Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5311 - 5320 af 6496

NYT: Vareeksporten steg i august

9. oktober 2023, I august steg den samlede eksport af varer og tjenester med 0,8 pct. til 158 mia. kr. Den samlede import steg med 3,6 pct. til 143 mia. kr. Den samlede eksport er steget med 1,6 pct. henover de seneste tre måneder, mens importen er steget 4,1 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Varer, der ikke krydser grænsen, trækker overskuddet i august, I august lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 21,4 mia. kr., hvilket er 2,0 mia. kr. lavere end i juli. Faldet skyldes mindre overskud på varer, der krydser grænsen. Varer, der ikke krydser grænsen bidrager til mere end halvdelen af det samlede overskud i august., Fra januar til august 2023 lå overskuddet på 197 mia. kr., hvilket er 45 mia. kr. lavere end samme periode sidste år. Faldet skyldes primært, at overskuddet på tjenestehandlen er faldet, mens overskuddet på varerne er steget for såvel varer, der krydser grænsen, som varer, der ikke krydser grænsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, USA trækker fra Tyskland som største eksportmarked, USA er de seneste år trukket fra Tyskland, som Danmarks største eksportmarked. Eksporten til USA udgjorde i januar-august 2023 15 pct. af Danmarks samlede eksport af varer og tjenester svarende til 187 mia. kr. Tilsvarende udgjorde eksporten til Tyskland 12 pct. af den samlede eksport svarende til 148 mia. kr. USA har været det største eksportmarked siden 2020. I 2020 udgjorde eksporten til USA 13 pct. af den samlede eksport, mens eksporten til Tyskland var på 12 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhm, Varer, der ikke krydser grænsen, trækker eksporten til USA i 2023, I 2023 er eksporten til USA præget af varer, der ikke krydser den danske grænse. Det er primært varer solgt til forarbejdning i udlandet. Eksporten af tjenester til USA er faldet efter et højt niveau i 2022. Eksporten af tjenester til USA består i høj grad af søtransport, som i 2022 steg som følge af en stigning i fragtraterne. Samlet set er eksporten i de første otte måneder af 2023 på niveau med eksporten i samme periode i 2022., Eksporten til Tyskland er især båret af varer, der krydser grænsen. Her er der især tale om næringsmidler, færdigvarer og maskiner. Tjenesteeksporten til Tyskland udgøres bl.a. af søtransport, rejser og bygge- og anlægstjenester., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhm, Stigning i mængderne på eksport af varer, der krydser grænsen, For varer, der krydser grænsen, kan udviklingen opgøres i såvel priser som mængder. Enhedsværdiindekset udtrykker den ændring i værdien af de importerede og eksporterede varer, der hovedsageligt fremkaldes af prisændringer, mens kvantumindekset viser den ændring i værdien, der skyldes mængdeændringerne. For eksporten af varer steg priserne kraftigt i de første kvartaler af 2022, hvorefter de har stabiliseret sig det seneste år. I august er mængderne steget for eksporten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhixm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er opjusteret med 5,5 mia. kr. for januar til juli 2023 i forhold til seneste offentliggørelse. Overskuddet for 2021 er opjusteret med 1,9 mia. kr. og 2022 er nedjusteret med 4,1 mia. kr. som følge af revisioner på formueindkomsten. Der er tale om justeringer som følge af den løbende kvalitetssikring., Betalingsbalancens løbende poster, , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , 2023, Udvikling, Januar-august, , Juli, August, August, 1, 3 mdr., 2, 2022, 2023, , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 23,4, 21,4, .., .., 241,6, 196,8, Indtægter, 186,8, 189,3, 1,3, 2,0, 1, 500,0, 1, 486,1, Udgifter, 163,4, 167,9, 2,8, 4,1, 1, 258,4, 1, 289,3, Varer og tjenester, 18,5, 14,8, .., .., 218,3, 169,1, Eksport, 156,7, 158,0, 0,8, 1,6, 1, 302,7, 1, 252,3, Import, 138,2, 143,1, 3,6, 4,1, 1, 084,4, 1, 083,3, Varer, 17,8, 14,4, .., .., 37,6, 135,9, Eksport, 95,7, 96,1, 0,5, 6,1, 675,5, 738,6, Import, 77,8, 81,7, 5,0, 6,8, 637,8, 602,7, Varer som krydser dansk grænse, 4,9, 1,2, .., .., -5,1, 39,5, Eksport, 76,3, 75,8, -0,7, 5,2, 565,4, 589,7, Import, 71,4, 74,6, 4,4, 6,9, 570,5, 550,3, Varer som ikke krydser dansk grænse, 12,9, 13,2, .., .., 42,7, 96,4, Eksport, 19,3, 20,3, 5,2, 9,7, 110,1, 148,8, Import, 6,4, 7,1, 11,2, 6,1, 67,4, 52,4, Tjenester, 0,7, 0,4, .., .., 180,7, 33,2, Eksport, 61,1, 61,9, 1,3, -4,7, 627,2, 513,8, Import, 60,4, 61,5, 1,8, 0,8, 446,5, 480,6, Indkomst, 7,3, 9,0, .., .., 45,1, 45,1, Indtægter, 26,8, 28,1, 4,8, 6,0, 173,7, 205,7, Udgifter, 19,5, 19,0, -2,4, 4,5, 128,6, 160,6, Løbende overførsler, -2,3, -2,5, .., .., -21,8, -17,4, Indtægter, 3,3, 3,3, -2,4, -9,1, 23,6, 28,1, Udgifter, 5,7, 5,7, 1,5, 3,0, 45,4, 45,4, Kapitaloverførsler mv., 0,4, 0,4, .., .., 2,6, 1,2, Fordringserhvervelse, netto, 23,8, 21,7, .., .., 244,2, 198,0, 1, August 2023 i forhold til juli 2023., 2, Juni-august 2023 i forhold til marts-maj 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Andre indikatorer for eksport, Industriens produktion og omsætning, (IPO), udarbejder også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. IPO omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker., Betalingsbalance og udenrigshandel august 2023, 9. oktober 2023 - Nr. 346, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. november 2023, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46313

Nyt

NYT: Eksport og import af tjenester falder

9. maj 2018, Eksporten af tjenester faldt i første kvartal med 0,3 pct. og importen faldt med 0,4 pct. Det viser kvartalstallene, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Importen størst fra EU-lande, eksporten størst til lande uden for EU, Danmarks import af tjenester er større fra EU-landene end fra lande uden for EU. Søtransport udgjorde i 2017 20 pct. af tjenesteimporten fra EU og 55 pct. af importen fra lande uden for EU. Eksporten af tjenester er omvendt større til lande uden for EU end til EU-landene. Søtransport udgjorde 27 pct. af tjenesteeksporten til EU og 58 pct. af eksporten til lande uden for EU i 2017., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Danmarks Statistik har for året 2017 opjusteret eksporten med 11,6 mia. kr., og importen er opjusteret med 1,1 mia. kr. For 2017 skyldes revisionen især en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent., Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper, , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , 4. kvt. 2017, 1. kvt. 2018, 4. kvt. 2017, 1. kvt. 2018, 4. kvt. 2017, 1. kvt. 2018, År til dato, 1, , mia. kr., procentvis ændring ift. foregående periode, Tjenestebalance, 4,7, -0,2, 3,6, 3,8, , , , Eksport, 108,7, 100,6, 107,5, 107,2, 1,9, -0,3, -6,7, Forarbejdningstjenester mv., 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, -7,3, 2,1, 5,9, Søtransport, 47,6, 44,8, 47,2, 45,4, 2,3, -3,9, -3,3, Lufttransport, 5,6, 5,7, 6,0, 5,9, 1,8, -1,7, 0,6, Øvrig transport, 6,4, 6,1, 6,4, 6,1, 7,5, -5,0, 4,8, Rejser, 10,4, 8,2, 12,4, 12,3, 1,5, -0,7, 4,7, Bygge- og anlægstjenester, 5,8, 7,8, 5,6, 8,0, -3,4, 42,0, 30,3, Forsikrings- og finansielle tjenester, 2,2, 1,9, 2,1, 1,9, 12,8, -7,9, 6,9, Royalties og licenser, 5,4, 3,3, 4,0, 4,2, -1,8, 4,6, -73,8, Telekom.- og computertjenester mv., 8,2, 7,0, 7,7, 7,3, 4,0, -6,1, -0,5, Andre forretningstjenester, 14,4, 13,2, 13,4, 13,6, -0,4, 1,4, 7,5, Øvrige tjenester, 1,6, 1,5, 1,6, 1,5, 7,7, -3,8, 3,0, Import, 103,9, 100,8, 103,9, 103,4, 2,5, -0,4, 1,8, Forarbejdningstjenester mv., 2,8, 2,9, 2,8, 2,9, -8,0, 3,1, -1,5, Søtransport, 35,9, 35,4, 35,8, 35,7, 1,8, -0,1, -0,1, Lufttransport, 5,2, 5,3, 5,2, 5,3, -5,5, 1,4, 4,3, Øvrig transport, 6,8, 6,4, 6,6, 6,7, 7,4, 2,3, 0,4, Rejser, 14,2, 14,0, 15,7, 15,7, -0,1, -0,1, -0,2, Bygge- og anlægstjenester, 6,9, 6,7, 6,9, 6,7, 28,0, -3,1, 27,9, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,7, 1,9, 1,7, 1,8, 9,6, 3,0, 8,5, Royalties og licenser, 2,7, 2,2, 2,7, 2,2, 12,9, -18,6, -13,3, Telekom.- og computertjenester mv., 9,0, 8,3, 8,5, 8,3, 0,7, -2,8, -1,5, Andre forretningstjenester, 16,0, 15,2, 15,3, 15,5, -0,2, 2,0, 3,5, Øvrige tjenester, 2,7, 2,6, 2,7, 2,6, -0,3, -2,5, 0,6, 1, 1. kvt. 2018 i forhold til 1. kvt. 2017., Udenrigshandel med tjenester fordelt på lande. 1. kvt. 2018, , Eksport, Import, , , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , Faktiske, tal, Sæson-, korr., 4. kvt. , 2017, 1. kvt., 2018, År til, dato, 1, Faktiske, tal, Sæson-, korr., 4. kvt., 2017, 1. kvt. , 2018, År til, dato, 1, , mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, I alt, 100,6, 107,2, 1,9, -0,3, -6,7, 100,8, 103,4, 2,5, -0,4, 1,8, EU, 47,8, 51,9, 0,8, 1,8, 2,4, 57,0, 59,6, 2,7, -1,1, 4,1, Tyskland, 8,4, 10,2, -4,5, -4,0, -10,7, 10,8, 12,2, 6,7, 3,0, 14,8, Sverige, 10,8, 11,3, 2,6, -3,2, -0,3, 7,9, 8,1, -0,4, -1,4, -4,0, Storbritannien, 10,0, 9,9, 3,7, 20,4, 30,9, 12,5, 12,5, 1,7, -7,8, -1,6, Nederlandene, 3,2, 3,5, 0,2, -2,7, 1,1, 3,6, 3,6, 2,5, -2,2, -2,1, Verden uden for EU, 52,8, 55,3, 3,0, -2,2, -13,7, 43,9, 43,8, 2,2, 0,6, -1,0, USA, 9,5, 9,9, 6,5, -5,4, -6,5, 9,7, 10,1, -0,2, 0,7, -9,2, Norge, 6,3, 7,3, 3,6, -0,1, -5,7, 4,4, 4,0, 0,6, 1,2, 0,9, Kina, 3,3, 3,7, -8,6, 2,8, 1,1, 3,1, 3,2, -2,9, 4,8, -1,0, Schweiz, 3,8, 4,0, 8,7, -7,5, -52,6, 1,4, 1,6, 9,0, 9,1, 21,5, BRIK², 7,2, 7,9, -2,6, 2,9, 3,8, 5,8, 5,9, 1,0, 3,3, 0,7, 1, Se note til første tabel., 2, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Udenrigshandel med tjenester 1. kvt. 2018, 9. maj 2018 - Nr. 185, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. august 2018, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med tjenester, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Statistikken er hovedsageligt udarbejdet på basis af indberetninger fra virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25215

Nyt

NYT: Eksporten faldt i august

10. oktober 2016, I august faldt eksporten med 3,4 pct., især som følge af et fald i salget af , maskiner, , herunder dele til vindmøller. Importen steg med 2,1 pct. Overskuddet på handelsbalancen var i august på 5,2 mia. kr. Det viser tallene for udenrigshandel med varer eksklusive skibe, fly, brændsel mv., når der korrigeres for normale sæsonudsving., Eksporten til EU faldt i de seneste tre måneder, Set over de seneste tre måneder er eksporten steget med 0,3 pct., men denne udvikling dækker over et fald i eksporten til EU-landene på 3,1 pct. og en stigning til landene uden for EU på 5,6 pct. , Den mindre eksport til EU-landene ses i fald i eksporten til Storbritannien og Tyskland. Til Tyskland faldt eksporten 8,2 pct. som følge af et fald i salget af vindmølledele. Eksporten til Tyskland er i de første otte måneder af 2016 13,1 pct. lavere end samme periode sidste år. Omvendt steg afsætningen af varer til USA i samme periode med 17,6 pct. båret af især lægemidler., Fremgang i importen af maskiner og transportmidler i 2016, Maskiner, og , transportmidler, udgør til sammen omkring en tredjedel af den danske import og er den primære årsag til, at den samlede import i de første otte måneder af 2016 er steget 1,9 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Importen af , maskiner, er 5,2 pct. højere på nuværende tidspunkt, mens importen af , transportmidler, er 10,2 pct. større., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er , Udenrigshandel med varer, blevet revideret fra 2005 og frem til og med juli 2016. Se afsnittet "Særlige forhold ved denne offentliggørelse" sidst i denne Nyt for en nærmere beskrivelse af baggrunden for revisionerne., Udenrigshandlen fordelt på varegrupper. August 2016, , August, , Procentvis ændring ift. foregående periode, , Faktisk, Sæsonkorrigeret, , Juli, August, 3 mdr., 1, År til dato, 2, , mia. kr., , pct., sæsonkorrigerede tal, Handelsbalancen (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 5,8, 5,2, , , , , , Import i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 43,6, 43,7, , -3,7, 2,1, -0,5, 1,9, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 6,5, 6,4, , -2,2, 0,7, -1,1, -0,5, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,2, 1,5, , -9,8, 6,5, -2,5, -11,1, Kemikalier og kemiske produkter , 6,1, 6,2, , -2,2, 6,7, 3,0, -1,1, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 6,6, 6,4, , -0,5, -3,2, 0,5, 1,4, Maskiner undt. transportmidler, 10,5, 10,8, , -3,6, 1,5, 0,2, 5,2, Transportmidler ekskl. skibe mv., 3,4, 4,1, , -11,4, 10,0, -2,8, 10,2, Færdigvarer og andre varer, 9,4, 8,3, , -3,4, 0,6, -2,8, 1,2, Eksport i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 49,4, 48,9, , -0,7, -3,4, 0,3, -0,5, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 10,2, 9,8, , 0,4, -1,1, 3,1, 0,6, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,5, 2,0, , 5,0, -3,2, 1,4, -22,6, Kemikalier og kemiske produkter , 11,1, 11,6, , -5,7, 6,0, 6,7, 4,1, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 4,5, 4,2, , -4,5, -3,4, -9,5, 0,2, Maskiner undt. transportmidler, 11,0, 10,9, , 4,0, -14,7, -4,0, -1,7, Transportmidler ekskl. skibe mv., 1,5, 1,5, , -2,5, 0,2, -2,1, 2,7, Færdigvarer og andre varer, 9,6, 8,7, , -0,8, -2,0, 1,3, -0,2, , , , , , , , , Handelsbalancen i alt , 4,9, 4,3, , , , , , Import i alt, 46,8, 46,9, , -4,8, 3,3, 0,4, -2,5, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,7, 2,7, , -16,1, 7,9, 38,5, -29,0, Skibe, fly mv., 0,5, 0,5, , , , , , Eksport i alt, 51,7, 51,2, , -0,5, -3,2, 0,8, -2,9, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,0, 2,0, , -1,7, -3,1, 11,7, -38,6, Skibe, fly mv., 0,3, 0,3, , , , , , 1, Juni-august 2016 i forhold til marts-maj 2016., 2, Januar-august 2016 i forhold til januar-august 2015., Udenrigshandlen med varer fordelt på lande og landegrupper (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.). , August 2016, , Import, , Eksport, , Sæsonkorr., , Juli, August, 3 mdr., 1, År til dato, 2, , Sæsonkorr., , Juli, August, 3 mdr., 1, År til dato, 2, , mia. kr., , ændring i pct., sæsonkorr. tal, , mia. kr., , ændring i pct., sæsonkorr. tal, I alt , 43,7, , -3,7, 2,1, -0,5, 1,9, , 48,9, , -0,7, -3,4, 0,3, -0,5, EU, 32,7, , -3,2, 0,9, -0,7, 3,5, , 28,2, , 0,4, -6,2, -3,1, -0,1, Tyskland, 9,7, , -2,3, -1,8, 0,7, 1,7, , 7,8, , 1,8, -3,1, -8,2, -13,1, Sverige, 5,7, , 0,5, 0,7, 0,3, 3,5, , 4,8, , -3,8, 1,9, -3,6, 2,5, Storbritannien, 1,9, , 1,3, 0,7, -1,7, 3,8, , 2,8, , -4,1, -10,5, -8,9, 1,0, Nederlandene, 3,5, , -5,5, 2,2, -0,1, -2,5, , 1,8, , 14,3, -49,0, 8,1, 28,9, Frankrig, 1,4, , -4,3, 3,4, -6,9, 5,0, , 1,7, , -4,9, -0,7, -2,1, 4,9, Verden udenfor EU, 11,0, , -5,0, 5,8, 0,0, -2,8, , 20,7, , -2,2, 0,6, 5,6, -1,1, Norge, 1,2, , -1,8, 1,6, -0,5, 0,5, , 2,9, , 5,5, -11,1, -1,4, -2,1, USA, 1,2, , -10,3, 1,1, 9,3, -2,4, , 4,9, , -15,9, 14,7, 17,6, 2,8, Kina, 3,2, , -9,1, 4,2, -4,3, -8,2, , 2,5, , -3,4, 0,7, 4,1, 7,7, Rusland, 0,2, , 21,1, -32,4, 4,2, -7,3, , 0,4, , -7,5, 4,1, 0,4, -7,5, BRIIKS, 3, 4,2, , -6,3, 1,4, -0,2, -7,8, , 3,7, , -0,9, -1,6, 1,2, -2,4, 1 , 2, Se noter til første tabel., 3, BRIIKS omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Kina og Sydafrika., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Behov for revision, En sammenligning af indberettede tal for større virksomheder på tværs af statistikker viste i oktober sidste år et behov for at revidere , betalingsbalancen, , , udenrigshandel med varer, og , udenrigshandel med tjenester, (læs mere på , www.dst.dk/bbrevision2016, ), . Resultatet har især indvirkning på , betalingsbalancen, og , udenrigshandel med tjenester, og kun i mindre grad på , udenrigshandel med varer, . Med denne udgivelse indarbejdes resultaterne i statistikken. Samtidig er der for perioden før 2012 medtaget , data- og metoderevisioner. Disse revisioner blev for de efterfølgende år indarbejdet i forbindelse med offentliggørelsen 9. oktober 2015. Der er her tale om en ny metode for opgørelse af handlen med naturgas samt nye oplysninger om en række transaktioner med olier. , Revisioner for perioden 2013-2016 er sket som følge af den løbende kvalitetssikring., Tabellen viser ændringerne for de reviderede år samt for de første syv måneder af 2016., Ændringer siden sidste offentliggørelse, , Import, , Eksport, , Ny værdi, Revision, , Ny værdi, Revision, , mia. kr., 2005, 436,4, 0,0, , 493,7, 3,0, 2006, 499,6, -0,3, , 539,8, 1,5, 2007, 528,8, -0,1, , 553,5, 1,9, 2008, 552,5, -0,8, , 588,9, 2,0, 2009, 428,3, -1,4, , 491,6, 1,6, 2010, 465,0, -2,5, , 540,9, 2,6, 2011, 515,0, -4,5, , 604,4, 3,1, 2012, 528,7, 0,0, , 614,5, 1,2, 2013, 546,0, 1,5, , 620,3, 0,3, 2014, 556,0, -2,2, , 617,9, -2,7, 2015, 573,8, 0,0, , 636,4, -0,2, 2016, 1, 322,9, 0,4, , 363,5, -1,1, 1, Januar-juli., Udenrigshandel med varer (md) august 2016, 10. oktober 2016 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. november 2016, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med varer (md), Kontakt, Pia Nielsen, , , tlf. 30 61 93 05, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21794

Nyt

NYT: Stort overskud på betalingsbalancen i 2019

10. februar 2020, I 2019 steg overskuddet på betalingsbalancens løbende poster med 27,7 mia. kr. til 185,5 mia. kr. Stigningen er trukket af en stigning i overskuddet på varer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Markant udvikling i overskuddet på den samlede varehandel, Overskuddet i 2019 skyldes især et overskud på den samlede varehandel på 135 mia. kr., hvilket er 45 mia. kr. mere end året før. Det er især overskuddet på den del af varehandlen, der krydser grænsen, som bidrog til stigningen i overskuddet., Varer der ikke krydser grænsen udgør 16 pct. af vareeksporten, Eksporten af varer der ikke krydser den danske grænse er siden 2009 mere end tredoblet til 125 mia. kr. og udgør i 2019 16 pct. af den samlede vareeksport. I 2019 var overskuddet på varer, der ikke krydser den danske grænse, 76 mia. kr., mens overskuddet på varer, der krydser den danske grænse, var på 60 mia. kr., Vareimport uden for den danske grænse er faldet fra at udgøre 10,0 pct. af den samlede vareimport i 2012 til 7,4 pct. i 2019. Det er især udsving i udgifterne til transportmidlers bunkring i udlandet, der ligger bag denne udvikling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Næsten halveret overskud på tjenestehandlen, Overskuddet på tjenestehandlen faldt fra 46 mia. kr. i 2018 til 24 mia. kr. i 2019. Faldet skyldes fortrinsvis en stigning i importen på 25,4 mia. kr. Eksporten steg med 3,6 mia. kr. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BB1, Øget overskud på indkomst, Overskuddet på indkomst steg fra 2018 til 2019 med 4 mia. kr. til 62 mia. kr. Stigningen skyldes især en nedgang i udgifterne., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Principper for dansk vareeksport, Udenrigshandel opgøres ud fra to forskellige principper. Det ene princip afspejler den fysiske strøm af varer, der krydser den danske grænse og tager således ikke hensyn til ejerskifte. Det andet princip er baseret på ejerskifte og tager således ikke hensyn til om varerne krydser den danske grænse., Det første princip benyttes i statistikken udenrigshandel med varer, mens det andet princip bruges i betalingsbalancen. De underliggende kilder til Udenrigshandel med varer gør det muligt at offentliggøre statistikken månedligt, med stor detaljeringsgrad og i lange tidsserier. Ejerskifteprincippet i betalingsbalancen, hvor statistikken over udenrigshandel med varer indgår som kilde, gør det muligt at vise værdien af de økonomiske transaktioner, der foretages mellem Danmark og udlandet. Betalingsbalancen har ikke samme detaljeringsgrad for varer som udenrigshandelsstatistikken, men opgørelsen fanger bl.a. de danske virksomheders varesalg ude i verden, herunder merchanting (varer købt og videresolgt i udlandet). , Varer fordelt efter grænsepassage, indtægter og udgifter, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, , mia. kr., Løbende indtægter, , , , , , , , Varehandel i udenrigshandelsstatistikken, 620,3, 620,6, 636,1, 637,3, 669,2, 685,4, 732,8, Varer der krydser grænsen ifm. forarbejdning, -4,5, -4,7, -5,2, -4,2, -6,3, -7,3, -9,2, Returvarer, -6,6, -6,6, -6,9, -6,9, -6,4, -7,0, -8,7, Varer der krydser grænsen ifm. bygge og anlæg, -3,8, -5,1, -10,6, -9,2, -5,5, -11,7, -6,1, Andre varer, herunder udenlandske residenters handel, -12,4, -12,7, -14,4, -25,8, -20,6, -12,3, -31,1, Varer i alt, som krydser dansk grænse, 593,0, 591,5, 599,1, 591,2, 630,5, 647,2, 677,8, Merchanting, 32,5, 34,4, 39,3, 44,6, 42,8, 46,0, 53,9, Varer solgt i udlandet ifm. forarbejdning, 30,9, 43,9, 56,9, 63,3, 65,4, 61,8, 71,1, Varer, som ikke krydser dansk grænse, 63,5, 78,3, 96,2, 107,9, 108,2, 107,8, 125,1, Varer i betalingsbalancen, 656,4, 669,8, 695,3, 699,2, 738,7, 755,0, 802,9, , , , , , , , , Løbende udgifter, , , , , , , , Varehandel i udenrigshandelsstatistikken, 546,0, 555,2, 573,1, 568,3, 607,4, 641,2, 647,0, Varer der krydser grænsen ifm. forarbejdning, -4,4, -5,0, -5,4, -5,8, -5,9, -6,1, -9,1, Returvarer, -6,6, -6,6, -6,9, -6,9, -6,4, -7,0, -8,7, Varer der krydser grænsen ifm. bygge og anlæg, -1,6, -0,9, -0,8, -0,5, -0,2, -0,5, -0,7, Fragt på import (CIFFOB), -14,6, -15,1, -15,6, -15,6, -16,7, -17,6, -17,9, Andre varer, herunder udenlandske residenters handel, 3,4, 4,3, 7,0, 7,2, 10,6, 9,2, 7,6, Varer i alt, som krydser dansk grænse, 522,2, 531,9, 551,3, 546,8, 588,7, 619,3, 618,2, Bunkring og proviantering, 40,9, 38,0, 31,2, 24,1, 29,6, 34,7, 37,4, Varer købt i udlandet ifm. forarbejdning, 7,5, 10,6, 16,1, 13,7, 13,2, 10,7, 11,8, Varer, som ikke krydser dansk grænse, 48,4, 48,6, 47,3, 37,8, 42,8, 45,4, 49,3, Varer i betalingsbalancen, 570,7, 580,5, 598,6, 584,5, 631,5, 664,7, 667,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Betalingsbalancens løbende poster, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, , mia. kr., Løbende poster i alt, 149,7, 176,8, 167,9, 163,9, 168,7, 157,9, 185,5, Indtægter, 1, 256,6, 1, 290,4, 1, 345,9, 1, 332,2, 1, 413,1, 1, 469,0, 1, 521,3, Udgifter, 1, 106,9, 1, 113,6, 1, 178,0, 1, 168,4, 1, 244,4, 1, 311,1, 1, 335,7, Varer, 85,8, 89,3, 96,6, 114,4, 107,2, 90,3, 135,5, Eksport, 656,4, 669,8, 695,2, 698,9, 738,7, 755,0, 802,9, Import, 570,7, 580,5, 598,6, 584,5, 631,5, 664,7, 667,4, Varer som krydser dansk grænse, 70,7, 59,6, 47,8, 44,4, 41,7, 27,9, 59,7, Eksport, 593,0, 591,5, 599,1, 591,2, 630,5, 647,2, 677,8, Import, 522,2, 531,9, 551,3, 546,8, 588,7, 619,3, 618,2, Varer, som ikke krydser dansk grænse, 15,0, 29,7, 48,9, 70,2, 65,4, 62,4, 75,8, Eksport, 63,5, 78,3, 96,2, 107,9, 108,2, 107,8, 125,1, Import, 48,4, 48,6, 47,3, 37,8, 42,8, 45,4, 49,3, Tjenester, 41,7, 48,7, 41,6, 26,5, 45,0, 45,5, 23,7, Eksport, 401,6, 412,2, 433,3, 427,2, 460,7, 494,7, 498,3, Import, 359,8, 363,5, 391,7, 400,7, 415,7, 449,2, 474,6, Indkomst, 61,1, 72,1, 62,5, 51,8, 46,2, 58,3, 62,1, Indtægter, 178,4, 186,7, 193,1, 181,4, 187,7, 194,6, 194,0, Udgifter, 117,3, 114,6, 130,6, 129,6, 141,5, 136,2, 131,9, Løbende overførsler, -38,9, -33,2, -32,8, -28,9, -29,7, -36,3, -35,8, Indtægter, 20,1, 21,8, 24,3, 24,7, 26,0, 24,8, 26,1, Udgifter, 59,0, 55,0, 57,1, 53,6, 55,7, 61,0, 61,9, Kapitaloverførsler mv., -0,6, -4,1, -7,1, 0,2, 1,0, 0,2, 1,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1, og , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Udenrigsøkonomi 2019, 10. februar 2020 - Nr. 40, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Udenrigsøkonomi, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kilder og metode, Årsdata for betalingsbalancen er offentliggjort i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/bb1, mens opdelingen mellem varer som passerer og ikke passerer dansk grænse findes på , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30380

Nyt

NYT: Fortsat faldende priser på årsbasis

16. oktober 2023, Ændret 16. oktober 2023 kl. 13:55, Der var desværre fejl i femte afsnit, der var angivet en forkert måned. Teksten er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Det samlede producentprisindeks for varer faldt i september 2023 med 4,1 pct. i forhold til samme måned sidste år. Faldet i producentprisindekset er 3,4 procentpoint mindre end i sidste måned, hvor indekset faldt med 7,5 pct. Importprisindeks for varer er i samme periode faldet med 1,2 pct. Faldet i importprisindekset er 0,9 procentpoint mindre end i sidste måned, hvor indekset på årsbasis faldt med 2,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Energi bag fald i producentpriser på årsbasis for femte måned i træk, Årsfaldet i september på 4,1 pct. er femte måned i træk med fald. Faldet er drevet af fald i , energiforsyning, på 64,0 pct., omvendt trækker , råstofindvinding, og, industri, op med en stigning på hhv. 20,9 og 0,8 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 5,8, 3,8 og 89,6 pct. af det , samlede producentprisindeks. Inden for , industri, er det primært fødevare-, maskin- og kemivareindustri, der trækker op. , For importprisindekset er årsfaldet på 1,2 pct., hvilket ligeledes er femte måned i træk med fald. Faldet er, for anden måned i træk, bredt funderet med fald i alle underbranchegrupper , energiforsyning, , , råstofindvinding og industri, på hhv. 93,0, 7,4 og 0,2 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 0,6, 3,4 og 96,0 pct. af importprisindekset. Faldet i , energiforsyning, er det største i indekset historie, men det store fald i , energiforsyning, skal ses i sammenhæng med de meget høje årsstigninger i september 2022. Inden for , industri, er det især fald i kemivare- og metalindustri, der trækker ned., Stigning i priserne på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i september steget 1,8 pct. set i forhold til august måned. For det samlede producentprisindeks er det især stigning i , industri, på 1,4 pct., der trækker producentprisindekset op, mens , råstofindvinding, og , energiforsyning, også bidrager med en stigning på hhv. 12,0 pct. og 1,4 pct. , Importprisindeks for varer er i , september, steget med 0,8 pct. set i forhold til august måned. For importprisindekset er det hovedsagelig stigninger i , industri, på 0,5 pct., samt i , råstofindvinding, på 10,6 pct., som trækker indekset op, og omvendt falder , energiforsyning, med 25,1 pct. Stigningen i , industri, er bl.a. drevet af stigninger i elektronik- og kemivareindustri., Kilde: , eurostat, Fald på årsbasis i hele EU, Siden februar 2021 har det samlede producentprisindeks for varer for de 27 EU-lande vist samme udviklingstendens som i Danmark. Efter meget høje prisstigninger i 2021 og 2022 er det fra maj 2023 vendt til prisfald. Tallene for september 2023 er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i august 2023 ses et fald på årsbasis på 8,0 pct. I Danmark var der i august 2023 et fald på 7,5 pct. Indekset for EU er beregnet for perioden januar 2000 til august 2023., Tallene for EU revideres én gang månedligt, når de sidste nationale data er indkommet. Tallene for september udkommer 8. november 2023. De kan ses på , Eurostats hjemmeside, og i , Eurostats database, ., Producent- og importprisindeks for varer, , 2019, 2022, 2023, Ændring, , Vægt-, forde-, ling, Sep., , Juli, , Aug., , Sep., , Aug. 2023 , - sep. 2023, , Sep. 2022 , - sep. 2023, , , , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk, , , , , , , , Produktion, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 157,0, 147,7, 148,0, 150,6, 1,8, -4,1, Råstofindvinding og industri, 93,44, 126,6, 127,3, 127,2, 129,4, 1,7, 2,2, Råstofindvinding, 3,81, 262,2, 284,4, 283,1, 317,1, 12,0, 20,9, Industri, 89,63, 119,0, 118,5, 118,4, 120,0, 1,4, 0,8, Energiforsyning, 5,78, 859,6, 276,3, 305,4, 309,8, 1,4, -64,0, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,78, 103,5, 104,0, 104,0, 104,0, 0,0, 0,5, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produk-tion , , , , , , , , til hjemmemarkedet, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 204,1, 185,1, 185,9, 186,9, 0,5, -8,4, Råstofindvinding og industri, 85,55, 145,2, 150,0, 149,6, 150,3, 0,5, 3,5, Råstofindvinding, 6,00, 279,2, 319,0, 320,6, 350,3, 9,3, 25,5, Industri, 79,54, 130,2, 131,3, 130,8, 130,7, -0,1, 0,4, Energiforsyning, 12,59, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,86, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til eksport, , , , , , , , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 123,9, 119,6, 119,7, 122,7, 2,5, -1,0, Råstofindvinding og industri, 99,16, 114,6, 112,8, 112,8, 115,6, 2,5, 0,9, Råstofindvinding, 2,22, 179,2, 150,2, 146,8, 172,1, 17,2, -4,0, Industri, 96,94, 112,0, 110,6, 110,7, 113,1, 2,2, 1,0, Energiforsyning, 0,84, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Importprisindeks, , , , , , , , Råstofindvinding, industri,, , , , , , , , og energiforsyning, 100,00, 130,0, 126,6, 127,5, 128,5, 0,8, -1,2, Råstofindvinding og industri, 99,37, 126,2, 123,7, 124,5, 125,6, 0,9, -0,5, Råstofindvinding, 3,39, 237,7, 183,6, 199,0, 220,0, 10,6, -7,4, Industri, 95,98, 123,0, 121,6, 122,2, 122,8, 0,5, -0,2, Energiforsyning, 0,63, 1, 182,6, 145,0, 111,2, 83,3, -25,1, -93,0, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene. , Anm. 4: Indekstallene for 2023 er beregnet med vægte fra 2019. Indekstallene for 2022 er beregnet med vægte fra 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer september 2023, 16. oktober 2023 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2023, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46538

Nyt

NYT: Uændret inflation i Danmark

Inflationen i Danmark, +1,9 %, Juni 2020 - juni 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,3 % , Juni 2020 - juni 2021, 22. juli 2021, Inflationen i Danmark var uændret på 1,9 pct. i juni 2021 i forhold til maj 2021. I samme periode faldt inflationen i de 27 EU-lande (uden Storbritannien) til 2,2 pct. fra 2,3 pct., og i euroområdet til 1,9 pct. fra 2,0 pct. I både Danmark og EU-27 (uden Storbritannien) er det ligesom i maj særligt prisændringer på benzin og diesel, der holder årsstigningen oppe i juni. I 23 EU-lande er drift af transportmidler, hvilket bl.a. inkluderer benzin og diesel, den produktgruppe, som bidrager mest til inflationen i juni. Kerneinflationen (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer) i Danmark er uændret på 1,3 pct. i juni i forhold til måneden før. I samme periode i EU-27 (uden Storbritannien) faldt kerneinflationen til 1,2 pct. fra 1,3 pct., og i euroområdet er kerneinflationen uændret på 0,9 pct. Inflationen beregnes som udviklingen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) over det seneste år, mens kerneinflationen er en hyppigt anvendt indikator for inflationsudviklingen på længere sigt., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Større usikkerhed under COVID-19, Under COVID-19 er usikkerheden for alle landes inflation større end normalt. Den større usikkerhed skyldes et større antal estimerede priser end normalt, da flere brancher har været lukket helt ned eller underlagt strenge begrænsninger. Yderligere information kan findes på , ec.europa.eu/eurostat/web/hicp/methodology, ., Ungarn og Portugal har yderpunkterne i inflationen i EU, Ungarn havde den højeste inflation i EU-27 (uden Storbritannien) i juni på 5,3 pct., mens Portugal havde den laveste inflation på minus 0,6 pct., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, juni 2021, 1, , Inflation, , , Vægte 2021, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Maj , 2021, Juni , 2021 , , , , , , , pct., EU-27, 2, 1.000,0, , Drift af transportmidler, Pakkerejser, , 2,3, 2,2, Euroområdet, 793,5, , Drift af transportmidler , Pakkerejser, , 2,0, 1,9, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 30,4, , El, gas og andet brændsel, Fødevarer, , 2,5, 2,6, Cypern, 1,9, , Drift af transportmidler, Overnatning, hoteller og camping, , 1,5, 2,2, Estland, 1,8, , Drift af transportmidler, Teleudstyr, , 3,2, 3,7, Finland, 15,6, , Drift af transportmidler, Fødevarer, , 2,3, 1,9, Frankrig, 160,2, , Drift af transportmidler, Transporttjenester, , 1,8, 1,9, Grækenland, 16,3, , Drift af transportmidler, Overnatning, hoteller og camping, , -1,2, 0,6, Irland, 12,7, , Drift af transportmidler, Transporttjenester, , 1,9, 1,6, Italien, 130,0, , Drift af transportmidler, Transporttjenester, , 1,2, 1,3, Letland, 2,2, , Drift af transportmidler, El, gas og andet brændsel, , 2,6, 2,7, Litauen, 4,4, , Drift af transportmidler , Pakkerejser, , 3,5, 3,5, Luxembourg, 2,7, , Drift af transportmidler, Pakkerejser, , 4,0, 3,4, Malta, 0,8, , Fødevarer, Overnatning, hoteller og camping, , 0,2, 0,2, Nederlandene, 44,0, , Drift af transportmidler , Transporttjenester, , 2,0, 1,7, Portugal, 18,3, , Drift af transportmidler , Overnatning, hoteller og camping, , 0,5, -0,6, Slovakiet, 6,9, , Drift af transportmidler, El, gas og andet brændsel, , 2,0, 2,5, Slovenien, 3,2, , Drift af transportmidler, Pakkerejser, , 2,2, 1,7, Spanien, 83,8, , El, gas og andet brændsel, Overnatning, hoteller og camping, , 2,4, 2,5, Tyskland, 231,3, , Drift af transportmidler , Pakkerejser, , 2,4, 2,1, Østrig, 26,9, , Drift af transportmidler , Transporttjenester, , 3,0, 2,8, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 10,5, , Drift af transportmidler, Overnatning, hoteller og camping, , 2,3, 2,4, Danmark, 13,5, , Drift af transportmidler, Transporttjenester, , 1,9, 1,9, Kroatien, 7,4, , Drift af transportmidler , Personlig pleje, , 2,4, 2,2, Polen, 82,0, , Drift af transportmidler , Transporttjenester, , 4,6, 4,1, Rumænien, 33,5, , Drift af transportmidler, Teleudstyr, , 3,2, 3,5, Sverige , 24,3, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 2,4, 1,8, Tjekkiet, 19,7, , Drift af transportmidler, El, gas og andet brændsel, , 2,7, 2,5, Ungarn, 15,8, , Drift af transportmidler , Transporttjenester, , 5,3, 5,3, Europa uden, for EU, , , , , , , , Island, •, , Drift af transportmidler, Overnatning, hoteller og camping, , 3,3, 4,0, Norge, •, , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester, , 2,8, 3,0, Schweiz, •, , Drift af transportmidler , Fødevarer, , 0,3, 0,5, Storbritannien, •, , … , …, , …, …, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose). , 2, EU-27 (uden Storbritannien), Anm.: Storbritannien er ikke medtaget, da oplysningerne mangler., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Inflationen i Danmark, +1,9 %, Juni 2020 - juni 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,3 % , Juni 2020 - juni 2021, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks juni 2021, 22. juli 2021 - Nr. 271, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. august 2021, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31657

Nyt

NYT: Aftagende prisstigninger i både Danmark og EU

Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks i Danmark, (Inflation opgjort efter HICP), +9,7 %, nov. 2021 - nov. 2022, Se tabel, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer i Danmark, (Kerneinflation opgjort efter HICP), +6,9 %, nov. 2021 - nov. 2022, 21. december 2022, Den EU-harmoniserede inflation i Danmark faldt i november 2022 til 9,7 pct. fra 11,4 pct. i oktober 2022. I samme periode faldt den EU-harmoniserede inflation samlet i de 27 EU-lande fra 11,5 pct. til 11,1 pct., mens den i euroområdet faldt fra 10,6 pct. til 10,1 pct. I både Danmark og EU er det i høj grad prisændringer på elektricitet, der trækker ned i den EU-harmoniserede inflation i november i forhold til oktober., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Kerneinflationen opgjort efter HICP falder i Danmark - men stiger i EU, I Danmark faldt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflation opgjort efter HICP) fra 7,0 pct. i oktober 2022 til 6,9 pct. i november 2022. I samme periode i EU-27 steg kerneinflationen opgjort efter HICP til 7,8 pct. fra 7,6 pct., og i euroområdet steg den til 6,6 pct. fra 6,4 pct. Kerneinflationen er en hyppigt anvendt indikator for inflationsudviklingen på længere sigt., Fødevarer og energi holder fortsat årsstigningen i HICP oppe, I 17 ud af 27 EU-lande er det i november fødevarer, der trækker mest op i årsstigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), mens el, gas og andet brændsel trækker mest op i ni EU-lande. , Ungarn og Spanien har yderpunkterne i EU, Ungarn havde den største årlige ændring i HICP i EU i november på 23,1 pct., mens Spanien havde den laveste årlige stigning i HICP i EU på 6,7 pct. Schweiz havde dog en endnu lavere årlig stigning i HICP på 2,9 pct. Kerneinflationen opgjort efter HICP var også højest i Ungarn og lå på 21,4 pct., mens den var lavest i Luxembourg med 5,0 pct. , Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct., , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til den årlige ændring i HICP, i de enkelte lande, november 2022, 1, , Årsændring, , , Vægte 2022, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Okt. , 2022, Nov. , 2022 , , , , , , , pct., EU-27, 2, 1.000,0, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 11,5, 11,1, Euroområdet, 791,5, , El, gas og andet brændsel , Teletjenester, , 10,6, 10,1, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 32,2, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 13,1, 10,5, Cypern, 1,8, , Fødevarer, Teletjenester, , 8,6, 8,1, Estland, 2,0, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 22,5, 21,4, Finland, 15,5, , El, gas og andet brændsel, Andre tjenester, , 8,4, 9,1, Frankrig, 162,3, , Fødevarer, Teletjenester, , 7,1, 7,1, Grækenland, 17,2, , Fødevarer, Teletjenester, , 9,5, 8,8, Irland, 11,8, , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester, , 9,4, 9,0, Italien, 130,0, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 12,6, 12,6, Letland, 2,3, , Fødevarer, Faktisk husleje, , 21,7, 21,7, Litauen, 4,7, , Fødevarer, -, , 22,1, 21,4, Luxembourg, 2,7, , Drift af transportmidler, Daginstitutioner og social forsorg, , 8,8, 7,3, Malta, 0,8, , Fødevarer, Transporttjenester, , 7,4, 7,2, Nederlandene, 42,7, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 16,8, 11,3, Portugal, 17,9, , Fødevarer, Ambulant behandling, , 10,6, 10,2, Slovakiet, 6,6, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 14,5, 15,1, Slovenien, 3,4, , Fødevarer, Teletjenester, , 10,3, 10,8, Spanien, 87,9, , Fødevarer, Transporttjenester, , 7,3, 6,7, Tyskland, 223,8, , El, gas og andet brændsel , Teletjenester, , 11,6, 11,3, Østrig, 25,9, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 11,6, 11,2, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 10,6, , Fødevarer, Daginstitutioner og social forsorg, , 14,8, 14,3, Danmark, 14,0, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 11,4, 9,7, Kroatien, 8,0, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 12,7, 13,0, Polen, 83,9, , Fødevarer, Teleudstyr, , 16,4, 16,1, Rumænien, 34,8, , Fødevarer, Teletjenester, , 13,5, 14,6, Sverige , 24,2, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 9,8, 10,1, Tjekkiet, 18,1, , Fødevarer, -, , 15,5, 17,2, Ungarn, 14,8, , Fødevarer , Teletjenester, , 21,9, 23,1, Europa uden, for EU, , , , , , , , Island, •, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 6,4, 7,0, Norge, •, , Fødevarer, Daginstitutioner og social forsorg, , 8,4, 7,3, Schweiz, •, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 2,9, 2,9, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose). , 2, EU-27 (uden Storbritannien) , Lande uden angivelse af en varegruppe i kolonnen , Største negative vækstbidrag, , skyldes at der ikke er en varegruppe med, negativt vækstbidrag., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks i Danmark, (Inflation opgjort efter HICP), +9,7 %, nov. 2021 - nov. 2022, Se tabel, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer i Danmark, (Kerneinflation opgjort efter HICP), +6,9 %, nov. 2021 - nov. 2022, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks november 2022, 21. december 2022 - Nr. 440, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. januar 2023, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39936

Nyt

NYT: Laveste stigning i priserne på tjenester i over 50 år

10. oktober 2016, I september steg priserne på tjenester, som udgøres af bl.a. husleje, tandlæge, transport- og kulturtjenester, forsikringer samt bankgebyrer, med 1,3 pct. i forhold til samme måned sidste år. Det er den laveste stigning i tjenestepriserne i over 50 år. Det seneste år faldt priserne på varer, som udgøres af bl.a. mad, tøj, møbler, biler, benzin og elektronik, med 1,4 pct. Der var ingen stigning i det samlede forbrugerprisindeks i september i forhold til samme måned sidste år. I august var den årlige stigning i forbrugerprisindekset 0,2 pct. Forskellen på årsstigningen i august og september skyldes lavere årlige prisændringer i september på bl.a. leje af sommerhuse, tøj samt møbler og boligudstyr., Størst prisstigning på undervisning og restaurantbesøg det seneste år, Det seneste år har , uddannelse, haft den største prisstigning, . Stigningen på, 2, ,5 pct. skyldes hovedsageligt højere priser for at gå på privatskole samt efteruddannelse. , Restauranter og hoteller, steg 2,0 pct. det seneste år. Her er årsagen i høj grad højere priser på restaurant- og cafebesøg. , Kommunikation, havde det største prisfald på 10,6 pct., hvilket hovedsageligt skyldes lavere priser på mobiltjenester. , Lavere priser på leje af sommerhuse den seneste måned, Den seneste måned har , restauranter og hoteller, haft det største prisfald (2,7 pct.), hvilket skyldes lavere priser på leje af sommerhuse. , Boligudstyr, husholdningstjenester, faldt 0,7 pct. Prisfaldet skyldes især lavere priser på møbler og boligudstyr. , Beklædning og fodtøj, steg 3,2 pct., hvilket skyldes afslutningen på sommerudsalget., Leje af sommerhuse, kød samt møbler og boligudstyr trak indekset ned, Fra august til september var forbrugerprisindekset uændret. Isoleret set trak leje af sommerhuse, kød samt møbler og boligudstyr forbrugerprisindekset ned med 0,23 procentpoint. , Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2015, 2016, Ændring i pct., , Vægte pr. januar 2016, September , August, September, Aug. 2016, - sept. 2016, Aug. 2015, - aug. 2016, Sept. 2015, - sept. 2016, , indeks 2015 = 100, Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 100,2, 100,2, 100,2, 0,0, 0,2, 0,0, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 12,17, 100,4, 100,6, 100,2, -0,4, 0,4, -0,2, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,94, 100,3, 100,9, 100,5, -0,4, 0,9, 0,2, Beklædning og fodtøj, 4,56, 102,0, 95,9, 99,0, 3,2, 0,3, -2,9, Bolig, 29,42, 100,0, 100,7, 100,7, 0,0, 0,4, 0,7, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,23, 101,2, 99,2, 98,5, -0,7, -1,2, -2,7, Sundhed, 3,07, 99,6, 99,6, 99,5, -0,1, -0,2, -0,1, Transport, 11,82, 99,5, 98,4, 98,8, 0,4, -2,2, -0,7, Kommunikation, 2,15, 98,8, 88,6, 88,3, -0,3, -10,5, -10,6, Fritid og kultur, 10,92, 99,4, 100,5, 100,9, 0,4, 1,2, 1,5, Uddannelse, 0,87, 100,7, 103,2, 103,2, 0,0, 3,4, 2,5, Restauranter og hoteller, 6,22, 100,6, 105,5, 102,6, -2,7, 5,6, 2,0, Andre varer og tjenester, 9,63, 100,7, 101,6, 101,8, 0,2, 1,0, 1,1, Varer, 48,77, 100,1, 98,4, 98,7, 0,3, -1,1, -1,4, Tjenester, 51,23, 100,2, 101,9, 101,5, -0,4, 1,6, 1,3, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,21, 100,2, 100,6, 100,5, -0,1, 0,6, 0,3, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, , 100,2, 100,5, 100,4, -0,1, 0,5, 0,2, HICP i alt, •, 100,2, 99,9, 99,9, 0,0, 0,0, -0,3, HICP-CT i alt, •, 100,1, 100,0, 100,0, 0,0, 0,1, -0,1, Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Aug. - sept. 2016, , , Sept. 2015 - sept. 2016, , , pct. , , , , pct., Ændring i forbrugerprisindekset, , 0,0, , Ændring i forbrugerprisindekset, , 0,0, , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , , , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Tøj, 3,65, 0,11, , Husleje, 20,35, 0,34, Benzin og diesel , 2,89, 0,07, , Tjenester ifm. kultur, 2,81, 0,11, Bøger, 0,37, 0,05, , Restaurant- og cafebesøg, 4,93, 0,07, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Leje af sommerhuse, 0,83, -0,18, , Teletjenester, 1,80, -0,23, Kød, 2,55, -0,03, , Tøj, 3,65, -0,16, Møbler og boligudstyr, 1,82, -0,02, , Fjernvarme, 2,05, -0,12, Forbruger- og nettoprisindeks september 2016, 10. oktober 2016 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. november 2016, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21799

Nyt

NYT: Stadig højere stigninger i forbrugerpriserne

Forbrugerprisindekset, årlig stigning , +8,7 %, juli 2021 - juli 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +5,5 % , juli 2021 - juli 2022, Se tabel, 10. august 2022, I juli 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 8,7 pct. i forhold til samme måned året før. I juni var den tilsvarende stigning 8,2 pct. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden februar 1983, hvor årsstigningen ligeledes var 8,7 pct. Det er i høj grad prisændringer inden for varer, der hæver årsstigningen i forbrugerprisindekset. Varer er i gennemsnit steget 13,2 pct. det seneste år, og det er den højeste årsstigning siden februar 1982, hvor årsstigningen ligeledes var 13,2 pct. Inden for varer er det i meget høj grad prisstigninger på fødevarer, el, brændstof og gas, der gør sig gældende i juli 2022. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 5,5 pct. i juli, hvilket er en stigning fra 4,8 pct. måneden før. Det er i høj grad prisstigninger på sommerhusleje, flyrejser samt tøj, der trækker kerneinflationen op i forhold til juni. Det er den højeste kerneinflation siden februar 1988., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris113, og , pris111, samt egne beregninger, Elektricitet hæver prisudviklingen det seneste år, Produktgruppen , boligbenyttelse, el og varme, havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i juli. Isoleret set bidrog produktgruppen til 2,8 procentpoint i årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad højere priser på elektricitet. , Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Fødevarer trak indekset op den seneste måned, Fra juni til juli steg forbrugerprisindekset 1,1 pct. Isoleret set trak prisændringer på fødevarer, sommerhusleje og elektricitet indekset op med 0,83 procentpoint. Modsat trak prisændringer på benzin og diesel samt tøj og hotelovernatninger indekset ned med 0,30 procentpoint. , Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Juni - juli 2022, , , Juli 2021 - juli 2022, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i, , , forbrugerprisindekset, , 1,1, , forbrugerprisindekset, , 8,7, , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Fødevarer, 11,02, 0,40, , Fødevarer, 11,02, 1,74, Sommerhusleje, 0,37, 0,23, , Elektricitet, 2,55, 1,35, Elektricitet, 2,55, 0,20, , Benzin og diesel, 2,39, 0,94, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Benzin og diesel, 2,39, -0,18, , IT-udstyr, 1,16, -0,04, Tøj, 3,55, -0,06, , Spil, legetøj ol., 0,66, -0,02, Hotelovernatninger, 0,29, -0,06, , Bøger, 0,29, -0,01, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2021, 2022, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2022, Juli, , Juni, Juli, , Juni - juli , 2022, , Juni 2021, - juni 2022, , Juli 2021, - juli 2022, , , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 105,7, 113,6, 114,9, 1,1, 8,2, 8,7, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 12,58, 107,2, 119,2, 122,9, 3,1, 13,0, 14,6, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 4,27, 119,8, 127,9, 129,1, 0,9, 7,8, 7,8, Beklædning og fodtøj, 4,58, 88,1, 93,9, 92,2, -1,8, 2,0, 4,7, Boligbenyttelse, el og varme, 29,93, 107,0, 115,9, 117,0, 0,9, 9,0, 9,3, Boligudstyr, , , , , , , , , husholdningstjenester, 6,40, 95,7, 102,5, 103,1, 0,6, 7,9, 7,7, Sundhed, 3,17, 103,9, 106,5, 106,5, 0,0, 1,9, 2,5, Transport, 11,82, 107,3, 122,0, 121,7, -0,2, 15,0, 13,4, Kommunikation, 1,95, 80,6, 83,4, 83,6, 0,2, 3,6, 3,7, Fritid og kultur, 10,62, 105,1, 107,8, 109,9, 1,9, 3,3, 4,6, Uddannelse, 0,92, 117,1, 119,6, 119,6, 0,0, 2,1, 2,1, Restauranter og hoteller, 5,01, 115,0, 121,2, 126,0, 4,0, 9,1, 9,6, Andre varer og tjenester, 8,76, 108,5, 111,1, 111,5, 0,4, 2,4, 2,8, Varer, 52,45, 101,3, 113,4, 114,7, 1,1, 12,7, 13,2, Tjenester, 47,55, 109,9, 112,9, 114,1, 1,1, 3,4, 3,8, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,15, 105,6, 110,3, 111,4, 1,0, 4,8, 5,5, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 105,8, 113,6, 115,1, 1,3, 8,1, 8,8, HICP i alt, •, 105,3, 114,0, 115,4, 1,2, 9,1, 9,6, HICP-CT i alt, •, 105,0, 113,3, 115,0, 1,5, 8,7, 9,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Forbrugerprisindekset, årlig stigning , +8,7 %, juli 2021 - juli 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +5,5 % , juli 2021 - juli 2022, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks juli 2022, 10. august 2022 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. september 2022, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39961

Nyt

NYT: Fødevarer bidrager mest til inflationen i oktober

Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,1 %, okt. 2024 - okt. 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,3 %, okt. 2024 - okt. 2025, Se tabel, 10. november 2025, I oktober steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,1 pct. i forhold til samme måned året før. I september var den tilsvarende stigning 2,3 pct. Det er produktgruppen , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, , der bidrager mest til inflationen. Under nævnte produktgruppe er det hovedsageligt kød, der bidrager til inflationen i oktober. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 2,3 pct. i oktober, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. I september havde kerneinflationen en årsstigning på 2,2 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Især elektricitet trak indekset op den seneste måned, Fra september til oktober steg forbrugerprisindekset med 0,4 pct. Isoleret set trak prisstigninger på især elektricitet, leje af sommerhus og flyrejser indekset op med 0,48 procentpoint. Modsat trak prisfald på bl.a. møbler og boligudstyr, radio/TV-udstyr samt pakkerejser indekset ned med 0,16 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Sept. - okt. 2025, , , Okt. 2024 - okt. 2025, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset, , 0,4, , (inflation), , 2,1, , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Elektricitet, 2,22, 0,27, , Husleje, 21,08, 0,47, Leje af sommerhus, 0,58, 0,12, , Fødevarer, 11,05, 0,47, Flyrejser, 0,65, 0,09, , Tjenester ifm. kultur, 3,07, 0,21, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Møbler og boligudstyr, 1,86, -0,06, , Elektricitet, 2,22, -0,18, Radio/TV-udstyr, 0,77, -0,05, , Nye biler, 2,16, -0,06, Pakkerejser, 0,93, -0,05, , Radio/TV-udstyr, 0,77, -0,06, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Cypern havde den laveste EU-harmoniserede inflation i september, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 2,1 pct. i oktober. Tallene for oktober er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i september steg den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,6 pct. fra 2,4 pct. i august. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i september var Cypern med 0,0 pct., Frankrig med 1,1 pct. samt Grækenland og Italien begge med 1,8 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i september var Rumænien med 8,6 pct., Estland med 5,3 pct. samt Slovakiet og Kroatien begge med 4,6 pct. Danmarks EU-harmoniserede inflation var 2,2 pct. i september. , Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for oktober udkommer 19. november 2025. De kan ses på Eurostats hjemmeside: , Inflation in the euro area, og i Eurostats database: , Harmonised indices of consumer prices, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2024, 2025, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2025, Okt., Sept., Okt., Sept. - okt. 2025, Sept. 2024, - sept. 2025, Okt. 2024, - okt. 2025, , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 119,6, 121,6, 122,1, 0,4, 2,3, 2,1, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 12,68, 132,4, 138,9, 138,3, -0,4, 5,3, 4,5, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,26, 135,0, 136,0, 137,2, 0,9, 0,9, 1,6, Beklædning og fodtøj, 4,59, 99,7, 97,6, 98,9, 1,3, -0,8, -0,8, Boligbenyttelse, el og varme, 29,48, 120,2, 120,8, 122,0, 1,0, 1,6, 1,5, Boligudstyr, , , , , , , , , husholdningstjenester, 4,75, 101,6, 103,9, 102,8, -1,1, -0,1, 1,2, Sundhed, 3,00, 113,8, 114,6, 115,1, 0,4, 1,1, 1,1, Transport, 13,69, 118,7, 119,4, 120,5, 0,9, 2,0, 1,5, Kommunikation, 2,32, 84,9, 88,4, 88,9, 0,6, 4,1, 4,7, Fritid og kultur, 11,16, 116,3, 119,6, 119,0, -0,5, 3,0, 2,3, Uddannelse, 0,89, 134,6, 138,4, 140,0, 1,2, 4,1, 4,0, Restauranter og hoteller, 5,96, 133,7, 134,8, 137,0, 1,6, 1,8, 2,5, Andre varer og tjenester, 8,22, 120,1, 123,4, 123,6, 0,2, 2,7, 2,9, Varer, 49,03, 115,8, 116,2, 116,9, 0,6, 1,3, 0,9, Tjenester, 50,97, 122,1, 125,6, 126,1, 0,4, 3,1, 3,3, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,80, 117,9, 120,3, 120,6, 0,2, 2,2, 2,3, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 119,9, 121,9, 122,6, 0,6, 2,3, 2,3, HICP i alt, •, 120,0, 121,8, 122,5, 0,6, 2,2, 2,1, HICP-CT i alt, •, 119,3, 121,0, 121,7, 0,6, 2,1, 2,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Det udvidede producentansvar for emballage, Det udvidede producentansvar for emballage, der blev implementeret fra 1. oktober i år, medfører gebyrer for den emballage, som en producerende virksomhed tilfører markedet. Da gebyrerne ikke direkte pålægges enkelte varer, men i højere grad skal betragtes som en virksomhedsomkostning, bliver der ikke korrigeret for effekterne af det udvidede producentansvar i nettoprisindekset eller i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks med konstante skatter. Forbruger- og nettoprisindeksene er derved kun påvirket af indførelsen af det udvidede producentansvar, såfremt den større produktionsomkostning for virksomhederne medfører prisændringer for de varer, som forbrugerne køber., Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,1 %, okt. 2024 - okt. 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,3 %, okt. 2024 - okt. 2025, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks oktober 2025, 10. november 2025 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. december 2025, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50282

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation