Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5211 - 5220 af 6496

NYT: Lidt flere nye firmaer i 2019

3. juni 2021, Der blev skabt 33.930 reelt nye firmaer i 2019. Det er en stigning på ca. 2 pct. i forhold til 2018, og antallet af nye firmaer var i 2019 næsten på niveau med 2016, hvor der blev skabt mere end 34.000 nye firmaer - det højeste niveau siden finanskrisen indtraf. Blandt de nye firmaer i 2019 havde 10.879 af dem ansatte lønmodtagere. Det er det højeste antal målt i statistikkens dækningsperiode fra 2001, og det svarer til 32 pct. af alle nye firmaer. Andelen af nye firmaer med ansatte har ligget på 30 pct. eller mere siden 2012., Kilde: , www.statistikbanken.dk/demo1, Flest nye firmaer er stadig personligt ejede, Hovedparten af de reelt nye firmaer har historisk set været oprettet som personligt ejede firmaer, også kendt som enkeltmandsfirmaer. I perioden 2001-2013 udgjorde enkeltmandsfirmaer mellem 51,9 pct. og 60,9 pct. af alle nye firmer, og så sent som i 2016 var mere end halvdelen af de nye firmaer enkeltmandsfirmaer. I 2019 var andelen 48,8 pct. For enkeltmandsfirmer gør det sig gældende, at ejerne ikke kan være ansat i firmaet som lønmodtager. Det er modsat firmaer på selskabsform, fx anpartsselskaber, hvor ejerne godt kan være ansat og modtage løn fra firmaet. Den faldende andel enkeltmandsfirmaer blandt de nye firmaer kan derfor være medvirkende til den stigende andel nye firmaer med ansatte., Særligt har andelen af nye firmaer oprettet som anpartsselskaber været stigende i statistikkens dækningsperiode. I 2019 var der 14.430 nye anpartsselskaber, svarende til 42,5 pct. af alle nye firmaer. I 2001 udgjorde den ejerform kun 20,1 pct. af de nye firmaer. Et tilsvarende mønster kan også findes i hele bestanden af reelt aktive firmaer i Danmark, hvor tal fra , Generel firmastatistik, viser, at antallet af anpartsselskaber steg fra ca. 39.000 i år 2000 til over 117.000 i 2019 (se , www.statistikbanken.dk/gf5, ). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/demo5, Mere end en tredjedel af beskæftigelsen opstod inden for handel og transport, 35 pct. af alle beskæftigede i reelt nye firmaer var i 2019 ansat inden for branchegruppen , handel og transport mv, . Det svarer til mere end 3.100 beskæftigede. Beskæftigelsen inden for , handel og transport mv, . var placeret i 6.350 nye firmaer. Med mere end 8.500 firmaer blev den største andel af nye firmaer skabt inden for den store branchegruppe, erhvervsservice, , som bl.a. indeholder brancherne , virksomhedskonsulenter, og , ejendomsservice., Nye firmaer fordelt på brancher, , Nye firmaer, Fuldtidsansatte, , 2018, 2019, 2018, 2019, , antal, årsværk, I alt, 33, 295, 33, 930, 8, 041, 9, 078, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 1, 798, 1, 769, 99, 135, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 1, 460, 1, 510, 322, 420, Råstofindvinding, 21, 19, 4, 2, Industri, 1, 246, 1, 304, 301, 391, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 193, 187, 17, 27, Bygge og anlæg, 3, 544, 3, 398, 1, 313, 1, 186, Handel og transport mv., 6, 071, 6, 349, 2, 550, 3, 105, Handel, 3, 635, 3, 198, 1, 106, 1, 122, Handel med biler og motorcykler, 571, 542, 160, 164, Engroshandel, 999, 1, 001, 363, 322, Detailhandel, 1, 643, 1, 655, 584, 637, Transport, 1, 259, 1, 430, 491, 759, Hoteller og restauranter, 1, 599, 1, 721, 953, 1, 223, Information og kommunikation, 3, 020, 2, 904, 686, 694, Finansiering og forsikring, 1, 648, 1, 567, 288, 288, Ejendomshandel og udlejning, 2, 525, 2, 304, 240, 301, Erhvervsservice, 8, 107, 8, 528, 1, 655, 1, 774, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2, 483, 2, 733, 394, 722, Kultur, fritid og anden service, 2, 638, 2, 866, 494, 453, Uoplyst aktivitet, 1, 2, 0, 0, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/gf7, Erhvervsdemografi 2019, 3. juni 2021 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Erhvervsdemografi, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Erhvervsdemografi er en registerbaseret opgørelse, der er baseret på regnskabs- og firmastatistikkerne samt den årlige erhvervsbeskæftigelse. , Reelt nye firmaer afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Generel firmastatistik. Et firma, der har haft ringe aktivitet i en periode, men kommer over bagatelgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt. , Årsværk omfatter antal ansatte personer i de nye firmaer omregnet til fuldtidsansatte og er således eksklusive ejerne af personligt ejede firmaer., Erhvervsdemografien har med udgivelsen af referenceåret 2022 skiftet over til en ny produktionsmetode. Denne nye metode er benyttet til at tilbageregne Erhvervsdemografien til 2019 for tal i statistikbanken og til 2010 for tal til særkørsler. Flere oplysninger om metodeændringen og statistikken generelt kan findes i statistikdokumentationen , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Erhvervsdemografi, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32039

Nyt

NYT: De unge ser især nyheder på sociale medier

1. juni 2021, 70 pct. af de 16-24-årige fulgte nyheder på de sociale medier som Facebook, YouTube og andre sociale tjenester. Sociale medier var dermed de unges primære indgang til nyheder. De unges præference for sociale medier som nyhedsmedie kan ses i sammenhæng med deres udbredte og hyppige brug af sociale medier generelt. Næsten alle (97 pct.) af de 16-24-årige var på sociale medier i 2020. Det samme gjaldt 92 pct. af de 25-54-årige og 59 pct. af de 55-89-årige, ifølge undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen, . Hver anden 16-24-årige så nyheder på tv, og samme andel benyttede hjemmesider eller apps med nyhedsartikler og andre nyhedsindslag, fx netaviser. Hver tredje hørte nyheder på radio eller som podcast. Unge med en trykt avis i hænderne var et sjældent syn, da kun 9 pct. i aldersgruppen læste nyheder i papiraviser eller dagblade., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh01, Generationskløft i borgeres primære nyhedsmedier, Borgeres nyhedsmediebrug var forskelligt fra generation til generation. Der var størst forskel på de 16-34-årige og 65+ åriges nyhedsbrug. De 65+ åriges primære nyhedsmedie var de traditionelle i form af tv og trykt avis med hhv. 93 pct. og 53 pct., mens sociale medier var mindst udbredt i aldersgruppen med 17 pct. Omvendt var de 16-34-åriges primære nyhedsmedier sociale medier (57 pct.) og nyhedshjemmesider eller -apps (57 pct.). Det mindst udbredte nyhedsmedie blandt de 16-34-årige var trykt avis, med 10 pct. En andel, som var fem gange så høj blandt dem over 65 år. De to mest udbredte medier blandt 35-64-årige var tv og nyhedshjemmesider eller -apps med hhv. 78 pct. og 77 pct. Ligesom den yngste gruppe var den trykte avis det mindst anvendte nyhedsmedie blandt de 35-64-årige, som kun hver femte benyttede. Alle generationer lyttede til nyheder via radio eller podcast. Årsagen til, at det næsten er den samme andel brugere af podcast og radio som nyhedsmedie i de forskellige aldersgrupper, kan forklares ved, at et mere traditionelt format som radio er slået sammen med et nyere format som podcast i undersøgelsen. , Tv er det mest populære nyhedsmedie, mens trykte aviser er på vej ud, På landsplan er det tre ud af fire borgere over 15 år, der så nyheder på tv. Det gør tv til det mest udbredte medie til nyhedsformidling i befolkningen. Det næstmest udbredte medie er nyhedshjemmesider eller -apps, som halvdelen af borgerne brugte. 42 pct. lyttede til radio og podcasts, der er det tredje mest anvendte nyhedsmedie. Sociale medier var også blevet en anvendt platform for nyheder især blandt den yngre del af befolkningen. På landsplan fik 36 pct. adgang til nyheder på fx Facebook, Twitter eller YouTube. , I Danmark læste hver fjerde nyheder i en trykt avis eller et dagblad. Andelen, der læser papiraviser, har været støt faldende siden den første kulturvaneundersøgelse i 1964, hvor 93 pct. af befolkningen fik deres nyheder fra en trykt avis., Gratis aviser og nyhedsartikler er mere populære end abonnementer, Personer, som benyttede nyhedshjemmesider eller -apps eller trykt avis og dagblad blev spurgt til adgang via gratistjenester eller abonnement. Abonnement på netavis og trykt avis blev brugt af 23 pct. af befolkningen. Det var især de ældre, der trækker gennemsnittet op. Der var hhv. 43 pct. og 50 pct. af de 65-74-årige og 75+ årige, som abonnerede på trykt avis eller netavis. Til sammenligning var det kun 10 pct. af de 16-44-årige, der abonnerede på en fysisk avis eller netavis. Mens 23 pct. betalte abonnement, brugte to gange så mange (48 pct.) gratis aviser eller gratis nyhedsartikler online, når de skulle følge nyhedsstrømmen i ind- og udland. Flest 25-44-årige benyttede sig af gratis nyhedsindhold, med 57 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh02, Landsdækkende begivenheder mest udbredt nyhedsindslag, Medier indeholder ofte en blanding af lokale, landsdækkende og internationale nyheder. Det fremgår af undersøgelsen, at 89 pct. af befolkningen læste, så eller hørte landsdækkende nyhedsindslag, mens 65 pct. var interesserede i nyheder om lokalområdet, provinsen eller kommunen. 70 pct. af befolkningen læste, så eller hørte nyhedsindslag om udenlandske begivenheder. , Nyhedsmedier i ind- og udland, De mest anvendte nyhedsmedier blandt befolkningen dækker nationale begivenheder, fx landsdækkende nyheder på tv, i radioen og aviser, som 85 pct. af borgerne brugte. Halvdelen svarede, at de benyttede lokale nyhedsmedier, der beskriver nyheder i kommunen, regionen eller landsdelen fx Lokalaviser eller Aarhus Stiftstidende. Udenlandske nyhedsmedier, såsom CNN, BBC eller The Guardian, blev tilgået af 24 pct. af befolkningen. Personer fra 55 år og opefter lå under landsgennemsnittet i brugen af udenlandske nyhedsmedier, men over landsgennemsnittet i brugen af lokale nyhedsmedier. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh01, Otte ud af ti forbruger nyheder dagligt, 83 pct. af befolkningen så, læste eller lyttede til nyheder dagligt eller næsten dagligt inden for den seneste uge, mens 12 pct. var opdateret med nyheder på ugentlig basis. Især borgere fra 65 år og opefter fulgte nyheder dagligt med 97 pct. Det samme gjorde sig gældende for 91 pct. af de 45-64-årige. 77 pct. af de 25-34-årige havde inden for den seneste uge set, læst eller lyttet til nyheder dagligt eller næsten dagligt. I den yngste adspurgte aldersgruppe fra 16 til 24 år svarede 54 pct., at de så, læste eller lyttede til nyheder dagligt eller næsten dagligt. Denne gruppe opsøgte altså sjældnere nyheder på daglig basis. , Kulturvaner 1. kvt. 2021, 1. juni 2021 - Nr. 206, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31799

Nyt

NYT: Den danske ledighed faldt mest i EU i 2. kvt.

3. november 2021, I andet kvartal 2021 faldt ledigheden blandt de 15-74-årige med 1,1 procentpoint i Danmark. Dette fald i ledigheden var det største blandt EU-27 (uden Storbritannien). Kun Østrig oplevede et tilsvarende fald. I samme periode faldt ledigheden samlet set med 0,3 procentpoint i EU-landene. Ledigheden faldt i samtlige EU-lande på nær Cypern og Litauen, mens den var uændret i Portugal. I vores nabolande, Sverige og Tyskland, faldt ledigheden med 0,2 procentpoint. Det viser sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftsundersøgelsen, (AKU) offentliggjort af , Eurostat, ., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey , Det ikke-udnyttede arbejdskraftpotentiale faldt næstmest i Danmark, Det ikke-udnyttede arbejdskraftpotentiale er et mål for, hvor meget efterspørgsel efter beskæftigelse blandt den udvidede arbejdsstyrke, der ikke realiseres. Den udvidede arbejdsstyrke består af beskæftigede og AKU-ledige, samt tre yderligere grupper: 1) personer, der ikke har søgt job, men kan påbegynde arbejde, 2) personer, der søger job, men ikke kan påbegynde arbejde inden for 4 uger og 3) deltidsansatte personer, der ønsker at arbejde flere timer. , Fra første til andet kvartal 2021 faldt arbejdskraftpotentialet i hele EU-27 (uden Storbritannien) på nær Cypern, Kroatien og Tjekkiet. I Danmark var faldet på 2,7 procentpoint. Kun Luxembourg oplevede et større fald på 3,2 procentpoint. I EU-landene var faldet samlet set 1,0 procentpoint. Disse fald i arbejdskraftpotentialet var i alle de nævnte tilfælde større end faldet i AKU-ledigheden. , Arbejdskraftpotentialet og dets udvikling fra 1. kvt. 2021 til 2. kvt. 2021, 15-74-årige, , 1. kvt. 2021, 2. kvt. 2021, Ændringer, , pct., , Spanien, 25,7, 25,1, -0,6, Grækenland, 25,5, 23,2, -2,3, Italien, 25,3, 23,6, -1,7, Irland, 19,8, 17,5, -2,3, Sverige, 19,1, 18,2, -0,9, Finland, 17,8, 17,0, -0,8, Frankrig, 17,0, 16,4, -0,6, Cypern, 16,3, 16,7, 0,4, Letland, 16,1, 14,1, -2,0, Nederlandene, 15,7, 13,4, -2,3, EU-27 (uden Storbritannien), 15,5, 14,5, -1,0, Østrig, 14,5, 12,8, -1,7, Kroatien, 14,5, 14,5, 0,0, Belgien, 14,1, 12,5, -1,6, Portugal, 13,8, 12,8, -1,0, Luxembourg, 13,6, 10,4, -3,2, Danmark, 13,0, 10,3, -2,7, Estland, 12,6, 12,1, -0,5, Slovenien, 12,1, 9,4, -2,7, Litauen, 11,4, 10,0, -1,4, Rumænien, 10,0, 9,6, -0,4, Slovakiet, 9,9, 9,1, -0,8, Bulgarien, 9,8, 9,6, -0,2, Tyskland, 8,8, 8,1, -0,7, Ungarn, 8,4, 7,4, -1,0, Polen, 6,6, 6,2, -0,4, Malta, 6,4, 5,8, -0,6, Tjekkiet, 4,6, 4,6, 0,0, Spanien, 25,7, 25,1, -0,6, Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey , Det største arbejdskraftpotentiale er blandt AKU-ledige, I andet kvartal 2021 var arbejdskraftpotentialet 7,0 blandt de AKU-ledige i EU-landene. Det tilsvarende tal for Danmark var 5,0 pct. I både EU og Danmark udgjorde AKU-ledige således det største arbejdskraftpotentiale. I EU-27 (uden Storbritannien) udgjorde personer, der har indikeret, at de kan påbegynde arbejde inden for fire uger, men ikke har søgt, det næststørste arbejdskraftpotentiale. I Danmark var det næststørste arbejdskraftpotentiale derimod blandt deltidsansatte, der ønsker at arbejde flere timer. Arbejdskraftpotentialet var 2,8 pct. blandt denne gruppe i andet kvartal 2021., Kilde: Eurostat,, Labour Force Survey, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Eurostats afgrænsninger afgiver fra statistikbankens, Tallene i denne artikel er baseret på de afgrænsninger, som Eurostat anvender i sin formidling af , Arbejdskraftundersøgelsen, hos , Eurostat, . Selvom det er de samme indberetninger, der ligger bag, betyder det, at tallene for Danmark ikke kan genfindes med disse afgrænsninger i , Danmarks Statistiks Statistikbank, . Det skyldes, at Danmarks Statistik også i relation til , Arbejdskraftundersøgelsen, i høj grad følger de afgrænsninger, der følger af de administrative registre til opgørelse af ledighed og beskæftigelse. Konkret er tallene for ledighed i denne artikel for aldersintervallet 15-74 år (mod 15-64 år i statistikbanken), mens målet for uudnyttet arbejdskraftpotentiale (, labour market slack, hos Eurostat) ikke offentliggøres i statistikbanken., COVID-19 kan have påvirket tallene, Tallene i denne artikel må ses i lyset af, at de forskellige EU-lande kan have iværksat forskellige tiltag til håndtering af COVID-19-pandemien. Derudover kan der være mere varierende usikkerhed på tallene for landene end ellers, fordi svarprocenter eller respondentsammensætninger til , Arbejdskraftundersøgelsen, kan have ændret sig på forskellig vis i de forskellige lande pga. COVID-19., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2021, 3. november 2021 - Nr. 391, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33322

Nyt

NYT: Detailsalget begyndte året med fremgang

22. februar 2016, Ændret 06. november 2017 kl. 08:08, Oplysningerne om detailomsætningsindekset er revideret som følge af, at en større virksomhed, der indberetter til statistikken, har ændret sine tal tilbage fra januar 2015 til september 2017. Datamaterialet er derfor blevet rettet, og desuden er enkelte øvrige indberetninger, som er indkommet for sent, medtaget i den reviderede opgørelse. Tallene i denne offentliggørelse er derfor ikke længere aktuelle. Revisionerne har betydet beskedne ændringerne i pct. fra måned til måned, og at niveauet samlet set er en anelse højere end tidligere offentliggjorte tal. De reviderede tal inden for alle varegrupper kan ses på DETA11 og DETA21 i Statistikbanken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Detailsalget var i januar 0,5 pct. højere end i december. Stigningen kom efter en nedgang i december på 0,8 pct. Detailsalget var i perioden november 2015 til januar 2016 på niveau med salget i august-oktober 2015, og salget i januar 2016 var 1,0 pct. højere end i januar 2015. Tallene er korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Salget af tøj og sko tilbage på sporet efter meget varm december, Salget af , beklædning mv., steg 2,6 pct. i januar efter en nedgang i december på 5,1 pct. Ifølge DMI var december måned usædvanlig varm, mens januar var relativt kold, så det kunne tyde på, at noget af salget af vintertøj, der normalt ligger i december, er blevet flyttet til januar., Internethandlen udgjorde større andel end året før, Internethandel udgjorde i januar 6,3 pct. af den samlede omsætning i de danske detailvirksomheder. I januar 2015 var andelen 5,4 pct. Detailomsætningsindekset dækker ikke tjenestehandel, og derfor heller ikke salg af tjenester som fx flyrejser, pakkerejser og billetter til kulturelle oplevelser via internettet. Desuden er heller ikke salg af varer via internettet fra udenlandske virksomheder eller direkte fra grossister eller producenter dækket af statistikken., Detailhandel med elektronik mv. er den største af nethandelsbrancherne, Nethandelsbrancherne består af de detailvirksomheder, som primært sælger deres varer via nettet. Blandt de brancher stod branchen , detailhandel med elektroniske eller elektriske apparater samt fotoudstyr via internet, med en andel på 16 pct. for den største andel af det samlede internetsalg. Det har ændret sig i forhold til seneste offentliggørelse, hvor branchen , detailhandel med dagligvarer via internet, var størst. Det skyldes, at nogle større virksomheder med et bredt vareudvalg er blevet flyttet fra denne branche til branchen , detailhandel med husholdnings- eller boligudstyr, bortset fra elektriske apparater, via internet, . Der findes en del virksomheder, som via nettet sælger et bredt udvalg af varer, og deres brancheplacering beror på en vurdering af, hvilken varegruppe der bidrager mest til firmaets indtjening., Nethandelsbranchernes andel af internetsalget. januar 2016, Branche, Internethandels andel af branchens omsætning, Branchens andel af den samlede internethandel , , pct., Detailhandel med dagligvarer via internet, 95, 14, Detailhandel med elektroniske eller elektriske apparater samt fotoudstyr via internet, 95, 16, Detailhandel med husholdnings- eller boligudstyr, bortset fra elektriske apparater, via internet, 96, 9, Detailhandel med bøger, kontorartikler, musik eller film via internet, 100, 4, Detailhandel med hobbyartikler, musikinstrumenter, sportsudstyr, legetøj, cykler via internet, 89, 6, Detailhandel med tøj, sko, lædervarer, ure eller babyudstyr via internet, 97, 7, Detailhandel med medicin og produkter til personlig pleje via internet, 96, 3, Detailhandel med andre varer via internet, 97, 10, Detailhandel via Internettet med digitale produkter, 1, 100, 1, 1, Inkluderer ikke streamingtjenester., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving, , 2015, 2016, , Aug.-okt., Nov. 2015, , Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec.*, Jan.*, , 2015, - jan 2016, , indeks 2010 = 100, Detailhandel i alt, 96,2, 97,0, 97,0, 97,1, 97,5, 97,5, 96,8, 97,3, , 97,2, 97,2, Fødevarer og andre dagligvarer, 95,3, 95,9, 96,9, 96,6, 96,6, 96,3, 96,6, 96,6, , 96,7, 96,5, Beklædning mv., 92,9, 93,4, 89,2, 92,0, 93,8, 94,1, 89,3, 91,6, , 91,7, 91,7, Andre forbrugsvarer, 97,9, 99,0, 98,9, 98,9, 99,3, 99,6, 98,7, 99,3, , 99,0, 99,2, , procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder, Detailhandel i alt, 1,3, 0,8, 0,0, 0,2, 0,4, 0,0, -0,8, 0,5, , 1,1, 0,0, Fødevarer og andre dagligvarer, 0,2, 0,6, 1,0, -0,3, 0,0, -0,3, 0,3, 0,0, , 1,3, -0,2, Beklædning mv., 7,3, 0,5, -4,5, 3,2, 1,9, 0,3, -5,1, 2,6, , 0,8, 0,0, Andre forbrugsvarer, 1,0, 1,1, -0,1, 0,1, 0,4, 0,3, -0,9, 0,6, , 1,1, 0,2, * Foreløbige tal., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling, , 2014, 2015, 2016, , Nov. - jan, , Okt., Nov., Dec., Jan., Okt., Nov.*, Dec.*, Jan*, , 2014-2015, 2015-2016, , indeks 2010 = 100, Detailhandel i alt, 95,1, 98,0, 119,8, 89,8, 97,4, 98,9, 119,7, 90,1, , 102,5, 102,9, Fødevarer og andre dagligvarer, 94,6, 95,0, 108,0, 88,2, 96,5, 94,9, 109,8, 89,1, , 97,0, 97,9, Beklædning mv., 90,9, 88,0, 130,2, 87,4, 99,3, 89,7, 126,5, 87,1, , 101,9, 101,1, Andre forbrugsvarer, 96,5, 103,3, 129,4, 92,1, 97,9, 105,3, 128,3, 91,9, , 108,3, 108,5, , procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før, Detailhandel i alt, 3,1, 1,1, 2,4, 2,5, 2,5, 1,0, -0,1, 0,3, , 2,0, 0,4, Fødevarer og andre dagligvarer, 2,3, -2,6, 1,6, -0,9, 2,0, -0,1, 1,6, 1,1, , -0,5, 0,9, Beklædning mv., 1,3, 0,2, 2,9, 3,2, 9,2, 1,9, -2,8, -0,3, , 2,2, -0,8, Andre forbrugsvarer, 4,3, 5,0, 2,8, 5,7, 1,5, 1,9, -0,9, -0,2, , 4,3, 0,2, * Foreløbige tal., Detailomsætningsindeks januar 2016, 22. februar 2016 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningsindeks, Kontakt, Nina Thøgersen, , , tlf. 21 20 32 67, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Kilder og metode, Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i , statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks, . Se også , emnesiden Detailomsætningsindeks, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Detailomsætningsindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20496

Nyt

NYT: Stigende tendens i vejgodstransport det seneste år

17. juni 2016, På trods af et lille fald fra fjerde kvartal 2015 til første kvartal 2016, steg danske lastbilers transportarbejde (gods gange distance) med 7 pct. fra første kvartal 2015 til første kvartal 2016. Det samlede transportarbejde i første kvartal endte på 4,1 mia. tonkm. Der var en stigning i både det nationale transportarbejde på 8 pct. og det internationale transportarbejde på 4 pct., Færre ture i international transport, På trods af en stigning i det samlede internationale transportarbejde er det samlede antal ture i den internationale transport faldet fra 127.000 i første kvartal sidste år til 119.000 ture i første kvartal i år., Faldet i antal ture er udelukkende sket i den såkaldte øvrige internationale kørsel, som dækker over tredjelandskørsel, som er danske lastbilers transport mellem to andre lande og cabotagekørsel, som er danske lastbilers transport inden for et andet land. Der er kørt 5.000 færre tredjelandsture og 10.000 færre cabotageture., Mere gods på lastvognene, Stigningen i transportarbejdet skyldes en vækst i den pålæssede godsmængde på 6 pct. fra 42 mio. ton gods i første kvartal sidste år til 45 mio. ton i første kvartal i år. Stigningen i godsmængderne har dog været mest markant i den internationale kørsel med en vækst på 21 pct., mens den var 6 pct. i den nationale kørsel., Antallet af kørte kilometer er faldet 3 pct. Udviklingen ses i både den nationale kørsel med 1 pct. og den internationale kørsel med 13 pct. , Godstransport med danske lastbiler, , 2014, 2015, 2016, Ændring seneste, kvartal, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., ift. samme kvartal året før, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 283, 3, 890, 4, 375, 3, 801, 3, 809, 3, 747, 4, 181, 4, 084, 283, 7,4, National kørsel, 3, 462, 3, 220, 3, 361, 2, 997, 3, 139, 3, 072, 3, 334, 3, 247, 250, 8,3, Vognmandskørsel, 3, 043, 2, 741, 2, 867, 2, 653, 2, 758, 2, 604, 2, 840, 2, 834, 181, 6,8, Firmakørsel, 418, 479, 494, 344, 381, 468, 494, 413, 69, 19,9, International kørsel, 822, 671, 1, 014, 803, 670, 676, 847, 836, 33, 4,1, Fra Danmark til udlandet, 351, 318, 471, 388, 281, 286, 367, 409, 21, 5,4, Fra udlandet til Danmark, 207, 213, 310, 207, 221, 190, 240, 283, 76, 36,7, Øvrig kørsel, 1, 264, 139, 233, 208, 168, 199, 240, 144, -64, -30,7, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 48,0, 44,4, 48,7, 42,2, 45,8, 44,3, 49,1, 44,8, 2,7, 6,3, National kørsel, 46,3, 42,9, 46,6, 40,7, 44,5, 42,8, 47,2, 43,1, 2,4, 5,8, Vognmandskørsel, 39,1, 35,5, 38,8, 34,4, 38,6, 35,4, 38,1, 37,4, 3,0, 8,6, Firmakørsel, 7,2, 7,4, 7,8, 6,3, 5,9, 7,5, 9,1, 5,7, -0,6, -9,5, International kørsel, 1,8, 1,4, 2,1, 1,5, 1,3, 1,4, 1,9, 1,8, 0,3, 21,1, Fra Danmark til udlandet, 0,7, 0,6, 0,8, 0,6, 0,5, 0,5, 0,7, 0,9, 0,3, 53,3, Fra udlandet til Danmark, 0,5, 0,5, 0,6, 0,4, 0,4, 0,4, 0,5, 0,5, 0,1, 21,3, Øvrig kørsel, 1, 0,6, 0,3, 0,7, 0,5, 0,4, 0,6, 0,7, 0,4, -0,1, -18,7, , mio. km, , Kørte km i alt, 471, 376, 420, 393, 382, 376, 426, 383, -10, -2,6, National kørsel, 400, 328, 354, 332, 333, 323, 364, 329, -2, -0,7, Vognmandskørsel, 326, 265, 280, 272, 273, 259, 289, 271, -1, -0,5, Firmakørsel, 74, 63, 75, 60, 61, 64, 75, 59, -1, -1,7, International kørsel, 71, 48, 66, 61, 49, 53, 61, 53, -8, -13, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Godstransport med danske lastbiler 1. kvt. 2016, 17. juni 2016 - Nr. 272, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. september 2016, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21120

Nyt

NYT: Lidt flere lønmodtagere i november

28. januar 2015, Der var 800 flere lønmodtagere i november 2014 end i måneden før. Det er en noget lavere stigning end i de første ti måneder af 2014, hvor der var en gennemsnitlig månedlig stigning på 2.500 personer i lønmodtagerbeskæftigelsen. I alt havde 2.581.700 personer et lønmodtagerjob i november 2014. Alle tal i offentliggørelsen er foreløbige og er korrigeret for normale sæsonudsving., 2.000 flere lønmodtagere i virksomheder og organisationer, I sektorgruppen , virksomheder og organisationer, steg antallet af lønmodtagere med 2.000 personer fra oktober til november 2014, svarende til 0,1 pct. Sektorgruppen omfatter den private sektor og offentlige virksomheder og har haft en uafbrudt stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i mere end et år. Fra oktober til november var der et fald på 1.200 personer eller 0,1 pct. inden for , offentlig forvaltning og service, ., Månedlig opgørelse af personer med lønmodtagerjob, Denne udgivelse viser det gennemsnitlige antal personer med lønmodtagerjob uden omregning til fuldtidsbeskæftigede. Alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på hel- eller deltid, og uanset om de har bopæl i eller uden for Danmark. Også lønmodtagere, der har lønmodtagerjob som bijob til et hovedjob som selvstændig, er medregnet. En person, der kun har lønmodtagerjob en del af måneden, er kun medregnet i den pågældende del af måneden. Lønmodtagere, der i op til 45 dage ikke har modtaget løn, men efterfølgende er vendt tilbage til samme arbejdsgiver, er medregnet i perioden uden lønudbetaling., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2014, , September, Oktober, November, , antal, udv. i pct. ift. md. før, I alt, 2, 578, 851, 2, 580, 925, 2, 581, 736, 0,0, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 751, 276, 1, 754, 122, 1, 756, 102, 0,1, Offentlig forvaltning og service, 827, 267, 826, 443, 825, 245, -0,1, Uoplyst sektor, 308, 360, 389, .., 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2014, , September, Oktober, November, , antal, udv. i pct. ift. md. før, I alt, 2, 578, 851, 2, 580, 925, 2, 581, 736, 0,0, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 40, 362, 40, 215, 40, 190, -0,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 313, 627, 314, 232, 314, 669, 0,1, Bygge og anlæg, 138, 822, 139, 451, 139, 647, 0,1, Handel og transport mv., 637, 425, 637, 473, 638, 056, 0,1, Information og kommunikation mv., 95, 695, 95, 844, 96, 023, 0,2, Finansiering og forsikring, 78, 911, 78, 883, 78, 648, -0,3, Ejendomshandel og udlejning, 36, 364, 36, 411, 36, 532, 0,3, Erhvervsservice, 271, 406, 272, 213, 272, 744, 0,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 857, 019, 856, 712, 856, 022, -0,1, Kultur, fritid og anden service, 108, 820, 109, 031, 108, 707, -0,3, Uoplyst aktivitet, 400, 462, 499, .., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) november 2014, 28. januar 2015 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22899

Nyt

NYT: Stigende produktion i industrien i juli

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +3,2 % , juni 2021 til juli 2021, Se tabel, 7. september 2021, Industriens samlede produktionsindeks steg 3,2 pct. i juli primært trukket af , medicinal-, og , maskinindustrien, . Produktionen svinger en del på månedsbasis, og stigningen kommer da også efter et fald i juni. Set over perioden maj-juli, så steg produktionen 0,8 pct. i forhold til de foregående tre måneder. , Industriens produktion og omsætning, er første pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi, som er baseret på indberetninger om virksomhedernes faktiske aktiviteter. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Pæne stigninger i medicinal- og maskinindustrien, Produktionen steg med 11,5 pct. i , medicinalindustrien, og 9,4 pct. i , maskinindustrien, i juli, hvilket dermed var hovedårsagerne til den samlede stigning i industriens produktion. For begge brancher kommer stigningen i juli efter et fald i , produktionen i juni. Set over perioden maj-juli i forhold til de foregående tre måneder, så faldt , produktionen i , medicinalindustri, med 5,8 pct., mens produktionen i , maskinindustri, steg med 8,5 pct., Seks brancher med fald i produktionen i juli, Produktionen faldt i seks ud af tolv brancher i juli. Faldene var dog af mindre karakter og betydning, og var samlet set ikke store nok til at trække det samlede indeks ned. Således var det størtste fald i produktionen i branchen , tekstil- og læderindustri, på 6,0 pct., men branchen vægter blot 1,1 pct. i det samlede indeks. , Stigende omsætning i juli, Industriens samlede omsætning steg med 4,1 pct. fra juni til juli, og lå i maj-juli 2,0 pct. over omsætningen i de foregående tre måender. Omsætningen steg 6,9 pct. på eksportmarkedet og faldt 1,0 pct. på hjemmemarkedet i juli. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Juli 2021, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , Maj, - juli, Juli, , Maj, - juli i, Juli, , Maj, - juli, Juli, , Maj, - juli, Juli, , Maj, - juli, Juli, , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 4,3, 2,2, 1,4, -0,5, 2,7, 1,4, -2,4, 6,3, 0,8, 3,2, Omsætning, 2, I alt, 0,9, 11,0, 3,3, -0,7, 4,4, 7,0, -0,1, 3,4, 2,0, 4,1, , Eksport, 3,7, 16,0, 5,3, -0,6, 2,6, 10,7, 0,0, 4,1, 3,1, 6,9, , Hjemme, -6,5, -2,9, 1,6, -0,7, 6,2, 3,8, -0,3, 1,7, -0,1, -1,0, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 27,2, , 26,7, , 3,1, , 42,1, , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2015, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 3,5 pct. i maj og faldt 4,6 pct. i juni. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i produktionen således opjusteret med 0,6 procentpoint i maj og nedjusteret med 0,3 procentpoint i juni. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. , Øvrige indikatorer for eksport, Udenrigshandel med varer, udarbejder også statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. , Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for juli 2021 bliver offentliggjort 8. september, ., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Juli 2021, , , 2021, Feb.-apr./, maj-juli., Juni/ juli, , Vægte, 1, Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, , , , , indeks 2015 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 117,0, 123,1, 118,8, 123,0, 117,4, 121,2, 0,8, 3,2, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 14,1, 110,4, 117,4, 110,6, 112,6, 112,7, 109,4, -1,1, -2,9, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 103,3, 113,2, 114,5, 126,2, 124,3, 116,8, 11,0, -6,0, Træ- og papirindustri, trykkerier, 4,0, 100,7, 96,3, 97,7, 94,3, 96,2, 99,4, -1,6, 3,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 7,1, 112,2, 120,6, 124,9, 119,9, 129,3, 127,4, 5,3, -1,5, Medicinalindustri, 20,1, 142,9, 146,4, 138,2, 142,7, 122,9, 137,0, -5,8, 11,5, Plast-, glas- og betonindustri, 7,0, 109,9, 127,7, 116,7, 122,8, 124,6, 128,6, 6,1, 3,2, Metalindustri, 8,7, 104,2, 109,8, 107,2, 106,0, 107,8, 106,9, -0,2, -0,8, Elektronikindustri, 6,0, 118,6, 118,2, 114,7, 129,1, 123,1, 124,0, 7,0, 0,7, Fremstilling af elektrisk udstyr, 3,4, 116,2, 121,7, 118,4, 116,8, 119,7, 116,5, -0,9, -2,7, Maskinindustri, 14,0, 101,4, 104,2, 101,5, 120,4, 101,6, 111,1, 8,5, 9,4, Transportmiddelindustri, 1,5, 108,7, 118,4, 113,7, 107,2, 114,0, 115,6, -1,2, 1,4, Møbler og anden industri mv., 13,0, 122,9, 133,7, 131,6, 129,0, 130,2, 130,1, 0,3, -0,1, , , , , , , , , , , Investeringsgodeindustri, 27,2, 109,4, 115,5, 110,8, 122,1, 112,8, 115,3, 4,3, 2,2, Mellemproduktindustri, 26,7, 110,9, 121,3, 115,6, 115,2, 119,0, 118,4, 1,4, -0,5, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,1, 110,3, 115,8, 118,3, 115,3, 118,3, 120,0, 2,7, 1,4, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 42,1, 127,0, 132,1, 125,9, 129,3, 119,5, 127,0, -2,4, 6,3, , , , , , , , , , , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,9, 110,5, 117,2, 113,9, 118,1, 116,0, 117,2, 2,8, 1,0, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 93,7, 119,9, 126,3, 122,4, 124,2, 120,8, 123,9, 0,1, 2,6, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2015, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +3,2 % , juni 2021 til juli 2021, Se tabel, Industriens produktion og omsætning juli 2021, 7. september 2021 - Nr. 315, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33041

Nyt

NYT: Lille stigning i ledigheden i januar

Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +300 personer, december 2022 - januar 2023, Se tabel, 10. februar 2023, Ledighedsindikatoren viser en stigning i ledigheden på 300 personer fra december til januar. Stigningen skyldes 500 flere ledige på dagpenge og 300 færre ledige på kontanthjælp. Tallene i denne udgivelse er omregnet til fuldtidsledige og er sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledigheden er på sit højeste niveau i over et år, Ledighedsindikatoren viser, at der i januar var 80.500 ledige, fordelt på 64.900 dagpengeledige og 15.600 kontanthjælpsledige i januar. Det er det højeste niveau siden november 2021, hvor ledigheden var 81.900. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ny tabel i statistikbanken, I forbindelse med denne offentliggørelse er statistikbanktabellen AUS09 oprettet. AUS09 indeholder tidlige estimater for bruttoledigheden på et mindre detaljeret niveau end de eksisterende tabeller, AUS07 og AUS08. AUS09 vil blive opdateret to gange pr. måned, først i forbindelse med offentliggørelsen af ledighedsindikatoren og dernæst ca. 20 dage senere samtidig med opdateringen af AUS07 og AUS08, dvs. i forbindelse med offentliggørelsen af den detaljerede bruttoledighedsstatistik., De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger, er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved formidlingen af den detaljerede bruttoledighedsstatistik., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal vurderes til at være ± 1.000 personer, . Der er i forhold til den , efterfølgende detaljerede for samme måned, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den officielle ledighedsstatistik, der udgives ca. 20 dage senere, opgøres som summen af 48 underliggende og sæsonkorrigerede delserier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +300 personer, december 2022 - januar 2023, Se tabel, Ledighedsindikator januar 2023, 10. februar 2023 - Nr. 42, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49395

Nyt

NYT: 5.200 flere lønmodtagere i december

22. februar 2016, Der var 5.200 flere lønmodtagere i december 2015 end i måneden før. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. Antallet af lønmodtagere har været støt stigende siden foråret 2013, og siden december 2014 er der blevet 42.100 flere personer med et lønmodtagerjob - svarende til en gennemsnitlig månedlig stigning på 3.500. Denne stigning var højere end året før, hvor der i perioden fra december 2013 til december 2014 i gennemsnit var 2.500 flere personer med et lønmodtagerjob pr. måned. Stigningen i det tilsvarende arbejdsvolumen målt i timer har dog været noget mindre grundet et faldende antal timer pr. lønmodtager (se sidste afsnit). Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., 4.800 flere lønmodtagere i virksomheder og organisationer, I sektorgruppen , virksomheder og organisationer, , der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 4.800 personer fra november til december 2015 - svarende til 0,3 pct. I , offentlig forvaltning og service, er antallet af lønmodtagere stort set uændret. , Alle lønmodtagere er talt med, Denne udgivelse viser det gennemsnitlige antal personer med lønmodtagerjob i en måned uden omregning til fuldtidsbeskæftigede. Alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på hel- eller deltid, og uanset om de har bopæl i eller uden for Danmark. Også lønmodtagere, der har lønmodtagerjob som bijob til et hovedjob som selvstændig, er medregnet., En person, der har lønmodtagerjob en del af måneden, er kun medregnet i den pågældende del af måneden. Lønmodtagere, der i op til 45 dage ikke har modtaget løn, men efterfølgende er vendt tilbage til samme arbejdsgiver, er medregnet i perioden uden lønudbetaling., Tal for fuldtidsbeskæftigelse og notat om fald i betalte timer pr. lønmodtager, Samtidig med denne udgivelse offentliggøres de foreløbige tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i fjerde kvartal i , Statistikbanken, med tal for både antal personer med lønmodtagerjob og antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i kvartalet. , Endvidere er der på Danmarks Statistiks hjemmeside lagt et notat (, Fleksjobordningens betydning for lønmodtagerbeskæftigelsen, ), som viser at faldet i antallet af betalte timer pr. lønmodtager siden første kvartal 2013 hovedsageligt skyldes lavere registreret arbejdstid under den ny fleksjobordning. Faldet afspejler dog også et stigende antal lønmodtagere under fleksjobordningen., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2015, , Oktober, November, December, , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 619, 898, 2, 624, 267, 2, 629, 434, 0,2, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 793, 774, 1, 798, 939, 1, 803, 712, 0,3, Offentlig forvaltning og service, 825, 854, 825, 036, 825, 233, 0,0, Uoplyst sektor, 270, 292, 489, .., 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2015, , Oktober, November, December, , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 619, 898, 2, 624, 267, 2, 629, 434, 0,2, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 40, 922, 40, 933, 40, 972, 0,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 317, 604, 318, 113, 318, 663, 0,2, Bygge og anlæg, 145, 405, 145, 926, 146, 546, 0,4, Handel og transport mv., 649, 612, 651, 435, 653, 146, 0,3, Information og kommunikation mv., 98, 838, 99, 318, 99, 563, 0,2, Finansiering og forsikring, 78, 565, 78, 539, 78, 565, 0,0, Ejendomshandel og udlejning, 37, 404, 37, 443, 37, 486, 0,1, Erhvervsservice, 280, 189, 281, 605, 282, 649, 0,4, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 861, 135, 860, 575, 861, 382, 0,1, Kultur, fritid og anden service, 109, 880, 110, 017, 109, 820, -0,2, Uoplyst aktivitet, 345, 362, 641, .., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) december 2015, 22. februar 2016 - Nr. 80, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22912

Nyt

NYT: Fortsat flere flypassagerer

19. februar 2016, Antallet af afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne fortsatte med at stige i fjerde kvartal 2015, hvor der i alt var 37.000 eller 1 pct. flere passagerer end i tredje kvartal. Den internationale rutetrafik forblev næsten uændret i perioden, mens den nationale rutetrafik steg med 8.000 eller 2 pct. passagerer. Til sammenligning rejste 7.000 eller 2 pct. flere passagerer i samme periode med charter- og taxifly fra de danske lufthavne. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Størst stigning i København og Aalborg, I 2015 rejste der næsten 16 mio. passagerer fra de danske lufthavne, hvilket er en stigning på 532.000 eller 3 pct. sammenlignet med 2014. , Københavns Lufthavn havde 13,3 mio. passagerer i 2015, hvilket er en stigning på 491.000 eller 4 pct. i faktiske tal i forhold til året før. Antallet af passagerer steg med 25.000 eller 4 pct. i Aalborg Lufthavn, mens Billund Lufthavn havde 28.000 eller 2 pct. flere passagerer. Aarhus Lufthavn havde 29.000 eller 14 pct. færre passagerer i 2015 sammenlignet med 2014. , På udenrigsflyvninger steg antallet af passagerer, som rejste fra Københavns Lufthavn i 2015, sammenlagt med 515.000 eller 5 pct., mens Billund Lufthavn i samme periode havde 37.000 eller 4 pct. flere flyrejsende til udlandet. , Også stigende passagertal i Stockholm og Oslo, Til sammenligning kan det oplyses, at 11,6 mio. passagerer rejste fra Arlanda (Stockholm) i 2015, hvilket er en stigning på 3 pct. i forhold til året før. 14,8 mio. passagerer rejste fra Gardemoen (Oslo) i 2014, og i månederne januar-september 2015 har der været en stigning på 1,7 pct. i forhold til samme periode året før., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2015 - 4. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 789, 3, 803, 3, 952, 4, 078, 4, 115, 37, 1, National rutetrafik, 435, 431, 442, 446, 454, 8, 2, International rutetrafik, 3, 021, 3, 034, 3, 163, 3, 316, 3, 320, 4, 0, Charter- og taxitrafik, 328, 330, 336, 327, 334, 7, 2, Anm. 1: Underkategorierne summer ikke op til totalen, da hver serie sæsonkorrigeres for sig., Anm. 2: Vedr. begrebet chartertrafik, se afsnittet om kilder og metoder., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal, , 2014, 2015, Ændring, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 4. kvt. 2014 - 4. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 531, 3, 221, 4, 194, 4, 688, 3, 848, 317, 9, National, 466, 419, 486, 469, 481, 15, 3, International, 3, 065, 2, 803, 3, 707, 4, 219, 3, 367, 302, 10, Rutetrafik i alt, 3, 300, 2, 951, 3, 852, 4, 199, 3, 610, 310, 9, National, 448, 399, 463, 446, 465, 17, 4, International, 2, 852, 2, 552, 3, 389, 3, 753, 3, 145, 293, 10, Charter- og taxitrafik, 228, 268, 336, 484, 234, 6, 3, National, 17, 19, 20, 20, 15, -2, -11, International, 211, 249, 316, 464, 219, 8, 4, Anden trafik, 3, 3, 6, 6, 5, 2, 85, , , , , , , , , Afrejselufthavn, , , , , , , , København, 2, 966, 2, 696, 3, 462, 3, 860, 3, 257, 291, 10, National rutetrafik, 236, 209, 246, 239, 244, 8, 4, International rutetrafik, 2, 608, 2, 334, 3, 047, 3, 377, 2, 887, 279, 11, Charter- og taxitrafik mv., 122, 152, 169, 244, 126, 4, 3, Billund, 284, 267, 403, 496, 291, 7, 2, National rutetrafik, 21, 19, 25, 30, 26, 5, 22, International rutetrafik, 189, 168, 261, 293, 190, 1, 0, Charter- og taxitrafik mv., 73, 80, 117, 173, 75, 2, 2, Aalborg, 159, 151, 194, 209, 178, 19, 12, National rutetrafik, 107, 95, 104, 99, 110, 3, 3, International rutetrafik, 37, 37, 58, 63, 49, 12, 33, Charter- og taxitrafik mv., 16, 19, 32, 48, 19, 3, 21, Aarhus, 47, 42, 51, 45, 45, -2, -5, National rutetrafik, 29, 25, 27, 22, 27, -2, -6, International rutetrafik, 16, 12, 19, 16, 16, 0, -1, Charter- og taxitrafik mv., 2, 5, 5, 7, 2, 0, -19, Øvrige lufthavne, 74, 67, 84, 78, 77, 3, 4, National rutetrafik, 56, 50, 61, 56, 58, 2, 4, International rutetrafik, 1, 1, 4, 4, 3, 2, 102, Charter- og taxitrafik mv., 17, 15, 19, 18, 16, -1, -5, Luftfart 4. kvt. 2015, 19. februar 2016 - Nr. 78, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Luftfart, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Statens Lufthavnsvæsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20645

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation