Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5121 - 5130 af 6496

NYT: 2.600 flere lønmodtagere i marts

23. maj 2024, Antallet af lønmodtagere steg med 2.600 personer fra februar til marts, hvilket svarer til en stigning på 0,1 pct. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 2.700 personer, og i sektoren , offentlig forvaltning og service, faldt antallet af lønmodtagere med 100 personer i marts. Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse var i marts på 3.016.400 personer. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, 32.400 flere lønmodtagere siden marts 2023, Siden marts 2023 er lønmodtagerbeskæftigelsen steget i 11 ud af 12 måneder, og i marts 2024 var der 32.400 flere lønmodtagere sammenlignet med 12 måneder tidligere. I , virksomheder og organisationer, var der 28.200 flere lønmodtagere i marts 2024 i forhold til marts 2023, og i , offentlig forvaltning, og service, var der i marts 4.200 flere lønmodtagere sammenlignet med 12 måneder tidligere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Personer med lønmodtagerjob efter sektor, sæsonkorrigeret, , Marts, 2023, , Februar, 2024*, , Marts 2024*, , Udvikling , marts 2023, - marts 2024*, , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 2, 984, 020, 3, 013, 836, 3, 016, 428, 0,1, 32, 408, 1,1, Offentlig forvaltning og service, 876, 134, 880, 390, 880, 332, 0,0, 4, 198, 0,5, Virksomheder og organisationer, 1, 2, 107, 573, 2, 133, 132, 2, 135, 822, 0,1, 28, 249, 1,3, Uoplyst sektor, 313, 314, 274, .., .., .., *Foreløbige tal., 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Personer med lønmodtagerjob efter branche, sæsonkorrigeret, , Marts, 2023, , Februar, 2024*, , Marts 2024*, , Udvikling , marts 2023, - marts 2024*, , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 2, 984, 020, 3, 013, 836, 3, 016, 428, 0,1, 32, 408, 1,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 42, 814, 43, 039, 43, 021, 0,0, 207, 0,5, Råstofindvinding, 4, 025, 4, 042, 4, 174, 3,3, 149, 3,7, Industri, 327, 643, 333, 387, 334, 370, 0,3, 6, 727, 2,1, Energiforsyning, 14, 045, 15, 963, 16, 196, 1,5, 2, 151, 15,3, Vandforsyning og renovation, 13, 739, 14, 528, 14, 613, 0,6, 874, 6,4, Bygge og anlæg, 184, 398, 185, 317, 185, 815, 0,3, 1, 417, 0,8, Handel, 456, 346, 456, 715, 457, 416, 0,2, 1, 070, 0,2, Transport, 145, 410, 149, 380, 148, 770, -0,4, 3, 360, 2,3, Hoteller og restauranter, 130, 789, 132, 799, 133, 069, 0,2, 2, 280, 1,7, Information og kommunikation, 125, 382, 124, 043, 123, 866, -0,1, -, 1, 516, -1,2, Finansiering og forsikring, 89, 488, 91, 346, 91, 674, 0,4, 2, 186, 2,4, Ejendomshandel og udlejning, 44, 122, 44, 406, 44, 410, 0,0, 288, 0,7, Videnservice, 179, 904, 184, 301, 184, 589, 0,2, 4, 685, 2,6, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 161, 200, 160, 849, 160, 669, -0,1, -, 531, -0,3, Offentlig administration, forsvar og politi, 159, 311, 162, 987, 163, 102, 0,1, 3, 791, 2,4, Undervisning, 230, 650, 231, 099, 231, 294, 0,1, 644, 0,3, Sundhed og socialvæsen, 548, 286, 550, 510, 550, 032, -0,1, 1, 746, 0,3, Kultur og fritid, 61, 469, 63, 063, 63, 173, 0,2, 1, 704, 2,8, Andre serviceydelser mv., 64, 686, 65, 747, 65, 900, 0,2, 1, 214, 1,9, Uoplyst aktivitet, 313, 314, 274, .., .., .., *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Revision i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er antallet af lønmodtagere i januar nedjusteret med 400 personer, og februar er nedjusteret med 600 personer før sæsonkorrektion. Revisionen er normal for statistikken og skyldes, at datagrundlaget er blevet mere fuldstændigt., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) marts 2024, 23. maj 2024 - Nr. 140, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47330

Nyt

NYT: Flere er udfordret på økonomien i Danmark

24. september 2015, I 2014 levede 12 pct. af danskere i husstande, hvor det i følge den interviewede person var , svært, eller , meget svært, at få pengene til at slå til. Lige før krisen satte ind i 2008 var andelen 8 pct. Det er en ganske markant stigning, sammenholdt med udviklingen i vores nabolande. I Tyskland er andelen også steget fra 7 pct. af husstandene i 2008 til 9 pct. i 2013. Både Sverige og Norge har derimod siden 2008 oplevet et let fald i andelen af husstande, som angiver, at de er udfordret på økonomien., Græske og islandske familier ramt hårdt af økonomisk krise, I 2008 levede 10 pct. af islændingene i husholdninger, der havde svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. Efter det økonomiske kollaps i Island steg denne andel til 26 pct. i 2010 og er siden faldet tilbage til 22 pct. i 2014. I Grækenland galdt det samme 55 pct. af befolkningen i 2008. Denne andel er siden steget til 78 pct. i 2014., Fire ud af ti har ikke pengeproblemer, I Danmark havde 41 pct. det , let, eller , meget let, med at få pengene til at slå til i 2014. Her var det tilsvarende tal i 2013 en smule højere (43 pct.). I foråret 2008 - før krisen satte ind - havde 58 pct. let eller meget let ved at få pengene til at slå til., Flere børn bor i familier med pengeproblemer, 14 pct. af alle børn mellem 0 og 15 år boede i 2014 i en familie, hvor det var , svært, eller , meget svært, at få pengene til at slå til. Det er en stigning i forhold til 2008, hvor det var 8 pct. Blandt de ældre på 65 år og derover var der færrest, der oplevede at have , svært, eller , meget svært, ved at få pengene til at slå til, nemlig kun 6 pct. i 2014., Flest enlige med børn har det svært, 32 pct. af de personer, der bor i husholdninger bestående af enlige med børn under 16 år, havde , meget svært, eller , svært, ved at få pengene til at slå til. Kun for 7 pct. af disse var det , meget let, . Dermed er enlige med børn den familietype, som oplevede at have det sværest økonomisk. Par uden børn er omvendt den type familie, der havde lettest ved at få økonomien til at løbe rundt: Kun for 5 pct. var det , meget svært, eller , svært, , mens det for 23 pct. var , meget let, . Det skal bemærkes, at par uden børn er en blandet gruppe, som både omfatter yngre par, der endnu ikke har fået børn, og ældre, hvor børnene er flyttet hjemmefra., Sværest for de arbejdsløse, Personer, der på interviewtidspunktet angav de var arbejdsløse, havde de største pengeproblemer. 39 pct. levede i husholdninger, der havde , meget svært, eller , svært, ved at få pengene til at slå til. Det tilsvarende tal for studerende og lærlinge er 19 pct. For øvrige uden erhvervsarbejde var det 13 pct. Færrest pengeproblemer fandtes hos lønmodtagere (7 pct.), selvstændige (9 pct.) og blandt folkepensionister og efterlønnere (6 pct.)., Personer fordelt efter hovedbeskæftigelse og hvor let eller svært det er for husholdningen at få pengene til at slå til. 2014, , Løn-, modtager, Selv-, stændig, Arbejds-, løs, Studerende, lærling , Folke-, pensionist, , efterlønner, Øvrige uden erhvervs-arbejde, Børn , 0-15 år, I alt, , pct., Hvor let eller svært er det at få , pengene til at slå til?, , , , , , , , , I alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Meget svært eller svært, 7, 9, 39, 19, 6, 13, 14, 12, Lidt svært, 15, 17, 23, 24, 12, 18, 21, 18, Nogenlunde let, 31, 29, 21, 27, 30, 28, 31, 29, Let, 28, 25, 12, 19, 31, 24, 22, 25, Meget let, 19, 21, 5, 11, 21, 16, 12, 16, Anm: Opgørelsen er behæftet med statistisk usikkerhed. Stikprøveusikkerheden er på op til +/- 5 pct. for grupperne med færrest medlemmer, som er de arbejds-, løse, øvrige uden for erhverv og de arbejdsløse. For de store grupper af lønmodtagere og pensionister er den statistiske usikkehed væsentligt mindre., Indikatorer for velfærd 2014, 24. september 2015 - Nr. 459, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2016, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20047

Nyt

NYT: Høj værditilvækst i danske firmaer

27. november 2020, I årene op til at COVID-19 pandemien ramte Danmark i 2020, havde de danske firmaer en høj værditilvækst. Siden 2014 var den årlige værditilvækst steget fra 923 mia. til 1.181 mia. i 2019, hvilket svarer til en stigning på 28 pct. Der var ligeledes sket en stigning i resultatet efter skat, hvilket steg med 38 pct. fra 250 mia. i 2014 til 345 mia. i 2019. Sammenlignet med 2018 er resultatet faldet, men det skal ses i lyset af det ekstraordinært store resultat, firmaerne genererede i 2018, som følge af frasalg og omstruktureringer i den danske del af enkelte betydende globale koncerner. Se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:257, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fregn2, ., Industrien har den største værditilvækst, Industri, er den branche, der havde den største andel af værditilvæksten med 285 mia. i 2019. Denne branche er vokset med 28 pct. fra 2014 til 2019. Den største udvikling i perioden var i branchen , energiforsyning, , der voksede med 94 pct. til en værditilvækst på 42 mia. i 2019., Fortsat flere aktive firmaer, Den foreløbige G, enerelle Firmastatistik, viser, at der var 320.608 aktive firmaer i 2019. Dette er en stigning på 1 pct. fra 316.970 i 2018. Statistikken fortsætter dermed udviklingen med gradvist flere aktive firmaer over den statistiske bagatelgrænse, idet der aldrig har været registreret flere aktive firmaer. Den samlede beskæftigelse i statistikken stiger ligeledes til 2.288.924 fuldtidsansatte (omregnet til fuld tid). Dette er en stigning på 5.518 fuldtidsansatte., Udskudte frister giver forsinkelser og større usikkerhed, Disse foreløbige tal offentliggøres senere end normalt, hvilket skyldes, at firmaerne indberetningsfrister har været udskudt pga. COVID-19. Dette forhold gør også, at tallene er behæftet med større usikkerhed end normalt. Af samme årsag er de foreløbige tal for , Erhvervsdemografi, og, Nye højvækstvirksomheder, , som normalt offentliggøres sammen med denne udgivelse, forsinkede, ., Tallene forventes i stedet offentliggjort i Danmarks Statistiks Statistikbank 11. december 2020., Hovedresultater fra regnskabsstatistikken for private byerhverv fordelt på brancher, , Firmaer, , Fuldtids-, ansatte, Omsætning, , Årets, resultat, , 2018, 2019*, 2018, 2019*, 2018, 2019*, 2018, 2019*, , antal, mio. kr., I alt, 225, 082, 227, 193, 1, 281, 450, 1, 287, 186, 4, 042, 991, 4, 201, 700, 502, 849, 344, 898, Råstofindvinding, 231, 230, 4, 616, 4, 369, 32, 098, 27, 345, 66, 908, 5, 287, Industri, 15, 429, 15, 492, 275, 783, 273, 762, 882, 878, 930, 631, 172, 718, 95, 456, Energiforsyning, 1, 593, 1, 568, 9469, 9, 398, 298, 909, 321, 811, 35, 597, 20, 551, Vandforsyning og , renovation, 2, 492, 2, 510, 9, 040, 8, 993, 34, 487, 34, 663, 9, 477, 2, 512, Bygge og anlæg, 33, 306, 33, 779, 143, 029, 143, 201, 276, 446, 290, 754, 14, 599, 16, 140, Handel med biler, 7, 729, 7, 648, 41, 037, 41, 147, 177, 237, 178, 558, 6, 151, 6, 926, Engroshandel, 15, 095, 14, 986, 144, 115, 144, 328, 888, 579, 892, 507, 42, 559, 45, 930, Detailhandel, 18, 417, 18, 068, 130, 140, 138, 754, 328, 051, 337, 806, 5, 179, 8, 059, Transport, 11, 284, 11, 446, 115, 789, 113, 456, 427, 380, 465, 722, 10, 819, 7, 282, Hotel og restauranter, 14, 582, 14, 780, 64, 428, 64, 523, 64, 516, 66, 576, 2, 911, 2, 985, Information og , kommunikation, 18, 488, 18, 901, 92, 779, 94, 434, 181, 186, 195, 210, 13, 979, 11, 382, Ejendomshandel, 29, 049, 28, 951, 21, 001, 21, 173, 86, 058, 84, 868, 52, 279, 50, 532, Videnservice, 36, 803, 37, 672, 130, 803, 130, 619, 231, 409, 238, 945, 59, 153, 59, 757, Rejsebureauer mv., 19, 096, 19, 689, 96, 642, 96, 271, 129, 476, 131, 943, 10, 179, 11, 722, Reparation af, husholdningsartikler, 1, 488, 1, 473, 2, 777, 2, 756, 4, 281, 4, 362, 350, 377, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/10107, ., Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2019, 27. november 2020 - Nr. 441, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. november 2021, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal), Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. er en samlet opgørelse af fire centrale erhvervsstatistikker; Regnskabsstatistik for private byerhverv, Firmastatistik, Erhvervsdemografi og Nye højvækstvirksomheder., Regnskabsstatistik for private byerhverv: Statistikken er baseret på en stikprøve inden for det private byerhverv, herunder alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervsregisteret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Der er foretaget en initial fejlsøgning af de indsamlede data til den foreløbige statistik., Firmastatistik: Statistikken omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller meget lille aktivitet ikke i statistikken. Regnskabsstatistikken for private byerhverv er en central kilde til statistikken, der desuden baseres på statistikken Firmaernes køb og salg., Erhvervsdemografi: Statistikken belyser reelt nye firmaer, der afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Firmastatistikken. Et firma, der har haft meget lille aktivitet i en periode, men kommer over aktivitetsgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt., Nye højvækstvirksomheder: Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som havde fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i perioden 2018-2021 tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i 2016 eller 2017, og havde fem eller flere ansatte i 2018., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Erhvervsdemografi, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32234

Nyt

NYT: Beskæftigelsen stiger for syriske indvandrere

26. november 2020, Blandt 25-64-årige indvandrere fra Syrien er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 12,2 pct. i 2015 til 43,2 pct. i 2019. Stigningen kommer efter et fald i de syriske indvandreres beskæftigelsesfrekvens fra 29,1 pct. til 12,2 pct. fra 2010 til 2015, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der i samme periode kom mange syriske flygtninge til Danmark. Den efterfølgende stigning skal ses i lyset af, at beskæftigelsen blandt flygtninge er påvirket af, hvor lang tid de har opholdt sig i Danmark, og hvor mange der kommer til landet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras206, ., Beskæftigelsen er også steget blandt tyrkere og irakere, Blandt 25-64-årige tyrkiske indvandrere er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 53,0 pct. i 2010 til 57,8 pct. i 2019. Beskæftigelsen er generelt lavere blandt irakiske indvandrere, men også i denne gruppe er beskæftigelsen steget fra 34,5 pct. til 44,8 pct. i samme periode. Mange irakiske indvandrere er kommet til landet som flygtninge, mens mange tyrkiske indvandrere er kommet til landet som familiesammenførte. Det er bl.a. i den sammenhæng, at forskellen mellem de to grupper skal ses. Indvandrere fra Tyrkiet, Syrien og Irak udgør de tre største grupper af ikke-vestlige indvandrere i alderen 25-64 år i 2019., Højest beskæftigelse hos personer med dansk oprindelse, Fra 2010 til 2019 er beskæftigelsen steget fra 77,3 pct. til 81,0 pct. blandt 25-64-årige personer med dansk oprindelse. Selvom forskellen er blevet indsnævret i de senere år, er beskæftigelsen blandt personer med dansk oprindelse i alle årene markant højere end blandt indvandrere fra hhv. Irak, Syrien og Tyrkiet. I 2019 var forskellen mellem personer med dansk oprindelse og tyrkiske indvandrere 23,3 procentpoint, mens forskellen til irakiske og syriske indvandrere var hhv. 36,2 og 37,8 procentpoint. , 12,3 pct. af beskæftigede syrere arbejder som selvstændige, Beskæftigede indvandrere fra ikke-vestlige lande arbejder i højere grad som selvstændige end personer med dansk oprindelse. Blandt alle 25-64-årige beskæftigede syrere arbejdede 12,3 pct. som selvstændige i 2019. Til sammenligning arbejdede 5,9 pct. af beskæftigede personer med dansk oprindelse som selvstændige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras308, ., Mange tyrkere og irakere arbejder også som selvstændige, Blandt beskæftigede indvandrere fra Tyrkiet og Irak er der også en relativt stor andel, der arbejder som selvstændige, når man sammenligner med personer med dansk oprindelse. Blandt tyrkiske indvandrere arbejder 12,8 pct. af de beskæftigede som selvstændige, mens det gør sig gældende for 13,9 pct. af indvandrere fra Irak. , Selvstændige ikke-vestlige indvandrere arbejder inden for bestemte brancher, I bestemte brancher udgør ikke-vestlige indvandrere store andele af de selvstændige. Blandt enkeltbrancher med flere end 1.000 selvstændige er 73,3 pct. af de selvstændige inden for branchen , pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv., ikke-vestlige indvandrere. I branchen , restauranter, er 46,6 pct. af de selvstændige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Samme billede ses i brancherne , taxikørsel, og , aktiviteter vedrørende fysisk velvære, , hvor hhv. 45,2 pct. og 38,4 pct. af alle selvstændige er ikke-vestlige indvandrere., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2019, 26. november 2020 - Nr. 437, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2021, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32295

Nyt

NYT: Især unge spiller digitale spil sammen med andre

2. september 2019, Blandt de 16-34-årige spiller 72 pct. digitale spil, mens den tilsvarende andel i resten af befolkningen blot er 43 pct. At spille digitale spil med andre er især populært i den yngre del af befolkningen. Blandt de 16-34-årige svarer 74 pct., at de har spillet sammen med andre inden for de seneste tre måneder, og det samme gælder for 53 pct. blandt folk over 34 år som spiller digitale spil., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuspil1, , , kvuspil2, og , kvuhyp01, ., Et spørgsmål om spil og sted, Digitale spil foregår i høj grad fra bopælen. 92 pct. af de 16-34-årige og 95 pct. af de 35+ årige, som spiller digitale spil, svarer, at de spiller , derhjemme, . Blandt spillere, som har rundet 35 år, svarer over hver femte (22 pct.), at de spiller , på farten, fx i ventesituationer, eller når de bruger offentlig transport. Ud af de 16-34-årige spillere spiller 28 pct. , på farten, . Hver fjerde mellem 16 og 34 år (25 pct.), der har spillet inden for de seneste tre måneder, har spillet , hos andre, . At spille hos venner eller bekendte er med blot 7 pct., langt mindre udbredt blandt spillere på 35 år og derover. , Flest ældre holder sig til et eller to spil, mens flest unge spiller tre eller flere, Især de ældre spiller kun ét til tre forskellige digitale spil. Blandt personer over 34 år, der har spillet inden for de seneste tre måneder, spiller 40 pct. ét spil, 23 pct. spiller to forskellige spil, og 15 pct. , veksler mellem tre spil. , Blandt de 16-34-årige spiller 23 pct. ét spil, 19 pct. spiller to forskellige spil, og 16 pct. tre spil., Over hver fjerde (28 pct.) blandt de 16-34-årige spillere har spillet fire til seks forskellige digitale spil, mens det samme gør sig gældende for 16 pct. af de 35+ årige. 14 pct. af den yngre gruppe har spillet syv eller flere forskellige digitale spil, hvilket er ca. tre gange så mange sammenlignet med de 35+ årige, hvor kun 5 pct. har spillet syv eller flere spil., Unge spiller især på mobil, computer eller konsol, Enhederne som de 16-34-årige, der har spillet inden for de seneste tre måneder, oftest bruger, er smartphonen (39 pct.) og computeren (37 pct.). Det samme gør sig gældende blandt personer på 35 år og derover, hvor næsten hver anden (44 pct.) oftest spiller på sin smartphone og næsten hver fjerde (23 pct.) spiller på sin computer. Størst er forskellen på de to aldersgruppers præferencer, når det kommer til spillekonsol eller tablet. Blandt de 16-34-årige spiller hver femte oftest på spillekonsol mod 6 pct. af de 35+ årige, mens det omvendt er hver fjerde 35+ årige, der spiller på en tablet mod 3 pct. af de 16-34-årige. , Unge bruger flere penge på digitale spil, I dag er et stort udvalg af digitale spil gratis at anskaffe, og det er afspejlet i danske spilleres køb af spil. Blandt de to aldersgrupper 16-34 år og 35 år eller derover har hhv. 57 og 80 pct. ikke brugt penge på spil inden for de seneste tre måneder. At betale for digitale spil er mere udbredt blandt de yngre. Godt hver tiende spiller i aldersgruppen 16-34 år har brugt mindst 500 kr. på spil i de seneste tre måneder. Den tilsvarende andel er 3 pct. blandt spillere på mindst 35 år. Hver ottende (13 pct.) mellem 15 og 35 år har brugt mellem 200-500 kr. på digitale spil. Blandt personer, der har rundet 35 år, er andelen 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuspil3, ., Flest køber spil via online tjenester, Digitalt køb er ikke overraskende den mest udbredte måde at anskaffe sig nye spil på. Der er dog stor forskel på andelen af de 16-34-årige og 35+ årige, der køber spil digitalt. Af de 16-34-årige svarer 58 pct., at de har købt spil digitalt, fx via Steam, Google o.l., mens kun hver fjerde person, som er fyldt 35 år, har købt og downloadet spil digitalt. Køb i butik er den næstmest udbredte måde at købe spil. , eSport, spilleevents eller formelle spilarrangementer, I andet kvartal 2019 svarer blot 1 pct. af dem, der har spillet inden for de seneste tre måneder fra 16 år og opefter, at de har spillet digitale spil ved en , spilleevent eller et formelt spillearrangement, , fx LAN, turnering eller andet eSport arrangement, i perioden. To tredjedele af deltagere til spilleevents er mellem 15 og 35 år. Deltagelse på spilleevents tiltrækker mange flere mænd end kvinder. Mændene udgjorde fire ud af fem deltagere i andet kvartal 2019., Kulturvaner 2. kvt. 2019, 2. september 2019 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31792

Nyt

NYT: Flere ansatte i højteknologiske fremstillingsvirksomheder

3. september 2019, Ændret 28. maj 2020 kl. 08:34, Regnskabsstatistikken for private byerhverv 2017 blev revideret 25. maj 2020. Da statistikken bidrager med en del af datagrundlaget for Generel firmastatistik, er der her ligeledes her lavet en række mindre revisioner af tallene for 2017. Revisionerne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2017 var 5,1 pct. af virksomhederne fremstillingsvirksomheder. Disse stod for 19,, 2, pct. af den samlede beskæftigelse i den private sektor. Siden 2010 er antallet af ansatte omregnet til hele årsværk vokset med 18,, 6, pct. i de højteknologiske fremstillingsvirksomheder, mens det er faldet med 7,, 4, pct. i de lavteknologiske. Også antallet af højteknologiske fremstillingsvirksomheder er steget (+7,, 7, pct.), mens antallet af lavteknologiske fremstillingsvirksomheder er faldet med 2,9 pct., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf2, ., Få højteknologiske fremstillingsvirksomheder, Blandt fremstillingsvirksomhederne var 4,, 6, pct. højteknologiske jævnfør klassifikationer udviklet i , det europæiske statistiksamarbejde og OECD, . 33,, 4, pct.var lavteknologiske. De resterende blev udgjort af 20,3 pct. mellem højteknologiske og 41,7 pct. mellem lavteknologiske fremstillingsvirksomheder. Højteknologiske virksomheder fremstiller fx farmaceutiske, elektroniske og optiske produkter, mens lavteknologiske virksomheder fx fremstiller fødevarer, tekstiler eller møbler., Store regionale forskelle, Der er store regionale forskelle i sammensætningen af fremstillingsbranchen. I 2017 var der 15.341 fremstillingsvirksomheder i Danmark. Ca. 25 pct. var hjemmehørende i Region Midtjylland, som dermed var regionen med flest fremstillingsvirksomheder. På landsplan var der 701 højteknologiske fremstillingsvirksomheder, og af disse var 344 hjemmehørende i Region Hovedstaden, svarende til 49 pct. - altså næsten halvdelen. Med 55 virksomheder, svarende til 7,8 pct., havde Region Nordjylland den laveste andel af landets højteknologiske fremstillingsvirksomheder. , Lokal teknologiudvikling er et delmål under FN's verdensmål. Målet er at sikre bæredygtig industrialisering og at fremme innovation. Indikatorer for udviklingen af disse, kan findes , her, . , Flere virksomheder i 2017, I Danmark var der 302.9, 39, reelt aktive virksomheder i den private sektor i 2017. I forhold til 2016 er det en vækst på , 5.217, virksomheder, svarende til , 1,8, pct. I forhold til ovenstående sammenligning, så var der 291.651 reelt aktive virksomheder i den private sektor i 2010. , Handel og transport havde den største stigning målt i årsværk, Rettes blikket mod hele den private sektor, så steg antallet af årsværk med 2,3 pct. fra 2016 til 2017. Dette svarer til en stigning på 31.629 årsværk. Målt i årsværk fandt den største stigning sted i branchegruppen , handel og transport mv., , mens det største fald var i , ejendomshandel og udlejning,, der også havde det største procentvise fald. , Med 1.6, 67, nye virksomheder var den største absolutte vækst i antal virksomheder i branchegruppen , erhvervsservice, . Den største procentvise vækst i antallet af virksomheder var i branchegruppen , finansiering og forsikring, med 6,4 pct. Det største absolutte fald var i , landbruget,, der også havde det største procentuelle fald på 4,, 5, pct. , Reelt aktive firmaer og årsværk i den private sektor, fordelt efter speciel gruppering af brancher, , Virksomheder, Æn-, dring, , Årsværk, Æn-, dring, , 2016, 2017, , , 2016, 2017, , , antal, pct., , antal, pct., I alt, 297, 722, 302, 939, 1,8, , 1, 370, 281, 1, 401, 910, 2,3, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 27, 410, 26, 184, -4,5, , 32, 770, 34, 009, 3,8, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksom., 19, 260, 19, 343, 0,4, , 276, 971, 283, 264, 2,3, Råstofindvinding, 212, 219, 3,3, , 2, 099, 4, 367, 108,1, Industri, 15, 242, 15, 341, 0,6, , 264, 455, 268, 535, 1,5, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 3, 806, 3, 783, -0,6, , 10, 418, 10, 362, -0,5, Bygge og anlæg, 31, 965, 32, 635, 2,1, , 131, 272, 136, 043, 3,6, Handel, transport, restauration mv., 66, 723, 67, 465, 1,1, , 448, 628, 458, 172, 2,1, Handel, 41, 764, 41, 975, 0,5, , 301, 225, 306, 836, 1,9, Handel med biler og motorcykler, 7, 748, 7, 739, -0,1, , 38, 480, 39, 745, 3,3, Engroshandel, 15, 233, 15, 328, 0,6, , 136, 346, 139, 943, 2,6, Detailhandel, 18, 783, 18, 908, 0,7, , 126, 399, 127, 148, 0,6, Transport, 10, 877, 10, 967, 0,8, , 89, 987, 90, 962, 1,1, Hoteller og restauranter, 14, 082, 14, 523, 3,1, , 57, 416, 60, 374, 5,2, Information og kommunikation, 17, 109, 17, 970, 5,0, , 85, 116, 87, 349, 2,6, Finansiering og forsikring, 12, 024, 12, 799, 6,4, , 73, 733, 74, 383, 0,9, Ejendomshandel og udlejning, 28, 436, 29, 201, 2,7, , 30, 297, 28, 537, -5,8, Erhvervsservice, 52, 946, 54, 613, 3,1, , 201, 449, 208, 147, 3,3, Undervisning og sundhed , 22, 755, 23, 239, 2,1, , 55, 517, 55, 950, 0,8, Kultur, fritid og anden service, 19, 055, 19, 483, 2,2, , 34, 491, 36, 053, 4,5, Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf2, .., Generel firmastatistik 2017, 3. september 2019 - Nr. 318, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28991

Nyt

NYT: Virksomhedernes it-udgifter uændret 52 mia. kr.

16. marts 2015, Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte brugte samlet 52 mia. kr. på it i 2013. Dermed har de samlede udgifter til virksomhedernes brug af it været på samme niveau de sidste tre år. Den største post, udgifter til, it-serviceydelser, , steg 3 pct. fra 2012 til 2013 og udgjorde dermed 53 pct. af it-udgifterne. Posten inkluderer bl.a. serviceaftaler, konsulentbistand, webhosting og telekommunikation. Efter , it-serviceydelser, var køb af software den næststørste udgiftspost med en andel på 26 pct. af de samlede it-udgifter i 2013. Udgifter til , standardsoftware, faldt 4 pct., mens udgifter til , kundespecifikt software, steg 4 pct. Det betyder, at , standardsoftware, i 2013 udgjorde 15 pct. af de samlede it-udgifter mod 16 pct. i 2012., Meget stabile andele for de enkelte udgiftsposter, Hardware, har udgjort en stadig mindre andel af de samlede it-udgifter. I 2013 udgjorde , hardware, 11 pct. af de samlede udgifter, hvilket er et fald fra 2012 på 7 pct., For posten , øvrigt it-udstyr, er der sket en stigning i udgifterne på 400 mio. kr., og deres andel af de samlede udgifter er øget fra 5 pct. til 6 pct. Det er særligt udgifter til telekommunikationsudstyr, der er steget. , Endelig faldt udgifterne til , leje af it-udstyr, med 15 pct. og udgjorde i 2013 4 pct. af de samlede it-udgifter. , Finanssektoren bruger 220.000 kr. pr. medarbejder til it, De gennemsnitlige it-udgifter pr. fuldtidsansatte er uændret 54.000 kr. pr år. Der er store variationer mellem brancherne med hensyn til, hvor store udgifter virksomhederne i gennemsnit har til it pr. medarbejder. , Finansiering og forsikring, er den branchegruppe, hvor it-udgifterne pr. fuldtidsansat er størst, nemlig 220.000 kr. , Information og kommunikation, har de næststørste it-udgifter pr. fuldtidsansat nemlig 132.000 kr. , Bygge og anlæg, ligger lavest med 13.000 kr. pr. fuldtidsansat., Store firmaer bruger flest penge pr. medarbejder på it, Jo større virksomheden er, desto større er de samlede it-udgifter pr. medarbejder typisk. I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne 70.000 kr. pr. fuldtidsansat. I firmaer med 50-99 fuldtidsansatte var udgifterne 33.000 kr., mens firmaer med 10-49 fuldtidsansatte brugte 27.000 kr. på it pr. fuldtidsansat. , Større virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte stod for 79 pct. af de samlede it-udgifter i 2013. Mellemstore firmaer med 50-99 fuldtidsansatte stod for 7 pct., og små firmaer med 10-49 fuldtidsansatte stod for de sidste 14 pct. Firmaer med op til ni fuldtidsansatte indgår ikke i denne opgørelse., It-udgifter i virksomheder fordelt på brancher og størrelsesgrupper. 2013, , I alt, Branche, Fuldtidsansatte, , , Industri, , Bygge, og, anlæg, , Handel og transport, mv., , Informa-, tion og , kommunikation, Finansiering , og , forsikring, Ejendoms-, handel, og anden , service, Viden-, service, , 10-49, , 50-99, , 100+, , , mio. kr., It-udgifter i alt , 52, 093, 10, 906, 989, 10, 410, 8, 982, 15, 462, 1, 988, 3, 357, 7, 319, 3, 840, 40, 935, Hardware, 1, 5, 662, 1, 393, 127, 1, 252, 1, 578, 554, 199, 559, 1, 034, 459, 4, 169, Øvrigt it-udstyr, 2, 3, 085, 306, 78, 469, 1, 115, 853, 77, 187, 455, 240, 2, 390, Standardsoftware, 3, 7, 951, 2, 333, 122, 1, 360, 1, 110, 1, 947, 251, 829, 1, 032, 563, 6, 356, Kundespecifikt software, 4, 5, 724, 1, 179, 39, 896, 840, 2, 167, 418, 185, 618, 567, 4, 539, It-serviceydelser, 27, 618, 5, 219, 584, 6, 147, 3, 456, 9, 726, 973, 1, 512, 3, 962, 1, 892, 21, 764, Leje af it-udstyr, 2, 054, 476, 39, 286, 884, 215, 69, 85, 219, 119, 1, 717, , 1.000, kr., It-udgifter pr. fuldtidsansatte, 5, 54, 44, 13, 30, 132, 220, 26, 42, 27, 33, 70, 1, Computere, skærme, printere og netværksudstyr., 2, Telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, herunder måleinstrumenter og forskningsudstyr., 3, Software, der kræver lidt eller ingen tilpasning., 4, Software, som er udviklet eller tilpasset efter virksomhedens behov., 5, Antal fuldtidsansatte er baseret på en foreløbig opgørelse af antal årsværk., It-udgifter i virksomheder 2013, 16. marts 2015 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2016, Alle udgivelser i serien: It-udgifter i virksomheder, Kontakt, Mahtab Keshavarz , , , tlf. , Kilder og metode, Fuldtidsansatte er defineret som antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsansatte. Antallet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Der er indsamlet besvarelser fra ca. 3.000 firmaer med mindst ti ansatte inden for de private byerhverv og den finansielle sektor. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med Eurostat og OECD. Undersøgelsen omfatter udgifter til hardware, standard- og kundespecifik software, telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, it-serviceydelser og leje. Endvidere indgår spørgsmål om de årsværk og lønomkostninger der går til egenudviklet software., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-udgifter i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19278

Nyt

NYT: Fortsat stigende beskæftigelse i erhvervsservice

13. marts 2015, Erhvervsservice er den branchegruppe, der har haft den største stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen fra tredje til fjerde kvartal 2014. Stigningen er på 2.600 fuldtidsbeskæftigede, hvilket svarer til 1,2 pct. Lønmodtagerbeskæftigelsen i denne branche er nu steget uden afbrydelse siden andet kvartal 2011 og er 22.200 fuldtidsbeskæftigede højere end dengang. Lønmodtagerbeskæftigelsen i erhvervsservice, der omfatter blandt andet rengøring, rådgivning og vikarbureauer, er dermed på det højeste niveau nogensinde. I hele økonomien er der en stigning på 5.600 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere eller 0,3 pct. i forhold til kvartalet før. Der var 2.166.400 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i fjerde kvartal 2014. Alle tal er omregnet til fuld tid og korrigeret for normale sæsonudsving., Stigende lønmodtagerbeskæftigelse i private virksomheder, Lønmodtagerbeskæftigelsen i , private virksomheder, steg i fjerde kvartal med 6.400 fuldtidsbeskæftigede i forhold til kvartalet før. Det svarer til 0,5 pct. I , offentlig forvaltning og service, var der et fald på 900 fuldtidsbeskæftigede, svarende til 0,1 pct., Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2014, , 3. kvt., 4. kvt.*, 4. kvt.*, , antal, udvikling i pct. , i forhold til kvt. før, I alt, 2, 160, 782, 2, 166, 364, 0,3, Private virksomheder, 1, 319, 942, 1, 326, 319, 0,5, Private nonprofit-organisationer, 1, 57, 142, 57, 457, 0,6, Offentlige virksomheder, 55, 714, 55, 472, -0,4, Offentlig forvaltning og service, 727, 718, 726, 841, -0,1, Stat, 173, 386, 173, 256, -0,1, Regioner, 121, 870, 122, 256, 0,3, Kommuner, 430, 577, 429, 451, -0,3, Sociale kasser og fonde, 1, 884, 1, 878, -0,3, Uoplyst sektor, 266, 276, .., * Foreløbige tal., 1, Private nonprofit-organisationer omfatter foreninger, selvejende institutioner og lignende rettet mod husholdninger., Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2014, , 3. kvt., 4. kvt.*, 4. kvt.*, , antal, udvikling i pct. , i forhold til kvt. før, I alt, 2, 160, 782, 2, 166, 364, 0,3, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 34, 194, 34, 084, -0,3, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 284, 436, 285, 852, 0,5, Bygge og anlæg, 122, 150, 123, 499, 1,1, Handel og transport mv., 477, 412, 478, 058, 0,1, Information og kommunikation mv., 84, 154, 84, 194, 0,0, Finansiering og forsikring, 74, 178, 74, 024, -0,2, Ejendomshandel og udlejning, 29, 776, 29, 821, 0,2, Erhvervsservice, 226, 820, 229, 449, 1,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 749, 687, 749, 284, -0,1, Kultur, fritid og anden service, 77, 652, 77, 748, 0,1, Uoplyst aktivitet, 321, 351, .., * Foreløbige tal., Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret) 4. kvt. 2014, 13. marts 2015 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen, både som antal med lønmodtagerjob og omregnet til fuld tid og korrigeret for normale sæsonudsving. Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes ved at omregne det samlede antal indberettede eller beregnede betalte løntimer til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKAT's eIndkomst., Statistikken 'Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service' er også baseret på, eIndkomst og er derfor ens med hensyn til opgørelser af antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere for sektoren offentlig forvaltning og service og dens delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18965

Nyt

NYT: Færre melder sig ud af folkekirken

25. februar 2015, Udmeldelser af folkekirken, der i 2012 lå meget højt, er i 2014 faldet til samme niveau som i 2008. I alt var der 9.548 personer, der meldte sig ud af folkekirken i 2014. Gennemsnitsalderen for personerne, der udmeldte sig af folkekirken i 2014 var 39 år. Til sammenligning var der 41.443 indmeldelser i folkekirken i 2014. 84 pct. af indmeldelserne var nyfødte. En anden stor gruppe er 13-14-årige kommende konfirmander, der med 1.808 indmeldelser stod for 4 pct. af indmeldelserne., Flest er medlem af folkekirken i Skanderborg Sogn, 1. januar 2015 var der 2.174 sogne i Danmark. Ser man på de 20 sogne med flest indbyggere, er andelen af folkekirkemedlemmer meget varierende. Den højeste andel findes i Skanderborg Sogn, hvor 84 pct. er medlem af folkekirken. Den laveste andel har Kingo-Samuel Sogn, der ligger på Nørrebro i København, hvor 46 pct. er folkekirkemedlemmer. I Vesterbro Sogn, der er landets klart mest folkerige sogn med 43.579 indbyggere, er 55 pct. folkekirkemedlemmer. Til sammenligning er andelen af folkekirkemedlemmer på landsplan 78 pct., Kun to sogne i Jylland blandt de 20 folkerigeste sogne, Blandt de 20 sogne med flest indbyggere ligger 11 sogne i København eller omegn. Kun to sogne blandt de 20 folkerigeste ligger i Jylland, og det er nr. 17 Aabenraa Sogn og nr. 20 Skanderborg Sogn., Bågø Sogn har færrest indbyggere, Bågø Sogn, der dækker øen Bågø i det sydfynske øhav, har færrest indbyggere af samtlige sogne i landet. 1. januar 2015 boede der 25 personer. Blandt de ti sogne med færrest indbyggere er der for fem af dem tale om små øer. Ud over Bågø drejer det sig om Agerø, Nyord, Mandø og Askø., Ind- og udmeldelser af folkekirken fordelt efter alder, , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, Indmeldelser i alt, 53, 731, 53, 257, 51, 023, 49, 831, 47, 198, 44, 387, 42, 716, 41, 443, 0 år, 47, 180, 46, 914, 44, 545, 43, 239, 41, 079, 37, 767, 36, 293, 34, 851, 1-17 år, 4, 122, 3, 837, 3, 986, 4, 029, 3, 841, 3, 677, 3, 771, 3, 784, 18-29 år, 411, 430, 390, 393, 324, 356, 357, 380, 30-39 år, 479, 501, 489, 435, 457, 482, 429, 427, 40-49 år, 371, 368, 369, 352, 308, 433, 373, 413, 50-59 år, 481, 423, 425, 437, 355, 470, 433, 487, 60-69 år, 430, 500, 504, 556, 513, 687, 600, 602, 70 år og derover, 257, 284, 315, 390, 321, 515, 460, 499, Udmeldelser i alt, 8, 810, 9, 742, 14, 325, 11, 839, 13, 587, 21, 118, 12, 212, 9, 548, 0 år, 44, 47, 43, 35, 47, 21, 24, 23, 1-17 år, 231, 186, 208, 232, 235, 414, 228, 167, 18-29 år, 2, 399, 2, 806, 3, 768, 3, 622, 3, 903, 4, 727, 3, 384, 2, 996, 30-39 år, 2, 353, 2, 642, 3, 913, 3, 114, 3, 367, 4, 620, 2, 721, 2, 301, 40-49 år, 1, 860, 2, 074, 3, 182, 2, 387, 2, 857, 4, 754, 2, 587, 1, 914, 50-59 år, 1, 034, 1, 069, 1, 705, 1, 325, 1, 722, 3, 250, 1, 675, 1, 148, 60-69 år, 620, 669, 1, 115, 804, 1, 053, 2, 340, 1, 117, 676, 70 år og derover, 269, 249, 391, 320, 403, 992, 476, 323, Sogne fordelt efter folketallet størrelse. 1. januar 2015, , Indbyggere i sognene, I alt, Gnsntl., antal, , Under, 200, 200, -499, 500, -999, 1.000, -1.999, 2.000, -3.999, 4.000, -9.999, 10.000, og derover, , indbyggere, pr. sogn, , antal sogn, , Hele landet 2014, 153, 457, 462, 385, 265, 337, 121, 2, 180, 2, 581, Hele landet 2015, 157, 459, 453, 383, 260, 339, 123, 2, 174, 2, 603, Øerne i alt, 51, 165, 153, 141, 121, 177, 85, 893, 3, 446, Byen København, -, -, -, -, 6, 34, 32, 72, 10, 277, Københavns omegn, -, -, 1, 2, 1, 28, 24, 56, 9, 560, Nordsjælland, -, 2, 7, 15, 21, 38, 8, 91, 4, 977, Bornholm, 1, 1, 7, 9, 3, -, 1, 22, 1, 815, Østsjælland, -, 8, 5, 14, 11, 15, 7, 60, 4, 031, Vest- og Sydsjælland, 38, 101, 76, 66, 41, 32, 6, 360, 1, 607, Fyn, 12, 53, 57, 35, 38, 30, 7, 232, 2, 106, Jylland i alt, 106, 294, 300, 242, 139, 162, 38, 1, 281, 2, 016, Sydjylland, 7, 40, 65, 72, 51, 44, 10, 289, 2, 481, Østjylland, 29, 80, 76, 60, 35, 56, 17, 353, 2, 428, Vestjylland, 24, 80, 73, 49, 24, 30, 3, 283, 1, 504, Nordjylland, 46, 94, 86, 61, 29, 32, 8, 356, 1, 637, Anm.: Sogne, der ligger i mere end et område, er regnet med i det område, der har den befolkningsmæssigt største sognedel., Sogne 1. januar 2015, 25. februar 2015 - Nr. 90, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19095

Nyt

NYT: Langtidsledigheden er lav i Danmark

17. oktober 2018, I andet kvartal 2018 var en femtedel (20,9 pct.) af alle AKU-ledige langtidsledige i Danmark. AKU-ledige beskriver ubeskæftigede personer, som aktivt har søgt arbejde inden for fire uger forud for referenceugen, og som kan tiltræde et job inden for to uger efter referenceugen. I EU som helhed var det mere end to femtedele af de ledige, der var langtidsledige (44,8 pct.). Blandt EU-medlemslandene var det kun Sverige (19,8 pct.) og Finland (19,9 pct.), der havde en lavere andel af langtidsledige end Danmark. Grækenland var det EU-medlemsland med den største andel langtidsledige, idet 71,9 pct. af landets ledige var langtidsledige. Langtidsledige personer er personer, der har været ledige mindst et år., Kun lille forskel mellem køn, I hele EU var andelen af langtidsledige lige stor for mænd og kvinder. I Danmark var andelen størst blandt kvinderne, idet 21,5 pct. af de ledige kvinder havde været det i mindst ét år, mens dette gjaldt for 20,4 pct. af ledige mænd. I Sverige, Finland og Tyskland var det omvendt kvinderne, der havde den laveste andel af langtidsledige. Blandt disse lande var forskellen størst i Tyskland, hvor 43,6 pct. af de ledige mænd var langtidsledige, mens 38,1 pct. af de ledige kvinder var det., Langtidsledighed i Danmark er stort set uændret fra sidste år, I andet kvartal 2018 var andelen af langtidsledige i Danmark stort set uændret i forhold til samme kvartal året før. Andelen steg med 0,1 procentpoint til 20,9 pct. I EU som helhed, var andelen faldet fra 46,1 pct. til 44,8 pct. Bag dette moderate fald i EU-gennemsnittet for andelen af langtidsledige ligger en temmelig forskelligartet udvikling de enkelte EU-lande imellem. Andelen af langtidsledige er fx steget fra 17,9 pct. til 19,8 pct. i Sverige, mens den i Irland er faldet fra 49,0 pct. til 35,3 pct. , Andel af langtidsledige ud af den totale gruppe af ledige i EU, 15-64-årige. 2. kvt. 2017 og 2. kvt. 2018, , 2. kvt. 2017, 2. kvt. 2018, Ændring , , pct., procentpoint, Sverige, 17,9, 19,8, 1,9, Finland, 21,3, 19,9, -1,4, Danmark, 20,8, 20,9, 0,1, Luxembourg, 44,2, 22,2, -22,0, Malta, 37,8, 23,5, -14,3, Storbritannien, 25,8, 26,9, 1,1, Polen, 29,9, 28,1, -1,8, Tjekkiet, 37,5, 30,1, -7,4, Østrig, 32,8, 30,8, -2,0, Estland, 30,4, 32,7, 2,3, Cypern, 46,4, 33,6, -12,8, Litauen, 37,9, 33,9, -4,0, Irland, 49,0, 35,3, -13,7, Nederlandene, 41,1, 40,2, -0,9, Ungarn, 41,9, 40,3, -1,6, Letland, 39,2, 41,5, 2,3, Tyskland, 42,7, 41,5, -1,2, Rumænien, 41,1, 43,1, 2,0, Spanien, 45,6, 43,4, -2,2, Frankrig, 47,0, 43,8, -3,2, Kroatien, 46,6, 44,4, -2,2, EU , 46,1, 44,8, -1,3, Slovenien, 51,3, 44,8, -6,5, Portugal, 51,1, 45,0, -6,1, Belgien, 53,8, 51,5, -2,3, Bulgarien, 55,3, 58,1, 2,8, Italien, 60,9, 60,6, -0,3, Slovakiet, 63,3, 62,5, -0,8, Grækenland, 73,8, 71,9, -1,9, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2018, 17. oktober 2018 - Nr. 392, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26301

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation