Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5141 - 5150 af 6496

    NYT: Frida og Carl topper navne til nyfødte i 2023

    16. juli 2024, Frida og Carl ligger på førstepladsen, som de mest populære navne til hhv. nyfødte piger og drenge i 2023. Begge navne indtager førstepladsen for første gang. I 2023 fik 15 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Frida, mens 16 ud af 1.000 nyfødte drenge fik navnet Carl. Fornavnene Solveig og Sofie var nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne til nyfødte i 2023. Også blandt de 50 mest anvendte drengenavne var der kommet to nye navne ind på listen, nemlig Kalle og Leo., Kilde: , www.dst.dk/navne, Solveig er pigernes højdespringer, Årets højdespringer blandt pigenavnene er Solveig, der som ny på listen er sprunget 13 placeringer fra en placering som nummer 52 i 2022 til nummer 39 i 2023. Modsat er det gået Merle, der fra at have ligget nummer 29 i 2022 endte som nummer 42 i 2023. Johanne og Emilie faldt helt ud af top-50., Leo er drengenes højdespringer, Højdespringeren blandt drengenavne er Leo, som gik fra en placering uden for top-50-listen som nummer 65 i 2022 til nummer 49 i 2023 - en stigning på 16 pladser. For Milas er det gået modsat. Navnet faldt fra nummer 43 i 2022 til at ryge helt ud af top-50 for at ende som nummer 56 i 2023. Også Vilhelm faldt helt ud af listen over de 50 mest populære drengenavne., Geografisk forskel på hvor Frida og Carl er topscorere, Selvom Frida og Carl er topscorere i landet som helhed, gælder dette ikke for hele landet, hvis de to populære navne i stedet opgøres på landsdele. Carl lå i top i én landsdel, nemlig Byen København, mens Frida lå i top i de to landsdele Østjylland og Vestjylland., Navne top-50 for børn født i 2023, Pigenavne,  , Drengenavne,  ,  , Født i 2023, Placering, i 2022,  ,  ,  , Født i 2023, Placering, i 2022, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000,  ,  , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000,  , 1, Frida, 425, 15, (4),  , 1, Carl, 477, 16, (2), 2, Luna, 412, 15, (6),  , 2, William, 458, 16, (1), 3, Ella, 410, 15, (1),  , 3, Oscar, 452, 15, (4), 4, Alma, 409, 15, (3),  , 4, Alfred, 449, 15, (12), 5, Emma, 402, 15, (11),  , 5, Noah, 449, 15, (6), 6, Sofia, 397, 14, (10),  , 6, Aksel, 441, 15, (8), 7, Olivia, 395, 14, (9),  , 7, Emil, 430, 15, (3), 8, Agnes, 392, 14, (5),  , 8, Oliver, 423, 14, (10), 9, Ida, 391, 14, (7),  , 9, Malthe, 403, 14, (5), 10, Karla, 381, 14, (15),  , 10, Valdemar, 392, 13, (7), 11, Ellie, 380, 14, (17),  , 11, August, 377, 13, (9), 12, Clara, 379, 14, (12),  , 12, Elliot, 370, 13, (17), 13, Freja, 343, 12, (2),  , 13, Theo, 351, 12, (13), 14, Nora, 331, 12, (8),  , 14, Arthur, 346, 12, (15), 15, Lily, 326, 12, (16),  , 15, Lucas, 335, 11, (11), 16, Alberte, 316, 11, (14),  , 16, Elias, 324, 11, (14), 17, Esther, 316, 11, (20),  , 17, Lauge, 323, 11, (26), 18, Asta, 296, 11, (13),  , 18, Otto, 319, 11, (16), 19, Ellen, 284, 10, (19),  , 19, Hugo, 309, 11, (21), 20, Anna, 282, 10, (18),  , 20, Felix, 285, 10, (18), 21, Aya, 246, 9, (32),  , 21, Magnus, 279, 10, (20), 22, Isabella, 228, 8, (22),  , 22, Viggo, 270, 9, (22), 23, Lærke, 213, 8, (23),  , 23, Victor, 269, 9, (19), 24, Astrid, 212, 8, (21),  , 24, Theodor, 257, 9, (28), 25, Saga, 210, 8, (30),  , 25, Loui, 255, 9, (24), 26, Hannah, 209, 8, (37),  , 26, Holger, 249, 8, (32), 27, Mathilde, 207, 7, (26),  , 27, Anker, 245, 8, (29), 28, Josefine, 205, 7, (24),  , 28, Liam, 245, 8, (25), 29, Laura, 203, 7, (25),  , 29, Anton, 243, 8, (27), 30, Vilma, 200, 7, (38),  , 30, Matheo, 230, 8, (23), 31, Emily, 197, 7, (27),  , 31, Konrad, 227, 8, (30), 32, Liva, 197, 7, (40),  , 32, Erik, 214, 7, (36), 33, Maja, 196, 7, (33),  , 33, Pelle, 202, 7, (42), 34, Vera, 187, 7, (35),  , 34, Luca, 198, 7, (39), 35, Marie, 181, 7, (34),  , 35, Asger, 197, 7, (47), 36, Leonora, 178, 6, (36),  , 36, Ebbe, 195, 7, (38), 37, Mille, 178, 6, (28),  , 37, Nohr, 194, 7, (31), 38, Andrea, 173, 6, (39),  , 38, Vincent, 194, 7, (40), 39, Solveig, 166, 6, (52),  , 39, Kalle, 190, 6, (52), 40, Molly, 164, 6, (44),  , 40, Adam, 181, 6, (35), 41, Victoria, 163, 6, (31),  , 41, Johan, 173, 6, (48), 42, Merle, 149, 5, (29),  , 42, Frederik, 165, 6, (33), 43, Lea, 148, 5, (43),  , 43, Storm, 165, 6, (37), 44, Liv, 146, 5, (41),  , 44, Albert, 159, 5, (41), 45, Eva, 140, 5, (46),  , 45, Walter, 156, 5, (44), 46, Ingrid, 140, 5, (48),  , 46, Alexander, 154, 5, (34), 47, Elina, 137, 5, (42),  , 47, Christian, 151, 5, (49), 48, Rosa, 137, 5, (49),  , 48, Villads, 146, 5, (50), 49, Gry, 130, 5, (45),  , 49, Leo, 142, 5, (65), 50, Sofie, 125, 5, (51),  , 50, Marius, 138, 5, (45), Kilde: , www.dst.dk/navne, Fornavne - nyfødte 2023, 16. juli 2024 - Nr. 216, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juli 2025, Alle udgivelser i serien: Fornavne - nyfødte, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om fornavne stammer fra CPR. Den seneste navnestatistik omfatter børn født i 2024.Navnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. For ens navne med flere stavemåder er deres antal lagt sammen og anført med den stavemåde, der er mest benyttet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Navne, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49171

    Nyt

    NYT: Markant stigning i erhvervslivets overskud i 2022

    14. juni 2024, Ændret 02. maj 2025 kl. 10:00, Der er konstateret fejl i Regnskabsstatistikken for private byerhverv opgjort efter økonomisk enhedsniveau for perioden 2019-2022. Fejlen et sket systematisk i forbindelse med at overgå fra juridisk enhedsniveau til økonomisk enhedsniveau. Denne NYT er opdateret med reviderede tal d. 2. maj 2025. Rettelserne er markeret med rød. Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023 udkommer d. 15. maj., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Erhvervslivets resultat før selskabsskat steg med , 100, mia. kr. i 2022 i forhold til året før, hvilket svarer til en stigning på 14 pct. De største stigninger i resultatet før skat var inden for , Transport, med 165 mia. kr. og , Industri og forsyning, med , 78, mia. kr., mens de største fald var inden for , Ejendomshandel og udlejning, med 90 mia. kr. og , Erhvervsservice mv., 65, mia. kr. Det samlede resultat før selskabsskat var på , 830, mia. kr., heraf steg det ordinære resultat med , 110, mia. kr. til , 644, mia. kr., mens de finansielle nettoindtægter faldt med , 11, mia. kr. til 185 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGN50, Værditilvæksten steg i næsten alle hovederhverv, Firmaernes værditilvækst steg samlet med , 14, pct. til , 1.674, mia. kr. fra 2021 til 2022. Værditilvækst er driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Der var stigning i værditilvæksten i næsten alle hovederhverv. Det eneste hovederhverv, hvor værditilvæksten faldt, var , Ejendomshandel og udlejning, med et fald på 52 pct. til 81 mia. kr., Nettoinvesteringerne steg med 10 pct., Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) steg med , 8, pct., svarende til , 16, mia. kr. i forhold til året før. Det bragte nettoinvesteringerne op på , 232, mia. kr. De fleste investeringer fandt sted i , Industri og forsyning, , hvor , 47, pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens , 11, pct. af de samlede investeringer kan henføres til , Transport, ., Nye opgørelsesmetoder, For nogle af de største firmaer, er Regnskabsstatistikken for de private byerhverv opgjort på økonomiske enheder. En økonomisk enhed er defineret som den mindst mulige kombination af juridiske enheder (CVR-numre) under det samme ejerskab, som vurderes til at fungere som en samlet enhed. I de tilfælde, hvor der er dannet økonomiske enheder bestående af flere juridiske enheder elimineres intern handel mellem de juridiske enheder, og deres regnskaber konsolideres til ét. Hermed bliver omsætningen for de økonomiske enheder lidt lavere end omsætningen i de enkeltstående juridiske enheder, men også mere retvisende for den reelle omsætning. Består en økonomisk enhed af juridiske enheder placeret i forskellige brancher, f.eks. en i industri og en i engroshandel, så vil den økonomiske enhed blive brancheplaceret i en af brancherne og i dette tilfælde i industri. Før 2022 var der kun få økonomiske enheder., Regnskabsstatistikken for de private byerhverv består af aktive firmaer efter definitionen økonomisk aktiv. Et firma kan være økonomisk aktivt ved at overskride blot én af flere tærskelværdier. Tærskelværdier beregnes og aktivitet bestemmes ud fra omsætning, varekøb, firmaernes udenlandske køb og salg, fuldtidsansatte, værditilvækst, aktiver eller lønsumsafgift. Dertil kan et firma blive aktivt såfremt det kontrollerer et andet firma, der er økonomisk aktiv. Før 2022 blev anvendt en bagatelgrænse til at sortere de inaktive firmaer fra., Regnskabsstatistik for de private byerhverv er genudgivet for perioden 2019-2022. Den er opgjort med den nye aktivitetsgrænse, der medtager økonomisk aktive firmaer og med flere store firmaer som økonomiske enheder. Flere brancher vil være påvirket af disse ændringer, når der ses på både antalsvariable og økonomiske variable. Derfor er den ikke direkte sammenlignelige med den hidtidige tidsserie, der dækker perioden 2000-2021., Regnskabsstatistik for private byerhverv 2022, 14. juni 2024 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48336

    Nyt

    NYT: Flest handel- og transportfirmaer i koncerner

    15. oktober 2021, I 2019 var 70.400 reelt aktive firmaer, med 899.700 fuldtidsansatte i alt, en del af en koncern. Dette svarer til 45 pct. af firmaerne og 69 pct. af den samlede beskæftigelse i den del af den generelle firmastatistik, der indgår i koncernstatistikken. Inden for branchegruppen , handel og transport mv., var der i alt 18.500 aktive firmaer, som var en del af en koncern, og de havde 298.300 beskæftigede. Dette svarer til en fjerdedel af alle reelt aktive firmaer i koncerner og en tredjedel af alle ansatte hos reelt aktive firmaer i koncerner i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc3, Også erhvervsservice har koncerner med mange firmaer, Erhvervsservice, er en anden branchegruppe, hvor mange firmaer er en del af en koncern. Her indgår 12.700 aktive firmaer med 138.000 ansatte i koncern, hvilket placerer branchegruppen som hhv. nr. 2 og 3, når man ser på brancher med flest hhv. firmaer og beskæftigede i koncerner. , Branchegruppen med størst andel af ansatte i koncern, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, var den branchegruppe, hvor ansatte oftest var en del af en koncern, idet hele 78 pct. af de ansatte hos firmaer, som er en del af koncernstatistikken, i denne branchegruppe indgik i en koncern i 2019. , Fortsat flest små koncerner, med relativt få beskæftigede, Der var 45.507 koncerner i Danmark i 2019. Af dem var 39.945 små koncerner med en beskæftigelse svarende til færre end 20 fuldtidsansatte. De udgjorde 88 pct. af alle koncerner, men beskæftigede blot 17 pct. af alle koncernansatte, hvilket svarer til ca. 151.000 fuldtidsansatte. Koncerner med 1.000 eller flere fuldtidsansatte beskæftigede 32 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,2 pct. af alle koncerner. , Det samlede antal fuldtidsansatte i koncerner faldt fra 2018 til 2019, til trods for at antallet af koncerner steg i samme periode. Den samlede beskæftigelse faldt dog også i 2019, for første gang i en årrække, i den generelle firmastatistik, der er kildestatistik for koncernstatistikken., Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen. 2019,  , Koncerner, Fuldtidsansatte,  , 2017, 2018, 2019, 2017, 2018, 2019,  , antal, Fuldtidsansatte i koncernen,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 41, 791, 44, 133, 45, 507, 866, 545, 901, 283, 899, 681, Under 2, 17, 471, 19, 046, 20, 001, 11, 693, 12, 844, 13, 702, 2-9, 14, 603, 15, 051, 15, 448, 70, 775, 72, 611, 74, 300, 10-19, 4, 305, 4, 433, 4, 496, 60, 563, 62, 423, 63, 061, 20-49, 3, 199, 3, 306, 3, 278, 97, 971, 101, 656, 100, 872, 50-99, 1, 071, 1, 100, 1, 114, 73, 980, 76, 669, 77, 500, 100-999, 1, 041, 1, 086, 1, 060, 274, 055, 285, 607, 282, 218, 1.000 og derover, 101, 111, 110, 277, 508, 289, 473, 288, 028, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc1, Mere end 130.000 firmaer i koncern i alt, Mere end 130.000 firmaer indgik i koncernrelationer i 2019 i alt. Denne samlede mængde udgøres af de 70.400 reelt aktive firmaer i koncerner samt 60.700 firmaer, der ikke betragtes som reelt aktive. Af alle koncerner bestod 64 pct. blot af to firmaer, og der var i disse gennemsnitligt fire ansatte pr. firma. Der var 32 koncerner med 50 eller flere firmaer i 2019. Disse 32 koncerner bestod tilsammen af 4.000 firmaer og beskæftigede 31.000 fuldtidsansatte. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2019,  , Koncerner,  , Fuldtidsansatte,  , Firmaer , i koncern,  , Fuldtidsansatte, pr. firma , i koncern,  , antal, Firmaer i koncernen,  ,  ,  ,  , I alt, 45, 507, 899, 681, 131, 096, 7, 2, 29, 139, 207, 806, 58, 278, 4, 3-5, 14, 197, 300, 873, 48, 666, 6, 6-9, 1, 527, 128, 093, 10, 571, 12, 10-19, 487, 138, 389, 6, 173, 22, 20-49, 125, 93, 509, 3, 412, 27, 50 og derover, 32, 31, 011, 3, 996, 8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc2, Koncerner i Danmark 2019, 15. oktober 2021 - Nr. 375, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2022, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/34726

    Nyt

    NYT: Industriens salg af varer steg en smule

    1. juni 2015, Industriens salg af egne varer inklusive råstofindvinding steg 0,4 pct. i første kvartal 2015. Stigningen er fordelt på alle varegrupper, med undtagelse af , olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer, mv.,, hvor salget faldt med hele 20,3 pct. fra fjerde kvartal 2014 til første kvartal 2015. Det store fald i omsætningen ved salg af egne varer inden for denne varegruppe afspejler bl.a. et betydeligt fald i prisen på råolie fra fjerde til første kvartal. Med mindre andet er angivet, er tallene korrigeret for sæsonudsving i de varegrupper og branchegrupper, hvor der er et klart mønster i sæsonudsvingene., Den samlede omsætning faldt for råstofindvinding og steg for industri, Den samlede omsætning for , råstofindvinding og industri, udgjorde 181,9 mia. kr., hvilket er et fald på 0,1 pct. fra fjerde kvartal 2014 til første kvartal 2015. Dette skyldes primært et betydeligt fald i omsætningen for , råstofindvinding, på 28,6 pct. For , industrien, alene, dvs. uden råstofindvinding, steg den samlede omsætning 1,8 pct. Den samlede omsætning for industriens salg af varer omfatter, udover salg af egne varer, også salg af handelsvarer og serviceydelser mv., der udgør i alt ca. 26 mia. kr. Omsætningen er opgjort i løbende priser, og påvirkes derfor også af udviklingen i producentpriserne inden for de enkelte varegrupper. , Den mængdemæssige ændring, dvs. ændringen fraregnet prisudviklingen, kan vurderes ved at inddrage produktionsindekset for industriens produktion og omsætning. Indekset er opgjort i faste priser og viser et lille fald i produktionen for råstofindvinding og industri fra fjerde kvartal 2014 til første kvartal 2015. I samme kvartal er der en lille stigning i produktionen for industrien alene. , Størst omsætningsstigning i fremstilling af elektrisk udstyr, Den samlede omsætning i første kvartal steg i de fleste branchegrupper og mest i , fremstilling af elektrisk udstyr, , hvor der var en omsætningsfremgang på 10,0 pct. I tre af branchegrupperne faldt den samlede omsætning; i , tekstil- og læderindustri, med 3,8 pct., i, maskinindustrien, med 0,8 pct. og i, medicinalindustrien, med 0,7 pct. , Større omsætning i industrien end i samme kvartal 2014, I faktiske tal, dvs. uden korrektion for sæsonudsving, var den samlede omsætning i , råstofindvinding og industri, 175,3 mia. kr. i første kvartal 2015, hvilket er 1,9 pct. mindre end i samme kvartal 2014. For industrien alene, dvs. uden råstofindvinding, var omsætningen 0,4 pct. højere end i første kvartal 2014. , Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede omsætning i fjerde kvartal 2014 var 186,1 mia. kr. i faktiske tal, hvilket er en opjustering på 0,1 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Revisionen skyldes sent indkomne og korrigerede data., Industriens salg af egne varer efter varegruppe,  , Faktiske tal,  , Sæsonkorrigerede tal,  , 2014, 2015, Ændring, 1. kvt. 2014,  , 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., - 1. kvt. 2015,  , 4. kvt., 1. kvt., - 1. kvt. 2015,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., Salg af egne varer i alt, 153,0, 157,2, 157,9, 159,8, 149,6, -2,2,  , 155,0, 155,7, 0,4, Føde- og drikkevarer, tobak,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vegetabilske og animalske olier mv., 30,9, 32,7, 33,4, 32,5, 30,6, -1,0,  , 31,5, 32,4, 2,8, Olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer mv., 24,4, 24,8, 24,5, 21,6, 17,1, -29,8,  , 21,6, 17,2, -20,3, Medicin, kemikalier og kemiske produkter, 28,0, 28,8, 28,3, 29,4, 30,1, 7,4,  , 28,7, 29,9, 4,4, Forarbejdede varer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , primært halvfabrikata og byggematerialer, 16,7, 18,0, 17,7, 17,9, 17,6, 4,9,  , 17,5, 18,5, 5,8, Maskiner og transportmidler, 32,5, 33,8, 33,2, 34,9, 32,6, 0,2,  , 34,3, 35,7, 4,3, Færdigvarer og andre varer, 20,4, 19,1, 20,7, 23,4, 21,7, 6,3,  , 21,4, 21,8, 1,8, Industriens samlede omsætning efter branche,  , Faktiske tal,  , Sæsonkorrigerede tal,  , 2014, 2015, Ændring, 1. kvt. 2014,  , 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., - 1. kvt. 2015,  , 4. kvt., 1. kvt., - 1. kvt. 2015,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 178,6, 183,4, 184,4, 186,1, 175,3, -1,9,  , 182,1, 181,9, -0,1, Råstofindvinding, 12,1, 11,8, 11,4, 11,4, 8,2, -32,7,  , 11,4, 8,2, -28,6, Industri i alt, 166,5, 171,6, 173,0, 174,6, 167,1, 0,4,  , 170,7, 173,8, 1,8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 40,6, 42,3, 43,0, 42,5, 39,8, -1,9,  , 41,2, 42,2, 2,4, Tekstil- og læderindustri, 2,1, 2,0, 2,0, 2,0, 2,0, -4,4,  , 2,1, 2,0, -3,8, Træ- og papirindustri, trykkerier, 6,3, 6,6, 6,6, 6,9, 6,7, 6,1,  , 6,7, 6,9, 3,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 20,8, 21,0, 21,2, 17,8, 18,5, -11,2,  , 18,0, 18,9, 4,9, Medicinalindustri, 18,4, 18,7, 18,3, 19,7, 19,6, 6,3,  , 19,7, 19,6, -0,7, Plast-, glas- og betonindustri, 9,2, 11,0, 10,7, 10,6, 9,8, 6,5,  , 10,6, 10,9, 2,6, Metalindustri, 11,7, 13,1, 12,4, 12,1, 12,1, 3,9,  , 12,1, 12,7, 4,3, Elektronikindustri, 6,7, 6,9, 6,4, 8,0, 7,4, 10,3,  , 7,4, 7,6, 2,3, Fremstilling af elektrisk udstyr, 4,3, 4,5, 4,5, 4,5, 4,7, 11,2,  , 4,4, 4,8, 10,0, Maskinindustri, 31,1, 31,4, 31,6, 32,7, 30,5, -1,9,  , 32,4, 32,2, -0,8, Transportmiddelindustri, 2,2, 2,4, 2,5, 2,2, 2,2, 0,0,  , 2,2, 2,2, 1,2, Møbler og anden industri mv., 12,9, 11,8, 13,8, 15,7, 13,6, 5,2,  , 13,8, 13,8, 0,3, Industriens salg af varer (kvt.) 1. kvt. 2015, 1. juni 2015 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2015, Alle udgivelser i serien: Industriens salg af varer (kvt.), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Tallene er i løbende priser, dvs. de ikke er korrigeret for prisudvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens salg af varer (kvt.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19141

    Nyt

    NYT: Flere lønmodtagere

    28. maj 2015, Antallet af lønmodtagere har været støt stigende siden foråret 2013, og alene det seneste år er antallet af personer med et lønmodtagerjob steget med 33.300. I forhold til februar var der 4.300 flere lønmodtagere i marts, hvor 2.599.400 personer havde et lønmodtagerjob. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Størst stigning i virksomheder og organisationer, I sektorgruppen , virksomheder og organisationer, , der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 3.800 personer fra februar til marts, svarende til 0,2 pct. Antallet af lønmodtagere steg med 500 i , offentlig forvaltning og service,, svarende til 0,1 pct. Det seneste år er der kommet 33.400 flere personer med lønmodtagerjob inden for , virksomheder og organisationer,, hvilket svarer til hele stigningen i den samlede lønmodtagerbeskæftigelse., Alle lønmodtagere er talt med, Denne udgivelse viser det gennemsnitlige antal personer med lønmodtagerjob uden omregning til fuldtidsbeskæftigede. Alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på hel- eller deltid, og uanset om de har bopæl i eller uden for Danmark. Også lønmodtagere, der har lønmodtagerjob som bijob til et hovedjob som selvstændig, er medregnet., En person, der har lønmodtagerjob en del af måneden, er kun medregnet i den pågældende del af måneden. Lønmodtagere, der i op til 45 dage ikke har modtaget løn, men efterfølgende er vendt tilbage til samme arbejdsgiver, er medregnet i perioden uden lønudbetaling., Se tal for fuldtidsbeskæftigede i Statistikbanken, Samtidig med denne udgivelse offentliggøres de foreløbige tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i første kvartal i , Statistikbanken, med tal for både antal personer med et lønmodtagerjob og antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i kvartalet. , Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2015,  , Januar, Februar, Marts,  , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 590, 764, 2, 595, 089, 2, 599, 379, 0,2, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 762, 893, 1, 767, 481, 1, 771, 266, 0,2, Offentlig forvaltning og service, 827, 757, 827, 488, 827, 994, 0,1, Uoplyst sektor, 114, 120, 119, .., 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2015,  , Januar, Februar, Marts,  , antal, udvikling i pct. ift. md. før, I alt, 2, 590, 764, 2, 595, 089, 2, 599, 379, 0,2, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 40, 331, 40, 471, 40, 609, 0,3, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 316, 514, 317, 019, 317, 620, 0,2, Bygge og anlæg, 141, 851, 143, 290, 143, 557, 0,2, Handel og transport mv., 640, 008, 640, 551, 642, 172, 0,3, Information og kommunikation mv., 96, 168, 96, 230, 96, 505, 0,3, Finansiering og forsikring, 78, 604, 78, 594, 78, 543, -0,1, Ejendomshandel og udlejning, 36, 544, 36, 530, 36, 600, 0,2, Erhvervsservice, 272, 584, 273, 885, 274, 504, 0,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 858, 943, 859, 282, 859, 703, 0,0, Kultur, fritid og anden service, 109, 052, 109, 058, 109, 392, 0,3, Uoplyst aktivitet, 166, 177, 173, .., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) marts 2015, 28. maj 2015 - Nr. 257, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/22903

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostninger stiger mest i EU

    23. marts 2021, I fjerde kvartal 2020 steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i de 27 EU-lande uden Storbritannien med 2,8 pct. på årsbasis. I de 19 lande, der deltager i Eurosamarbejdet, steg arbejdsomkostningerne samlet set lidt mindre med 2,6 pct. i samme periode. Det svarer fuldstændig til stigningen i USA, der i fjerde kvartal ligeledes havde en stigning på årsbasis på 2,6 pct. Den årlige stigning i de danske arbejdsomkostninger var klart mindst med 1,6 pct. Det skal bemærkes, at opgørelserne til en vis grad stadig er påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes udbruddet af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker med henblik på afdæmpning af den deraf følgende økonomiske krise. Opgørelserne er derfor fortsat forbundet med større usikkerhed end sædvanligt. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da de skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Ingen tal for Storbritannien i fjerde kvartal, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Der foreligger desværre ikke tal vedrørende fjerde kvartal for Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020, og som i øvrigt havde den højeste stigning i arbejdsomkostningerne pr. time med hele 14,2 pct. i det foregående kvartal. Stigningen på årsbasis i fjerde kvartal var blandt vores vigtigste samhandelspartnere højest i Tyskland med 3,1 pct. I Sverige steg arbejds-omkostningerne pr. time i årets tredje kvartal med 1,7 pct. på årsbasis og lå dermed kun en smule over stigningen i Danmark., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere,  , 2019, 2020,  , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,8, 2,4, 1,5, 2,8, Euroområdet, 2,4, 2,1, 1,3, 2,6, Danmark, 2,6, 2,0, 1,3, 1,6, Sverige, 2,7, 2,6, 1,3, 1,7, Tyskland, 2,5, 2,5, 1,9, 3,1, Storbritannien, 4,3, 2,7, 14,2, .., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, Østrig med højest stigning i EU, Med en stigning på 10,5 pct. fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2020, havde Østrig den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Rumænien, hvor arbejdsomkostningerne steg med 8,3 pct. i samme periode. Derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis i en række andre lande. I Malta faldt arbejdsomkostningerne mest med 7,7 pct. i fjerde kvartal, efterfulgt af Irland med et fald på 6,2 pct. i samme periode. , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data vedrørende især andet, tredje og fjerde kvartal 2020 skal derfor tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således især i andet kvartal 2020 kraftig påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserer virksomhedernes lønudgifter i kombination med en kraftig reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud., Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen i visse lande. Der vil således også i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation., Tal for Danmark for sidste gang påvirket af manglende data til ny ferielov, Denne offentliggørelse er ligesom offentliggørelsen for de seneste fire kvartaler fortsat påvirket af manglende indberetninger af feriepenge, der skyldes overgangsordningen i forbindelse med den nye ferielov, der trådte i kraft 1. september 2020. I overgangsordningen, der gælder fra 1. september 2019, skal virksomheder for lønmodtagere, der afholder ferie med feriepenge - typisk timelønnede - overføre feriepengene til en fond, hvor de indefryses, indtil de pågældende lønmodtagere helt forlader arbejdsmarkedet. Disse feriebetalinger, der udgør en væsentlig del af virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, er kun delvis indberettet til Danmarks Statistik fra fjerde kvartal 2019 til og med tredje kvartal 2020. Da datagrundlaget for tredje kvartal 2020 indgår i beregningen af udviklingen i arbejdsomkostningerne for fjerde kvartal, har det derfor også i forbindelse med denne udgivelse været nødvendigt at indarbejde et skøn over udviklingen i de manglende feriebetalinger, for at få et retvisende billede af udviklingen i de danske arbejdsomkostninger samlet set. Ved næste udgivelse vedrørende første kvartal 2021 vil problemstillingen med overgangsordningen ikke længere påvirke statistikken., Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2020, 23. marts 2021 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31969

    Nyt

    NYT: Offentlig beskæftigelse påvirket af den nye ferielov

    22. marts 2021, Omregnet til fuld tid steg beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med mere end 13.000 fra tredje til fjerde kvartal 2020, hvilket svarer til en stigning på 1,8 pct. Det er den næststørste stigning i den offentlige fuldtidsbeskæftigelse siden statistikkens start i 2008, kun overgået af en stigning fra andet til tredje kvartal 2013, som skyldtes lockouten på lærerområdet i andet kvartal 2013. Stigningen i den offentlige fuldtidsbeskæftigelse i fjerde kvartal 2020 skyldes i altovervejende grad, at den nye ferielov har givet nyansatte funktionærer ret til løn under ferie, se afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, . Alle tallene i denne artikel er beregnet på grundlag af betalte timer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Den nye ferielov påvirker alle offentlige delsektorer, Fra tredje til fjerde kvartal 2020 steg fuldtidsbeskæftigelsen i alle de offentlige delsektorer, hvilket skal ses i sammenhæng med den nye ferielovs påvirkning, se afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, . Dog skal det bemærkes, at fuldtidsbeskæftigelsen i regionerne med en stigning på 2,9 pct. steg relativt mere end i stat og kommuner, hvor stigningen var på hhv. 1,9 pct. og 1,5 pct. Disse forskelle skal til en vis grad også ses i sammenhæng med de aktuelle COVID-19 beredskaber, så det er ikke udelukkende den nye ferielov som påvirker udviklingen. , Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret. 2020,  , 3. kvt. , 4. kvt. ,  , 3. kvt. , 4. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til, kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 722, 400, 735, 653,  , 0,2, 1,8, Stat, 178, 452, 181, 840,  , 0,3, 1,9, Regioner, 124, 177, 127, 728,  , 0,4, 2,9, Kommuner, 417, 749, 424, 050,  , 0,1, 1,5, Sociale kasser og fonde, 2, 022, 2, 035,  , -0,8, 0,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret. 2020,  , 3. kvt. , 4. kvt. ,  , 3. kvt. , 4. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til , kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 722, 400, 735, 653,  , 0,2, 1,8, Generelle offentlige tjenester, 62, 111, 63, 750,  , -0,3, 2,6, Forsvar, 24, 334, 24, 829,  , 1,0, 2,0, Offentlig orden og sikkerhed, 26, 213, 26, 227,  , -0,1, 0,1, Økonomiske anliggender, 23, 667, 23, 928,  , 0,2, 1,1, Miljøbeskyttelse, 4, 481, 4, 487,  , 0,3, 0,1, Boliger og offentlige faciliteter, 2, 724, 2, 879,  , -1,3, 5,7, Sundhedsvæsen, 186, 559, 190, 112,  , 0,8, 1,9, Fritid, kultur og religion, 25, 013, 25, 035,  , 2,7, 0,1, Undervisning, 132, 649, 135, 150,  , -0,7, 1,9, Social beskyttelse, 234, 645, 239, 253,  , 0,0, 2,0, Uoplyst, 4, 4,  , .., .., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny ferielov påvirker fuldtidsbeskæftigelsen, Som følge af den nye ferielov har nyansatte funktionærer siden september 2020 ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. Derfor fratrækkes i mindre omfang end tidligere løntimer, når nyansatte funktionærer afholder ferie. Det giver et højere antal betalte løntimer og dermed et højere antal fuldtidsbeskæftigede, som er en omregning af betalte timer til fuld tid. Således er den nye ferielov hovedårsagen til, at den offentlige beskæftigelse omregnet til fuld tid stiger meget fra tredje til fjerde kvartal 2020., Betalte timer vs. præsterede timer, I , Arbejdstidsregnskabet, opgøres antal præsterede timer, som er et andet begreb end betalte timer. Selvom der som følge af den nye ferielov er flere betalte løntimer end før, så er der som udgangspunkt ikke blevet præsteret flere timer end før, hvorfor der i den seneste opgørelse af , Arbejdstidsregnskabet, er foretaget korrektion herfor. Læs mere om dette under særlige forhold ved denne offentliggørelse i , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2020, - se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:90, . , Effekten af COVID-19 på den offentlige beskæftigelse, Samtidig med denne offentliggørelse offentliggøres også , Beskæftigelse for lønmodtagere januar 2021, - se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:96, , hvor man kan , læse mere om, hvordan arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen meget kraftigt blev påvirket af nedlukningen af samfundet fra midten af marts 2020 som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedlukningen. , Selvom det alt overskyggende var dele af den private beskæftigelse, som var kraftigt påvirket af effekterne af nedlukningen, så var den offentlige beskæftigelse dog til en vis grad også påvirket af nedlukningen. Den del af de offentlige ansatte, som blev hjemsendt uden at kunne arbejde (helt eller delvis), modtog som udgangspunkt fuld løn. Men tendensen til, at der i mindre grad end normalt blev anvendt løsere tilknyttet arbejdskraft, har påvirket tallene, især for andet kvartal 2020., Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 4. kvt. 2020, 22. marts 2021 - Nr. 99, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31545

    Nyt

    NYT: Hver tredje får job gennem bekendte

    3. marts 2016, Ændret 04. marts 2016 kl. 12:54, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Procentandelen for dem, der fik job ved at kommune, a-kasse eller jobcentret har formidlet kontakten til arbejdsgiver, var angivet til 2-3 pct. i andet afsnit, hvor det skulle have været 7-9 pct. Tallet er markeret med rødt og figurerne er blevet opdateret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2015 fik hver tredje nyansatte lønmodtager mellem 15 og 64 år job gennem bekendte, hvilket dermed fortsat var den hyppigste måde at få job på. I løbet af de seneste fire år er der dog en voksende andel af de nyansatte, der har fået job via svar på en annonce, således at de to måder at få job på var næsten lige hyppige i 2015. Nyansatte er afgrænset som personer, der har været ansat i deres nuværende stilling i max et år., Færre får job gennem uopfordret kontakt, I løbet af de sidste fire år er andelen af nyansatte, som har fået job gennem uopfordret kontakt til virksomheden eller ved at blive kontaktet af arbejdsgiver, blevet mindre. Tilsammen gjorde det sig gældende for hver fjerde nyansatte i 2015. I hele perioden har blot , 7-9, pct. af lønmodtagerne fundet job ved at kommune, a-kasse eller jobcentret har formidlet kontakten til arbejdsgiver., Mænd får job gennem bekendte, kvinder ved at svare på annoncer, I 2015 fandt nyansatte mænd oftest job gennem bekendte, mens nyansatte kvinder oftest fik job ved at svare på annoncer. Siden 2013 er andelen, der fandt job via annoncer steget for både mænd og kvinder, og andelen, der fandt job gennem bekendte, er faldet. For kvindernes vedkommende blev det i 2014 hyppigere at finde job via annoncer end gennem bekendte., De yngste og de ældste fandt job gennem bekendte, For de 15-24-årige nyansatte var kontakt via bekendte klart den hyppigste måde at få job på i 2015. For de 55-64 årige var kontakt via bekendte - omend knap så udpræget som for de 15-24 årige - også den hyppigste måde at få job på. For aldersgrupperne herimellem var svar på jobannoncer den hyppigste måde at finde job på., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2015, 3. marts 2016 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20650

    Nyt

    NYT: Industriens salg af varer stiger

    1. marts 2016, Industriens salg af egne varer inklusive råstofindvinding steg 0,2 pct. i fjerde kvartal 2015. Salget af egne varer steg inden for alle varegrupper med undtagelse af varegruppen , olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer, mv.,, hvor salget faldt med 13,7 pct. i fjerde kvartal. Salget er opgjort i løbende priser og er derfor bl.a. påvirket af, at priserne på råolie faldt fra tredje til fjerde kvartal. Medmindre andet er angivet, er tallene korrigeret for normale sæsonudsving., Den samlede omsætning faldt for råstofindvinding og steg for industri, I fjerde kvartal 2015 udgjorde den samlede omsætning for , råstofindvinding og industri, 190,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 3,0 pct. fra tredje til fjerde kvartal. For branchegruppen , råstofindvinding, faldt den samlede omsætning med 12,4 pct. i fjerde kvartal, mens den i tredje kvartal faldt med 17,7 pct. , For industrien alene, dvs. uden råstofindvinding, steg den samlede omsætning med 3,6 pct. fra tredje til fjerde kvartal. En del af omsætningsfremgangen skyldes ændrede opgørelsesmetoder blandt virksomheder i medicinalindustrien. Disse ændringer er endnu ikke fuldt indarbejdet tilbage i tid og heller ikke i alle andre ellers normalt sammenlignelige statistikker. Hvis der ses bort fra medicinalindustrien, steg den samlede omsætning i , industri, med 2,3 pct. fra tredje til fjerde kvartal, og den samlede omsætning i råstofindvinding og industri steg med 1,7 pct., Størst omsætningsfremgang i medicinalindustri og maskinindustri, Den samlede omsætning i fjerde kvartal steg i de fleste branchegrupper, men de største stigninger fandt sted i , medicinalindustri, og , maskinindustri, . I fire af branchegrupperne faldt den samlede omsætning fra tredje til fjerde kvartal. De største procentvise fald i omsætningen forekom i , råstofindvinding, og , fremstilling af elektrisk udstyr, , hvor omsætningen faldt med hhv. 12,4 og 5,0 pct., Stigning i industriens omsætning i forhold til fjerde kvartal 2014, I faktiske tal, dvs. uden korrektion for sæsonudsving, var den samlede omsætning for industrien uden råstofindvinding 186,2 mia. kr. i fjerde kvartal 2015. Dette er 7,5 pct. mere end i samme kvartal 2014. For industri eksklusive medicinalindustri er den samlede omsætning 5,7 pct. større end i fjerde kvartal 2014., For branchegruppen , råstofindvinding, var omsætningen 6,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2015, hvilket er 41,7 pct. mindre end i samme kvartal 2014. , Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede omsætning i tredje kvartal 2015 var 186,3 mia. kr. i faktiske tal, hvilket er en opjustering på 1,5 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes sent indkomne og korrigerede data, særligt inden for branchegrupperne , medicinalindustri, og , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, . , Industriens salg af egne varer efter varegruppe,  , Faktiske tal,  , Sæsonkorrigerede tal,  , 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014,  , 2015, Ændring, 3. kvt. 2015,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., Salg af egne varer i alt, 158,4, 151,2, 158,5, 156,7, 162,5, 2,6,  , 157,5, 157,9, 0,2, Føde- og drikkevarer, tobak,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vegetabilske og animalske olier mv., 31,7, 31,5, 30,9, 32,7, 32,7, 3,3,  , 31,7, 31,9, 0,5, Olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer mv., 21,6, 17,1, 20,0, 17,4, 15,0, -30,8,  , 17,4, 15,0, -13,7, Medicin, kemikalier og kemiske produkter, 28,9, 30,1, 30,7, 30,6, 33,4, 15,5,  , 31,7, 32,8, 3,4, Forarbejdede varer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , primært halvfabrikata og byggematerialer, 17,9, 18,0, 18,5, 17,9, 18,6, 4,0,  , 17,9, 18,4, 2,4, Maskiner og transportmidler, 35,0, 32,5, 37,8, 35,3, 36,9, 5,6,  , 35,7, 36,2, 1,4, Færdigvarer og andre varer, 23,3, 21,9, 20,5, 22,9, 25,9, 11,0,  , 23,0, 23,7, 2,7, Industriens samlede omsætning efter branche,  , Faktiske tal,  , Sæsonkorrigerede tal,  , 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014,  , 2015, Ændring, 3. kvt. 2015,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 184,6, 177,2, 188,0, 186,3, 192,9, 4,5,  , 184,6, 190,1, 3,0, Råstofindvinding, 11,4, 8,2, 9,3, 7,7, 6,7, -41,7,  , 7,6, 6,7, -12,4, Industri i alt, 173,2, 169,1, 178,7, 178,6, 186,2, 7,5,  , 176,9, 183,4, 3,6, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 41,6, 40,8, 40,9, 42,3, 42,9, 3,1,  , 41,5, 42,3, 2,0, Tekstil- og læderindustri, 2,0, 2,0, 1,9, 2,0, 2,0, -2,8,  , 2,0, 2,0, -0,2, Træ- og papirindustri, trykkerier, 6,9, 6,7, 6,9, 6,6, 7,2, 4,5,  , 6,7, 7,0, 3,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 17,8, 18,7, 20,1, 18,1, 16,5, -7,5,  , 17,7, 17,3, -2,5, Medicinalindustri, 1, 19,9, 20,3, 20,5, 21,4, 24,2, 21,8,  , 21,4, 24,2, 13,0, Plast-, glas- og betonindustri, 9,8, 9,0, 10,5, 9,7, 9,7, -0,9,  , 9,3, 9,7, 4,0, Metalindustri, 12,1, 12,6, 13,0, 12,5, 12,4, 2,4,  , 12,5, 12,5, 0,1, Elektronikindustri, 1, 8,0, 7,6, 7,6, 7,3, 8,1, 0,9,  , 7,7, 7,7, 0,6, Fremstilling af elektrisk udstyr, 4,5, 4,8, 5,1, 5,1, 5,0, 12,7,  , 5,2, 4,9, -5,0, Maskinindustri, 32,7, 30,6, 36,5, 35,9, 38,1, 16,7,  , 35,3, 37,9, 7,3, Transportmiddelindustri, 1, 2,2, 2,2, 3,0, 2,5, 2,7, 21,3,  , 2,5, 2,6, 4,6, Møbler og anden industri mv., 15,7, 13,7, 12,7, 15,2, 17,4, 10,8,  , 15,1, 15,2, 1,2, 1, Serierne, medicinalindustri, elektronikindustri, og , transportmiddelindustri, sæson- korrigeres ikke., Industriens salg af varer (kvt.) 4. kvt. 2015, 1. marts 2016 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Industriens salg af varer (kvt.), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Tallene er i løbende priser, dvs. de ikke er korrigeret for prisudvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens salg af varer (kvt.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20654

    Nyt

    NYT: Lille stigning i forbrugerpriserne

    12. december 2016, Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,4 pct. i november i forhold til samme måned sidste år. I oktober var den årlige stigning i forbrugerprisindekset 0,3 pct. I forhold til sidste måned har højere årlige prisændringer på bl.a. mælk, ost og æg samt grøntsager og bøger trukket årsstigningen op. I forhold til samme måned sidste år steg priserne på tjenester, som udgøres af bl.a. husleje, tandlæge, transport- og kulturtjenester, forsikringer og bankgebyrer, med 1,1 pct. I samme periode faldt priserne på varer, som udgøres af bl.a. mad, tøj, møbler, biler, benzin og elektronik, med 0,4 pct., Størst prisstigning på undervisning og husleje det seneste år, Det seneste år har , uddannelse, haft den største prisstigning, . Stigningen på 3,1 pct. skyldes hovedsageligt højere priser for at gå på privatskole. , Bolig, er steget 1,4 pct. det seneste år. Her er årsagen primært højere huslejepriser. , Kommunikation, havde det største prisfald på 10,4 pct., hvilket overvejende skyldes lavere priser på mobiltjenester. De lavere priser på mobiltjenester skyldes helt overvejende nedsættelsen af prisen på roaming. , Lavere priser på benzin samt fly- og charterrejser den seneste måned, Den seneste måned har , transport, haft det største prisfald (1,2 pct.), hvilket skyldes lavere priser på benzin og flyrejser. , Fritid og kultur, samt, restauranter og hoteller, faldt begge 0,9 pct. Prisfaldene skyldes lavere priser på charterrejser og sommerhusleje. , Charterrejser, benzin og flyrejser trak indekset ned, Fra oktober til november faldt forbrugerprisindekset 0,1 pct. Isoleret set trak charterrejser, benzin og flyrejser forbrugerprisindekset ned med 0,26 procentpoint. , Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2015, 2016, Ændring i pct.,  , Vægte pr. januar 2016, November , Oktober, November, Okt. 2016, - nov. 2016, Okt. 2015, - okt. 2016, Nov. 2015, - nov. 2016,  , indeks 2015 = 100, Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 99,9, 100,4, 100,3, -0,1, 0,3, 0,4, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 12,17, 99,6, 99,8, 100,6, 0,8, -0,6, 1,0, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,94, 100,0, 100,1, 100,4, 0,3, 0,1, 0,4, Beklædning og fodtøj, 4,56, 102,8, 99,7, 99,7, 0,0, -3,2, -3,0, Bolig, 29,42, 99,7, 100,8, 101,1, 0,3, 1,0, 1,4, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,23, 99,6, 99,9, 99,5, -0,4, -0,3, -0,1, Sundhed, 3,07, 99,9, 100,6, 100,5, -0,1, 0,6, 0,6, Transport, 11,82, 98,9, 99,3, 98,1, -1,2, 0,0, -0,8, Kommunikation, 2,15, 98,6, 88,1, 88,3, 0,2, -10,6, -10,4, Fritid og kultur, 10,92, 99,5, 101,4, 100,5, -0,9, 1,4, 1,0, Uddannelse, 0,87, 101,6, 104,8, 104,8, 0,0, 3,1, 3,1, Restauranter og hoteller, 6,22, 100,4, 102,5, 101,6, -0,9, 2,2, 1,2, Andre varer og tjenester, 9,63, 101,1, 102,0, 102,0, 0,0, 1,1, 0,9, Varer, 48,77, 99,6, 99,0, 99,2, 0,2, -0,9, -0,4, Tjenester, 51,23, 100,2, 101,8, 101,3, -0,5, 1,4, 1,1, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,21, 100,1, 100,7, 100,5, -0,2, 0,4, 0,4,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt,  , 99,9, 100,7, 100,5, -0,2, 0,5, 0,6, HICP i alt, •, 99,9, 100,2, 100,0, -0,2, 0,1, 0,1, HICP-CT i alt, •, 99,8, 100,3, 100,1, -0,2, 0,2, 0,3, Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Okt. - nov. 2016,  ,  , Nov. 2015 - nov. 2016,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Ændring i forbrugerprisindekset,  , -0,1,  , Ændring i forbrugerprisindekset,  , 0,4,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint ,  ,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Mælk, ost og æg, 1,65, 0,05,  , Husleje, 20,35, 0,35, Bøger, 0,37, 0,04,  , Tjenester ifm. kultur, 2,81, 0,10, Kød, 2,55, 0,03,  , Restaurant- og cafebesøg, 4,93, 0,08, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Charterrejser, 1,46, -0,11,  , Teletjenester, 1,80, -0,23, Benzin, 2,89, -0,08,  , Tøj, 3,42, -0,18, Flyrejser, 0,59, -0,07,  , IT-udstyr, 0,83, -0,07, Forbruger- og nettoprisindeks november 2016, 12. december 2016 - Nr. 522, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21861

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation