Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5301 - 5310 af 6496

NYT: Iværksætteriet gik tilbage i tre ud af fire kommuner

28. juni 2017, I de fleste af landets kommuner blev der i 2015 skabt færre reelt nye firmaer end året før. I 71 kommuner faldt antallet, og i fire kommuner var det på niveau med året før. Der blev i 2015 skabt 1.500 færre nye firmaer i disse 75 kommuner end i 2014. Kun i 23 kommuner blev der skabt flere nye firmaer i 2015 end i 2014. På landsplan blev der skabt 29.900 nye firmaer, hvilket er 1.200 færre end året før. Iværksætteriet er dermed fortsat ikke nået op på niveauet før finanskrisen, hvor der i årene 2005-2008 blev skabt flere end 35.000 nye firmaer i Danmark., I 27 kommuner faldt antallet med mere end 10 pct., I 27 af landets kommuner var der en tilbagegang på mere end 10 pct. i antallet af nye firmaer i 2015 i forhold til året før. Samlet set blev der skabt 800 færre nye firmaer i disse kommuner. I de fleste kommuner vest for Storebælt blev der skabt færre nye firmaer end året før, og kun syv ud af de 23 kommuner med fremgang i iværksætteriet lå her., De nye iværksætterselskaber vinder frem, I 2014 så en ny selskabsform rettet mod iværksætteri dagens lys - de såkaldte iværksætterselskaber, der kan stiftes med en startkapital på blot 1 krone. Allerede i 2014 var der 1.105 iværksætterselskaber blandt de reelt nye firmaer. Det tal blev fordoblet i 2015, hvor 2.060 af de nye firmaer var iværksætterselskaber. Antallet af enkeltmandsvirksomheder og anpartsselskaber blandt de nye firmaer faldt modsvarende med 1.756, men de udgjorde dog fortsat størstedelen (82 pct.) af de reelt nye firmaer i 2015., Fald i antal nye firmaer ses inden for de fleste brancher, De fleste brancher oplevede et fald i antallet af nye firmaer i 2015. Især faldt antallet inden for , finansiering og forsikring, med 485 nye firmaer og , erhvervsservice, med 445 nye firmaer fra 2014 til 2015. Ligeledes blev der i 2015 samlet set skabt lidt mindre beskæftigelse i de nye firmaer med 196 færre fuldtidsansatte (beskæftigelse omregnet til årsværk). Dog blev der skabt mere beskæftigelse inden for , industri, handel, og, information og kommunikation, , selvom der var færre nye firmaer i disse brancher end året før. , Nye firmaer fordelt på brancher, , Nye firmaer, , Fuldtidsansatte, (årsværk), , 2014, 2015, 2014, 2015, , antal, I alt, 31, 089, 29, 911, 9, 719, 9, 523, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 1, 516, 1, 299, 184, 177, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 1, 367, 1, 349, 458, 510, Råstofindvinding, 18, 16, 1, 8, Industri, 1, 175, 1, 102, 431, 481, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 174, 231, 25, 21, Bygge og anlæg, 3, 260, 3, 074, 1, 442, 1, 241, Handel og transport mv., 6, 134, 5, 928, 2, 948, 3, 013, Handel, 3, 595, 3, 515, 1, 424, 1, 495, Handel med biler og motorcykler, 503, 528, 154, 198, Engroshandel, 1, 249, 1, 187, 500, 545, Detailhandel, 1, 843, 1, 800, 769, 752, Transport, 933, 942, 391, 437, Hoteller og restauranter, 1, 606, 1, 471, 1, 134, 1, 081, Information og kommunikation, 2, 790, 2, 656, 691, 773, Finansiering og forsikring, 1, 852, 1, 367, 359, 313, Ejendomshandel og udlejning, 1, 977, 2, 075, 295, 277, Erhvervsservice, 7, 643, 7, 198, 2, 000, 1, 721, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2, 040, 2, 491, 817, 1, 009, Kultur, fritid og anden service, 2, 462, 2, 437, 492, 468, Uoplyst aktivitet, 48, 37, 35, 22, Erhvervsdemografi 2015, 28. juni 2017 - Nr. 276, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. juli 2018, Alle udgivelser i serien: Erhvervsdemografi, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Erhvervsdemografi er en registerbaseret opgørelse, der er baseret på regnskabs- og firmastatistikkerne samt den årlige erhvervsbeskæftigelse. , Reelt nye firmaer afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Generel firmastatistik. Et firma, der har haft ringe aktivitet i en periode, men kommer over bagatelgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt. , Årsværk omfatter antal ansatte personer i de nye firmaer omregnet til fuldtidsansatte og er således eksklusive ejerne af personligt ejede firmaer., Erhvervsdemografien har med udgivelsen af referenceåret 2022 skiftet over til en ny produktionsmetode. Denne nye metode er benyttet til at tilbageregne Erhvervsdemografien til 2019 for tal i statistikbanken og til 2010 for tal til særkørsler. Flere oplysninger om metodeændringen og statistikken generelt kan findes i statistikdokumentationen , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Erhvervsdemografi, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24234

Nyt

NYT: Danskernes nettoformue stiger mindre

29. juni 2017, I 2016 steg husholdningernes samlede nettoformue med 3 pct. til 7.339 mia. kr. ved årets udgang. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit havde en nettoformue på 1.277.000 kr. Stigningen er den laveste siden 2012, hvor nettoformuen i gennemsnit steg med 6 pct. årligt. Den finansielle del af nettoformuen steg med 3 pct. i 2016, hvilket er den mindste stigning i de sidste fem år. Samtidig steg de faste aktiver, herunder boliger, med 3 pct. til 3.965 mia. kr. Den afdæmpede vækst i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt negative kursændringer på værdipapirer, der indgår i husholdningernes formue. Nettoformuen beregnes ved at trække husholdningernes passiver (fx realkreditlån og andre lån) fra aktiverne (fx boliger, pensionsformuer og værdipapirer). Den samlede nettoformue i 2016 er mere end tre en halv gange større end bruttonationalproduktet (BNP)., Ejerboliger udgør størstedelen af nettoformuen, Værdien af ejerboliger steg med 100 mia. kr. i forhold til 2015 og udgjorde 3.759 mia. kr. ved udgangen af 2016. Det svarer til 37 pct. af husholdningernes samlede aktiver. Udover ejerboliger indgår også værdien af biler, både og fly i de faste aktiver. I alt var markedsværdien af de faste aktiver 3.965 mia. kr., hvilket svarer til 690.000 kr. pr. dansker. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed, og den er dermed ikke en del af de faste aktiver., Store værdier i pensionsformuer, Danskernes pensionsformuer mv. i forsikringsselskaber og pensionskasser er fortsat det største aktiv i den finansielle del af husholdningernes nettoformue. I løbet af 2016 steg disse med 4 pct. I alt var pensionsformuerne på 3.102 mia. kr., hvilket svarer til 31 pct. af husholdningernes samlede aktiver. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på 540.000 kr. i 2016., Lånelysten halveres i 2016, Lånelysten faldt fra 2015 til 2016 efter to år med stigninger. I 2016 var nettolåneoptaget 32 mia. kr., som svarer til 5.600 kr. pr. dansker. Dette er en halvering i forhold til året før. Ved udgangen af 2016 havde husholdningerne således et låneniveau på 2.646 mia. kr., hvilket svarer til lån for knap 460.000 kr. pr. dansker., Husholdningernes aktiver og passiver. 2016*, , Primo , balance, Transak-, tioner, Omvurde-, ringer, Andre, ændringer, Ultimo, balance, Andele , ultimo, 2016*, Andele , ultimo , 1995, , mia. kr., pct., Finansielle aktiver i alt, 5, 946, 121, 26, 0, 6, 093, 100, 100, Indskud, 933, 52, 1, 0, 987, 16, 24, Aktier mv., 1, 946, 57, -83, 0, 1, 919, 31, 19, Pension mv., 1, 2, 982, 23, 97, 0, 3, 102, 51, 43, Øvrige aktiver, 86, -11, 11, 0, 86, 1, 14, Finansielle passiver i alt, 2, 670, 87, 27, -65, 2, 719, 100, 100, Lån, 2, 602, 32, 27, -15, 2, 646, 97, 87, Øvrige passiver, 68, 55, 0, -50, 73, 3, 13, Finansiel nettoformue, 3, 277, -, -, -, 3, 374, , , Faste aktiver (ejerbolig, bil, mv.), 2, 3, 864, -, -, -, 3, 965, , , Samlet nettoformue, 7, 141, -, -, -, 7, 339, , , *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond., 2, Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly. Statistikken for biler er ikke opdateret. Værdien for biler er derfor en gentagelse af det seneste opdaterede år, som er ultimo 2015., Finansielle konti 2016 juni-version, 29. juni 2017 - Nr. 278, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2017, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24241

Nyt

NYT: Sverige som partnerland har stigende betydning

19. marts 2019, Danske lastvognes største partnerlande i såvel ud- som indgående transporter er Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig, Italien og Nederlandene. I 2018 udgjorde transportarbejdet til og fra disse lande 91 pct. af danske lastvognes internationale transportarbejde. I 2010 var det 89 pct. I perioden har transportarbejdet til de øvrige skandinaviske lande fået større vægt, idet andelen af transportarbejdet til og fra Sverige er steget fra 32 pct. til 38 pct., mens det er steget fra 16 pct. til 19 pct. for Norge. Fra 2010 til 2018 er danske lastvognes internationale transportarbejde mellem Danmark og udlandet faldet 28 pct., Danske lastvogne mister især international transport til Danmark, Det samlede transportarbejde mellem Danmark og udlandet inklusive udenlandske lastvogne er steget 12,8 pct. fra 2010 til 2017, hvor seneste tal for udenlandske lastvognes transporter foreligger. Danske lastvognes andel af det totale internationale transportarbejde er således faldet fra 22 pct. til 14 pct. fra 2010 til 2017., Det er hovedsagligt danske lastvognes transport fra udlandet til Danmark, som er faldet fra 1,5 mia. tonkm til 0,7 mia. tonkm., hvilket er et fald på 55 pct. Transporten fra Danmark til udlandet er i samme periode faldet 9 pct. fra 2 mia. tonkm til 1,8 mia. tonkm., Tysklands og Frankrigs andele er næsten uændrede, mens transporterne med Italien og Nederlandene som partnerland fået mindre betydning. , Fremgang i godstransport med danske lastbiler i 4. kvt. 2018, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) (sæsonkorrigeret) med danske lastbiler steg 5 pct. i fjerde kvartal sammenlignet med tredje kvartal og endte på 3,9 mia. tonkm. Stigningen skyldes en vækst i det nationale transportarbejde på 8 pct. samtidig med et fald i det internationale transportarbejde på 7 pct. Internationale transporter udgør kun en femtedel af de danske lastvognes samlede transportarbejde. Bemærk, at der fra denne artikel offentliggøres sæsonkorrigerede tal., Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2017, 2018, Ændring, , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 4. kvt. 2018, ift. 3. kvt.2018, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 040, 3, 730, 3, 888, 3, 880, 3, 732, 3, 662, 3, 712, 3, 883, 171, 4,6, National kørsel, 3, 364, 3, 064, 3, 075, 3, 076, 3, 027, 2, 908, 2, 947, 3, 174, 227, 7,7, Vognmandskørsel, 2, 883, 2, 598, 2, 666, 2, 647, 2, 563, 2, 478, 2, 423, 2, 707, 284, 11,7, Firmakørsel, 481, 467, 410, 429, 464, 430, 524, 467, -57, -10,9, International kørsel, 676, 665, 813, 804, 705, 754, 765, 709, -56, -7,3, Fra Danmark til udlandet, 366, 377, 404, 455, 454, 456, 495, 442, -53, -10,8, Fra udlandet til Danmark, 187, 185, 234, 222, 164, 160, 162, 185, 23, 14,3, Øvrig kørsel, 1, 123, 103, 175, 127, 88, 138, 108, 82, -26, -24,0, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 48,1, 44,5, 42,9, 43,7, 42,0, 40,2, 41,9, 43,2, 1,3, 3,1, National kørsel, 46,9, 43,2, 41,6, 42,4, 40,7, 38,8, 40,3, 42,1, 1,9, 4,6, Vognmandskørsel, 38,9, 35,5, 34,0, 36,1, 32,9, 32,4, 33,6, 35,2, 1,6, 4,8, Firmakørsel, 8,0, 7,7, 7,7, 6,3, 7,8, 6,3, 6,7, 6,9, 0,2, 3,5, International kørsel, 1,3, 1,2, 1,2, 1,3, 1,3, 1,5, 1,7, 1,1, -0,5, -32,6, Fra Danmark til udlandet, 0,6, 0,6, 0,5, 0,7, 0,7, 0,8, 1,1, 0,6, -0,5, -43,3, Fra udlandet til Danmark, 0,3, 0,4, 0,3, 0,4, 0,4, 0,3, 0,4, 0,3, 0,0, -8,3, Øvrig kørsel, 1, 0,3, 0,3, 0,3, 0,2, 0,2, 0,3, 0,2, 0,2, 0,0, -20,2, , mio. km, , Kørte km i alt, 394, 354, 376, 373, 367, 362, 374, 363, -11, -3,0, National kørsel, 344, 309, 320, 312, 312, 309, 320, 315, -5, -1,5, Vognmandskørsel, 276, 253, 261, 252, 252, 248, 247, 259, 11, 4,6, Firmakørsel, 68, 57, 59, 60, 60, 61, 73, 57, -16, -22,2, International kørsel, 50, 44, 55, 61, 55, 53, 54, 47, -6, -11,8, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Godstransport med danske lastbiler 4. kvt. 2018, 19. marts 2019 - Nr. 105, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27957

Nyt

NYT: Markant flere SMVer opnår ønsket finansiering

31. oktober 2019, Andelen af små og mellemstore virksomheder (SMVer), der fuldt ud opnåede den søgte lånefinansiering, steg markant fra 2014 til 2018. I banker og sparekasser steg andelen fra 64 til 72 pct., mens den i realkreditinstitutterne steg fra 50 til 65 pct. I forhold til før finanskrisen var der dog i 2018 stadig betydeligt flere, der , ikke, opnåede den søgte lånefinansiering. Banker og sparekasser samt realkreditinstitutter er de mest benyttede kilder til lånefinansiering blandt de små og mellemstore virksomheder i Danmark. Begrænsning i adgangen til lånefinansiering har i perioder givet anledning til bekymring om en såkaldt kreditklemme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf3, ., Flere opnåede fuldt ud den søgte lånefinansiering, En tredje væsentlig kilde til små og mellemstore virksomheders lånefinansiering, udover banker og sparekasser samt realkreditinstitutter, er virksomhedens eksisterende ejere/direktører. Også for denne kilde ses en markant stigning i andelen af virksomheder, der fuldt ud opnåede den søgte lånefinansiering. For egenkapitalfinansiering faldt andelen i 2018 imidlertid i forhold til 2014, men da der kun er relativt få virksomheder, der søger denne form for finansiering, skal resultaterne tolkes med forsigtighed. Andre former for finansiering, der bl.a. omfatter kassekredit og leasing, er den kategori, hvor virksomhederne generelt har størst chance for at opnå det, de søger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf2, ., En ud af tre søgte finansiering, 33 pct. af de små og mellemstore virksomheder søgte finansiering i 2018. Det er et stort set uændret niveau i forhold til 2014, men fortsat betydeligt under 2010, hvor en højere andel af virksomheder søgte finansiering i kølvandet på finanskrisen. Dette gør sig gældende såvel for finansiering samlet set, som for hver af de tre finansieringsformer der her skelnes mellem. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf1, ., Forsøg på at opnå finansiering samt udfald. Efter finansieringsform, , Låne-, finansiering, Egenkapital-, finansiering, Andre former for finansiering, , 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, , pct. af alle virksomheder, Søgte finansieringsform, 19, 24, 13, 12, 3, 6, 3, 2, 22, 30, 24, 23, , pct. af virksomheder, der søgte finansieringsformen, Udfald af søgt finansiering:, , , , , , , , , , , , , Fuldt opnået, 92, 69, 72, 79, 90, 72, 72, 63, 95, 80, 88, 95, Delvist opnået, 5, 19, 14, 10, 5, 16, 16, 14, 4, 17, 10, 3, Ikke opnået, 3, 12, 14, 11, 5, 12, 12, 23, 0, 3, 2, 2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf1, og , atf2, ., Forsøg på at opnå finansiering samt udfald. Udvalgte lånefinansieringskilder, , Banker og , sparekasser, Realkredit-, institutter, Ejere og , direktører, , 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, , pct. af lånesøgende virksomheder, Søgte lån hos kilde, 76, 70, 79, 74, 24, 37, 40, 33, 16, 29, 18, 14, , pct. af virksomheder, der søgte lån hos kilde, Udfald af søgt finansiering:, , , , , , , , , , , , , Fuldt opnået, 91, 55, 64, 72, 91, 60, 50, 65, 87, 67, 59, 86, Delvist opnået, 6, 24, 15, 13, 3, 17, 11, 9, 8, 22, 29, 11, Ikke opnået, 3, 21, 22, 16, 5, 24, 38, 26, 6, 11, 13, 2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf3, og egne beregninger., Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2018, 31. oktober 2019 - Nr. 399, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Kontakt, Michael Elgaard Nielsen, , , tlf. , Kilder og metode, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for 2018 og to tilsvarende for hhv. 2007 og medio 2009-medio 2010 (ovenfor blot 2010) samt 2014, dækkende private firmaer inden for markedsmæssige erhverv og udvalgte brancher (DB07 19-grupperingerne B, C, D, E, F, G, H, I, J, L, M og N). For 2018-undersøgelsen er populationen afgrænset til små og mellemstore virksomheder (SMVer) med mellem 5 og 249 ansatte i 2014, som havde 5 eller flere ansatte ultimo 2017. De foregående undersøgelser var afgrænset på lignende vis, dog for 2007 og 2009/2010 dækkende to perioder på én gang med lidt anderledes afgrænsning til følge. , Resultaterne for 2018 er baseret på 3.878 besvarelser, der repræsenterer en population på 21.385 virksomheder. Svarprocenten er på 93 procent. I ovenstående dækkes resultater for de 1.582 virksomheder, der ikke er ejet af et andet firma, da der også foreligger resultater for disse fra de foregående undersøgelser., Der skelnes i undersøgelsen mellem tre former for finansiering. Lånefinansiering er gæld, der skal tilbagebetales, og omfatter eksempelvis lån fra banker, sparekasser og realkreditinstitutter eller firmaets ejer(e). Egenkapitalfinansiering er finansieringsmidler eller andre værdier, der gives til gengæld for ejerskab i firmaet. Andre former for finansiering omfatter bl.a. overtræk og kassekredit, leasing og handelskreditter fra leverandører., Herudover skelnes der mellem fuldt, delvist og ikke opnået finansiering. Ved fuldt opnået blev det ønskede beløb opnået på de ønskede betingelser. Ved delvist opnået blev finansiering opnået, men ikke det ønskede beløb og/eller de ønskede betingelser. Ved ikke opnået blev der ikke opnået den søgte finansiering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33340

Nyt

NYT: Største indvinding i Roskilde for 15. år i træk

1. juli 2020, Roskilde Kommune indvandt i 2019 3,3 mio. m, 3, , svarende til 11 pct. af den samlede indvinding på 29,7 mio. m, 3, . Det var 15. år i træk, at Roskilde kommune havde den største indvinding af råstoffer blandt kommunerne. Også i 2006 havde Roskilde kommune den største indvinding på land med 3,3 mio. m, 3, , hvilket var på samme niveau som i 2019. Den største komponent er sand, sten og grus med 24,8 mio. m, 3, . I alt blev 40 pct. af den samlede indvinding foretaget i seks kommuner: Roskilde, Aalborg, Aabenraa, Silkeborg, Rebild og Kalundborg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rst01, Vestdanmark i front, Jylland og Fyn havde med 76 pct. igen i 2019 den største andel af den samlede indvinding af råstoffer på land, svarende til 22,5 mio. m, 3, . Heraf blev der i Region Midtjylland indvundet mest med 8,9 mio. m, 3, , som svarer til 30 pct. af den samlede indvinding. I 2019 udgjorde indvindingen af sand, grus og sten 83,5 pct. eller 24,8 mio. m, 3, af den samlede landbaserede indvinding. I den næststørste kategori, som er kalk og kridt, blev der indvundet 2,9 mio. m, 3, svarende til 10 pct. af den samlede indvinding., Råstofferne indvindes og anvendes i samme region, Langt størstedelen af de råstoffer, der indvindes på land i Danmark, anvendes også her i landet. Da transport af råstoffer er forholdsvist dyrt, bliver størstedelen af råstofferne også anvendt inden for det geografiske område, hvor de er indvundet. I den vestlige del af Danmark bliver hovedparten af råstofferne lastet og aflæsset i den samme region. I Storkøbenhavn og omegn sker der næsten ingen råstofindvinding, men til gengæld er anlægsaktiviteten stor, og anlægsmaterialerne transporteres i høj grad fra det øvrige Sjælland. Således transporteres en større andel af råstofferne indvundet på Sjælland ud af den region, de er indvundet i (se , www.statistikbanken.dk/nvg23, ). Råstofferne anvendes hovedsageligt inden for bygge- og anlægsvirksomhed, fx til veje, bygninger og jernbaner. I 2019 indgik 17,7 mio. m, 3, sand, grus og sten som anlægs- og vejmateriale, hvilke er et lille fald på 5 pct. i forhold til 2018., Råstofindvinding på land fordelt på råstoftyper, , Sand,, grus og , sten, Kvarts-, sand, , Granit, , Ler, , Ekspan-, derende , ler, Moler, , Kalk, og, kridt, Tørv og, sphag-, num, Andre, rå-, stoffer, 1, I alt, , , 1.000 m, 3, 2010, 18, 269, 346, 144, 346, 179, 199, 2, 510, 173, 1, 119, 23, 282, 2011, 23, 017, 297, 202, 377, 244, 201, 2, 362, 200, 1, 022, 27, 921, 2012, 20, 677, 297, 176, 323, 196, 177, 2, 423, 152, 909, 25, 330, 2013, 20, 395, 244, 146, 337, 225, 205, 2, 571, 154, 787, 25, 069, 2014, 21, 457, 262, 134, 308, 217, 190, 2, 610, 192, 235, 25, 606, 2015, 23, 647, 298, 140, 378, 198, 204, 2, 549, 156, 239, 27, 808, 2016, 24, 361, 326, 139, 504, 194, 183, 2, 705, 163, 311, 28, 886, 2017, 25, 497, 348, 170, 492, 266, 176, 2, 864, 107, 640, 30, 560, 2018, 25, 379, 339, 322, 639, 258, 159, 2, 958, 213, 783, 31, 051, 2019, 2, 24, 791, 372, …, 476, 261, 174, 2, 850, 103, 658, 29, 684, 1, Andre råstoffer omfatter brunkul, sandsten, muld, råjord og fyldjord, ildfast ler, skifer, klæg, kalksten og anden indvinding., 2, Råstofindvinding på land 2019 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rst01, ., Råstofindvindingen på land fordelt på udvalgte anvendelseskategorier og regioner. 2019, , Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland, Hele landet, , 1.000 m, 3, Sand, grus og sten, , , , , , , Anlægs- og vejmateriale , 706, 3, 775, 4, 325, 6, 104, 2, 816, 17, 727, Asfaltmateriale, …, 256, 82, 108, 94, 540, Betontilslagsmateriale, 3, 38, 1, 700, 1, 804, 1, 322, 998, 5, 862, Anden anvendelse, …, 78, 25, 76, 457, 636, Ukendt anvendelse, …, 1, …, 1, 22, 25, Kalk og kridt, , , , , , , Cement, …, …, …, …, 1, 956, 1, 956, Jordbrugskalk, 2, 129, …, …, 270, 401, Papirfyldstof, …, 172, …, …, …, 172, Røggasfiller, 4, …, 19, …, …, 21, 40, Brændt kalk/hydratkalk, …, 20, …, …, …, 20, Industrikalk, …, 50, …, …, 75, 125, Foderkalk, …, 60, …, …, 61, 120, Anden anvendelse, …, 15, …, …, …, 15, Ler, , , , , , , Tegl, 11, …, 247, 91, 113, 462, Keramisk industri, …, …, …, …, …, …, Anden anvendelse, 1, 1, …, 12, …, 14, Anm.: Anvendelsen af råstoffer skal være lig med indvindingen for hver råstofkategori. Regionsopdelingen er ikke ensbetydende med, at råstoffet er anvendt i regionen., 3, Betontilslagsmateriale er forskellige kornstørrelser af sand, grus og sten som indgår i betonblandinger., 4, Røggasfiller er kalksten (CaCO, 3, )., Kilde: Baseret på særkørsel, der ikke findes i statistikbanken., Råstofindvinding på land 2019, 1. juli 2020 - Nr. 258, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Råstofindvinding på land, Kontakt, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Statistikken er eksklusive tal for indvindingen af salt, olie og gas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Råstofindvinding i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30797

Nyt

NYT: Fortsat fald i offentlig beskæftigelse

14. marts 2016, Beskæftigelsen i , offentlig forvaltning og service, faldt i fjerde kvartal 2015 med 1.500 i forhold til kvartalet før, når man omregner til fuld tid. Det er et fald på 0,2 pct. Hermed fortsatte den offentlige beskæftigelse med at falde. Overordnet set har den offentlige beskæftigelse været faldende siden midten af 2010, dog afbrudt af en lille stigning i løbet af 2012 og 2013. Tallene er beregnet på grundlag af betalte timer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving., Fortsat faldende beskæftigelse i regioner og kommuner, I fjerde kvartal 2015 faldt beskæftigelsen i såvel kommunerne som regionerne i forhold til kvartalet før. Beskæftigelsen faldt således med 1.500 i kommunerne, svarende til 0,3 pct., og 500 i regionerne, svarende til 0,4 pct. Mens beskæftigelsen i kommunerne overordnet set har været faldende siden midten af 2010, så er det en nyere tendens at beskæftigelsen i regionerne i løbet af de seneste par kvartaler ligeledes har været faldende, efter en ellers uafbrudt stigning siden 2012., Beskæftigelsen i staten steg i fjerde kvartal 2015 med 500, svarende til 0,3 pct., og har været stigende det seneste år., Sektorfordeling. Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, , sæsonkorrigeret. 2015, , 3. kvt. , 4. kvt. , , 3. kvt. , 4. kvt. , , antal, , udvikling i pct. i forhold til, kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 723, 872, 722, 422, , -0,3, -0,2, Staten, 174, 900, 175, 391, , 0,1, 0,3, Regioner, 121, 512, 121, 017, , -0,5, -0,4, Kommuner, 425, 524, 424, 048, , -0,4, -0,3, Sociale kasser og fonde, 1, 935, 1, 966, , 1,7, 1,6, Faldende beskæftigelse inden for social beskyttelse og sundhedsvæsen, I fjerde kvartal 2015 faldt beskæftigelsen inden for de to største velfærdsområder, , social beskyttelse, og , sundhedsvæsen, ., Beskæftigelsen inden for det største velfærdsområde, , social beskyttelse, , faldt med 1.000 i fjerde kvartal 2015, svarende til 0,4 pct., og beskæftigelsen inden for dette område har været faldende siden 2013. De fleste på dette område er beskæftiget i kommunerne., Tilsvarende faldt beskæftigelsen inden for sundhedsområdet i fjerde kvartal 2015 med 1.200, svarende til 0,6 pct. Hermed er beskæftigelsen inden for , sundhedsvæsenet, faldet de seneste par kvartaler efter en ellers uafbrudt stigning på dette område siden 2012. Udviklingen i dette næststørste velfærdsområde er tæt knyttet til beskæftigelsesudviklingen i regionerne, omend velfærdsområdet , sundhedsvæsen, også omfatter en del af det kommunale pleje- og omsorgsområde., Opdeling på formål. Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, , sæsonkorrigeret. 2015, , 3. kvt. , 4. kvt. , , 3. kvt. , 4. kvt. , , antal, , udvikling i pct. i forhold til , kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 723, 872, 722, 422, , -0,3, -0,2, Generelle offentlige tjenester, 59, 015, 59, 091, , 0,3, 0,1, Forsvar, 22, 645, 22, 691, , 0,7, 0,2, Offentlig orden og sikkerhed, 25, 519, 25, 566, , 0,2, 0,2, Økonomiske anliggender, 23, 639, 23, 594, , -0,8, -0,2, Miljøbeskyttelse, 4, 278, 4, 326, , -0,3, 1,1, Boliger og offentlige faciliteter, 1, 920, 1, 891, , -0,3, -1,5, Sundhedsvæsen, 183, 901, 182, 740, , -0,2, -0,6, Fritid, kultur og religion, 26, 018, 26, 092, , -0,1, 0,3, Undervisning, 144, 059, 144, 572, , -0,6, 0,4, Social beskyttelse, 232, 869, 231, 847, , -0,4, -0,4, Uoplyst, 8, 13, , .., .., Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 4. kvt. 2015, 14. marts 2016 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20665

Nyt

NYT: 5.000 flere lønmodtagere i oktober

21. december 2018, Fra september til oktober steg antallet af lønmodtagere med 5.000, hvilket svarer til en stigning på 0,2 pct. I oktober havde 51.400 flere personer et lønmodtagerjob end 12 måneder tidligere. Det svarer til en årlig stigning på 1,9 pct. I alt var der 2.764.800 personer med et lønmodtagerjob i oktober. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Uændret antal lønmodtagere i offentlig forvaltning og service, Med i alt 831.700 lønmodtagere i oktober er antallet af personer med lønmodtagerjob i sektorgruppen , offentlig forvaltning og service, stort set uændret fra september til oktober. Baggrunden for den generelle stigning i antallet af lønmodtagere er således en stigning i antallet af personer med lønmodtagerjob i sektorgruppen , virksomheder og organisationer,, der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder. I alt var der i oktober 1.932.900 personer med lønmodtagerjob i , virksomheder og organisationer., Det svarer til en stigning på 0,3 pct. siden september., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2018, , August, September, Oktober, , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 756, 761, 2, 759, 822, 2, 764, 786, 0,2, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 925, 257, 1, 927, 928, 1, 932, 894, 0,3, Offentlig forvaltning og service, 831, 182, 831, 580, 831, 665, 0,0, Uoplyst sektor, 322, 314, 226, .., 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2018, , August, September, Oktober, , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 756, 761, 2, 759, 822, 2, 764, 786, 0,2, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 42, 767, 42, 624, 42, 789, 0,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 331, 537, 331, 688, 332, 448, 0,2, Bygge og anlæg, 163, 522, 163, 863, 164, 153, 0,2, Handel og transport mv., 691, 320, 691, 949, 693, 659, 0,2, Information og kommunikation mv., 106, 538, 106, 799, 107, 143, 0,3, Finansiering og forsikring, 81, 784, 81, 918, 81, 905, 0,0, Ejendomshandel og udlejning, 39, 540, 39, 473, 39, 679, 0,5, Erhvervsservice, 306, 170, 306, 752, 307, 504, 0,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 875, 894, 876, 813, 877, 132, 0,0, Kultur, fritid og anden service, 117, 366, 117, 629, 118, 148, 0,4, Uoplyst aktivitet, 322, 314, 227, .., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) oktober 2018, 21. december 2018 - Nr. 504, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26846

Nyt

NYT: Opbremsning i befolkningstilvæksten

11. februar 2020, I løbet af 2019 steg Danmarks befolkning med kun 0,3 pct. Til sammenligning var de foregående fem års gennemsnitlige befolkningstilvækst 0,6 pct. Pr. 1. januar 2020 bestod befolkningen dermed af 5.822.763 personer, hvilket er 16.682 flere end 1. januar 2019. Desuden oplever færre kommuner tilvæksten. I 2018 var der befolkningsfremgang i 58 kommuner, og i 2019 var det blot i 47 kommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, ., Årsager til opbremsningen, Den naturlige befolkningstilvækst (antal fødte minus døde) bestod i 2019 af 7.209 personer, mens nettoindvandringen udgjorde 9.321 personer. Dermed skyldes 43 pct. af den samlede befolkningstilvækst i 2019 fødselsoverskuddet, mens de resterende 57 pct. forklares af nettoindvandring. I 2018 stod fødselsoverskud for 25 pct. af befolkningstilvæksten og nettoindvandring for 75 pct. Både lavere indvandring og højere udvandring bidrager til den mindskede nettoindvandring i 2019., I 2019 faldt fødselstallet med 309 børn (0,5 pct.) sammenlignet med året før, og antallet af døde faldt med 1.274 personer (2,3 pct.). 83.918 personer indvandrede i løbet af 2019, mens 74.597 udvandrede. Det er et fald i antal indvandrede på 3,9 pct. og en stigning i udvandrede på 8,7 pct. , Fokuseres mere specifikt på udviklingen i fjerde kvartal 2019, blev der født 14.766 børn, hvilket er 0,3 pct. flere fødte end i fjerde kvartal sidste år. 13.684 personer døde, hvilket er 3,0 pct. flere i forhold til sidste år. 21.521 personer udvandrede og 15.757 indvandrede i årets fjerde kvartal. Antallet af udvandrede er steget med 25,5 pct. og antal indvandrede er steget med 0,1 pct. i forhold til samme kvartal 2018., Flest bor fortsat vest for Storebælt, Mens befolkningstilvæksten især sker i kommuner omkring de større byer, er der ikke helt så markante forandringer imellem de enkelte dele af Danmark. Hvis man opgør befolkningstallet hhv. øst og vest for Storebælt, bor der fortsat flest vest for Storebælt., Befolkningen i pct. pr. 1. januar, , 2010, 2015, 2020, Øst for Storebælt, 45,2, 45,7, 46,1, Vest for Storebælt, 54,8, 54,3, 53,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, ., Trækkes Bornholm, Fyn og de sydfynske øer ud i sin egen kategori, ses en nærmest ligelig fordeling mellem Jylland og øer og Sjælland og øer. , Befolkningen i pct. pr. 1. januar, , 2010, 2015, 2020, Jylland og øer, 1, 46,1, 45,6, 45,4, Sjælland og øer, 44,4, 45,0, 45,4, Bornholm samt Fyn og øer, 1, 9,5, 9,3, 9,2, 1, De mindre ø-kommuner er kategoriseret med den kommune, som de formelt indgår kommunesamarbejde med i henhold til deres Ø-samarbejdsaftale., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, ., Fordeling på landsdele, En yderligere finmasket opdeling af Danmark i landsdele viser lidt tydeligere forskellene på befolkningsændringerne rundt om i Danmark. Se også befolkningsudviklingen på de enkelte øer i Danmark på , www.statistikbanken.dk/bef4, , hvis man ønsker en anden geografisk opdeling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, ., Befolkningens udvikling 4. kvt. 2019, 11. februar 2020 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30062

Nyt

NYT: Benzin og smør sænker forbrugerprisstigningen

Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +3,1 %, dec. 2020 - dec. 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,5 % , dec. 2020 - dec. 2021, Se tabel, 10. januar 2022, I december 2021 steg det samlede forbrugerprisindeks med 3,1 pct. i forhold til samme måned året før. Måneden før lå årsstigningen i forbrugerprisindekset på 3,4 pct. Det er i høj grad prisændringer inden for , transport, , herunder særligt prisændringer på benzin og diesel, der trækker årsstigningen i forbrugerprisindekset ned i december i forhold til måneden før. Tilsvarende trækker prisændringer på , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, årsstigningen ned fra november til december. Her er det i høj grad prisfald på smør og sodavand i december, som gør sig gældende. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 1,5 pct. i december, hvilket er et fald i forhold til måneden før, hvor årsstigningen var 1,6 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Fortsat store prisstigninger på elektricitet, Selvom årsstigningen i forbrugerprisindekset faldt til 3,1 pct. i december fra 3,4 pct. i november, så er det fortsat en meget høj årsstigning set over de sidste 13 år. Det er stadig prisstigninger på varer og herunder i høj grad prisstigninger på elektricitet og benzin, der trækker mest op i årsstigningen i forbrugerprisindekset i december. Årsstigningen på elektricitet var i december 2021 på 32,1 pct., Størst prisstigning på transport det seneste år , Produktgruppen , Transport, havde den største årlige prisstigning i december. Stigningen på 6,6 pct. skyldes hovedsageligt højere priser på benzin. , Kommunikation, havde det største årlige prisfald på 1,1 pct., hvilket primært skyldes lavere priser på teletjenester., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Brændstof, billeje og smør trak indekset ned, Fra november til december faldt forbrugerprisindekset 0,5 pct. Isoleret set trak prisændringer på benzin og diesel samt billeje og smør indekset ned med 0,29 procentpoint. Modsat trak prisændringer på elektricitet, restaurant- og cafebesøg samt sengelinned indekset op med 0,09 procentpoint. , Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Nov. - dec. 2021, , , Dec. 2020 - dec. 2021, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i, , , forbrugerprisindekset, , -0,5, , forbrugerprisindekset, , 3,1, , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Elektricitet, 2,33, 0,05, , Elektricitet, 2,33, 0,75, Restaurant- og cafebesøg , 3,87, 0,02, , Benzin og diesel, 2,23, 0,51, Sengelinned, 0,45, 0,02, , Gas, 0,43, 0,38, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Benzin og diesel, 2,23, -0,14, , Fjernvarme, 1,51, -0,08, Leje af bil og garage, 1,08, -0,09, , Cigaretter, 1,76, -0,05, Smør, 0,22, -0,06, , IT-udstyr, 1,12, -0,04, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2020, 2021, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2021, Dec., , Nov., , Dec., , Nov. , - dec. , 2021, , Nov. , 2020, - nov. , 2021, Dec. , 2020, - dec. , 2021, Gns., 2020, - gns., 2021, , , indeks, 2018 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 103,4, 107,1, 106,6, -0,5, 3,4, 3,1, 1,9, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , , drikkevarer, 12,87, 103,8, 107,1, 105,5, -1,5, 2,1, 1,6, 0,6, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,83, 118,9, 119,8, 118,7, -0,9, -0,3, -0,2, 9,3, Beklædning og fodtøj, 3,89, 91,8, 94,6, 94,0, -0,6, 1,3, 2,4, -0,2, Boligbenyttelse, el og varme, 30,60, 104,4, 109,7, 109,8, 0,1, 5,3, 5,2, 2,7, Boligudstyr, , , , , , , , , , husholdningstjenester, 6,09, 95,5, 95,4, 95,6, 0,2, -1,3, 0,1, -1,5, Sundhed, 3,19, 104,4, 104,4, 104,7, 0,3, -0,3, 0,3, 0,1, Transport, 11,33, 101,8, 110,6, 108,5, -1,9, 9,5, 6,6, 4,2, Kommunikation, 2,06, 81,9, 81,9, 81,0, -1,1, 0,1, -1,1, -2,4, Fritid og kultur, 10,53, 103,8, 105,7, 105,4, -0,3, 1,5, 1,5, 0,1, Uddannelse, 0,97, 116,9, 119,4, 119,4, 0,0, 2,1, 2,1, 3,0, Restauranter og hoteller, 4,78, 107,5, 111,5, 111,4, -0,1, 3,7, 3,6, 2,1, Andre varer og tjenester, 9,85, 106,5, 108,3, 108,2, -0,1, 1,5, 1,6, 1,6, Varer, 50,04, 99,2, 104,1, 103,3, -0,8, 4,7, 4,1, 2,5, Tjenester, 49,96, 107,3, 109,8, 109,5, -0,3, 2,1, 2,1, 1,3, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,79, 104,0, 106,1, 105,6, -0,5, 1,6, 1,5, 1,1, , , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 103,4, 107,0, 106,5, -0,5, 3,3, 3,0, 1,5, HICP i alt, •, 102,8, 106,9, 106,3, -0,6, 3,8, 3,4, 1,9, HICP-CT i alt, •, 102,6, 106,6, 106,0, -0,6, 3,7, 3,3, 1,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Lavere priser på billeje og benzin den seneste måned, Den seneste måned faldt , transport, med 1,9 pct. Prisfaldet skyldes primært lavere priser på benzin og billeje. , Sundhed, steg 0,3 pct., hvilket hovedsageligt skyldes højere priser på medicin., Største stigning i de årlige indeks siden 2012, Stigningen i det årlige forbrugerprisindeks fra 2020 til 2021 ligger på 1,9 pct. Dermed er den årlige prisstigning den højeste siden 2012, hvor stigningen udgjorde 2,4 pct. Fra 2020 til 2021 er priserne steget mest inden for, alkoholiske drikkevarer og tobak, , hvor stigningen var 9,3 pct. I samme periode er priserne på , kommunikation, faldet med 2,4 pct., Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +3,1 %, dec. 2020 - dec. 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,5 % , dec. 2020 - dec. 2021, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks december 2021, 10. januar 2022 - Nr. 5, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32943

Nyt

NYT: Eksport af tjenester steg i tredje kvartal

9. november 2018, Eksporten af tjenester steg i tredje kvartal med 2,4 pct., mens importen steg med 0,9 pct., hvilket bidrog til et overskud på 1,0 mia. kr., når der korrigeres for normale sæsonudsving., Stigning i importen af tjenester trækker overskuddet ned i 2018, Set over de første ni måneder af 2018 var overskuddet på tjenestebalancen 22,3 mia. kr. lavere end i samme periode i 2017. Denne udvikling skyldes især en stigning i importen af tjenester på 18,0 mia. kr., hvoraf den største stigning på 4,9 mia. kr. stammer fra søtransport. Eksporten af tjenester faldt i perioden 4,3 mia. kr., hvilket bla. skyldes et fald i royalties og licenser på 8,9 mia. kr., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forbindelse med offentliggørelsen af betalingsbalancen i oktober er , Udenrigshandel med tjenester, blevet revideret fra 2016 og frem til og med juni 2018, se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse'., Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper, , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , 2. kvt. 2018, 3. kvt. 2018, 2. kvt. 2018, 3. kvt. 2018, 2. kvt. 2018, 3. kvt. 2018, År til dato, 1, , mia. kr., procentvis ændring ift. foregående periode, Tjenestebalance, -1,4, 4,8, -0,7, 1,0, , , , Eksport, 108,7, 116,0, 108,0, 110,6, -0,8, 2,4, -1,3, Forarbejdningstjenester mv., 1,2, 1,1, 1,2, 1,1, 4,1, -7,0, 3,1, Søtransport, 45,8, 48,0, 45,8, 47,5, 0,3, 3,8, -2,0, Lufttransport, 6,4, 6,6, 6,1, 6,1, 4,6, 0,1, 1,6, Øvrig transport, 6,2, 6,3, 6,2, 6,3, 0,6, 1,1, 5,7, Rejser, 13,8, 19,2, 13,3, 13,1, 0,9, -1,7, 0,5, Bygge- og anlægstjenester, 6,0, 5,9, 5,7, 6,2, -24,1, 9,1, 10,3, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,9, 2,0, 1,9, 2,0, -5,4, 3,6, 5,6, Royalties og licenser, 3,6, 4,3, 4,1, 4,5, -6,5, 10,0, -43,4, Telekom.- og computertjenester mv., 7,9, 7,5, 7,9, 7,7, 6,7, -2,7, 4,3, Andre forretningstjenester, 14,3, 13,9, 14,2, 14,7, 1,9, 3,6, 7,1, Øvrige tjenester, 1,5, 1,3, 1,5, 1,3, -5,1, -9,9, -1,5, Import, 110,1, 111,1, 108,7, 109,7, 3,6, 0,9, 5,9, Forarbejdningstjenester mv., 3,3, 3,1, 3,3, 3,1, 14,8, -7,2, 3,3, Søtransport, 37,3, 38,3, 37,1, 38,4, 4,0, 3,5, 4,6, Lufttransport, 5,5, 5,8, 5,5, 5,8, 3,6, 5,7, 5,1, Øvrig transport, 6,6, 6,5, 6,5, 6,3, -4,5, -2,7, 4,3, Rejser, 17,9, 18,7, 16,6, 16,8, 1,0, 1,0, 3,2, Bygge- og anlægstjenester, 7,4, 6,6, 7,4, 6,6, 10,3, -11,4, 29,2, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,8, 1,8, 1,8, 1,8, -0,8, -1,9, 8,0, Royalties og licenser, 2,2, 2,3, 2,2, 2,3, -1,7, 7,1, -8,3, Telekom.- og computertjenester mv., 9,1, 8,8, 9,0, 9,1, 7,0, 1,0, 7,8, Andre forretningstjenester, 16,4, 16,6, 16,5, 16,8, 3,9, 2,0, 6,3, Øvrige tjenester, 2,7, 2,6, 2,7, 2,7, -0,5, -1,2, 3,2, 1, 1.-3. kvt. 2018 i forhold til 1.-3. kvt. 2017., Udenrigshandel med tjenester fordelt på lande, , Eksport, Import, , , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , Faktiske, tal, Sæson-, korr., 2. kvt. , 2018, 3. kvt., 2018, År til, dato, 1, Faktiske, tal, Sæson-, korr., 2. kvt. , 2018, 3. kvt., 2018, År til, dato, 1, , mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, I alt, 116,0, 110,6, -0,8, 2,4, -1,3, 111,1, 109,7, 3,6, 0,9, 5,9, EU, 54,7, 51,4, -4,2, 2,3, 0,3, 64,7, 62,5, 3,3, -0,2, 6,6, Tyskland, 13,3, 11,0, 3,2, 1,7, -6,0, 12,9, 12,5, -1,2, 2,9, 13,2, Sverige, 12,0, 11,4, 2,7, -0,8, -0,5, 8,9, 8,7, 1,3, 2,6, 1,7, Storbritannien, 8,0, 8,3, -22,6, 8,4, 8,1, 12,2, 12,5, 8,3, -9,4, -0,6, Nederlandene, 3,7, 3,6, 3,4, -1,2, 2,6, 4,5, 4,5, 11,1, 9,7, 10,9, Verden uden for EU, 61,3, 59,2, 2,3, 2,6, -2,7, 46,4, 47,1, 3,9, 2,4, 5,0, USA, 11,5, 11,3, 8,0, 2,5, 0,2, 10,9, 11,0, 6,9, 0,8, 2,5, Norge, 8,9, 7,6, 1,9, -0,2, 3,9, 3,8, 4,1, 0,6, 0,8, 1,5, Kina, 4,0, 3,8, -5,2, 9,0, -7,3, 3,3, 3,2, 4,5, -5,0, 3,7, Schweiz, 4,1, 4,1, -2,0, 3,7, -26,1, 1,3, 1,3, -11,3, -1,5, 5,1, BRIK², 8,1, 7,9, -4,2, 5,0, -1,6, 6,0, 5,9, 2,7, -3,3, 4,0, 1, Se note til første tabel., 2, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revisioner fra 2016 til og med juni 2018, I forbindelse med offentliggørelsen af betalingsbalancen i oktober er der foretaget en ordinær revision af , Udenrigshandel med tjenester, for 2016 og frem til og med juni 2018 , (se, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:384, for uddybning af revisionerne)., Ændringer siden sidste offentliggørelse, , Eksport, Import, Tjeneste-, balance, , mia. kr., 2016, 16,5, 10,4, 6,1, 2017, 4,3, -0,8, 5,1, 2018, 1, 1,9, 2,4, -0,4, 1, Første to kvartaler af 2018., Udenrigshandel med tjenester 3. kvt. 2018, 9. november 2018 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med tjenester, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Statistikken er hovedsageligt udarbejdet på basis af indberetninger fra virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26880

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation