Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5331 - 5340 af 6496

NYT: Underskud på tjenestehandel i andet kvartal

9. august 2018, Eksporten af tjenester faldt i andet kvartal med 1,1 pct., mens importen steg med 3,1 pct., hvilket bidrog til et underskud på 0,3 mia. kr. Det viser kvartalstallene, når der korrigeres for normale sæsonudsving. For første halvår af 2018 er eksporten faldet 4,0 pct. sammenlignet med første halvår af 2017. Importen steg i samme periode med 3,9 pct., Sverige er Danmarks største eksportmarked for tjenester, Sverige var i 2017 Danmarks største eksportmarked for tjenester, og de aftog for 45,8 mia. kr. svarende til 10,5 pct. af den samlede danske tjenesteeksport. Den største tjenestegruppe var i 2017 lufttransport. , Importen af tjenester fra Sverige udgjorde 33,1 mia. kr. i 2017 svarende til 8,1 pct. af vores samlede tjenesteimport. Tjenesteimporten har de senere år været ret stabil. Den største tjenestegruppe i importen var telekommunikation mv. i 2017., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Danmarks Statistik har for året 2017 opjusteret eksporten med 0,7 mia. kr., og importen er opjusteret med 0,6 mia. kr. For første kvartal 2018 er både eksporten og importen opjusteret med 0,5 mia. kr., Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper, , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , 1. kvt. 2018, 2. kvt. 2018, 1. kvt. 2018, 2. kvt. 2018, 1. kvt. 2018, 2. kvt. 2018, År til dato, 1, , mia. kr., procentvis ændring ift. foregående periode, Tjenestebalance, -0,2, -0,7, 4,1, -0,3, , , , Eksport, 101,1, 107,9, 108,2, 106,9, 0,4, -1,1, -4,0, Forarbejdningstjenester mv., 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 3,8, 1,2, 6,8, Søtransport, 44,8, 45,8, 45,5, 45,5, -3,8, 0,0, -4,9, Lufttransport, 5,7, 6,3, 5,9, 6,1, -1,6, 2,4, 0,9, Øvrig transport, 6,1, 6,1, 6,1, 6,1, -5,0, 1,0, 4,3, Rejser, 8,3, 13,2, 12,5, 12,8, 0,6, 2,4, 3,9, Bygge- og anlægstjenester, 7,9, 6,1, 8,4, 6,0, 52,8, -28,9, 12,1, Forsikrings- og finansielle tjenester, 2,0, 1,9, 1,9, 1,9, -7,5, -1,3, 4,2, Royalties og licenser, 3,6, 3,9, 4,4, 4,2, 7,4, -4,8, -54,5, Telekom.- og computertjenester mv., 6,9, 8,0, 7,2, 8,0, -6,0, 11,3, 5,0, Andre forretningstjenester, 13,2, 14,0, 13,6, 13,8, 0,1, 1,4, 4,2, Øvrige tjenester, 1,5, 1,5, 1,5, 1,5, -4,1, -4,7, 2,8, Import, 101,3, 108,6, 104,0, 107,2, -0,2, 3,1, 3,9, Forarbejdningstjenester mv., 2,9, 3,3, 2,9, 3,3, 4,2, 13,8, 4,7, Søtransport, 35,4, 37,3, 35,7, 37,0, -0,3, 3,7, 2,2, Lufttransport, 5,3, 5,6, 5,3, 5,6, 2,6, 5,2, 3,9, Øvrig transport, 6,3, 6,5, 6,7, 6,4, 1,9, -4,6, 3,0, Rejser, 14,4, 17,2, 16,1, 16,1, 0,4, 0,0, 1,5, Bygge- og anlægstjenester, 6,7, 7,4, 6,7, 7,4, -2,7, 10,2, 31,9, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,9, 1,5, 1,8, 1,5, 5,3, -15,4, 1,6, Royalties og licenser, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, -19,2, 0,2, -12,4, Telekom.- og computertjenester mv., 8,4, 9,0, 8,4, 9,0, -3,0, 7,0, 3,3, Andre forretningstjenester, 15,2, 16,1, 15,7, 16,2, 2,5, 3,2, 4,3, Øvrige tjenester, 2,6, 2,6, 2,6, 2,6, -2,1, -0,1, 1,7, 1, 1.-2. kvt. 2018 i forhold til 1.-2. kvt. 2017., Udenrigshandel med tjenester fordelt på lande. 2. kvt. 2018, , Eksport, Import, , , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , Faktiske, tal, Sæson-, korr., 1. kvt. , 2018, 2. kvt., 2018, År til, dato, 1, Faktiske, tal, Sæson-, korr., 1. kvt. , 2018, 2. kvt., 2018, År til, dato, 1, , mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, I alt, 107,9, 106,9, 0,4, -1,1, -4,0, 108,6, 107,2, -0,2, 3,1, 3,9, EU, 50,6, 50,1, 2,5, -4,4, 0,6, 62,2, 61,7, -0,9, 3,0, 5,7, Tyskland, 10,8, 10,9, -1,9, 3,3, -7,4, 12,3, 12,0, 2,7, -1,3, 12,9, Sverige, 11,4, 11,4, -3,3, 1,3, -0,5, 8,1, 8,2, -0,3, -0,1, -1,8, Storbritannien, 7,9, 8,2, 14,4, -14,9, 12,6, 13,6, 13,5, -7,6, 7,6, 2,4, Nederlandene, 3,7, 3,6, -1,2, 4,9, 3,2, 4,0, 4,0, -1,9, 12,2, 2,9, Verden uden for EU, 57,3, 56,9, -1,5, 2,0, -7,7, 46,4, 45,6, 0,7, 3,2, 1,6, USA, 10,8, 10,8, -4,9, 7,7, -5,4, 10,8, 10,8, 2,4, 5,0, -3,0, Norge, 7,5, 7,4, 0,2, 1,2, 2,2, 3,9, 4,0, 1,4, -0,4, -0,8, Kina, 3,5, 3,4, 2,0, -5,1, -9,8, 3,3, 3,3, 4,8, 3,7, 3,4, Schweiz, 4,1, 3,9, -8,1, -3,1, -35,4, 1,3, 1,3, 4,1, -12,6, 7,3, BRIK², 7,7, 7,5, 2,5, -3,7, -1,2, 6,0, 6,1, 3,2, 2,5, 3,2, 1, Se note til første tabel., 2, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Udenrigshandel med tjenester 2. kvt. 2018, 9. august 2018 - Nr. 303, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. november 2018, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med tjenester, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Statistikken er hovedsageligt udarbejdet på basis af indberetninger fra virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26879

Nyt

NYT: Store virksomheder bag halvdelen af eksporten

2. november 2020, Virksomheder med 250 ansatte og derover har stor betydning for den danske udenrigshandel. I 2019 stod de for 58 pct. af den samlede tjenesteeksport, mens de stod for 50 pct. af vareeksporten. Mens virksomheder med 250 ansatte og derover stod for næsten halvdelen af vareeksporten, var vareimporten mindre koncentreret omkring de store virksomheder. De store virksomheder stod for 33 pct. af vareimporten og 56 pct. af tjenesteimporten. Det viser statistikken om udenrigshandel, når man ser på virksomhederne bag handlen. Til denne offentliggørelse er statistikken baseret på en ny metode. Læs mere i ', Særligt ved denne offentliggørelse, '., Kilde: , www.statistikbanken.dk/dktec01, og , dkstec01, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/dktec01, og , dkstec01, ., 28 pct. af vareeksporten var i 2019 fra udenlandsk ejede virksomheder, Vare- og tjeneste eksporten er begge domineret af dansk ejede virksomheder, men 28 pct. af vareeksporten kom i 2019 fra udenlandsk ejede virksomheder. 31 pct. af vareeksporten til EU landene var fra udenlandsk ejede virksomheder, mens de udenlandsk ejede virksomheder stod for 25 pct. af vareeksporten til lande uden for EU. De udenlandskejede virksomheder stod for en mindre andel af tjenesteeksporten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/dktec06, og , dkstec02, ., Stor vareimport til udenlandsk ejede virksomheder, Det er også dansk ejede virksomheder, der dominerede importen i 2019. Men en større andel af vareimporten var til udenlandsk ejede virksomheder, end det var tilfældet for vareeksporten. 37 pct. af vareimporten i 2019 var til udenlandsk ejede virksomheder. For tjenesteimporten var fordelingen mellem dansk- og udenlandsk ejede virksomheder den samme som for eksporten. 18 pct. af tjenesteimporten var i 2019 foretaget af udenlandsk ejede virksomheder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/dktec06, og , dkstec02, ., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Der er 8. september 2020 gennemført en ordinær revision af , Udenrigshandel med varer, for året 2018 og , Udenrigshandel med tjenester, for årene 2017 og 2018 (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:333, og, Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:337, ). De reviderede data er indarbejdet i statistikken fordelt på virksomhedskarakteristika., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Omlægning af statistikken fra juridiske- til økonomiske enheder, Til denne offentliggørelse af udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika er statistikken overgået til at bruge økonomiske enheder som grundlag for opgørelsen. En økonomisk enhed kan anvendes til at samle forskellige dele af en kompleks virksomhed på tværs af evt. forskellige juridiske enheder. Der dannes økonomiske enheder, hvis det vurderes at gøre statistikken mere retvisende. I offentliggørelserne af , Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika, før 2019 var det den juridiske enhed (cvr-nummeret), der var statistikenheden. Dermed var det den juridiske enhed, der bestemte, hvilke karakteristika en given virksomhed fik, fx branchen. Den isolerede effekt af metodeændringen for 2019-tallene ses af tabellen nedenfor., Økonomiske enheder inkluderer alle de led af produktionsprocessen, som virksomheden har direkte eller indirekte ejerskab over. Det betyder, at evt. led i processen, som af juridiske eller historiske årsager er skilt ud i et andet selskab, vil blive samlet og konsolideret til én enhed. For langt de fleste mindre selskaber er der dog ikke behov for at samle og konsolidere flere selskaber, og derfor er den økonomiske enhed i langt de fleste tilfælde lig med den juridiske enhed (cvr nummeret). , Baggrunden for overgangen til økonomiske enheder er et EU-krav om opgørelse af visse virksomhedsbaserede statistikker på økonomiske enheder. Dette giver et mere præcist billede af virksomheders aktivitet. Der er dannet økonomiske enheder for de største og statistisk set mest betydningsfulde danske virksomheder. I statistikken for , Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika, har overgangen til økonomiske enheder en effekt på branche- og størrelsesplaceringen af nogle af disse virksomheder samt handelsintensiteten. Den har ingen effekt på opgørelsen af handel efter på ejerskab, idet økonomiske enheder ikke dannes på tværs af koncerner., Ændringer for 2019 som følge af skift fra juridiske- til økonomiske enheder, udvalgte serier, , Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, , Eksport, Import, Eksport, Import, , andel i pct., Branchefordeling, , , , , Industri (C), 5, 9, 1, 1, Engroshandel (G), 0, -3, -1, 0, Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser (M), -9, -23, -15, -20, Øvrige, 0, 0, 1, 0, Virksomhedsstørrelse, , , , , 0-49 ansatte, -6, -6, -6, -3, 50-249 ansatte, -11, -10, -5, -3, 250+ ansatte, 5, 4, 5, 5, Uoplyst, -4, -3, -3, 1, Virksomhedens ejerskab, , , , , Dansk ejede, 0, 0, 0, 0, Udenlandsk ejede, 0, 0, 0, 0, Uoplyst, 0, 0, 0, 0, Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2019, 2. november 2020 - Nr. 405, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika, Kontakt, Pernille Leth Hougaard, , , tlf. 20 34 26 74, Aron Tsegay Besrat, , , tlf. 21 84 82 78, Kilder og metode, Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika er baseret på samkørsel af oplysninger om udenrigshandel med varer, udenrigshandel med tjenester og oplysninger om de enkelte virksomheder i erhvervsregister samt statistikerne over udenlandske firmer i Danmark og danske datterselskaber i udlandet. , Statistikken over udenrigshandel med tjenester er baseret på en stikprøve, hvor udvalgte virksomheder indberetter tjenestehandel med udlandet, og de resterende virksomheders handel opregnes på baggrund af statistisk metode. Derfor er det kun de virksomheder, som indberetter direkte til statistikken, der kan tilknyttes virksomhedskarakteristika, mens den opregnede andel ender i gruppen ukendt. Endvidere indgår der i ukendt en række øvrige kilder, som ikke er baseret på direkte indberetning fra virksomhederne, herunder rejseposten, offentlige tjenester, fragt inkluderet i varehandel, privates køb fra udlandet. Se mere om udenrigshandel med tjenester i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32040

Nyt

NYT: Eksporten af varer faldt i marts

9. maj 2019, Vareeksporten faldt med 5,6 pct. i marts særligt som følge af fald i medicinalvarer og maskiner. Set over de seneste tre måneder er eksporten dog steget med 1,4 pct., særligt på grund af øget eksport af maskiner og næringsmidler i januar. Importen faldt i marts med 2,1 pct. Det viser tallene for udenrigshandel med varer eksklusive skibe, fly, brændsel mv., når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Underskud på handlen med EU-lande og overskud med lande uden for EU, Der har siden 2011 været underskud på Danmarks varehandel med EU,- et underskud, som er øget de seneste år til 48 mia. kr. i 2018. Danmarks eksport til EU-landene er fra 2013 til 2018 steget med 45 mia. kr., mens importen er steget med 71 mia. kr. , Eksporten uden for EU er steget 36 mia. kr. fra 2013 til 2018. Importen er steget 27 mia. kr. Handlen med lande uden for EU bidrager med et betydeligt overskud til handelsbalancen. I 2018 udgør det 116 mia. kr., heraf kommer 70 mia. kr. fra , kemikalier og kemiske produkter, , herunder medicinalvarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv2, ., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For året 2018 er importen næsten uændret og eksporten er nedjusteret med 0,2 mia. kr. For januar-februar 2019 er importen opjusteret med 0,5 mia. kr. og eksporten er næsten uændret., Udenrigshandlen fordelt på varegrupper. Marts 2019, , Marts, , Procentvis ændring ift. foregående periode, , Faktisk, Sæsonkorrigeret, , Februar, Marts, 3 mdr., 1, År til dato, 2, , mia. kr., , ændring i pct. sæsonkorr. tal, pct., Handelsbalancen (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 5,5, 4,3, , , , , , Import i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 50,4, 48,1, , -0,8, -2,1, 1,3, 5,7, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 7,3, 7,2, , 5,1, -1,6, 0,5, 4,0, Råstoffer mv., undt. brændsel, 2,1, 1,8, , 4,0, 7,5, 0,1, -2,6, Kemikalier og kemiske produkter , 6,9, 6,4, , -1,7, 0,0, -3,5, 0,0, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 7,3, 7,0, , 0,2, -7,1, 1,2, 2,6, Maskiner undt. transportmidler, 12,5, 12,1, , -3,1, -0,6, 5,5, 12,4, Transportmidler ekskl. skibe mv., 5,1, 4,6, , -2,6, -3,7, 0,4, 7,9, Færdigvarer og andre varer, 9,1, 9,0, , -2,2, -2,6, 0,9, 6,4, Eksport i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 55,9, 52,4, , -4,7, -5,6, 1,4, 7,1, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 10,5, 10,4, , -6,5, -0,8, 5,1, 4,5, Råstoffer mv., undt. brændsel, 2,4, 1,9, , -6,8, -11,3, -8,3, -4,2, Kemikalier og kemiske produkter , 13,0, 11,7, , -1,3, -12,1, -1,9, 12,7, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 5,2, 5,1, , -2,1, -3,2, 0,5, 1,2, Maskiner undt. transportmidler, 13,3, 12,5, , -7,2, -4,6, 4,9, 11,3, Transportmidler ekskl. skibe mv., 2,0, 1,9, , -4,4, 3,2, 5,7, 7,6, Færdigvarer og andre varer, 9,5, 8,9, , -4,6, -4,9, -1,0, 3,1, , , , , , , , , Handelsbalancen i alt , 4,8, 3,5, , , , , , Import i alt, 54,9, 52,6, , -2,6, -1,1, 2,0, 2,7, Brændsels- og smørestoffer o.l., 3,3, 3,3, , -34,0, 23,3, -6,1, 7,9, Skibe, fly mv., 1,2, 1,2, , , , , , Eksport i alt, 59,7, 56,1, , -4,1, -4,2, 0,4, 6,2, Brændsels- og smørestoffer o.l., 3,0, 3,0, , -4,2, 10,8, -9,6, 0,9, Skibe, fly mv., 0,7, 0,7, , , , , , 1, Januar-marts 2019 i forhold til oktober-december 2018. , 2, Januar-marts 2019 i forhold til januar-marts 2018, ændring i faktiske tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Udenrigshandlen med varer fordelt på lande og landegrupper (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.). , Marts 2019, , Import, , Eksport, , Sæsonkorr., , Februar, Marts, 3 mdr., 1, År til dato, 2, , Sæsonkorr., , Februar, Marts, 3 mdr., 1, År til dato, 2, , mia. kr., , ændring i pct. sæsonkorr. tal, pct., , mia. kr., , ændring i pct. sæsonkorr. tal, pct., I alt , 48,1, , -0,8, -2,1, 1,3, 5,7, , 52,4, , -4,7, -5,6, 1,4, 7,1, EU, 35,8, , -1,6, -1,5, 1,6, 5,0, , 32,2, , -2,8, -0,8, 1,7, 5,8, Tyskland, 11,0, , -1,9, -1,3, -0,2, 5,8, , 7,9, , 0,1, -3,3, 1,7, 1,5, Sverige, 6,0, , -2,3, 1,0, 4,1, 5,5, , 5,1, , -2,1, -2,3, -0,8, 1,6, Storbritannien, 2,0, , 4,8, -0,5, 11,5, 3,6, , 3,9, , -1,0, 8,2, 0,8, 10,4, Nederlandene, 3,8, , -3,7, -4,8, -0,1, 2,0, , 2,5, , 9,8, -21,7, 14,8, 36,3, Frankrig, 1,6, , -7,5, 11,0, -9,4, -1,1, , 2,0, , -1,3, -2,1, -1,2, 3,0, Verden uden for EU, 12,3, , 1,5, -3,8, 0,5, 7,5, , 20,2, , -7,2, -12,3, 0,8, 9,0, Norge, 1,4, , -7,3, 3,9, 2,7, 2,3, , 3,3, , -11,5, 1,5, 3,7, 7,2, USA, 1,2, , -4,8, -13,1, -3,2, 9,9, , 4,0, , -10,4, -18,8, -5,9, 17,1, Kina, 3,7, , 1,0, -3,3, -4,0, 5,7, , 2,1, , 0,7, -24,9, -4,1, 14,9, Rusland, 0,4, , -18,2, -8,8, -15,7, 6,0, , 0,6, , -16,1, -4,8, 18,3, 16,5, BRIIKS, 3, 4,7, , 1,7, -7,1, -6,1, 2,9, , 3,8, , 0,5, -13,6, 4,9, 15,5, 1, 2, Se noter til første tabel., 3, BRIIKS omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Kina og Sydafrika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv2, ., Udenrigshandel med varer (md) marts 2019, 9. maj 2019 - Nr. 179, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med varer (md), Kontakt, Pia Nielsen, , , tlf. 30 61 93 05, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27568

Nyt

NYT: Eksport og import stiger igen i november

10. januar 2022, I november steg den samlede eksport af varer og tjenester med 3,7 pct. Den samlede import steg med 3,3 pct. Den samlede eksport er over de seneste tre måneder steget 8,9 pct., mens importen er steget 7,4 pct. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster steg i november med 0,6 mia. kr. til 21,4 mia. kr. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Søtransporten trækker overskuddet på betalingsbalancen op, Eksporten af søtransporttjenester er steget markant i de første 11 måneder af 2021. Dette medvirker til, at tjenesternes bidrag til overskuddet på betalingsbalancen er steget med 30,9 mia. kr. sammenlignet med samme periode i 2020. Eksporten af søtransporttjenester varierer over tid og er bl.a. afhængig af en række globale forhold, herunder udviklingen i fragtrater. Fragtraterne har i 2021 været stigende og medvirket til, at overskuddet på søtransporttjenster er steget med 55,2 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhm, og Macrobond, Lille stigning i betalingsbalanceoverskuddet i 2021, Den betydelige stigning i overskuddet på tjenester modsvares af et fald i overskuddet på varer, hvilket bidrager til, at overskuddet på betalingsbalancens løbende poster for de første 11 måneder af 2021 kun er 1,9 mia. kr. højere end for samme periode i 2020. Udviklingen i varehandlen dækker over fald i overskuddet på varer, der krydser grænsen, hvor importen steg mere end eksporten. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er nedjusteret med 3,6 mia. kr. for januar til oktober 2021 i forhold til seneste offentliggørelse. Der er tale om justeringer som følge af den løbende kvalitetssikring., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Omlægning af tabeller i statistikbanken, For et år siden startede en omlægning af tabellerne i statistikbanken for , Betalingsbalance og udenrigshandel, (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:7, ), ., Som led i omlægningen er der oprettet en række nye tabeller. Der er oprettet en ny tabel, , bb2uhv, , som gør det muligt at vælge varehandlen opgjort efter grænsepassageprincippet eller ejerskifteprincippet, fordelt på varegrupper. Der er endvidere oprettet to nye tabeller, , uhm, og , uhq, , som opgør vare- og tjenestekategorier i en samlet tabel på udvalgte lande. Opgørelsen af varerne følger ejerskifteprincippet. Derudover er der oprettet følgende nye tabeller: , glob, , , bbm, , , bbq, , , bby, , , som bl.a. opdeler varer på varer, der krydser grænsen og varer der ikke krydser grænsen. , De eksisterende tabeller bevares i forbindelse med denne offentliggørelse. Tabellen , bbpm, er dog opdateret tilbage til 2018, som følge af en opdatering i metoden til fordeling af varehandlen i de nye tabeller. Opdateringen vedrører kun justeringer mellem de enkelte varegrupper, og påvirker således ikke totalerne. , Ændringer i bbpm som følge af nye tabeller, , Løbende indtægter, , Løbende udgifter, , 2018, 2019, 2020, , 2018, 2019, 2020, , mia. kr., Løbende poster i alt, 0,0, 0,0, 0,0, , 0,0, 0,0, 0,0, Varer, 0,0, 0,0, 0,0, , 0,0, 0,0, 0,0, Varer som krydser dansk grænse, 0,0, 0,0, 0,0, , 0,0, 0,0, 0,0, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 0,0, 0,0, -0,9, , -0,1, 0,0, 0,2, Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel, 0,0, 0,0, -0,1, , 0,0, 0,0, 0,1, Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., 0,0, 0,0, -1,9, , 0,0, 0,0, -2,0, Kemikalier og kemiske produkter, -0,3, 0,0, -0,1, , 0,0, 0,0, 0,3, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 0,0, 0,0, 0,1, , -0,1, 0,0, 0,3, Maskiner, undt. transportmidler, 0,1, 0,0, 2,4, , 0,1, 0,0, 0,0, Transportmidler undt. Skibe og fly, 1,0, 0,0, 0,3, , 0,0, 0,0, 0,1, Skibe, fly mv., 0,0, 0,0, 0,3, , 0,0, 0,0, -0,1, Færdigvarer og andre varer, 0,1, 0,0, -0,1, , 0,1, 0,1, 1,3, Øvrige varer der krydser grænsen, 0,0, 0,0, 0,0, , 0,0, 0,0, 0,0, Kilde: www.statistikbanken.dk/bbpm, Betalingsbalancens løbende poster, , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , 2021, Udvikling, Januar-november, , Okt., Nov., Nov., 1, 3 mdr., 2, 2020, 2021, , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 20,8, 21,4, .., .., 183,6, 185,5, Indtægter, 153,2, 157,3, 2,7, 8,6, 1, 368,3, 1, 548,7, Udgifter, 132,4, 135,9, 2,7, 6,9, 1, 184,7, 1, 363,3, Varer og tjenester, 16,6, 17,6, .., .., 151,1, 153,6, Eksport, 130,9, 135,8, 3,7, 8,9, 1, 169,6, 1, 327,5, Import, 114,4, 118,1, 3,3, 7,4, 1, 018,5, 1, 173,9, Varer, 6,5, 7,3, .., .., 116,1, 87,8, Eksport, 76,4, 79,4, 3,9, 5,5, 716,6, 812,6, Import, 69,9, 72,0, 3,1, 8,0, 600,4, 724,8, Varer som krydser dansk grænse, 1,1, 1,8, .., .., 51,7, 20,2, Eksport, 64,8, 67,0, 3,4, 5,8, 605,4, 683,5, Import, 63,6, 65,2, 2,5, 8,0, 553,7, 663,3, Varer som ikke krydser dansk grænse, 5,4, 5,6, .., .., 64,4, 67,6, Eksport, 11,6, 12,4, 6,5, 4,3, 111,1, 129,1, Import, 6,2, 6,8, 9,3, 7,9, 46,7, 61,5, Tjenester, 10,0, 10,3, .., .., 35,0, 65,9, Eksport, 54,5, 56,4, 3,5, 14,0, 453,1, 515,0, Import, 44,5, 46,1, 3,7, 6,4, 418,1, 449,1, Indkomst, 8,1, 7,8, .., .., 69,5, 71,4, Indtægter, 19,9, 19,3, -2,7, 7,9, 176,0, 196,5, Udgifter, 11,7, 11,5, -1,9, 2,3, 106,5, 125,1, Løbende overførsler, -3,9, -4,0, .., .., -37,0, -39,5, Indtægter, 2,5, 2,2, -8,9, -3,8, 22,7, 24,7, Udgifter, 6,3, 6,3, -0,7, 7,0, 59,7, 64,2, Kapitaloverførsler mv., -0,1, 0,2, .., .., -0,6, -0,6, Fordringserhvervelse, netto, 20,8, 21,6, .., .., 183,0, 184,9, 1, November 2021 i forhold til oktober 2021. , 2, September-november 2021 i forhold til juni-august 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Betalingsbalance og udenrigshandel november 2021, 10. januar 2022 - Nr. 6, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32990

Nyt

NYT: Eksport af tjenester steg i fjerde kvartal

8. februar 2019, Eksporten af tjenester steg i fjerde kvartal med 2,5 pct., mens importen af tjenester steg 0,2 pct. Det viser kvartalstallene for udenrigshandel med tjenester, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Indtjening på søtransporten påvirkes af fragtrater, Eksporten af søtransporttjenester (gods) varierer en del over tid. Indtjeningen er bl.a. afhængig af en række globale forhold som internationale konjunkturer, dollarkurs og fragtrater. Fragtraterne er bestemt på verdensmarkedet og afregnes typisk i dollar. Bortset fra raterne på tørlast følger den danske eksport af søtransporttjenester udviklingen i raterne tæt., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For de første ni måneder af 2018 er såvel eksporten som importen samlet set næsten uændret. Bemærk, at Danmarks Statistik i dag offentliggør , Danmarks udenrigsøkonomi 2018, ., Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper, , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , 3. kvt. 2018, 4. kvt. 2018, 3. kvt. 2018, 4. kvt. 2018, 3. kvt. 2018, 4. kvt. 2018, År til dato, 1, , mia. kr., procentvis ændring ift. foregående periode, Tjenestebalance, 5,0, 5,5, 1,5, 4,1, , , , Eksport, 116,1, 115,0, 111,1, 113,9, 2,6, 2,5, 0,2, Forarbejdningstjenester mv., 1,1, 1,2, 1,1, 1,2, -6,2, 10,4, 4,3, Søtransport, 48,1, 49,0, 47,8, 48,4, 4,0, 1,2, -0,7, Lufttransport, 6,2, 5,3, 5,9, 5,7, -1,9, -2,6, -2,3, Øvrig transport, 6,2, 6,8, 6,2, 6,8, 0,0, 8,6, 5,6, Rejser, 19,5, 11,1, 13,3, 13,4, -0,6, 0,6, 1,2, Bygge- og anlægstjenester, 5,9, 6,9, 6,4, 7,1, 8,6, 11,1, 13,6, Forsikrings- og finansielle tjenester, 2,0, 2,4, 2,0, 2,4, 1,3, 18,0, 7,1, Royalties og licenser, 4,2, 6,5, 4,5, 4,7, 12,6, 4,6, -31,6, Telekom.- og computertjenester mv., 7,5, 8,3, 7,8, 7,9, -3,0, 1,9, 3,9, Andre forretningstjenester, 14,0, 15,9, 14,8, 14,8, 4,4, 0,1, 7,2, Øvrige tjenester, 1,3, 1,5, 1,3, 1,5, -10,1, 14,0, -2,6, Import, 111,1, 109,5, 109,6, 109,8, 0,8, 0,2, 5,7, Forarbejdningstjenester mv., 3,0, 3,2, 3,0, 3,2, -7,1, 7,2, 6,1, Søtransport, 38,3, 39,4, 38,4, 39,0, 3,4, 1,7, 5,8, Lufttransport, 5,7, 4,9, 5,7, 4,9, 2,4, -13,8, 1,9, Øvrig transport, 6,5, 7,0, 6,3, 7,0, -2,4, 11,9, 3,5, Rejser, 18,7, 15,0, 16,7, 16,8, 0,5, 0,5, 3,2, Bygge- og anlægstjenester, 6,6, 5,7, 6,6, 5,7, -11,4, -13,6, 15,3, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,9, 1,9, 1,9, 1,9, 1,0, 2,6, 9,2, Royalties og licenser, 2,4, 2,1, 2,4, 2,1, 8,4, -10,0, -11,1, Telekom.- og computertjenester mv., 8,8, 9,3, 9,1, 9,0, 0,5, -1,7, 7,5, Andre forretningstjenester, 16,6, 18,2, 16,9, 17,4, 2,6, 2,7, 8,3, Øvrige tjenester, 2,7, 2,8, 2,7, 2,7, -0,2, 2,0, 3,4, 1, 1.-4. kvt. 2018 i forhold til 1.-4. kvt. 2017., Udenrigshandel med tjenester fordelt på lande, , Eksport, Import, , , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , Faktiske, tal, Sæson-, korr., 3. kvt. , 2018, 4. kvt., 2018, År til, dato, 1, Faktiske, tal, Sæson-, korr., 3. kvt. , 2018, 4. kvt., 2018, År til, dato, 1, , mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, I alt, 115,0, 113,9, 2,6, 2,5, 0,2, 109,5, 109,8, 0,8, 0,2, 5,7, EU, 52,9, 52,9, 2,5, 2,4, 0,6, 61,6, 62,0, -0,3, -0,7, 5,5, Tyskland, 10,6, 11,1, 2,0, 0,9, -4,3, 12,5, 11,8, 2,2, -5,7, 9,6, Sverige, 11,2, 11,3, -0,7, 0,2, -1,6, 8,1, 8,1, 1,0, -5,2, -0,5, Storbritannien, 8,5, 9,0, 8,7, 7,0, 6,2, 12,9, 12,8, -9,3, 3,3, -2,2, Nederlandene, 4,7, 4,6, -0,4, 26,8, 9,7, 4,1, 4,1, 9,7, -9,1, 10,9, Verden uden for EU, 62,0, 61,0, 2,8, 2,6, -0,3, 47,9, 47,8, 2,4, 1,3, 6,0, USA, 12,8, 12,0, 4,7, 4,3, 3,9, 12,1, 11,4, 4,7, 1,8, 6,0, Norge, 7,3, 7,7, -0,2, 1,0, 3,5, 3,9, 4,0, 0,6, -1,6, 1,3, Kina, 4,0, 3,9, 8,6, 3,9, -3,9, 3,2, 3,2, -5,1, 0,0, 3,4, Schweiz, 4,6, 4,6, 5,1, 10,1, -19,0, 1,4, 1,4, -1,6, 3,7, 3,2, BRIK², 8,3, 8,1, 4,9, 3,0, 0,0, 6,0, 5,9, -3,3, -0,4, 3,4, 1, Se note til første tabel., 2, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Udenrigshandel med tjenester 4. kvt. 2018, 8. februar 2019 - Nr. 41, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med tjenester, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Statistikken er hovedsageligt udarbejdet på basis af indberetninger fra virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27586

Nyt

NYT: Nyt fald i eksporten i november

9. januar 2023, I november faldt den samlede eksport af varer og tjenester med 1,8 pct. til 157 mia. kr. Den samlede import faldt med 0,9 pct. til 131 mia. kr. Mens eksporten af tjenester faldt med 3,7 pct., faldt vareeksporten 0,2 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Søtransporten trak eksporten ned i november, Eksporten af søtransporttjenester er fra august til november faldet med 27 pct. til 38 mia. kr. Overskuddet på søtransporttjenester var i januar-november 2022 på 242 mia. kr., hvilket er mere end dobbelt så meget som samme periode i 2021. Eksporten af søtransporttjenester varierer over tid og er bl.a. afhængig af en række globale forhold, herunder udviklingen i fragtrater. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhm, og Macrobond, Fald i overskuddet på betalingsbalancen i november, I november faldt overskuddet på betalingsbalancens løbende poster med 1,4 mia. kr. til 31,8 mia. kr. Det var et fald i overskuddet på tjenester på 3,3 mia. kr., som trak overskuddet ned. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Prisstigninger trækker vareeksporten op i 2022, Udenrigshandlen påvirkes af udviklingen i såvel priser som mængder. Enhedsværdiindekset udtrykker den ændring i værdien af de importerede og eksporterede varer, der hovedsageligt fremkaldes af prisændringer, mens kvantumindekset viser den ændring i værdien, der skyldes mængdeændringerne. For eksporten af varer har priserne bidraget mest til stigningen i 2022, mens importen er påvirket af en stigning i priserne såvel som mængderne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhixm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er opjusteret med 1,3 mia. kr. for januar-oktober 2022 i forhold til seneste offentliggørelse. Indtægterne blev nedjusteret med 4,1 mia. kr., mens udgifterne blev nedjusteret med 5,3 mia. kr. Ændringerne skyldes nye oplysninger fra virksomhederne., Betalingsbalancens løbende poster, , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , 2022, Udvikling, Januar-november, , Okt., Nov., Nov., 1, 3 mdr., 2, 2021, 2022, , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 33,2, 31,8, .., .., 208,5, 341,9, Indtægter, 184,7, 181,9, -1,5, -3,9, 1, 576,1, 2, 020,5, Udgifter, 151,5, 150,1, -0,9, -3,1, 1, 367,6, 1, 678,6, Varer og tjenester, 27,2, 25,6, .., .., 168,7, 290,3, Eksport, 159,7, 156,9, -1,8, -5,0, 1, 354,2, 1, 759,9, Import, 132,5, 131,3, -0,9, -4,1, 1, 185,5, 1, 469,6, Varer, 8,6, 10,4, .., .., 97,1, 73,7, Eksport, 87,7, 87,5, -0,2, -1,5, 815,4, 953,9, Import, 79,0, 77,1, -2,4, -5,5, 718,3, 880,2, Varer som krydser dansk grænse, 4,2, 2,9, .., .., 27,9, 11,1, Eksport, 75,0, 72,6, -3,1, 0,3, 690,6, 799,3, Import, 70,8, 69,8, -1,4, -4,3, 662,7, 788,2, Varer som ikke krydser dansk grænse, 4,4, 7,5, .., .., 69,2, 62,6, Eksport, 12,7, 14,9, 17,1, -10,2, 124,8, 154,6, Import, 8,2, 7,4, -10,4, -14,6, 55,6, 92,0, Tjenester, 18,6, 15,3, .., .., 71,6, 216,6, Eksport, 72,1, 69,4, -3,7, -8,8, 538,8, 806,0, Import, 53,4, 54,1, 1,3, -2,0, 467,2, 589,4, Indkomst, 9,1, 9,2, .., .., 76,0, 86,7, Indtægter, 22,1, 22,1, 0,3, 3,4, 197,3, 230,8, Udgifter, 12,9, 12,9, -0,4, 6,6, 121,3, 144,1, Løbende overførsler, -3,2, -3,1, .., .., -36,3, -35,1, Indtægter, 2,9, 2,9, -1,0, 6,3, 24,5, 29,8, Udgifter, 6,1, 5,9, -2,6, -0,9, 60,8, 64,9, Kapitaloverførsler mv., 0,8, 0,8, .., .., 1,8, 4,8, Fordringserhvervelse, netto, 34,0, 32,6, .., .., 210,3, 346,7, 1, November 2022 i forhold til oktober 2022., 2, September-november 2022 i forhold til juni-august 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Indikator for varehandel med lande uden for EU, Som led i belysningen af invasionen i Ukraine, er de tidlige indikatorer for udviklingen i udenrigshandlen med lande uden for EU udvidet med Rusland og Ukraine. Se mere på emnesiden: , Detaljeret import og eksport, ., Modernisering af Intrastat (varehandel med EU-lande), Henover de seneste år har indsamlingen og opgørelsen af varehandlen med EU gennemgået en grundlæggende modernisering med henblik på at reducere byrden ved indberetning samtidig med, at kvaliteten fastholdes. Som et led i denne modernisering er der etableret en udveksling af eksportdata inden for EU, således at de enkelte medlemslande kan anvende de andre landes eksport som kilde til opgørelse af vareimporten fra EU. , I forbindelse med denne udgivelse har Danmarks Statistik for første gang udnyttet den nye kilde. Det indebærer, at fordelingen på varer og lande af ikke-indberettende virksomheders import er foretaget på baggrund af eksportdata fra andre medlemslande. Dette er implementeret fra og med statistikperioden maj 2022. Se mere i statistikdokumentationen , Udenrigshandel med varer, ., Det øgede datagrundlag, som statistikken baseres på, giver Danmarks Statistik mulighed for at reducere antallet af virksomheder, der skal indberette deres importoplysninger. Det forventes at den samlede byrde ved indberetning gradvist kan reduceres med op til 50 pct. , Betalingsbalance og udenrigshandel november 2022, 9. januar 2023 - Nr. 4, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2023, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39853

Nyt

NYT: Fortsat faldende priser på årsbasis

15. september 2023, Det samlede producentprisindeks for varer faldt i august 2023 med 7,5 pct. i forhold til samme måned sidste år. Faldet i producentprisindekset er 3,2 procentpoint større end i sidste måned, hvor indekset faldt med 4,3 pct. Det er det største fald i det samlede indeks siden oktober 2009. Importprisindeks for varer er i samme periode faldet med 2,1 pct. Faldet i importprisindekset er uændret i forhold til sidste måned, hvor indekset på årsbasis også faldt med 2,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Energi bag fald i producentpriser på årsbasis for fjerde måned i træk, Årsfaldet i august på 7,5 pct. er fjerde måned i træk med fald. Faldet er primært drevet af fald i , energiforsyning, på 66,6 pct., mens , industri, bidrager med et fald på 1,5 pct., omvendt trækker , råstofindvinding, en smule op med en stigning på 0,6 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 5,8, 89,6 og 3,8 pct. af det , samlede producentprisindeks. , For importprisindekset er årsfaldet på 2,1 pct., hvilket ligeledes er fjerde måned i træk med fald. Faldet er bredt funderet med fald i alle underbranchegrupper, , råstofindvinding, , , energiforsyning og industri, på hhv. 21,7, 90,5 og 0,5 pct. Faldet i , energiforsyning, er det største i indekset historie. Disse hovedgrupper udgør hhv. 3,4, 0,6 og 96,0 pct. af importprisindekset. Inden for , industri, er det bl.a. fald i , kemivare- og metalindustri, , der trækker ned., Stigning i priserne på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i august steget 0,2 pct. set i forhold til juli måned. For det samlede producentprisindeks er det , energiforsyning, med en stigning på 10,5 pct., der trækker producentprisindekset op, mens , industri, og , råstofindvinding, bidrager med et fald på hhv. 0,1 pct. og 0,5 pct. Faldet i , industri, er bl.a. drevet af fald i kemivareindustri samt jern- og metalvareindustri. , Importprisindeks for varer er i august steget med 0,7 pct. set i forhold til juli måned. For importprisindekset er det hovedsagelig stigninger i , industri, på 0,5 pct., samt i , råstofindvinding, på 8,4 pct., der trækker indekset op, omvendt falder , energiforsyning, med 23,3 pct. Stigningen i , industri, er bl.a. drevet af stigninger i beklædning- samt fødevareindustri., Kilde: , eurostat, Fald på årsbasis i hele EU, Siden februar 2021 har det samlede producentprisindeks for varer for de 27 EU-lande vist samme udviklingstendens som i Danmark. Efter meget høje og tiltagende prisstigninger i 2021 og første halvdel af 2022 har prisstigningerne været aftagende fra august 2022, og fra maj 2023 er det vendt til prisfald. Tallene for august 2023 er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i juli 2023 ses et fald på årsbasis på 5,4 pct. I Danmark var der i juli 2023 et fald på 4,3 pct. Indekset for EU er beregnet for perioden januar 2000 til juli 2023., Tallene for EU revideres én gang månedligt, når de sidste nationale data er indkommet. Tallene for august udkommer 4. oktober 2023. De kan ses på , Eurostats hjemmeside, og i , Eurostats database, ., Producent- og importprisindeks for varer, , 2019, 2022, 2023, Ændring, , Vægt-, forde-, ling, Aug., , Juni, , Juli, , Aug., , Juli 2023 , - aug. 2023, , Aug. 2022 , - aug. 2023, , , , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk, , , , , , , , Produktion, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 160,0, 148,6, 147,7, 148,0, 0,2, -7,5, Råstofindvinding og industri, 93,44, 128,4, 127,6, 127,3, 127,2, -0,1, -0,9, Råstofindvinding, 3,81, 281,5, 276,7, 284,4, 283,1, -0,5, 0,6, Industri, 89,63, 120,2, 118,9, 118,5, 118,4, -0,1, -1,5, Energiforsyning, 5,78, 914,2, 311,2, 276,3, 305,4, 10,5, -66,6, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,78, 103,5, 103,9, 104,0, 104,0, 0,0, 0,5, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produk-tion , , , , , , , , til hjemmemarkedet, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 207,4, 187,1, 185,1, 185,9, 0,4, -10,4, Råstofindvinding og industri, 85,55, 145,9, 150,4, 150,0, 149,6, -0,3, 2,5, Råstofindvinding, 6,00, 296,8, 318,0, 319,0, 320,6, 0,5, 8,0, Industri, 79,54, 129,9, 131,7, 131,3, 130,8, -0,4, 0,7, Energiforsyning, 12,59, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,86, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til eksport, , , , , , , , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 126,6, 119,9, 119,6, 119,7, 0,1, -5,5, Råstofindvinding og industri, 99,16, 117,1, 113,0, 112,8, 112,8, 0,0, -3,7, Råstofindvinding, 2,22, 198,6, 139,6, 150,2, 146,8, -2,3, -26,1, Industri, 96,94, 114,1, 111,0, 110,6, 110,7, 0,1, -3,0, Energiforsyning, 0,84, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Importprisindeks, , , , , , , , Råstofindvinding, industri,, , , , , , , , og energiforsyning, 100,00, 130,3, 127,2, 126,6, 127,5, 0,7, -2,1, Råstofindvinding og industri, 99,37, 126,5, 124,2, 123,7, 124,5, 0,6, -1,6, Råstofindvinding, 3,39, 254,2, 182,4, 183,6, 199,0, 8,4, -21,7, Industri, 95,98, 122,8, 122,1, 121,6, 122,2, 0,5, -0,5, Energiforsyning, 0,63, 1, 174,4, 233,3, 145,0, 111,2, -23,3, -90,5, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene. , Anm. 4: Indekstallene for 2023 er beregnet med vægte fra 2019. Indekstallene for 2022 er beregnet med vægte fra 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer august 2023, 15. september 2023 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46537

Nyt

NYT: Uændret stigning i forbrugerpriserne

10. december 2018, Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,8 pct. i november i forhold til samme måned sidste år. Dermed er årsstigningen uændret i forhold til oktober, hvor den ligeledes var 0,8 pct. Hovedgruppen , transport, trækker isoleret set den årlige stigning ned i november i forhold til oktober måned, hvilket især skyldes prisfald på benzin. Omvendt trækker hovedgruppen , fritid og kultur, op i den årlige stigning i november i forhold til oktober. Her er det især prisændringer på bøger og radio/tv-udstyr, der isoleret set trækker årsstigningen op., Sommerhusleje, charterrejser og benzin trak indekset ned, Fra oktober til november faldt forbrugerprisindekset 0,3 pct. Isoleret set trak prisfald på sommerhusleje, charterrejser og benzin indekset ned med 0,29 procentpoint., Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Okt. - nov. 2018, , , Nov. 2017 - nov. 2018, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i, , , forbrugerprisindekset, , -0,3, , Forbrugerprisindekset, , 0,8, , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Briller, 0,44, 0,03, , Husleje, 21,09, 0,24, Fjernvarme, 1,96, 0,02, , Brændstof, 2,53, 0,16, Sukkervarer, marmelade mv., 1,63, 0,02, , Elektricitet, 2,60, 0,13, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Sommerhusleje, 0,71, -0,10, , Fjernvarme, 1,96, -0,12, Charterrejser, 1,60, -0,10, , Tøj, 3,59, -0,09, Benzin, 1,86, -0,09, , Artikler til personlig pleje, 1,15, -0,07, Lavere prisstigninger på både tjenester og varer, Novembers årsstigning på tjenester var på 1,4 pct. mod 1,5 pct. måneden før, hvilket i høj grad kan tilskrives prisfald på leje af sommerhus fra oktober til november. Årsstigningen på varer var ligeledes lavere. I november var årsstigningen på varer 0,0 pct., hvor årsstigningen lå på 0,1 pct. måneden før. Dette hænger især sammen med prisfald på benzin fra oktober til november., Størst prisstigning på uddannelse det seneste år, Uddannelse, har den største prisstigning i november i forhold til samme måned sidste år. Stigningen på 2,7 pct. skyldes primært højere priser for at gå på privatskole. , Kommunikation, havde det største prisfald på 2,0 pct., hvilket skyldes lavere priser , på , mobiltjenester, . , Lavere priser på benzin og flyrejser den seneste måned, Den seneste måned har , transport, haft det største prisfald. Prisfaldet på 1,2 pct. skyldes hovedsageligt lavere priser på benzin og flyrejser. , Sundhed, steg 0,8 pct. i november, hvilket skyldes ophør af oktober-tilbud på briller i en række optikere. , Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2017, 2018, Ændring, , Vægte pr., januar 2018, November, , Oktober, , November, , Okt. 2018, - nov. 2018, Okt. 2017, - okt. 2018, Nov. 2017, - nov. 2018, , , indeks 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 101,6, 102,7, 102,4, -0,3, 0,8, 0,8, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 11,86, 104,0, 102,9, 103,2, 0,3, -0,8, -0,8, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,38, 100,9, 102,0, 102,4, 0,4, 0,8, 1,5, Beklædning og fodtøj, 4,43, 100,0, 98,9, 98,7, -0,2, -1,2, -1,3, Bolig, 29,84, 102,3, 103,6, 103,6, 0,0, 1,2, 1,3, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,15, 98,4, 98,0, 97,1, -0,9, -0,8, -1,3, Sundhed, 3,00, 101,0, 101,3, 102,1, 0,8, 0,3, 1,1, Transport, 12,22, 100,3, 103,8, 102,6, -1,2, 3,1, 2,3, Kommunikation, 2,25, 86,7, 85,5, 85,0, -0,6, -1,7, -2,0, Fritid og kultur, 10,90, 100,7, 103,4, 102,4, -1,0, 1,2, 1,7, Uddannelse, 0,82, 107,5, 110,4, 110,4, 0,0, 2,7, 2,7, Restauranter og hoteller, 6,46, 103,6, 106,3, 105,1, -1,1, 1,5, 1,4, Andre varer og tjenester, 9,69, 103,7, 103,8, 103,7, -0,1, 0,2, 0,0, Varer, 46,90, 99,4, 99,6, 99,4, -0,2, 0,1, 0,0, Tjenester, 53,10, 103,7, 105,7, 105,2, -0,5, 1,5, 1,4, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og, , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,98, 101,8, 102,7, 102,5, -0,2, 0,6, 0,7, , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 101,9, 103,1, 102,8, -0,3, 0,8, 0,9, HICP i alt, •, 101,3, 102,3, 102,0, -0,3, 0,7, 0,7, HICP-CT i alt, •, 101,7, 102,7, 102,3, -0,4, 0,7, 0,6, Forbruger- og nettoprisindeks november 2018, 10. december 2018 - Nr. 468, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26897

Nyt

NYT: Stor stigning i inflationen i Danmark

Inflationen i Danmark, +4,9 %, jan. 2021 - jan. 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,0 %, jan. 2021 - jan. 2022, 28. februar 2022, Inflationen i Danmark steg i januar 2022 til 4,9 pct. fra 3,4 pct. i december 2021. I samme periode steg inflationen i de 27 EU-lande (uden Storbritannien) fra 5,3 pct. til 5,6 pct., og i euroområdet steg inflationen fra 5,0 pct. til 5,1 pct. I både Danmark og EU's tilfælde er det den højest målte inflation i den tid det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks er blevet opgjort, hvilket er siden 1997. I både Danmark og EU er det i høj grad prisstigninger på elektricitet, brændstof samt fødevarer, der holder årsstigningen oppe i januar. Kerneinflationen (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer) i Danmark steg fra 1,5 pct. i december 2021 til 2,0 pct. i januar 2022. I samme periode i de EU-27 (uden Storbritannien) faldt kerneinflationen til 3,0 pct. fra 3,1 pct., og i euroområdet faldt den til 2,4 pct. fra 2,7 pct. Inflationen beregnes som udviklingen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) over det seneste år, mens kerneinflationen er en hyppigt anvendt indikator for inflationsudviklingen på længere sigt., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Energi og fødevarer holder inflationen oppe, I 13 ud af 27 EU-lande er det el, gas og andet brændsel, der trækker mest op i inflationen i januar, mens fødevarer trækker mest op i ni EU-lande. , Litauen og Frankrig har yderpunkterne i inflationen i EU, Litauen havde den højeste inflation i EU-27 (uden Storbritannien) i januar på 12,3 pct., mens Frankrig havde den laveste inflation i EU på 3,3 pct. Schweiz havde dog en endnu lavere inflation på 1,4 pct., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, januar 2022, 1, , Inflation, , , Vægte 2022, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Dec. , 2021, Jan. , 2022 , , , , , , , pct., EU-27, 2, 1.000,0, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 5,3, 5,6, Euroområdet, 791,5, , El, gas og andet brændsel , Teleudstyr, , 5,0, 5,1, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 32,2, , El, gas og andet brændsel, Beklædning, , 6,6, 8,5, Cypern, 1,8, , Drift af transportmidler, Varer og tjenester til alm. husførelse, , 4,8, 5,0, Estland, 2,0, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 12,0, 11,0, Finland, 15,5, , El, gas og andet brændsel, Daginstitutioner og social forsorg, , 3,2, 4,1, Frankrig, 162,3, , El, gas og andet brændsel, Beklædning, , 3,4, 3,3, Grækenland, 17,2, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 4,4, 5,5, Irland, 11,8, , Drift af transportmidler, Beklædning, , 5,7, 5,0, Italien, 130,0, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 4,2, 5,1, Letland, 2,3, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 7,9, 7,5, Litauen, 4,7, , El, gas og andet brændsel , Større forbrugsgoder ifm. fritid, kultur, , 10,7, 12,3, Luxembourg, 2,7, , Drift af transportmidler, Beklædning, , 5,4, 4,6, Malta, 0,8, , Fødevarer, Teletjenester, , 2,6, 4,1, Nederlandene, 42,7, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 6,4, 7,6, Portugal, 17,9, , Fødevarer , Transporttjenester, , 2,8, 3,4, Slovakiet, 6,6, , Fødevarer, Teletjenester, , 5,1, 7,7, Slovenien, 3,4, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 5,1, 6,0, Spanien, 87,9, , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester, , 6,6, 6,2, Tyskland, 223,8, , El, gas og andet brændsel , Teletjenester, , 5,7, 5,1, Østrig, 25,9, , Drift af transportmidler , Faktisk husleje, , 3,8, 4,5, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 3, 10,6, , Fødevarer, Teletjenester, , 6,6, 7,7, Danmark, 14,0, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 3,4, 4,9, Kroatien, 8,0, , Fødevarer, Transporttjenester, , 5,2, 5,5, Polen, 3, 83,9, , Fødevarer , Teleudstyr, , 8,0, 8,7, Rumænien, 34,8, , Fødevarer, Finansielle tjenester, , 6,7, 7,2, Sverige , 24,2, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 4,5, 3,9, Tjekkiet, 18,1, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 5,4, 8,8, Ungarn, 14,8, , Fødevarer , Teletjenester, , 7,4, 7,9, Europa uden, for EU, , , , , , , , Island, •, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 3,9, 4,3, Norge, •, , El, gas og andet brændsel, Beklædning, , 6,1, 3,1, Schweiz, •, , El, gas og andet brændsel, Fødevarer, , 1,3, 1,4, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose). , 2, EU-27 (uden Storbritannien) , 3, Tallene for januar 2022 er foreløbige for Bulgarien og Polen. , Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Inflationen i Danmark, +4,9 %, jan. 2021 - jan. 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,0 %, jan. 2021 - jan. 2022, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks januar 2022, 28. februar 2022 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. marts 2022, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/35922

Nyt

NYT: Danmark havde den laveste årlige stigning i HICP

Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks i Danmark, (Inflation opgjort efter HICP), +2,3 %, aug. 2022 - aug. 2023, Se tabel, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer i Danmark, (Kerneinflation opgjort efter HICP), +4,6 %, aug. 2022 - aug. 2023, 22. september 2023, Den EU-harmoniserede inflation i Danmark faldt i august til 2,3 pct. fra 3,2 pct. i juli 2023, mens den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande og for euroområdet ligeledes faldt. For de 27 EU-lande faldt den til 5,9 pct. fra 6,1 pct., og i euroområdet faldt den til 5,2 pct. fra 5,3 pct. I Danmark er det i høj grad prisændringer på gas og sommerhusleje, der trækker ned i den EU-harmoniserede inflation i august i forhold til juli, hvor det i de 27 EU-lande samlet set især skyldes prisfald på fødevarer. Den EU-harmoniserede inflation opgøres efter HICP (, Harmonised Index of Consumer Prices, ), der sikrer, at landene opgør inflationen på en sammenlignelig måde., Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Kerneinflationen opgjort efter HICP faldt i Danmark, I Danmark faldt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflation opgjort efter HICP) til 4,6 pct. i august fra 5,7 pct. i juli 2023. I samme periode i EU-27 faldt kerneinflationen opgjort efter HICP til 6,9 pct. fra 7,4 pct., og i euroområdet faldt den til 6,2 pct. fra 6,6 pct., Fødevarer holder fortsat årsstigningen i HICP oppe, I 23 ud af 27 EU-lande er det i august fortsat fødevarer, der trækker mest op i årsstigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)., Ungarn og Danmark har yderpunkterne i EU, Ungarn havde den største årlige stigning i HICP i EU i august på 14,2 pct., mens Danmark havde den laveste årlige stigning i HICP i EU på 2,3 pct. Kerneinflationen opgjort efter HICP var også højest i Ungarn og lå på 14,6 pct., mens den var lavest i Cypern med 3,7 pct. , Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct., , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til den årlige ændring i HICP, i de enkelte lande, august 2023, 1, , Årsændring, , , Vægte 2023, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Juli , 2023, Aug. , 2023 , , , , , , , pct., EU-27, 2, 1.000,0, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 6,1, 5,9, Euroområdet, 796,7, , Fødevarer , El, gas og andet brændsel, , 5,3, 5,2, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 31,7, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,7, 2,4, Cypern, 2,0, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 2,4, 3,1, Estland, 2,2, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 6,2, 4,3, Finland, 14,9, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 4,2, 3,1, Frankrig, 156,0, , Fødevarer, Teletjenester, , 5,1, 5,7, Grækenland, 18,2, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 3,5, 3,5, Irland, 11,9, , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler , , 4,6, 4,9, Italien, 132,3, , Fødevarer, Transporttjenester, , 6,3, 5,5, Kroatien, 6,2, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere , , 8,0, 8,4, Letland, 2,7, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 6,6, 5,6, Litauen, 4,9, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 7,2, 6,4, Luxembourg, 2,8, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 2,0, 3,5, Malta, 1,0, , Fødevarer, Teletjenester, , 5,6, 5,0, Nederlandene, 44,7, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 5,3, 3,4, Portugal, 19,5, , Overnatning, hoteller og camping, El, gas og andet brændsel, , 4,3, 5,3, Slovakiet, 7,0, , Fødevarer, Tjenester i forbindelse med kultur, , 10,3, 9,6, Slovenien, 3,7, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 5,7, 6,1, Spanien, 87,3, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 2,1, 2,4, Tyskland, 220,6, , Fødevarer, Teleudstyr, , 6,5, 6,4, Østrig, 27,4, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teletjenester, , 7,0, 7,5, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 12,0, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 7,8, 7,5, Danmark, 13,1, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 3,2, 2,3, Polen, 82,5, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 10,3, 9,5, Rumænien, 36,3, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 8,9, 9,3, Sverige , 24,2, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 6,3, 4,5, Tjekkiet, 18,2, , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler, , 10,2, 10,1, Ungarn, 17,2, , Fødevarer , El, gas og andet brændsel, , 17,5, 14,2, Europa uden, for EU, , , , , , , , Island, •, , Fødevarer, Teletjenester, , 7,5, 8,3, Norge, •, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 5,6, 4,9, Schweiz, •, , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler, , 2,1, 1,9, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose)., 2, EU-27 (uden Storbritannien)., Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks i Danmark, (Inflation opgjort efter HICP), +2,3 %, aug. 2022 - aug. 2023, Se tabel, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer i Danmark, (Kerneinflation opgjort efter HICP), +4,6 %, aug. 2022 - aug. 2023, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks august 2023, 22. september 2023 - Nr. 329, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46386

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation