Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 5151 - 5160 af 6496

      NYT: Antallet af store koncerner er fordoblet på 10 år

      2. oktober 2023, I 2021 var der i alt 759 koncerner bestående af ti eller flere firmaer, hvilket er en fordobling set over en tiårig periode. Det samlede antal koncerner i Danmark steg med 62 pct. til 50.500 over samme tiårig periode. I disse koncerner indgik der i 2021 145.000 firmaer med 950.000 fuldtidsansatte. Sammenlignet med året før kom der i 2021 3.200 flere koncerner og 10.000 flere firmaer i koncerner. Antallet af fuldtidsansatte i koncerner steg med 6 pct. i forhold til året før, svarende til 53.500 fuldtidsansatte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc2, Stor andel af firmaer med koncernrelationer havde ingen reel aktivitet, Af de mere end 145.000 firmaer som indgik i koncernrelationer i 2021, var over 78.000 af firmaerne reelt aktive, mens 67.000 ikke blev betragtet som reelt aktive. Ud af de 32.000 koncerner som bestod af to firmaer, var det kun 3.600 af dem, hvor begge firmaer var reelt aktive. Hovedaktiviteten i næsten en tredjedel af de 145.000 firmaer med koncernrelationer var at eje kontrollerende ejerandele i andre firmaer inden for koncernen og af disse havde kun 2.800 en aktivitet der gjorde dem reelt aktive., Få store koncerner beskæftiger en tredjedel af alle ansatte i koncerner, I 2021 var der 118 koncerner med over 1.000 fuldtidsansatte. Disse koncerner havde næsten 314.000 fuldtidsansatte, svarende til 33 pct. af den samlede beskæftigelse i koncerner i alt. Der var 1.100 koncerner med mellem 100 og 999 fuldtidsansatte, og de beskæftigede 30 pct. af alle ansatte i koncerner. De 9.400 koncerner med mellem 10 og 100 ansatte udgjorde 19 pct. af samtlige koncerner og 27 pct. af beskæftigelsen. Koncerner med under ti ansatte udgjorde 79 pct. af alle koncerner, svarende til 39.800 koncerner, men stod for kun 10 pct. af beskæftigelsen i koncerner., Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen,  , Koncerner, Fuldtidsansatte,  , 2019, 2020, 2021, 2019, 2020, 2021,  , antal,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 45, 507, 47, 312, 50, 503, 899, 681, 896, 762, 950, 278, Under 2 ansatte, 20, 001, 21, 195, 22, 826, 12, 906, 13, 704, 14, 783, 2-9 ansatte, 15, 448, 16, 049, 17, 007, 74, 300, 76, 733, 80, 818, 10-19 ansatte, 4, 496, 4, 570, 4, 862, 63, 061, 63, 801, 68, 053, 20-49 ansatte, 3, 278, 3, 218, 3, 400, 100, 872, 98, 896, 104, 503, 50-99 ansatte, 1, 114, 1, 120, 1, 179, 77, 500, 77, 340, 81, 454, 100-999 ansatte, 1, 060, 1, 048, 1, 111, 282, 218, 272, 703, 286, 157, 1.000 ansatte og derover, 110, 112, 118, 288, 028, 292, 761, 313, 605, Anm: Fuldtidsansatte for inddelingerne summer ikke til totalen pga. afrunding., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc1, Mere end 145.000 firmaer i koncern i alt, 98 pct. af alle koncerner bestod af to-ni firmaer, med gennemsnitligt fem fuldtidsansatte pr. firma i koncern. 2 pct. af koncernerne bestod af ti firmaer eller derover med gennemsnitligt 20 fuldtidsansatte pr. firma i koncern. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2021,  , Koncerner,  , Fuldtids-, ansatte,  , Firmaer , i koncern,  , Fuldtidsansatte, pr. firma , i koncern,  , antal, I alt, 50, 503, 950, 278, 145, 229, 7, 2 firmaer, 32, 083, 217, 320, 64, 166, 3, 3-5 firmaer, 15, 883, 306, 291, 54, 446, 6, 6-9 firmaer, 1, 778, 136, 451, 12, 371, 11, 10-19 firmaer, 582, 157, 018, 7, 445, 21, 20-49 firmaer, 145, 96, 844, 4, 015, 24, 50 firmaer og derover, 32, 36, 354, 2, 786, 13, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc2, Koncerner i Danmark 2021, 2. oktober 2023 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/47264

      Nyt

      NYT: Formueindkomst har hævet BNI siden 2009

      29. september 2023, Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) var i 2022 på 2.896 mia. kr. Det er en nedjustering på 4,1 mia. kr. i forhold til opgørelsen i juni-versionen af nationalregnskabet. Bruttonationalproduktet (BNP) udgjorde 2.832 mia. kr. i 2022 og er 64,3 mia. kr. lavere end BNI. Især et pænt overskud af formueindkomst fra udlandet på 110,1 mia. kr. gør BNI større end BNP. Formueindkomst fra udlandet er afkast af danskernes investeringer i udlandet. Modtaget formueindkomst fra udlandet udgjorde således 258,8 mia. kr. i 2022, mens formueindkomst betalt til udlandet kun udgjorde 148,7 mia. kr. I denne opgørelse af nationalregnskabet er BNP og forsyningsbalancens øvrige hovedstørrelser ikke reviderede, og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan2, Bruttonationalindkomsten indeholder formue og løn fra udlandet, Forskellen på BNI og BNP udgøres ud over formueindkomst også af lønindkomst og skatter til og fra udlandet. Det er dog formueindkomsten, der både forklarer det meste af forskellen herunder ændringer i forskellen fra år til år. Overskuddet for formueindkomsten skal især ses i lyset af, at Danmark gennem de seneste ti år har opbygget en positiv udlandsformue. Indtil 2009 var nettoformuen i forhold til udlandet tæt på 0 eller negativ, mens den i 2022 var på over 1.600 mia. kr., Danmarks bidrag til EU afhænger i høj grad af størrelsen på BNI, I 2022 var Danmarks bidrag til EU på 24,8 mia. kr., mens det i 2021 var 26,5 mia. kr. Den største andel, er den såkaldte BNI afgift, som udgjorde 82 pct. af de samlede udgifter til EU, svarende til 20 mia. kr. Den resterende del består af toldopkrævninger på vegne af EU, ., Danmark modtager tilskud fra EU primært bestående af subsidier til erhvervslivet, hvor størstedelen går til landbruget. I 2021 og 2022 har Danmark derudover modtaget støtte fra EU's genopretningspakke i forbindelse med Covid-19. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revisioner af nationalregnskabet, Med denne udgave af nationalregnskabet offentliggøres reviderede tal for 2021-2022. , I denne opgørelse opdateres blandt andet finansielle konti, sektorregnskab, den offentlige saldo og bruttonationalindkomsten (BNI). BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser er uændrede i denne opgørelse, , og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse, . Der er som planlagt indarbejdet nye oplysninger for formueindkomst, finansielle poster og indkomstskat., Offentlige finanser, Der er indarbejdet nye tal for offentlige finanser på grundlag af opgørelsen offentliggjort 22. september i statistikbanken. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 22. september i statistikbanken. , Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics -HERP)., HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt benchmark revision - eller hovedrevision, som vi kalder det - af de økonomiske makrostatistikker. , Grunden til, at der gennemføres benchmark revisioner af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet. , Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre benchmark-revisioner er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld til Excessive Deficit Procedure (EDP). , Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966. , De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024, Nationalregnskab (år) 2021-2022 september-version, 29. september 2023 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/45344

      Nyt

      NYT: Opsparingen faldt i andet kvartal 2023

      29. september 2023, I andet kvartal 2023 sparede husholdningerne 6,1 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette er mindre end i første kvartal 2023, hvor opsparingsandelen var 8,2 pct. Sammenligner man med samme kvartal året før er opsparingen steget, idet opsparingsandelen i andet kvartal 2022 var på 4,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Fald i den disponible indkomst, Den disponible indkomst i de danske husholdninger faldt med 1,6 pct. i andet kvartal 2023 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Faldet i den disponible indkomst skal ses i lyset af, at udbetalingen af udbytter var på et ekstraordinært højt niveau i første kvartal 2023. Det private forbrug steg i andet kvartal med 0,7 pct. Dette er andet kvartal i træk med fremgang i forbruget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2022*, 2023*,  ,  , 2020*, 2021*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 141,2, 1, 167,2,  , 315,0, 317,5, 322,8, 330,7, 345,6, 336,8, 2, Forbrug, 1, 073,9, 1, 155,9,  , 298,2, 304,2, 309,5, 312,6, 317,2, 316,2, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 74,2, 99,3,  , 30,5, 30,4, 28,9, 26,5, 24,8, 33,1, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 141,5, 110,6,  , 47,3, 43,7, 42,2, 44,6, 53,2, 53,7,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 0,0, 0,2,  , -0,9, -1,4, -0,9, 1,1, 3,8, -1,6, 6, Forbrug, -1,4, 5,5,  , -4,0, -0,1, -0,6, -0,3, 0,5, 0,7,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,6, 8,7,  , 13,7, 12,6, 12,0, 12,5, 14,4, 14,5, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 5,9, 1,0,  , 5,3, 4,2, 4,1, 5,5, 8,2, 6,1, *Foreløbige tal., Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret, og i , Nationalregnskab (år) 2021-2022 september-version, ., Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. september i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2023., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2023, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 2. kvt. 2023, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken under , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker, (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, -HERP). , HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt , benchmark revision, - eller hovedrevision, som vi kalder det, -,  af de økonomiske makrostatistikker. , Grunden til, at der gennemføres , benchmark revisioner, af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet., Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre , benchmark-revisioner, er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld til Excessive Deficit Procedure (EDP)., Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966., De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024. , Sektorfordelt nationalregnskab 2. kvt. 2023, 29. september 2023 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2023, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/45556

      Nyt

      NYT: Frida og Carl topper navne til nyfødte i 2023

      16. juli 2024, Frida og Carl ligger på førstepladsen, som de mest populære navne til hhv. nyfødte piger og drenge i 2023. Begge navne indtager førstepladsen for første gang. I 2023 fik 15 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Frida, mens 16 ud af 1.000 nyfødte drenge fik navnet Carl. Fornavnene Solveig og Sofie var nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne til nyfødte i 2023. Også blandt de 50 mest anvendte drengenavne var der kommet to nye navne ind på listen, nemlig Kalle og Leo., Kilde: , www.dst.dk/navne, Solveig er pigernes højdespringer, Årets højdespringer blandt pigenavnene er Solveig, der som ny på listen er sprunget 13 placeringer fra en placering som nummer 52 i 2022 til nummer 39 i 2023. Modsat er det gået Merle, der fra at have ligget nummer 29 i 2022 endte som nummer 42 i 2023. Johanne og Emilie faldt helt ud af top-50., Leo er drengenes højdespringer, Højdespringeren blandt drengenavne er Leo, som gik fra en placering uden for top-50-listen som nummer 65 i 2022 til nummer 49 i 2023 - en stigning på 16 pladser. For Milas er det gået modsat. Navnet faldt fra nummer 43 i 2022 til at ryge helt ud af top-50 for at ende som nummer 56 i 2023. Også Vilhelm faldt helt ud af listen over de 50 mest populære drengenavne., Geografisk forskel på hvor Frida og Carl er topscorere, Selvom Frida og Carl er topscorere i landet som helhed, gælder dette ikke for hele landet, hvis de to populære navne i stedet opgøres på landsdele. Carl lå i top i én landsdel, nemlig Byen København, mens Frida lå i top i de to landsdele Østjylland og Vestjylland., Navne top-50 for børn født i 2023, Pigenavne,  , Drengenavne,  ,  , Født i 2023, Placering, i 2022,  ,  ,  , Født i 2023, Placering, i 2022, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000,  ,  , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000,  , 1, Frida, 425, 15, (4),  , 1, Carl, 477, 16, (2), 2, Luna, 412, 15, (6),  , 2, William, 458, 16, (1), 3, Ella, 410, 15, (1),  , 3, Oscar, 452, 15, (4), 4, Alma, 409, 15, (3),  , 4, Alfred, 449, 15, (12), 5, Emma, 402, 15, (11),  , 5, Noah, 449, 15, (6), 6, Sofia, 397, 14, (10),  , 6, Aksel, 441, 15, (8), 7, Olivia, 395, 14, (9),  , 7, Emil, 430, 15, (3), 8, Agnes, 392, 14, (5),  , 8, Oliver, 423, 14, (10), 9, Ida, 391, 14, (7),  , 9, Malthe, 403, 14, (5), 10, Karla, 381, 14, (15),  , 10, Valdemar, 392, 13, (7), 11, Ellie, 380, 14, (17),  , 11, August, 377, 13, (9), 12, Clara, 379, 14, (12),  , 12, Elliot, 370, 13, (17), 13, Freja, 343, 12, (2),  , 13, Theo, 351, 12, (13), 14, Nora, 331, 12, (8),  , 14, Arthur, 346, 12, (15), 15, Lily, 326, 12, (16),  , 15, Lucas, 335, 11, (11), 16, Alberte, 316, 11, (14),  , 16, Elias, 324, 11, (14), 17, Esther, 316, 11, (20),  , 17, Lauge, 323, 11, (26), 18, Asta, 296, 11, (13),  , 18, Otto, 319, 11, (16), 19, Ellen, 284, 10, (19),  , 19, Hugo, 309, 11, (21), 20, Anna, 282, 10, (18),  , 20, Felix, 285, 10, (18), 21, Aya, 246, 9, (32),  , 21, Magnus, 279, 10, (20), 22, Isabella, 228, 8, (22),  , 22, Viggo, 270, 9, (22), 23, Lærke, 213, 8, (23),  , 23, Victor, 269, 9, (19), 24, Astrid, 212, 8, (21),  , 24, Theodor, 257, 9, (28), 25, Saga, 210, 8, (30),  , 25, Loui, 255, 9, (24), 26, Hannah, 209, 8, (37),  , 26, Holger, 249, 8, (32), 27, Mathilde, 207, 7, (26),  , 27, Anker, 245, 8, (29), 28, Josefine, 205, 7, (24),  , 28, Liam, 245, 8, (25), 29, Laura, 203, 7, (25),  , 29, Anton, 243, 8, (27), 30, Vilma, 200, 7, (38),  , 30, Matheo, 230, 8, (23), 31, Emily, 197, 7, (27),  , 31, Konrad, 227, 8, (30), 32, Liva, 197, 7, (40),  , 32, Erik, 214, 7, (36), 33, Maja, 196, 7, (33),  , 33, Pelle, 202, 7, (42), 34, Vera, 187, 7, (35),  , 34, Luca, 198, 7, (39), 35, Marie, 181, 7, (34),  , 35, Asger, 197, 7, (47), 36, Leonora, 178, 6, (36),  , 36, Ebbe, 195, 7, (38), 37, Mille, 178, 6, (28),  , 37, Nohr, 194, 7, (31), 38, Andrea, 173, 6, (39),  , 38, Vincent, 194, 7, (40), 39, Solveig, 166, 6, (52),  , 39, Kalle, 190, 6, (52), 40, Molly, 164, 6, (44),  , 40, Adam, 181, 6, (35), 41, Victoria, 163, 6, (31),  , 41, Johan, 173, 6, (48), 42, Merle, 149, 5, (29),  , 42, Frederik, 165, 6, (33), 43, Lea, 148, 5, (43),  , 43, Storm, 165, 6, (37), 44, Liv, 146, 5, (41),  , 44, Albert, 159, 5, (41), 45, Eva, 140, 5, (46),  , 45, Walter, 156, 5, (44), 46, Ingrid, 140, 5, (48),  , 46, Alexander, 154, 5, (34), 47, Elina, 137, 5, (42),  , 47, Christian, 151, 5, (49), 48, Rosa, 137, 5, (49),  , 48, Villads, 146, 5, (50), 49, Gry, 130, 5, (45),  , 49, Leo, 142, 5, (65), 50, Sofie, 125, 5, (51),  , 50, Marius, 138, 5, (45), Kilde: , www.dst.dk/navne, Fornavne - nyfødte 2023, 16. juli 2024 - Nr. 216, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juli 2025, Alle udgivelser i serien: Fornavne - nyfødte, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om fornavne stammer fra CPR. Den seneste navnestatistik omfatter børn født i 2024.Navnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. For ens navne med flere stavemåder er deres antal lagt sammen og anført med den stavemåde, der er mest benyttet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Navne, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/49171

      Nyt

      NYT: Markant stigning i erhvervslivets overskud i 2022

      14. juni 2024, Ændret 02. maj 2025 kl. 10:00, Der er konstateret fejl i Regnskabsstatistikken for private byerhverv opgjort efter økonomisk enhedsniveau for perioden 2019-2022. Fejlen et sket systematisk i forbindelse med at overgå fra juridisk enhedsniveau til økonomisk enhedsniveau. Denne NYT er opdateret med reviderede tal d. 2. maj 2025. Rettelserne er markeret med rød. Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023 udkommer d. 15. maj., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Erhvervslivets resultat før selskabsskat steg med , 100, mia. kr. i 2022 i forhold til året før, hvilket svarer til en stigning på 14 pct. De største stigninger i resultatet før skat var inden for , Transport, med 165 mia. kr. og , Industri og forsyning, med , 78, mia. kr., mens de største fald var inden for , Ejendomshandel og udlejning, med 90 mia. kr. og , Erhvervsservice mv., 65, mia. kr. Det samlede resultat før selskabsskat var på , 830, mia. kr., heraf steg det ordinære resultat med , 110, mia. kr. til , 644, mia. kr., mens de finansielle nettoindtægter faldt med , 11, mia. kr. til 185 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGN50, Værditilvæksten steg i næsten alle hovederhverv, Firmaernes værditilvækst steg samlet med , 14, pct. til , 1.674, mia. kr. fra 2021 til 2022. Værditilvækst er driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Der var stigning i værditilvæksten i næsten alle hovederhverv. Det eneste hovederhverv, hvor værditilvæksten faldt, var , Ejendomshandel og udlejning, med et fald på 52 pct. til 81 mia. kr., Nettoinvesteringerne steg med 10 pct., Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) steg med , 8, pct., svarende til , 16, mia. kr. i forhold til året før. Det bragte nettoinvesteringerne op på , 232, mia. kr. De fleste investeringer fandt sted i , Industri og forsyning, , hvor , 47, pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens , 11, pct. af de samlede investeringer kan henføres til , Transport, ., Nye opgørelsesmetoder, For nogle af de største firmaer, er Regnskabsstatistikken for de private byerhverv opgjort på økonomiske enheder. En økonomisk enhed er defineret som den mindst mulige kombination af juridiske enheder (CVR-numre) under det samme ejerskab, som vurderes til at fungere som en samlet enhed. I de tilfælde, hvor der er dannet økonomiske enheder bestående af flere juridiske enheder elimineres intern handel mellem de juridiske enheder, og deres regnskaber konsolideres til ét. Hermed bliver omsætningen for de økonomiske enheder lidt lavere end omsætningen i de enkeltstående juridiske enheder, men også mere retvisende for den reelle omsætning. Består en økonomisk enhed af juridiske enheder placeret i forskellige brancher, f.eks. en i industri og en i engroshandel, så vil den økonomiske enhed blive brancheplaceret i en af brancherne og i dette tilfælde i industri. Før 2022 var der kun få økonomiske enheder., Regnskabsstatistikken for de private byerhverv består af aktive firmaer efter definitionen økonomisk aktiv. Et firma kan være økonomisk aktivt ved at overskride blot én af flere tærskelværdier. Tærskelværdier beregnes og aktivitet bestemmes ud fra omsætning, varekøb, firmaernes udenlandske køb og salg, fuldtidsansatte, værditilvækst, aktiver eller lønsumsafgift. Dertil kan et firma blive aktivt såfremt det kontrollerer et andet firma, der er økonomisk aktiv. Før 2022 blev anvendt en bagatelgrænse til at sortere de inaktive firmaer fra., Regnskabsstatistik for de private byerhverv er genudgivet for perioden 2019-2022. Den er opgjort med den nye aktivitetsgrænse, der medtager økonomisk aktive firmaer og med flere store firmaer som økonomiske enheder. Flere brancher vil være påvirket af disse ændringer, når der ses på både antalsvariable og økonomiske variable. Derfor er den ikke direkte sammenlignelige med den hidtidige tidsserie, der dækker perioden 2000-2021., Regnskabsstatistik for private byerhverv 2022, 14. juni 2024 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/48336

      Nyt

      NYT: Arbejdsomkostninger stiger mest i EU

      23. marts 2021, I fjerde kvartal 2020 steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i de 27 EU-lande uden Storbritannien med 2,8 pct. på årsbasis. I de 19 lande, der deltager i Eurosamarbejdet, steg arbejdsomkostningerne samlet set lidt mindre med 2,6 pct. i samme periode. Det svarer fuldstændig til stigningen i USA, der i fjerde kvartal ligeledes havde en stigning på årsbasis på 2,6 pct. Den årlige stigning i de danske arbejdsomkostninger var klart mindst med 1,6 pct. Det skal bemærkes, at opgørelserne til en vis grad stadig er påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes udbruddet af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker med henblik på afdæmpning af den deraf følgende økonomiske krise. Opgørelserne er derfor fortsat forbundet med større usikkerhed end sædvanligt. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da de skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Ingen tal for Storbritannien i fjerde kvartal, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Der foreligger desværre ikke tal vedrørende fjerde kvartal for Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020, og som i øvrigt havde den højeste stigning i arbejdsomkostningerne pr. time med hele 14,2 pct. i det foregående kvartal. Stigningen på årsbasis i fjerde kvartal var blandt vores vigtigste samhandelspartnere højest i Tyskland med 3,1 pct. I Sverige steg arbejds-omkostningerne pr. time i årets tredje kvartal med 1,7 pct. på årsbasis og lå dermed kun en smule over stigningen i Danmark., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere,  , 2019, 2020,  , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,8, 2,4, 1,5, 2,8, Euroområdet, 2,4, 2,1, 1,3, 2,6, Danmark, 2,6, 2,0, 1,3, 1,6, Sverige, 2,7, 2,6, 1,3, 1,7, Tyskland, 2,5, 2,5, 1,9, 3,1, Storbritannien, 4,3, 2,7, 14,2, .., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, Østrig med højest stigning i EU, Med en stigning på 10,5 pct. fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2020, havde Østrig den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Rumænien, hvor arbejdsomkostningerne steg med 8,3 pct. i samme periode. Derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis i en række andre lande. I Malta faldt arbejdsomkostningerne mest med 7,7 pct. i fjerde kvartal, efterfulgt af Irland med et fald på 6,2 pct. i samme periode. , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data vedrørende især andet, tredje og fjerde kvartal 2020 skal derfor tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således især i andet kvartal 2020 kraftig påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserer virksomhedernes lønudgifter i kombination med en kraftig reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud., Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen i visse lande. Der vil således også i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation., Tal for Danmark for sidste gang påvirket af manglende data til ny ferielov, Denne offentliggørelse er ligesom offentliggørelsen for de seneste fire kvartaler fortsat påvirket af manglende indberetninger af feriepenge, der skyldes overgangsordningen i forbindelse med den nye ferielov, der trådte i kraft 1. september 2020. I overgangsordningen, der gælder fra 1. september 2019, skal virksomheder for lønmodtagere, der afholder ferie med feriepenge - typisk timelønnede - overføre feriepengene til en fond, hvor de indefryses, indtil de pågældende lønmodtagere helt forlader arbejdsmarkedet. Disse feriebetalinger, der udgør en væsentlig del af virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, er kun delvis indberettet til Danmarks Statistik fra fjerde kvartal 2019 til og med tredje kvartal 2020. Da datagrundlaget for tredje kvartal 2020 indgår i beregningen af udviklingen i arbejdsomkostningerne for fjerde kvartal, har det derfor også i forbindelse med denne udgivelse været nødvendigt at indarbejde et skøn over udviklingen i de manglende feriebetalinger, for at få et retvisende billede af udviklingen i de danske arbejdsomkostninger samlet set. Ved næste udgivelse vedrørende første kvartal 2021 vil problemstillingen med overgangsordningen ikke længere påvirke statistikken., Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2020, 23. marts 2021 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/31969

      Nyt

      NYT: Offentlig beskæftigelse påvirket af den nye ferielov

      22. marts 2021, Omregnet til fuld tid steg beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med mere end 13.000 fra tredje til fjerde kvartal 2020, hvilket svarer til en stigning på 1,8 pct. Det er den næststørste stigning i den offentlige fuldtidsbeskæftigelse siden statistikkens start i 2008, kun overgået af en stigning fra andet til tredje kvartal 2013, som skyldtes lockouten på lærerområdet i andet kvartal 2013. Stigningen i den offentlige fuldtidsbeskæftigelse i fjerde kvartal 2020 skyldes i altovervejende grad, at den nye ferielov har givet nyansatte funktionærer ret til løn under ferie, se afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, . Alle tallene i denne artikel er beregnet på grundlag af betalte timer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Den nye ferielov påvirker alle offentlige delsektorer, Fra tredje til fjerde kvartal 2020 steg fuldtidsbeskæftigelsen i alle de offentlige delsektorer, hvilket skal ses i sammenhæng med den nye ferielovs påvirkning, se afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, . Dog skal det bemærkes, at fuldtidsbeskæftigelsen i regionerne med en stigning på 2,9 pct. steg relativt mere end i stat og kommuner, hvor stigningen var på hhv. 1,9 pct. og 1,5 pct. Disse forskelle skal til en vis grad også ses i sammenhæng med de aktuelle COVID-19 beredskaber, så det er ikke udelukkende den nye ferielov som påvirker udviklingen. , Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret. 2020,  , 3. kvt. , 4. kvt. ,  , 3. kvt. , 4. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til, kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 722, 400, 735, 653,  , 0,2, 1,8, Stat, 178, 452, 181, 840,  , 0,3, 1,9, Regioner, 124, 177, 127, 728,  , 0,4, 2,9, Kommuner, 417, 749, 424, 050,  , 0,1, 1,5, Sociale kasser og fonde, 2, 022, 2, 035,  , -0,8, 0,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret. 2020,  , 3. kvt. , 4. kvt. ,  , 3. kvt. , 4. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til , kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 722, 400, 735, 653,  , 0,2, 1,8, Generelle offentlige tjenester, 62, 111, 63, 750,  , -0,3, 2,6, Forsvar, 24, 334, 24, 829,  , 1,0, 2,0, Offentlig orden og sikkerhed, 26, 213, 26, 227,  , -0,1, 0,1, Økonomiske anliggender, 23, 667, 23, 928,  , 0,2, 1,1, Miljøbeskyttelse, 4, 481, 4, 487,  , 0,3, 0,1, Boliger og offentlige faciliteter, 2, 724, 2, 879,  , -1,3, 5,7, Sundhedsvæsen, 186, 559, 190, 112,  , 0,8, 1,9, Fritid, kultur og religion, 25, 013, 25, 035,  , 2,7, 0,1, Undervisning, 132, 649, 135, 150,  , -0,7, 1,9, Social beskyttelse, 234, 645, 239, 253,  , 0,0, 2,0, Uoplyst, 4, 4,  , .., .., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny ferielov påvirker fuldtidsbeskæftigelsen, Som følge af den nye ferielov har nyansatte funktionærer siden september 2020 ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. Derfor fratrækkes i mindre omfang end tidligere løntimer, når nyansatte funktionærer afholder ferie. Det giver et højere antal betalte løntimer og dermed et højere antal fuldtidsbeskæftigede, som er en omregning af betalte timer til fuld tid. Således er den nye ferielov hovedårsagen til, at den offentlige beskæftigelse omregnet til fuld tid stiger meget fra tredje til fjerde kvartal 2020., Betalte timer vs. præsterede timer, I , Arbejdstidsregnskabet, opgøres antal præsterede timer, som er et andet begreb end betalte timer. Selvom der som følge af den nye ferielov er flere betalte løntimer end før, så er der som udgangspunkt ikke blevet præsteret flere timer end før, hvorfor der i den seneste opgørelse af , Arbejdstidsregnskabet, er foretaget korrektion herfor. Læs mere om dette under særlige forhold ved denne offentliggørelse i , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2020, - se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:90, . , Effekten af COVID-19 på den offentlige beskæftigelse, Samtidig med denne offentliggørelse offentliggøres også , Beskæftigelse for lønmodtagere januar 2021, - se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:96, , hvor man kan , læse mere om, hvordan arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen meget kraftigt blev påvirket af nedlukningen af samfundet fra midten af marts 2020 som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedlukningen. , Selvom det alt overskyggende var dele af den private beskæftigelse, som var kraftigt påvirket af effekterne af nedlukningen, så var den offentlige beskæftigelse dog til en vis grad også påvirket af nedlukningen. Den del af de offentlige ansatte, som blev hjemsendt uden at kunne arbejde (helt eller delvis), modtog som udgangspunkt fuld løn. Men tendensen til, at der i mindre grad end normalt blev anvendt løsere tilknyttet arbejdskraft, har påvirket tallene, især for andet kvartal 2020., Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 4. kvt. 2020, 22. marts 2021 - Nr. 99, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/31545

      Nyt

      NYT: Antallet af ledige stillinger falder

      26. maj 2023, Antallet af ledige stillinger i den private sektor faldt i første kvartal 2023 med 4.200 til 57.700, når der er korrigeret for sæsonudsving. Dermed er antallet af ledige stillinger faldet fire kvartaler i træk med i alt 11.900, svarende til et fald på 17,1 pct. siden første kvartal 2022, hvor antallet af ledige stillinger toppede. Andelen af ledige stillinger udgjorde i første kvartal 3,0 pct. af samtlige stillinger, hvilket er et fald på 0,2 procentpoint i forhold til fjerde kvartal 2022. Antallet af ledige stillinger ligger dog fortsat 22.200 over niveauet i 1. kvt. 2020, umiddelbart før COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Region Syddanmark havde det største fald i andelen af ledige stillinger, Region Syddanmark havde med en andel af ledige stillinger på 2,7 pct. det største fald på 1,3 procentpoint i forhold til samme kvartal året før. I Region Midtjylland faldt andelen 0,9 procentpoint til en andel af ledige stillinger på 2,4 pct. Region Nordjylland havde et fald på 0,8 procentpoint til en andel på 2,2 pct. Dermed var Nordjylland den region med den laveste andel af ledige stillinger i første kvartal. Region Hovedstaden havde den højeste andel af ledige stillinger på 3,3 pct., trods et fald på 0,5 procentpoint. Region Sjælland havde med en andel af ledige stillinger på 2,5 pct., det mindste fald i andelen med 0,3 procentpoint i forhold til året før. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Information og kommunikation havde det største fald i andelen, Med et fald på 1,3 procentpoint i forhold til året før var , information og kommunikation, den branche, der havde det største fald i andelen af ledige stillinger, svarende til en andel på 3,5 pct. i første kvartal 2023. , Bygge og anlæg, havde et fald i andelen på 1,2 procentpoint til en andel af ledige stillinger på 2,5 pct. Laveste andel af ledige stillinger havde , finansiering, forsikring og ejendomshandel, med 1,9 pct., hvilket svarer til et fald på 0,7 procentpoint. Brancherne , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, handel og transport, samt , erhvervsservice, havde alle et fald på 0,6 procentpoint til hhv. 2,7 pct., 2,7 pct. og 3,7 pct. ledige stillinger. , Erhvervsservice, havde dermed den højeste andel af ledige stillinger i første kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger i den private sektor fordelt på regioner,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2022, 2023, 2022, 2023,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 69, 622, 69, 469, 65, 483, 61, 894, 57, 734, 3,8, 3,7, 3,5, 3,2, 3,0, I alt - faktiske, 67, 768, 73, 671, 66, 843, 58, 521, 56, 138, 3,6, 3,7, 3,4, 2,9, 2,9, Hovedstaden , 26, 037, 30, 696, 28, 191, 24, 393, 23, 758, 3,8, 4,3, 3,9, 3,3, 3,3, Sjælland , 5, 202, 6, 387, 5, 759, 5, 866, 4, 990, 2,8, 3,2, 3,0, 2,8, 2,5, Syddanmark, 14, 067, 13, 365, 11, 690, 9, 130, 9, 710, 4,0, 3,6, 3,2, 2,5, 2,7, Midtjylland, 14, 418, 15, 295, 13, 137, 11, 884, 10, 753, 3,3, 3,4, 2,9, 2,6, 2,4, Nordjylland, 4, 608, 4, 641, 3, 994, 3, 249, 3, 545, 3,0, 2,8, 2,5, 1,9, 2,2, Uden fast arbejdssted, 1, 3, 435, 3, 288, 4, 073, 3, 999, 3, 382, 4,9, 4,6, 5,9, 5,9, 5,8, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse,  , 1. kvt. 2023,  , I alt,  , 1-9, ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden fast, arbejds-, sted, 1,  , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 56, 138, 11, 601, 17, 387, 6, 522, 17, 246, 3, 382, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 9, 905, 604, 2, 266, 1, 026, 5, 954, 54, Bygge og anlæg, 4, 746, 2, 204, 1, 212, 675, 646, 8, Handel og transport mv., 20, 836, 4, 868, 8, 398, 2, 161, 4, 277, 1, 132, Information og kommunikation, 4, 584, 838, 1, 381, 852, 1, 487, 26, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 2, 572, 350, 534, 263, 1, 415, 10, Erhvervsservice, 13, 494, 2, 737, 3, 595, 1, 544, 3, 467, 2, 152,  , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 2,9, 3,3, 2,8, 2,5, 2,6, 5,8, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 2,7, 2,1, 2,8, 2,0, 2,8, 3,9, Bygge og anlæg, 2,5, 4,2, 1,9, 2,1, 1,6, 0,7, Handel og transport mv., 2,7, 3,2, 2,6, 2,2, 2,5, 6,3, Information og kommunikation, 3,5, 4,3, 3,6, 4,9, 2,8, 1,4, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 1,9, 1,1, 1,8, 2,6, 2,3, 1,6, Erhvervsservice, 3,7, 4,3, 3,8, 3,1, 2,9, 6,2, 1, Se note til foregående tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger 1. kvt. 2023, 26. maj 2023 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. august 2023, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/45309

      Nyt

      NYT: Fortsat historisk få dræbte og tilskadekomne

      1. juli 2022, Med 2.737 dræbte og tilskadekomne registreret af politiet i 2021, lå antallet af både dræbte og alvorligt og lettere tilskadekomne på det laveste niveau siden statistikkens etablering i begyndelsen af 1930'erne. Det historisk lave niveau skal dog ses i sammenhæng med, at trafikken i perioder gennem 2021 har været reduceret pga. COVID-19-restriktionerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld13, , , moerke, , , moerke1, samt Vejdirektoratets oplysninger om materialeskadeuheld., Mange uheld registreres på sygehusenes akutmodtagelser, Langt de fleste uheld med personskade registreres alene på sygehusenes akutmodtagelser uden, at politiet har været tilkaldt ulykkesstedet og optaget rapport. Den seneste opgørelse baseret på akutmodtagelsernes registreringer fra 2018 viser, at der i alt registreredes 30.975 henvendelser. Langt de fleste, nemlig 24.486 fik en diagnose, som kunne klassificeres som lettere tilskadekommen og 6.489 personer fik en diagnose som kunne klassificeres som alvorligt tilskadekommen., Antallet af materialeskadeuheld er de senere år frem til 2021 steget til 10.948 uheld., Godt hver femte fører involveret i et uheld var en cyklist eller el-cyklist, I 2021 var 940 personer (21 pct.) af alle førere af køretøjer involveret i et trafikuheld registreret af politiet, cyklister eller elcyklister. De 139 eller 3 pct. var elcyklister., Flest mandlige cyklister var involveret i færdselsuheld. Siden 2011 har andelen af mandlige cyklister, der har været involveret i trafikuheld, ligget på 55 pct. i 2011, og stigende til 62 pct. i 2021. Derimod var andelen af mandlige elcyklister involveret i trafikuheld kun 36 pct., Siden 2011, hvor registreringen af elcykler i trafikuheld påbegyndtes, har antallet af kvinder på elcykler involveret i et trafikuheld registreret af politiet været stigende gennem hele perioden. I 2021 var kvindernes andel 64 pct. , For mandlige førere af motorcykler og knallerter involveret i et færdselsuheld, registreret af politiet, var der i perioden 2001-2012 sket et betydeligt fald og et lidt større fald sås igen i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld12, Knap hver tredje personskade ramte en cyklist - hver ottende en fodgænger, Godt en fjerdedel (31 pct.) af alle personskaderne registreret af politiet i 2021 ramte cyklister og elcyklister og hver ottende ramte en fodgænger. Bilisternes personskader udgjorde næsten halvdelen (42 pct.). De fleste personskader ramte de 45-64-årige (29 pct.), tæt fulgt af de 25-44-årige (27 pct.). Knap totredjedele (60 pct.) kom alvorligt til skade. Sammenholdt med 2019 og 2020 er tilskadekomne og dræbte i 2021 faldet med 16 pct. og 6 pct., De senest tilgængelige oplysninger, der inkluderer både politiets samt akutmodtagelsernes registreringer af tilskadekomne ved et færdselsuheld, viste at 34.329 kom til skade i 2018. , Personskader efter transportmiddel og alder,  , Benyttet transportmiddel, I alt,  , Bil, mv., 1, Motor-, cykel, 2, Knal-, lert,  , Cykel,  , El-, cykel,  , Fod-, gænger,  , Andet, eller, uoplyst,  ,  , antal, Personskader registreret af politiet, 2021, 1, 142, 204, 190, 721, 132, 338, 10, 2, 737, 0-14 år, 36, -, 5, 37, -, 36, -, 114, 15-17 år, 33, 8, 63, 36, 3, 12, 2, 157, 18-24 år, 251, 28, 21, 87, 6, 38, 1, 432, 25-44 år, 331, 73, 42, 190, 27, 75, 2, 740, 45-64 år, 289, 71, 43, 217, 70, 87, 5, 782, 65 år og derover, 201, 22, 16, 152, 26, 89, -, 506, Uoplyst alder, 1, 2, -, 2, -, 1, -, 6, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dræbte, 66, 14, 3, 22, 3, 19, 3, 130, Alvorligt tilskadekomne, 571, 158, 137, 464, 90, 213, 6, 1, 639, Lettere tilskadekomne, 505, 32, 50, 235, 39, 106, 1, 968, Personskader registreret af politiet, 2020, 1, 239, 268, 226, 708, 91, 372, 10, 2, 914, Personskader registreret af politiet, 2019, 1, 438, 268, 227, 803, 116, 420, 3, 3, 275,  , antal, Personskader i alt 2018, 3, 13, 240, 1, 053, 2, 481, 16, 097, 344, 1, 028, 86, 34, 329, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor. , 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45. , 3, Inkl. både politiets og sygehusenes akutmodtagelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, og , moerke, Færdselsuheld 2021, 1. juli 2022 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/38636

      Nyt

      NYT: Danmark har tredjelaveste andel selvstændige i EU

      22. oktober 2014, Andelen af beskæftigede i Danmark, der arbejder som selvstændige, var 8,3 pct. i andet kvartal. Danmark havde dermed den tredjelaveste andel af selvstændige blandt EU's 28 medlemslande. Estland lå lavest med 8,0 pct. selvstændige, efterfulgt af Luxembourg med 8,2 pct. Sverige har med 9,4 pct. den fjerdelaveste andel selvstændige. EU-gennemsnittet var 14,3 pct. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse Labour Force Survey., Tre ud af ti beskæftigede grækere er selvstændige, Grækenland havde med 30,4 pct. EU's højeste andel af selvstændige. Den næsthøjeste andel havde Italien med 21,9 pct., mens 18,4 pct. af de beskæftigede i Rumænien var selvstændige. , Hver anden selvstændig i Ungarn har ansatte, I Ungarn havde 49 pct. af de selvstændige ansatte i andet kvartal - den højeste andel i EU. Den næsthøjeste andel selvstændige med ansatte havde Tyskland med 45 pct. I den modsatte ende af skalaen findes Rumænien, hvor kun 6 pct. af de selvstændige havde ansatte. Herefter var der et spring op til Storbritannien, som med 17 pct. havde den næstlaveste andel. I Danmark havde 40 pct. af de selvstændige ansatte. EU-gennemsnittet var på 29 pct. , Selvstændiges andel stort set uændret siden 2011, I EU som helhed er andelen af beskæftigede, der arbejder som selvstændige, på samme niveau i andet kvartal 2014 som tre år tidligere, idet EU-gennemsnittet blot er faldet med 0,2 procentpoint fra andet kvartal 2011 til samme kvartal i 2014. Blandt de lande, hvor der er sket en stigning, er det Litauen, som med 1,9 procentpoint har haft den største stigning. Det største fald er sket i Kroatien, hvor andelen af selvstændige blandt de beskæftigede er faldet med 3,5 procentpoint. For Danmarks vedkommende har andelen været uændret. , Selvstændiges andel af alle beskæftigede i EU. 15-64-årige. 2. kvt 2011 til 2. kvt. 2014,  , 2. kvt. 2011, 2. kvt. 2014 , Ændring , 2. kvt. 2011, - 2. kvt. 2014,  , pct., procentpoint, EU , 14,5, 14,3, -0,2, Grækenland, 29,7 , 30,4 , 0,7 , Italien, 22,9 , 21,9 , -1,0 , Rumænien, 17,8 , 18,4 , 0,6 , Polen, 18,8 , 17,7 , -1,1 , Tjekkiet, 17,0 , 17,1 , 0,1 , Spanien, 15,3 , 16,5 , 1,2 , Portugal, 16,7 , 16,0 , -0,7 , Cypern, 14,8 , 15,5 , 0,7 , Nederlandene, 13,6 , 15,3 , 1,7 , Slovakiet, 15,6 , 15,2 , -0,4 , Irland, 14,8 , 15,1 , 0,3 , Storbritannien, 12,8 , 14,1 , 1,3 , Kroatien, 17,3 , 13,8 , -3,5 , Malta, 13,8 , 13,5 , -0,3 , Belgien, 13,0 , 13,4 , 0,4 , Slovenien, 12,7 , 12,6 , -0,1 , Finland, 11,9 , 12,3 , 0,4 , Bulgarien, 11,0 , 11,4 , 0,4 , Letland, 9,5 , 11,1 , 1,6 , Østrig, 11,5 , 10,9 , -0,6 , Litauen, 8,9 , 10,8 , 1,9 , Frankrig, 10,9 , 10,6 , -0,3 , Ungarn, 11,5 , 10,5 , -1,0 , Tyskland, 10,6 , 9,8 , -0,8 , Sverige, 9,4 , 9,0 , -0,4 , Danmark, 8,3 , 8,3 , 0,0 , Luxembourg, 7,4 , 8,2 , 0,8 , Estland, 8,5 , 8,0 , -0,5 , Kilde: Eurostat, Labour Force Survey , Anm.: For Rumænien, Nederlandene, Kroatien, Østrig, Frankrig og Tyskland har der været databrud imellem 2. kvt. 2011 og 2. kvt. 2014, hvilket altså betyder, at sammenligninger over tid skal tages med forbehold., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2014, 22. oktober 2014 - Nr. 534, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. januar 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/18487

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation