Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2841 - 2850 af 3202

50 års voksende forbrug

Efterkrigstidens økonomiske vækst har smittet af på danskernes private forbrug, som dels er vokset, og dels er sammensat på en anden måde i dag., 10. december 2001 kl. 0:00 , , Bil er blevet næsten hver mands eje, og samtidig er danskernes forbrug af kulturtilbud vokset eksplosivt. Det viser50-års oversigten, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. 50-års oversigten belyser hovedtræk af den samfundsøkonomiske udvikling i Danmark og udlandet fra 1945 og frem til i dag. Talmaterialet i bogen er helt unikt, idet det er bearbejdet, så serierne er sammenlignelige over hele den lange tidsperiode., Velstandsstigningen efter krigen betød bl.a., at langt flere fik bil. I 1946 var der kun 90.000 personbiler i Danmark - i 2000 var der 1,8 mio., hvilket svarer til, at hver tredje dansker i dag har bil. Den kraftige stigning i antallet af personbiler betød, at også antallet af trafikdræbte voksede hastigt - antallet af dræbte blev firedoblet fra 1946 til 1971, hvor det toppede med mere end 1.200 dræbte. Men selvom der fortsat kom mange flere biler efter 1971, så lykkedes det at vende udviklingen. Nu bliver ca. 500 årligt dræbt i trafikken. Faldet skyldes bl.a., at der blev indført generelle hastighedsbegrænsninger i 1973/74, og i 1976 blev brug af sikkerhedssele i biler obligatorisk., Danskernes forbrug af kulturelle tilbud er også vokset kraftigt. Især fjernsynsforbruget og folke- og skolebibliotekernes bogudlån er steget. Samtidig er danskernes forbrug af alkoholiske drikkevarer vokset stærkt - mest markant er udviklingen i forbruget af vin, der de senere år har fortrængt øl og spiritus. Også tobaksforbruget er steget. Selvom andelen af daglige rygere er blevet halveret siden 1970, var forbruget af cigaretter højere i 2000 end i 1970, hvilket skyldes, at antallet af storrygere har været stigende og først i de senere år er gået lidt tilbage., Derudover er danskernes forbrug sammensat på en ny måde i dag. Mere end en femtedel af danskernes private forbrug går i dag til boligen, hvor det i 1948 var under 5 pct. Til gengæld går en tilsvarende mindre andel af husholdningspengene til fødevarer., Kilde: 50-års oversigten. , Bogen kan downloades som pdf her,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2001-12-10-50aars-forbrug

Bag tallene

August er brylluppernes måned

August måned er højsæson for bryllupper og den måned, hvor flest traditionelt bliver gift. , 1. august 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Solskin, sommer og kærlighed. August er højsæson for bryllupper og den måned på året, hvor flest traditionelt siger ja til hinanden. I 2022 blev flest gift den 20. august, og her var der sendt bryllupsinvitationer ud til 1.210 bryllupper. I hele august måned blev der afholdt 4.924 bryllupper. Juni var med 4.095 bryllupper den måned med næstflest vielser. Færrest blev viet i januar – 1.173 par., ”August måned har været danskernes foretrukne bryllupsmåned siden 1995, og det gjorde sig også gældende sidste år. Her var tre ud af de fire datoer med flest vielser lørdage i august måned,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Vielser pr. måned i 2022, Kilde: , statistikbanken.dk/VIEDAG, Specielle bryllupsdage hitter, 07-09-2013, 07-07-2007 og 18-08-2018. Specielle bryllupsdatoer kan tiltrække flere giftemodne par til landets rådhuse, kirker mv., og datoen 22-02-2022 sidste år var ingen undtagelse. 944 par sagde ja til hinanden på denne specielle dato, og dermed er det datoen med næst flest vielser i hele 2022. , ”De historisk set mere specielle datoer tiltrækker mange par. Så vælger man en speciel bryllupsdato, skal man nok reservere datoen i god tid,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Dykker vi ned i de specielle datoer fra 2007 og frem, så står lørdag den 07-09-2013 som den dato, hvor flest par har valgt hinanden til. 3.136 par blev gift den dag. , Det svarer til 62 pct. af samtlige vielser i september 2013. På andenpladsen finder vi lørdag den 07-07-2007, hvor 1.967 par sagde ja til hinanden. Og tredjepladsen indtages af lørdag den 18-08-2018 med 1.948 vielser., Flest kirkelige vielser i august , Når der er opnået enighed om et bryllup, så er det næste oplagte spørgsmål, hvor brylluppet skal foregå. Der var 33.054 vielser sidste år, og 20.390 par sagde ja til hinanden ved en borgerlig vielse på fx et rådhus. I landets kirker sagde 10.234 par ja til hinanden i 2022. Resten foregik i udlandet eller med en uoplyst vielsesmyndighed. , Zoomer vi ind på de kirkelige vielser pr. måned, så topper andelen af kirkelige vielser også i august, og i månederne maj til september i sommerhalvåret findes de højeste andele kirkelige vielser på mellem 34 og 45 pct. I vintermånederne januar og februar er det 11-12 pct. af parrene, der blev kirkeligt viet. , Andelen af kirkelige vielser pr. måned, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/VIE8 , og VIE4 , Vi er fire år ældre, når vi gifter os, Gennemsnitsalderen for førstegangsviede kvinder og mænd var hhv. 33,4 og 35,6 år i 2022. Går vi 25 år tilbage, så var gennemsnitsalderen for førstegangsviede kvinder 29,4 år, og for mænd var den 31,8 år. Dermed er kvinder og mænd i gennemsnit blevet hhv. 4 år og 3,8 år ældre i løbet af 25 år, når de siger ja for første gang. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-08-01-august-er-brylluppernes-maaned

Bag tallene

Pengeguide til vinterferien

Vinterferien og februar er højsæson for rejselystne danskere. Men der er stor forskel på, hvad man må betale for restauranter, fødevarer, alkohol og tøj – alt efter hvor rejsen går til. Denne artikel sammenligner det danske prisniveau med en række populære vinterferiedestinationer. , 23. januar 2019 kl. 9:34 , Af , Theis Stenholt Engmann, Vinterferien deler danskerne , mellem dem, der søger sol og badestrand, og dem, der søger sne og skipister. Skientusiasterne kan spare mest på udgifterne til overnatning og restaurantbesøg ved at besøge Italien eller Østrig, hvor prisniveauet er omtrent 30 pct. under det danske. Går turen til Norden, så er det knap 4 pct. billigere at spise og overnatte i Sverige end i Danmark, mens det er 9 pct. dyrere i Norge. , På solsiden er priserne på restauranter og hoteller mindst i Tyrkiet efterfulgt af Spanien. Hotel- og restaurantpriserne er 59 pct. under de danske i Tyrkiet og 43 pct. i Spanien. , Prisniveau restauranter og hoteller. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Anm: Listen omfatter , udvalgte populære feriedestinationer i vinterferien , og er ikke udtømmende., En del at spare på fødevarer, Men at booke et hotelværelse og spise på restaurant hver aften er jo ikke den eneste måde, man kan holde ferie på. Nogle vælger at leje et sommerhus eller en lejlighed med eget køkken og selv sørge for egen mad., De danske skientusiaster kan købe billigst ind af fødevarer i Tyskland og Italien, som er hhv. 24 og 16 pct. billigere end Danmark og hhv. 19 og 11 pct. billigere end skikonkurrenten Østrig. , De solrige destinationer Tyrkiet og Spanien er de to billigste lande at købe fødevarer i blandt danskernes favoritdestinationer. Her koster fødevarer hhv. 36 pct. og 28 pct. mindre end i Danmark. , Prisniveau fødevarer, ikke-alkoholiske drikkevarer og alkohol. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Alkohol er billigst i Spanien og dyrest i Norge, Priserne på alkohol varierer i endnu højere grad end fødevarer på tværs af lande. I Spanien, , som i 2017 var danskernes favoritdestination i vinterferien,, er alkohol 33 pct. billigere end i Danmark. En anden yndet solrig destination, Tyrkiet, har til gengæld meget høje priser på alkohol med et prisniveau, som ligger 58 pct. over det danske. , Blandt de kolde destinationer har Tyskland de billigste priser på alkohol med et prisniveau 29 pct. under det danske efterfulgt af Frankrig, hvor alkohol er 24 pct. billigere end i Danmark. Norge topper listen med alkohol, som her er over dobbelt så dyrt som i Danmark. , Tøj og sko er billigst i Tyrkiet og Spanien, For nogle er ferien lig med shoppingture, og her er der også penge at spare, alt efter hvilken destination, man vælger. Billigst er Tyrkiet, hvor tøj og sko koster 63 pct. mindre end i Danmark. Tyrkiet efterfølges af Spanien, hvor tøj og sko er 30 pct. billigere end i Danmark. , De danskere, som søger sne i vinterferien, kan få mest tøj og sko for pengene i Frankrig og Monaco, Italien, Tyskland og Østrig, som ligger ca. 20 pct. under det danske prisniveau. Sverige og Norge er på niveau med Danmark, når det gælder priser på tøj og sko. , Prisniveau tøj og sko. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, , Fakta om prisniveauer i alle EU-lande, Information om prisniveauer i resten af Europa kan findes i , statistikbanken, . Bemærk, at disse priser tager udgangspunkt i EU som gennemsnittet og vurderer de resterende landes priser herefter (indeks, EU28 =100). Priserne er altså ikke direkte sammenlignelige med priserne i denne artikel, hvor indeks, Danmark = 100). , Restaurant og hoteller, Fødevarer, Alkoholiske drikkevarer, Beklædning og fodtøj, Spørgsmål til tal i denne artikel kan stiles til specialkonsulent Zdravka Bosanac på Tlf. 39 17 34 46, zbo@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-23-pengeguide-til-vinterferien

Bag tallene

Danskerne strømmer til biograferne i vinterferien

Der indløses over 500.000 biografbilletter, når danskerne holder vinterferie i uge 7. Især unge mennesker, københavnere og nordsjællændere er storforbrugere af biograferne. , 10. februar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Vinterferiens uge 7 er år efter år en af de tre uger på året, hvor der sælges allerflest biografbilletter i Danmark. I 2018 blev der i runde tal solgt 540.000 biografbilletter alene i vinterferien, hvilket gjorde ugen til den tredjebedst sælgende uge kun overgået af juleferien og efterårsferien, hvor der i runde tal blev solgt henholdsvis 588.000 og 551.000 biografbilletter. , Antal solgte biografbilletter 2018, fordelt på uge-numre, Kilde: Biografstatistikken Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BIO9, Mænds interesse for biografen falder med alderen – men kvindernes fastholdes, Det er især unge mennesker, som ynder at sætte sig til rette i de røde sæder og nyde de seneste filmtitler. Således svarer hver tredje dansker mellem 16-34 år i Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse 2018, at de var i biografen i løbet af de seneste tre måneder mod et landsgennemsnit på 26 pct., svarende til hver fjerde. , Interessen for biografen daler støt med alderen for mænds vedkommende. Mændenes forbrug topper i 16-34 års alderen med omkring 31-32 pct., som går i biografen, og falder derefter, som mændene bliver ældre. Fx er andelen, der går i biografen, nede på 21 pct., når mændene har rundet de 45 år. , Den samme tendens gør sig dog ikke gældende for kvinder, hvis biografforbrug topper med 33-35 pct. i 16-34 års alderen, og fortsætter med at være højt, selv når de har passeret de 45 år, hvor 33 pct. stadig går i biografen. , Biografbesøg i de seneste tre måneder. 2018, Kilde: Kulturvaneundersøgelsen 2018 Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KVUAARKA, Biograferne er mest velbesøgte i København og Nordsjælland, De flittigste brugere af landets biografer er københavnerne, hvor hele 36 pct. svarer, at de har været i biografen i løbet af de seneste tre måneder. Københavnerne følges af nordsjællænderne, hvor 29 pct. svarer, at de har været i biografen i de seneste tre måneder. , Højest blandt jyderne scorer Østjylland med 25 pct., som har nydt en film på biografens store skærm. Lavest blandt jyderne ligger Nordjylland med 21 pct., som har været i biografen. Alle dele af Jylland ligger dog under landsgennemsnittet., ”Disse tal kan både sige noget om folks interesse, men også noget om tilgængeligheden af biograferne,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen., ”Det er dog interessant at bemærke, at der antalsmæssigt er flest biografer i Syd- og Vestsjælland, Nordjylland og Østjylland, samtidig med at disse landsdele ligger under landsgennemsnittet for biografbrug.”, Andel personer som har været i biografen, fordelt på landsdele, 2018, Kilde: Kulturvaneundersøgelsen 2018 Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KVUARGEO, Tabel: Antal biografer, og hvilke landsdele de ligger i, Landsdel Vest- og Sydsjælland, 22, Landsdel Nordjylland, 21, Landsdel Østjylland, 20, Landsdel Nordsjælland, 19, Landsdel Sydjylland, 19, Landsdel Byen København, 17, Landsdel Fyn, 17, Landsdel Københavns omegn, 12, Landsdel Vestjylland, 11, Landsdel Østsjælland, 6, Landsdel Bornholm, 3, , Kilde: Biografstatistikken Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BIO9, , Fakta: Sådan spørger Danmarks Statistik til biografvaner , I Kulturvaneundersøgelsen bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kultur- og fritidsvaner. , Kulturvaneundersøgelsen 2018 dækker perioden 3. kvt. 2018 til 2. kvt. 2019. Værdierne i årsdatasættet er beregnede ud fra 12.344 kvartalsvise besvarelser. Besvarelser er vægtet og opregnet til befolkningen over 15 år., Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har været i biografen inden for de seneste tre måneder. , Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet, Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema, Spørgsmål til tallene i Kulturvaneundersøgelsen kan stilles til fuldmægtig Monika Bille Nielsen, tlf: 39173595, mail: , MBS@dst.dk, Spørgsmål til tallene om solgte biografbilletter kan stilles til Pétur Sólnes Jónsson, tlf: 39173056, mail: , PSJ@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-10-02-danskerne-stroemmer-til-biograferne-i-vinterferien

Bag tallene

Færre siger 'ja' til hinanden under økonomisk krise

Så meget for kærlighed og kildevand. Den økonomiske krise har påvirket vores muligheder for bolig og børn og dermed også vores lyst til at blive gift. De tre ting hænger nemlig sammen., 25. maj 2011 kl. 0:00 , Af , Lasse Virlev, Når boligen skal købes og børnene er på vej, så er det også på tide at blive gift. Sådan er danskernes måde at anskue ægteskab på ifølge seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Mai Heide Ottosen., "Ægteskab er flødeskummet, der smøres på, når huset skal købes, og første barn er født eller på vej. Så skal der være orden i sagerne," siger hun. , Men lige for tiden er der knap så meget at holde orden på. Den økonomiske krise har nemlig betydet, at vi er tøvende i forhold til at investere i bolig og til at forøge familien., Tallene viser, at den økonomiske krises naturlige påvirkning af ejendomssalget blev fulgt til dørs af både en nedgang i fertiliteten, men også en nedgang i antallet af vielser. Det tydelige fald i ejendomssalget aftog lidt i løbet af 2009, men den dag i dag er vi stadig forsigtige med at investere i ny bolig. , Den samme tendens kunne aflæses i den ellers støt stigende fertilitetskvotient, der viste et markant fald i 2009 efterfulgt af en stigning i 2010. , Endelig måtte ægteskabskurven tage et lignende dyk i perioden. I den store giftegruppe - 25-39-årige - faldt antallet af viede pr. 1000 ikke-gifte fra 75 i 2008 til 63 i 2010. Antallet af vielser pr. 10.000 indbyggere viste i 2010 det laveste tal siden 1984. , Vielser, Ifølge Mai Heide Ottosen er det de færre huskøb og børnefødsler, der resulterer i færre bryllupper. At det ikke er den anden vej rundt - de færre bryllupper, der gør, at vi får færre børn og køber færre boliger - mener hun, skyldes den måde vores partnerskabsmæssige forløb ser ud. Typisk bor vi gerne sammen i nogle år, inden vi investerer i en fælles bolig, og når det sker, er det af praktiske grunde en god ide at blive gift. Det samme er tilfældet med beslutningen om at forøge familien, som også er med til at gøre os giftemodne. , Ægteskab ikke en hastesag, Til forskel fra tidligere generationer, så er ægteskab ikke en hastesag for de unge i dag. Ifølge Mai Heide Ottosen har vi andre prioriteter, som kommer først, hvorfor de fleste bliver gift efter at have rundet de 30 år. Gennemsnitsalderen for førstegangsviede mænd ligger i dag på knap 35 år - i 1968 lå gennemsnittet på under 25 år. Men hvorfor var vi hurtigere ude med frieriet i gamle dage?, "Groft sagt kan man sige, at ægteskabet tidligere var bygget op omkring moral. Man skulle giftes, før man fik børn, og før man flyttede sammen. Det ændrede sig især med kvindernes frigørelse, herunder ikke mindst at de kom ud på arbejdsmarkedet og blev selvforsørgende. Det økonomiske sikkerhedsnet, som ægteskabet førhen var for kvinderne, er ikke længere så nødvendigt," siger Mai Heide Ottosen., Noget kunne tyde på, at det at blive gift er en velovervejet handling i dag, og man siger som regel først 'ja', når der er en praktisk såvel som følelsesmæssig grund til at blive gift., Fertilitetskvotient, Anm.: Den samlede fertilitet angiver hvor mange levendefødte, som 1.000 kvinder ville føde i løbet af den fertile periode (15-49 år), hvis alle levede, til de blev 50 år, og hvis de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn som angivet ved årets fertilitetskvotienter., Flashback til 80'erne, Krisenedgang i børnefødsel og ægteskab viste sig også i starten af 1980'erne, hvor Danmark var i økonomisk krise med stor inflation og høj arbejdsløshed. Antageligvis har dette været en medvirkende faktor til, at antallet af fødsler ramte et historisk lavpunkt i 1983 med under 100 fødte pr 10.000 indbyggere - til sammenligning ligger tallet i dag på 115. Konsekvensen af det lave tal i start-80'erne bliver stadig tydeligere i nutiden, hvor der bliver færre unge til at løfte landets arbejdsbyrde. Selvom der ikke findes tal for boligsalget i den periode, så har krisen utvivlsomt haft en negativ effekt., Som konsekvens ramte antallet af vielser også et historisk lavpunkt i den periode med under 25.000 i 1982 - til sammenligning blev godt 42.000 gift i 1964 og 31.000 i 2010. Efter lavpunktet begyndte en bemærkelsesværdig stigning for både fødsler og vielser, som kulminerede i 1994 med de højeste antal for begge kategorier. Vil det samme ske, når den nuværende krise er forbi?, Ifølge Mai Heide Ottosen kan vi se frem til at høre brudevalsen ekstra mange gange, når de økonomiske udsigter igen er gode., "Det er sandsynligt, at vi vil se et ekstra hop, når tingene begynder at se lidt lysere ud," siger hun., Men inden det sker, skal der altså gang i boligsalget og børnefødslerne igen. De danske kvinder begynder at få flere børn, men med et boligmarked, der fortsat er præget af stor usikkerhed, så er der nok stadig et stykke vej, inden bryllupsklokkerne for alvor runger igen., Solgte boliger over tid

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-05-25-vielser

Bag tallene

De fleste børn har søskende at fejre jul med

I over 660.000 familier i Danmark bor der børn på adressen, og de fleste børn har søskende, de skal dele gavepladsen under juletræet med., 22. december 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Juleaften nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at de sidste gaver skal pakkes ind og lægges klar under juletræet., I Danmark er der 662.315 familier med hjemmeboende børn under 18 år, som formodentlig er spændte på de gaver, de skal åbne juleaften. Og skal børnene give hinanden gaver, må man formode, at de har haft travlt med at lave, købe, og indpakke gaver til deres søskende i december, for i gennemsnit bor der 1,7 børn under 18 år i familierne., ”Godt 900.000 børn bor sammen med søskende. Der er tale om det samlede antal børn i de familier, som børnene bor i, og inkluderer derfor både børn med hel- og halvsøskende samt papsøskende, hvor børnene hverken har samme mor eller far,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistisk., Antal børn efter kombinationen af søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, De fleste børn, 68 pct., har alene helsøskende, og 6 pct. har alene halvsøskende. Resten fordeler sig på blandede søskendesammensætninger, hvor hjemmeboende papsøskende under 18 år også tæller med., ”Fx bor 769 børn, svarende til 0,1 pct., sammen med både hel- halv- og papsøskende. Men de mindre børneflokke er det mest almindelige. 520.000 børn har en enkelt helsøster eller -bror i huset, hvilket gør det til den mest hyppige børnesammensætning,” siger Lisbeth Harbo., Tæller man børn med en halv- eller papsøskende med, stiger antallet af børn med én søskende med omtrent 51.500 børn., I lige under hver fjerde børnefamilie skal barnet til gengæld ikke tænke på julegaver til søskende, de bor sammen med. 247.422 er enebørn, og bor derfor hverken med hel-, halv- eller papsøskende., ”Der er flest enebørn i 0-4 års alderen – ca. 100.000 – samt igen fra 12 år og opefter. De helt små børn har måske en lillesøster eller lillebror på vej i fremtiden, og de større børn kan have søskende, der er flyttet hjemmefra. Ser man på de 5-11-årige ligger niveauet for enebørn på 8-9.000 for hvert alderstrin,” siger Lisbeth Harbo., Modsat enebørnene har nogle børn haft mere travlt med at tjekke ønskelister fra søskende, som de bor sammen med. 1.200 børn har seks søskende, mens 729 børn bor med syv eller flere søskende., Antal af børns søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, Lidt færre børn end for ti år siden, Går man ti år tilbage, var der 680.187 børnefamilier med 0-17-årige børn i Danmark, hvor der i dag er 662.315. Det er et fald på 2,6 pct. i perioden., ”Der er sket lidt ændringer i løbet af de sidste 10 år. Fx er antallet af børn med en enkelt søster eller bror faldet med 16.000 siden 2011, et fald på 2,8 pct. Men det er blandt børn med flere søskende, at der ses de største fald. Antallet af børn med tre søskende er fx faldet knap 18 pct.,” forklarer Lisbeth Harbo., Samlet set er antallet af børn med søskende faldet fra 960.723 i 2011 til 905.573 i 2021. Set som en andel af alle børn er andelen af børn med søskende dog stort set uændret, nemlig omkring 79 pct. , Antal børn med minimum én søskende , Kilde: , BRN15, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-12-22-boerns-soeskende-til-jul

Bag tallene

Den største by i næsten alle kommuner vokser

I langt de fleste kommuner er den største by vokset mere end de øvrige byer i kommunen siden 2010. Samtidig udgør de ældre en mindre del af befolkningen i kommunernes største byer, end i resten af kommunen. , 1. november 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Befolkningen i ”den største by” i langt de fleste kommuner er vokset relativt mere end befolkningen i resten af kommunen i perioden 1. januar 2010 til 1. januar 2017, viser , Danmarks Statistiks byopgørelse, . , Kun i otte af landets 98 kommuner er andelen af indbyggere, der bor i den største by, faldet fra 2010 til 2017, mens det er steget i 79. I de sidste 11 kommuner bor mindst 99 pct. af borgerne i den største by, hvorfor andelen, der bor i den største by, betragtes som uændret., Andelen af indbyggerne, der bor i den største by, er både vokset i kommuner, hvor befolkningstallet generelt er steget og i kommuner, hvor befolkningstallet generelt er faldet. Andelen af indbyggere i kommunens største by er vokset mest i Skanderborg (6,2 procentpoint), Viborg (3,6 procentpoint), Morsø (2,2 procentpoint), Hjørring (2,2 procentpoint) og Langeland (2,1 procentpoint) kommuner., I Morsø og Langeland er andelen, der bor i den største by, steget, selvom Nykøbing Mors og Rudkøbing er blevet mindre målt på antal indbyggere. Den relativt store stigning i Skanderborg Kommune skyldes blandt andet, at Stilling er vokset sammen med Skanderborg, ligesom stigningen i Viborg blandt andet skyldes, at Hald Ege og Viborg er vokset sammen. Det største fald i andelen af indbyggere bosiddende i den største by er sket i kommunerne Syddjurs (0,6 procentpoint), Ballerup (0,4 procentpoint) og Dragør (0,4 procentpoint) kommuner., Kilde: , Danmarks Statistik, Den største by bliver større, Målt på antallet af indbyggere er den største by også vokset i langt de fleste kommuner i perioden fra 1. januar 2010 til 1. januar 2017. Den største by er vokset mest i kommunerne omkring København og Århus, hvor befolkningsvæksten generelt har været højest, men også i kommuner med mellemstore byer som Viborg, Herning og Roskilde er indbyggertallet i den største by vokset med over 2.500 indbyggere. En del af stigningen i den største by i Viborg Kommune kan forklares med, at byen Hald Ege som nævnt er vokset sammen med og blevet en bydel i Viborg i løbet af perioden., Kun i 11 af de 98 kommuner er befolkningstallet i den største by blevet mindre., Kilde: , Danmarks Statistik, Fakta om byopgørelsen, Statistikken indeholder en opgørelse over antallet af indbyggere i landdistrikter samt antallet af indbyggere i byer med mere end 200 indbyggere for hver kommune. Læs mere i , statistikdokumentationen, ., Inddelingen er dynamisk – afhængig af byggerier, flytninger mv. kan byer opstå, forsvinde eller smelte sammen, hvilken har betydning, hvis man sammenligner udviklingen over tid. Samtidig ligger nogle byer i flere kommuner. Det er kun den del af disse byer, der ligger i en given kommune, der tæller med i befolkningstallet i kommunens byer. Hørsholm (47.294 indbyggere pr. 1. januar 2017) er som den eneste by den største i flere kommuner – nemlig Fredensborg og Hørsholm kommuner. , Ældre bliver på landet, Generelt er andelen af befolkningen, som er fyldt 65 år, steget fra 16,3 pct. til 19,1 pct. fra 2010 til 2017. I kommunernes største byer er andelen i samme periode vokset fra 15,9 pct. til 17,7 pct., mens andelen i landdistrikterne, er steget fra 13,1 pct. til 17,9 pct. Dermed er andelen af ældre i kommunernes største byer vokset relativt mindre end i hele befolkningen, mens andelen i landdistrikterne er vokset væsentligt mere. Generelt er andelen af ældre dog størst i andre byer end kommunernes største og ikke i landdistrikterne., Kilde: , Danmarks Statistik, Danmarks Statistik har tidligere set på , andelen af befolkningen på folkepension i kommunerne, ., Kontakt, Fuldmægtig Henning Christiansen, 39 17 33 05, , hch@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-01-Den-stoerste-by-i-naesten-alle-kommuner-vokser

Bag tallene

Det danske skattetryk falder

Fra 15. september vil skattetrykket i Danmark som med et trylleslag falde med ca. 2 pct.point. Måske tænker du, at det lyder som godt nyt, men det er ikke noget, der vil påvirke din bankbog. I stedet vil det tegne et mere korrekt billede af dagens Danmark., 15. september 2014 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Death and taxes – døden og skatter – de to ting her i livet, man ifølge Benjamin Franklin ikke kommer uden om. Og så alligevel. De senere år har det for flere og flere danskere været en sandhed med modifikationer, i hvert fald når det kommer til det med skatterne, som de på helt lovlig vis har kunnet slippe uden om. Det bliver der nu lavet om på, så det gamle mundhæld igen kommer til at gælde., Tag nu for eksempel kirkeskatten. Kun 78 pct. af danskerne er medlem af folkekirken her i 2014. Kontingent til a-kasserne betales kun af 72 pct. af arbejdsstyrken, men det har også ind til nu været betragtet som en skat, når Danmarks Statistik i forbindelse med nationalregnskabet udregner det danske skattetryk. Rent historisk har det nemlig været sådan, at så godt som alle danskere var medlem af folkekirken, og alle i arbejdsstyrken af en a-kasse, og derfor kom man ikke uden om at betale til disse. , Men på det punkt har samfundet ændret sig. Langt fra alle er i dag medlem af Folkekirken eller en a-kasse, og derfor skal betalinger til folkekirken og a-kasserne ikke længere betragtes som skatter, men som frivillige betalinger fra medlemmerne. Pengene ryger dog stadig i de samme kasser, så pengene fortsat kan bruges til de ting, de bliver i dag. , Nye skatter kommer til , Omvendt er der kommet andre betalinger til, der i dag er så godt som uundgåelige. Medielicensen er en af dem, og derfor bliver den fra nu af betragtet som en skat, hvilket der igen hiver skattetrykket i opadgående retning. En række andre betalinger bliver på samme måde klassificeret som skatter i nationalregnskabet efter 15. september. Men samlet set er der mere, der skal trækkes fra end lægges til, og det betyder et fald i skattetrykket. , Dette regnestykke betyder ikke i sig selv et fald på ca. 2 pct. point – faktisk udgør det kun ca. 1 pct. point af faldet. En anden grund, til at skattetrykket falder, er, at den overordnede revision af nationalregnskabet hæver den samlede økonomiske aktivitet – altså BNP – og når BNP bliver større udgør skatterne en mindre andel, så det betyder, at skattetrykket falder. , På papiret har vi stadig et af de højeste skattetryk , Betyder det så, at Danmark ikke længere har ”verdens højeste skattetryk”, sådan som vi ellers har hørt skiftende politikere gentage over årene. Formentligt ikke. Med ændringen kommer skattetrykket til at ligge på omkring 45 pct., og selv med det fald ligger det danske skattetryk nok fortsat som et af de højeste, dog i selskab med det svenske. , Men det er ikke alene Danmark, der reviderer deres nationalregnskab, det gør samtlige lande både i og uden for EU, og uden endnu at kende alle resultaterne af de andre landes revisioner, vil det formentligt betyde, at deres skattetryk også bliver mindre, end det er i dag. I hvert fald er det ret usandsynligt, at de kommer til at stige. Altså beholder Danmark ganske sikkert sin internationale topplacering i forhold til skattetrykket. , Tallene siger det ikke alene , Men når det er sagt, skal man være varsom med sammenligningerne på tværs af landene. To lande med reelt ens beskatningsniveau vil nemlig kunne fremvise forskelligt skattetryk alene på grund af tekniske forskelle. Hvis eksempelvis overførselsindkomster er skattepligtige i et land, men ikke skattepligtige i et andet, vil en sammenligning af de to landes skattetryk give et misvisende billede. , For eksempel steg skattetrykket i Danmark rent teknisk fra 1993 til 1994, fordi en række sociale indkomster blev omlagt fra helt eller delvis skattefrihed til fuld skattepligt. Ydelserne før skat steg for at kompensere for indførslen af skattepligten, og det samme gjorde selvfølgelig de samlede skatter. , På samme måde kan to lande, der reelt har ens beskatningsniveau, statistisk have forskellige skattetryk. Det kan for eksempel være, hvis det ene land støtter virksomheder ved at give dem fradrag i skatten, mens det andet land i stedet yder direkte tilskud. , Konklusionen er altså, at det danske skattetryk falder, men det betyder ikke flere penge til danskerne. Det betyder derimod, at statistikken bedre afspejler det samfund, vi lever i, og at vi igen rykker tættere på den gamle sandhed om, at skatter er noget, vi alle betaler. Danmark vil fortsat ligge højt og formentligt også højest internationalt set, men husk: Statistik siger det ikke alene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2014-09-15-Det-danske-skattetryk-falder

Bag tallene

De offentligt beskæftigede er blevet ældre - især i kommunerne

Der er kommet flere 50+-årige på det danske arbejdsmarked, og det gælder også den statslige, regionale og kommunale sektor, hvor andelen af beskæftigede over 50 år er steget fra 2010 til 2020. Udviklingen er mest markant i den kommunale sektor. I perioden er andelen af beskæftigede med anden etnisk herkomst end dansk også steget i alle sektorerne., 8. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Helt generelt bliver vi ældre i Danmark, og den udvikling spores også, når man ser på beskæftigelsen inden for det, der i hverdagstale kaldes det offentlige. I statistikkerne indeholder det offentlige den statslige, den regionale og den kommunale sektor. Herudover indgår sociale kasser og fonde også. Denne delsektor er dog udeladt grundet sin beskedne størrelse. , Ifølge den definition, der anvendes i denne artikel, arbejdede 31 pct. af de beskæftigede i 2020 inden for det offentlige., De beskæftigede inden for disse offentlige sektorer er mellem 2010 og 2020 blevet ældre, men udviklingen er ikke ens på tværs af sektorerne. Udviklingen var mindst i den statslige sektor, hvor andelen af beskæftigede 50+-årige fra 2010 til 2020 steg fra 36,9 procent i 2010 til 37,2 i 2020. Det svarer til en stigning på 0,3 procentpoint. Det var den kommunale sektor, der stod for den største udvikling, idet andelen af beskæftigede 50+-årige steg fra 35,5 procent til 38,8 procent i 2020, hvilket er en stigning på 3,2 procentpoint. I den regionale sektor var stigningen på 1,2 procentpoint fra 34,2 procent i 2010 til 35,3 i 2020. , ”Der er generelt en tendens til, at folk bliver lidt længere på arbejdsmarkedet end tidligere, men udviklingen inden for den kommunale sektor er mere markant, end den man ser andre steder," fortæller chefkonsulent Pernille Stender, der er statistikansvarlig for den registerbaserede arbejdsstyrke., ”Vi kan se, at andelen af beskæftigede, der er 50 år og derover, også er steget i den statslige og den regionale sektor fra 2010 til 2020. Andelen er dog steget en del mere i den kommunale sektor," tilføjer hun., Beskæftigede fordelt på sektor og alder., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Størst stigning i andel med anden etnisk herkomst end dansk i den regionale sektor, Fra 2010 til 2020 er der sket en stigning i andelen af beskæftigede i Danmark, der har en anden etnisk herkomst end dansk, på omkring fem procentpoint. Udviklingen inden for den offentlige sektorer afspejler også den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Både inden for den statslige, den regionale og den kommunale sektor er der sket en stigning. Udviklingen har været ret ens, og i 2020 havde cirka hver tiende beskæftigede i de tre sektorer en anden etnisk herkomst end dansk., Af de tre sektorer er det inden for den regionale sektor, der har været den største stigning i beskæftigede med anden etnisk herkomst end dansk. Her steg andelen fra 7,6 procent i 2010 til 11,1 procent i 2020., ”Udviklingen i fordelingen på herkomst blandt de beskæftigede i den statslige, regionale og kommunale sektor har været ret ensartet, og den har fulgt udviklingen på arbejdsmarkedet som helhed,” fortæller chefkonsulent Pernille Stender., Beskæftigede fordelt på sektor og herkomst, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Kvinder udgør 80 procent af de beskæftigede i den kommunale og den regionale sektor, De fleste beskæftigede i den regionale og den kommunale sektor er kvinder. Både i 2010 og 2020 var kun cirka hver femte beskæftigede i den regionale sektor en mand, mens det var tilfældet for omtrent hver fjerde i den kommunale sektor. I den statslige sektor var fordelingen cirka 50/50 i både 2010 og 2020., ”Ud over de store forskelle i kønsrepræsentationen i den kommunale og den regionale sektor, så er det også ret bemærkelsesværdigt at se, hvordan fordelingen af mænd og kvinder i disse to sektorer er ændret så lidt, som det er tilfældet. Det er inden for staten, der er sket den største udvikling i retning af en ligelig fordeling mellem kønnene fra 2010 til 2020,” siger Pernille Stender., ”I den regionale sektor ser vi godt nok en meget lille stigning i andelen af mandlige beskæftigede, men den er næsten ikke til at se. Inden for den kommunale sektor er andelen af kvindelige beskæftigede steget fra 2010 til 2020.”, Beskæftigede fordelt på sektor og køn, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Pernille Stender, som kan kontaktes på 3917 3404 eller , psd@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-08-de-off-beskaeftigede-er-blevet-aeldre

Bag tallene

40 pct. arbejdede hjemme under COVID-19-nedlukningen

Hele 40 pct. af de beskæftigede danskere arbejdede enten af og til eller regelmæssigt hjemme i andet kvartal 2020, hvilket er rekordhøjt niveau. Flest arbejdede hjemme i hovedstadsområdet, og branchen med den højeste andel af hjemmearbejdende personer var information og kommunikation., 22. september 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, 40 pct. af de beskæftigede danskere arbejdede enten af og til eller regelmæssigt hjemme under 2. kvt. 2020, der især var præget af nedlukningen som følge af COVID-19., Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. , ”Hvis vi kigger tilbage til både 2018 og 2019, så lå antallet af beskæftigede personer, der enten regelmæssigt eller af og til arbejdede hjemme på ca. 28 pct. i andet kvartal. Derfor er det en markant stigning i 2. kvt. 2020, som også er rekordhøjt niveau siden år 2000,” siger Martin Faris Sawaed Nielsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., De nye tal stammer fra et særudtræk fra den såkaldte AKU-undersøgelse i Danmarks Statistik. Udtrækket viser, at flest arbejdede hjemme i Region Hovedstaden., ”Der er desuden ikke en nævneværdig forskel på andelen af mænd og kvinder, der arbejdede hjemme i 2. kvartal 2020,” siger Martin Faris Sawaed Nielsen. , Flest arbejdede hjemme i Region Hovedstaden, Kigger man på, hvor danskerne arbejdede hjemme, så skiller særligt Region Hovedstaden sig ud. , Her svarede 50 pct. af de beskæftigede danskere ja til at have arbejdet hjemme i andet kvartal 2020, mens det samme kun var tilfældet for 36 pct. i samme periode året før. , ”Der er en stigning i samtlige regioner, men stigningen er størst i Region Hovedstaden. Færrest arbejdede hjemme i Region Nordjylland, men her var alligevel en stigning fra 22 pct. i andet kvartal 2019 til 31 pct. i samme periode 2020,” siger Martin Faris Sawaed Nielsen:, ”Forskellene i regionerne afspejler også, at der er forskellige typer af arbejdspladser i de forskellige regioner.” , Flest arbejdede hjemme inden for branchen information og kommunikation , Andelen af beskæftigede, der arbejdede hjemme i 2. kvt. 2020, var højest for ansatte i brancherne information og kommunikation (75 pct.) samt finansiering og forsikring (69 pct.). , ”Information og kommunikation dækker over forlag, tv, radio samt telekommunikation og it-konsulenter. Finansiering og forsikring dækker over pengeinstitutter, kreditforeninger og forsikrings- og pensionsselskaber. Det er altså brancher, hvor der i høj grad kan arbejdes hjemmefra,” siger Martin Faris Sawaed Nielsen., Til sammenligning arbejdede 52 pct. af de beskæftigede inden for information og kommunikation hjemme i 2. kvt. 2019., Find oversigten over de forskellige branchekoder , her, ., Den laveste andel af de beskæftigede, der arbejdede hjemme, tilhørte brancherne handel og transport mv. (21 pct.) samt bygge og anlæg (25 pct.), ”Handel og transport er områder som bilhandel, supermarkeder, transport, hoteller og restauranter. Bygge og anlæg er fx bygningsinstallatører og byggeentreprenører. Det er altså områder, hvor det ofte vil være svært at varetage arbejdet hjemmefra,” siger Martin Faris Sawaed Nielsen., Der var lige så mange beskæftigede inden for handel og transport mv., der arbejdede hjemme i 2019 (21 pct.) som i 2020. Find flere tal om beskæftigelse fra , AKU-undersøgelsen her., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Martin Faris Sawaed Nielsen, som du kan kontakte på MFS @dst.dk hvis du har spørgsmål til tallene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-09-22-40-pct-arbejde-hjemme-under-nedlukningen

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation