Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2871 - 2880 af 3872

NYT: Husholdningerne sparer mere op end tidligere

30. juni 2025, I årene 2023 og 2024 og i første kvartal 2025 har de danske husholdninger sparet mere op end tidligere. Kun i andet kvartal 2020, som var påvirket af COVID-19 restriktioner, tilsidesatte husholdningerne en lige så stor del af deres disponible indkomst. I første kvartal 2025 sparede husholdningerne 8,3 pct. af deres disponible indkomst op, hvilket er lidt mere end i det foregående kvartal, når der korrigeres for sæsonbevægelser. I årene 2023 og 2024 sparede husholdningerne hhv. 8,2 og 8,6 pct. op. Dette er markant mere end i 2022, hvor opsparingsandelen var 3,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Disponibel indkomst steget siden 2022, men forbruget er faldet, Den disponible indkomst i de danske husholdninger har været støt stigende de seneste tre år, kun afbrudt af kraftige fald i andet kvartal 2022 og andet kvartal 2023 samt et mindre fald i fjerde kvartal 2024. De kraftige fald i andet kvartal 2022 og 2023 kan tilskrives ekstraordinært høje udbetalte udbytter i de foregående kvartaler. Privatforbruget er fra perioden andet kvartal 2022 til tredje kvartal 2023 faldet kraftigt, efterfulgt af en periode med moderat vækst. I første kvartal 2025 steg privatforbruget med 0,5 pct. i forhold til det foregående kvartal. Dette er sjette kvartal i træk med positiv vækst i privatforbruget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2024*, 2025*, , , 2021, 2022, 2023*, 2024*, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , , løbende priser, 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 158,6, 1, 276,7, 1, 351,8, 1, 396,6, , 343,4, 348,4, 351,3, 353,4, 357,2, 2, Forbrugsudgift, 1, 172,4, 1, 235,9, 1, 240,9, 1, 275,8, , 313,3, 316,5, 319,9, 326,1, 327,6, 3, Korrektion for ændring i , Pensionskassereserver, 99,3, 113,4, 103,4, 92,0, , 20,8, 23,6, 22,2, 25,3, 25,9, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 85,4, 154,2, 214,4, 212,8, , 51,0, 55,5, 53,6, 52,7, 55,5, , , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,1, 2,2, 2,8, 1,5, , 0,8, 1,0, 0,0, -0,5, 1,0, 6, Forbrugsudgift, 5,6, -2,2, -2,5, 1,0, , 0,4, 0,5, 0,3, 0,6, 0,5, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,8, 11,1, 14,7, 14,3, , 14,0, 14,9, 14,4, 13,9, 14,5, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, -1,2, 3,2, 8,2, 8,6, , 8,8, 9,1, 8,9, 7,7, 8,3, *Foreløbige tal. Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Husholdningernes finansielle nettoformue falder, De danske husholdningers finansielle nettoformue faldt med 93 mia. kr. i første kvartal 2025. På trods af den høje opsparing er husholdningernes finansielle nettoformue alligevel faldet. Dette fald kan primært tilskrives negative omvurderinger på husholdningernes pensionsformue og beholdning af aktier, som altså mere end modsvarer den høje opsparing. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 8.093 mia. kr. ved udgangen af første kvartal 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, I denne offentliggørelse af det sektorfordelte nationalregnskab er der foruden den første offentliggørelse af første kvartal 2025 revideret tilbage til første kvartal 2021 i overensstemmelse med opgørelsen af , Nationalregnskab 1. kvt. 2025 revideret, og , Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version, . , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de hovedreviderede offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 27. juni i , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2025, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet hovedreviderede tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel april 202, 5, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 1. kvt. 2025, . Ved offentliggørelse i juni 2025 er perioden fra 1995 til 2024 blevet revideret. De største revisioner er foretaget i perioderne fra 2019 til 2024. Revisionerne udspringer af en ændring i afstemningen mellem sektorerne på visse underinstrumenter. Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti: , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2025, 30. juni 2025 - Nr. 207, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2025, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49794

NYT: Stor stigning i energiforbrug i 2021

14. juni 2022, I 2021 steg energiforbruget for den danske økonomi med 8,1 pct. Det er den største stigning i energiforbruget siden 2006. Stigningen skal ses i lyset af det store fald i 2020, relateret til COVID-19, og et større varmebehov end de foregående år. Husholdningernes energiforbrug steg med 4,8 pct. og oversteg dermed forbruget i 2019 med 0,6 pct. Energiforbruget for virksomheder, eksklusive international transport, steg med 7,2 pct. i 2021, og niveauet endte 1,4 pct. under 2019. Energi til international transport omfatter køb i udlandet af brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer og udgjorde 509 PJ. Det var en stigning på 10,8 pct. fra 2020, men stadig 7,2 pct. under niveauet fra 2019. Samlet set var energiforbruget i 2021 3,5 pct. lavere end i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, COVID-19 påvirkede stadig visse brancher i 2021, Mens virksomhedernes samlede energiforbrug steg i 2021, brugte nogle brancher stadig markant mindre energi end før COVID-19 ramte Danmark. Hoteller og restauranter havde, på trods af en stigning i 2021, stadig et energiforbrug, der var 9,6 pct. lavere end i 2019, mens faldet i branchegruppen kultur og fritid var 7,0 pct. I transportbranchen var især transporten i Danmark stadig stærkt påvirket af COVID-19. På trods af en lille stigning i 2021 endte transportbranchens energiforbrug i Danmark stadig 16,5 pct. under niveauet i 2019, mens forbruget i udlandet var 7,1 pct. lavere. Der var dog visse brancher, hvis energiforbrug steg igennem hele perioden med COVID-19. Energiforbruget for it- og informationstjenester steg med 2,8 pct. i 2020 og 8,3 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Husholdningernes forbrug af benzin og diesel stadig på lavt niveau, Husholdningernes forbrug af benzin og diesel til vejtransport i 2021 var stadig 11,8 pct. under niveauet fra 2019, og viste et lille fald fra 2020 til 2021. Husholdningernes samlede bruttoenergiforbrug var 0,6 pct. højere i 2021 end i 2019. Det skyldes øget energiforbrug til opvarmning, hvilket hænger sammen med, at 2021 var noget koldere end de foregående år. , Mere vedvarende energi, især biogas vinder frem, 2021 var endnu et rekordår for vedvarende energi, og 40,6 pct. af det danske energiforbrug (uden international transport) kom fra vedvarende energi. Det er næsten dobbelt så stor en andel som i 2010. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, var den langt største vedvarende energikilde med 23,0 pct. af det samlede energiforbrug. Blandt andre vedvarende energikilder vandt især biogas frem. I 2021 stod biogas for 4,0 pct. af det samlede energiforbrug, hvilket er mere end en fordobling siden 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene3h, Energiregnskab for Danmark 2021, 14. juni 2022 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38429

NYT: Fald i disponibel indkomst i tredje kvartal

23. december 2022, Den disponible indkomst i de danske husholdninger mv. faldt med 1,0 pct. i tredje kvartal 2022 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og normale sæsonudsving. Den reale udvikling i den disponible indkomst skal ses i lyset af de kraftige prisstigninger, som har fundet sted i 2022. Sammenlignet med tredje kvartal 2021 var den disponible indkomst opgjort i realværdier i tredje kvartal 2022 0,3 pct. lavere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Opsparingen faldt i tredje kvartal, I tredje kvartal 2022 sparede husholdningerne 5,2 pct. af deres disponible indkomst op. Dette er lavere end i første og andet kvartal 2022, hvor opsparingsandelen var hhv. 7,7 og 5,9 pct. Husholdningernes udgifter til forbrug har været stigende gennem 2022 grundet de høje prisstigninger, men de købte færre varer og tjenester. Den faldende opsparing gennem 2022 kan forklares ved, at lønninger og overførselsindkomster ikke steg i samme takt som forbrugerpriserne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2021*, 2022*, , , 2019, 2020*, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 137,1, 1, 141,9, , 268,1, 285,8, 296,3, 308,8, 316,9, 317,2, 320,6, 2, Forbrugsudgift, 1, 085,0, 1, 074,3, , 264,7, 285,6, 295,3, 296,3, 292,5, 298,6, 303,9, 3, Korrektion for ændring i , , , , , , , , , , , , Pensionskassereserver, 71,4, 74,8, , 22,9, 26,3, 25,0, 25,6, 34,7, 36,3, 33,9, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 123,5, 142,4, , 26,3, 26,5, 26,1, 38,1, 59,1, 54,9, 50,6, , , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, 0,0, , -1,1, 4,3, 2,9, 2,4, 2,6, -4,1, -1,0, 6, Forbrugsudgift, 1,6, -1,4, , -3,6, 6,6, 2,1, -0,7, -3,4, -0,3, -0,6, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 10,2, 11,7, , 9,0, 8,5, 8,1, 11,4, 16,8, 15,5, 14,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 4,6, 5,9, , 1,2, 0,0, 0,4, 4,1, 7,7, 5,9, 5,2, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger., 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1)., *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i:, Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:448, . , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort d. 21. december 2022 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:439, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:416, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for Finansielle konti, 3. kvt. 2022. , Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen som følge af påvirkning fra COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Sektorfordelt nationalregnskab 3. kvt. 2022, 23. december 2022 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40829

NYT: Stabil ressourceproduktivitet

14. december 2018, Ressourceproduktiviteten har været stabil og ligget mellem 14.000 og 15.000 kr. pr. ton siden 2013. Ressourceproduktiviteten udtrykker, hvor meget værdi (opgjort som BNP) der skabes pr. ton materialer, vi bruger. I perioden fra 1993 til 2017 er ressourceproduktiviteten steget med 35 pct. fra 10.800 kr. pr. ton til 14.500 kr. pr. ton med maksimum i 2010 (15.500 kr. pr. ton). Udsvingene kan især forklares ved aktiviteter inden for bygge og anlæg. De år, hvor ressourceproduktiviteten falder, er sammenfaldende med de år, hvor der er høj aktivitet inden for bygge og anlæg. Det skyldes, at bygge- og anlægsbranchen har et stort forbrug af tunge råvarer og materialer., En indikator for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, Ressourceproduktiviteten er en af indikatorerne for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling: , Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion., Her opgøres den dog omvendt som indenlandsk materialeanvendelse pr. BNP. Se mere på , www.dst.dk/SDG, ., Indenlandsk materialeanvendelse, Den indenlandske materialeanvendelse (DMC) pr. indbygger var 24,3 ton i 2017. I perioden 1993 til 2017 har den svinget mellem 21,0 og 29,5 ton DMC pr. indbygger. Den indenlandske materialeanvendelse opgøres som vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af de varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. DMC er en indikator for den samlede mængde materialer, der i perioden er tilgået økonomien, og som stadig er på det geografiske område. , Ikke-metalliske mineraler og produkter udgjorde 50 pct. af den indenlandske materialeanvendelse i 2017, heraf udgjorde sand og grus 88 pct. Biomasse og fossil energi udgjorde hhv. 30 pct. og 19 pct. , Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2017, , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5., , mio. ton, I alt, 116,5, 67,0, 183,5, 44,1, 139,5, Biomasse, 38,4, 16,9, 55,3, 13,0, 42,3, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0,0, 6,0, 6,0, 5,3, 0,7, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, 67,4, 10,1, 77,6, 8,1, 69,4, Fossil energi og produkter heraf, 10,7, 29,4, 40,0, 13,4, 26,7, Andre produkter, 0,0, 3,5, 3,5, 2,6, 0,9, Affald til endelig anvendelse og deponering, 0,0, 1,1, 1,1, 1,7, -0,5, Materialestrømmene i 2017 er specificeret i tabellen. Den indenlandske anvendelse af ikke-metalliske mineraler og produkter samt biomasse er næsten udelukkende baseret på dansk ressourceindvinding, mens forbruget af fossil energi svarer til den importerede mængde., Materialestrømsregnskab 2017, 14. december 2018 - Nr. 482, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2019, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29304

NYT: Husholdninger sparede mindre op i 3. kvartal 2024

20. december 2024, I tredje kvartal 2024 sparede husholdningerne 4,2 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette er mindre end i andet kvartal 2024, hvor husholdningerne sparede 5,8 pct. af deres disponible indkomst op. Sammenlignet med samme kvartal året før, er opsparingen steget, idet opsparingsandelen i tredje kvartal 2023 var på 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Fald i den disponible indkomst, Den disponible indkomst i de danske husholdninger faldt med 1,6 pct. i tredje kvartal 2024 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Faldet i den disponible indkomst skal ses i lyset af, at udbetalte aktieudbytter i andet kvartal lå på et højt niveau. Det private forbrug var næsten uændret med en stigning på 0,1 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2023*, 2024*, , , 2021*, 2022*, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 161,4, 1, 265,8, , 351,8, 317,4, 331,4, 330,4, 333,7, 351,7, 347,0, 2, Forbrugsudgift, 1, 187,9, 1, 245,6, , 323,4, 323,8, 324,0, 328,3, 330,2, 331,2, 332,5, 3, Korrektion for ændring i , , , , , , , , , , , , Pensionskassereserver, 99,2, 113,4, , 25,4, 30,9, 26,4, 24,9, 25,3, 27,9, 23,9, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 72,6, 133,6, , 53,7, 24,6, 33,9, 26,9, 28,8, 48,3, 38,4, , , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,2, 1,8, , 7,3, -9,1, 3,4, -0,4, 0,5, 4,8, -1,6, 6, Forbrugsudgift, 6,8, -2,1, , 1,7, 0,8, -0,9, 1,4, 0,0, -0,2, 0,1, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 5,8, 9,7, , 14,2, 7,1, 9,5, 7,6, 8,0, 12,7, 10,4, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, -2,3, 1,6, , 8,1, -2,0, 2,2, 0,6, 1,0, 5,8, 4,2, *Foreløbige tal. Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Stigning i den finansielle nettoformue, De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 108 mia. kr. i tredje kvartal 2024. Det er fjerde kvartal i træk, at nettoformuen stiger. Stigningen i danskernes finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives positive omvurderinger på deres formue i form af aktier og pensionsformue. Danskernes finansielle nettoformue endte på 8.031 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 3. kvt. 2024 revideret, ., Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de hovedreviderede offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 20. december i , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2024, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet hovedreviderede tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel oktober 202, 4, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 3. kvt. 2024, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken: , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 3. kvt. 2024, 20. december 2024 - Nr. 378, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48831

NYT: BNP har indhentet noget af det tabte

BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +4,9 %, 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +2,3 % , 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, 13. november 2020, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 4,9 pct. i tredje kvartal 2020 sammenlignet med andet kvartal. Det er i sig selv en rekordhøj kvartalsvækst, men skal ses i lyset af det historisk store BNP-fald i første halvår af 2020. På trods af fremgangen, der indhenter noget af det tabte, er dansk økonomi stadig et stykke under 2019-niveauet. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning i beskæftigelsen på 2,3 pct. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig. Se mere neden for under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Fremgang i størstedelen af økonomien, Der er fremgang at spore i de fleste dele af økonomien som følge af den gradvise genåbning i tredje kvartal. Efter større tilbagefald i andet kvartal bidrager handel, transport og erhvervsservice markant til kvartalsvæksten. Herudover har hoteller og restauranter, information og kommunikation og kultur og fritid haft fremgang. Trods fremgangen i tredje kvartal har servicebrancherne stadig til gode at indhente det tabte fra første halvår., Høj vækst i EU indhenter noget af det tabte, Faldet i dansk BNP i andet kvartal var historisk stort, men stadig langt fra tilbagegangen i de fleste andre europæiske lande. Derfor er BNP stigningen på 12,1 pct. for i EU som helhed i tredje kvartal, ikke overraskende, noget mere end den danske BNP-vækst. Stigningen i EU som helhed er godt trukket op af mange af de sydeuropæiske lande, der har haft tocifrede vækstrater. Væksten i USA var 7,4 pct. i tredje kvartal. BNP- og beskæftigelsesindikatoren for EU-landene opdateres i dag kl. 11. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Bureau of Economic Analysis, og , Eurostat, , pr. 12. november 2020., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien: , •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:421, , Firmaernes køb og salg september 2020, og tidligere udgaver., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , Offentlige forvaltning og service, er for årets tre første kvartaler beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Generelt om Danmarks Statistiks , BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +4,9 %, 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +2,3 % , 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, BNP-indikator 3. kvt. 2020, 13. november 2020 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2021, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31260

NYT: Lille fremgang i BNP og beskæftigelsen

BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, 0,2 %, 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 0,3 % , 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, 15. august 2023, BNP-indikatoren peger på en fremgang på 0,2 pct. i det sæsonkorrigerede reale BNP i andet kvartal af 2023. Fremgangen i BNP var hovedsagligt drevet af medicinalindustrien samt den offentlige sektor. Omvendt bidrog særligt søtransport, forsyningsvirksomhed og handel negativt, hvilket har dæmpet BNP-væksten. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning i beskæftigelsen på 0,3 pct. i andet kvartal. Dermed fortsætter den historisk lange uafbrudte fremgang på arbejdsmarkedet, der har været de seneste to år. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af BNP-indikatoren under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Stilstand i EU mens USA oplevede fremgang, Der var samlet set stilstand i økonomien i EU-27 i andet kvartal med en BNP-vækst på 0,0 pct. Omvendt oplevede USA en pæn fremgang med en BNP-vækst på 0,6 pct. i andet kvartal. De tidligste offentliggjorte estimater for enkelte EU-lande viser et blandet billede med både fremgang og tilbagegang på tværs af nord- og sydeuropæiske lande. I Nordeuropa så man en markant stigning i Litauen på 2,8 pct. og et markant fald i Sverige på 1,5 pct. I Sydeuropa havde Spanien en positiv vækst på 0,4 pct., mens Italien oplevede en tilbagegang på 0,3 pct. Irland havde den største fremgang med 3,3 pct. efter et omtrent tilsvarende fald i første kvartal på 2,8 pct. EU's største økonomier, Tyskland og Frankrig, havde en udvikling i BNP på hhv. 0,0 pct. og 0,5 pct. i andet kvartal. Opdaterede tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 16. august kl. 11, hvor de her nævnte tal for Danmark vil indgå., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 14. august 2023, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., Usikkerhed fra opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for andet kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni og juli 2023, offentliggøres først 15. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Aktiviteten i bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg er derfor behæftet med større usikkerhed ved denne samt ved den kommende udgivelse af , Nationalregnskab 2. kvt. 2023, , der offentliggøres 31. august 2023. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 29. september 2023, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for kvartals- og halvårsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger. , Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen som følge af påvirkningerne under perioden med COVID-19-pandemien. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, 0,2 %, 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 0,3 % , 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, BNP-indikator 2. kvt. 2023, 15. august 2023 - Nr. 282, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2023, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45972

NYT: Det danske BNP er blevet lettere

16. december 2015, Det danske bruttonationalprodukt, BNP, skabes gennem mindre dansk materialeanvendelse end tidligere, og den danske økonomi fungerer overordnet set mere effektivt med hensyn til den indenlandske anvendelse af ressourcer og materialer. Det fremgår af, at den såkaldte ressourceproduktivitet i ti-årsperioden fra 2004 til 2014 steg fra 13,6 kr. til 16,2 kr. BNP pr. kilogram materialeanvendelse. En bedre udnyttelse af materialerne har betydning for virksomhedernes omkostninger, og for de miljø- og ressourcepåvirkninger materialeforbruget medfører., Danmarks ressourceproduktivitet ligger højere end EU's, I 2014 var ressourceproduktiviteten for EU's medlemslande under ét på 14,5 kr. BNP pr. kilogram materialeanvendelse. Ressourceproduktiviteten i Danmark var således 1,7 kr. pr. kilogram, eller knap 12 pct. højere, end EU's. Gennem hele perioden fra 2004 til 2014 har Danmarks ressourceproduktivitet ligget højere, men udviklingstendenserne har overordnet set været de samme., De 14,5 kr. BNP pr. kilogram for hele EU dækker over, at en række østeuropæiske lande har ressourceproduktiviteter på under 5 kr. BNP pr. kilogram materialeanvendelse, mens Storbritannien og Nederlandene har ressourceproduktiviteter på omkring 30 kr. BNP pr. kilogram., Bygge og anlægsvirksomhed har stor betydning, Omkring halvdelen af den indenlandske materialeanvendelse består af ikke-metalliske mineraler og produkter heraf. En stor del er sten, grus og sand, der er udvundet fra den danske natur. Udvindingen er tæt knyttet til bygge- og anlægsaktivitet, og udsving heri påvirker generelt den samlede materialeanvendelse kraftigere end den påvirker BNP. Dermed giver en faldende bygge- og anlægsaktivitet alt andet lige en stigning i den samlede ressourceproduktivitet, mens en stigende bygge- og anlægsaktivitet giver et fald i ressourceproduktiviteten., Fald i brugen af fossil energi, Den anden halvdel af den danske materialeanvendelse består især af biomasse og fossil energi. Biomassen i form af landbrugsprodukter og tømmer mv. udgjorde i 2014 30 mio. tons eller 27 pct. af den samlede danske materialeanvendelse. Anvendelsen af fossil energi, herunder kul, olie og naturgas, udgjorde 24 mio. tons eller 21 pct. af materialeanvendelsen. Biomasseanvendelsen har været nogenlunde stabil over perioden, mens anvendelsen af fossil energi er faldet med 17 pct. , Opgørelsen fortæller ikke det hele, Den danske materialeanvendelse og ressourceproduktiviteten, som præsenteres her er overordnede aggregater, og de kan kun bruges som meget grove indikatorer for ressourcebelastning, miljøpåvirkning og fremtidige affaldsmængder. Det skal desuden bemærkes, at regnskabet ikke medregner de betydelige mængder naturressourcer, der udvindes i udlandet, når den danske import bliver produceret. , Om materialestrømsregnskabet, Regnskabet for vare- og materialestrømme beskriver arten (fordelt på mere end 50 materialegrupper) og vægten af de varer og materialer, der er nødvendige for at opretholde dansk produktion, forbrug og eksport. Den indenlandske materialeanvendelse opgøres som vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. Ved opgørelsen af ressourceproduktiviteten regnes BNP i 2010-priser, kædede værdier., Regnskabet følger principper fastsat i EU-forordningen om europæiske miljøøkonomiske regnskaber. R, essourceproduktivitet, indgår i det såkaldte "Ressource Efficiency Scoreboard", som er udviklet i tilknytning til EU's flagskibsinitiativ "Et ressourceeffektivt Europa" under Europa 2020-strategien. , TEMA: Materialestrømsregnskabet er en del af det grønne nationalregnskab, Det grønne nationalregnskab for Danmark opbygges over perioden 2015-2017. Danmarks Statistik offentliggør allerede delregnskaber for mange områder inden for det grønne nationalregnskab. Det gælder energi, udslip til luft, vare- og materialestrømme, affald, produktion af grønne varer og tjenester, grønne afgifter og miljøstøtte samt de offentlige miljøudgifter og -indtægter. I 2016 og 2017 følger yderligere regnskaber for miljøbeskyttelsesomkostninger og forskellige danske naturressourcer., Grønt nationalregnskab er fællesbetegnelsen for et system af delregnskaber for miljørelaterede forhold, der opstilles i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab. Ved at anvende samme afgrænsninger, definitioner og klassifikationer som i det traditionelle nationalregnskab, kan sammenhængene mellem økonomi og miljø belyses på en logisk måde med udgangspunkt i branchernes og husholdningernes aktiviteter. Det grønne nationalregnskab komplementerer dermed det traditionelle nationalregnskab og giver et bredere og mere dækkende billede af såvel den økonomiske som miljømæssige udvikling. Et fuldt udviklet grønt nationalregnskab er dermed et redskab, der kan indgå i vurderinger og analyser af, om udviklingen er bæredygtig., Læs mere om det grønne nationalregnskab på , www.dst.dk/groentnr, ., Materialestrømsregnskab 2014, 16. december 2015 - Nr. 613, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2017, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20075

NYT: Fald i disponibel indkomst

23. december 2014, Den disponible indkomst for husholdninger mv. faldt i tredje kvartal med 0,7 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving. Niveauet for den disponible indkomst er fortsat påvirket negativt af ekstraordinære skattebetalinger i forbindelse med, at det fra 2013 har været muligt at opnå en skatterabat ved omlægning af kapitalpensionsordninger. I tredje kvartal steg forbruget med 0,1 pct., Opsparingen faldt 4,7 mia. kr., Korrigeret for normale sæsonudsving var opsparingen i husholdninger mv. i tredje kvartal 1,1 mia. kr., hvilket er et fald på 4,7 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Opsparingen omfatter dels forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget og dels opsparingen i form af nettoindbetalinger til arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger. Faldet i opsparingen skyldes et fald på 1,0 mia. kr. i den disponible indkomst og et fald på 3,2 mia. kr. i de arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger, mens forbruget steg 0,5 mia. kr. , Sektoren husholdninger mv. er nettolåntager, Fordringserhvervelsen, netto, fås ved at trække investeringerne mv. fra op-sparingen og lægge kapitaloverførslerne til. Fordringserhvervelsen, netto, for husholdninger mv. var i tredje kvartal negativ - dvs., at sektoren var nettolåntager. De resterende indenlandske sektorer - ikke-finansielle selskaber, finansielle selskaber og offentlig forvaltning og service - havde en positiv fordrings-erhvervelse, netto, dvs. var nettolångivere. Samlet set var Danmark også i tredje kvartal nettolångiver i forhold til udlandet., Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2013, 2014, , 2012, 2013, , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 105,5, 136,0, , 37,4, 40,4, 40,6, 17,2, 32,0, 41,9, Ikke-finansielle selskaber, 85,6, 100,0, , 14,9, 35,7, 48,1, 21,4, 33,7, 43,9, Finansielle selskaber, 76,0, 72,1, , 22,0, 21,0, 9,2, -2,6, -0,7, 6,8, Offentlig forvaltning og service, -68,4, -20,0, , -0,1, -10,1, -4,2, -2,5, 10,9, 10,1, Husholdninger mv., 12,4, -16,0, , 0,6, -6,2, -12,7, 0,9, -11,8, -18,9, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2013, 2014, , , 2012, 2013, , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1., Disponibel bruttoindkomst, 921,9, 919,1, , 229,4, 228,4, 232,5, 234,8, 229,1, 228,1, 2., Forbrugsudgift, 911,3, 920,3, , 229,8, 230,9, 229,8, 230,0, 232,3, 232,8, 3., Korrektion for ændring i , , , , , , , , , , , pensionskassereserver, 58,6, 67,7, , 18,4, 16,3, 16,1, 7,1, 9,0, 5,9, 4., Bruttoopsparing (1-2+3), 69,2, 66,5, , 18,1, 13,8, 18,8, 11,9, 5,8, 1,1, , , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5., Disponibel bruttoindkomst, -0,4, -1,3, , 0,0, -0,9, 1,6, 1,3, -2,9, -0,7, 6., Forbrugsudgift, 0,4, 0,0, , -0,5, 0,0, -0,4, 0,2, 0,5, 0,1, , , pct., 7., Opsparingsandel, , , , , , , , , , , (4 i pct. af (1+3)), 7,1, 6,7, , 7,3, 5,6, 7,6, 4,9, 2,4, 0,5, Årsopgørelserne for fordringserhvervelse, netto, i husholdninger mv. er i 2012 påvirket positivt af den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag og i 2013 negativt af omlægningen af kapitalpensionsordningen. Ses der bort fra disse ekstraordinære forhold, ville fordringserhvervelse, netto, have været minus 15,6 mia. kr. i 2012 og plus 17,0 mia. kr. i 2013. , Fordringserhvervelse, netto, for offentlig forvaltning og service er påvirket tilsvarende i modsat retning., Kvartalsvise sektorregnskaber 3. kvt. 2014, 23. december 2014 - Nr. 665, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18402

NYT: Danskernes nettoformue steg med 6 pct. i 2017

29. juni 2018, I 2017 steg husholdningernes samlede nettoformue med 6 pct., så den udgjorde 7.794 mia. kr. ved årets udgang. Det svarer til, at hver danskers nettoformue i gennemsnit steg 68.000 kr. til at udgøre 1.348.000 kr. Den finansielle nettoformue steg med 9 pct. i 2017 til 3.674 mia. kr. Samtidig er de faste aktiver, herunder boliger, steget med 3 pct. til 4.121 mia. kr. Væksten i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt positive kursændringer på værdipapirer og aktiver i pensionsformue. Nettoformuen beregnes ved at trække husholdningernes passiver (fx realkreditlån og andre lån) fra aktiverne (fx boliger, pensionsformuer og aktier). Den samlede nettoformue i 2017 er tre en halv gange så stor som BNP., Ejerboliger udgør en tredjedel af de samlede aktiver, Værdien af ejerboliger steg med 134 mia. kr. i forhold til 2016 og udgjorde 3.906 mia. kr. ved udgangen af 2017. Det svarer til 37 pct. af husholdningernes samlede aktiver på i alt 10.588 mia. kr. Udover ejerboliger indgår også værdien af biler, både og fly i de faste aktiver. I alt var markedsværdien af de faste aktiver 4.121 mia. kr., hvilket svarer til 713.000 kr. pr. dansker. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed, og den er dermed ikke en del af de faste aktiver., Store værdier i pensionsformuer, Danskernes pensionsformuer mv. i forsikringsselskaber og pensionskasser er fortsat det største aktiv i den finansielle del af husholdningernes nettoformue. I løbet af 2017 steg pensionsformuerne med 6 pct., så de i alt udgjorde 3.386 mia. kr., svarende til 32 pct. af husholdningernes samlede aktiver. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på 586.000 kr., Lånelystens niveau var uændret i 2017, Lånelystens samlede niveau i 2017 var på niveau med 2016. Til gengæld blev der optaget flere kortfristede lån ift. langfristede lån i 2017 sammenlignet med året før. I 2017 var nettolåneoptaget 53 mia. kr. svarende til 9.190 kr. pr. dansker. Ved udgangen af 2017 havde husholdningerne således et låneniveau på 2.727 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for knap 472.000 kr., Husholdningernes aktiver og passiver. 2017*, , Primo , balance, , Transak-, tioner, , Omvur-, deringer, , Andre, ændringer, , Ultimo, balance, , Andele , ultimo , 1995, Andele , ultimo, 2017*, , mia. kr., pct., Finansielle aktiver i alt, 6, 110, 147, 211, -, 6, 467, 100, 100, Indskud, 977, 34, 1, -, 1, 012, 24, 16, Aktier mv., 1, 848, 60, 74, -, 1, 982, 19, 31, Pension mv., 1, 3, 189, 60, 136, -, 3, 386, 43, 52, Øvrige aktiver, 95, -7, -1, -, 87, 14, 1, Finansielle passiver i alt, 2, 739, 117, 16, -78, 2, 793, 100, 100, Lån, 2, 669, 53, 16, -12, 2, 727, 87, 98, Øvrige passiver, 69, 64, 0, -66, 67, 13, 2, Finansiel nettoformue, 3, 371, -, -, -, 3, 674, , , Faste aktiver (Ejerbolig, bil, mv.), 2, 3, 986, -, -, -, 4, 121, , , Samlet nettoformue, 7, 358, -, -, -, 7, 794, , , *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond., 2, Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly. Statistikken for biler er ikke opdateret. Værdien for biler er derfor en gentagelse af det seneste opdaterede år, som er ultimo 2016., Finansielle konti 2017 juni-version, 29. juni 2018 - Nr. 263, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2018, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25462

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation