks Statistik registrerer en person i denne alder. Antallet af personer på 100 år eller ældre i befolkningen er dog stadig ganske få, i alt 1.165 personer i tredje kvartal 2022. Heraf var 1.000 af dem kvinder, hvilket svarer til 86 pct. af de 100+ årige., Befolkningens udvikling 3. kvt. 2022, 11. november 2022 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. februar 2023, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40194

Nyt

NYT: Lidt flere nye firmaer i 2019

3. juni 2021, Der blev skabt 33.930 reelt nye firmaer i 2019. Det er en stigning på ca. 2 pct. i forhold til 2018, og antallet af nye firmaer var i 2019 næsten på niveau med 2016, hvor der blev skabt mere end 34.000 nye firmaer - det højeste niveau siden finanskrisen indtraf. Blandt de nye firmaer i 2019 havde 10.879 af dem ansatte lønmodtagere. Det er det højeste antal målt i statistikkens dækningsperiode fra 2001, og det svarer til 32 pct. af alle nye firmaer. Andelen af nye firmaer med ansatte har ligget på 30 pct. eller mere siden 2012., Kilde: , www.statistikbanken.dk/demo1, Flest nye firmaer er stadig personligt ejede, Hovedparten af de reelt nye firmaer har historisk set været oprettet som personligt ejede firmaer, også kendt som enkeltmandsfirmaer. I perioden 2001-2013 udgjorde enkeltmandsfirmaer mellem 51,9 pct. og 60,9 pct. af alle nye firmer, og så sent som i 2016 var mere end halvdelen af de nye firmaer enkeltmandsfirmaer. I 2019 var andelen 48,8 pct. For enkeltmandsfirmer gør det sig gældende, at ejerne ikke kan være ansat i firmaet som lønmodtager. Det er modsat firmaer på selskabsform, fx anpartsselskaber, hvor ejerne godt kan være ansat og modtage løn fra firmaet. Den faldende andel enkeltmandsfirmaer blandt de nye firmaer kan derfor være medvirkende til den stigende andel nye firmaer med ansatte., Særligt har andelen af nye firmaer oprettet som anpartsselskaber været stigende i statistikkens dækningsperiode. I 2019 var der 14.430 nye anpartsselskaber, svarende til 42,5 pct. af alle nye firmaer. I 2001 udgjorde den ejerform kun 20,1 pct. af de nye firmaer. Et tilsvarende mønster kan også findes i hele bestanden af reelt aktive firmaer i Danmark, hvor tal fra , Generel firmastatistik, viser, at antallet af anpartsselskaber steg fra ca. 39.000 i år 2000 til over 117.000 i 2019 (se , www.statistikbanken.dk/gf5, ). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/demo5, Mere end en tredjedel af beskæftigelsen opstod inden for handel og transport, 35 pct. af alle beskæftigede i reelt nye firmaer var i 2019 ansat inden for branchegruppen , handel og transport mv, . Det svarer til mere end 3.100 beskæftigede. Beskæftigelsen inden for , handel og transport mv, . var placeret i 6.350 nye firmaer. Med mere end 8.500 firmaer blev den største andel af nye firmaer skabt inden for den store branchegruppe, erhvervsservice, , som bl.a. indeholder brancherne , virksomhedskonsulenter, og , ejendomsservice., Nye firmaer fordelt på brancher, , Nye firmaer, Fuldtidsansatte, , 2018, 2019, 2018, 2019, , antal, årsværk, I alt, 33, 295, 33, 930, 8, 041, 9, 078, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 1, 798, 1, 769, 99, 135, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 1, 460, 1, 510, 322, 420, Råstofindvinding, 21, 19, 4, 2, Industri, 1, 246, 1, 304, 301, 391, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 193, 187, 17, 27, Bygge og anlæg, 3, 544, 3, 398, 1, 313, 1, 186, Handel og transport mv., 6, 071, 6, 349, 2, 550, 3, 105, Handel, 3, 635, 3, 198, 1, 106, 1, 122, Handel med biler og motorcykler, 571, 542, 160, 164, Engroshandel, 999, 1, 001, 363, 322, Detailhandel, 1, 643, 1, 655, 584, 637, Transport, 1, 259, 1, 430, 491, 759, Hoteller og restauranter, 1, 599, 1, 721, 953, 1, 223, Information og kommunikation, 3, 020, 2, 904, 686, 694, Finansiering og forsikring, 1, 648, 1, 567, 288, 288, Ejendomshandel og udlejning, 2, 525, 2, 304, 240, 301, Erhvervsservice, 8, 107, 8, 528, 1, 655, 1, 774, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2, 483, 2, 733, 394, 722, Kultur, fritid og anden service, 2, 638, 2, 866, 494, 453, Uoplyst aktivitet, 1, 2, 0, 0, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/gf7, Erhvervsdemografi 2019, 3. juni 2021 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Erhvervsdemografi, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Erhvervsdemografi er en registerbaseret opgørelse, der er baseret på regnskabs- og firmastatistikkerne samt den årlige erhvervsbeskæftigelse. , Reelt nye firmaer afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Generel firmastatistik. Et firma, der har haft ringe aktivitet i en periode, men kommer over bagatelgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt. , Årsværk omfatter antal ansatte personer i de nye firmaer omregnet til fuldtidsansatte og er således eksklusive ejerne af personligt ejede firmaer., Erhvervsdemografien har med udgivelsen af referenceåret 2022 skiftet over til en ny produktionsmetode. Denne nye metode er benyttet til at tilbageregne Erhvervsdemografien til 2019 for tal i statistikbanken og til 2010 for tal til særkørsler. Flere oplysninger om metodeændringen og statistikken generelt kan findes i statistikdokumentationen , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Erhvervsdemografi, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32039

Nyt

NYT: De unge ser især nyheder på sociale medier

1. juni 2021, 70 pct. af de 16-24-årige fulgte nyheder på de sociale medier som Facebook, YouTube og andre sociale tjenester. Sociale medier var dermed de unges primære indgang til nyheder. De unges præference for sociale medier som nyhedsmedie kan ses i sammenhæng med deres udbredte og hyppige brug af sociale medier generelt. Næsten alle (97 pct.) af de 16-24-årige var på sociale medier i 2020. Det samme gjaldt 92 pct. af de 25-54-årige og 59 pct. af de 55-89-årige, ifølge undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen, . Hver anden 16-24-årige så nyheder på tv, og samme andel benyttede hjemmesider eller apps med nyhedsartikler og andre nyhedsindslag, fx netaviser. Hver tredje hørte nyheder på radio eller som podcast. Unge med en trykt avis i hænderne var et sjældent syn, da kun 9 pct. i aldersgruppen læste nyheder i papiraviser eller dagblade., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh01, Generationskløft i borgeres primære nyhedsmedier, Borgeres nyhedsmediebrug var forskelligt fra generation til generation. Der var størst forskel på de 16-34-årige og 65+ åriges nyhedsbrug. De 65+ åriges primære nyhedsmedie var de traditionelle i form af tv og trykt avis med hhv. 93 pct. og 53 pct., mens sociale medier var mindst udbredt i aldersgruppen med 17 pct. Omvendt var de 16-34-åriges primære nyhedsmedier sociale medier (57 pct.) og nyhedshjemmesider eller -apps (57 pct.). Det mindst udbredte nyhedsmedie blandt de 16-34-årige var trykt avis, med 10 pct. En andel, som var fem gange så høj blandt dem over 65 år. De to mest udbredte medier blandt 35-64-årige var tv og nyhedshjemmesider eller -apps med hhv. 78 pct. og 77 pct. Ligesom den yngste gruppe var den trykte avis det mindst anvendte nyhedsmedie blandt de 35-64-årige, som kun hver femte benyttede. Alle generationer lyttede til nyheder via radio eller podcast. Årsagen til, at det næsten er den samme andel brugere af podcast og radio som nyhedsmedie i de forskellige aldersgrupper, kan forklares ved, at et mere traditionelt format som radio er slået sammen med et nyere format som podcast i undersøgelsen. , Tv er det mest populære nyhedsmedie, mens trykte aviser er på vej ud, På landsplan er det tre ud af fire borgere over 15 år, der så nyheder på tv. Det gør tv til det mest udbredte medie til nyhedsformidling i befolkningen. Det næstmest udbredte medie er nyhedshjemmesider eller -apps, som halvdelen af borgerne brugte. 42 pct. lyttede til radio og podcasts, der er det tredje mest anvendte nyhedsmedie. Sociale medier var også blevet en anvendt platform for nyheder især blandt den yngre del af befolkningen. På landsplan fik 36 pct. adgang til nyheder på fx Facebook, Twitter eller YouTube. , I Danmark læste hver fjerde nyheder i en trykt avis eller et dagblad. Andelen, der læser papiraviser, har været støt faldende siden den første kulturvaneundersøgelse i 1964, hvor 93 pct. af befolkningen fik deres nyheder fra en trykt avis., Gratis aviser og nyhedsartikler er mere populære end abonnementer, Personer, som benyttede nyhedshjemmesider eller -apps eller trykt avis og dagblad blev spurgt til adgang via gratistjenester eller abonnement. Abonnement på netavis og trykt avis blev brugt af 23 pct. af befolkningen. Det var især de ældre, der trækker gennemsnittet op. Der var hhv. 43 pct. og 50 pct. af de 65-74-årige og 75+ årige, som abonnerede på trykt avis eller netavis. Til sammenligning var det kun 10 pct. af de 16-44-årige, der abonnerede på en fysisk avis eller netavis. Mens 23 pct. betalte abonnement, brugte to gange så mange (48 pct.) gratis aviser eller gratis nyhedsartikler online, når de skulle følge nyhedsstrømmen i ind- og udland. Flest 25-44-årige benyttede sig af gratis nyhedsindhold, med 57 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh02, Landsdækkende begivenheder mest udbredt nyhedsindslag, Medier indeholder ofte en blanding af lokale, landsdækkende og internationale nyheder. Det fremgår af undersøgelsen, at 89 pct. af befolkningen læste, så eller hørte landsdækkende nyhedsindslag, mens 65 pct. var interesserede i nyheder om lokalområdet, provinsen eller kommunen. 70 pct. af befolkningen læste, så eller hørte nyhedsindslag om udenlandske begivenheder. , Nyhedsmedier i ind- og udland, De mest anvendte nyhedsmedier blandt befolkningen dækker nationale begivenheder, fx landsdækkende nyheder på tv, i radioen og aviser, som 85 pct. af borgerne brugte. Halvdelen svarede, at de benyttede lokale nyhedsmedier, der beskriver nyheder i kommunen, regionen eller landsdelen fx Lokalaviser eller Aarhus Stiftstidende. Udenlandske nyhedsmedier, såsom CNN, BBC eller The Guardian, blev tilgået af 24 pct. af befolkningen. Personer fra 55 år og opefter lå under landsgennemsnittet i brugen af udenlandske nyhedsmedier, men over landsgennemsnittet i brugen af lokale nyhedsmedier. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh01, Otte ud af ti forbruger nyheder dagligt, 83 pct. af befolkningen så, læste eller lyttede til nyheder dagligt eller næsten dagligt inden for den seneste uge, mens 12 pct. var opdateret med nyheder på ugentlig basis. Især borgere fra 65 år og opefter fulgte nyheder dagligt med 97 pct. Det samme gjorde sig gældende for 91 pct. af de 45-64-årige. 77 pct. af de 25-34-årige havde inden for den seneste uge set, læst eller lyttet til nyheder dagligt eller næsten dagligt. I den yngste adspurgte aldersgruppe fra 16 til 24 år svarede 54 pct., at de så, læste eller lyttede til nyheder dagligt eller næsten dagligt. Denne gruppe opsøgte altså sjældnere nyheder på daglig basis. , Kulturvaner 1. kvt. 2021, 1. juni 2021 - Nr. 206, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31799

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation