Søgeresultat

NYT: Forskning og udvikling udgør 2,9 pct. af BNP

18. december 2020, Nye tal om forskning og udvikling (FoU) viser, at de samlede udgifter i 2019 var 68,0 mia. kr., hvilket svarer til 2,9 pct. af BNP. Niveauet i 2019 for BNP brugt på FoU i Danmark var næsten uændret i forhold til 2017 og 2018. I 2019 bidrog erhvervslivet med 42,5 mia. kr. og den offentlige sektor med 25,5 mia. kr. De samlede FoU udgifter er steget med 1,7 pct. i forhold til 2018 (målt i løbende priser). Realvæksten, som dækker stigningen målt i faste priser, var samlet på 0,9 mia. kr. svarende til 1,3 pct. Realvæksten af FoU udgifter kom hovedsageligt fra den offentlige sektor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Erhvervslivet står for to tredjedele af de samlede FoU-udgifter, Siden 2009 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget tæt på 3 pct., og fordelingen mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel har været nogenlunde stabil. I 2019 udgjorde erhvervslivets andel 63 pct. af de samlede udgifter til FoU, og den offentlige sektors andel udgjorde 37 pct. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU i 2015-2019 steget med 2,1 mia. kr. eller 9 pct. Til sammenligning er erhvervslivets bidrag til FoU steget med 2,0 mia. kr. i faste priser, og det udgør en stigning på 5 pct. , Flere arbejdede med forskning og udvikling, Antallet af FoU-beskæftigede er steget med 4,1 pct. fra 2018 til 2019. I alt blev der anvendt 62.200 årsværk (fuldtidsbeskæftigede) til FoU i 2019 mod 59.800 i 2018. Erhvervslivet beskæftigede 37.600 årsværk til FoU i 2019, mens den offentlige sektor beskæftigede 24.600 årsværk. I 2019 udførte kvinder en tredjedel af de udførte FoU årsværk i erhvervslivet. Til sammenligning udførte kvinder halvdelen af FoU årsværkene i den offentlige sektor., Sverige brugte 3,4 pct. af BNP på FoU, Siden 2015 har Sverige haft den største andel af BNP til FoU blandt de nordiske lande. Sveriges andel er steget fra 3,2 pct. i 2015 til 3,4 pct. i 2019. Finlands andel af BNP brugt på FoU udgjorde 2,8 pct. i 2019, og efter en faldende tendens i perioden fra 2013 til 2016, har niveauet været stabilt siden 2016. Norge og Island har brugt den laveste andel af BNP på FoU blandt de nordiske lande. Niveauet i de seneste år i disse lande svarer til andelen for EU som helhed. , Kilde: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Sverige lever op til Barcelona-målsætningen, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning fra 2002 om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande lever Sverige op til Barcelona-målsætningen. Danmark og Finland er tæt på, mens Island og Norge ligger næsten 1 procentpoint under målsætningen.  , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2019-priser og andel af BNP,  , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019*,  , mio. kr. i 2019-priser, FoU-udgifter, 59, 783, 59, 594, 63, 940, 66, 837, 65, 129, 67, 099, 67, 999, Den offentlige sektor, 21, 915, 21, 592, 23, 355, 23, 348, 23, 834, 24, 600, 25, 454, Erhvervslivet, 37, 868, 38, 003, 40, 585, 43, 489, 41, 295, 42, 499, 42, 545,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 67, 999, Den offentlige sektor, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 524, 24, 647, 25, 454, Erhvervslivet, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 42, 545, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Udvikling i FoU i de nordiske lande målt som andel af BNP,  , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019*,  , pct., Sverige, 3,3, 3,1, 3,2, 3,3, 3,4, 3,3, 3,4, Danmark, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 2,9, 3,0, 2,9, Finland, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,7, 2,8, 2,8, Norge, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, 2,2, EU (28), 2,0, 2,0, 2,0, 2,0, 2,1, 2,1, 2,1, Island, 1,7, 2,0, 2,2, 2,1, 2,1, 2,0, .., *Foreløbige tal. , Kilder: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Forskning og udvikling 2019, 18. december 2020 - Nr. 479, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2021, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32056

Nyt

NYT: Udgifter til forskning og udvikling stiger 3,6 pct.

14. februar 2020, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2018 er opgjort til 66,6 mia. kr., hvilket svarer til 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Andelen er dermed uændret i forhold til 2017. I 2018 bidrog erhvervslivet med 42,0 mia. kr. og den offentlige sektor med 24,6 mia. kr. De samlede udgifter er steget med 3,6 pct. fra 2017, hvor de var på 64,3 mia. kr. målt i løbende priser. Målt i løbende priser var der tale om en stigning på 2,3 mia.kr. fordelt med en stigning på 1,2 mia. kr. i erhvervslivet og 1,1 mia. kr. i den offentlige sektor. Detaljerede oplysninger om FoU i den offentlige sektor 2018 offentliggøres på , www.statistikbanken.dk/10148, i dag. Offentliggørelsen er den første med den udvidede og præciserede definition af FoU, som er omtalt sidst i artiklen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, ., Antallet af FoU-beskæftigede er faldet med 0,4 pct. fra 2017 til 2018, I alt blev der anvendt 60.000 årsværk (fuldtidsbeskæftigede) til FoU i 2018 mod 60.200 i 2017, en fald på 0,4 pct. Erhvervslivet tegnede sig for 35.600 årsværk, mens ansatte i den offentlige sektor stod for 24.300 årsværk. , Danmark og Sverige lever op til Barcelona-målsætning, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning fra 2002 om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande opfylder Danmark og Sverige Barcelona-målsætningen, og Sverige bruger den største andel af BNP på FoU. Island og Norge ligger noget under Barcelona-målsætningen. Finland har i de senere år ligget lige under målsætningen. Den faldende tendens i Finland i perioden 2011-2016 er afløst af en stabilisering af udgifterne fra 2016 til 2018. , Kilder: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, ., Erhvervslivet står for to tredjedele af de samlede FoU-udgifter, Siden 2012 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget tæt omkring 3 pct. Der er dog sket en lille forskydning mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel, idet erhvervslivets andel er faldet fra 66 pct. i 2012 til 63 pct. i 2018. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med 4,2 mia. kr. fra 2012 til 2018. For perioden 2012-2018 steg den offentlige sektors udgifter til FoU samlet set med 21 pct. - en udvikling som dækker over en stigning frem til 2015, hvorefter der er et stabilt til svagt stigende udgiftsniveau. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2018-priser og andel af BNP,  , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018*,  , mio. kr. i 2018-priser, FoU-udgifter, 59, 137, 59, 473, 59, 285, 63, 608, 66, 490, 64, 827, 66, 573, Den offentlige sektor, 20, 359, 21, 802, 21, 480, 23, 234, 23, 227, 23, 724, 24, 600, Erhvervslivet, 38, 777, 37, 671, 37, 806, 40, 375, 43, 263, 41, 103, 41, 973,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 56, 495, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 573, Den offentlige sektor, 19, 450, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 524, 24, 600, Erhvervslivet, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 41, 973,  , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 3,0, 3,0, Den offentlige sektor, 1,0, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, Erhvervslivet, 2,0, 1,9, 1,9, 1,9, 2,0, 1,9, 1,9, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, ., Udvikling i FoU i de nordiske lande målt som andel af BNP,  , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018*,  , pct., Danmark, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 3,0, 3,0, Finland, 3,4, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,7, 2,7, Island, •, 1,7, 2,0, 2,2, 2,1, 2,1, 2,0, Norge, 1,6, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, Sverige, 3,2, 3,3, 3,1, 3,2, 3,3, 3,4, 3,3, *Foreløbige tal. , Kilder: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, .., Metodeændringer, Definitionen af FoU er udvidet og præciseret fra og med 2017, hvilket kan have påvirket virksomhedernes besvarelser. Præciseringen følger de internationale anbefalinger, der angives fra OECD og Eurostat. Samtidig er forsknings- og innovationsstatistikkerne omlagt til to selvstændige undersøgelser fra og med 2017 (FoU-statistik for ulige år, og innovationsstatistik for lige år). For 2018 er data om FoU således indsamlet via innovationsundersøgelsen, hvis dækning af brancher og størrelsesgrupper er mindre end forskningsstatistikkens. De her offentliggjorte tal om erhvervslivets FoU-udgifter og -årsværk er derfor et estimat baseret på udviklingen for de virksomheder, der indgår i både 2017 og i 2018-undersøgelsen. Alt i alt betyder disse ændringer, at udviklingen fra 2016 til 2017 skal tolkes med forsigtighed., Forskning og udvikling 2018, 14. februar 2020 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2020, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29201

Nyt

NYT: Danmark i front med forskning og udvikling

11. december 2018, Ændret 25. januar 2019 kl. 08:00, Der er desværre konstateret for lave tal ved udgivelsen, hvilket betyder der var angivet 520 fuldtidsbeskæftigede for lidt og de samlede udgifter manglede 0,4 mia. kr. ved offentliggørelsen. Alle ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Sammen med Sverige er Danmark i front i EU målt på andelen af arbejdstyrken, der arbejder med forskning og udvikling (FoU). I 2017 var det 2,2 pct. mod 1,3 pct. for hele EU. Danmark følges af Luxembourg og Finland (begge 1,9 pct.) samt Norge (1,8 pct.). De nordiske lande ligger alle i top-7. Med få undtagelser - bl.a. Finland - er andelen af FoU-fuldtidsbeskæftigede i den samlede arbejdsstyrke steget i alle EU-lande i perioden 2008-2017. For Danmark var stigningen 0,2 procentpoint. EU-landene mod syd og øst anvendte relativt færre ressourcer på FoU end de nordlige og centrale lande. Billedet er det samme, uanset om man måler i euro pr. indbygger eller i pct. af bruttonationalproduktet (BNP)., Forskning og udvikling udgør 3 pct. af bruttonationalproduktet, De samlede udgifter til FoU i 2017 er opgjort til 6, 6,3, mia. kr., hvilket svarer til 3,0 pct. af BNP. Andelen er næsten uændret i forhold til 2016, hvor udgifterne udgjorde 3,1 pct. af BNP. I 2017 bidrog erhvervslivet med 42,9 mia. kr. og den offentlige sektor med 23,, 4, mia. kr. De samlede udgifter er steget med 1,, 8, pct. fra 2016, hvor de var på 65,2 mia. kr. målt i løbende priser. Målt i faste priser var der tale om en , stigning, på 0,, 3, mia.kr. fordelt med et fald på 0,1 mia. kr. i erhvervslivet og en , stigning, i , den offentlige sektor, på 0,, 4, mia.kr. Detaljerede oplysninger om FoU i den offentlige sektor 2017 offentliggøres også i dag i , Statistikbanken, . , Antallet af FoU-beskæftigede er , næsten, uændret, I alt blev der anvendt 6, 3.340, årsværk (fuldtidsbeskæftigede) til FoU i 2017 mod 62.780 i 2016. Det er en stigning på 0,7 pct. i forhold til året før. Erhvervslivet tegnede sig for 39.000 årsværk, mens ansatte i den offentlige sektor stod for 2, 4.300, FoU-årsværk. , Danmark og Sverige lever op til Barcelona-målsætning, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning fra 2002 om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande er det Sverige, der bruger den største andel af BNP på FoU. Finland ligger sammen med Island og Norge under Barcelona-målsætningen. Den faldende tendens i Finland i perioden 2011-2016 er afløst af en stabilisering af udgifterne fra 2016 til 2017. Andelen af befolkningen, der beskæftiger sig med forskning og udvikling, indgår desuden i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling., Erhvervslivet står for to tredjedele af de samlede FoU-udgifter, Siden 2011 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget tæt omkring 3 pct. Der er dog sket en lille forskydning mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel, idet erhvervslivets andel er faldet fra 67 pct. i 2011 til 65 pct. i 2017. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med , 4,0, mia. kr. fra 2011 til 2017, og erhvervslivets bidrag er steget med 4,0 mia. kr. Erhvervslivets udgifter steg fra 2011 til 2017 med 10 pct. målt i faste priser. Stigningen ligger i perioden fra 2014 til 2017 med 14 pct. For perioden 2011-2017 steg den offentlige sektors udgifter til FoU samlet set med , 21, pct. - en udvikling som dækker over en stigning frem til 2016, hvorefter der er et , stabilt, udgiftsniveau. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2017-priser og andel af BNP,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017*,  , mio. kr. i 2017-priser, FoU-udgifter, 58, 213, 59, 074, 59, 410, 59, 222, 63, 541, 66, 111, 66, 342, Den offentlige sektor, 19, 371, 20, 338, 21, 778, 21, 457, 23, 209, 23, 094, 23, 450, Erhvervslivet, 38, 841, 38, 736, 37, 631, 37, 765, 40, 332, 43, 017, 42, 892,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 54, 383, 56, 495, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 66, 342, Den offentlige sektor, 18, 097, 19, 450, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 450, Erhvervslivet, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 42, 892,  , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,9, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 3,0, Den offentlige sektor, 1,0, 1,0, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, Erhvervslivet, 2,0, 2,0, 1,9, 1,9, 1,9, 2,0, 2,0, *Foreløbige tal., Udvikling i FoU i de nordiske lande målt som andel af BNP,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017*,  , pct., Danmark, 2,9, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 3,0, Finland, 3,6, 3,4, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,8, Island, 2,5, .., 1,8, 2,0, 2,2, 2,1, 2,1, Norge, 1,6, 1,6, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, Sverige, 3,3, 3,3, 3,3, 3,2, 3,3, 3,3, 3,4, *Foreløbige tal. , Kilder: Eurostat og de nationale statistikkontorer., Forskning og udvikling 2017, 11. december 2018 - Nr. 472, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28218

Nyt

NYT: Stigning i udgifter til forskning og udvikling i 2014

29. januar 2016, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2014 er opgjort til 58,7 mia.kr., og det er en stigning på 2,3 pct. fra 2013, hvor de var på 57,3 mia. kr. (i løbende priser). Realvæksten, som dækker stigningen målt i faste priser, var på 0,9 mia. kr. For erhvervslivet var der et fald på 0,3 mia.kr., mens udgifterne i den offentlige sektor steg med 1,2 mia.kr. Udgifterne udgjorde 3,0 pct. af BNP, hvilket er stort set uændret fra 2013, I 2014 bidrog erhvervslivet med 36,3 mia. kr., mens den offentlige sektor brugte 22,4 mia. kr., Barcelona-målsætning: mindst 3 pct. af BNP til FoU, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i forskning og udvikling (FoU). En del af væksten i de offentlige forskningsudgifter kan tilskrives Folketingets Globaliseringsaftale fra 2009. Læs mere om fordelingen i den offentlige FoU i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 45, : , Øgede udgifter til offentlig forskning og udvikling, , som også udkommer i dag., Stabil andel af BNP siden 2012, Siden 2012 har FoU-udgifternes andel af BNP samlet ligget stabilt omkring 3 pct. af BNP. Der er dog sket en forskydning mellem de to sektorers andel af udgifterne. Erhvervslivets udgifter har været faldende siden 2012, hvorimod der har været en stigning i den offentlige sektors udgifter til FoU siden 2007. Erhvervslivets andel af de samlede udgifter udgjorde i 2012 66 pct. og i 2014 62 pct. af de samlede FoU-udgifter. Stabiliteten i FoU-udgifternes andel af BNP sikres således af væksten i den offentlige sektors udgifter til FoU. I faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med 2,5 mia. kr. fra 2012 til 2014, mens udgifterne i erhvervslivet er faldet med 1,6 mia. kr., Flere arbejdede med forskning og udvikling, Der har været en vækst på 1.500 årsværk (fuldtidsbeskæftigede), der anvendes til FoU på i den offentlige sektor fra 2013 til 2014. I erhvervslivet var der en stigning på 300 årsværk i. I alt blev der anvendt 59.500 årsværk til FoU i 2014. Det var en stigning på 3,2 pct. i forhold til året før. Erhvervslivet tegnede sig for 35.300 årsværk, mens der var 24.100 i den offentlige sektor. , Forskellig udvikling for forskere og administrativt personale, I erhvervslivet var der en stigning på 1,0 pct. FoU-årsværk. Gruppen af forskere og specialister steg med 500 årsværk eller 2,0 pct. fra 2013 til 2014. I samme periode faldt antallet af andet personale inklusive teknisk personale med 100 årsværk eller 1,1 pct. Et delvist anderledes billede ses i den offentlige sektor, hvor videnskabeligt personale (VIP) steg med 7,2 pct., mens teknisk administrativt personale (TAP) steg 5,3 pct. , I dag offentliggøres også , Statens forskningsbudget 2016, i, Nyt fra Danmark Statistik, nr. 44, ., Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2014-priser og andel af BNP,  , 2011, 2012, 2013, 2014*,  , mio. kr. i 2014-priser, FoU-udgifter, 57, 086, 57, 708, 57, 769, 58, 661, Den offentlige sektor, 18, 996, 19, 868, 21, 177, 22, 396, Erhvervslivet, 38, 089, 37, 841, 36, 592, 36, 265,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 54, 383, 56, 495, 57, 321, 58, 661, Den offentlige sektor, 18, 097, 19, 450, 21, 013, 22, 396, Erhvervslivet, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 265,  , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,97, 3,00, 3,01, 3,02, Den offentlige sektor, 0,99, 1,03, 1,10, 1,15, Erhvervslivet, 1,98, 1,97, 1,91, 1,87, * Foreløbige tal., Årsværk til forskning og udvikling (FoU),  , 2011, 2012, 2013, 2014*,  , antal årsværk, FoU-årsværk , 57, 584, 57, 734, 57, 611, 59, 465, Den offentlige sektor, 20, 699, 21, 835, 22, 626, 24, 137, VIP (videnskabeligt personale), 15, 252, 15, 711, 16, 412, 17, 593, TAP (teknisk-administrative personale), 5, 447, 6, 124, 6, 214, 6, 544, Erhvervslivet, 36, 885, 35, 899, 34, 985, 35, 328, Forskere, 23, 927, 24, 369, 23, 364, 23, 838, Andet personale inkl. teknisk personale, 12, 959, 11, 530, 11, 621, 11, 490, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling 2014, 29. januar 2016 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2016, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21545

Nyt

NYT: Forskning og udvikling udgør 3,0 pct. af BNP

16. december 2021, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2020 er opgjort til 69,0 mia. kr., hvilket svarer til 3,0 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Dette er en stigning i forhold til 2019, hvor andelen af BNP brugt på FoU udgjorde 2,9 pct. Siden 2010 har FoU-udgifternes andel af BNP ligget tæt omkring 3 pct., og fordelingen mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel har været stabil. I 2020 bidrog erhvervslivet med 42,5 mia. kr. og den offentlige sektor med 26,5 mia. kr. De samlede FoU udgifter er steget med 2,0 mia. kr. i forhold til 2019 (målt i løbende priser). Realvæksten, som dækker stigningen målt i faste priser, var samlet på 0,3 mia. kr. svarende til 0,4 pct. Realvæksten i FoU udgifterne kom fra den offentlige sektor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Lille fald i antal årsværk anvendt til forskning og udvikling, I 2020 blev der samlet anvendt 60.100 årsværk til FoU i erhvervslivet og offentlige institutioner. Forskere udgjorde med 43.500 årsværk 72 pct. af de samlede FoU-årsværk. Samlet set faldt antallet af årsværk med 1.000 fra 2019 til 2020, og heraf var 300 årsværk forskere. Antallet af teknikere og andet personale - fx laboranter, programmører eller administrativt personale -- er med 16.600 årsværk i 2020 faldet med 700 årsværk sammenlignet med 2019., Offentlige institutioner havde størst andel af forskere til FoU indsats, FoU-indsatsen i offentlige institutioner svarede i 2020 til 24.600 årsværk, hvoraf 19.100 (78 pct.) var forskere. I erhvervslivet var der i alt 35.500 FoU årsværk, hvoraf 24.400 årsværk (69 pct.) var forskere., Danmark og Sverige lever op til Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU`s Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Råds møde i marts 2002. Blandt de nordiske lande lever Danmark og Sverige op til Barcelona-målsætningen. Finland er tæt på, mens Island og Norge ligger mere end 0,5 procentpoint under målsætningen., Kilde: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Sverige brugte 3,5 pct. af BNP på forskning og udvikling, Siden 2015 har Sverige haft den største andel af BNP til FoU blandt de nordiske lande. Sveriges andel er steget fra 3,2 pct. i 2015 til 3,5 pct. i 2020. Niveauet i Danmark har været stabilt omkring 3 pct. i hele perioden 2013-2020. Finlands FoU-udgifter udgjorde 2,9 pct. af BNP i 2020, og niveauet har været stigende siden 2016. Islands andel på 2,5 pct. af BNP til FoU i 2020 udgjorde en stigning i forhold til 2019, hvilket bragte Island over det gennemsnitlige EU27-niveau på 2,3 pct. Norge havde med 2,3 pct. brugt den laveste andel af BNP på FoU blandt de nordiske lande., Samlede udgifter anvendt til forskning og udvikling (FoU),  , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020*,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 992, Den offentlige sektor, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 524, 24, 647, 25, 374, 26, 498, Erhvervslivet, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, *Foreløbige tal., Kilde: , forsk01, Udvikling i FoU udgifter i de nordiske lande målt som andel af BNP,  , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020*,  , pct., Sverige, 3,3, 3,1, 3,2, 3,3, 3,4, 3,3, 3,4, 3,5, Danmark, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 2,9, 3,0, 2,9, 3,0, Finland, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,7, 2,8, 2,8, 2,9, Island, 1,7, 2,0, 2,2, 2,1, 2,1, 2,0, 2,3, 2,5, Norge, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, 2,2, 2,3, EU (28), 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, 2,2, 2,2, 2,2, 2,3, *Foreløbige tal. , Kilder: , Eurostat, og , cfabnp, Forskning og udvikling 2020, 16. december 2021 - Nr. 453, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2022, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37871

Nyt

Verdensmål Indikator: 9.a.1 - International støtte til infrastruktur

Samlede officielle internationale støtte (officiel udviklingsbistand og anden offentlig finansiering) til infrastruktur

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/09-industri-innovation-og-infrastruktur/delmaal-a/indikator-1

NYT: De store virksomheder har stigende betydning

15. maj 2025, Det er især de store virksomheder - dem med over 250 fuldtidsansatte - der har stor og stigende økonomisk betydning i det private byerhverv i Danmark. Af de 247.900 virksomheder i det private byerhverv i 2023 har 92 pct. mellem 0 og 9 årsværk. Til sammenligning er antallet af store virksomheder kun 621, svarende til ca. 0,3 pct., men de har stor betydning, da de står for ca. 34 pct. af de samlede årsværk og ca. 44 pct. af værditilvæksten i det private byerhverv. Deres økonomiske betydning er steget siden 2019, hvor de store virksomheders andel af værditilvæksten lå på ca. 38 pct., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, De store virksomheder er afgørende for udviklingen, Siden 2021 har de store virksomheder har været afgørende for udviklingen i værditilvæksten i de private byerhverv i Danmark. Fra 2021 til 2022, steg de store virksomheders værditilvækst med 183 mia. kr. til 760 mia. kr., men faldt i 2023 med 123 til 637 mia. kr. Dette fald bidrog til, at den samlede værditilvækst i 2023 blev 220 mia. kr. lavere end i 2022 og udgjorde 1.453 mia. kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, Store virksomheder i fremstilling og transport gav store udslag, Det er særligt de store virksomheder inden for hovedgrupperne Transport og Fremstilling, der har været afgørende for udviklingen i værditilvæksten siden 2021. Transportbranchen har haft de største udsving, idet værditilvæksten i 2022 steg med 122 mia. kr. til 268 mia. kr., men i 2023 faldt med 169 mia. kr. sammenlignet med året før. Det skyldes store svingninger i fragtpriserne, som var særdeles høje i 2022. Modsat har de store fremstillingsvirksomheder haft en mere stabil udvikling med årlige stigninger i værditilvæksten. I 2023 steg den med 41 mia. kr. i forhold til 2022, hvilket bringer deres samlede værditilvækst op på 257 mia. kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, Bruttofortjenesten er koncentreret omkring storbykommunerne, Storbykommunerne har den største andel af bruttofortjenesten i det private byerhverv. Den geografiske fordeling er estimeret på baggrund af virksomhedernes arbejdssteders kommunekoder og antallet af årsværk. En virksomheds bruttofortjeneste er fordelt forholdsmæssigt mellem dens arbejdssteder ud fra deres andel af virksomhedens samlede årsværk. Derefter bliver kommunens bruttofortjeneste summeret og kortet viser kommunernes andel af den samlede bruttofortjeneste. Københavns Kommune har klart den største andel af bruttofortjenesten i det danske private byerhverv, med en andel imellem 20-25 pct. Herefter følger Aarhus med en andel imellem 5-6 pct., mens Gladsaxe og Gentofte ligger i niveauet 3-5 pct. Aalborg, Odense og Ballerup har hver især andele imellem 2-3 pct. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn80, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023, 15. maj 2025 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2026, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51177

Nyt

NYT: Danskerne tager især i biografen i skoleferien

3. april 2018, Ændret 04. april 2018 kl. 11:30, Oplysningen om billetindtægter er fjernet fra tabellen over de ti mest sete biograffilm 2017, da det vurderes at billetindtægter i et kalenderår er et upræcist mål for filmenes indtjening., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der blev solgt 11,9 mio. biografbilletter i 2017, hvilket er et fald på 8 pct. i forhold til 2016. Det svarer til, at hver dansker går i biografen to gange om året. 17 pct. af billetsalget var koncentreret i vinterferien, påskeferien, efterårsferien og juleferien, hvor uge 7 toppede med 657.000 solgte billetter. Herefter fulgte juleferien med 486.000, samt påskeferien og efterårsferien med hhv. 453.000 og 443.000 solgte billetter. Derimod går danskerne markant mindre i biografen om sommeren, hvor uge 34 lå lavest med 113.000 solgte billetter. I uge 30 var der dog 280.000 solgte billetter, hvilket muligvis skyldtes nedbør og dårligt vejr i juli måned. Gennemsnitligt bliver der solgt 236.000 biografbilletter hver uge., For første gang siden 1980 var der flere europæiske end amerikanske film, Der har siden 1980 været flest amerikanske filmtitler på det danske marked. Men de europæiske titler har halet ind, og for første gang siden 1980 er der flere europæiske filmtitler end amerikanske i de danske biografer. Der var 217 europæiske film, hvoraf 102 var premierefilm, mod 175 amerikanske film, heraf 87 premierefilm. Der var 12 pct. flere europæiske filmforevisninger end i 2016. , De amerikanske film sælger fortsat klart flest billetter, På trods af et stigende antal europæiske film solgte de amerikanske film fortsat flest billetter. Amerikanske film udgjorde 60 pct. af alle solgte billetter, mens europæiske film blot udgjorde 14 pct., selvom det kun var 33 pct. af alle viste film og 35 pct. af alle premierefilm, der var amerikanske. Amerikanske titler udgjorde otte ud af de ti mest sete film, og heraf tager , Star Wars: The Last Jedi, førstepladsen med 470.000 billetter. Antallet af solgte billetter til amerikanske film var i 2017 knapt 7,2 mio., og det var 7 pct. færre end i 2016. , Dansk films markedsandel var på 21 pct., Danske film solgte 2,5 mio. biografbilletter, hvilket er næsten 200.000 færre end i 2016. Dansk films andel af det samlede billetsalg var 21 pct. i 2017. 36 danske film havde premiere i 2017, det samme antal som året før. Ti danske film opnåede et salg på over 100.000 biografbilletter, mens det året før kun var seks danske film, der opnåede det. Den mest sete danske film i 2017 var , Alle for tre, med 313.000 solgte billetter. Det er et stykke vej fra de mest sete danske film i 2016, som fx Klassefesten 3: Dåben med 524.599 og Flaskepost fra P med 687.842 solgte billetter., De ti mest sete film solgte 27 pct. af alle billetter, De 11,9 mio. solgte billetter skabte billetindtægter på 854 mio. kr. De ti mest sete biograffilm stod for 27 pct. af samtlige solgte billetter og 28 pct. af alle billetindtægterne. Dog skal der tages højde for, at de ti mest sete film har forskellige premiereuger, og tallene kun viser antal solgte billetter i 2017., De ti mest sete biograffilm. 2017,  , Nationalitet, Premiere-, uge, Antal solgte , billetter,  ,  ,  , 1.000 billetter, I alt,  ,  , 11, 927, Star Wars: T--Last Jedi, USA, 50, 470, Skønheden og udyret, USA, 11 , 377, Grusomme mig 3, USA, 26, 369, Fifty Shades - I mørket, USA, 6, 320, Alle for tre, Danmark, 5, 313, Vaiana, USA, 5, 294, Dunkirk, USA, 29, 291, Fast & Furious 8, USA, 15, 266, The Boss Baby, USA, 14, 253, Dræberne fra Nibe, Danmark, 2, 248, Biografer og film 2017, 3. april 2018 - Nr. 129, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2019, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24591

Nyt

NYT: Salget af billetter påvirket af COVID-19-lukning

24. juni 2022, Der blev solgt lidt over 6,6 mio. biografbilletter i 2021, hvilket var 0,3 mio. færre billetter end i 2020, svarende til et fald på 4 pct. Året var, ligesom 2020, præget af omfattende nedlukninger på grund af COVID-19-restriktioner, og det samlede billetsalg i 2021 var kun lidt over halvdelen af billetsalget i 2019. Billetsalgets fordeling over året var stærkt påvirket af, at biograferne skulle holde lukket i flere ferier., Kilde: særudtræk på baggrund af , www.statistikbanken.dk/bio2, Flere lukkedage i 2021 end i 2020, Biograferne var på grund af COVID-19-restriktioner forpligtiget til at holde lukket i 138 dage i 2021, mod 100 dage i 2020. Det var ikke muligt at se film i biografer fra starten af året indtil maj måned 2021. Kort tid før slutningen af året blev de lukket ned igen. Dermed holdt biograferne i 2021 lukket tre af de fire uger, hvor der ellers er mest populært at gå i biografen, dvs. vinterferien, påskeferien og juleferien. Efterårsferien, uge 42, var den bedste uge for biograferne i 2021, hvor blev solgt knap 500.000 billetter. , Danske film klarede sig godt på trods af COVID-19, Som i 2020 havde Danske film i 2021 en forholdsvis større andel af billetsalget end film fra USA og andre lande, end i årene før Corona. Danske film udgjorde i 2021 42 pct. af biografernes samlede billetsalg, mens film fra USA stod for 37 pct. I 2019 havde film fra USA en andel af billetsalget på 58 pct. mens kun 27 pct. af billetterne blev købt til danske film. Amerikanske film solgte kun 2,5 mio. billetter i 2021, hvilket er 5 pct. lavere end i 2020, og kun en tredjedel af, hvad der blev solgt i 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio2, James Bond solgte flest billetter i 2021, Den nyeste film i serien om James Bond, , No Time to Die, , solgte flest billetter i 2021 med 1.034.000. Seneste film som gav et salg på 1 mio. billetter var , Avatar, i 2009. Den næstmest sete film i 2021 var den danske , Ternet Ninja 2,, som solgte 910.000 billetter og på tredjepladsen var , Margrete den Første, med 364.000 billetter. Der var i alt fem danske film på top-10 listen over årets mest sete film. De ti mest sete biograffilm stod samlet for over halvdelen af det samlede billetsalg i året. , De 10 mest sete biograffilm. 2021,  , Nationalitet, Premiereuge, Solgte billetter,  ,  ,  , 1.000, Billetsalg i alt,  ,  , 6, 625, No Time to Die, Storbritannien, 39, 1, 034, Ternet Ninja 2, Danmark, 33, 910, Margrete den Første, Danmark, 37, 364, Pagten , Danmark, 31, 240, Dune , USA, 37, 232, Skyggen i mit øje, Danmark, 43, 222, Marco Effekten, Danmark, 21, 217, Fast & Furious 9, USA, 25, 175, Paw Patrol: Filmen, USA, 34, 157, Spider-Man: No Way Home, USA, 50, 153, Kilde: , www.dst.dk/ext/serviceit/biograf21--xlsx, Biografer og film 2021, 24. juni 2022 - Nr. 232, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37827

Nyt

NYT: 2018 var et godt år for danske biograffilm

1. april 2019, Danske film var i høj kurs blandt biografpublikum i 2018, og årets danske film solgte tilsammen 3,7 mio. billetter svarende til 30 pct. af det samlede billetsalg. Det er knap 1,2 mio. flere billetter end i 2017 og svarer til en stigning på hele 46 pct. i forhold til året før. Det svinger år for år, om der er store danske film på plakaten. Hvor 2017 ikke havde nogen store danske blockbusters, så bød 2018 på flere populære danske film. I alt blev der solgt 12,5 mio. biografbilletter i 2018 mod 11,9 mio. i 2017. Ifølge kulturvaneundersøgelsen 2018 har 28 pct. af befolkningen været i biografen i fjerde kvartal., Kilde: , statistikbanken.dk/bio2., Top-3 mest sete biograffilm er alle danske, Dansk films store billetsalg i 2018 skyldes især de tre film , Journal 64, , , Så længe jeg lever, og , Lykke-Per, , der tilsammen stod for 12 pct. af det samlede billetsalg. Årets mest sete film, , Journal 64, , solgte 749.000 billetter. Til sammenligning solgte den mest sete film i 2017 kun 470.000 billetter. En anden dansk film, som gav de amerikanske film baghjul i 2018, er familiefilmen , Ternet Ninja, . Den havde premiere i uge 52 og nåede at komme ind på en niendeplads, da den i løbet af årets sidste otte dage solgte hele 322.000 billetter. , Journal 64, og , Lykke-Per, havde premiere i fjerde kvartal. , De ti mest sete biograffilm. 2018,  , Nationalitet, Premiere-, uge, Solgte , billetter,  ,  ,  , 1.000, I alt,  ,  , 12, 486, Journal 64, Danmark, 40, 749, Så længe jeg lever, Danmark, 10 , 399, Lykke-Per, Danmark, 35, 387, De utrolige 2, USA, 35, 367, Avengers: Infinity War, USA, 17, 349, Bohemian Rhapsody, Storbritannien, 44, 337, Coco, USA, 6, 335, Mama Mia! Here We Go Again, USA, 29, 332, Ternet Ninja, Danmark, 52, 322, Den tid på året, Danmark, 45, 320, Flere ser europæiske og færre ser amerikanske film, Europæiske film oplevede også fremgang i 2018 med et samlet salg på knap 2 mio. billetter, hvilket er 14 pct. mere end i både 2016 og 2017. Udviklingen er sket til trods for, at antallet af europæiske film i biografen i 2018 med 207 foreviste film var lidt lavere end de 217 året før. Til gengæld gik det mindre godt for de amerikanske film, der solgte cirka 0,5 mio. færre billetter i 2018 i forhold til 2017.  , Der bliver færre amerikanske børne-, ungdoms- og familiefilm, Som det er tilfældet fra tidligere år, er der også familiefilm på listen over de mest sete film, navnlig , De utrolige 2, Coco, og , Ternet Ninja, . På trods af de tre films flotte billetsalg, er tendensen de sidste mange år, at der både bliver vist og solgt færre billetter til børne- og familiefilm. I 2010 viste biograferne 57 premierefilm i denne genre, og i 2018 var antallet nede på 30. I 2018 solgte børne- og familiefilmene i alt 3,0 mio. billetter, hvilket er 1,8 mio. færre end i 2010. Tilbagegangen er dog ikke så markant for de danske børne- og familiefilm, der i 2018 solgte 1,2 mio. billetter, hvilket er på samme niveau som i 2010. Ovenikøbet er det en markant fremgang fra 2017, hvor danske børne- og familiefilm solgte 0,8 mio. billetter., Kilde: , statistikbanken.dk/bio5, ., Biografer og film 2018, 1. april 2019 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2020, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28418

Nyt