Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2881 - 2890 af 3913

    NYT: Vores materialeforbrug er fortsat stigende

    20. marts 2024, Det samlede danske materialeforbrug var 149 mio. ton i 2022, hvilket svarede til 25,3 ton pr. indbygger. Materialeforbruget pr. indbygger er steget med 14 pct. siden 2013. Materialeforbruget opgøres som dansk ressourceindvinding (af råstoffer, afgrøder, fangst mv.) plus import fratrukket eksport. Den fortsatte stigning i forbruget af materialer indikerer en negativ udvikling i forhold til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere om verdensmålene på vores temaside: , Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Høj materialeanvendelse i Danmark sammenlignet med EU, Vi har et højt materialeforbrug pr. indbygger sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug i EU, der lå på 14,4 ton pr. indbygger i 2022. Vi brugte dermed 76 pct. flere ton materialer sammenlignet med det europæiske gennemsnit. Det er især vores brug af biomasse, der ligger over EU-gennemsnittet (127 pct.), men også vores forbrug af ikke-metalliske mineraler, herunder sand og grus, og fossil energi ligger væsentligt over EU gennemsnittet. Derimod ligger vores forbrug af metalliske mineraler under EU gennemsnittet. Vores materialeforbrug pr. indbygger er på niveau med Sverige (27,1 ton), men er højere end andre nabolande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, og , eurostat, Sand og grus udgør den største mængde materialer, Sand og grus udgør den største vægtandel af det indenlandske materialeforbrug og var på 69,1 mio. ton i 2022. Dette svarer til 46 pct. af det indenlandske materialeforbrug. Sand og grus anvendes primært i bygge- og anlægsaktiviteter. Forbruget af , fossil energi, var 24,1 mio. ton og , græs og halm mv., 17,5 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, De fleste materialer stammer fra Danmark, Størstedelen af de materialer vi bruger stammer fra indenlandsk ressourceindvinding (114,3 mio. ton), mens 72,2 mio. ton kommer fra import. Vi indvinder selv størstedelen af det sand og grus vi bruger, mens vi importerer fossil energi. Vi eksporterer mest biomasse (13,0 mio. ton) efterfulgt af fossil energi (8,6 ton)., Dansk økonomis fysiske materialestrømme. 2022,  , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5.,  , mio. ton, I alt, 114, 72, 187, 38, 149, Biomasse, 38, 18, 56, 13, 43, Metalliske mineraler , 0, 8, 8, 6, 2, Sand og grus og andre ikke-metalliske mineraler, 72, 13, 85, 4, 80, Fossil energi , 4, 28, 33, 9, 24, Andre produkter, …, 4, 4, 4, 0, Affald til endelig anvendelse og deponering, …, 1, 1, 2, -1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Vi producerer korn, importerer træ og eksporterer svinekød, Kategorien biomasse dækker fx over landbrugsafgrøder, træ og animalske produkter. Den danske indvinding af biomasse på 38,3 mio. ton bestod især af græs, halm og korn. Importen af biomasse var på 18,0 mio. ton i 2022, heraf stod træ og landbrugsafgrøder for de største mængder. Eksporten af biomasse var 13,0 mio. ton i 2022, heraf var omkring en tredjedel produkter som pap og papir. Yderligere omkring en tredjedel kom fra svinekød, mejeriprodukter mv., Materialestrømsregnskab 2022, 20. marts 2024 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. april 2025, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47920

    NYT: Mindre affald sendes til forbrænding

    16. august 2017, Fra 2011 til 2015 er mængden af husholdningsaffald til forbrænding faldet fra 2,0 mio. ton til 1,7 mio. ton. Erhvervene sender også mindre affald til forbrænding: 1,3 mio. ton i 2015 mod 1,4 mio. ton i 2011. De danske affaldsmængder til forbrænding er i alt faldet med 0,4 mio. ton (11 pct.) siden 2011. Det skyldes, at en større del af affaldet genanvendes. Genanvendelsesandelen for husholdningsaffald er fra 2011 til 2015 steget fra 38 pct. til 46 pct., mens erhvervsaffaldets genanvendelsesandel er steget fra 72 pct. til 78 pct. Øget genanvendelse er en del af de politiske målsætninger om en mere cirkulær økonomi, både nationalt og på EU-plan., Stigende import af affald til forbrænding, Fra 2011 til 2015 er importen af affald til forbrænding øget med 0,4 mio. ton. Det svarer omtrent til faldet i dansk affald indsamlet til forbrænding i samme periode. I 2015 importerede vi i alt 1,2 mio. ton affald, hvoraf halvdelen gik til forbrænding. I 2011 var importen af affald 0,5 mio. ton, hvoraf 30 pct. gik til forbrænding. , Også import til genanvendelse og særlig behandling, Ud over forbrændingsegnet affald importerer vi bl.a. farligt affald til særlig behandling, samt jern og metal og en række andre sorterede affaldstyper til genanvendelse., Den danske eksport af affald er til genanvendelse, Danmark eksporterede i 2015 2,1 mio. ton affald. Eksporten har været faldende fra 2011 til 2015. Det eksporterede affald går i overvejende grad til genanvendelse i udlandet og er især af typerne jern og metal, papir, pap samt restprodukter fra forbrænding (slagger og aske). Eksport og import af affald hænger sammen med landenes kapacitet inden for genanvendelse - fx har Danmark ingen stålværker der modtager skrot og kun en meget lille papirindustri. , Små udsving i de samlede affaldsmængder, I 2015 skabte vi i Danmark 11,3 mio. ton affald i husholdninger og erhverv. Det er lidt mindre end i 2014, men lidt mere end i 2013. Når der sendes mindre dansk affald til forbrænding, skyldes det altså ikke, at vi skaber mindre affald, men at vi sender en mindre del af det til forbrænding og en større del til genanvendelse. , Mere plast indsamles til genanvendelse, En af de affaldstyper, som i stigende grad indsamles til genanvendelse, er plast, inkl. emballageplast. Der indsamles mest affald af plast fra erhvervene, og i 2015 blev det til 54.000 ton. Husholdningernes udsortering af plastaffald er steget mest i perioden fra 23.000 ton til 33.000 ton. Det svarer til en stigning på 42 pct., Affaldsregnskabet er en del af grønt nationalregnskab, Affaldsregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Læs mere på , dst.dk/groent, nr, ., Affaldsregnskab 2015, 16. august 2017 - Nr. 328, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25812

    NYT: Større fangst og voksende fiskeressource

    25. oktober 2017, Danske fiskere landede 784.000 ton fisk i 2015 inden for de økonomisk vigtigste fiskearter, og der har siden 2012 været en stigning i mængden af landede fisk på 87 pct. Fangsten af industrifisk udgjorde 536.000 ton i 2015 svarende til 68 pct. af alle landede fisk. Konsumfisk udgjorde således 249.000 ton svarende til 32 pct. I de områder, hvor danske fiskere har adgang til at fiske, har der fra 2012 til 2015 været en stigning i bestanden af fisk. For den del af bestanden, der på basis af de danske fiskekvoter kan betegnes som danske, har stigningen været på 17 pct. i perioden. Danske fiskeres fangst udgjorde i 2015 35 pct. af den danske bestand., Mindre andel af fiskebestand fanges, Mens fangsten i 2011 og 2012 var større end den naturlige vækst i den danske andel af fiskebestanden, var der i hvert af årene 2013, 2014 og 2015 en større naturlig vækst end fangst. Det er generelt en betingelse for et bæredygtigt fiskeri og en stigende fiskebestand, at fangsten ikke overstiger den naturlige vækst mv. Samtidigt vil en stigende fiskebestand generelt føre til en større årlig naturlig vækst mv. Den årlige naturlige vækst mv. i fiskebestanden var i 2015 tre gange større end i 2012. , Danske fiskeres fangst er afhængig af de kvoter, som fastsættes af EU og ved bilaterale aftaler hvert år. Kvoterne udnyttes dog ikke fuldt ud. I 2015 udgjorde de danske kvoter i alt 1.123.000 ton fisk, mens fangsten var de nævnte 784.000 ton fisk. Udnyttelsen af kvoterne er faldet fra 88 pct. i 2010 til 71 pct. i 2015., Ved vurdering af fisk og fiskebestande er det vigtigt at se på de enkelte fiskearter, da en nedgang i bestanden af en enkelt art kan have betydning for udviklingen i bestanden af andre arter. Ovenstående udviklingsmønster er dog karakteristisk for de fleste, om end fangsten for visse arter kan være større end den naturlige vækst mv. i enkelte år. Det kan forklares ved at alle arter indgår i et føde- og bytteforhold med hinanden., Ressourceregnskab for fritlevende fisk og skaldyr,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015,  , 1 000 ton , Bestand (primo), 2, 117, 2, 401, 1, 964, 1, 780, 2, 174, 2, 290, Naturlig vækst mv., 1, 003, 207, 239, 981, 774, 957, Fangst, 711, 634, 415, 579, 648, 784, Udsmid, 9, 9, 8, 8, 10, 8, Bestand (ultimo), 2, 401, 1, 964, 1, 780, 2, 174, 2, 290, 2, 455, Anm.: Bestand er beregnet som en andel af den samlede bestand i de områder, hvor danske fiskere har adgang til at fiske i henhold til aftale med EU og tredje lande. Andelen svarer til Danmarks andel af de samlede fiskekvoter i de pågældende områder. Den naturlige vækst mv. er beregnet som residual., Dansk fiskebestand, Det er reelt ikke er muligt at opgøre en specifik dansk fiskebestand, idet Danmark deler fiskefarvand med EU og tredjelande, ligesom historiske aftaler har givet Danmark adgang til fiskefarvand uden for den danske økonomiske zone. For alligevel at sætte de danske kvoter og den danske fangst af fisk i forhold til bestanden og den naturlige vækst af fisk i fiskeområderne, er der i forbindelse med det grønne nationalregnskab beregnet en "dansk bestand" ud fra Danmarks andel af den maksimalt tilladelige fangst. Der er således ikke tale om, at Danmark har ejerskab over denne bestand, og opgørelsen skal derfor fortolkes med det in mente. , Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015 er del af grønt nationalregnskab, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr viser bestanden og årsagerne til ændringer i bestanden af fisk og skaldyr. I regnskabet er medtaget de kommercielt vigtigste fritlevende fisk og skaldyr samt fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Regnskabet er opdelt på arter af fisk. Opgørelsen af de fritlevende ressourcer dækker ca. 90 pct. af den danske fritlevende bestand af fisk og skaldyr. , Indtil videre er regnskabet for de fritlevende fisk og skaldyr kun opgjort i tons, mens der for dam- og havbrug også er foretaget en opgørelse af værdierne af de pågældende fisk og skaldyr., Regnskabet er beregnet under brug af antagelser og skøn, og der er betydelig usikkerhed på mange af tallene. Bemærk også, at der for bestandenes og den naturlige vækst mv. er tale om beregnede (normerede) størrelser, der sigter mod at sætte den danske fangst af fisk i perspektiv ved, at se på den del af den samlede bestand i fiskeområderne, der i en vis forstand hænger sammen med de kvoter, Danmark har fået tildelt., Ressourceregnskabet for fisk er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Ved tilføjelse af en værdisætning af bestande og naturlig vækst mv. vil regnskabet bl.a. kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se , www.dst.dk/groentBNP, )., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015, 25. oktober 2017 - Nr. 410, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ressourceregnskab for fisk og skaldyr, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Kilder og metode, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr bygger på bestandsopgørelser udarbejdet af International Council for the Exploration of the Sea (ICES), opgørelse af danske kvoter og landede mængder fisk og skaldyr inden for de danske kvoter udarbejdet af NaturErhvervsstyrelsen (fremover Fiskeristyrelsen; under etablering). Danmarks bestand af fritlevende fisk og skaldyr er estimeret ud fra de samlede bestande af enkeltarter og Danmarks andel af totale tilladelige fangster (TAC) for det enkelte arter. Danmarks beholdning forekommer primært i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Sund- og Bælthavet samt det Baltiske hav. Af historiske årsager og som følge af køb/udveksling af kvoter forekommer en del af den danske beholdning i fx Den Engelske Kanal, Norskehavet og omkring Færøerne og Grønland. Danmarks samlede bestand og høst af fisk og skaldyr i dam- og havbrug er opgjort ud fra oplysninger fra de enkelte anlæg indsamlet af NaturErhvervsstyrelsen (fremover Fiskeristyrelsen; under etablering)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29381

    NYT: Husholdninger sparede mindre op i 4. kvartal 2024

    31. marts 2025, I fjerde kvartal 2024 sparede husholdningerne 1,0 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette er mindre end i tredje kvartal 2024, hvor husholdningerne sparede 3,2 pct. af deres disponible indkomst op. Sammenlignet med samme kvartal året før, er opsparingen steget, idet opsparingsandelen i fjerde kvartal 2023 var på 0,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Fald i den disponible indkomst, Den disponible indkomst i de danske husholdninger faldt med 1,6 pct. i fjerde kvartal 2024 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Udviklingen er især drevet af bidrag til sociale ordninger, som lå på et højt niveau i fjerde kvartal. Det private forbrug steg med 0,7 pct. Dette er andet kvartal i træk med en stigning i forbruget. Stigning i forbruget i fjerde kvartal var særlig præget af husholdningernes køb af køretøjer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2024*,  ,  , 2021*, 2022*, 2023*, 2024*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 161,4, 1, 265,8, 1, 331,0, 1, 366,8,  , 337,6, 344,2, 343,8, 341,1, 2, Forbrugsudgift, 1, 187,9, 1, 245,6, 1, 299,5, 1, 332,0,  , 330,0, 331,4, 332,8, 337,8, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 99,2, 113,4, 107,6, 98,2,  , 21,4, 24,6, 20,0, 32,2, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 72,6, 133,6, 139,1, 133,0,  , 29,1, 37,4, 31,1, 35,5,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,2, 1,8, 2,2, 1,1,  , 1,7, 1,2, -0,2, -1,6, 6, Forbrugsudgift, 6,8, -2,1, 1,4, 0,9,  , -0,1, -0,3, 0,3, 0,7,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 5,8 , 9,7 , 9,7 , 9,1 ,  , 8,1 , 10,1, 8,5 , 9,5 , 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, -2,3, 1,6 , 2,4 , 2,5 ,  , 2,3 , 3,7 , 3,2 , 1,0 , *Foreløbige tal. Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Lille stigning i den finansielle nettoformue, De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 24 mia. kr. i fjerde kvartal 2024. Det er femte kvartal i træk at nettoformuen stiger. Stigningen i danskernes finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives positive omvurderinger på deres pensionsformue. Danskernes finansielle nettoformue er steget med 483 mia. kr. i 2024 og endte dermed på 8.120 mia. kr. ved udgangen af året., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 4. kvt. 2024 revideret, ., Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de hovedreviderede offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 20. december i , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2024, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet hovedreviderede tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel januar 202, 5, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 4. kvt. 2024, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti: , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 4. kvt. 2024, 31. marts 2025 - Nr. 91, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48832

    NYT: Nedlukning betød stort fald i CO2 fra husholdninger

    17. september 2021, Ændret 10. december 2021 kl. 14:05, Efter offentliggørelsen er branchefordelingen blevet genberegnet pga. fejl i første beregning. Rettede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Udledningen af drivhusgasser fra husholdninger er fra 2019 til 2020 faldet med 12 pct. til 6,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er det største årlige fald siden 1990. Det samlede fald fra 1990 til 2020 i husholdningernes udledninger er på 36 pct. Udledningerne fra husholdningerne stammer især fra benzin og diesel til transport, samt fra af bl.a. olie og naturgas til opvarmning. Det store fald i udledningen af drivhusgasser i 2020 er en direkte konsekvens af reduceret forbrug af benzin og diesel til transport som følge af øget hjemmearbejde. Udviklingen i husholdningernes energiforbrug er nærmere beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:223, , , COVID-19 sænker energiforbruget i 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Samlet udledning af drivhusgas er faldet 4, 3, pct. over 30 år, Udledning af drivhusgasser fra virksomheder og husholdninger er fra 1990 faldet 4, 3, pct. til 42 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Det største fald i udledninger var i forsyningssektoren, som har reduceret udledningen med 73 pct. Reduktionen i udledningerne kan især forklares ved overgang fra fossile brændsler til biomasse, vind og sol. De årlige udsving kan typisk forklares dels ved vejrmæssige forhold dels ved import/eksport af el. Der har generelt været fald i udledningen af drivhusgasser fra 2019 til 2020, der bl.a. skyldes COVID-19. De største fald er for , øvrige virksomheder, med 15 pct., , husholdningerne, med 12 pct. og , forsyningsvirksomheder, med 10 pct. Der var et mindre fald på 2 pct. for , industrivirksomhederne, , mens udledningerne fra , landbrug, skovbrug og fiskeri, steg med 1 pct, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 21 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Landbrug, skovbrug og fiskeris udledninger af drivhusgasser er fra 1990 faldet 21 pct. til 13 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Landbruget bidrager med omkring 95 pct. af udledningen fra landbrug, skovbrug og fiskeri. I 2020 fordeler udledningen af drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri sig på 47 pct. fra metan især fra dyrehold, 39 pct. fra lattergas især fra kvælstofholdig gødning, 1, 4, pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. CO, 2, og lattergas er faldet 4, 7, pct. hhv. 26 pct. fra 1990 til 2020, mens udledningen af metan har været stort set uændret gennem perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Udledningen fra arealanvendelse er ikke medtaget, Drivhusgasudledning fra arealanvendelse (LULUCF - Land Use, Land-Use Change and Forestry) er ikke medtaget i regnskabet. LULUCF, der er opgjort af DCE og rapporteret til UNFCCC, resulterede i 2019 i en udledning på 5,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra landbrugsjord og græsarealer og et optag i skov på 2,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter., Emissionsregnskab 2020, 17. september 2021 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2022, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34755

    NYT: COVID-19 sænker energiforbruget i 2020

    14. juni 2021, Der blev brugt 1.144 Petajoule (PJ) energi i 2020, hvilket er 2,8 pct. mindre i 2020 end i 2019. Husholdningernes energiforbrug faldt 4,7 pct., mens virksomhedernes samlede energiforbrug faldt 2,1 pct. Virksomhedernes energiforbrug uden international transport faldt 7,1 pct. Det er især forbruget af benzin, diesel og jetpetroleum, der er faldet, hvilket skyldes mindre bilkørsel og flyrejser, som må tilskrives COVID-19. Det samlede fald i bruttoenergiforbruget fra 2019 til 2020 udgjorde 32,5 PJ. Forbruget af jetpetroleum alene faldt med 30,4 PJ, når brændstof til dansk opererede fly i udlandet regnes med., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Husholdningerne brugte mindre brændstof og mere el i 2020, Husholdningernes samlede energiforbrug i 2020 var 10,2 pct. lavere end det gennemsnitlige forbrug i 2015-2019. Faldet i diesel og benzin kan tilskrives COVID-19-restriktionerne, hvor mange har arbejdet hjemmefra. Samtidig kan det øgede hjemmearbejde forklare, at elforbruget steg med 5,7 pct. fra 2019 til 2020. Husholdningernes bruttoenergiforbrug til el og fjernvarme er generelt faldende, fordi energiproduktionen bliver mere effektiv (se fx , Bag tallene, : , Mere effektive forsynings­selskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien, ). Derudover har 2020 været et varmere år end gennemsnittet i 2015-2019, hvilket også giver et lavere energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Energi- og elforbrug inden for brancher, Hoteller og restauranter var den branchegruppe, hvor energiforbruget med 15,7 pct. faldt mest fra 2019 til 2020, hvilket kan forklares med, at de havde været omfattet af COVID-19-restriktioner. Den største stigning var i branchegruppen it- og informationstjenester, der omfatter datacentre med 3,1 pct. Ser man alene på elforbruget var faldet i hoteller og restauranter på 18,6 pct. Mens elforbruget inden for it- og informationstjenester steg med 16,5 pct. Energiforbruget for branchegrupper kan i øvrigt findes i , www.statistikbanken.dk/ene2ha, ., Særlige forhold vedrørende COVID-19, Der er ved publiceringen af energiregnskab for 2020 anvendt nye kilder til fordeling af forbruget af el, diesel og benzin på husholdninger og brancher i 2020. Nogle kilder til fordeling af energiforbruget er ikke tilgængelige ved offentliggørelse af det seneste år og fordelingen er derfor en fremskrivning, der ikke afspejler, hvordan nedlukning under COVID-19 rammer virksomheder og husholdninger forskelligt. Danmarks Statistik har derfor inddraget elmålerdata i fremskrivning af elforbruget. I fordelingen af benzin og diesel har Danmarks Statistik anvendt vejtrafikindeks (, www.statistikbanken.dk/vejx1, ) til fremskrivning af forbruget efter køretøjstype., Energiregnskab for Danmark 2020, 14. juni 2021 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32237

    NYT: Lidt større materialeanvendelse i forhold til BNP

    14. december 2017, Fra 2014 til 2016 steg den såkaldte ressourceintensitet med 2,4 pct. fra 66 til 67 kg materialeanvendelse pr. 1.000 kr. BNP. Ressourceintensitet er et udtryk for, hvor store mængder materialer, der er nødvendige for at producere det danske BNP. Ressourceintensiteten beregnes ved at dividere den indenlandske materialeanvendelse (DMC) i kg med værdien af BNP i tusinde kr. Stigningen i ressourceintensiteten skal ses i sammenhæng med, at den pæne økonomiske vækst i Danmark på 1,6 pct. i 2015 og 2 pct. i 2016 (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:427, ) var skabt gennem en stigende materialeanvendelse. I denne periode var ressourceintensiteten drevet primært af bygge- og anlægsaktiviteter. Målt i perioden 2007-2016 faldt ressourceintensiteten med 18,6 pct. fra 83 til 67 kg. DMC pr. 1.000 kr. BNP., Byggebranchen påvirker ressourceintensitetens udvikling, Stigningen i DMC pr. BNP skyldes primært en øget indvinding af grus, sten og sand fra den danske natur, som er tæt knyttet til bygge- og anlægsaktiviteter i økonomien. Samtidig påvirker byggebranchen generelt den samlede materialeanvendelse kraftigere, end den påvirker BNP, hvilket betyder, at en stigende bygge- og anlægsaktivitet alt andet lige giver en stigning i ressourceintensiteten. I 2016 udgjorde indvindingen af grus, sten og sand omkring 40 pct. af den samlede danske indvinding, et niveau der er meget tæt på niveauet før finanskrisen., Fortsæt fald i brugen af fossil energi, I 2016 udgjorde den samlede indenlandske materialeanvendelse 131,2 mio. tons. Fossil energi og produkter heraf udgjorde 24,1 mio. tons eller 18 pct. af materialeanvendelsen, et fald på 30 pct. sammenlignet med 2007. Biomasseanvendelsen har været meget stabil i perioden 2007-2016 med en mængde på mellem 38 og 41 mio. tons. Andelen af biomasse i den samlede materialeanvendelse er dog steget lidt fra 25 pct. i 2007 til 29 pct. i 2016., Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2016,  , 1., Dansk , ressource-, indvinding,  , 2., Import,  , 3. , Direkte, materiale-, input , (3=1+2), 4. , Eksport,  , 5., Indenlandsk, materiale-, anvendelse , (5=3-4), Udvikling i , indenlandsk, materiale-, anvendelse , 2014-2016,  , mio. tons, pct., I alt, 110,5, 65,5, 176,1, 44,8, 131,2, 6, Biomasse, 35,3, 15,2, 50,5, 12,2, 38,3, -6, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0,0, 6,1, 6,1, 5,0, 1,1, 38, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf , 64,6, 9,4, 74,0, 5,7, 68,4, 20, Fossil energi, 10,6, 30,5, 41,1, 17,1, 24,1, -8, Andre produkter, …, 3,3, 3,3, 2,5, 0,7, 93, Affald, …, 1,0, 1,0, 2,3, -1,2, 2, Anm.: Importen er opgjort inkl. olieprodukter, der anvendes af danske virksomheder til internationale transportaktiviteter i udlandet. Produkttyperne , andre produkter, og , affald, er ikke relevante for opgørelsen af dansk ressourceindvinding., Danmarks DMC pr. indbygger ligger højere end EU's, I 2016 var den indenlandske materialeanvendelse i Danmark på 23 tons pr. indbygger, eller 76 pct. højere end materialeanvendelsen for EU's medlemslande, som var på 13 tons pr. indbygger. Gennem hele perioden fra 2007 til 2016 har Danmarks DMC pr. indbygger ligget højere end EUs, med en gennemsnitlig forskel på omkring 9 tons pr. år. Denne forskel skal ses i sammenhæng med, at BNP pr. indbygger i Danmark i denne periode har været væsentligt højere end den gennemsnitlige BNP pr. indbygger for EU-landene., DMC indgår i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, Både under FN's , verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst, og , verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion, er der delmål, der måles ved hjælp af bl.a. indikatoren DMC for indenlandsk materialeanvendelse. Til måling af fremdriften mod opfyldelsen af målene opstilles tre varianter af DMC: DMC målt i tons, DMC pr. indbygger og DMC pr. BNP., Om materialestrømsregnskabet, Regnskabet for vare- og materialestrømme beskriver arten og vægten af de varer og materialer, der er nødvendige for at opretholde dansk produktion, forbrug og eksport. , Den indenlandske materialeanvendelse opgøres som vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af de varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. DMC er en indikator for den samlede mængde materialer, der i perioden er tilgået økonomien, og som stadig er på det geografiske område. , Materialestrømsregnskabet er del af grønt nationalregnskab, Regnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , www., dst.dk/groent, nr, . , Materialestrømsregnskab 2016, 14. december 2017 - Nr. 493, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2018, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24610

    NYT: Værdien af nordsøolien er halveret siden 2013

    6. december 2017, Værdien af de danske olie- og naturgasreserver i Nordsøen udgjorde 152 mia. kr. i 2016. Det var 143 mia. kr. mindre end i 2013, hvor værdien var 294 mia. kr. Alene i 2015 faldt reservernes værdi med 56 mia. kr. Værdien af olie- og naturgasreserverne blev således næsten halveret fra begyndelsen af 2013 til begyndelsen af 2016. Værdien af reserverne er her opgjort primo året og i løbende priser., Fald i værdien på grund af indvinding, En medvirkende årsag til faldet i reservernes værdi er et jævnt fald i den fysiske beholdning, dvs. hvor meget olie og naturgas, der henregnes til reserven. Faldet i de fysiske olie- og naturgasreserver fra 2013 til 2016, opgjort i petajoule, var på 11 pct., og skyldes, at indvindingen i perioden har været større end nye fund og andre mængdejusteringer. , I 2015 betød indvindingen af olie- og naturgas et fald i reservernes værdi på 7,6 mia. kr. En opadgående justering af reserven pga. nye fund og andre revurderinger af mængderne hævede til gengæld værdien af reserven med 4,7 mia. kr. Sammenlagt betød mængdeændringen på 326 PJ olie og naturgas således, at reservernes værdi faldt med 2,9 mia. kr. , Fald i nettoindtjeningen, Hovedårsagen til faldet i reservernes værdi er dog, at nettoindtjeningen pr. enhed olie- og naturgas, der indvindes, er faldet. Når nettoindtjeningen falder, påvirker det forventningerne til den fremtidige indtjening og bevirker derved, at reservernes markedsværdi må omvurderes. Nettoindtjeningen er meget afhængig af priserne på olie og naturgas, og et fald i disse har påvirket nettoindtjeningen i nedadgående retning i perioden 2013-2016. , I 2016 var den samlede nettoindtjening fra Nordsøen 2,8 mia. kr. Til sammenligning var den på 20,5 mia. kr. og 7,6 mia. kr. i hhv. 2014 og 2015. Opgjort pr. petajoule olie og naturgas, der blev indvundet, var nettoindtjeningen på 6 mio. kr. pr. petajoule i 2016, mens den i 2014 og 2015 var på hhv. 39 og 15 mio. kr. pr. petajoule., Det kraftige fald i nettoindtjeningen samt ændrede forventninger til hvornår reserverne vil blive udnyttet, medførte en omvurdering af reserverne på i alt 54 mia. kr. i nedadgående retning i 2015. I 2014 var den negative omvurdering på 47 mia. kr., Ressourceregnskab for olie- og naturgasreserverne,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016*,  , mia. kr., Primobeholdning (1) , 336,9, 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, Indvinding (2) , 27,9, 33,0, 39,7, 39,1, 29,9, 20,5, 7,6, 2,8, Nye fund mv. (3), 17,4, 9,2, 9,5, 10,0, 7,6, 6,9, 4,7, .., Omvurdering (4), -84,3, 11,8, 52,9, 70,2, -3,3, -47,3, -53,5, .., Ultimobeholdning (5)=(1)-(2)+(3)+(4) , 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, ..,  , petajoule, Fysisk primobeholdning, 11, 532, 11, 234, 10, 747, 10, 369, 10, 018, 9, 662, 9, 345, 9, 019, Anm.: Posten for nye fund mv. indeholder også værdien af andre ændringer i den fysiske reserve fremkommet på baggrund af nye analyser og ny viden. , * Foreløbige tal., Nordsøskatten inddrog godt og vel halvdelen af nettoindtjeningen, Indvindingsvirksomhedernes nettoindtjening på 7,6 mia. kr. i 2015 og den tilsvarende nedgang i reservernes værdi kan ses som et udtryk for, at virksomhederne gennem aktiviteterne i Nordsøen har fået overdraget en tilsvarende del af det danske samfunds naturressourcer., En del af denne værdi blev dog umiddelbart opkrævet af staten via virksomhedernes betaling af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. I 2015 udgjorde disse skatter i alt 4,2 mia. kr. svarende til 56 pct. af nettoindtjeningen. For 2016 viser de foreløbige tal, at skatterne udgjorde 1,5 mia. kr. eller 53 pct. af nettoindtjeningen, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:272, ., Antagelser bag opgørelsen, Opgørelsen af værdien af olie- og naturgasreserverne er baseret på en række antagelser bl.a. om den fremtidige indtjening ved indvindingen. Andre antagelser vil give andre skøn over olie- og naturgasreservernes værdi og ændringerne i dem., Ressourceregnskab for olie og gas er del af grønt nationalregnskab, Regnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Det er opgjort efter retningslinjerne i FN's og andre internationale organisationers retningslinjer , SEEA Central Framework, . Regnskabet har selvstændig interesse, men vil også kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se www.dst.dk/groentBNP)., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen 2016, 6. december 2017 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen bygger på data fra Energistyrelsen, nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik samt en række antagelser om bl.a. diskonteringsrente mv. Tallene viser beholdninger og årsagerne til ændringer i beholdningerne af olie og naturgas. De danske olie- og naturgasfelter handles ikke på et marked, og det er ikke muligt at observere en markedsværdi. Værdien af olie- og naturgasreserverne må derfor opgøres indirekte. Dette er gjort ved hjælp af at udregne nutidsværdien af den nettoindtjening, som indvindingen giver i årene fremover. Nettoindtjeningen kaldes også ressourcerenten, og det er den del af produktionsværdien for olie og naturgas, som er tilbage, efter at omkostningerne ved indvindingen er fratrukket. Den fremtidige indtjening og omkostning er tilbagediskonteret ved brug af en samfundsøkonomisk real diskonteringsrate på 4 pct. for de første 35 år og 3 pct. derefter (baseret på anbefalinger fra Finansministeriet). Ved beregning af værdien er der taget hensyn til de fremtidige såkaldte dekommissioneringsomkostninger, dvs. omkostninger ved skrotning af platforme og anden oprydning, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Olie og naturgas i Nordsøen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29487

    NYT: Flere materialer ind i økonomien end ud

    14. december 2021, I 2020 var der et overskud på den fysiske handelsbalance på 27,6 mio. ton. Den fysiske handelsbalance er vægten af dansk import minus vægten af dansk eksport. De 27,6 mio. ton svarer til en stigning på 9 pct. i forhold til 2019, hvor overskuddet på den fysiske handelsbalance var 25,3 mio. ton. Siden materialestrømsregnskabets start i 1993 har der været overskud på den fysiske handelsbalance, hvilket vil sige, at vi har importeret flere materialer, end vi har eksporteret. Dette betyder, at der i denne periode er strømmet flere materialer ind i den danske økonomi end ud. Fossil energi udgør en stor del af overskuddet på den fysiske handelsbalance. I 2000 lå den fysiske handelsbalance for fossil energi på 3,9 mio. ton, mens den i 2020 var steget til 18,8 mio. Det kan blandt andet forklares med et markant fald i eksporten af fossil energi i samme periode kombineret med en nogenlunde uforandret import. Køb af fossile brændsler til danske transportvirksomheders aktiviteter i udlandet tæller med på importsiden i den fysiske handelsbalance. I 2020 udgjorde disse brændsler, med 12,1 mio. ton, 44 pct. af den samlede fysiske handelsbalance., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Samlet set brugte vi lidt færre materialer i 2020, Den indenlandske materialeanvendelse består af den samlede høst, hugst, fangst og råstofindvinding i Danmark plus importen af materialer fratrukket eksporten. Med denne indikator kan der sættes tal på den samlede danske materialeanvendelse, som i 2020 for første gang siden 2013 udviste et mindre fald. I 2020 faldt den indenlandske materialeanvendelse således med 1 pct. fra 140,9 til 139,4 mio. ton. Faldet kan blandt andet forklares med et fald i anvendelsen af fossile brændsler og biomasse. For de fossile brændslers vedkommende var det i særlig grad anvendelsen af kul og råolie, som gik ned, mens det for biomassen blandt andet var korn, halm og tømmer, der sænkede den samlede anvendelse. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Sand og grus fylder mest i den indenlandske materialeanvendelse, Den største materialekategori i den indenlandske materialeanvendelse er , ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, , som er domineret af sand og grus. I 2020 var den indenlandske materialeanvendelse af sand og grus ca. 62 mio. ton, hvilket svarer til 85 pct. af den samlede indenlandske anvendelse af ikke-metalliske mineraler og produkter heraf. Langt størstedelen af den indenlandske anvendelse af sand og grus kommer fra indvinding i Danmark og anvendes i bygge- og anlægsaktiviteter. I 2020 udgjorde den danske indvinding 97 pct. af den samlede indenlandske anvendelse af sand og grus. I kategorien , andet, findes blandt andet kridt, kalk, salt, ler og forskellige stenarter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Indenlandsk materialeanvendelse indgår i FN's verdensmål, Indenlandsk materialeanvendelse indgår som indikator i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. I , Delmål 8.4: Brug ressourcerne effektivt i forbrug og produktion, opgøres den blandt andet i ton pr. indbygger og ton pr. mia. kr. BNP. , Materialestrømsregnskab 2020, 14. december 2021 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34787

    NYT: Indkomsterne stiger mest i Jylland

    14. december 2015, I Region Nordjylland steg den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger i 2014 med 4.100 kr. svarende til 2,6 pct. Region Syddanmark og Midtjylland fulgte efter med stigninger på hhv. 3.500 kr. og 3.100 kr., hvilket også var over landsgennemsnittet på 2.800 kr. eller 1,8 pct. Til sammenligning var stigningen kun 1.600 kr. svarende til 1,0 pct. i Region Hovedstaden, hvilket skal ses i lyset af den negative effekt af betalinger af afgifter ved den særlige mulighed for omlægning fra kapitalpension til aldersopsparing, som har stor betydning for Hovedstadsregionen., Disponible indkomster på ensartet niveau over hele landet, De disponible indkomster, som tager højde for omfordeling via skatter, sociale overførsler og pensionsindbetalinger, lå generelt på et ret ensartet niveau over hele landet. Region Hovedstaden lå højst med 165.900 kr., mens Region Syddanmark lå lavest med 157.800 kr. i gennemsnit., Sammenhæng med indkomststatistik for personer, Indkomststatistikken for personer, som udkommer onsdag 16. december, opgør også de disponible indkomster. De to statistikker er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dels er populationerne i de to opgørelser forskellige, idet nationalregnskabet laver gennemsnit for hele befolkningen, og dels er definitionerne af den disponible indkomst lidt forskellige. Forskellen mellem udviklingen i de disponible indkomster fra 2013 til 2014 i de to opgørelser kan i høj grad forklares af omlægningen af kapitalpensionsordningen. , Denne har en negativ effekt på de disponible indkomster i nationalregnskabet, idet betalingen af afgift ved omlægning til aldersopsparing er fratrukket husholdningernes disponible indkomst. Det er den ikke i indkomststatistikken. Da kapitalpensioners udbredelse er forskellig i regionerne påvirkes også de disponible indkomster forskelligt. , Disponibel bruttoindkomst for husholdninger pr. indbygger fordelt på regioner,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, 2014*, Stigning, 2014, Gns. årlig, Stigning 2009-2014,  , løbende priser i 1.000 kr., pct., Hele landet, 143,6, 152,6, 156,4, 159,2, 158,5, 161,3, 1,8, 2,4, Hovedstaden, 148,5, 158,7, 163,0, 165,4, 164,3, 165,9, 1,0, 2,2, Sjælland, 142,1, 150,9, 154,4, 157,9, 158,2, 160,9, 1,7, 2,5, Syddanmark, 139,9, 148,7, 152,4, 155,, 154,3, 157,8, 2,3, 2,4, Midtjylland, 142,8, 150,4, 153,6, 156,3, 155,7, 158,8, 2,0, 2,1, Nordjylland, 141,1, 150,2, 154,7, 157,9, 156,7, 160,8, 2,6, 2,6, * Foreløbige tal., Disponible indkomster viser ikke, hvor produktionen foregår, De regionale regnskaber viser på den ene side, hvor meget der bliver produceret og hvor mange der er beskæftiget på arbejdspladserne i regionerne og på den anden side, hvilken indkomst indbyggerne i en region har. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Region Sjælland er meget lavt i forhold til resten af landet, hvorimod de disponible indkomster ikke er tilsvarende lave. Det skyldes i høj grad, at mange indbyggere i Region Sjælland pendler til en arbejdsplads i Hovedstaden, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet. , Pæn stigning i BNP i Region Sjælland, Region Sjælland havde den højeste stigning i BNP i 2014 med 2,1 pct. Ligeledes målt på udviklingen i BNP pr. indbygger lå Region Sjælland over resten af landet med en stigning på 1,8 pct. BNP pr. indbygger. Region Sjælland ligger dog fortsat markant under resten af landet. Det skyldes i høj grad, som nævnt ovenfor, at mange indbyggere i Region Sjælland pendler til en arbejdsplads i Region Hovedstaden., Bruttonationalprodukt fordelt på regioner*,  , BNP , 2014, BNP pr. indbygger, 1, 2014 , Gns. årlig realvækst , 2009-2014, Årlig realvækst , 2014,  , årets priser , mio. kr., årets priser , 1.000 kr., indeks, , hele landet = 100, pct., Hele landet, 1, 942, 584, 344,2, 100, 0,7, 1,3, Hovedstaden, 761, 527, 433,0, 126, 1,9, 1,8, Sjælland, 192, 889, 235,7, 68, 0,4, 2,1, Syddanmark, 371, 140, 308,2, 90, 0,6, 1,1, Midtjylland, 394, 530, 308,2, 90, 0,3, 1,2, Nordjylland, 171, 670, 295,1, 86, 0,2, 1,5, Uden for region, 50, 828, •, •, -6,4, -7,6, * Foreløbige tal., 1, Det er ikke muligt at beregne BNP pr. indbygger uden for regioner., Regionens BNP indgår dog i totalen for hele landet., I 2014 steg beskæftigelsen mest i Region Hovedstaden, I 2014 steg den samlede beskæftigelse med over 22.000 personer. Af disse var cirka halvdelen i Region Hovedstaden, hvor væksten i beskæftigelsen var på 1,2 pct. I Region Nordjylland var der kun en begrænset fremgang på cirka 600 personer, svarende til 0,2 pct. , Kun beskæftigelsesfremgang i Region Hovedstaden siden krisen, Siden 2009 var den samlede beskæftigelse faldet med 2,1 pct. svarende til 58.000 personer. Region Hovedstaden havde i denne periode haft en beskæftigelsesfremgang på 0,9 pct. svarende til 8.600 personer. I resten af landet havde der været en samlet tilbagegang i beskæftigelsen på cirka 64.000 personer. I region Syddanmark var beskæftigelsen faldet med cirka 26.000 personer, mens den i Region Sjælland var faldet med næsten 19.000 personer. , Regional beskæftigelse,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, 2014*, Vækst, 2014, Samlet , vækst , 2009-2014,  , antal personer, pct., Beskæftigede:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hele landet, 2, 823, 448, 2, 758, 406, 2, 756, 432, 2, 739, 628, 2, 742, 798, 2, 765, 137, 0,8, -2,1, Hovedstaden, 977, 734, 957, 967, 967, 444, 965, 920, 974, 963, 986, 377, 1,2, 0,9, Sjælland, 332, 676, 324, 716, 319, 500, 314, 736, 312, 582, 314, 083, 0,5, -5,6, Syddanmark, 585, 217, 569, 106, 564, 282, 557, 261, 555, 315, 559, 398, 0,7, -4,4, Midtjylland, 637, 960, 623, 111, 623, 604, 620, 268, 622, 614, 627, 776, 0,8, -1,6, Nordjylland, 281, 504, 275, 380, 274, 421, 274, 103, 271, 186, 271, 824, 0,2, -3,4, Anm.: Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., *Foreløbige tal., Regionale regnskaber 2014, 14. december 2015 - Nr. 605, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2016, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20986

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation