Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5321 - 5330 af 6496

NYT: Ledigheden steg i de fleste EU-lande i 1. kvt.

19. august 2021, Fra fjerde kvartal 2020 til første kvartal 2021 steg ledigheden blandt de 15-74-årige i Danmark med 0,6 procentpoint fra 5,8 pct. til 6,4 pct. Det var en lidt større stigning end i EU som helhed, hvor ledigheden steg med 0,4 procentpoint fra 7,3 pct. til 7,7 pct. I Sverige var der en stigning på 0,9 procentpoint fra 8,6 pct. til 9,5 pct., mens ledigheden i Finland uændret lå på 8,1 pct. i begge kvartaler. I enkelte lande faldt ledigheden, bl.a. i Spanien med 0,3 procentpoint og mest i Litauen med 2,0 procentpoint. Det viser sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, offentliggjort på , Eurostats hjemmeside, ., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, Gruppen af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, steg, Gruppen af 15-29-årige, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, også kaldet NEET (Not in Employment, Education or Training), steg i Danmark mellem fjerde kvartal 2020 og første kvartal 2021 med 0,3 procentpoint fra 9,2 pct. til 9,5 pct. Stigningen var dog mindre end for gennemsnittet af EU-medlemslandene, der til sammenligning havde en stigning på 0,6 procentpoint fra 13,2 pct. til 13,8 pct. I Sverige oplevede man en svag stigning, da andelen for NEET-gruppen gik fra 6,8 pct. til 7,0 pct. mellem de to kvartaler. I Finland var NEET-andelen uændret 10,2 pct. i både fjerde kvartal 2020 og første kvartal 2021. , Størst andel i Italien af unge, der ikke er beskæftigede eller under uddannelse, I Italien steg andelen af de 15-29-årige, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, fra 23,0 pct. i fjerde kvartal 2020 til 24,4 pct. i første kvartal 2021. Italien er det land, der har den største andel af unge, der klassificeres som NEET. Landet med næsthøjeste NEET-andel var Rumænien med 21,6 pct. i første kvartal 2021. Til sammenligning havde Nederlandene i første kvartal 2021 den laveste NEET-andel med 6,4 pct., NEET gruppen og dens udvikling fra 4. kvt. 2020 til 1. kvt. 2021, , 4. kvt. 2020, 1. kvt. 2021, Ændring, , pct., pct.point, Italien, 23,0, 24,4, 1,4, Rumænien, 16,8, 21,6, 4,8, Grækenland, 18,8, 20,4, 1,6, Bulgarien, 17,3, 18,4, 1,1, Cypern, 16,6, 16,8, 0,2, Slovenien, 15,1, 16,3, 1,2, Kroatien, 14,0, 15,6, 1,6, Spanien, 16,1, 15,2, -0,9, Letland, 11,4, 14,5, 3,1, EU-27 uden Storbritannien, 13,2, 13,8, 0,6, Frankrig, 12,6, 13,2, 0,6, Polen, 13,1, 13,2, 0,1, Ungarn, 14,8, 12,7, -2,1, Litauen, 12,4, 12,6, 0,2, Belgien, 11,6, 11,6, 0,0, Irland, 13,5, 11,4, -2,1, Tjekkiet, 11,6, 11,1, -0,5, Estland, 11,9, 11,1, -0,8, Portugal, 10,0, 10,8, 0,8, Finland, 10,2, 10,2, 0,0, Malta, 8,4, 9,8, 1,4, Danmark, 9,2, 9,5, 0,3, Østrig, 9,0, 9,1, 0,1, Tyskland, 8,3, 9,0, 0,7, Slovenien, 8,8, 8,4, -0,4, Luxembourg, 6,2, 8,3, 2,1, Sverige, 6,8, 7,0, 0,2, Nederlandene, 5,8, 6,4, 0,6, Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Eurostats afgrænsninger afviger fra statistikbankens, Tallene i denne artikel er baseret på de afgrænsninger, som Eurostat anvender i sin formidling af , Arbejdskraftundersøgelsen, på , Eurostats hjemmeside, . Selvom det er de samme indberetninger, der ligger bag, betyder det, at tallene for Danmark ikke kan genfindes med disse afgrænsninger i , Danmarks Statistiks Statistikbank, . Det skyldes, at Danmarks Statistik også i relation til , Arbejdskraftundersøgelsen, i høj grad følger de afgrænsninger, der følger af de administrative registre til opgørelse af ledighed og beskæftigelse. Konkret er tallene for ledighed i denne artikel for aldersintervallet 15-74 år (mod 15-64 år i statistikbanken), mens NEET-indikatoren af Eurostat afgrænses som 15-29-årige (mod 16-24-årige i statistikbanken)., COVID-19 kan have påvirket tallene, Tallene i denne artikel må ses i lyset af, at de forskellige EU-lande kan have iværksat forskellige tiltag til håndtering af COVID-19-pandemien. Derudover kan der være mere varierende usikkerhed på tallene for landene end ellers, fordi svarprocenter eller respondentsammensætninger til , Arbejdskraftundersøgelsen, kan have ændret sig på forskellig vis i de forskellige lande pga. COVID-19., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2021, 19. august 2021 - Nr. 293, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. november 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31816

Nyt

NYT: Flere fast- og færre midlertidigt ansatte unge

9. september 2021, I andet kvartal 2021 var der 46.000 flere fastansatte lønmodtagere i alderen 15-29 år i forhold til samme kvartal året før. Samtidig faldt antallet af midlertidigt ansatte lønmodtagere i aldersgruppen med 31.000. I absolutte tal var der blandt de 15-29- årige således 157.000 midlertidigt ansatte og 501.000 fastansatte i andet kvartal 2021. Sammenlignes andet kvartal 2021 med første kvartal 2021 var der en stigning på 45.000 fastansatte lønmodtagere i alt og et fald på 11.000 midlertidigt ansatte lønmodtagere i alt. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, . For samtlige lønmodtagere i alderen 15-64 år er der set over et år blevet 76.000 flere fastansatte og 25.000 færre midlertidigt ansatte., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku320a, Få unge midlertidigt ansatte har søgt fast arbejde, Definitorisk tidsbegrænsede stillinger var i andet kvartal 2021 baggrunden for, at jobbet var midlertidigt for lidt mere end halvdelen af såvel de 15-29-årige som for de 30-54-årige, mens det for de 55-64-årige gjorde sig gældende for knap en fjerdedel. 32 pct. af den ældste aldersgruppe var midlertidigt ansat, fordi de ikke kunne finde fast beskæftigelse, mens dette gjorde sig gældende for 27 pct. af de 30-54-årige og for 17 pct. af de unge midlertidigt ansatte. Gruppen, der selv har ønsket midlertidig ansættelse, var mindst for de 30-54-årige med blot 13 pct., mens 37 pct. af de ældste og 29 pct. af de yngste foretrak, at jobbet var midlertidigt., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku320a, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2021, 9. september 2021 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32077

Nyt

NYT: Øget beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere

28. oktober 2022, Der er opdaget en beklagelig fejl i de offentliggjorte tal fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november 2021. Dette medfører, at der i nogle tilfælde ændres på en decimal på beskæftigelsesfrekvenser for indvandrere fra enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande har været stigende siden 2015. Stigningen var især markant fra 2020 til 2021. I 2015 var beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande på 52,0 pct., hvorefter den gradvist steg til 60,7 pct. i 2020 og yderligere til 65,2 pct. i 2021. Det svarer til en stigning på 13,2 procentpoint fra 2015 til 2021 og 4,5 pct. fra 2020 til 2021. I perioden 2015 til 2021 steg beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande med 3,9 procentpoint, mens personer af dansk oprindelse havde en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 1,6 procentpoint fra 2015 til 2021. Beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af beskæftigede i forhold til befolkningen og er her opgjort for de 30-59-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Mindsket forskel i beskæftigelsesfrekvens mellem grupper, Trods den store stigning i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande de foregående år, er deres beskæftigelsesfrekvens fortsat lavere end beskæftigelsesfrekvensen for både indvandrere fra vestlige lande og personer med dansk oprindelse. Forskellen er dog mindre i 2021. I 2021 var beskæftigelsesfrekvensen for personer af dansk oprindelse på 85,2 pct., mens den var 77,7 pct. for indvandrere fra vestlige lande og 65,2 for indvandrere fra ikke-vestlige lande., Høj beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra Thailand, Indien og Kina, Der er store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra de forskellige ikke-vestlige lande. Indvandrere fra Thailand (80,, 7, pct.), Indien (75,0 pct.) og Kina (72,, 6, pct.) har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Omvendt har indvandrere fra Libanon (45,, 2, pct.), Irak (50,, 2, pct.) og Syrien (52,1 pct.) de laveste beskæftigelsesfrekvenser. Sammenligningen er foretaget for de 10 oprindelseslande, hvorfra der boede flest ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 30-59 år i Danmark i 2021., Størst stigning i beskæftigelsesfrekvensen for syriske indvandrere, Syriske indvandrere havde en stor stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 7,8 procentpoint fra 2020 til 2021. Den næststørste stigning havde indvandrere fra Pakistan (4,, 9, procentpoint), efterfulgt af indvandrere fra Iran og Irak med 4,4 procentpoint. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Færre kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse, Der er ofte store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for mandlige og kvindelige indvandrere fra de ikke-vestlige lande. Forskellen er størst for indvandrere fra Syrien, hvor syriske mænd har en beskæftigelsesfrekvens på 6, 9,0, pct., mens kvindernes er 29,1 pct. Det svarer til en forskel på 39,, 9, procentpoint. Mandlige indvandrere fra Pakistan og Indien har også beskæftigelsesfrekvenser, der er markant højere end kvindernes. Beskæftigelsesfrekvensen for pakistanske mænd er 27,0 procentpoint højere end kvindernes, mens beskæftigelsesfrekvensen er 25,8 procentpoint højere for mænd fra Indien., Kvindelige indvandrere fra nogle ikke-vestlige lande skiller sig ud, Helt omvendt forholder det sig for indvandrere fra Thailand, hvor thailandske kvinder oftere er i beskæftigelse end thailandske mænd. Beskæftigelsesfrekvensen for thailandske kvinder er 4,2 procentpoint højere end mændenes. Kinesiske mænd er oftere i beskæftigelse end kinesiske kvinder, men forskellen er med 4,0 procentpoint af en mere beskeden størrelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2021, 28. oktober 2022 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2023, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44269

Nyt

NYT: 6.300 flere lønmodtagere i september

21. november 2022, I september steg antallet af lønmodtagere med 6.300 personer, hvilket svarer til en stigning på 0,2 pct. sammenlignet med august. I sektoren , virksomheder og organisationer, er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med 5.400, og i , offentlig forvaltning og service, er antallet af lønmodtagere steget med 900. I september var der 2.971.900 lønmodtagere, når der er taget højde for almindelige sæsonbevægelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Flere lønmodtagere i 14 ud af 19 brancher i september, Antallet af lønmodtagere steg i 14 ud af i alt 19 brancher i september. Den største stigning var i branchen , industri, , hvor lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 1.800 personer. Det svarer til en stigning på 0,5 pct. I , videnservice, , som omfatter juridisk bistand, revision, arkitekt- og ingeniørvirksomhed samt reklamevirksomhed, steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 1.700 personer i september, hvilket svarer til en stigning på 0,9 pct. Lønmodtagerbeskæftigelsen i , sundhed og socialvæsen, steg med 1.400 i september, svarende til 0,3 pct., og i , offentlig administration, forsvar og politi, steg antallet af lønmodtagere med 1.200 fra august til september, svarende til en stigning på 0,8 pct. , Færre lønmodtagere i bl.a. , hoteller og restauranter, samt , undervisning, I , hoteller og restauranter, faldt antallet af lønmodtagere med 500 personer i september, hvilket svarer til et fald på 0,4 pct. I , undervisning, var der ligeledes et fald på 0,4 pct., svarende til 900 færre lønmodtagere i september. I branchen , rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, faldt lønmodtagerbeskæftigelsen med 500 personer fra august til september. Det svarer til et fald på 0,3 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2022*, , Juli , August , September, , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 957, 115, 2, 965, 610, 2, 971, 870, 0,2, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 42, 061, 42, 516, 42, 418, -0,2, Råstofindvinding, 4, 084, 4, 092, 4, 085, -0,2, Industri, 325, 018, 326, 176, 327, 947, 0,5, Energiforsyning, 11, 886, 12, 049, 12, 265, 1,8, Vandforsyning og renovation, 13, 403, 13, 496, 13, 552, 0,4, Bygge og anlæg, 185, 356, 185, 426, 185, 554, 0,1, Handel, 457, 011, 456, 823, 457, 408, 0,1, Transport, 143, 335, 143, 843, 144, 024, 0,1, Hoteller og restauranter, 131, 514, 131, 561, 131, 062, -0,4, Information og kommunikation, 124, 433, 125, 083, 125, 643, 0,4, Finansiering og forsikring, 87, 272, 87, 413, 87, 577, 0,2, Ejendomshandel og udlejning, 44, 395, 44, 195, 44, 302, 0,2, Videnservice, 174, 371, 175, 861, 177, 524, 0,9, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 162, 886, 162, 765, 162, 293, -0,3, Offentlig administration, forsvar og politi, 155, 840, 157, 060, 158, 247, 0,8, Undervisning, 228, 243, 230, 647, 229, 739, -0,4, Sundhed og socialvæsen, 541, 387, 541, 685, 543, 056, 0,3, Kultur og fritid, 59, 748, 60, 235, 60, 441, 0,3, Andre serviceydelser mv., 64, 388, 64, 208, 64, 246, 0,1, Uoplyst aktivitet, 483, 476, 487, .., *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2022*, , Juli , August, September, , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 957, 115, 2, 965, 610, 2, 971, 870, 0,2, Offentlig forvaltning og service, 866, 796, 869, 563, 870, 442, 0,1, Virksomheder og organisationer, 1, 2, 089, 836, 2, 095, 571, 2, 100, 941, 0,3, Uoplyst sektor, 483, 476, 487, .., *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Revision i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er antallet af lønmodtagere opjusteret med 200 personer i juli og nedjusteret med 2.000 personer i august før sæsonkorrektion. Revisionen er normal for statistikken og skyldes, at datagrundlaget er blevet mere fuldstændigt. , Beskæftigelse for lønmodtagere (md) september 2022, 21. november 2022 - Nr. 387, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2022, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39827

Nyt

NYT: Fald i ungdomsledigheden

4. juni 2015, I første kvartal 2015 var der 47.000 AKU-ledige i alderen 15-24 år, hvilket svarer til 10,6 pct. af arbejdsstyrken i denne aldersgruppe. Dermed var der 12.000 færre ungdomsledige end året før, hvor andelen af ungdomsledige ifølge , arbejdskraftundersøgelsen, (AKU) var på 13,9 pct. Faldet indebærer, at AKU-ledigheden for de unge nu er tilbage på næsten samme niveau som i 2009. I første kvartal 2009 var der 49.000 ledige i alderen 15-24 år, svarende til en ungdomsledighed på 10,5 pct., Færre ledige studerende, Det seneste års fald i ungdomsledigheden er hovedsagligt sket blandt de studerende, der søger job ved siden af studierne. I første kvartal 2015 var 26.000 studerende i alderen 15-24 år AKU-ledige, mens tilsvarende tal et år tidligere var 36.000. Gruppen af studerende, der også er AKU-ledige, udgjorde i første kvartal 2015 dermed 56 pct. af den totale ungdomsledighed, mens tilsvarende tal var 61 pct. i første kvartal 2014. Personer i denne gruppe består af studerende, der ikke har noget arbejde, men som har søgt arbejde og har mulighed for at påbegynde et arbejde., Svagt fald i ledigheden blandt de unge, der ikke studerer, Antallet af ungdomsledige, der ikke er studerende, har været langt mere stabilt. Antallet i denne gruppe steg fra 19.000 til 27.000 fra første kvartal 2009 til første kvartal 2010 og har derefter været svagt faldende til 21.000 i første kvartal 2015. Gruppen udgjorde dermed 42 pct. af den totale ledighed for personer i alderen 15-24 år., Færre ledige unge mænd, I første kvartal 2015 var der 25.000 AKU-ledige mænd i alderen 15-24 år. Dermed var der 9.000 færre unge ledige mænd end i første kvartal 2014. De kvindelige ledige i samme aldersgruppe har kun oplevet et marginalt fald i perioden. I første kvartal 2015 var der 22.000 ledige kvinder i alderen 15-24 år, mens der i første kvartal 2014 var 25.000., Den forskellige udvikling for mænd og kvinder indebærer, at ledighedsprocenten for de unge næsten har udlignet sig. Mændene har dog fortsat den højeste ledighedsprocent i aldersgruppen 15-24 år. I første kvartal 2014 var der 16 pct. unge ledige mænd og 12 pct. unge ledige kvinder, mens det i første kvartal 2015 var 11 pct. for mænd og 10 pct. for kvinder. Ungdomsledighedsprocenten for både kvinder og mænd er dermed igen nogenlunde på niveau med første kvartal 2009., Ungdomsledige efter køn og tid, 15-24-årige. 1. kvt., , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , 1.000 personer, Ungdomsledige i alt, 49, 64, 65, 68, 59, 59, 47, Uddannelsesstatus, , , , , , , , Studerende, 30, 37, 39, 44, 36, 36, 26, Ikke-studerende, 19, 27, 25, 25, 24, 23, 21, Køn, , , , , , , , Mænd, 30, 40, 38, 38, 33, 34, 25, Kvinder, 19, 25, 26, 30, 26, 25, 22, , pct., Ledighedsprocent, , , , , , , , Mænd, 12, 17, 16, 17, 15, 16, 11, Kvinder, 9, 11, 12, 14, 12, 12, 10, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 1. kvt. 2015, 4. juni 2015 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. september 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19051

Nyt

NYT: Lille stigning i antal besøg hos speciallæge

3. juni 2015, Der var 5,3 mio. besøg hos speciallæge i 2014, hvilket er 1,2 pct. flere end året før. Blandt de speciallæger med flest besøg var stigningen størst hos øjenlæger, som havde 2,7 pct. flere kontakter med patienter i 2014 end i 2013. Antallet af besøg steg også hos ørelæger og hudlæger m.m. Alle tre grupper - ørelæger, øjenlæger og hudlæger - havde over en million patientkontakter i 2014., 86 pct. har kontakt med deres almene læge, 86,1 pct. af befolkningen havde i løbet af året kontakt med almen læge, mens 31,0 pct. havde kontakt med en speciallæge. De personer, som gik til almen læge, havde i gennemsnit 8,2 kontakter pr. person, mens de som gik til speciallæge havde 3,1 kontakter pr. person. Dette billede er uændret i forhold til året før. I gennemsnit går hver dansker til almen læge 7,0 gange om året og til speciallæge 0,9 gange om året, når man tæller dem, der ikke har kontakt til læger i løbet af året, med., Flere e-mail-konsultationer og færre aften-konsultationer, Der var 39,9 mio. kontakter til alment praktiserende læge i 2014. Det var et fald på 0,3 pct. i forhold til året før. Kontakterne dækker også telefon- og e-mail-konsultationer. De senere år er antallet af telefon-konsultationer faldet, mens e-mail-konsultationer er steget, i 2014 med 17,9 pct. I 2014 faldt antallet af aften-konsultationer med 19,7 pct. , Kontakter og udgifter til læge mv. 2014, , Kontakter, , Udgifter, , 2014, 2012, -2013, 2013, -2014, , 2014, 2012, -2013, 2013, -2014, , tusinde, ændring i pct., , mio. kr., ændring i pct., I alt, 57, 402, -2,5, -1,1, , 14, 374, -1,4, 1,2, Almen læge i alt, 39, 941, -1,8, -0,3, , 7, 684, -0,4, 0,1, Alm. konsultation, 20, 931, -1,9, 0,2, , 3, 001, -1,1, 1,6, Telefon-konsultation, 12, 689, -6,4, -5,7, , 423, -4,0, -11,0, E-mail-konsultation, 4, 803, 17,7, 17,9, , 202, 19,6, 17,9, Besøg, 621, -1,1, -14,0, , 171, 0,2, -13,0, Forebyggelse mv., 898, -1,3, -2,6, , 1, 563, -3,0, -1,9, Basis- og praksishonorar, almen læge, 1, , , , , 2, 324, 1,8, 1,7, Speciallæge i alt, 5, 275, -1,3, 1,2, , 3, 256, 0,6, 3,8, Ørelæge, 1, 034, -3,1, 1,8, , 633, 0,3, 8,8, Øjenlæge, 1, 117, -0,5, 2,7, , 643, 1,9, 5,8, Hudlæge og kønssygdomme, 1, 307, 0,7, 1,5, , 419, 2,7, 2,8, Øvrig speciallægehjælp, 1, 816, -2,2, -0,3, , 1, 562, -0,3, 1,5, Andre ydelser i alt, 12, 186, -5,3, -4,7, , 3, 434, -5,4, 1,4, 1, Beregnede værdier., Lægebesøg mv. 2014, 3. juni 2015 - Nr. 275, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19299

Nyt

NYT: Lidt flere lønmodtagere i november

28. januar 2015, Der var 800 flere lønmodtagere i november 2014 end i måneden før. Det er en noget lavere stigning end i de første ti måneder af 2014, hvor der var en gennemsnitlig månedlig stigning på 2.500 personer i lønmodtagerbeskæftigelsen. I alt havde 2.581.700 personer et lønmodtagerjob i november 2014. Alle tal i offentliggørelsen er foreløbige og er korrigeret for normale sæsonudsving., 2.000 flere lønmodtagere i virksomheder og organisationer, I sektorgruppen , virksomheder og organisationer, steg antallet af lønmodtagere med 2.000 personer fra oktober til november 2014, svarende til 0,1 pct. Sektorgruppen omfatter den private sektor og offentlige virksomheder og har haft en uafbrudt stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i mere end et år. Fra oktober til november var der et fald på 1.200 personer eller 0,1 pct. inden for , offentlig forvaltning og service, ., Månedlig opgørelse af personer med lønmodtagerjob, Denne udgivelse viser det gennemsnitlige antal personer med lønmodtagerjob uden omregning til fuldtidsbeskæftigede. Alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på hel- eller deltid, og uanset om de har bopæl i eller uden for Danmark. Også lønmodtagere, der har lønmodtagerjob som bijob til et hovedjob som selvstændig, er medregnet. En person, der kun har lønmodtagerjob en del af måneden, er kun medregnet i den pågældende del af måneden. Lønmodtagere, der i op til 45 dage ikke har modtaget løn, men efterfølgende er vendt tilbage til samme arbejdsgiver, er medregnet i perioden uden lønudbetaling., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2014, , September, Oktober, November, , antal, udv. i pct. ift. md. før, I alt, 2, 578, 851, 2, 580, 925, 2, 581, 736, 0,0, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 751, 276, 1, 754, 122, 1, 756, 102, 0,1, Offentlig forvaltning og service, 827, 267, 826, 443, 825, 245, -0,1, Uoplyst sektor, 308, 360, 389, .., 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2014, , September, Oktober, November, , antal, udv. i pct. ift. md. før, I alt, 2, 578, 851, 2, 580, 925, 2, 581, 736, 0,0, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 40, 362, 40, 215, 40, 190, -0,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 313, 627, 314, 232, 314, 669, 0,1, Bygge og anlæg, 138, 822, 139, 451, 139, 647, 0,1, Handel og transport mv., 637, 425, 637, 473, 638, 056, 0,1, Information og kommunikation mv., 95, 695, 95, 844, 96, 023, 0,2, Finansiering og forsikring, 78, 911, 78, 883, 78, 648, -0,3, Ejendomshandel og udlejning, 36, 364, 36, 411, 36, 532, 0,3, Erhvervsservice, 271, 406, 272, 213, 272, 744, 0,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 857, 019, 856, 712, 856, 022, -0,1, Kultur, fritid og anden service, 108, 820, 109, 031, 108, 707, -0,3, Uoplyst aktivitet, 400, 462, 499, .., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) november 2014, 28. januar 2015 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22899

Nyt

NYT: Stigende produktion i industrien i juli

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +3,2 % , juni 2021 til juli 2021, Se tabel, 7. september 2021, Industriens samlede produktionsindeks steg 3,2 pct. i juli primært trukket af , medicinal-, og , maskinindustrien, . Produktionen svinger en del på månedsbasis, og stigningen kommer da også efter et fald i juni. Set over perioden maj-juli, så steg produktionen 0,8 pct. i forhold til de foregående tre måneder. , Industriens produktion og omsætning, er første pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi, som er baseret på indberetninger om virksomhedernes faktiske aktiviteter. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Pæne stigninger i medicinal- og maskinindustrien, Produktionen steg med 11,5 pct. i , medicinalindustrien, og 9,4 pct. i , maskinindustrien, i juli, hvilket dermed var hovedårsagerne til den samlede stigning i industriens produktion. For begge brancher kommer stigningen i juli efter et fald i , produktionen i juni. Set over perioden maj-juli i forhold til de foregående tre måneder, så faldt , produktionen i , medicinalindustri, med 5,8 pct., mens produktionen i , maskinindustri, steg med 8,5 pct., Seks brancher med fald i produktionen i juli, Produktionen faldt i seks ud af tolv brancher i juli. Faldene var dog af mindre karakter og betydning, og var samlet set ikke store nok til at trække det samlede indeks ned. Således var det størtste fald i produktionen i branchen , tekstil- og læderindustri, på 6,0 pct., men branchen vægter blot 1,1 pct. i det samlede indeks. , Stigende omsætning i juli, Industriens samlede omsætning steg med 4,1 pct. fra juni til juli, og lå i maj-juli 2,0 pct. over omsætningen i de foregående tre måender. Omsætningen steg 6,9 pct. på eksportmarkedet og faldt 1,0 pct. på hjemmemarkedet i juli. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Juli 2021, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Maj, - juli, Juli, , Maj, - juli i, Juli, , Maj, - juli, Juli, , Maj, - juli, Juli, , Maj, - juli, Juli, , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 4,3, 2,2, 1,4, -0,5, 2,7, 1,4, -2,4, 6,3, 0,8, 3,2, Omsætning, 2, I alt, 0,9, 11,0, 3,3, -0,7, 4,4, 7,0, -0,1, 3,4, 2,0, 4,1, , Eksport, 3,7, 16,0, 5,3, -0,6, 2,6, 10,7, 0,0, 4,1, 3,1, 6,9, , Hjemme, -6,5, -2,9, 1,6, -0,7, 6,2, 3,8, -0,3, 1,7, -0,1, -1,0, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 27,2, , 26,7, , 3,1, , 42,1, , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2015, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 3,5 pct. i maj og faldt 4,6 pct. i juni. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i produktionen således opjusteret med 0,6 procentpoint i maj og nedjusteret med 0,3 procentpoint i juni. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. , Øvrige indikatorer for eksport, Udenrigshandel med varer, udarbejder også statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. , Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for juli 2021 bliver offentliggjort 8. september, ., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Juli 2021, , , 2021, Feb.-apr./, maj-juli., Juni/ juli, , Vægte, 1, Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, , , , , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 117,0, 123,1, 118,8, 123,0, 117,4, 121,2, 0,8, 3,2, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 110,4, 117,4, 110,6, 112,6, 112,7, 109,4, -1,1, -2,9, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 103,3, 113,2, 114,5, 126,2, 124,3, 116,8, 11,0, -6,0, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 100,7, 96,3, 97,7, 94,3, 96,2, 99,4, -1,6, 3,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 112,2, 120,6, 124,9, 119,9, 129,3, 127,4, 5,3, -1,5, Medicinalindustri, 20,1, 142,9, 146,4, 138,2, 142,7, 122,9, 137,0, -5,8, 11,5, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 109,9, 127,7, 116,7, 122,8, 124,6, 128,6, 6,1, 3,2, Metalindustri, 8,7, 104,2, 109,8, 107,2, 106,0, 107,8, 106,9, -0,2, -0,8, Elektronikindustri, 6,0, 118,6, 118,2, 114,7, 129,1, 123,1, 124,0, 7,0, 0,7, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 116,2, 121,7, 118,4, 116,8, 119,7, 116,5, -0,9, -2,7, Maskinindustri, 14,0, 101,4, 104,2, 101,5, 120,4, 101,6, 111,1, 8,5, 9,4, Transportmiddelindustri, 1,5, 108,7, 118,4, 113,7, 107,2, 114,0, 115,6, -1,2, 1,4, Møbler og anden industri mv., 13,0, 122,9, 133,7, 131,6, 129,0, 130,2, 130,1, 0,3, -0,1, , , , , , , , , , , Investeringsgodeindustri, 27,2, 109,4, 115,5, 110,8, 122,1, 112,8, 115,3, 4,3, 2,2, Mellemproduktindustri, 26,7, 110,9, 121,3, 115,6, 115,2, 119,0, 118,4, 1,4, -0,5, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 110,3, 115,8, 118,3, 115,3, 118,3, 120,0, 2,7, 1,4, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 127,0, 132,1, 125,9, 129,3, 119,5, 127,0, -2,4, 6,3, , , , , , , , , , , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 110,5, 117,2, 113,9, 118,1, 116,0, 117,2, 2,8, 1,0, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 93,7, 119,9, 126,3, 122,4, 124,2, 120,8, 123,9, 0,1, 2,6, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +3,2 % , juni 2021 til juli 2021, Se tabel, Industriens produktion og omsætning juli 2021, 7. september 2021 - Nr. 315, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33041

Nyt

NYT: Størst andel af småbørn i Vallensbæk

10. november 2015, 0-5-årige udgør 6,3 pct. af Danmarks befolkning 1. oktober. I Vallensbæk kommune er andelen af småbørn størst, da aldersgruppen udgør 8,2 pct., mens kun 4,3 pct. af Odsherred kommunes befolkning er mellem 0 og 5 år. I alle de fem ø-kommuner er det kun mellem 2,8 og 4,1 pct., der er småbørn. Ni af de ti kommuner med størst andel af småbørn ligger i og omkring hovedstaden, mens Skanderborg kommer ud på en niendeplads med 7,2 pct. For fem år siden udgjorde de 0-5-årige 7,0 pct. af Danmarks befolkning., Færre døde, I tredje kvartal døde 12.227 personer, hvilket er et fald på 2,8 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Antallet faldt i både juli, august og september., Flere fødte, 15.889 børn blev født i tredje kvartal, hvilket er 3,7 pct. højere end samme kvartal året før. 562 flere børn er født i de første ni måneder af 2015 sammenlignet med tilsvarende periode året før., Ind- og udvandring, 35.832 indvandrede og 15.261 udvandrede i årets tredje kvartal. Antallet af udvandrede er dog underestimeret med ca. 20 pct. af det samlede udvandringstal pga. forsinkede indberetninger., Samlet folketal, Danmarks folketal er med det seneste kvartals bevægelser vokset til 5.699.220 personer. Det er en vækst på 43.470 personer eller 0,8 pct. i forhold til året før. Nettoindvandringen bidrager med langt størstedelen af tilvæksten, mens fødselsoverskuddet står for ca. 15 pct., Befolkningens udvikling, , Fødte, Døde, Fødsels-, overskud, Ind-, vandringer, Ud-, vandringer, Netto-, indvandring, Befolknings-, tilvækst, 1, Folketal, ultimo, kvartalet, Året 2012, 57, 916, 52, 325, 5, 591, 71, 739, 47, 988, 23, 751, 28, 734, 5, 602, 628, Året 2013, 55, 873, 52, 471, 3, 402, 78, 259, 48, 394, 29, 865, 32, 453, 5, 627, 235, Året 2014, 56, 870, 51, 340, 5, 530, 86, 683, 49, 218, 37, 465, 42, 370, 5, 659, 715, 1. kvt. 2013, 13, 572, 15, 155, -1, 583, 17, 326, 9, 560, 7, 766, 6, 095, 5, 605, 836, 2. kvt. 2013, 14, 186, 12, 780, 1, 406, 14, 189, 9, 964, 4, 225, 5, 443, 5, 608, 784, 3. kvt. 2013, 14, 797, 11, 989, 2, 808, 29, 389, 14, 654, 14, 735, 17, 543, 5, 623, 501, 4. kvt. 2013, 13, 289, 12, 504, 785, 15, 884, 9, 699, 6, 185, 6, 833, 5, 627, 235, 1. kvt. 2014, 13, 523, 13, 173, 350, 19, 592, 9, 143, 10, 449, 10, 656, 5, 634, 437, 2. kvt. 2014, 14, 142, 12, 521, 1, 621, 15, 850, 9, 522, 6, 328, 7, 877, 5, 639, 719, 3. kvt. 2014, 15, 318, 12, 577, 2, 741, 32, 642, 15, 157, 17, 485, 20, 075, 5, 655, 750, 4. kvt. 2014, 13, 875, 13, 021, 854, 17, 205, 10, 022, 7, 183, 7, 995, 5, 659, 715, 1. kvt. 2015, 13, 511, 14, 375, -864, 22, 417, 9, 395, 13, 022, 11, 869, 5, 668, 743, 2. kvt. 2015, 14, 145, 12, 713, 1, 432, 19, 461, 9, 260, 10, 201, 11, 619, 5, 678, 348, 3. kvt. 2015, 15, 889, 12, 227, 3, 662, 35, 832, 15, 261, 20, 571, 24, 143, 5, 699, 220, Anm. 1: Pga. forsinkede indberetninger er tallet for udvandringer undervurderet., Anm. 2: Kvartalstallene summer ikke op til årets tal, da forsinkede indberetninger ikke når at komme med., 1, Befolkningstilvæksten er inklusive korrektioner., Befolkningens udvikling 3. kvt. 2015, 10. november 2015 - Nr. 535, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19956

Nyt

NYT: Forholdsvis mange danskere på deltid

21. oktober 2015, Blandt EU's 28 medlemslande er der store forskelle på andelen af beskæftigede i alderen 15-64 år, der arbejder på deltid. Nederlandene har med 50 pct. klart den højeste andel, men Danmark har med 25 pct. også en væsentlig højere andel end EU's gennemsnit, som er på 20 pct. I Bulgarien arbejder kun 2 pct. på deltid, som dermed er den laveste deltidsandel i EU. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse Labour Force Survey., Mest deltidsarbejde i EU-lande med høje beskæftigelsesfrekvenser, EU-lande med høje andele af beskæftigede, der arbejder på deltid, er oftest karakteriserede ved at have høje beskæftigelsesfrekvenser. Beskæftigelsesfrekvensen beregnes ved at sætte antallet af beskæftigede personer inden for en given aldersgruppe i forhold til antallet af personer i befolkningen inden for samme aldersgruppe. , Nederlandene, som med 50 pct. har EU's højeste andel af deltidsbeskæftigede i alderen 15-64 år, har EU's næsthøjeste beskæftigelsesfrekvens, som er på 74 pct. Danmark har ligeledes en beskæftigelsesfrekvens på 74 pct. og ligger da også på femtepladsen med andel af deltidsbeskæftigede på 25 pct., EU's næsthøjeste andel af deltidsbeskæftigede har Østrig med 28 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen udgør 71 pct. For Tysklands vedkommende udgør andelen af deltidsbeskæftigede 27 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen er 74 pct. , I Nederlandene har tre ud af fire kvinder deltidsarbejde, I samtlige EU-lande arbejder kvinderne langt oftere på deltid end mændene. Nederlandene har for begge køns vedkommende EU's højeste deltidsandele, idet 77 pct. af kvinderne og 27 pct. af mændene har deltidsarbejde. , Østrig og Tyskland har med 47 pct. den næsthøjeste andel af deltidsbeskæftigede kvinder. For mændenes vedkommende har Danmark den næsthøjeste placering, idet 16 pct. arbejder på deltid. , Deltidsbeskæftigelse og beskæftigelsesfrekvens, 15-64-årige. 2. kvt. 2015, , I alt, Mænd, Kvinder, , Deltids-beskæftigede, Beskæftigel-, sesfrekvens, Deltids-beskæftigede, Beskæftigel-, sesfrekvens, Deltids-beskæftigede, Beskæftigel-, sesfrekvens, , pct., EU , 20, 66, 9, 71, 32, 60, Nederlandene, 50, 74, 27, 79, 77, 69, Østrig, 28, 71, 10, 75, 47, 67, Tyskland, 27, 74, 9, 77, 47, 70, Storbritannien, 25, 72, 11, 77, 41, 68, Danmark, 25, 74, 16, 77, 35, 70, Belgien, 25, 61, 10, 65, 42, 58, Sverige, 25, 76, 14, 77, 37, 74, Irland, 22, 63, 13, 69, 34, 58, Luxembourg, 20, 67, 7, 72, 35, 62, Frankrig, 19, 64, 8, 67, 30, 61, Italien, 18, 56, 8, 65, 32, 47, Spanien, 16, 58, 8, 63, 25, 53, Malta, 14, 64, 6, 76, 27, 52, Finland, 14, 69, 10, 70, 18, 69, Cypern, 13, 63, 10, 66, 16, 60, Slovenien, 11, 66, 8, 69, 15, 62, Estland, 10, 72, 7, 75, 14, 68, Portugal, 10, 64, 7, 67, 13, 62, Grækenland, 9, 51, 7, 59, 13, 43, Rumænien, 9, 62, 9, 70, 9, 54, Litauen, 7, 67, 5, 67, 10, 67, Polen, 7, 63, 4, 69, 10, 56, Letland, 7, 68, 4, 70, 9, 67, Kroatien, 6, 56, 5, 60, 8, 52, Ungarn, 6, 64, 4, 70, 8, 58, Slovakiet, 6, 63, 4, 69, 8, 56, Tjekkiet, 5, 70, 2, 78, 9, 62, Bulgarien, 2, 62, 2, 65, 3, 60, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey , Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2015, 21. oktober 2015 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19947

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation