Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5231 - 5240 af 6496

NYT: Stor fremgang for dansk-ejet industri i udlandet

21. marts 2016, I perioden 2010-2014 steg antallet af ansatte i danske datterselskaber i udlandet inden for , industri mv., med 18 pct. Dermed voksede dansk-ejede industrivirksomheder i udlandet samtidig med, at industribeskæftigelsen i Danmark faldt. I 2010 var der 7.000 flere ansatte i industrien i Danmark end i dansk-ejede industrivirksomheder i udlandet. Omvendt var der i 2014 60.000 flere ansatte i dansk-ejede industrivirksomheder i udlandet end i industrien i Danmark., Industrien gik især frem i Asien og Østeuropa, I 2014 var der i alt 372.ooo ansatte i danske datterselskaber i udlandet inden for , industri mv., - en stigning på 27.000 sammenholdt med året før. Med en stigning på 17.000 ansatte til i alt 110.000 industriansatte var det især i Asien, der gik frem. I de EU-lande, fortrinsvis østeuropæiske, der blev medlemmer i 2004, steg antallet af industriansatte med 8.000 til i alt 75.000 i 2014. I hele EU var der i alt 173.000 industriansatte i danske datterselskaber. En stigning på 10.000 sammenholdt med 2013., Ansatte i udenlandske datterselskaber fordelt på lande- og branchegrupper, , I alt, EU, Amerika, Asien, Øvrige lande, , 2013, 2014, 2013, 2014, 2013, 2014, 2013, 2014, 2013, 2014, , 1.000 personer, I alt, 1, 297, 1, 331, 563, 574, 181, 183, 391, 405, 162, 169, Industri, råstofindvinding mv., 345, 372, 163, 173, 49, 52, 93, 110, 40, 37, Handel og transport mv., 340, 351, 166, 171, 53, 54, 72, 69, 49, 57, Erhvervsservice, 461, 467, 155, 157, 61, 58, 196, 202, 49, 50, Øvrige brancher, 150, 141, 79, 73, 18, 18, 30, 25, 24, 25, Anm.: Amerika: Nordamerika, Syd- og Mellemamerika. Øvrige lande: Europa uden for EU, Afrika, Oceanien., Flest ansatte inden for erhvervsservice, Trods fremgangen i industrien beskæftiger de danske datterselskaber i udlandet stadig flest inden for , erhvervsservice., Bl.a. omfatter , erhvervsservice, vagt- og sikkerhedstjenester, ejendomsservice og rengøring, rådgivning samt forskning og udvikling. 467.000 personer (eller 35 pct. af alle ansatte) arbejdede i 2014 i denne branchegruppe, mens 28 pct. var ansat inden for , industri mv., og 26 pct. inden for , handel og transport mv., Størst fremgang i Asien, Fra 2010 til 2014 steg antallet af ansatte i samtlige danske datterselskaber i Asien i gennemsnit med 22 pct., mens antallet af ansatte i EU kun steg med 3 pct. Alligevel er der stadig flere ansatte i EU (574.000) end i Asien (405.000). Stigningen i Asien er resultat af fremgang inden for både , erhvervsservice, og , industri, mv., Andelen af ansatte inden for , erhvervsservice, i EU er faldet, mens andel af ansatte i , industri mv., og , handel mv., i EU er steget i samme periode. Stigningen i det samlede antal ansatte i EU er hovedsageligt trukket af de nye medlemslande, der kom til i 2004., Kina overhalede Indien, Landene i top-10 målt på ansatte i udenlandske datterselskaber udgjorde i 2014 mere end halvdelen - 54 pct. svarende til 714.388 personer - af samtlige ansatte i danske datterselskaber i udlandet. Kina overhalede Indien og indhentede næsten Storbritannien, som traditionelt har været det land med flest ansatte i dansk-ejede datterselskaber. Antallet steg også betydeligt i Thailand, der i forhold til 2013 har overhalet USA, og i Polen, der overhalede Frankrig. , De ti største lande målt på ansatte i udenlandske datterselskaber, , Ansatte, Andel af ansatte, , 2013, 2014, 2013, 2014, , personer, pct., Top-10 lande, 689, 177, 714, 388, 53 , 54 , Storbritannien, 89, 294, 88, 309, 7 , 7 , Kina, 76, 572, 86, 271, 6 , 6 , Indien, 86, 712, 82, 355, 7 , 6 , Tyskland, 75, 175, 77, 705, 6 , 6 , Sverige, 71, 359, 74, 506, 6 , 6 , Indonesien, 67, 316, 67, 231, 5 , 5 , Thailand, 59, 179, 64, 966, 5 , 5 , USA, 60, 179, 64, 935, 5 , 5 , Polen, 49, 248, 56, 683, 4 , 4 , Frankrig, 54, 143, 51, 427, 4 , 4 , I alt, 1, 296, 618, 1, 330, 867, 100 , 100 , Danske datterselskaber i udlandet 2014, 21. marts 2016 - Nr. 138, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Danske datterselskaber i udlandet, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kamilla Elkjær, , , tlf. 23 45 44 37, Kilder og metode, Statistikken er spørgeskemabaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Nationalbanken, virksomhedernes årsregnskaber og kommercielle registre. Statistikken omfatter udenlandske kontrol, hvis den direkte/indirekte ejer mere end 50 pct. eller har kontrollerende indflydelse.Statistikken over danske virksomheders udenlandske datterselskaber er årlig og er af relativ bevægelig karakter. Der kan forekomme store ændringer i omfanget af datterselskaber og ansatte. De årlige udsving skal derfor fortolkes varsomt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Danske datterselskaber i udlandet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21000

Nyt

NYT: Lidt færre lønmodtagere i juli

21. september 2017, I juli var antallet af lønmodtagere 1.200 lavere end i juni. Det er det første fald i lønmodtagerbeskæftigelsen siden foråret 2013. Faldet skal tolkes med en vis varsomhed, idet usikkerheden vurderes som lidt større end normalt i sommermånederne. Ikke desto mindre modsvares faldet af en stigning i bruttoledigheden i juli måned, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:359, , hvor der dog på grund af ændring i datagrundlaget er særlig stor usikkerhed. 2.695.000 personer havde et lønmodtagerjob i juli. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Opbremsning i det private, I juli var der 300 færre lønmodtagere end måneden før i sektorgruppen virksomheder og organisationer, hvor antallet af lønmodtagere ellers er steget hver måned siden midten af 2013. Antallet af lønmodtagere faldt ligeledes i sektorgruppen , offentlig forvaltning på service,, idet der i juli var 800 færre lønmodtagere i sektorgruppen end i juni. Det svarer til et fald på 0,1 pct. , Virksomheder og organisationer, domineres af private virksomheder, men indeholder også private nonprofit-organisationer og offentlige virksomheder., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2017, , Maj, Juni, Juli, , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 692, 692, 2, 696, 172, 2, 695, 018, 0,0, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 870, 021, 1, 873, 869, 1, 873, 563, 0,0, Offentlig forvaltning og service, 822, 381, 821, 995, 821, 186, -0,1, Uoplyst sektor, 290, 308, 269, .., 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2017, , Maj, Juni, Juli, , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 692, 692, 2, 696, 172, 2, 695, 018, 0,0, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 41, 686, 42, 193, 42, 181, 0,0, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 325, 850, 326, 116, 325, 859, -0,1, Bygge og anlæg, 155, 020, 155, 473, 156, 252, 0,5, Handel og transport mv., 675, 523, 676, 600, 676, 335, 0,0, Information og kommunikation mv., 103, 812, 103, 950, 104, 201, 0,2, Finansiering og forsikring, 78, 972, 79, 033, 78, 651, -0,5, Ejendomshandel og udlejning, 38, 779, 38, 797, 38, 851, 0,1, Erhvervsservice, 296, 174, 296, 698, 296, 690, 0,0, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 862, 270, 862, 362, 861, 191, -0,1, Kultur, fritid og anden service, 114, 316, 114, 640, 114, 536, -0,1, Uoplyst aktivitet, 290, 310, 269, .., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) juli 2017, 21. september 2017 - Nr. 373, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24052

Nyt

NYT: 11.400 flere lønmodtagere i andet kvartal

13. september 2017, Antallet af lønmodtagere steg med 11.400 fra første kvartal til andet kvartal. Det svarer til en stigning på 0,4 pct. I andet kvartal havde 2.693.200 personer et lønmodtagerjob. Stigningen i antallet af lønmodtagere skyldes især flere lønmodtagere i , private virksomheder., I denne sektor steg antallet af lønmodtagere således med 10.900 personer, svarende til 0,6 pct. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving., 26,1 pct. flere lønmodtagere i hoteller og restauranter siden 2013, Antallet af lønmodtagere har været stigende siden første kvartal 2013 og siden dengang er antallet steget med mere end 10 pct. i seks ud af nitten brancher. Den største stigning i pct. var i branchen , hoteller og restauranter, , som er steget med 26,1 pct. Det svarer til 23.000 flere lønmodtagere. I branchegruppen , rejsebureauer, rengøring og anden operationel service,, som bl.a. også omfatter vikarbureauer, er antallet af lønmodtagere steget med 18,5 pct., svarende til 23.400 flere. Antallet af lønmodtagere er i absolutte tal steget mest i branchen , handel, , som er steget med 23.700, svarende til 5,9 pct. flere lønmodtagere., Tal for lønmodtagerbeskæftigelsen omregnet til fuld tid i Statistikbanken, I Statistikbanken findes både tal for antal personer med et lønmodtagerjob og lønmodtagerbeskæftigelsen omregnet til fuld tid på grundlag af betalte timer., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Sæsonkorrektionen er udvidet fra ti til 19 branchegrupper, Fra og med denne offentliggørelse er sæsonkorrektionen på 19 branchegrupper i stedet for ti. Der sæsonkorrigeres indirekte som hidtil. Endvidere er sæsonkorrektionen dannet ud fra forbedrede sæsonkorrektionsmodeller. Ændringen i sæsonkorrektionspraksis har haft lille betydning for den samlede udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen. Der er dannet en ny statistikbanktabel, , Lbesk34, , hvor det sæsonkorrigerede antal lønmodtagere opdelt på 19 brancher kan ses. Tabellen vil blive opdateret ved udgivelse af de reviderede kvartalstal. Månedsudgivelserne vil fortsat blive publiceret på ti brancher, men det vil være sæsonkorrektionen på 19 brancher, der vil danne grundlag for opdelingen., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret, , 1. kvt. 2017, 2. kvt. 2017*, 2. kvt.2017, , antal, udvikling i pct. , i forhold til kvt. før, I alt, 2, 681, 785, 2, 693, 198, 0,4 , Private virksomheder, 1, 724, 363, 1, 735, 261, 0,6 , Private nonprofit-organisationer, 1, 79, 062, 79, 828, 1,0 , Offentlige virksomheder, 55, 338, 55, 013, -0,6, Offentlig forvaltning og service, 822, 716, 822, 770, 0,0 , Stat, 197, 064, 196, 968, 0,0 , Regioner, 134, 448, 134, 519, 0,1 , Kommuner, 488, 901, 488, 953, 0,0 , Sociale kasser og fonde, 2, 303, 2, 330, 1,2 , Uoplyst sektor, 305, 326, .. , * Foreløbige tal., 1, Private nonprofit-organisationer omfatter foreninger, selvejende institutioner og lignende rettet mod husholdninger., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret, , 1. kvt. 2017, 2. kvt. 2017*, 2. kvt. 2017, , antal, udvikling i pct. , i forhold til kvt. før, I alt, 2, 681, 785, 2, 693, 198, 0,4, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 41, 249, 41, 793, 1,3, Råstofindvinding, 4, 231, 4, 255, 0,6, Industri, 298, 629, 299, 587, 0,3, Energiforsyning, 10, 577, 10, 443, -1,3, Vandforsyning og renovation, 11, 656, 11, 675, 0,2, Bygge og anlæg, 154, 069, 154, 935, 0,6, Handel, 423, 360, 425, 528, 0,5, Transport, 139, 136, 138, 340, -0,6, Hoteller og restauranter, 109, 414, 111, 165, 1,6, Information og kommunikation, 103, 179, 103, 922, 0,7, Finansiering og forsikring, 78, 844, 79, 142, 0,4, Ejendomshandel og udlejning, 38, 544, 38, 788, 0,6, Videnservice, 145, 062, 145, 699, 0,4, Rejsebureauer og rengøring mv., 148, 808, 150, 431, 1,1, Offentlig administration, forsvar og politi, 139, 140, 140, 316, 0,8, Undervisning, 226, 789, 226, 971, 0,1, Sundhed og socialvæsen, 495, 233, 495, 626, 0,1, Kultur og fritid, 52, 201, 52, 793, 1,1, Andre serviceydelser mv., 61, 355, 61, 462, 0,2, Uoplyst aktivitet, 308, 327, .., * Foreløbige tal., Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret) 2. kvt. 2017, 13. september 2017 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2017, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen, både som antal med lønmodtagerjob og omregnet til fuld tid og korrigeret for normale sæsonudsving. Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes ved at omregne det samlede antal indberettede eller beregnede betalte løntimer til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKAT's eIndkomst., Statistikken 'Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service' er også baseret på, eIndkomst og er derfor ens med hensyn til opgørelser af antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere for sektoren offentlig forvaltning og service og dens delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24216

Nyt

NYT: Ledigheden faldt fra juli til august

30. september 2022, I august faldt antallet af ledige med 1.200 til 77.300 personer, hvorved ledigheden fortsat udgjorde 2,7 pct. af arbejdsstyrken. Faldet skyldes 1.000 færre ikke-aktiverede ledige og 100 færre aktiverede ledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, I august var der 500 færre ukrainere ledige under særloven, Faldet i den samlede ledighed skal bl.a. ses i lyset af udviklingen i antallet af nytilkomne ukrainske flygtninge, der vurderes jobparate og via særloven modtager kontanthjælp i form af selvforsørgelses-, hjemsendelses- og overgangsydelse. Antallet af ledige ukrainere (under særloven) er faldet fra 6.100 i juli til 5.600 i august (ikke sæsonkorrigeret)., Ledigheden falder særligt for kvinder og for de 25-29-årige, Fra juli til august var der et markant fald i ledigheden for kvinder på 1.200. I samme periode lå ledigheden for mænd uændret. Fordelt efter alder var det de 25-29-årige, der stod for det klart største fald, idet deres ledighed faldt med 900 fra juli til august. , Ledighedsprocenten faldt mest i Vestjylland, Fra juli til august faldt ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint i Vestjylland, mens den faldt med 0,1 procentpoint i Østsjælland, på Fyn, i Østjylland og i Nordjylland. I de øvrige seks landsdele forblev ledighedsprocenten uændret. Hermed overtog Vestjylland positionen som landsdelen med den laveste ledighed fra Nordsjælland, mens det fortsat er Byen København, der har landets højeste ledighedsprocent. , Revisioner, De sæsonkorrigerede ledighedstal for maj, juni og juli 2022 er i forbindelse med denne offentliggørelse opjusteret med hhv. 0, 100 og 600. Revisionerne skyldes kun i begrænset omfang opdateringer af de faktiske indberetninger for de seneste måneder og i større omfang selve sæsonkorrektionen af de opdaterede faktiske ledighedstal med inddragelsen af tallene for august., Offentliggørelse af månedstal fra AKU genoptages, I starten af 2022 blev offentliggørelsen af månedstal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) indstillet grundet ret kraftige afvigelser mellem kvartals- og månedstal. Efterfølgende er der arbejdet på at indføre en metode til månedsberegningen, der er konsistent med metoden til kvartalsberegningen. Med denne offentliggørelse genoptages offentliggørelsen af månedstallene i statistikbankens tabel , www.statistikbanken.dk/aku111m, , hvor man, finder AKU-ledighedsprocent, beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens, med og uden sæsonkorrektion, tilbage til januar 2008. Læs mere om metoden i dette notat: , Metodenotat (pdf), . , Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret, , Ledige, Ledighedsprocent, 1, , 2022, 2022, , Maj, Juni, Juli, Aug., Maj, Juni, Juli, Aug., , 1.000 personer, pct., Ledige, 73,4, 75,1, 78,4, 77,3, 2,6, 2,6, 2,7, 2,7, Nettoledige, 62,9, 65,0, 68,0, 67,0, 2,2, 2,3, 2,4, 2,3, Dagpengemodtagere, 52,9, 53,7, 55,8, 55,1, 2,6, 2,6, 2,7, 2,7, Kontanthjælpsmodtagere, 10,0, 11,3, 12,2, 11,9, 2,2, 2,3, 2,4, 2,3, Aktiverede ledige, 10,4, 10,1, 10,4, 10,3, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 7,3, 6,8, 7,0, 6,6, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,1, 3,2, 3,4, 3,7, •, •, •, •, Mænd, 34,7, 35,2, 36,2, 36,2, 2,3, 2,4, 2,4, 2,4, Kvinder, 38,6, 39,9, 42,3, 41,1, 2,8, 2,9, 3,0, 3,0, 16-24 år, 4,2, 4,4, 4,5, 4,7, 1,1, 1,1, 1,1, 1,2, 25-29 år, 13,9, 14,3, 16,0, 15,0, 4,5, 4,6, 5,2, 4,9, 30-39 år, 21,8, 22,4, 23,0, 22,9, 3,7, 3,9, 4,0, 3,9, 40-49 år, 13,3, 13,4, 13,9, 13,7, 2,1, 2,1, 2,2, 2,1, 50-59 år, 12,4, 12,6, 12,9, 12,8, 1,9, 1,9, 1,9, 1,9, 60-66 år, 2, 7,8, 7,9, 8,1, 8,1, 2,7, 2,8, 2,9, 2,9, Heraf 65-66-årige, 3, 1,5, 1,5, 1,5, 1,5, •, •, •, •, Byen København, 14,5, 14,5, 15,1, 15,3, 3,2, 3,2, 3,4, 3,4, Københavns omegn, 7,6, 7,7, 7,9, 7,8, 2,8, 2,8, 2,9, 2,9, Nordsjælland, 4,3, 4,4, 4,5, 4,4, 1,9, 2,0, 2,0, 2,0, Bornholm, 0,4, 0,4, 0,4, 0,4, 2,1, 2,3, 2,3, 2,3, Østsjælland, 2,7, 2,9, 3,0, 3,0, 2,2, 2,3, 2,4, 2,3, Vest- og Sydsjælland, 7,0, 7,2, 7,4, 7,3, 2,6, 2,7, 2,7, 2,7, Fyn, 6,2, 6,4, 6,9, 6,7, 2,7, 2,8, 3,0, 2,9, Sydjylland, 7,2, 7,4, 7,7, 7,5, 2,1, 2,1, 2,2, 2,2, Østjylland, 11,3, 11,7, 12,5, 12,2, 2,5, 2,6, 2,8, 2,7, Vestjylland, 3,7, 4,0, 4,3, 4,0, 1,8, 1,9, 2,1, 1,9, Nordjylland, 8,3, 8,6, 8,8, 8,6, 3,0, 3,0, 3,1, 3,0, 1, Ledighedsprocenter beregnes i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke med reference til ultimo november 2020. , 2, Fra januar 2019 til og med december 2022 er der potentielt set gradvist flere der kan indgå i denne gruppe pga. den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen. , 3, Den separate opgørelse for 65-66-årige er ikke sæsonkorrigeret men er vist for at give en indikation af betydningen af den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen for den samlede ledighedsudvikling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , www.statistikbanken.dk/aus08, Arbejdsløsheden (md.) august 2022, 30. september 2022 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (md.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39787

Nyt

NYT: Offentlig beskæftigelse falder fortsat

13. december 2016, Beskæftigelsen i , offentlig forvaltning og service, faldt fra andet til tredje kvartal 2016 med 900 beskæftigede omregnet til fuld tid. Det er et fald på 0,1 pct. Hermed var den offentlige beskæftigelse 32.300 fuldtidsbeskæftigede lavere, end da den toppede i andet kvartal 2010. Den offentlige beskæftigelse var i tredje kvartal 2016 på det laveste niveau i otte år, når man ser bort fra andet kvartal 2013, som var påvirket af lockout på lærerområdet. Alle tallene er beregnet på grundlag af betalte timer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving., Fortsat færre beskæftigede i kommunerne, Fra andet til tredje kvartal 2016 faldt beskæftigelsen i kommunerne med 800 - svarende til 0,2 pct. Når man ser bort fra andet kvartal 2013, var beskæftigelsen i kommunerne i tredje kvartal 2016 på det laveste niveau i den periode, som statistikken dækker - dvs. fra og med første kvartal 2008., Beskæftigelsen inden for staten faldt i tredje kvartal 2016 med 600 i forhold til kvartalet før - svarende til 0,3 pct. Især i de seneste tre kvartaler har der været udsving og ingen klar tendens på det statslige område. Beskæftigelsen i regionerne har været stigende de seneste to kvartaler., Sektorfordeling. Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sæsonkorrigeret. 2016, , 2. kvt. , 3. kvt. , , 2. kvt. , 3. kvt. , , antal, , udvikling i pct. i forhold til, kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 714, 919, 713, 994, , -0,2, -0,1, Staten, 174, 597, 174, 001, , 0,3, -0,3, Regioner, 120, 567, 120, 981, , 0,2, 0,3, Kommuner, 417, 762, 417, 000, , -0,6, -0,2, Sociale kasser og fonde, 1, 994, 2, 013, , 0,6, 1,0, Fortsat faldende beskæftigelse inden for undervisning og social beskyttelse, Undervisningsområdet faldt i tredje kvartal 2016 med 1.200 i forhold til kvartalet før - svarende til 0,8 pct. Beskæftigelsen indenfor dette område har været faldende i de seneste fem kvartaler. Samtidig fortsatte beskæftigelsen med at falde inden for , social beskyttelse, , som er det velfærdsområde med flest beskæftigede. Fra andet til tredje kvartal 2016 faldt beskæftigelsen her med 500 - svarende til 0,2 pct., Opdeling på formål. Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sæsonkorrigeret. 2016, , 2. kvt. , 3. kvt. , , 2. kvt. , 3. kvt. , , antal, , udvikling i pct. i forhold til , kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 714, 919, 713, 994, , -0,2, -0,1, Generelle offentlige tjenester, 58, 464, 58, 990, , 0,0, 0,9, Forsvar, 23, 495, 23, 664, , 0,5, 0,7, Offentlig orden og sikkerhed, 24, 324, 24, 117, , -1,2, -0,9, Økonomiske anliggender, 23, 328, 23, 549, , -0,7, 0,9, Miljøbeskyttelse, 3, 983, 3, 920, , 0,6, -1,6, Boliger og offentlige faciliteter, 2, 137, 2, 167, , 5,9, 1,4, Sundhedsvæsen, 182, 300, 182, 495, , -0,2, 0,1, Fritid, kultur og religion, 25, 720, 25, 623, , -0,2, -0,4, Undervisning, 141, 387, 140, 188, , -0,3, -0,8, Social beskyttelse, 229, 776, 229, 266, , -0,2, -0,2, Uoplyst, 6, 15, , .., .., Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2016, 13. december 2016 - Nr. 525, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21875

Nyt

NYT: Der sælges lidt mere øl, vin og spiritus

3. juli 2015, I danske forretninger blev der solgt 45 mio. liter ren alkohol i 2014. Det er 5 pct. mere end i 2012. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit i 2014 købte 8,0 liter ren alkohol. Øl og vin er de mest almindelige typer alkohol, der købes, idet de udgør 83 pct. af det samlede salg af alkohol i Danmark. Spiritussalget står, med 1,3 liter rent alkohol pr. indbygger, for 17 pct. af det samlede salg, mens alkoholsodavand udgør 1 pct., En gennemsnitlig dansker køber ti genstande om ugen, De 8,0 liter ren alkohol, som hver dansker i gennemsnit køber, svarer til 10,3 genstande om ugen, når én genstand svarer til 1,5 cl ren alkohol. Dette er et lille fald i forhold til for fem år siden, hvor hver indbygger i gennemsnit købte 10,6 genstande om ugen., Af de 10,3 ugentlige genstande var godt fire genstande øl, mens vinen udgjorde lidt under fem genstande. Der blev ugentligt solgt 1,7 spiritusgenstande pr. indbygger, mens alkoholsodavandene kun udgjorde 0,1 genstand om ugen. Det svarer til, at hver dansker købte fem genstande alkoholsodavand i hele 2014., Salg af cigaretter, cigarer, cigarillos og røgtobak, I 2014 faldt salget af cigaretter med 18 pct. i forhold til året før. Faldet skal ses i lyset af, at der gældende fra 1. januar 2014 blev gennemført forhøjelser af punktafgifterne for cigaretter. Tallene kan dermed være påvirket af, at forretningerne i 2013 købte til lager med henblik på salg året efter. Udviklingen i tallene afspejler derfor ikke nødvendigvis en adfærd i forbrugernes køb af cigaretter fra 2013 til 2014., Salget af cigarer og cigarillos var i 2014 på 126 mio. styk mod 121 mio. styk i 2013, mens salget af røgtobak fortsat falder. I 2014 blev der solgt 595 tons. I forhold til for fem år siden er det et fald på knapt 24 pct. Der blev ligeledes gennemført forhøjelser af punktafgiften på røgtobak fra 1. januar 2014, tallene kan dermed være påvirket af, at forretningerne i 2013 købte til lager med henblik på salg året efter., Salg af alkohol og tobaksvarer, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , mio. liter, Salg af pilsnerækvivalenter, i alt , 406, 383, 380, 357, 353, 365, Salg af vin, i alt , 175, 175, 173, 143, 151, 153, Salg af spiritus, i alt , 18, 17, 18, 18, 19, 20, Salg af alkoholsodavand , 4, 4, 8, 6, 6, 7, , tusind liter, Salg af alkohol i alt, ren alkohol , 45, 592, 46, 797, 47, 963, 42, 694, 44, 010, 44, 902, Salg af øl, ren alkohol , 18, 672, 17, 598, 17, 465, 16, 411, 16, 245, 16, 794, Salg af vin, ren alkohol, 19, 818, 22, 416, 23, 123, 18, 937, 20, 086, 20, 269, Salg af spiritus, ren alkohol, 6, 861, 6, 576, 6, 917, 6, 990, 7, 337, 7, 457, Salg af alkoholsodavand, ren alkohol, 241, 207, 458, 357, 342, 383, , mio. stk., Salg af cigaretter , 7, 868, 7, 702, 6, 904, 6, 756, 6, 852, 5, 605, Salg af cigarer og cigarillos, 71, 67, 68, 84, 121, 126, , ton, Salg af røgtobak , 779, 715, 677, 669, 618, 595, Anm.: Opgørelsen af det afgiftsbelagte salg af vin indeholder til og med 2010 også cider. Fra og med 2011 er cider flyttet til alkoholsodavand. Tallene for salget af alkoholsodavand og i mindre grad vin er således ikke direkte sammenlignelige mellem 2010 og 2011. , Salg af alkohol og tobak pr. person, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , liter, Gnsn. salg af ren alkohol, , , , , , , Pr. indbygger, 8,3, 8,4, 8,6, 7,6, 7,8, 8,0, Pr. indbygger over 14 år, 9,9, 10,1, 10,3, 9,1, 9,4, 9,5, Fordelt på typer:, , , , , , , Øl, 3,4, 3,2, 3,1, 2,9, 2,9, 3,0, Vin, 3,6, 4,0, 4,1, 3,4, 3,6, 3,6, Spiritus, 1,2, 1,2, 1,2, 1,2, 1,3, 1,3, Alkoholsodavand, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, Gnsn. salg af cigaretter, , , , , , , Pr. indbygger, 1, 425, 1, 389, 1, 240, 1, 209, 1, 222, 994 , Pr. indbygger over 14 år, 1, 715, 1, 662, 1, 486, 1, 438, 1, 457, 1, 182, Salg af alkohol og tobak 2014, 3. juli 2015 - Nr. 344, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Salg af alkohol og tobak, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Datagrundlaget er oplysninger fra SKAT om provenu ved salg af afgiftsbelagte alkoholholddige drikkevarer og tobaksvarer, samt data fra Skatteministeriet. , Alkoholsodavand var eksklusive ciderprodukter til og med 2010, da cider i denne periode klassificeres som et vinprodukt. Som følge af den tillægsafgift der 1. august 2010 blev lagt på ciderprodukter, er cider fra og med 2011-tallene blive klassificeret som alkoholsodavand. Salget af alkohol og tobak bygger på den antagelse, at forretningernes indkøbte varer sælges videre til forbrugerne umiddelbart efter. Hvis forretninger køber til lager med henblik på salg året efter, holder denne antagelse ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af alkohol og tobak, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19537

Nyt

NYT: Udlånet af trykte bøger falder støt

3. juli 2015, Folkebibliotekernes udlån af trykte bøger var 3 pct. lavere i 2014 end året før. Der blev udlånt 27,6 mio. bøger i 2014, hvilket er godt 1 mio. bøger færre end året før. Dermed fortsætter udviklingen gennem de senere år med en årlig nedgang på 2-3 pct. i udlånet af trykte bøger., Stigning i udlån af e-bøger, Udviklingen i folkebibliotekernes udlån af trykte bøger skal ses i lyset af et betydeligt og stigende udlån af elektroniske materialer. I 2014 var udlånet af e-bøger 1,6 mio. Tallet kan ikke umiddelbart sammenlignes med tallene for 2013 og tidligere, da der er en ændring i indsamlingsmetode og materialekategorier fra og med 2014. Tallet indikerer dog, at niveauet i udlånet af e-bøger er højere end året før., Størst fald i udlån af trykte bøger i region Sjælland, Der er kun mindre regionale forskelle i bogudlånets udvikling. Det største fald i udlånet af bøger er sket i Region Sjælland, hvor udlånet af trykte bøger var 3,9 mio. i 2014. Det svarer til 85 pct. af udlånet i 2010. Faldet var mindst i Region Hovedstaden, hvor udlånet af trykte bøger var 9,3 mio. bøger, hvilket svarer til 91 pct. af udlånet i 2010. I de tre jyske regioner har bogudlånet udviklet sig stort set ens, idet bogudlånet i de tre regioner i 2014 udgjorde mellem 88 pct. og 89 pct. af udlånet i 2010., Størst fald i udlån af musik, Med et fald på 3 pct. er trykte bøger den materialekategori, der havde den mindste årlige ændring i udlån. Størst fald i udlånet var der for musik (primært cd'ere), hvor der med 2 mio. udlån blev udlånt næsten en fjerdedel mindre musik i 2014 end året før. Musikudlånet er faldet til under halvdelen af niveauet i 2010, hvor der var 5 mio. udlån. Udlånet af multimedieoptagelser faldt med 21 pct., mens lydbøger og film faldt med hhv. 10 pct. og 9 pct., Fortsat mange besøg på bibliotekerne, Selv om bibliotekernes udlån i stigende grad foregår elektronisk, holder det ikke danskerne væk fra bibliotekerne. Der var knap 36 mio. besøgende på folkebibliotekerne sidste år, hvilket er på niveau med året før. Der blev afholdt 18.600 arrangementer og 2.800 udstillinger. Derudover blev der gennemført 9.100 undervisningstimer for bibliotekernes brugere., Der skal tages forbehold for, at der gennem de senere år har været enkelte folkebiblioteker, som har oplyst, at biblioteket deler lokaler med eksempelvis kommunens borgerservice. De indberettede besøgstal for disse biblioteker omfatter også besøgende til borgerservice., En femtedel af danskerne kommer aldrig på folkebiblioteket, I kulturvaneundersøgelsen 2012 svarede danskerne, at 1 pct. kommer på folkebiblioteket dagligt, 5 pct. kommer ugentligt, 71 pct. kommer månedligt eller sjældnere, mens 22 pct. aldrig kommer på biblioteket. Blandt dem der svarede, at de aldrig kommer på biblioteket, svarede halvdelen, at de ikke kommer, fordi det ikke interesserer dem. Lidt mindre end en fjerdedel kommer ikke, fordi de ikke har tid, 7 pct. svarede, at der er for langt til biblioteket, 6 pct. svarede, at de foretrækker at bruge bibliotekets tilbud via nettet og 5 pct. svarede, at de ikke ved, hvilke aktiviteter der er på biblioteket., Flere besøg på forskningsbibliotekerne, Forskningsbibliotekerne havde 5,2 mio. besøgende i 2014, og det er 13 pct. flere end året før. Dermed fortsætter udviklingen i antal besøgende på forskningsbibliotekerne gennem de senere år., Aktiviteter på forskningsbibliotekerne, , 2011, 2012, 2013, 2014, Hovedbibliotek åbningstid (timer pr. uge), 1, 326, 1, 411, 1, 438, 1, 525, Filialers åbningstid (timer pr. uge), 1, 452, 2, 300, 3, 102, 3, 102, Besøg (tusinde), 4, 078, 4, 570, 4, 638, 5, 224, Udstillinger, 119, 188, 149, 184, Arrangementer, 248, 231, 353, 319, Undervisning (timer), 8, 307, 8, 974, 10, 328, 10, 706, Personale (årsværk), 1, 351, 1, 310, 1, 331, 1, 269, I samme periode hvor antallet af besøgende er steget, er antallet af årsværk faldet et par pct. hvert år. I 2014 var antallet af årsværk således 1.269 svarende til 5 pct. færre end i 2013. En del af forklaringen på faldet er, at der har fundet sammenlægninger sted mellem en række forskningsbiblioteker i de senere år. Det er også en del af baggrunden for væksten i åbningstiden. Der blev afholdt 319 arrangementer, 184 udstillinger og knap 11.000 undervisningstimer for biblioteksbrugere., Biblioteker 2014, 3. juli 2015 - Nr. 345, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19538

Nyt

NYT: Fortsat aftagende inflation

Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,5 %, juni 2022 - juni 2023, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +4,9 %, juni 2022 - juni 2023, Se tabel, 10. juli 2023, I juni 2023 steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,5 pct. i forhold til samme måned året før. I maj var den tilsvarende stigning 2,9 pct. Det er ottende måned i træk, at inflationen aftager. Den lavere inflation i juni i forhold til maj skyldes især prisændringer på brændstof og fødevarer. Varer er i gennemsnit faldet 0,1 pct. det seneste år, hvilket især skyldes prisfald på elektricitet. Tjenester er steget 4,7 pct. det seneste år, hvilket bl.a. skyldes prisstigninger på restaurant- og cafebesøg. Selvom det, der især trækker ned i inflationen i forhold til sidste måned, er grupper af produkter, der ikke indgår i kerneinflationen (forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), er kerneinflationen alligevel faldet til 4,9 pct. i juni fra 5,0 pct. i maj. Faldet i kerneinflationen skyldes særligt, at møbler og nye biler trækker mindre op i kerneinflationen i juni i forhold til sidste måned., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Fødevarer bidrog mest til prisudviklingen det seneste år, Produktgruppen , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i juni. Isoleret set bidrog produktgruppen med 1,1 procentpoint af årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad højere priser på sukkervarer, marmelade og chokolade samt brød og kornprodukter i juni 2023 i forhold til juni 2022., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Især leje af sommerhus og fødevarer trak indekset op den seneste måned, Fra maj til juni steg forbrugerprisindekset med 0,3 pct. Isoleret set trak prisændringer på leje af sommerhus, fødevarer og pakkerejser indekset op med 0,31 procentpoint. Modsat trak prisændringer på tøj, gas og fjernvarme indekset ned med 1,18 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Maj - juni 2023, , , Juni 2022 - juni 2023, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset, , 0,3, , (inflation), , 2,5, , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Leje af sommerhus, 0,85, 0,12, , Fødevarer, 10,51, 0,92, Fødevarer, 10,51, 0,12, , Husleje, 20,30, 0,55, Pakkerejser, 1,42, 0,07, , Restaurant- og cafebesøg, 6,15, 0,37, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Tøj, 3,38, -1,10, , Elektricitet, 3,62, -1,33, Gas, 0,77, -0,04, , Brændstof, 2,60, -0,71, Fjernvarme, 1,56, -0,04, , Gas, 0,77, -0,18, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2022, 2023, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2023, Juni, , Maj, Juni, Maj - juni , 2023, , Maj 2022, - maj 2023, , Juni 2022, - juni 2023, , , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 113,6, 116,0, 116,4, 0,3, 2,9, 2,5, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 11,97, 119,2, 128,3, 129,7, 1,1, 10,6, 8,8, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,16, 127,9, 132,3, 131,9, -0,3, 3,5, 3,1, Beklædning og fodtøj, 4,35, 93,9, 98,4, 95,7, -2,7, 2,6, 1,9, Boligbenyttelse, el og varme, 30,13, 115,9, 113,9, 113,7, -0,2, -1,6, -1,9, Boligudstyr, , , , , , , , , husholdningstjenester, 5,67, 102,5, 107,2, 108,1, 0,8, 5,4, 5,5, Sundhed, 2,90, 106,5, 110,5, 110,5, 0,0, 4,7, 3,8, Transport, 11,22, 122,0, 117,7, 118,2, 0,4, -1,0, -3,1, Kommunikation, 1,74, 83,4, 85,8, 85,6, -0,2, 3,6, 2,6, Fritid og kultur, 11,43, 107,8, 111,8, 112,7, 0,8, 3,8, 4,5, Uddannelse, 0,86, 119,6, 123,2, 123,2, 0,0, 3,0, 3,0, Restauranter og hoteller, 7,60, 121,2, 127,9, 130,6, 2,1, 7,8, 7,8, Andre varer og tjenester, 8,97, 111,1, 117,4, 117,6, 0,2, 5,7, 5,9, Varer, 49,54, 113,4, 113,3, 113,3, 0,0, 1,1, -0,1, Tjenester, 50,46, 112,9, 117,5, 118,2, 0,6, 4,4, 4,7, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,02, 110,3, 115,3, 115,7, 0,3, 5,0, 4,9, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 113,6, 117,2, 117,6, 0,3, 4,0, 3,5, HICP i alt, •, 114,0, 116,3, 116,7, 0,3, 2,9, 2,4, HICP-CT i alt, •, 113,3, 116,8, 117,2, 0,3, 4,1, 3,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,5 %, juni 2022 - juni 2023, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +4,9 %, juni 2022 - juni 2023, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks juni 2023, 10. juli 2023 - Nr. 250, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. august 2023, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45053

Nyt

NYT: Igen lavere inflation end i foregående måned

Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +7,7 %, januar 2022 - januar 2023, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +6,6 %, januar 2022 - januar 2023, Se tabel, 10. februar 2023, I januar 2023 steg det samlede forbrugerprisindeks med 7,7 pct. i forhold til samme måned året før. I december var den tilsvarende stigning 8,7 pct. Den lavere inflation i januar i forhold til december skyldes i høj grad prisændringer på el. Det er fortsat prisændringer inden for varer, der bidrager mest til den stadig høje inflation. Varer er i gennemsnit steget 10,2 pct. det seneste år, hvilket særligt skyldes årlige prisstigninger på fødevarer. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 6,6 pct. i januar, hvilket er det samme som måneden før. Det er bl.a. prisændringer på restaurant- og cafebesøg, nye biler samt møbler og boligudstyr, der holder kerneinflationen oppe., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Elektricitet hæver prisudviklingen det seneste år, Produktgruppen , boligbenyttelse, el og varme, havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i januar. Isoleret set bidrog produktgruppen med 2,0 procentpoint af årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad højere priser på elektricitet, gas og andet brændsel i januar 2023 i forhold til januar 2022., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Fødevarer og fjernvarme trak indekset op den seneste måned, Fra december til januar steg forbrugerprisindekset med 0,4 pct. Isoleret set trak prisændringer på fødevarer, fjernvarme samt brændstof indekset op med 0,49 procentpoint. Modsat trak prisændringer på elektricitet, tøj og nye biler indekset ned med 0,68 procentpoint. , Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Dec. 2022 - jan. 2023, , , Jan. 2022 - jan. 2023, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, forbrugerprisindekset, , 0,4, , (inflation), , 7,7, , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Fødevarer, 10,51, 0,21, , Fødevarer, 10,51, 1,63, Fjernvarme, 1,56, 0,16, , Husleje, 20,30, 0,58, Brændstof, 2,60, 0,12, , Restaurant- og cafebesøg, 6,15, 0,41, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Elektricitet, 3,62, -0,44, , Spil og hobbyartikler , 0,25, -0,04, Tøj, 3,38, -0,19, , Udstyr til sport, camping , 0,21, -0,01, Nye biler, 3,54, -0,05, , Bøger , 0,28, -0,01, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2022, 2023, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2023, Jan., , Dec., Jan., Vægte , pr. januar , 2023, Dec. 2021, - dec. 2022., , Jan. 2022, - jan. 2023., , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 108,1, 115,9, 116,4, 0,4, 8,7, 7,7, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 11,97, 108,6, 121,2, 124,3, 2,6, 14,9, 14,5, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,16, 120,6, 127,8, 131,4, 2,8, 7,7, 9,0, Beklædning og fodtøj, 4,35, 88,1, 97,6, 92,3, -5,4, 3,8, 4,8, Boligbenyttelse, el og varme, 30,13, 112,9, 120,5, 120,3, -0,2, 9,7, 6,6, Boligudstyr, , , , , , , , , husholdningstjenester, 5,67, 96,6, 107,6, 107,1, -0,5, 12,6, 10,9, Sundhed, 2,90, 105,2, 108,1, 108,0, -0,1, 3,2, 2,7, Transport, 11,22, 109,7, 117,3, 118,4, 0,9, 8,1, 7,9, Kommunikation, 1,74, 80,6, 86,0, 85,0, -1,2, 6,2, 5,5, Fritid og kultur, 11,43, 106,0, 110,5, 111,2, 0,6, 4,8, 4,9, Uddannelse, 0,86, 119,5, 122,4, 123,2, 0,7, 2,5, 3,1, Restauranter og hoteller, 7,60, 111,5, 121,3, 122,7, 1,2, 8,9, 10,0, Andre varer og tjenester, 8,97, 110,0, 113,6, 115,5, 1,7, 5,0, 5,0, Varer, 49,54, 105,7, 116,5, 116,5, 0,0, 12,8, 10,2, Tjenester, 50,46, 110,0, 114,1, 115,2, 1,0, 4,2, 4,7, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,02, 106,2, 112,6, 113,2, 0,5, 6,6, 6,6, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 107,9, 116,0, 117,4, 1,2, 8,9, 8,8, HICP i alt, •, 108,0, 116,5, 117,1, 0,5, 9,6, 8,4, HICP-CT i alt, •, 107,6, 116,1, 117,6, 1,3, 9,5, 9,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nyt vægtgrundlag i forbrugerprisindekset, Fra januar 2023 benytter forbruger- og nettoprisindekset samt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) et nyt vægtgrundlag. Det nye vægtgrundlag er baseret på det estimerede forbrug i 2022. Vægtskiftet har kun begrænset betydning for den beregnede årsstigning i det samlede forbrugerprisindeks i januar. Var der ikke skiftet vægtgrundlag, ville årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks have været 0,1 procentpoint lavere altså 7,6 pct. Det nye vægtgrundlag kan findes i , Forbrugerprisindekset på dst.dk, under , Vægtgrundlag, . , Opdatering af opgørelsen af elprisen, Forsyningstilsynet har i deres opgørelse af elprisen for januar 2023 opdateret sammensætningen af spotpris- og fastpriskontrakter, som de regner den gennemsnitlige elpris ud fra. Opgørelsen er blevet opdateret på baggrund af data for 2021. Var elprisen regnet på baggrund af den gamle sammensætning, ville årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks have været 0,1 procentpoint højere altså 7,8 pct., Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +7,7 %, januar 2022 - januar 2023, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +6,6 %, januar 2022 - januar 2023, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks januar 2023, 10. februar 2023 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39967

Nyt

NYT: Fortsat aftagende inflationen

Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +8,7 %, dec. 2021 - dec. 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +6,6 %, dec. 2021 - dec. 2022, Se tabel, 10. januar 2023, I december 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 8,7 pct. i forhold til samme måned året før. I november var den tilsvarende stigning 8,9 pct. Det er særligt prisændringer inden for , boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, , herunder prisstigninger på elektricitet, der trækker mest op i inflationen i december. Det er fortsat i høj grad prisændringer inden for varer, der bidrager til den stadig høje inflation. Varer er i gennemsnit steget 12,8 pct. det seneste år, hvilket i høj grad skyldes årlige prisstigninger på fødevarer og elektricitet. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 6,6 pct. i december, hvilket er en stigning fra 6,0 pct. måneden før. Det er bl.a. prisændringer på leasing af bil samt køb af TV og møbler, der trækker kerneinflationen op i forhold til november., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Elektricitet hæver prisudviklingen det seneste år, Produktgruppen , boligbenyttelse, el og varme, havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i december. Isoleret set bidrog produktgruppen med 2,9 procentpoint i årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad højere priser på elektricitet i december 2022 i forhold til december 2021., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Elektricitet, benzin og diesel trak indekset ned den seneste måned, Fra november til december faldt forbrugerprisindekset med 0,6 pct. Isoleret set trak prisændringer på elektricitet, benzin og diesel samt fødevarer indekset ned med 0,74 procentpoint. Modsat trak prisændringer på radio/TV-udstyr, møbler og boligudstyr samt nye biler indekset op med 0,17 procentpoint. , Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Nov. - dec. 2022, , , Dec. 2021 - dec. 2022, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, forbrugerprisindekset, , -0,6, , (inflation), , 8,7, , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Radio/TV-udstyr, 0,95, 0,08, , Fødevarer, 11,02, 1,71, Møbler og boligudstyr, 2,42, 0,06, , Elektricitet, 2,55, 1,38, Nye biler, 2,93, 0,03, , Husleje, 21,06, 0,58, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Elektricitet, 2,55, -0,34, , Bøger, 0,29, -0,03, Benzin og diesel, 2,39, -0,23, , Spil og hobbyartikler, 0,28, -0,01, Fødevarer, 11,03, -0,17, , Andre medicinske prod., 0,09, -0,01, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2021, 2022, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2022, Dec., , Nov., , Dec., , Nov. , - dec. , 2022, , Nov. , 2021, - nov. , 2022, Dec. , 2021, - dec. , 2022, Gns., 2021, - gns., 2022, , , Indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 106,6, 116,6, 115,9, -0,6, 8,9, 8,7, 7,7, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , , drikkevarer, 12,58, 105,5, 123,5, 121,2, -1,9, 15,3, 14,9, 11,5, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 4,27, 118,7, 129,2, 127,8, -1,1, 7,8, 7,7, 6,0, Beklædning og fodtøj, 4,58, 94,0, 97,8, 97,6, -0,2, 3,4, 3,8, 2,6, Boligbenyttelse, el og varme, 29,93, 109,8, 122,0, 120,5, -1,2, 11,2, 9,7, 9,9, Boligudstyr, , , , , , , , , , husholdningstjenester, 6,40, 95,6, 106,5, 107,6, 1,0, 11,6, 12,6, 7,9, Sundhed, 3,17, 104,7, 107,7, 108,1, 0,4, 3,2, 3,2, 1,9, Transport, 11,82, 108,5, 119,0, 117,3, -1,4, 7,6, 8,1, 10,5, Kommunikation, 1,95, 81,0, 84,8, 86,0, 1,4, 3,5, 6,2, 2,4, Fritid og kultur, 10,62, 105,4, 109,5, 110,5, 0,9, 3,6, 4,8, 3,3, Uddannelse, 0,92, 119,4, 122,4, 122,4, 0,0, 2,5, 2,5, 2,3, Restauranter og hoteller, 5,01, 111,4, 121,2, 121,3, 0,1, 8,7, 8,9, 7,9, Andre varer og tjenester, 8,76, 108,2, 113,4, 113,6, 0,2, 4,7, 5,0, 3,2, Varer, 52,45, 103,3, 117,9, 116,5, -1,2, 13,3, 12,8, 11,8, Tjenester, 47,55, 109,5, 114,1, 114,1, 0,0, 3,9, 4,2, 3,4, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,15, 105,6, 112,5, 112,6, 0,1, 6,0, 6,6, 4,7, , , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 106,5, 116,7, 116,0, -0,6, 9,1, 8,9, 7,7, HICP i alt, •, 106,3, 117,3, 116,5, -0,7, 9,7, 9,6, 8,5, HICP-CT i alt, •, 106,0, 116,9, 116,1, -0,7, 9,7, 9,5, 8,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Højeste årlige prisstigninger i forbrugerprisindekset siden 1982, Stigningen i det årlige forbrugerprisindeks fra 2021 til 2022 ligger på 7,7 pct. Dermed er den årlige prisstigning den højeste siden 1982, hvor stigningen udgjorde 10,1 pct. Fra 2021 til 2022 er priserne steget mest inden for, fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, , hvor stigningen var 11,5 pct. , Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +8,7 %, dec. 2021 - dec. 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +6,6 %, dec. 2021 - dec. 2022, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks december 2022, 10. januar 2023 - Nr. 5, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. februar 2023, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39966

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation