Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5341 - 5350 af 6496

NYT: Stigende inflation i Danmark - faldene i EU

Inflationen i Danmark, +0,4 %, November 2019 - november 2020, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,2 % , November 2019 - november 2020, 22. december 2020, Inflationen i Danmark steg til 0,4 pct. i november 2020 fra 0,3 pct. i oktober 2020. I samme periode faldt inflationen i EU til 0,2 pct. fra 0,3 pct. og i euroområdet var inflationen uændret (minus 0,3 pct.). I Danmark var det prisstigninger på tobak, der trak inflationen mest op i november. I EU var det særligt prisændringer på brændstof, der trak inflationen ned i november. Den danske kerneinflation (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer) steg til 1,2 pct. i november 2020 mod 0,8 pct. i oktober 2020. Kerneinflationen var uændret i både EU (1,0 pct.) og i euroområdet (0,4 pct.). Inflationen beregnes som udviklingen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) over det seneste år, mens kerneinflationen er en hyppigt anvendt indikator for inflationsudviklingen på længere sigt., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Større usikkerhed under covid-19, Under COVID-19 er usikkerheden for alle landes inflation større end normalt. Den større usikkerhed skyldes et større antal estimerede priser end normalt, da flere brancher har været lukket helt ned eller underlagt strenge begrænsninger. Yderligere information kan findes på , ec.europa.eu/eurostat/web/hicp/methodology, ., Polen og Grækenland har yderpunkterne i inflation i EU, Polen havde den højeste inflation i EU i november på 3,7 pct. Inflationen var lavest i Grækenland med minus 2,1 pct., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, november 2020, 1, , Inflation, , , Vægte 2020, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Okt. , 2020, Nov. , 2020 , , , , , , , pct., EU27/EU28, 2, 1.000,0, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 0,3, 0,2, Euroområdet, 806,7, , Fødevarer , Drift af transportmidler, , -0,3, -0,3, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 30,8, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 0,4, 0,2, Cypern, 2,0, , Fødevarer, Transporttjenester, , -1,4, -1,1, Estland, 1,8, , Tjenester ifm. fritid, kultur og sport, Drift af transportmidler, , -1,7, -1,2, Finland, 15,1, , Restaurenter, cafeer og kantiner mv., Drift af transportmidler, , 0,2, 0,2, Frankrig, 162,8, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 0,1, 0,2, Grækenland, 17,9, , Fødevarer, Transporttjenester, , -2,0, -2,1, Irland, 12,3, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Transporttjenester, , -1,5, -1,0, Italien, 137,5, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , -0,6, -0,3, Letland, 2,2, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , -0,7, -0,7, Litauen, 4,1, , Ambulant behandling, Drift af transportmidler, , 0,5, 0,4, Luxembourg, 2,7, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , -0,4, -0,7, Malta, 0,9, , Fødevarer, Beklædning, , 0,6, 0,2, Nederlandene, 42,9, , Tobak, El, gas og andet brændsel, , 1,2, 0,7, Portugal, 18,7, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , -0,6, -0,4, Slovakiet, 6,3, , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler, , 1,6, 1,6, Slovenien, 3,3, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , -0,5, -1,1, Spanien, 94,8, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , -0,9, -0,8, Tyskland, 222,7, , Faktisk husleje, Drift af transportmidler, , -0,5, -0,7, Østrig, 28,0, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Drift af transportmidler, , 1,1, 1,1, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 9,7, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 0,6, 0,3, Danmark, 12,8, , Tobak, El, gas og andet brændsel, , 0,3, 0,4, Kroatien, 7,7, , Tobak, El, gas og andet brændsel, , -0,2, 0,0, Polen, 73,8, , Finansielle tjenester, Drift af transportmidler, , 3,8, 3,7, Rumænien, 32,1, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 1,8, 1,7, Sverige , 23,2, , Transporttjenester, El, gas og andet brændsel, , 0,4, 0,2, Tjekkiet, 19,0, , Tobak, Drift af transportmidler, , 2,9, 2,8, Ungarn, 15,0, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 3,0, 2,8, Europa uden, for EU-27, , , , , , , , Island, •, , Fødevarer, Overnatning, hoteller og camping, , 1,7, 2,6, Norge, •, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,7, 0,4, Schweiz, •, , Anskaffelse af køretøjer, Drift af transportmidler, , -0,9, -0,8, Storbritannien, •, , Anskaffelse af køretøjer , El, gas og andet brændsel, , 0,7, 0,3, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose). , 2, EU27/EU28 dækker de 28 gamle EU-medlemslande inkl. Storbritannien frem til januar 2020 og de 27 medlemslande uden Storbritannien fra og med februar 2020. , Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Inflationen i Danmark, +0,4 %, November 2019 - november 2020, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,2 % , November 2019 - november 2020, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks november 2020, 22. december 2020 - Nr. 489, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. januar 2021, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30999

Nyt

NYT: Danmark har stadig de dyreste fødevarer i EU

24. juni 2016, Med et prisniveau på 42 pct. over EU-gennemsnittet har Danmark fortsat de højeste fødevarepriser i EU. Derefter kommer Sverige, Østrig, Finland, Irland og Luxembourg, som alle ligger mellem 18 og 25 pct. over EU-gennemsnittet. De laveste fødevarepriser findes i Polen, som har et prisniveau 39 pct. under EU-gennemsnittet. Således er priserne i Danmark mere end dobbelt så høje som i Polen. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i 2015 i samarbejde med de deltagende lande., EFTA-landene er endnu dyrere, De to EFTA-lande Schweiz og Norge har højere fødevarepriser end Danmark. I Schweiz må forbrugerne af med 79 pct. ekstra sammenlignet med EU-gennemsnittet, og i Norge koster det 57 pct. mere at fylde indkøbsposerne. Ændringer i valutakursen spiller en direkte rolle for udviklingen i prisniveauet. Således har det højere prisniveauindeks for Schweiz været påvirket af stigninger i landets valutakurser i 2015. I Norge er der sket det modsatte, og et fald i landets valutakurs har medvirket til, at prisniveauindekset er faldet mellem 2012 til 2015. , Danmark er dyrest, når det gælder sodavand, De danske priser ligger over EU-gennemsnittet for alle grupper af fødevarer. De varer, hvor det danske prisniveau ligger højest over EU-gennemsnittet er , ikke-alkoholiske drikkevarer, (66 pct, .), brød mv., (62 pct.) og , smør mv., (47 pct.). , Alkohol og tobak, Priserne for alkohol i Danmark ligger 38 pct. over EU-gennemsnittet. Blandt EU-landene ligger Sverige, Storbritannien, Finland, og Irland mellem 41 og 75 pct. højere end EU-gennemsnittet. For tobak ligger Danmark tæt på EU-gennemsnittet med kun 6 pct. over. Dermed er Danmark billigere end Nederlandene, Sverige, Frankrig, Irland og Storbritannien, som ligger hhv.9, 18, 27, 89 og 118 pct. over EU-gennemsnittet. Derimod har en række af de lande, der indtrådte i EU efter 2004 nogle af de laveste priser på tobak. Lavest ligger Bulgarien med priser 50 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveau for fødevarer, drikkevarer og tobak i udvalgte europæiske lande. 2015, Land, Føde-, varer, i alt, 1, Brød , og , korn-produkter, Kød, Fisk, Mælk, , ost og, æg, Olie og, fedt-, stoffer, Frugt, og , grøn-, sager, Ikke-alko-holiske drikke-varer, Alko-holiske drikke-varer, Tobak, , EU-28 =100, Danmark, 142, 162, 137, 129, 127, 147, 133, 166, 138, 106, Sverige, 125, 131, 131, 115, 116, 127, 137, 112, 141, 118, Østrig, 122, 136, 132, 125, 105, 124, 125, 107, 93, 85, Finland, 119, 125, 124, 110, 118, 94, 127, 124, 172, 99, Irland, 118, 111, 106, 108, 128, 113, 136, 127, 175, 189, Luxembourg, 118, 113, 131, 113, 122, 117, 114, 106, 89, 83, Italien, 111, 116, 112, 110, 121, 101, 106, 96, 98, 91, Frankrig, 111, 112, 128, 108, 92, 103, 116, 94, 86, 127, Storbritannien, 110, 96, 112, 105, 118, 103, 116, 125, 163, 218, Belgien, 109, 108, 119, 110, 113, 112, 99, 102, 92, 97, Tyskland, 104, 101, 117, 109, 91, 102, 111, 100, 84, 101, Grækenland, 103, 114, 88, 113, 131, 116, 83, 108, 117, 76, Nederlandene, 98, 90, 111, 99, 93, 91, 104, 99, 104, 109, Spanien, 93, 104, 85, 89, 96, 84, 95, 85, 81, 84, Portugal, 93, 95, 78, 95, 101, 101, 91, 103, 93, 83, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Cypern, 107, 116, 88, 111, 140, 115, 91, 107, 103, 82, Malta, 103, 102, 89, 109, 114, 124, 102, 117, 101, 92, Slovenien, 97, 100, 96, 102, 100, 117, 90, 86, 99, 69, Kroatien, 91, 94, 77, 93, 92, 100, 93, 98, 92, 56, Slovakiet, 87, 88, 73, 94, 96, 128, 85, 106, 80, 64, Estland, 87, 89, 79, 94, 90, 104, 88, 105, 104, 62, Letland, 86, 83, 69, 82, 101, 115, 88, 116, 106, 59, Ungarn, 78, 72, 71, 89, 87, 107, 76, 85, 74, 60, Tjekkiet, 78, 73, 74, 103, 83, 98, 73, 89, 79, 60, Litauen, 76, 77, 63, 73, 85, 103, 77, 98, 88, 56, Bulgarien, 68, 58, 55, 64, 88, 105, 66, 81, 64, 50, Rumænien, 63, 53, 60, 71, 92, 90, 49, 72, 72, 69, Polen, 61, 61, 54, 64, 65, 73, 62, 78, 85, 62, , , , , , , , , , , , Schweiz, 179, 162, 254, 177, 148, 182, 172, 125, 121, 140, Norge, 157, 149, 157, 117, 175, 147, 150, 180, 250, 220, Island, 132, 136, 139, 108, 139, 102, 130, 114, 226, 147, Kilde: Eurostat, 1, Fødevarer i alt inkluderer ikke: Ikke-alkoholiske drikkevarer, alkoholiske drikkevarer og tobak., Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2015, 24. juni 2016 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Indekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængede af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19360

Nyt

NYT: Forbrugerpriserne går opad i uændret tempo

10. januar 2019, Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,8 pct. i december i forhold til samme måned sidste år. Dermed er årsstigningen uændret i forhold til de seneste to måneder, hvor den ligeledes var 0,8 pct. Hovedgruppen , transport, trækker isoleret set den årlige stigning i december ned i forhold til november. Det skyldes især prisfald på benzin og diesel. Omvendt trækker hovedgruppen , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, mindre ned i den årlige stigning i december i forhold til november. I december er det især prisændringer på grøntsager og brød, der isoleret set trækker årsstigningen op., Lavere årlige prisstigninger i 2018, Fra 2017 til 2018 steg det årlige forbrugerprisindeks 0,8 pct. Dermed er den årlige prisstigning på et lavere niveau end fra 2016 til 2017, hvor stigningen udgjorde 1,1 pct. Faldet fra 1,1 pct. til 0,8 pct. skyldes især, at prisændringer på fødevarer bidrager mindre til forbrugerprisindekset i 2018 i forhold til året før. Fra 2016 til 2017 steg priserne på fødevarer med 2,8 pct., mens priserne på fødevarer var uændrede fra 2017 til 2018., Benzin, diesel og smør trak indekset ned, Fra november til december faldt forbrugerprisindekset 0,3 pct. Isoleret set trak prisfald på benzin, diesel og smør indekset ned med 0,17 procentpoint., Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Nov. - dec. 2018, , , Dec. 2017 - dec. 2018, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i, , , forbrugerprisindekset, , -0,3, , Forbrugerprisindekset, , 0,8, , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Bøger, 0,33, 0,03, , Husleje, 21,09, 0,24, Grøntsager, 1,13, 0,02, , Elektricitet, 2,60, 0,21, Restaurant- og cafebesøg, 5,06, 0,02, , Charterrejser, 1,60, 0,13, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Benzin, 1,86, -0,08, , Fjernvarme, 1,96, -0,12, Diesel, 0,66, -0,05, , Artikler til personlig pleje, 1,15, -0,09, Smør, 0,23, -0,04, , Computere, 0,47, -0,06, Uændrede prisstigninger på både tjenester og varer, Decembers årsstigning på tjenester var 1,4 pct. og svarer til novembers årsstigning. Årsstigningen på varer var 0,0 pct. i december, hvilket også er uændret i forhold til november., Størst prisstigning på uddannelse det seneste år, Uddannelse, har den største prisstigning i december i forhold til samme måned sidste år. Stigningen på 2,7 pct. skyldes højere priser for at gå på privatskole og efterskole. , Kommunikation, havde det største prisfald på 2,0 pct., hvilket skyldes lavere priser på mobiltjenester. , Lavere priser på benzin og diesel den seneste måned, Den seneste måned har , transport, haft det største prisfald. Prisfaldet på 1,3 pct. skyldes hovedsageligt lavere priser på benzin og diesel. , Restauranter og hoteller, steg 0,3 pct., hvilket skyldes højere priser på restaurant- og cafebesøg samt leje af sommerhuse., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2017, 2018, Ændring i pct., , Vægte pr., December, November, December, Nov. 2018, Nov. 2017, Dec. 2017, Gns. 2017, , januar 2018, , , , - dec. 2018, - nov. 2018, - dec. 2018, - gns. 2018, , indeks 2015 = 100, Forbrugerprisindeks i alt , 100,00, 101,3, 102,4, 102,1, -0,3, 0,8, 0,8, 0,8, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 11,86, 102,9, 103,2, 102,7, -0,5, -0,8, -0,2, 0,0, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,38, 100,0, 102,4, 101,7, -0,7, 1,5, 1,7, 1,2, Beklædning og fodtøj, 4,43, 98,3, 98,7, 98,3, -0,4, -1,3, 0,0, -0,5, Bolig, 29,84, 102,1, 103,6, 103,6, 0,0, 1,3, 1,5, 1,2, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,15, 97,5, 97,1, 96,3, -0,8, -1,3, -1,2, -1,2, Sundhed, 3,00, 100,8, 102,1, 101,7, -0,4, 1,1, 0,9, 0,8, Transport, 12,22, 100,6, 102,6, 101,3, -1,3, 2,3, 0,7, 1,8, Kommunikation, 2,25, 86,7, 85,0, 85,0, 0,0, -2,0, -2,0, -2,1, Fritid og kultur, 10,90, 100,8, 102,4, 102,4, 0,0, 1,7, 1,6, 0,4, Uddannelse, 0,82, 107,5, 110,4, 110,4, 0,0, 2,7, 2,7, 2,6, Restauranter og hoteller, 6,46, 103,6, 105,1, 105,4, 0,3, 1,4, 1,7, 2,3, Andre varer og tjenester, 9,69, 103,5, 103,7, 103,3, -0,4, 0,0, -0,2, 0,9, Varer, 46,90, 98,8, 99,4, 98,8, -0,6, 0,0, 0,0, 0,0, Tjenester, 53,10, 103,6, 105,2, 105,1, -0,1, 1,4, 1,4, 1,6, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og, , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,98, 101,5, 102,5, 102,2, -0,3, 0,7, 0,7, 0,7, , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 101,6, 102,8, 102,4, -0,4, 0,9, 0,8, 0,9, HICP i alt, •, 100,9, 102,0, 101,6, -0,4, 0,7, 0,7, 0,7, HICP-CT i alt, •, 101,3, 102,3, 102,0, -0,3, 0,6, 0,7, 0,8, Forbruger- og nettoprisindeks december 2018, 10. januar 2019 - Nr. 9, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26898

Nyt

NYT: Danmark har det højeste prisniveau i EU

19. december 2018, Med et prisniveau på 39 pct. over EU-28-gennemsnittet havde Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2017. Kun EFTA-landene Island, Schweiz og Norge havde endnu højere priser. De lå hhv. 66, 60 og 50 pct. over EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU fandtes i Irland, Luxembourg, Sverige og Finland, som alle lå mellem 27 og 22 pct. over EU-gennemsnittet. Vores naboland Tyskland lå 4 pct. over EU-gennemsnittet, mens Spanien, Portugal, Grækenland og alle nye medlemslande efter 2004 lå under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenlignings undersøgelse., Fødevarer dyrest i Danmark, De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå også i toppen inden for EU med priser på 32 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark igen af EFTA-landene Schweiz, Norge og Island, som lå hhv. 69, 66 og 55 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande var Sverige 23 pct. dyrere end EU-gennemsnittet, mens Tyskland derimod lå på niveau med EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol kunne fandtes i Polen og Rumænien., Danmark og Sverige blandt de dyreste, Bulgarien billigst i EU, Det generelle prisniveau i Danmark (BNP inklusive offentligt forbrug og investeringer) lå på samme niveau som Sverige med hhv. 32 pct. og 30 pct. over EU's gennemsnit. Igen havde EFTA-landene Island, Norge og Schweiz et højere prisniveau på hhv. 62, 53 og 52 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Bulgarien på under halvdelen af EU-gennemsnittet., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2017*, Land, Privat , forbrug, , Fødevarer og , drikkevarer, uden alkohol , BNP, , , Land, Privat , forbrug, , Fødevarer og , drikkevarer , uden alkohol , BNP, , , EU-28 = 100, , , EU-28 = 100, EU-28, 100, 100, 100, , Cypern, 90, 111, 90, EU-15, 1, 107, 106, 107, , Slovenien, 84, 96, 82, Euroområdet, 103, 106, 103, , Malta, 82, 111, 82, , , , , , Estland, 78, 94, 76, Danmark, 139, 132, 132, , Letland, 73, 94, 70, Irland, 127, 124, 113, , Slovakiet, 70, 92, 68, Luxembourg, 126, 124, 122, , Tjekkiet , 68, 83, 67, Sverige, 126, 123, 130, , Kroatien, 67, 97, 64, Finland, 122, 119, 124, , Litauen , 65, 81, 64, Storbritannien, 116, 94, 112, , Ungarn, 63, 86, 62, Nederlandene, 112, 101, 112, , Polen, 57, 69, 58, Belgien, 111, 113, 111, , Rumænien, 53, 66, 51, Frankrig, 110, 114, 110, , Bulgarien, 50, 76, 49, Østrig, 109, 125, 111, , , , , , Tyskland, 104, 101, 107, , Tyrkiet, 53, 85, 47, Italien , 101, 111, 99, , , , , , Spanien, 93, 96, 91, , Island, 166, 155, 162, Portugal, 86, 100, 82, , Schweiz , 160, 169, 152, Grækenland, 85, 107, 83, , Norge, 150, 166, 153, * Foreløbige tal. , Kilde: Eurostat., 1, EU-15 dækker over de 15 EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004. , Hvad er købekraftpariteter?, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger., Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2017, 19. december 2018 - Nr. 490, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2019, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25746

Nyt

NYT: Fortsat faldende priser på årsbasis

17. juli 2023, Det samlede producentprisindeks for varer faldt i juni 2023 med 2,3 pct. i forhold til samme måned sidste år. Faldet i producentprisindekset er 1,9 procentpoint større end i sidste måned, hvor indekset faldt med 0,4 pct. Importprisindeks for varer er i samme periode faldet med 2,5 pct. Faldet i importprisindekset er 1,9 procentpoint større end i sidste måned, hvor indekset på årsbasis faldt med 0,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Energi bag fald i producentpriser på årsbasis for anden måned i træk, Årsfaldet i juni på 2,3 pct. er anden måned i træk med fald. Faldet er hovedsageligt drevet af et fald i , energiforsyning,, på 41,4 pct. mens , råstofindvinding, og , industri, bidrager med fald på hhv. 8,7 og 0,1 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 5,8, 3,8 og 89,6 pct. af det , samlede producentprisindeks., For importprisindekset er årsfaldet på 2,5 pct. Det er ligeledes anden måned i træk med fald. Faldet er bredt funderet med fald i alle underbranchegrupper, , råstofindvinding, , , industri, og, energiforsyning, på hhv. 35,0, 0,7 og 58,4 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 3,4, 96,0 og 0,6 pct. af importprisindekset, . Inden for , industri, er det bl.a. fald i metalindustri, der trækker ned., Lille stigning i priserne på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i juni steget med 0,1 pct. set i forhold til maj. For det samlede producentprisindeks trækker , energiforsyning, og , råstofindvinding, op med stigninger på hhv. 3,6 og 0,6 pct. Omvendt trækker , industri, indekset ned med et fald på 0,1 pct., Faldet i , industri, er bl.a. drevet af fald i metal- og elektronikindustri., Importprisindeks for varer er i juni steget med 0,2 pct. set i forhold til maj. For importprisindekset er det hovedsagelig stigning i , energiforsyning, på 11,4 pct., der trækker indekset op, mens , industri, også stiger 0,1 pct. Omvendt trækker , råstofindvinding, ned med et fald på 0,2 pct. Stigningen i , industri, er bl.a. drevet af stigninger i glas-, keramik- og betonindustri samt motorkøretøjer., Kilde: , eurostat, Fald på årsbasis i hele EU, Siden februar 2021 har det samlede producentprisindeks for varer for de 27 EU-lande vist samme udviklingstendens som i Danmark. Efter meget høje og stigende prisstigninger i 2021 og første halvdel af 2022 har prisstigningerne været aftagende fra august 2022. Tallene for juni 2023 er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i maj 2023 ses et fald på årsbasis på 0,5 pct. Det er første fald siden januar 2021. Det første fald i producentprisindekset i Danmark på årsbasis var ligeledes i maj 2023, og det var også første fald siden januar 2021. Indekset for EU er beregnet for perioden januar 2000 til juni 2023., Tallene for EU revideres én gang månedligt, når de sidste nationale data er indkommet. Tallene for juni udkommer 7. august 2023. De kan ses på , Eurostats hjemmeside, og i , Eurostats database, ., Producent- og importprisindeks for varer, , 2019, 2022, 2023, Ændring, , Vægt-, forde-, ling, Juni, , Apr., , Maj, , Juni, , Maj 2023 , - juni 2023, , Juni 2022 , - juni 2023, , , , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk, , , , , , , , Produktion, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 152,1, 149,1, 148,5, 148,6, 0,1, -2,3, Råstofindvinding og industri, 93,44, 127,9, 127,9, 127,7, 127,6, -0,1, -0,2, Råstofindvinding, 3,81, 303,0, 295,5, 275,1, 276,7, 0,6, -8,7, Industri, 89,63, 119,0, 118,9, 119,0, 118,9, -0,1, -0,1, Energiforsyning, 5,78, 531,4, 326,5, 300,5, 311,2, 3,6, -41,4, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,78, 103,8, 103,9, 103,9, 103,9, 0,0, 0,1, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produk-tion , , , , , , , , til hjemmemarkedet, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 189,7, 188,9, 187,1, 187,1, 0,0, -1,4, Råstofindvinding og industri, 85,55, 145,3, 151,5, 150,9, 150,4, -0,3, 3,5, Råstofindvinding, 6,0, 313,7, 335,1, 319,4, 318,0, -0,4, 1,4, Industri, 79,54, 128,3, 132,2, 132,1, 131,7, -0,3, 2,7, Energiforsyning, 12,59, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,86, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til eksport, , , , , , , , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 124,5, 119,9, 119,8, 119,9, 0,1, -3,7, Råstofindvinding og industri, 99,16, 116,6, 112,9, 112,9, 113,0, 0,1, -3,1, Råstofindvinding, 2,22, 225,4, 152,9, 136,0, 139,6, 2,6, -38,1, Industri, 96,94, 113,2, 110,7, 111,0, 111,0, 0,0, -1,9, Energiforsyning, 0,84, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Importprisindeks, , , , , , , , Råstofindvinding, industri,, , , , , , , , og energiforsyning, 100,00, 130,4, 128,1, 127,0, 127,2, 0,2, -2,5, Råstofindvinding og industri, 99,37, 127,3, 125,0, 124,0, 124,2, 0,2, -2,4, Råstofindvinding, 3,39, 280,8, 201,7, 182,8, 182,4, -0,2, -35,0, Industri, 95,98, 123,0, 122,6, 122,0, 122,1, 0,1, -0,7, Energiforsyning, 0,63, 561,1, 324,6, 209,4, 233,3, 11,4, -58,4, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene. , Anm. 4: Indekstallene for 2023 er beregnet med vægte fra 2019. Indekstallene for 2022 er beregnet med vægte fra 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer juni 2023, 17. juli 2023 - Nr. 257, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. august 2023, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45654

Nyt

NYT: Prisfald på varer trækker forbrugerpriserne ned

10. juli 2017, Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,6 pct. i juni i forhold til samme måned sidste år. I maj var stigningen 0,8 pct. I juni faldt varer med 0,6 pct. i forhold til samme måned sidste år, hvilket er det største årlige fald siden oktober 2016. Den faldende årsstigning på varer er særligt afgørende for den lavere forbrugerprisstigning. Det er især priserne på benzin, der trækker årsstigningen på varer ned i forhold til sidste måned. I juni steg priserne på tjenester, som udgøres af bl.a. husleje, tandlæge, transport- og kulturtjenester, forsikringer og bankgebyrer med 1,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Det er bl.a. huslejer og tv-abonnementer, der bidrager til prisstigningerne på tjenester., Størst prisstigning på undervisning det seneste år, Uddannelse, har haft den største prisstigning i juni i forhold til samme måned sidste år, . Stigningen på 3,4 pct. skyldes hovedsageligt højere priser for at gå på privatskole. , Kommunikation, havde det største prisfald på 10,5 pct., hvilket primært skyldes lavere priser på mobiltjenester. , Lavere priser på bl.a. tøj og sko den seneste måned, Den seneste måned har , beklædning og fodtøj, haft det største prisfald. Prisfaldet på 2,3 pct. skyldes det begyndende sommerudsalg. , Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, steg 0,7 pct., hvilket især kan henføres til højere priser på kød, mælk og chokolade. , Tøj, benzin og radio/TV-udstyr trak indekset ned, Fra maj til juni faldt forbrugerprisindekset 0,1 pct. Isoleret set trak , tøj, benzin og radio/tv-udstyr , forbrugerprisindekset ned med 0,17 procentpoint. , Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2016, 2017, Ændring i pct., , Vægte pr., januar 2017, Juni, , Maj, , Juni, , Maj 2017, - juni 2017, Maj 2016, - maj 2017, Juni 2016, - juni 2017, , indeks 2015 = 100, Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 100,6, 101,3, 101,2, -0,1, 0,8, 0,6, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 11,73, 100,5, 102,2, 102,9, 0,7, 1,8, 2,4, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,77, 100,0, 100,4, 100,5, 0,1, 0,2, 0,5, Beklædning og fodtøj, 4,34, 98,5, 99,9, 97,6, -2,3, -0,3, -0,9, Bolig, 30,60, 101,0, 102,0, 101,9, -0,1, 1,1, 0,9, Boligudstyr, husholdningstjenester, 4,92, 100,0, 98,5, 97,7, -0,8, -1,9, -2,3, Sundhed, 3,01, 99,8, 100,4, 100,0, -0,4, 1,2, 0,2, Transport, 12,14, 99,2, 100,1, 99,6, -0,5, 1,5, 0,4, Kommunikation, 2,10, 98,1, 88,1, 87,8, -0,3, -10,2, -10,5, Fritid og kultur, 10,41, 100,6, 101,4, 101,6, 0,2, 1,2, 1,0, Uddannelse, 0,86, 101,7, 105,2, 105,2, 0,0, 3,4, 3,4, Restauranter og hoteller, 6,23, 103,4, 104,5, 104,9, 0,4, 1,4, 1,5, Andre varer og tjenester, 9,88, 101,7, 103,0, 102,9, -0,1, 1,0, 1,2, Varer, 47,93, 99,3, 99,2, 98,7, -0,5, -0,1, -0,6, Tjenester, 52,07, 101,9, 103,3, 103,5, 0,2, 1,6, 1,6, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 85,61, 100,8, 101,7, 101,6, -0,1, 0,9, 0,8, , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 100,8, 101,6, 101,5, -0,1, 0,9, 0,7, HICP i alt, •, 100,4, 101,0, 100,8, -0,2, 0,7, 0,4, HICP-CT i alt, •, 100,5, 101,2, 101,0, -0,2, 0,8, 0,5, Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Maj - juni 2017, , , Juni 2016 - juni 2017, , , pct. , , , , pct., Ændring i forbrugerprisindekset, , -0,1, , Ændring i forbrugerprisindekset, , 0,6, , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , , , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Charterrejser, 1,39, 0,07, , Husleje, 21,10, 0,34, Kød, 2,42, 0,03, , Mælk, ost og æg, 1,63, 0,10, Mælk, ost og æg, 1,63, 0,03, , TV-abonnementer, 2,24, 0,08, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Tøj, 3,49, -0,08, , Mobiltjenester , 0,74, -0,21, Benzin, 2,38, -0,06, , Elektricitet, 2,55, -0,10, Radio/TV-udstyr, 0,73, -0,03, , Fjernvarme, 2,17, -0,07, Forbruger- og nettoprisindeks juni 2017, 10. juli 2017 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. august 2017, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23423

Nyt

NYT: Producent- og importpriser falder fortsat

15. december 2020, Det samlede producentprisindeks for varer er i november 2020 faldet med 2,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Faldet i producentprisindekset er 0,3 procentpoint mindre end i sidste måned, hvor indekset faldt med 2,9 pct. I denne måned ses fald for alle hovedgrupper; , energiforsyning, , , råstofindvinding, og , industri, på hhv, ., 15,4, 19,7 og 0,9 pct. Importprisindekset for varer er faldet med 2,8 pct. i forhold til samme måned sidste år. Dette fald er det samme som sidste måned, hvor indekset også faldt med 2,8 pct. Udviklingen i importprisindekset er primært drevet af et fald på 2,0 pct. i , industri, , der udgør den største del af indekset. Fald i , råstofindvinding, og, energiforsyning, på hhv. 26,7 pct. og 63,5 pct. trækker indekset yderligere ned., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, ., Indeksene viser udviklingen i danske producenters og importørers priser, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter., Faldende tendens i fødevareindustri, Siden marts 2020 har årsudviklingen for , fødevareindustri, været aftagende og i de sidste fire måneder har der været fald i årsudviklingerne i , fødevareindustri, for det samlede producentprisindeks. Tendensen i , fødevareindustri, skyldes til dels udviklingen i , slagteriindustri, , der i denne måned er faldet med 13,2 pct. i forhold til samme måned sidste år. Det er det største fald i , slagteriindustri, i indeksets historie. Det skal dog ses i sammenhæng med at , fødevare, - og , slagteriindustri, var på et højt niveau i perioden op til og med marts 2020. Statistikken , Jordbrugets prisforhold, rapporterede også om faldende priser på svin siden marts 2020 i deres opgørelse for tredje kvartal 2020. De begrunder de faldende priser med nedsat efterspørgsel som en følge af COVID-19 og et udbrud af afrikansk svinepest i Tyskland. Læse mere om dette i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:420, ., Fortsat store fald i industri dominerer i importprisindekset, Siden november 2019 er importprisindekset for varer faldet med 2,8 pct. Udviklingen skyldes hovedsageligt et fald i , industri, på 2,0 pct. I , industri, er det bl.a. fald i , elektronikindustri,, beklædningsindustri, , , fiskeindustri,, og , jern- og metalvareindustri,, der driver udviklingen. Netop disse industrier drev også udviklingen i sidste måned. Faldet på 2,0 pct. er på niveau med fald i , industri, de seneste otte måneder, der har ligget på et højt niveau med fald i årsudviklingerne mellem 1,9 og 2,6 pct. Især årsfaldet i maj på 2,6 pct. var særligt stort og er det største fald siden december 2013. , Industri, udgør ca. 97 pct. af importprisindekset og er derfor afgørende for udviklingen i det samlede importprisindeks for varer., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har ikke øget usikkerheden, Danmark lukkede ned 12. marts som følge af COVID-19. Trods nedlukningen har det været muligt at indsamle priser til , Producent- og importprisindekset, i indsamlingsperioden fra 15. november til 8. december. Bortfaldet er stort set uændret i forhold til november måned sidste år, og indekset vurderes derfor ikke at have en øget usikkerhed., Producent- og importprisindeks for varer, , 2016, 2019, 2020, Ændriing, , Vægt-, forde-, ling, Nov., , Sept., , Okt., , Nov., , Okt. , - nov. 2020, , Nov. 2019 , -nov. 2020, , , , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk, , , , , , , , Produktion, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 104,8, 102,7, 101,5, 102,1, 0,6, -2,6, Råstofindvinding og industri, 92,61, 103,3, 101,6, 101,5, 101,5, 0,0, -1,7, Råstofindvinding, 4,30, 94,6, 73,5, 71,3, 76,0, 6,6, -19,7, Industri, 88,31, 103,4, 102,7, 102,7, 102,5, -0,2, -0,9, Energiforsyning, 6,62, 120,6, 110,6, 92,5, 102,0, 10,3, -15,4, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,77, 100,0, 101,9, 101,9, 101,9, 0,0, 1,9, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til hjemmemarkedet, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 107,0, 103,9, 101,4, 103,1, 1,7, -3,6, Råstofindvinding og industri, 84,75, 104,2, 101,5, 101,5, 102,1, 0,6, -2,0, Råstofindvinding, 7,01, 84,1, 68,1, 66,9, 71,3, 6,6, -15,2, Industri, 77,73, 105,6, 104,5, 104,6, 104,8, 0,2, -0,8, Energiforsyning, 13,48, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,77, 100,0, 101,9, 101,9, 101,9, 0,0, 1,9, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til eksport, , , , , , , , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 102,6, 101,3, 101,0, 100,9, -0,1, -1,7, Råstofindvinding og industri, 98,59, 102,4, 101,4, 101,3, 101,0, -0,3, -1,4, Råstofindvinding, 2,24, 110,3, 73,7, 68,5, 73,3, 7,0, -33,5, Industri, 96,35, 101,9, 101,4, 101,4, 100,9, -0,5, -1,0, Energiforsyning, 1,41, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Importprisindeks, , , , , , , , Råstofindvinding, industri,, , , , , , , , og energiforsyning, 100,00, 102,0, 98,7, 98,9, 99,1, 0,2, -2,8, Råstofindvinding og industri, 99,54, 101,3, 98,2, 98,5, 98,7, 0,2, -2,6, Råstofindvinding, 2,29, 122,7, 87,0, 87,5, 89,9, 2,7, -26,7, Industri, 97,24, 100,8, 98,3, 98,6, 98,8, 0,2, -2,0, Energiforsyning, 0,46, 191,7, 127,8, 97,5, 70,0, -28,2, -63,5, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene., Anm. 4: Indekstallene for januar 2020 er beregnet med vægte fra 2016. Indekstallene for 2019 er beregnet med vægte fra 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, ., Producent- og importprisindeks for varer november 2020, 15. december 2020 - Nr. 469, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30951

Nyt

NYT: Inflationen falder i Danmark og stiger i EU

Inflationen i Danmark, +3,4 %, dec. 2020 - dec. 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,5 %, dec. 2020 - dec. 2021, 25. januar 2022, Inflationen i Danmark faldt i december 2021 til 3,4 pct. fra 3,8 pct. i november 2021. I samme periode steg inflationen i de 27 EU-lande (uden Storbritannien) fra 5,2 pct. til 5,3 pct. I euroområdet steg inflationen til 5,0 pct. i december fra 4,9 pct. i november. I Danmark er det i høj grad prisændringer på brændstof og fødevarer, der trækker inflationen ned i december i forhold til måneden før. Brændstof trækker også ned i inflationen i EU i forhold til måneden før, men dette mere end opvejes af bl.a. prisstigninger på fødevarer. I Danmark faldt fødevarepriserne fra november til december. Kerneinflationen (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer) i Danmark var uændret på 1,5 pct. i december i forhold til måneden før. I samme periode i EU-27 (uden Storbritannien) steg kerneinflationen til 3,1 pct. fra 2,9 pct., og i euroområdet steg den til 2,7 pct. fra 2,6 pct. Inflationen beregnes som udviklingen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) over det seneste år, mens kerneinflationen er en hyppigt anvendt indikator for inflationsudviklingen på længere sigt., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Energi holder inflationen oppe, I 23 ud af 27 EU-lande er det enten el, gas og andet brændsel eller drift af transportmidler, herunder brændstof, der trækker mest op i inflationen i december. I de fire resterende EU-lande er det fødevarer, der trækker mest op. , Estland og Malta har yderpunkterne i inflationen i EU, Estland havde den højeste inflation i EU-27 (uden Storbritannien) i december på 12,0 pct., mens Malta havde den laveste inflation i EU på 2,6 pct. Schweiz havde dog en endnu lavere inflation på 1,3 pct., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, december 2021, 1, , Inflation, , , Vægte 2021, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Nov. , 2021, Dec. , 2021 , , , , , , , pct., EU-27, 2, 1.000,0, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 5,2, 5,3, Euroområdet, 793,5, , El, gas og andet brændsel , Teleudstyr, , 4,9, 5,0, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 30,4, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 7,1, 6,6, Cypern, 1,9, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 4,7, 4,8, Estland, 1,8, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 8,6, 12,0, Finland, 15,6, , Drift af transportmidler, Daginstitutioner og social forsorg, , 3,5, 3,2, Frankrig, 160,2, , El, gas og andet brændsel, Medicinske produkter og udstyr, , 3,4, 3,4, Grækenland, 16,3, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 4,0, 4,4, Irland, 12,7, , Drift af transportmidler, Andre personlige effekter, , 5,4, 5,7, Italien, 130,0, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 3,9, 4,2, Letland, 2,2, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 7,4, 7,9, Litauen, 4,4, , El, gas og andet brændsel , Større forbrugsgoder ifm. fritid, kultur, , 9,3, 10,7, Luxembourg, 2,7, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 6,3, 5,4, Malta, 0,8, , Fødevarer, Daginstitutioner og social forsorg, , 2,4, 2,6, Nederlandene, 44,0, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 5,9, 6,4, Portugal, 18,3, , Drift af transportmidler , Alkoholiske drikkevarer, , 2,6, 2,8, Slovakiet, 6,9, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 4,8, 5,1, Slovenien, 3,2, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 4,9, 5,1, Spanien, 83,8, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 5,5, 6,6, Tyskland, 231,3, , Drift af transportmidler , Porto, , 6,0, 5,7, Østrig, 26,9, , Drift af transportmidler , Faktisk husleje, , 4,1, 3,8, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 10,5, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 6,3, 6,6, Danmark, 13,5, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 3,8, 3,4, Kroatien, 7,4, , Fødevarer, Medicinske produkter og udstyr, , 4,7, 5,2, Polen, 82,0, , Drift af transportmidler , Teleudstyr, , 7,4, 8,0, Rumænien, 33,5, , Fødevarer, Finansielle tjenester, , 6,7, 6,7, Sverige , 24,3, , El, gas og andet brændsel, Medicinske produkter og udstyr, , 3,9, 4,5, Tjekkiet, 19,7, , Drift af transportmidler, El, gas og andet brændsel, , 4,8, 5,4, Ungarn, 15,8, , Drift af transportmidler , Teleudstyr, , 7,5, 7,4, Europa uden, for EU, , , , , , , , Island, •, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 3,9, 3,9, Norge, •, , El, gas og andet brændsel, Ikke-alkoholiske drikkevarer, , 5,8, 6,1, Schweiz, •, , Drift af transportmidler, Fødevarer, , 1,5, 1,3, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose). , 2, EU-27 (uden Storbritannien) , Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Inflationen i Danmark, +3,4 %, dec. 2020 - dec. 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,5 %, dec. 2020 - dec. 2021, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks december 2021, 25. januar 2022 - Nr. 22, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2022, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32885

Nyt

NYT: Producent- og importpriser for varer stiger fortsat

17. januar 2022, Det samlede producentprisindeks for varer er i december 2021 steget med 33,0 pct. i forhold til samme måned sidste år. Stigningen i producentprisindekset er 3,9 procentpoint større end i sidste måned, hvor indekset steg med 29,1 pct. Importprisindeks for varer er i samme periode steget med 15,5 pct. Stigningen er 1,2 procentpoint større end sidste måned, hvor indekset steg med 14,3 pct. For begge indeks er denne måneds årsstigninger de største i indeksenes historie. Begge indeks er blevet beregnet siden januar 2005., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Fortsat markant stigende priser på årsbasis, Årsudviklingen på 33,0 pct. i det samlede producentprisindeks er hovedsageligt drevet af en stigning i , energiforsyning, på 307,0 pct., samt stigninger for både , råstofindvinding, og , industri, på hhv. 147,4 og 6,9 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 6,7, 4,3 og 88,3 pct. af det samlede producentprisindeks. , For importprisindeks for varer er årsudviklingen på 15,5 pct. hovedsageligt drevet af stigningen i , industri, på 11,3 pct. Udviklingen inden for , industri, er bl.a. drevet af kemi- og metalindustri, der tilsammen bidrager 4,8 pct. til den samlede stigning på 11,3 pct. i , industri. Industri, udgør 96,4 pct. af importprisindekset og er derfor udslagsgivende for udviklingen i det samlede importprisindeks for varer, hvor , råstofindvinding, kun udgør 3,1 pct., Fortsat store stigninger i energiforsyning på årsbasis, Energiforsyning, har de sidste måneder været kraftigt stigende på årsbasis. Årsstigningerne har været over 100 pct. i de sidste otte måneder for det samlede producentprisindeks og over 200 pct. de sidste ni måneder for importprisindekset. Denne måneds årsstigninger i , energiforsyning, for det samlede producentprisindeks og importprisindeks er over det ellers høje niveau med stigninger på hhv. 307,0 og 495,3 pct. Årsudviklingerne for , energiforsyning, skal ses i sammenhæng med betydelige stigninger i den internationale pris for el og naturgas, som netop er afspejlet i denne branche. , Producentpriserne stiger også markant i Europa, Siden februar 2021 viser det samlede producentprisindeks for varer for de 27 medlemslande i EU (EU-27 (uden Storbritannien)) samme udvikling som i Danmark. Årsstigningerne har været på over 10 pct. for både EU og Danmark siden juli. Tocifrede stigninger er ekstraordinære i EU og er ikke forekommet før juli 2021. Tal for december er ikke offentliggjort på europæisk niveau endnu, men årsstigningen i november 2021, på 18,6 pct., er den største stigning for den tidsperiode, som indekset er produceret i, og den er mere end dobbelt så stor, som den største stigning før COVID-19, som var i juli 2008 på 7,1 pct. Indekset for EU-27 (uden Storbritannien) er beregnet for perioden januar 2000 op til november 2021. , Årsudviklingen i , energiforsyning, for EU-27 (uden Storbritannien) er ligeledes steget markant med mere end 20 pct. for alle måneder siden maj. Stigninger over 20 pct. i , energiforsyning, er også ekstraordinære i EU, og er kun sket en enkelt gang før maj 2021, som var i september 2008 med en stigning på 20,3 pct. Stigningen i sidste opgjorte periode, november 2021 på 70,6 pct., er den største stigning i , energiforsyning, i indeksets historie, og var mere end tre gange så stor, som den største stigning før COVID-19., Ligeledes er årsudviklingen i , råstofindvinding, for EU steget markant med stigninger på mere end 30 pct. for alle måneder siden maj. Stigninger over 30 pct. i , råstofindvinding, er også ekstraordinære i EU og er ikke sket før maj 2021. Stigningen i sidste opgjorte periode, november 2021 på 77,9 pct., er den største stigning i , råstofindvinding, i indekset og er næsten tre gange så stor som den største stigning før COVID-19, som var i august 2008 på 27,5 pct., Tallene for EU-27 (uden Storbritannien) revideres en gang månedligt, når det sidste nationale data er indkommet, og kan ses på , Eurostats hjemmeside, . Se også , ec.europa.eu/eurostat/web/main/data/database, . , Fortsat stigende priser på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i december steget med 3,9 pct. set i forhold til november måned. I denne måned skyldes udviklingen hovedsageligt stigningen i , energiforsyning, på 20,2 pct. , Importprisindeks for varer er i december steget med 1,4 pct. set i forhold til november måned. I denne måned skyldes udviklingen hovedsageligt en stigning i , energiforsyning, på 91,9 pct., Producent- og importprisindeks for varer, , 2017, 2020, 2021, Ændring, , Vægt-, forde-, ling, Dec., , Okt., , Nov., , Dec., , Nov. - dec., 2021, , Dec. 2020 , - dec. 2021, , , , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk, , , , , , , , produktion, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 103,0, 124,2, 131,8, 137,0, 3,9, 33,0, Råstofindvinding og industri, 92,53, 101,6, 111,6, 114,8, 115,2, 0,3, 13,4, Råstofindvinding, 4,27, 77,9, 150,1, 186,5, 192,7, 3,3, 147,4, Industri, 88,26, 102,5, 108,5, 109,5, 109,6, 0,1, 6,9, Energiforsyning, 6,70, 115,6, 312,9, 391,3, 470,5, 20,2, 307,0, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,76, 101,9, 102,5, 102,5, 102,5, 0,0, 0,6, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til hjemmemarkedet, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 104,9, 141,8, 156,4, 166,7, 6,6, 58,9, Råstofindvinding og industri, 84,93, 102,4, 119,5, 126,2, 126,7, 0,4, 23,7, Råstofindvinding, 6,77, 72,5, 143,4, 195,5, 199,9, 2,3, 175,7, Industri, 78,16, 105,0, 115,2, 116,1, 116,1, 0,0, 10,6, Energiforsyning, 13,31, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,76, 101,9, .., .., .., .., .., , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til eksport, , , , , , , , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 101,0, 110,7, 113,1, 114,4, 1,1, 13,3, Råstofindvinding og industri, 98,34, 100,9, 106,3, 107,1, 107,5, 0,4, 6,5, Råstofindvinding, 2,37, 77,0, 139,8, 133,2, 142,6, 7,1, 85,2, Industri, 95,96, 100,8, 104,3, 105,3, 105,5, 0,2, 4,7, Energiforsyning, 1,66, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Importprisindeks, , , , , , , , Råstofindvinding, industri,, , , , , , , , og energiforsyning, 100,00, 99,5, 112,3, 113,3, 114,9, 1,4, 15,5, Råstofindvinding og industri, 99,48, 98,9, 111,0, 111,7, 111,8, 0,1, 13,0, Råstofindvinding, 3,11, 101,7, 177,2, 172,9, 165,1, -4,5, 62,3, Industri, 96,36, 98,8, 108,8, 109,6, 110,0, 0,4, 11,3, Energiforsyning, 0,52, 133,3, 343,8, 413,5, 793,5, 91,9, 495,3, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene. , Anm. 4: Indekstallene for januar 2021 er beregnet med vægte fra 2017. Indekstallene for 2020 er beregnet med vægte fra 2016. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer december 2021, 17. januar 2022 - Nr. 14, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33059

Nyt

NYT: Fortsat stigende inflation i Danmark og EU

Inflationen i Danmark, +11,1 %, sept. 2021 - sept. 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +6,7 %, sept. 2021 - sept. 2022, 24. oktober 2022, Inflationen i Danmark steg i september 2022 til 11,1 pct. fra 9,9 pct. i august 2022. I samme periode steg inflationen samlet i de 27 EU-lande fra 10,1 pct. til 10,9 pct., mens den i euroområdet steg fra 9,1 pct. til 9,9 pct. Inflationen for september 2022 er dermed højere i Danmark end gennemsnittet for de 27 EU-lande, hvilket er første gang siden december 2020. I både Danmarks og EU's tilfælde er det den højest målte inflation i den tid, det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks er blevet opgjort, hvilket er siden 1997. I Danmark er det i høj grad prisstigninger på elektricitet, der trækker inflationen op i september i forhold til august, hvor det i EU især skyldes højere priser på fødevarer og gas., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Uændret kerneinflation i Danmark, I Danmark var kerneinflationen (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer) uændret med 6,7 pct. i september 2022. I samme periode i EU-27 steg kerneinflationen til 7,1 pct. fra 6,6 pct., og i euroområdet steg den til 6,0 pct. fra 5,5 pct. Inflationen beregnes som udviklingen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) over det seneste år, mens kerneinflationen er en hyppigt anvendt indikator for inflationsudviklingen på længere sigt., Energi og fødevarer holder fortsat inflationen oppe, I 15 ud af 27 EU-lande er det el, gas og andet brændsel, der trækker mest op i inflationen i september, mens fødevarer trækker mest op i 11 EU-lande., Estland og Frankrig har yderpunkterne i inflationen i EU, Estland havde den højeste inflation i EU-27 i september på 24,1 pct., mens Frankrig havde den laveste inflation i EU på 6,2 pct. Schweiz havde dog en endnu lavere inflation på 3,2 pct. Kerneinflationen var højest i Ungarn og lå på 18,6 pct., mens kerneinflationen var lavest i Frankrig med 4,5 pct., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, september 2022, 1, , Inflation, , , Vægte 2022, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Aug. , 2022, Sept. , 2022 , , , , , , , pct., EU-27, 2, 1.000,0, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 10,1, 10,9, Euroområdet, 791,5, , El, gas og andet brændsel , Teleudstyr, , 9,1, 9,9, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 32,2, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 10,5, 12,1, Cypern, 1,8, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 9,6, 9,0, Estland, 2,0, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 25,2, 24,1, Finland, 15,5, , Fødevarer, Medicinske produkter og udstyr, , 7,9, 8,4, Frankrig, 162,3, , Fødevarer, Teleudstyr, , 6,6, 6,2, Grækenland, 17,2, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 11,2, 12,1, Irland, 11,8, , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester, , 9,0, 8,6, Italien, 130,0, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 9,1, 9,4, Letland, 2,3, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 21,4, 22,0, Litauen, 4,7, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 21,1, 22,5, Luxembourg, 2,7, , Drift af transportmidler, Fodtøj, , 8,6, 8,8, Malta, 0,8, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 7,0, 7,4, Nederlandene, 42,7, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 13,7, 17,1, Portugal, 17,9, , Fødevarer, Ambulant behandling, , 9,3, 9,8, Slovakiet, 6,6, , Fødevarer, - , , 13,4, 13,6, Slovenien, 3,4, , Fødevarer, Teletjenester, , 11,5, 10,6, Spanien, 87,9, , Fødevarer, Transporttjenester, , 10,5, 9,0, Tyskland, 223,8, , El, gas og andet brændsel , Teletjenester, , 8,8, 10,9, Østrig, 3, 25,9, , El, gas og andet brændsel, Beklædning, , 9,3, 10,9, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 10,6, , Fødevarer, Daginstitutioner og social forsorg, , 15,0, 15,6, Danmark, 14,0, , El, gas og andet brændsel, -, , 9,9, 11,1, Kroatien, 8,0, , Fødevarer, Teletjenester, , 12,6, 12,6, Polen, 83,9, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 14,8, 15,7, Rumænien, 34,8, , Fødevarer, Teletjenester, , 13,3, 13,4, Sverige , 24,2, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 9,5, 10,3, Tjekkiet, 18,1, , El, gas og andet brændsel, -, , 17,1, 17,8, Ungarn, 14,8, , Fødevarer , Teletjenester, , 18,6, 20,7, Europa uden, for EU, , , , , , , , Island, •, , Fødevarer, Teletjenester, , 5,5, 5,9, Norge, •, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 7,1, 7,7, Schweiz, •, , El, gas og andet brændsel, Medicinske produkter og udstyr, , 3,3, 3,2, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose). , 2, EU-27 (uden Storbritannien) , Lande uden angivelse af en varegruppe i kolonnen , Største negative vækstbidrag, , skyldes at der ikke er en varegruppe med, negativt vækstbidrag., 3, Tallet for august 2022 er revideret for Østrig., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Inflationen i Danmark, +11,1 %, sept. 2021 - sept. 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +6,7 %, sept. 2021 - sept. 2022, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks september 2022, 24. oktober 2022 - Nr. 358, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2022, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39934

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation