Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2931 - 2940 af 3913

    NYT: Opsparingen steg i tredje kvartal 2023

    22. december 2023, I tredje kvartal 2023 sparede husholdningerne 6,4 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette er mere end i andet kvartal 2023, hvor opsparingsandelen var 6,0 pct. Sammenligner man med samme kvartal året før er opsparingen også steget, idet opsparingsandelen i tredje kvartal 2022 var på 3,9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Stigning i den disponible indkomst, Den disponible indkomst i de danske husholdninger steg med 1,0 pct. i tredje kvartal 2023 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Stigningen skal ses i lyset af den fortsatte fremgang på arbejdsmarkedet, hvilket har medført en fremgang i husholdningernes lønindkomster. Det private forbrug steg i tredje kvartal med 0,4 pct. Dette er tredje kvartal i træk med fremgang i forbruget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2022*, 2023*,  ,  , 2020*, 2021*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 141,2, 1, 167,2,  , 315,0, 317,7, 322,7, 330,7, 344,5, 335,2, 340,2, 2, Forbrugsudgift, 1, 073,9, 1, 155,9,  , 298,3, 303,3, 310,2, 312,9, 317,1, 315,1, 318,4, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 74,2, 99,3,  , 30,5, 30,4, 28,9, 26,5, 24,8, 33,1, 29,0, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 141,5, 110,6,  , 47,3, 44,7, 41,4, 44,3, 52,1, 53,2, 50,9,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 0,0, 0,2,  , -1,0, -1,1, -0,9, 1,2, 2,9, -1,3, 1,0, 6, Forbrugsudgift, -1,4, 5,5,  , -4,1, -0,2, -0,4, -0,4, 0,4, 0,7, 0,4,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,6, 8,7,  , 13,7, 12,9, 11,8, 12,4, 14,1, 14,4, 13,8, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 5,9, 1,0,  , 5,3, 4,5, 3,9, 5,4, 7,9, 6,0, 6,4, *Foreløbige tal., Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 3. kvt. 2023 revideret, Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 21. december i , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2023., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel oktober 2023, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 3. kvt. 2023, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken under , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 3. kvt. 2023, 22. december 2023 - Nr. 449, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46688

    NYT: Olie betyder mindre for dansk økonomi

    11. februar 2016, Oliens betydning for dansk økonomi er blevet markant mindre siden 1980'erne. Siden 1980 er det indenlandske olieforbrug faldet med 53 pct. Anvendelse af olieprodukter til alle økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, er steget 9 pct., mens BNP er steget 75 pct. i perioden. Olieprodukter er i høj grad blevet erstattet af naturgas og vedvarende energi. I perioden er husholdningers udgifter til olieprodukter, som andel af deres samlede udgifter, mere end halveret. Samtidig er oliens betydning for statens indtægter fra aktiviteter i Nordsøen mindsket. Provenuet fra indvinding af olie og gas udgør i 2014 10 mia. kr. mindre end i 2008., Skift til naturgas og grøn omstilling forklarer udviklingen, Ser man bort fra dansk opererede skibes, flys og lastbilers aktiviteter i udlandet, har der været et fald på 53 pct. i forbruget af olie, fra 543 PJ (petajoule) i 1980 til 254 PJ i 2014. Det er først og fremmest omstilling af produktion af el og varme til anvendelse af andre fossile energikilder, fx naturgas og grøn omstilling til vedvarende energi, der har medført, at dansk økonomi er mindre afhængig af olie. , Udsving i oliepriser påvirker økonomien i langt mindre grad, De samlede udgifter til olieprodukter lå i 2014 på 63,7 mia. kr. for brancherne og 29,6 mia. kr. for husholdninger. De udgjorde dermed 3,6 pct. af de samlede udgifter relateret til virksomhedernes forbrug i produktion og 3,3 pct. af husholdningernes forbrug i 2014. Til sammenligning udgjorde andelen af udgifter til olieprodukter hhv. 5,4 pct. og 8,8 pct. i 1980. Siden 2014 er olieprisen faldet yderligere. Oliens mindre rolle for den økonomiske aktivitet betyder, at selv større prisændringer, hvad enten der er tale om prisstigninger eller fald, påvirker økonomien i mindre grad., Produktion af råolie og naturgas er faldet kraftigt, Produktionen af primær energi har været kraftigt faldende siden 2005, hvor den udgjorde 1.309 PJ. Produktionen er faldet med 48 pct. og var 678 PJ i 2014. Faldet skyldes en markant mindre produktion af råolie og naturgas, der faldt med 56 pct. fra 1197 PJ i 2005 til 527 PJ i 2014., Faldende produktion af råolie og naturgas betyder lavere indtægter til staten, Værdien af produktionen af olie og naturgas i Nordsøen udgjorde 40,7 mia. kr. i 2014. Det er 9 mia. kr. lavere end i 2013 og 28 mia. kr. lavere end i 2008 (opgjort i løbende priser), hvor værdien af produktionen toppede. Den lavere indvinding betød, at statens provenu fra beskatningen af aktiviteter i Nordsøen, der inkluderer kulbrinteskatten, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og olierørledningsafgift, faldt med 4,7 mia. kr. fra 2013 til 2014. Det samme skatteprovenu er 9,8 mia. kr. lavere i 2014 sammenlignet med 2008. (se Miljøøkonomisk regnskab 2014, miljørelaterede skatter , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 454, )., Danmarks produktion af primær energi,  , 1980, 1985, 1990, 1995, 2000, 2005, 2010, 2013*, 2014*,  , PJ, Produktion i alt, 37, 208, 422, 659, 1165, 1309, 976, 700, 678, Råolie, 12, 121, 256, 392, 765, 796, 525, 374, 350, Naturgas, 3, 51, 120, 203, 320, 400, 312, 183, 177, Vedvarende energi mv., 23, 35, 46, 65, 80, 113, 139, 143, 151, * Foreløbige tal., Produktion af vedvarende energi er fortsat stigende, I modsætning til produktion af råolie og naturgas, har produktionen af vedvarende energi været stigende i hele perioden. Produktionen er mere end seksdoblet siden 1980 og udgjorde i 2014 151 PJ. Uden produktionen af vedvarende energi ville Danmark have været nettoimportør af energi siden 2011. , Ændret energisammensætning, Ser man bort fra dansk opererede skibes, flys og lastbilers tankning af olie i udlandet, var 65 pct. af bruttoenergiforbruget i 1980 olieprodukter, mens vedvarende energi og naturgas udgjorde hhv. 3 og 1 pct. I 2014 er forbruget af vedvarende energi steget til 30 pct. af bruttoenergiforbruget, mens olieprodukterne kun udgjorde 36 pct. og naturgas 18 pct. , Grønt nationalregnskab, Energiregnskabet er en del af det grønne nationalregnskab, der udbygges med nye statistikker de kommende år. Læs mere på , www.dst.dk/groentnr, ., Energiregnskab for Danmark 2014, 11. februar 2016 - Nr. 66, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20402

    NYT: Lånelysten falder stadig

    26. juni 2015, I 2014 optog husholdningerne lån for netto 3,6 mia. kr. svarende til 640 kr. pr. dansker, dvs. låneoptag minus afdrag på eksisterende lån. Det er det laveste nettolåneoptag siden statistikkens start i 1995. Ved udgangen af 2014 havde husholdningerne et samlet låneniveau på 2.552 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for 452.000 kr. De langfristede lån, der i høj grad består af realkreditlån til boligkøb er stort set uændrede fra 2013 til 2014, mens de kortfristede lån, som spiller en langt mindre rolle, faldt med 2 pct. Hvis man ser på låneniveauet i forhold til bruttonationalproduktet (BNP), er lånene faldet fra at være 142 pct. af BNP i 2009, da niveauet var på sit højeste, til at være 133 pct. af BNP i slutningen af 2014., Store lån men større aktiver, De samlede finansielle aktiver steg med knap 9 pct. til 5.572 mia. kr. i 2014. Danskernes pensionsformuer i livsforsikringsselskaber og pensionskasser er det største akti, v af husholdningernes finansielle nettoformue. I alt var pensionsformuerne på 2.877 m, ia. kr. svarende til 52 pct. af husholdningernes finansielle aktiver. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på knap 510.000 kr. Stigningen i de finansielle aktiver og næsten uændrede passiver betyder, at hver dansker i gennemsnit havde en finansiel nettoformue på knap 521.000 kr. ved udgangen af året, hvilket er en stigning på godt 16 pct. fra året før. Stigningen afspejler hovedsageligt kursstigninger på værdipapirer, der enten indgår direkte i husholdningernes formue eller indirekte via pensionsformuen. , Stigning i den samlede nettoformue, Udover finansielle aktiver og passiver har husholdninger også aktiver i form af faste aktiver som bil, bolig, både og fly. I 2014 steg husholdningernes samlede nettoformue med , 8 pct. til, 6.589, mia. kr., hvilket svarer til , 343, pct. af BNP. Hver dansker havde således en nettoformue på 1.168.000 kr. ved udgangen af 2014. Den samlede nettoformue beregnes ved at trække husholdningernes passiver (fx realkreditlån og andre lån) fra aktiverne (fx boliger, pensionsformue og aktier). Stigningen ses som resultat af både den før omtalte stigning i den finansielle nettoformue samt i mindre grad ændringer i markedsværdien af boliger., Faste aktiver som ejerboliger udgør størstedelen af nettoformuen, Værdien af ejerboliger mv. steg med , 73, mia. kr. og udgjorde , 3.650, mia. kr. ved udgangen af 2014. Det svarer til 4, 0 p, ct. af de samlede aktiver. Det betyder, at hver dansker i gennemsnit havde faste aktiver for , 647.000, kr. ved udgangen af 2014. Ejerboliger udgør 3.478 mia. kr. af de faste aktiver. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed og dermed ikke en del af de faste aktiver., Husholdninger består også af selvstændige, Husholdningssektoren opgøres i , nationalregnskabet, som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Desuden er også selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår. , Husholdningernes aktiver og passiver 2014*,  , Primo , balance, Transaktioner, Omvurderinger, Andre, ændringer, Ultimo, balance, Andele , ultimo , 1995, Andele , ultimo 2014*,  , mia. kr., pct., Finansielle aktiver i alt, 5, 134, 8, 430, 0, 5, 572, 100, 100, Indskud (inkl. sedler og mønter) , 909, -1, 1, 0, 910, 24, 16, Gældsbeviser, 79, -15, 3, 0, 66, 12, 1, Aktier mv., 1, 527, -7, 165, 0, 1, 685, 19, 30, Pension mv., 1, 2, 584, 32, 261, 0, 2, 877, 43, 52, Øvrige aktiver, 35, -1, 0, 0, 34, 2, 1, Finansielle passiver i alt, 2, 624, 74, 11, -77, 2, 632, 100, 100, Gældsbeviser, 9, 0, 0, 0, 9, 2, 0, Lån, 2, 543, 4, 11, -6, 2, 552, 87, 97, Heraf, realkreditlån, 1, 815, 10, 11, -12, 1, 814, 63, 69, Øvrige passiver, 72, 71, 0, -71, 71, 11, 3, Finansiel nettoformue, 2, 510, -, -, -, 2, 940,  ,  , Ejerbolig mv., 2, 3, 577, -, -, -, 3, 650,  ,  , Samlet nettoformue, 6, 087, -, -, -, 6, 589,  ,  , *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond., 2, Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly., Finansielle konti 2014 juni-version, 26. juni 2015 - Nr. 327, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2015, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19492

    NYT: Fortsat økonomisk fremgang

    29. maj 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser foreløbige beregninger. Det er syvende kvartal i træk med positiv vækst. Der var fremgang i eksporten samt husholdningernes og det offentliges forbrug, mens investeringerne gik tilbage. På produktionssiden bidrog især handel og transport mv. positivt til væksten. I forhold til samme periode sidste år er BNP steget med 1,7 pct. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Fremgang i EU - svagere vækst i USA, USA's BNP voksede 0,1 pct. i første kvartal, mens væksten i EU, ligesom i Danmark, var 0,4 pct. Dette kommer efter en årrække, hvor den amerikanske økonomi er vokset kraftigere end de europæiske økonomier. Den svage amerikanske vækst i det seneste kvartal skyldes især faldende eksport, mens der var fremgang i husholdningernes forbrug., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 0,7 pct. i første kvartal. Dermed fortsatte stigningen fra fjerde kvartal. Der var fremgang i såvel køb af køretøjer som forbruget af andre varer og tjenester. I forhold til første kvartal 2014 er husholdningernes forbrug steget 2,4 pct. , Læs om kilder og metoder til opgørelse af husholdningernes forbrug i notatet , Opgørelse af husholdningernes forbrug, . , Det offentlige forbrug steg 0,6 pct. i årets første kvartal, og i forhold til første kvartal 2014 er det steget 1,5 pct., Tilbagegang i investeringerne, I første kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 2,6 pct. Der var især tilbagegang i bygge- og anlægsinvesteringerne. Således faldt boliginvesteringerne med 2,2 pct., mens andet byggeri og anlæg gik tilbage med 8,5 pct. Der var mindre fald i maskin- og transportmiddelinvesteringerne samt intellektuelle rettigheder. I forhold til samme kvartal sidste år er investeringerne samlet set steget med 1,1 pct., Fremgang i eksporten, Eksporten steg 2,0 pct., mens importen steg 0,4 pct. i første kvartal. Der var kraftig vækst i vareeksporten, mens der var tilbagegang i både eksporten og importen af tjenester og moderat fremgang i vareimporten. Dette mønster genfindes, når udviklingen i forhold til samme periode sidste år betragtes. Eksporten er steget med 1,2 pct. og importen med 0,1 pct. i forhold til første kvartal sidste år., Svag stigning i beskæftigelsen, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i første kvartal. De præsterede timer steg 0,8 pct. I forhold til første kvartal sidste år er beskæftigelsen steget med 0,8 pct. og de præsterede timer med 1,3 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2015, 2014, 2015,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 482,1, 1,7 , 0,6 , 0,5 , 0,4 , Import af varer og tjenester, 231,8, 0,1 , 1,0 , -0,5, 0,4 , Import af varer, 146,9, 2,8 , 0,5 , -0,3, 1,5 , Import af tjenester, 84,9, -4,1, 1,9 , -0,7, -1,5, Forsyning i alt, 713,9, 1,2 , 0,7 , 0,2 , 0,4 , Eksport af varer og tjenester, 263,7, 1,2 , 0,6 , -0,4, 2,0 , Eksport af varer, 162,8, 5,0 , -0,7, -0,3, 4,4 , Eksport af tjenester, 100,8, -4,4, 2,5 , -0,6, -1,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 226,8, 2,4 , -0,1, 1,2 , 0,7 , Køb af køretøjer, 8,4 , -2,7, -1,3, 0,9 , 1,9 , Andre varer, 93,6, 4,6 , -0,2, 2,3 , 0,8 , Tjenester inkl. turisme, 124,9, 1,1 , 0,1 , 0,4 , 0,5 , NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 2,1 , -1,9, 3,1 , 0,6 , Offentlige forbrugsudgifter, 127,4, 1,5 , 0,6 , 0,1 , 0,6 , Faste bruttoinvesteringer, 86,0, 1,1 , 0,9 , 2,1 , -2,6, Boliger, 17,3, -2,9, 0,3 , -1,2, -2,2, Andet byggeri og anlæg, 17,0, 3,0 , 2,5 , 7,7 , -8,5, Maskiner, transportmidler mv., 27,5, 3,3 , 0,7 , 1,4 , -0,1, Intellektuelle rettigheder , 24,1, 0,4 , 0,3 , 0,8 , -0,4, Lagerforøgelser mv., 3, 2,3 , -1,0, -0,1, -0,1, -0,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 713,9, 1,1 , 0,3 , 0,4 , 0,3 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 031, 1,3 , 0,0 , 0,2 , 0,8 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 751, 0,8 , 0,1 , 0,2 , 0,2 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2015, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2015. Der er ikke foretaget revisioner af ikke-sæsonkorrigerede tal tilbage i tiden, men det ekstra kvartal giver anledning til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tidsserier tilbage til 2012. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:159, fra 31. marts 2015., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For de senere kvartaler er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af det arbejdstidsregnskab, der udkommer 15. juni 2015 med reviderede tal tilbage til første kvartal 2013. Arbejdstidsregnskabets revisionsrytme er forskellig fra nationalregnskabets, hvorfor der først vil være konsistens mellem de to statistikker ved udgivelsen af nationalregnskabet i november. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance for seneste kvartal på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 11. maj i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:232, , Betalingsbalancen over for udlandet marts 2015, . Da nationalregnskabet ikke er revideret tilbage i tiden, mens betalingsbalancen er revideret for 2014, er der ikke konsistens mellem de to statistikker i denne periode. , Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2015, 29. maj 2015 - Nr. 262, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19109

    NYT: Husholdningerne sparede mindre op i fjerde kvartal

    31. marts 2023, I fjerde kvartal 2022 sparede husholdningerne 4,1 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Opsparingsandelen var dermed lidt lavere end i tredje kvartal 2022, hvor husholdningerne sparede 4,8 pct. af deres disponible indkomst op. For året 2022 som helhed var opsparingsandelen højere end i 2021. Sammenlignet med perioden før COVID-19 lå opsparingen i fjerde kvartal 2022 på samme niveau, idet opsparingen i fjerde kvartal 2019 lå på 4,5 pct. af den disponible indkomst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Fortsat fald i den disponible indkomst, Den disponible indkomst i de danske husholdninger faldt med 0,7 pct. i fjerde kvartal 2022 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Dermed fortsatte det fald i den reale indkomst, som begyndte i årets første kvartal. I løbende priser var der en pæn stigning i den disponible indkomst, som bl.a. kan forklares med, at udbetalinger af bonusser i fjerde kvartal 2022 havde et højere niveau end normalt. En anden forklaring på fremgangen var den stigende beskæftigelse. Den pæne fremgang i husholdningernes disponible indkomst var dog ikke nok til at opretholde husholdningernes reale indkomst, hvilket skyldes de kraftige prisstigninger på varer og tjenester., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2022*,  ,  , 2019, 2020*, 2021*, 2022*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 137,1, 1, 141,9, 1, 159,0, 1, 257,4,  , 310,6, 311,1, 315,3, 320,4, 2, Forbrugsudgift, 1, 085,0, 1, 074,3, 1, 141,9, 1, 197,9,  , 292,1, 298,4, 300,1, 307,2, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 71,4, 74,8, 99,9, 134,7,  , 34,3, 35,1, 34,1, 31,3, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 123,5, 142,4, 117,0, 194,2,  , 52,8, 47,7, 49,3, 44,4,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, 0,0, -0,5, 1,1,  , -0,3, -2,3, -0,3, -0,7, 6, Forbrugsudgift, 1,6, -1,4, 4,2, -2,3,  , -3,4, -0,4, -0,9, 0,0,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 10,2, 11,7, 9,3 , 14,0,  , 15,3, 13,8, 14,1, 12,6, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 4,6 , 5,9 , 1,5 , 4,7 ,  , 5,9 , 4,1 , 4,8 , 4,1 , *Foreløbige tal., Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 4. kvt. 2022 revideret, . , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 29. marts i , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2022., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel januar 2023, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 4. kvt. 2022, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken under , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 4. kvt. 2022, 31. marts 2023 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45554

    NYT: Øget finansiel opsparing i husholdningerne

    30. juni 2015, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) var i første kvartal 23,7 mia. kr.. Det høje niveau for den finansielle opsparing i første kvartal 2015 skyldes bl.a. et relativt højt niveau for udbytter, og at det foreløbige skøn for pensionsafkastskatten i 2015 er lavere end den opgjorte værdi for 2014. Der knytter sig en ret stor usikkerhed til skønnet for pensionsafkastskatten, da det baseres på et skøn over en fremtidig kursudvikling. Den finansielle opsparing kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side og forbrug og bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden. En positiv finansiel opsparing betyder, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender, mere end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget gælden, netto., Ekstraordinære forhold har påvirket udviklingen, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Som det fremgår af figuren er udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år lidt mere afdæmpet, når man ser på de korrigerede størrelser. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu, i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter, fx udviklingen i udbetalte udbytter og - især - udviklingen i den skat husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing, den såkaldte PAL-skat. I år med store kurstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. Omvendt i år med kurstab eller lavere kursstigninger., Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue, men ændringen registreres i sektorregnskaberne ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), men gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti., Sektorernes fordringserhvervelse, netto,  ,  , Året,  , 2013, 2014, 2015,  ,  , 2013, 2014,  , 4. kvt. , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt , 136,0, 120,6,  , 40,6, 13,4, 31,3, 41,0, 34,8, 23,9,  , Ikke-finansielle selskaber, 100,0, 122,3,  , 48,1, 1,2, 28,4, 44,0, 48,8, 11,5,  , Finansielle selskaber, 72,1, 29,9,  , 9,2, 11,7, -0,7, 10,5, 8,3, -0,6,  , Offentlig forvaltning og service, -20,0, 34,6,  , -4,2, -1,8, 11,8, 12,2, 12,4, -10,7,  , Husholdninger mv., -16,0, -66,1,  , -12,7, 2,4, -8,2, -25,7, -34,7, 23,7, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2013, 2014, 2015,  ,  , 2013, 2014,  , 4. kvt. , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 919,1, 926,6,  , 234,1, 234,3, 230,6, 227,3, 234,4, 252,6, 2, Forbrugsudgift, 920,3, 933,4,  , 229,6, 230,4, 232,6, 233,5, 236,9, 238,6, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pensionskassereserver, 67,7, 25,4,  , 16,1, 7,8, 9,7, 6,5, 1,4, 14,6, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 66,5, 18,6,  , 20,6, 11,7, 7,7, 0,3, -1,1, 28,6,  ,  , realvækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5, Disponibel bruttoindkomst, -1,3, 0,1,  , 1,6, 1,8, -2,4, -2,7, 2,7, 10,7, 6, Forbrugsudgift, 0,0, 0,7,  , -0,4, 0,4, 0,5, 0,1, 1,4, 0,7,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,7, 2,0,  , 8,2, 4,8, 3,2, 0,1, -0,5, 10,7, Kvartalsvise sektorregnskaber 1. kvt. 2015, 30. juni 2015 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19226

    NYT: Vi sorterer mere madaffald til genanvendelse

    24. september 2020, Husholdninger og serviceerhverv sendte i alt 295.200 ton organisk affald, primært madaffald, til genanvendelse i 2018. Mængden af organisk affald som blev indsamlet til genanvendelse fra husholdninger steg fra 61.700 ton i 2017 til 95.300 ton i 2018, det svarer til en stigning på 54 pct. I serviceerhvervene er det overvejende detailhandlen, som står for stigningen. Madaffald indsamlet til genanvendelse bliver typisk brugt til biogasproduktion. Udviklingen skal ses i sammenhæng med større fokus på udsortering af organisk affald, herunder større udbredelse af indsamlingsordninger for madaffald i husholdninger og virksomheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Husholdninger sender mindre affald til forbrænding, Husholdningsaffald indsamlet til forbrænding er faldet med 0,3 mio. ton siden 2011, hvilket svarer til et fald på 16 pct. Fra 2011 til 2018 er mængden af husholdningsaffald til genanvendelse tilsvarende steget fra 1,3 mio. ton til 1,6 mio. ton. Husholdningerne sendte48 pct. af affaldet til genanvendelse i 2018. Organisk affald inkl. haveaffald udgør 47 pct. af husholdningernes sorterede affald til genanvendelse. Derudover er det især pap og papir samt træ, glas og metal som sorteres. Mængden til deponi er 1 pct. af husholdningsaffaldet i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Mere erhvervsaffald til genanvendelse, I 2018 skabte vi i Danmark i alt 12,5 mio. ton affald fra erhverv og husholdninger, hvilket er 8 pct. mere end i 2017. Fra virksomheder indsamledes i 2018 9,2 mio. ton affald, heraf stod bygge- og anlægsbranchen for 5,1 mio. ton. Af alt produceret erhvervsaffald blev 81 pct. indsamlet til genanvendelse og 15 pct. til forbrænding, mens 4 pct. blev deponeret. 18 pct. mere erhvervsaffald blev i 2018 indsamlet til genanvendelse, mens 6 pct. mindre blev indsamlet til forbrænding end i 2017. Mængderne af erhvervsaffald indsamlet til deponi er stort set uændret siden 2017., Øget import af affald til forbrænding, Danmark importerede 975.300 ton affald i 2018, hvilket var 10 pct. mere end i 2017. Af det importerede affald var 447.700 ton forbrændingsegnet affald og dagrenovation, svarende til 46 pct. Mængden af importeret affald til forbrænding svarer til 18 pct. af affald indsamlet til forbrænding i Danmark i 2018. Importen af affald til forbrænding kommer primært fra Tyskland og Storbritannien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, og , affald04, ., Affaldsregnskab 2018, 24. september 2020 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33627

    NYT: Husholdningerne sparede mere op

    30. juni 2023, I første kvartal 2023 opsparede husholdningerne 9,9 pct. af deres disponible indkomst, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette er mere end i fjerde kvartal 2022, hvor opsparingsandelen var 6,6 pct. Den høje opsparing i første kvartal er den næsthøjeste siden første kvartal 1999 og er kun overgået af andet kvartal 2020, hvor nedlukninger og restriktioner som følge af COVID-19-pandemien prægede danskernes opsparingsadfærd., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Kraftig stigning i den disponible indkomst, Den disponible indkomst i de danske husholdninger steg med 4,5 pct. i første kvartal 2023 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Den kraftige stigning i den disponible indkomst skal ses i lyset af ekstraordinært store udbetalinger af udbytter. Ud over væksten i udbytterne var der i første kvartal også en forholdsvis kraftig stigning i husholdningernes modtagne sociale overførsler. Husholdningernes forbrugsudgift steg i første kvartal 2023 med 0,7 pct. efter fald i alle kvartaler i 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2022*, 2023*,  ,  , 2019, 2020*, 2021*, 2022*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  , løbende priser, 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 137,1, 1, 141,2, 1, 170,2, 1, 289,3,  , 312,4, 314,3, 326,8, 335,8, 352,8, 2, Forbrugsudgift, 1, 085,0, 1, 073,9, 1, 155,9, 1, 224,6,  , 298,1, 303,6, 309,2, 313,7, 317,7, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 71,4, 74,2, 99,3, 117,9,  , 33,4, 34,0, 27,6, 22,9, 24,8, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 123,5, 141,5, 113,6, 182,7,  , 47,7, 44,7, 45,2, 45,1, 59,9,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, 0,0, 0,5, 2,5,  , -1,1, -1,7, 1,7, 0,9, 4,5, 6, Forbrugsudgift, 1,6, -1,4, 5,5, -1,4,  , -3,7, -0,5, -0,4, -0,4, 0,7,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 10,2, 11,6, 8,9, 13,0,  , 13,8, 12,8, 12,8, 12,6, 15,9, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 4,6, 5,9, 1,2, 5,0,  , 4,6, 3,4, 5,4, 6,6, 9,9, Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1)., *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 1. kvt. 2023 revideret, og i , Nationalregnskab (år) 2020-2022 juni-version, ., Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. juni i , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2023., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel april 2023, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 1. kvt. 2023, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken under , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser i 2024, Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker, (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, -HERP). , HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt , benchmark revision, - eller hovedrevision, som vi kalder det, -, af de økonomiske makrostatistikker. , Grunden til, at der gennemføres , benchmark revisioner, af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet., Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre , benchmark-revisioner, er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld til Excessive Deficit Procedure (EDP). , Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966., De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024. , Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2023, 30. juni 2023 - Nr. 241, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2023, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45555

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation