Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5181 - 5190 af 6496

NYT: Dømte for indbrud begår oftest ny kriminalitet

11. december 2014, Blandt personer, der i 2010 blev løsladt fra afsoning eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, begik 30 pct. en ny lovovertrædelse i løbet af to år. For personer, der havde begået indbrud i privat beboelse, var tilbagefald til ny kriminalitet mest udbredt. Her havde 44 pct. begået en ny lovovertrædelse i løbet af de første seks måneder, yderligere 13 pct. i løbet af de seks næste måneder og i alt 72 pct. inden for to år. Personer, der havde begået en seksualforbrydelse var med 22 pct. den gruppe, hvor færrest begik ny kriminalitet., Unge begår oftest ny kriminalitet, Andelen, der begår ny kriminalitet, er for både mænd og kvinder størst i de yngre aldersgrupper. Fx var der 50 pct. af de 15-19 årige mænd, der begik ny kriminalitet, men kun 14 pct. blandt mænd i alderen 60 år og derover. Tilsvarende mønster gælder for kvinderne men med langt mindre forskelle., Unge mænd begår flest nye lovovertrædelser, 47 pct. af de mænd og 64 pct. af de kvinder, der begik ny kriminalitet, begik kun én ny lovovertrædelse i løbet af de undersøgte to år. Blandt unge mænd under 25 år var der knap 40 pct., der kun begik én ny lovovertrædelse, mens det gjaldt for 72 pct. af mændene på 60 år og derover. Omvendt begik ca. hver tredje af de unge mænd fire eller flere lovovertrædelser. Det samme gjaldt kun for 5 pct. af de ældste mænd. , Løsladte fra afsoning i fængsel begår oftest ny kriminalitet, Personer, der blev løsladt efter endt afsoning i fængsel i 2010 havde den højeste tilbagefaldsprocent blandt alle, der blev løsladt eller dømt i 2010. Det var således 64 pct. af denne gruppe, som begik ny kriminalitet inden for to år. 61 pct. af disse fik også en ubetinget dom som den strengeste straf i de efterfølgende to år. Den laveste tilbagefaldsprocent var blandt personer med en foranstaltningsdom, der ophørte eller blev ophævet i 2010. Her var der 26 pct., der begik ny kriminalitet. En tilsvarende lav andel på 27 pct. var der blandt personer, der fik en bødeafgørelse i 2010., Strengeste straf i observationsperioden. 2010-2012, Oprindelig straf, Ubetinget, dom, Betinget, dom og sam-, fundstjeneste, Betinget, dom, Bøde-, afgørelse, Tiltale-, frafald , med vilkår, Tiltale-, frafald , uden vilkår, I alt, Tilbage-, falds-, procent, , antal, pct., I alt , 8, 676, 1, 502, 2, 809, 30, 792, 6, 228, 44, 013, 30, Løsladt efter afsoning i fængsel, 1, 835, 73, 172, 927, -, 13, 3, 020, 64, Løsladt efter afsoning på bopæl, 232, 34, 32, 324, -, 1, 623, 44, Foranst.dom ophørt/ophævet, 50, 1, 5, 47, -, 10, 113, 26, Betinget dom og samf.-tjeneste, 469, 82, 82, 642, -, 5, 1, 280, 41, Betinget dom, 924, 109, 334, 1, 653, -, 15, 3, 035, 44, Bødeafgørelse, 4, 663, 1, 185, 2, 116, 26, 773, 5, 132, 34, 874, 27, Tiltalefrafald med vilkår, 10, 3, 7, 19, -, -, 39, 41, Tiltalefrafald uden vilkår, 493, 15, 61, 407, 1, 52, 1, 029, 54, Tilbagefald til kriminalitet 2010-2012, 11. december 2014 - Nr. 631, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. november 2015, Alle udgivelser i serien: Tilbagefald til kriminalitet, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18860

Nyt

NYT: Hver anden motionist bruger motionsapps

2. december 2019, 83 pct. af befolkningen motionerede i tredje kvartal 2019. Næsten halvdelen (45 pct.) af motionister over 15 år anvender digitale tjenester til at dyrke motion eller holde motivationen ved at finde inspiration eller tips til deres træning. 36 pct. af motionister fra 16 år og opefter tæller skridt, følger ruter, tidsforbrug og antal kilometer via tracking-apps. Det er dermed den mest udbredte form for motionsapp. Apps som giver gode fif eller adgang til træningsprogrammer er den næstmest udbredte type blandt fysisk aktive borgere, og hver tiende bruger dem. Hver tyvende bruger streaming af træningsvideoer, 5 pct. bruger online platforme til at booke træningsfaciliteter, og hver tyvende anvender andre tjenester til at organisere fysiske aktiviteter med medmotionister, fx via Facebook, holdsport.dk eller lign., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh1udd, ., Motionsapps er mest udbredt blandt kvinder, 58 pct. af de mandlige motionister har ikke brugt digitale tjenester, når de dyrker motion. Det samme gælder 51 pct. af de kvinder, der har motioneret. Hver fjerde kvindelige motionist (38 pct.) anvender apps til tracking- og skridttæller-funktion. Det samme gør sig gældende for lidt over hver tredje mand (34 pct.). , Især de 35-54-årige tracker ruter, kilometer og tid, 44 pct. af motionister på 35-54 år bruger trackingdevices og -apps, når de dyrker motion. Træningsapps med tips og træningsprogrammer er mest anvendt blandt de 16-24 og 25-34-årige motionister (18. pct. og 16 pct.) Online streaming af træningsvideoer er mest udbredt blandt de 16 til 34-årige, hvor 12 pct. bruger det., Meget motion uden om foreninger og motionscentre, Brug af apps og online tjenester kan gøre det nemmere at træne på egen hånd, hvilket to ud af tre motionister gør (64 pct.). Der er lidt flere kvinder (66 pct.), der dyrker motion på egen hånd, dvs. uden for foreninger og motionscentre, mod 62 pct. af mændene. Der er næsten lige stor tilslutning blandt mænd og kvinder til motionscentrets tilbud og træningsfaciliteter. Der var hhv. 30 pct. af mænd og 32 pct. af kvinder, der dyrkede konditionstræning på en maskine, løftede vægte eller deltog i holdtræning i deres motionscenter. Motionscentrene tiltrækker især de yngre motionister, hvor næsten halvdelen af de 16-24-årige motionister træner i motionscenteret. , Flest mænd i idrætsforeninger eller klubber, En tredjedel (30 pct.) af de mandlige motionister har dyrket motion i en forening eller klub inden for de seneste tre måneder. Det er 6 procentpoint flere end andelen af kvinder i samme aldersgruppe, der motionerer. Her svarer hver fjerde (24 pct.), at de tager til en idrætsforening eller klub for at motionere. Hver tredje person over 74 år, der dyrker motion, gør det i en forening eller klub. Den tilsvarende andel for alle motionister er 27 pct. I 2018 var der 11.487 idrætsforeninger med 2.6 mio. medlemmer, se , www.statistikbanken.dk/idrfor01, ., Flere motionister end i 2012, Motion er blevet mere udbredt i befolkningen siden 2012, både blandt kvinder og mænd. Andelen af kvinder, der meget ofte (mindst fem gange om ugen) deltager i fysiske aktiviteter er steget fra 15 til 24 pct. Den tilsvarende andel blandt mænd er steget fra 12 til 22 pct. I samme periode er andelen af kvinder, der motionerer mindst en gang om ugen, stort set uændret (72 pct.). Andelen af mænd, som dyrker motion mindst ugentligt, er derimod steget fra 65 til 69 pct. Tidligere kulturvaneundersøgelser (1987-2004) viste ikke storeforskelle i andelen af kvindelige og mandlige motionister. Kvinder var både i 2012 og 2018 oftere fysisk aktive end mænd, men forskellen er blevet mindre i perioden., Kilde: , Kulturvaneundersøgelsen 2012, og , www.statistikbanken.dk/kvuhyp01, ., Flest aktive motionister i de nordiske EU-lande, Ifølge den seneste EU-måling fra 2017 er Finland (69 pct.), Sverige (67 pct.) og Danmark (63 pct.) de lande, hvor flest motionerer mindst en gang om ugen. To ud af fem EU-borgere er fysisk aktive mindst en gang om ugen, inklusive 7 pct., der er det mindst fem gange om ugen. Samlet set motionerer mænd i EU mere end kvinder. Næsten halvdelen af EU-borgere (46 pct.) træner dog aldrig. , Kulturvaner 3. kvt. 2019, 2. december 2019 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31793

Nyt

NYT: Flest penge til scenekunst, radio & tv og idræt

25. marts 2021, Kulturministeriet udbetalte 10 mia. kr. til kulturelle formål i 2019, svarende til ca. 1.700 kr. pr. indbygger. Den største andel af Kulturministeriets udbetalinger - 13 pct. - gik til scenekunst, svarende til en samlet udbetaling på 1,3 mia. kr. 89 pct. af udbetalingerne til scenekunst dækkede driftsudgifter, fx til Det Kongelige Teater og Den Danske Scenekunstskole. Radio og tv modtog i 2019 11 pct. af udbetalingerne, og på tredjepladsen - fra en andenplads året før - lå idræt, der med en samlet udbetaling på 1,0 mia. kr. stod for en andel på 10 pct. af Kulturministeriets udbetalinger. Udbetalinger til idræt gik primært til drift af fx de store gymnastik- og idrætsforbund. Som følge af afskaffelsen af medielicensen og en overflytning af området til Finansloven, vokser udbetalinger vedr. mediestøtte fra 2019 til 2022. De forøgede udbetalinger fra Kulturministeriet til radio og tv har bidraget til en samlet stigning på 1,0 mia. kr. eller 11 pct. i de samlede udbetalinger i forhold til året før. Denne offentliggørelse vedrører tal fra 2019 og resultaterne er derfor ikke påvirket af COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Særlige tværgående formål, Kulturministeriets udbetalinger er, udover at være fordelt på kulturemner, som fx scenekunst og museer, fordelt på særlige tværgående formål som børn og unge, uddannelse og internationale formål. Fx var ca. 460 mi0. kr. øremærkede aktiviteter, projekter og andre formål til børn og unge, svarende til knap 400 kr. pr. barn og ung under 18 år. Kulturministeriet udbetalte godt 680 mio. kr. til internationale formål i 2019, og Tyskland modtog ca. 70 pct. af dette beløb. Det drejer sig primært om tilskud til foreninger og organisationer for det danske mindretal i Sydslesvig, som varetager kulturelle, kirkelige, pædagogiske, sociale og politiske opgaver., Flest penge til offentlige myndigheder, 3,5 mia. kr. eller 35 pct. af de samlede udbetalinger gik i 2019 til offentlige myndigheder, og 29 pct. gik til fonde og foreninger. Aktieselskaber og øvrige virksomheder modtog til sammen 28 pct. af udbetalingerne, mens 6 pct. af de udbetalte midler gik til modtagere i udlandet. Kun 3 pct. gik til personlige modtagere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02B, , , kubs06, og , kubs08, Geografisk fordeling af kulturpengene, For at belyse den geografiske fordeling af Kulturministeriets udbetalinger, er det fra 2019 muligt at vælge mellem to forskellige opgørelsesmetoder for statsinstitutionernes sagsområder. 2,6 mia. kr. svarende til 26 pct. af de udbetalte midler går til , statsinstitutioner under Kulturministeriet, som fx Det Kongelige Teater, Rigsarkivet, Statsbiblioteket og Den Danske Filmskole. Disse institutioners virke er i udgangspunktet landsdækkende uanset deres geografiske placering. Det er med nye tabeller i , Statistikbanken, muligt at belyse den geografiske fordeling på to måder: Enten kan statsinstitutionernes sagsområde anses for landsdækkende, ellers kan sagsområdet for statsinstitutioner anses for at være bestemt af den kommune, de er placeret i. Hvis statsinstitutionerne sagsområde opgøres som landsdækkende udgør de landsdækkende midler 62 pct. eller 6,2 mia. kr. af de samlede udbetalinger, mens andelen er på 36 pct. - svarende til 3,6 mia. kr. - hvis statsinstitutionernes sagsområde opgøres efter deres beliggenhed., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har påvirket offentliggørelsesdatoen, Denne offentliggørelse er forsinket pga. COVID-19. Tal for 2020 er planlagt til udgivelse i juli måned., Kulturministeriets udbetalinger 2019, 25. marts 2021 - Nr. 107, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30731

Nyt

NYT: Flest piger får klaverundervisning

27. januar 2015, Af de næsten 30 fag som musikskolerne udbyder undervisning i, er klaver og akustisk guitar de mest populære. Næsten halvdelen af de i alt 50.120 musikskoleelever følger et af disse fag. I sæsonen 2013/2014 var der 13.950 musikskoleelever, svarende til 28 pct., der modtog undervisning i klaver. Heraf var 9.810 piger, og 4.140 var drenge. Til undervisningen i akustisk guitar var der 9.350 musikskoleelver, svarende til 19 pct., hvoraf 5.630 var drenge, og 3.720 var piger., Statistikken for sæson 2012/2013 er revideret, I den sidste udgivelse af statistik for musikskoler manglede der indberetninger fra en række musikskoler. I denne udgivelse er sæson 2012/2013 blevet revideret og omfatter nu tal fra hovedparten af musikskolerne. Der er enkelte musikskoler, hvor der fortsat ikke er data for 2012/2013, hvilket man skal være opmærksom på i forbindelse med sammenligninger over tid., Slagtøj og sang har store forskelle i piger og drenges deltagelse, Det samlede antal musikskoleelever i sæsonen 2013/2014 var 50.120, når man alene ser på instrumentfag og sang. Pigerne udgør lidt over halvdelen med en andel på 54 pct. af alle musikskoleelever. Forskellene i drenge og pigers præferencer ses også i andre fag med færre elever. I undervisningen i slagtøj dominerer drengene. De udgør således 88 pct. af musikskoleeleverne. I sangundervisning er det pigerne, der dominerer, da de udgør 83 pct. af eleverne. , Violin, el-guitar, saxofon og fløjte er også populære, Udover de mest populære fag klaver, akustisk guitar, slagtøj og sang, er også violin, el-guitar, saxofon og forskellige typer fløjter blandt de instrumenter, som relativt mange af musikskoleeleverne vælger. , De ti mindst populære instrumenter er bratsch, obo, diverse horn, fagot, valdhorn, tuba, marchfløjte, kirkeorgel, ukulele og el-orgel. Fagene følges sammenlagt af 1,3 pct. af alle musikskoleeleverne, hvilket svarer til 630 elever., De ti mest og de ti mindst populære instrumentfag på musikskolerne. , Sæson 2013/2014, Ti mest populære , instrumentfag, Antal , elever, , Ti mindst populære , instrumentfag, Antal, elever, I alt, 44, 358, , I alt, 633, Klaver, 13, 952, , Bratsch, 137, Akustisk guitar, 9, 350, , Obo, 131, Slagtøj, 5, 619, , Althorn/tenorhorn/div. ventilbasun, 92, Sang, 4, 545, , Fagot, 76, Violin, 3, 351, , Valdhorn, 73, Elguitar, 2, 408, , Tuba, 70, Saxofon, 1, 335, , Marchfløjte, 35, Tværfløjte, 1, 284, , Kirkeorgel, 9, Blokfløjte, 1, 264, , Ukulele, 6, El-bas, 1, 250, , El-orgel, 4, Musikskoleelever er ofte fortsættere, Næsten halvdelen, 46 pct., af alle musikskoleelever modtog undervisning i det samme fag i sæsonen før. På de enkelte instrumentfag fordeler andelene af fortsættere sig således at 49 pct. af klavereleverne, 43 pct. af eleverne på akustisk guitar, 47 pct. af eleverne på slagtøj og 42 pct. af eleverne i sang er fortsættere., Sammenspil benyttes af halvdelen af musikskoleeleverne, Musikskolerne tilbyder også kor og sammenspil inden for forskellige genrer. Det benytter 23.120 musikskoleelever sig af, svarende til 46 pct. af alle musikskole elever. Den største gruppe er kor, der med 6.360 elever har deltagelse af 28 pct. af de musikskoleelever, der deltager i sammenspil. Elementært sammenspil har deltagelse af 4.580 musikskoleelever, hvilket svarer til 20 pct. 4.110 musikskoleelever, eller 18 pct., deltager i rytmiske orkestre. Strygerorkester og harmoniorkester har hver 6 pct., mens slagtøjsorkester har 5 pct., Musikskoler 2013/2014, 27. januar 2015 - Nr. 35, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21747

Nyt

NYT: Højest vækst i indkomsterne i de store byer

17. december 2019, I 2018 voksede den gennemsnitlige disponible indkomst med 6.200 kr. i Hovedstadsområdet svarende til 3,3 pct. og med 5.600 kr. i Østjylland svarende til 3,2 pct. På landsplan var væksten 2,9 pct., hvilket svarer til 5.100 kr. Det er således i områderne omkring Danmarks to største byer, København og Aarhus, at indbyggerne har oplevet den største fremgang i indkomsterne i forhold til 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, ., Også pæn fremgang på Fyn, Det er ikke kun i områderne omkring København og Aarhus, at indbyggerne har oplevet en pæn fremgang i de disponible indkomster. På Fyn steg den gennemsnitlige disponible indkomst med 2,9 pct., hvilket svarer til 4.900 kr. Dog er Fyn stadig den landsdel, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst er lavest. I 2018 havde den gennemsnitlige fynbo 173.500 kr. til rådighed til forbrug, opsparing og investering. I Hovedstadsområdet havde man 194.300 kr. og i Aarhus 180.600 kr., Stigende lønindkomster hovedårsag til fremgang i disponible indkomster, De disponible indkomster består bl.a. af virksomhedsoverskud, løn- og formueindkomster og sociale overførsler, som fratrækkes bl.a. skatter og pensionsbidrag. Udviklingen i lønindkomsterne er den væsentligste bidragsyder til udviklingen i de disponible indkomster. Indbyggerne i de oven for nævnte landsdele oplevede en højere fremgang i lønindkomsterne end i de øvrige landsdele. I Hovedstadsområdet og Østjylland steg lønindkomsterne pr. indbygger med 2,7 pct., og på Fyn var stigningen 3,0 pct. Udviklingen i lønindkomsterne pr. indbygger påvirkes bl.a. af udviklingen i beskæftigelsesgraden - dvs. antallet af beskæftigede i forhold til indbyggertallet - og af udviklingen i uddannelsesniveauet, idet højtuddannede har højere lønindkomster. , Vækst i regionalt BNP, , Årlig realvækst , Gns. årlig, , , , , , realvækst, , 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2015-2018, , pct., Hovedstadsområdet, 4,2, 3,8, 2,4, 3,0, 3,4, Bornholm, 0,7, -0,9, -0,8, 2,2, 0,3, Vest- og Sydsjælland, 3,8, -1,9, 3,2, 2,3, 1,8, Fyn, 2,5, 2,2, 1,4, 2,2, 2,1, Sydjylland, 0,8, 1,6, 1,4, 3,0, 1,7, Østjylland, 1,9, 6,0, 3,3, 1,7, 3,2, Vestjylland, -3,0, 7,4, -0,3, 1,1, 1,2, Nordjylland, 2,7, 1,1, 2,5, 2,0, 2,1, *Foreløbige tal. , Anm. Hovedstadsområdet består af landsdelene Byen København, Københavns Omegn, Nordsjælland og Østsjælland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, ., Få virksomheder har stor betydning for den regionale BNP-vækst, I Hovedstadsområdet er BNP i gennemsnit steget med 3,4 pct. årligt de sidste fire år, når der korrigeres for prisudvikling. Også i Østjylland har væksten været høj med en gennemsnitlig årlig vækst på 3,2 pct. Den forholdsvis høje vækst i Østjylland kan bl.a. forklares af et ændret regnskabsprincip fra 2016 for en enkelt virksomhed inden for branchen , erhvervsservice, , der betyder, at indkomst, der indtil 2015 blev registreret som overskud i datterselskaber, fra 2016 registreres som royaltybetalinger. I 2017 påvirkede betalingen for brugen af et danskejet patent i en enkelt virksomhed inden for branchen , erhvervsservice, væksten i Hovedstadsområdet positivt. Enkelte store virksomheders aktiviteter kan således have stor indflydelse på den regionale BNP-vækst., BNP måler produktionen på arbejdsstedet, Hvor de disponible indkomster viser, hvor meget indbyggerne i landsdelene tjener, viser det regionale BNP, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i landsdelene. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Vest- og Sydsjælland er meget lavt i forhold til resten af landet. Det skyldes i høj grad, at mange af indbyggerne pendler til en arbejdsplads i Hovedstadsområdet, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet. Læs mere om effekten af pendling på BNP pr. indbygger i , Regionale regnskaber 2018, i serien , Nationalregnskab og betalingsbalance, 2019:12 (Statistiske Efterretninger)., Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2018, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2018. Tidligere offentliggjorte tal for 2016 og 2017 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab november-version 2018, , som blev offentliggjort 7. november 2019, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2016 samt foreløbige opgørelser for 2017 og 2018. , Regionale regnskaber 2018, 17. december 2019 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2020, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29652

Nyt

NYT: Fald i disponibel indkomst

31. marts 2015, Den disponible indkomst for husholdninger mv. faldt i fjerde kvartal med 0,6 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving. Niveauet for den disponible indkomst er fortsat påvirket negativt af ekstraordinære skattebetalinger i forbindelse med, at det fra 2013 har været muligt at opnå en skatterabat ved omlægning af kapitalpensionsordninger. I fjerde kvartal steg forbruget med 1,2 pct., Opsparingen faldt 3,3 mia. kr., Korrigeret for normale sæsonudsving var opsparingen i husholdninger mv. i fjerde kvartal minus 1,9 mia. kr., hvilket er et fald på 3,3 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Opsparingen omfatter dels forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget og dels opsparingen i form af nettoindbetalinger til arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger. Faldet i opsparingen skyldes et fald på 0,6 mia. kr. i den disponible indkomst og uændrede arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger, mens forbruget steg 2,7 mia. kr. , Sektoren husholdninger mv. er nettolåntager, Fordringserhvervelsen, netto, fås ved at trække investeringerne mv. fra opsparingen og lægge kapitaloverførslerne til. Fordringserhvervelsen, netto, for husholdninger mv. var i fjerde kvartal negativ - dvs, at sektoren var nettolåntager. De rasterende indenlandske sektorer - ikke finansielle selskaber, finansielle selskaber og offentlig forvaltning og service - havde en positiv fordrings-, erhvervelse, netto, dvs. var nettolångivere. Samlet set var Danmarks også i fjerde kvartal nettolångiver i forhold til udlandet., Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2013, 2014, , 2013, 2014, , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 136,0, 119,2, , 40,4, 40,6, 12,7, 30,3, 40,3, 35,9, Ikke-finansielle selskaber, 100,0, 130,5, , 35,7, 48,1, 1,3, 31,6, 46,5, 51,0, Finansielle selskaber, 72,1, 29,8, , 21,0, 9,2, 12,4, -0,4, 6,5, 11,2, Offentlig forvaltning og service, -20,0, 23,9, , -10,1, -4,2, -4,1, 9,4, 9,5, 9,2, Husholdninger mv., -16,0, -65,0, , -6,2, -12,7, 3,0, -10,3, -22,3, -35,4, Årsopgørelserne for fordringserhvervelse, netto, i husholdninger mv. er i 2013 og 2014 negativt påvirket af omlægningen af kapitalpensionsordningen. Ses der bort fra disse ekstraordinære forhold, ville fordringserhvervelse, netto, have været plus 17,0 mia. kr. i 2013 og minus 3,0 mia. kr. i 2014. , Fordringserhvervelse, netto, for offentlig forvaltning og service er påvirket tilsvarende i modsat retning., Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2013, 2014, , , 2013, 2014, , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 919,1, 921,3, , 227,7, 234,1, 236,0, 230,0, 227,9, 227,3, 2, Forbrugsudgift, 920,3, 931,7, , 231,0, 229,5, 230,5, 232,6, 233,0, 235,7, 3, Korr. for ændr. i pensionskassereserver, 67,7, 30,5, , 16,3, 16,1, 7,8, 9,7, 6,5, 6,5, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 66,5, 20,0, , 13,0, 20,6, 13,4, 7,1, 1,4, -1,9, , , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5, Disponibel bruttoindkomst, -1,3, -0,5, , -1,0, 2,4, 1,4, -3,2, -1,1, -0,6, 6, Forbrugsudgift, 0,0, 0,5, , -0,2, -0,4, 0,5, 0,5, -0,2, 1,2, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,7, 2,1, , 5,3, 8,3, 5,5, 3,0, 0,6, -0,8, Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2014, 31. marts 2015 - Nr. 160, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18954

Nyt

NYT: Dansk beskæftigelse er den femtehøjeste i EU

29. januar 2020, I tredje kvartal 2019 var 75,5 pct. af de 15-64-årige i Danmark beskæftigede. I EU havde kun Nederlandene (78,4 pct.), Sverige (78,1 pct.), Tyskland (77,0 pct.) og Estland (76,2 pct.) en højere beskæftigelsesfrekvens. Landene med de laveste beskæftigelsesfrekvenser var Grækenland med 57,4 pct. og Italien med 59,4 pct. Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for samtlige EU-medlemslande var 69,6 pct., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Dansk beskæftigelse er steget lidt mere end i resten af EU i det seneste år, I Danmark er beskæftigelsesfrekvensen steget med 0,8 procentpoint fra tredje kvartal 2018 til tredje kvartal 2019. Gennemsnitligt var der en stigning for samtlige EU-medlemslande på 0,6 procentpoint i denne periode. Finland havde med en stigning på 0,9 procentpoint stort set samme udvikling som Danmark, ligesom beskæftigelsesfrekvensen i Nederlandene steg med 0,7 procentpoint., Danmark har EU's næsthøjeste ungdomsbeskæftigelse, I tredje kvartal 2019 var 55,9 pct. af danskere i alderen 15-24 år i beskæftigelse. Kun Nederlandene med 66,2 pct. havde en højere beskæftigelsesfrekvens for de unge. Det er et væsentligt højere niveau end i EU som helhed, hvor 36,6 pct. af de 15-24-årige var beskæftigede. Landene i EU med den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt de unge på 15-24 år var Grækenland med 15,4 pct. og Italien med 19,4 pct. Beskæftigelsesfrekvensen for de 15-24-årige i Danmark er steget med 1,3 procentpoint det seneste år, mens EU's gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for denne aldersgruppe i samme periode steg med 0,3 procentpoint., Beskæftigelsesfrekvens blandt 15-64-årige i EU, , 3. kvt. 2018, 3. kvt. 2019, Ændring , , pct., procentpoint, EU, 69,0, 69,6, 0,6, Litauen, 74,0, 73,2, -0,8, Sverige, 78,5, 1, 78,1, -0,4, Frankrig, 65,7, 65,5, -0,2, Slovenien, 71,9, 72,1, 0,2, Tjekkiet, 75,0, 75,2, 0,2, Letland, 72,8, 73,1, 0,3, Storbritannien, 74,7, 75,1, 0,4, Østrig, 73,8, 74,2, 0,4, Malta, 73,3, 73,7, 0,4, Irland, 69,1, 69,6, 0,5, Rumænien, 66,2, 66,7, 0,5, Spanien, 63,0, 63,5, 0,5, Italien, 58,9, 59,4, 0,5, Slovakiet, 67,9, 68,5, 0,6, Nederlandene, 77,7, 78,4, 0,7, Tyskland, 76,3, 77,0, 0,7, Danmark, 74,7, 75,5, 0,8, Portugal, 70,2, 71,0, 0,8, Ungarn, 69,5, 70,3, 0,8, Belgien, 65,0, 65,8, 0,8, Finland, 73,1, 74,0, 0,9, Polen, 68,0, 68,9, 0,9, Luxembourg, 66,9, 67,9, 1,0, Kroatien, 61,9, 63,0, 1,1, Estland, 74,9, 76,2, 1,3, Cypern, 69,5, 70,8, 1,3, Grækenland, 55,9, 57,4, 1,5, Bulgarien, 68,8, 71,4, 2,6, 1, Der er databrud i beskæftigelsen for Sverige i 3. kvt. 2018., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2019, 29. januar 2020 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30048

Nyt

NYT: Danskernes formue vokser langsommere

7. november 2017, I 2016 steg husholdningernes finansielle nettoformue med 2,4 pct. til 3.312 mia. kr. Den finansielle nettoformue pr. dansker var således 576.000 kr. ved årets udgang. Væksten i 2016 er den laveste årsvækst siden 2011. I perioden 2012-2015 voksede danskernes finansielle nettoformue pr. person i gennemsnit med 12,7 pct. Samme tendens gjorde sig gældende for svenskernes finansielle nettoformue. Stigningen i Danmark skyldes, at de finansielle aktiver steg med 21.000 kr. pr. dansker, mens de finansielle passiver kun steg med 7.000 kr. Udviklingen i de finansielle aktiver skyldes hovedsageligt kursstigninger på værdipapirer, der enten indgår direkte i husholdningernes formue eller indirekte via pensionsformuen. Den finansielle nettoformue består hovedsageligt af pensionsopsparing, aktier samt obligationer, fratrukket boliglån og andre lån m.m., Danskernes finansielle nettoformue næsthøjest blandt naboerne, De danske husholdningers finansielle nettoformue pr. person er næsthøjest i forhold til nabolandene. Kun svenskerne havde en større formue på 677.000 kr. pr. person, hvilket var ca. 15 pct. mere end danskernes ved udgangen af 2016. De norske husholdningers finansielle nettoformue pr. person udgjorde til gengæld omkring en fjerdedel af danskernes, mens tyskernes nettoformue svarede til ca. 60 pct. Tysklands gennemsnit ligger meget tæt på gennemsnittet for EU på 337.000 kr. pr. person ved årets udgang. Udviklingerne for husholdningerne i Danmark og Sverige er forholdsvis parallelle, mens udsvingene er mindre i Tyskland og Norge. Den vigtigste forklaring på forskellene er, at landenes pensionssystemer er forskellige. , Danskerne har den største beholdning af finansielle aktiver, De danske husholdninger havde ved udgangen af 2016 finansielle aktiver for 1.048.000 kr. pr. person, hvilket er 70.000 kr. mere end de svenske husholdninger. I Danmark, EU og Norge har husholdningerne placeret den største del af deres finansielle aktiver i pensionsopsparinger i form af livsforsikringer eller i pensionskasser, mens husholdningerne i Sverige har den største andel placeret i aktier, og Tyskland i sedler, mønt og indskud og pensionsopsparinger., Danskernes store beholdning af finansielle aktiver modsvares af deres beholdning af passiver, primært lån til bolig. De danske husholdninger havde finansielle passiver for 472.000 kr. pr. person ved udgangen af 2016, hvilket er 171.000 kr. mere end de svenske husholdninger og 41.000 kr. mindre end de norske husholdninger. De danske husholdningers store låneoptag er i høj grad påvirket af boligformuen og det danske realkreditsystem. EU, set over ét, og Tyskland holder 143.000 og 150.000 kr. som passiver, primært i form af lån. , Boligformuen udgør 54 pct. af den samlede nettoformue, Lægges værdien af de ikke-finansielle aktiver ─ primært i form af ejerboliger og køretøjer ─ til den finansielle formue, var de danske husholdningers samlede nettoformue på 7.276 mia. kr. ved udgangen af 2016. Formuen svarer til 3,5 gange BNP eller 1.266.000 kr. pr. person. Ud af den samlede nettoformue udgjorde bolig mv. 3.965 mia. kr. eller 54 pct. I nationalregnskabet betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed og er dermed ikke en del af de faste aktiver., Finansielle konti 2016 november-version, 7. november 2017 - Nr. 429, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25461

Nyt

NYT: Ældre bor ofte i kommuner væk fra de største byer

8. november 2017, Mens det i København kun er én ud af ti indbyggere, der er fyldt 65 år, er det i landets fem små ø-kommuner omkring hver tredje (33-38 pct.). I gennemsnit er 19 pct. af befolkningen over 65 år, mens 20 pct. er børn, og 61 pct. er mellem 18 og 64 år., Flere børn end ældre i 51 kommuner, I København er der 171 børn under 18 år for hver 100, der er over 65 år, hvor der i de fem små ø-kommuner samt Odsherred er mellem 34 og 56 børn pr. 100 personer over 65 år. På landsplan er der 105 børn pr. 100 personer over 65 år., Børn fylder mest i Skanderborg, I Skanderborg, Faurskov, Allerød og Egedal findes den største andel af børn under 18 år. Her er hver fjerde indbygger under 18 år., 1.085 personer i befolkningen er fyldt 100 år, 932 kvinder og 153 mænd havde 1. oktober 2017 rundet de 100 år. Det er 2,3 pct. færre over 100 år end oktober sidste år og 11,5 pct. flere end for fem år siden., Byen København har størst andel indvandrere og efterkommere, På Bornholm er kun 7 pct. af befolkningen indvandrere eller efterkommere, mens denne andel er tre gange så stor i landsdelene Byen København og Københavns Omegn. Størst andel af indvandrere og efterkommere findes i Ishøj med 39 pct. efterfulgt af Brøndby med 33 pct. og Høje-Taastrup samt Albertslund med hver 28 pct. Færrest indvandrere og efterkommere findes i Rebild, Morsø og Jammerbugt kommuner, hvor de kun udgør 6 pct. af befolkningen., 17.876 flere indbyggere i tredje kvartal, Der blev født 16.356 børn i tredje kvartal, hvilket er 4 pct. færre end tredje kvartal sidste år. Tredje kvartal 2016 var dog også det kvartal, hvor der blev født flest børn siden tredje kvartal 2008. 12.362 døde i tredje kvartal 2017, og dermed var der i kvartalet et fødselsoverskud på 3.994. Nettoindvandringen i kvartalet var på 13.954 personer, hvilket er 15 pct. færre end samme kvartal sidste år. Indvandringen faldt med 4 pct., mens udvandringen steg 6 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Befolkningens udvikling 3. kvt. 2017, 8. november 2017 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25204

Nyt

NYT: Vi sparer mere op

21. marts 2018, I 2016 opsparede husstandene 25 pct. af deres rådighedsbeløb, mens der i 2009, i forbindelse med finanskrisen afslutning, kun blev lagt 18 pct. af rådighedsbeløbet til side. Husstandene havde i 2016 en gennemsnitlig nettoopsparing på over 105.600 kr. mod 65.500 kr. i 2009. Rådighedsbeløbet, som udgøres af forbrug, nettoopsparing samt foreningskontingent mv, steg med 12 pct. i perioden for en gennemsnitlig husstand. Forbruget udgjorde en mindre del af rådighedsbeløbet i 2016 med en andel på 72 pct. mod 79 pct. i 2009., Stor forskel i regionernes opsparing, Regionerne Midtjylland og Hovedstaden sparede mest op - for disse regioner var opsparingen hhv. 20.600 kr. og 15.800 kr. over landsgennemsnittet, som var 105.600 kr. I regionerne Syddanmark, Nordjylland og Sjælland var opsparingen hhv. 26.000 kr., 16.800 kr. og 16.100 kr. under landsgennemsnittet. Set i forhold til 2009 er der stor variation i opsparingen fordelt på regioner i 2016. I 2009 havde regionerne Hovedstaden, Sjælland og Nordjylland en lavere opsparing der i gennemsnit lå 8.000 kr. under landsgennemsnittet på 65.500 kr., mens de øvrige lå omkring 11.500 kr. over landsgennemsnittet. , Der forbruges mere øst for Storbælt, Landets højeste forbrug i 2016 var koncentreret i regionerne Hovedstaden og Sjælland. Husstandene i Hovedstaden havde i gennemsnit et forbrug på 334.100 kr., mens det i Region Sjælland lå på 327.300 kr. Husstandene i Region Nordjylland havde et forbrug på 285.100 kr., mens det i Syddanmark var på 279.700 kr. Region Midtjylland havde landets laveste forbrug på 257.000 kr., og lå dermed 42.200 kr. under landsgennemsnittet på 299.100 kr. , Endelig offentliggørelse af Forbrugsundersøgelsen, Denne udgivelse indeholder reviderede forbrugstal fra , Forbrugsundersøgelsen, , der udkom med foreløbige tal for 2016 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:363, . Det samlede forbrug i løbende priser er ca. 1.400 kr. eller 0,5 pct. lavere end i den foreløbige opgørelse. , Undersøgelsen er udvidet med bl.a. indkomstdata, ligesom der også er foretaget opdateringer i en række af de baggrundsvariable, som anvendes i undersøgelsen. Baggrundsvariable sikrer, at statistikken er repræsentativ for alle danske husstande. I den endelige version, foretages der en ny opregning baseret på endelige tal for disse variable. , Regionalt forbrug pr. husstand. 2016. Løbende priser, , Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland, Alle regioner, , kr. pr. husstand, Samlet indkomst , 696, 253, 634, 018, 527, 970, 571, 090, 565, 053, 609, 731, Disponibel indkomst , 465, 121, 424, 630, 367, 468, 390, 398, 383, 657, 413, 249, Beløb til rådighed , 466, 292, 426, 122, 368, 752, 391, 322, 383, 943, 414, 341, Bøder, 806, 344, 314, 222, 297, 450, Gaver, velgørenhed, 4, 547, 4, 409, 4, 943, 3, 639, 5, 344, 4, 491, Kontingent til foreninger, 5, 436, 4, 495, 4, 161, 4, 244, 4, 285, 4, 642, Nettoopsparing , 121, 425, 89, 526, 79, 678, 126, 265, 88, 868, 105, 642, Forbrug i alt, 334, 078, 327, 349, 279, 657, 256, 952, 285, 149, 299, 116, Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer, 39, 459, 38, 088, 34, 890, 33, 177, 33, 963, 36, 304, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 7, 461, 6, 973, 6, 333, 5, 728, 6, 793, 6, 692, Beklædning og fodtøj, 12, 964, 13, 047, 10, 612, 8, 188, 12, 445, 11, 352, Boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, 113, 608, 97, 874, 83, 569, 92, 743, 83, 851, 97, 158, Møbler, husholdningsudstyr og -tjenester, 16, 301, 19, 409, 15, 999, 11, 472, 14, 689, 15, 431, Sundhed, 8, 540, 9, 837, 7, 615, 5, 227, 7, 855, 7, 716, Transport, 39, 944, 51, 947, 41, 981, 31, 879, 41, 353, 40, 445, Kommunikation, 8, 590, 9, 108, 7, 998, 8, 147, 8, 566, 8, 438, Fritid og kultur, 31, 541, 33, 093, 27, 318, 22, 128, 32, 582, 28, 869, Uddannelse, 2, 308, 836, 1, 395, 850, 1, 094, 1, 447, Restauranter og hoteller, 24, 159, 15, 977, 13, 865, 11, 633, 13, 927, 16, 909, Andre varer og tjenester, 29, 204, 31, 160, 28, 084, 25, 781, 28, 030, 28, 357, Indirekte tilskud fra det offentlige i alt, 60, 221, 59, 335, 66, 288, 67, 156, 66, 224, 63, 567, Produktions og importskatter i alt, 69, 668, 77, 171, 61, 953, 57, 179, 64, 146, 65, 732, , antal, Antal personer i husstanden, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, 2,0, 2,1, Antal husstande i undersøgelsen, 518, 296, 566, 617, 195, 2, 192, Antal husstande i Danmark (1.000), 846, 388, 569, 604, 285, 2, 693, Antal personer i Danmark (1.000), 1, 780, 822, 1, 204, 1, 294, 583, 5, 683, Forbrugsundersøgelsen 2015-2016, 21. marts 2018 - Nr. 118, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2018, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette forståelsen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., da man på denne måde kan se forskellene i forbrugsmønstrene på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2023, er baseret på en stikprøveundersøgelse der omfatter 2.326 private husstande. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2023. Se mere detaljerede oplysninger om kilder og metoder på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, eller, statistikdokumentationen Forbrugsundersøgelsen, . Her er det også muligt at se på usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26783

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation