Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1341 - 1350 af 1672

NYT: Fald i udslip af drivhusgasser i 2017

18. september 2018, Udslippet af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, var 88,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2017. Det er et fald på 1 pct. i forhold til 2016. Faldet på 1 pct. dækker over et større fald på 18 pct. i udslippet fra forsyningsvirksomhed og en mindre stigning på 2 pct. for handel og transport, især international skibstrafik. Faldet inden for forsyningsvirksomhed skal ses i sammenhæng med en enkeltstående stigning året før på 12 pct., Stigende andel af vedvarende energi, Der har været et fald i udslippet af drivhusgasser på trods af en stigning i det samlede energiforbrug fra 2016 til 2017, fordi andelen af vedvarende energi har været stigende fra 18 pct. i 2016 til 20 pct. i 2017. Vedvarende energikilder omfatter biomassebaseret brændsel fx træpiller og andre vedvarende energikilder fx vindkraft. , Ændringer i udslip af drivhusgasser fra 2016 til 2017, Udslip af drivhusgasser fra husholdninger var i 2017 8,4 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, hvilket er på niveau med udslippet i 2016. Bidraget fra husholdninger har været svagt faldende i perioden 2000 til 2017. Erhvervene udledte i alt 80,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, hvoraf 39,7 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter var udslip fra dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet. Udledningen fra de indenlandske aktiviteter har været faldende siden 2000 (minus 34 pct.) som følge af effektivisering af energiudnyttelsen, udvikling af vedvarende energi og udflytning af aktiviteter til udlandet. Udledningen fra dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet har i samme periode været stigende (+101 pct.)., Udslip af drivhusgasser, 1, fra dansk økonomi, , 2000, , 2010, , 2015, , 2016, , 2017, , Fordeling , i 2017, Ændring , 2016 til 2017, , 1.000 ton CO, 2, -ækvivalenter, pct., I alt inkl. udslip i udland mv., ekskl., , , , , , , , forbrænding af biomasse, 92, 415, 101, 407, 85, 020, 89, 961, 88, 949, 100, -1,1, Husholdninger, 10, 672, 9, 840, 8, 409, 8, 375, 8, 393, 9,4, 0,2, Brancher i alt, 81, 743, 91, 567, 76, 611, 81, 585, 80, 555, 90,6, -1,3, Heraf dansk opererede skibe, fly og køretøjers, , , , , , , , bunkring i udlandet, 19, 743, 37, 453, 35, 864, 38, 852, 39, 732, 44,7, 2,3, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 13, 970, 12, 582, 12, 151, 12, 315, 12, 524, 14,1, 1,7, Råstofindvinding, 2, 833, 2, 204, 1, 887, 1, 785, 1, 824, 2,1, 2,2, Industri, 9, 408, 6, 015, 5, 811, 6, 004, 6, 116, 6,9, 1,9, Forsyningsvirksomhed, 26, 444, 23, 763, 12, 179, 13, 620, 11, 211, 12,6, -17,7, Bygge og anlæg, 1, 078, 1, 529, 1, 433, 1, 478, 1, 497, 1,7, 1,3, Handel og transport mv., 2, 26, 558, 43, 730, 41, 662, 44, 859, 45, 851, 51,5, 2,2, Øvrige brancher, 3, 1, 452, 1, 743, 1, 489, 1, 525, 1, 533, 1,7, 0,5, Brancher i alt ekskl. bunkring i udlandet, 62, 000, 54, 114, 40, 747, 42, 733, 40, 823, 45,9, -4,5, 1, Drivhusgasser eksklusiv CO, 2, fra biomasse., 2, Udslip forårsaget af dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet indgår i handel og transport mv., 3, Øvrige brancher omfatter: Information og kommunikation, Finansiering og forskning, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, Boliger, Erhvervsservice, Offentlig administration, undervisning og sundhed samt Kultur, fritid og anden service., Emissionsregnskab 2017, 18. september 2018 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2019, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27511

Nyt

NYT: Markant stigning i de unges koncertforbrug

1. september 2022, Kulturvaneundersøgelsens, måling fra andet kvartal 2022 viser, at hver fjerde i befolkningen har været til koncert inden for den seneste tremånedersperiode. Der var flest i den yngste aldersgruppe (16-24 år), der havde været ude og høre musik. 38 pct. havde været til koncert, hvilket er markant højere sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. En sammenligning af de nyeste tal med samme periode i 2019 viser, at andelen af koncertgængere i den yngste aldersgruppe er steget fra 25 pct. i 2019 til 38 pct. i 2022, det vil sige en stigning på 13 procentpoint i forhold til perioden før COVID-19-pandemien ramte Danmark. De 45-54-årige havde som den eneste aldersgruppe et lavere forbrug med et fald på fire procentpoint i andet kvartal 2022 sammenlignet med samme periode i 2019. De øvrige aldersgruppers forbrug af koncerter er meget lig deres forbrug i andet kvartal 2019 med udsving på to procentpoint og derunder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Flest unge opsøger kultur, Når man ser på kulturforbruget i andet kvartal 2022, er det tydeligt, at der er flest i den yngste aldersgruppe, der bruger kulturaktiviteter uden for eget hjem. Det kan være et besøg på kunst- eller kulturhistorisk museum, en tur i biografen, deltagelse i en koncert, overværelse af en sportsbegivenhed som tilskuer eller, at man har set scenekunst enten på et teater, på festival eller i det offentlige rum. Den yngste aldersgruppe indtager førstepladsen i fire ud af fem af disse kulturområder. De unge er den aldersgruppe, hvor flest havde været i biografen (29 pct.), flest havde deltaget i koncerter (38 pct.), overværet sportsbegivenheder som publikum (32 pct.) og flest havde været på museum (32 pct.). Det eneste kulturområde, hvor de unge ikke har det højeste forbrug, er scenekunst. Blandt de 45-54-årige havde flest (29 pct.) overværet scenekunst i andet kvartal 2022. , Forbrug af forskellige kulturaktiviteter inden for de seneste tre måneder 2. kvt. 2022, , Biograf, , Rytmisk/, klassisk koncert, Sports, begivenhed, Museum, , Scenekunst, , , pct., I alt, 23, 25, 19, 25, 23, 16-24 år, 29, 38, 32, 32, 24, 25-34 år, 26, 26, 21, 25, 25, 35-44 år, 24, 25, 20, 26, 22, 45-54 år, 25, 25, 21, 24, 29, 55-64 år, 23, 24, 16, 23, 23, 65-74 år, 19, 22, 13, 24, 22, 75 år og derover, 16, 14, 9, 18, 16, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Den gennemsnitlige museums-, stadion og koncertgæst er blevet yngre, I andet kvartal 2019 var der langt større spredning i de forskellige aldersgruppers brug af kulturaktiviteter uden for eget hjem. De 65-74-årige gik mest på museum (40 pct.), hver fjerde både blandt de 35-54-årige og de 16-24-årige overværede sportsbegivenheder som tilskuere, og de 45-54-årige var mest til koncert (29 pct.). Herudover var den yngste aldersgruppe mest i biografen (35 pct.), og 30 pct. både blandt de 35-54-årige og 65-74-årige havde set scenekunst på teater, på teaterfestival eller i det offentlige rum. Når man ser på de nyeste tal fra andet kvartal 2022, er det den yngste aldersgruppe, der har deltaget i flest kulturaktiviteter uden for eget hjem. Det bør dog bemærkes, at andelen af den voksne befolkning, som har deltaget i kulturaktiviteter inden for de nævnte områder endnu ikke samlet set er på niveau med før COVID-19. , Forbrug af forskellige kulturaktiviteter inden for de seneste tre måneder. 2. kvt. 2019, , Biograf, , Rytmisk/, klassisk koncert, Sports, begivenhed, Museum, , Scenekunst, , , pct., I alt, 26, 24, 19, 33, 27, 16-24 år, 35, 25, 23, 35, 22, 25-34 år, 32, 24, 20, 33, 28, 35-44 år, 28, 25, 24, 32, 30, 45-54 år, 26, 29, 24, 29, 30, 55-64 år, 23, 24, 19, 34, 24, 65-74 år, 21, 22, 14, 40, 30, 75 år og derover, 12, 13, 6, 30, 24, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Kulturvaner 2. kvt. 2022 unges kulturforbrug, 1. september 2022 - Nr. 296, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2022, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40267

Nyt

NYT: Energiintensiteten steg i 2016

16. juni 2017, For dansk økonomi som helhed er energiintensiteten steget med 2,9 pct. fra 2015 til 2016. En stigning i energiintensiteten betyder, at vi bruger mere energi pr. krone BNP vi producerer. Energiintensitet er et af FN's officielle verdensmål for bæredygtig udvikling (se mere på , Sustainable Development Goals, - SDG nr. 7.3)., Danmark er mere energieffektiv end EU som helhed, I perioden 2007-2016 har der samlet set været en forbedret effektivitet på 13,3 pct. i Danmark. Dette svarer til en gennemsnitlig intensitetsforbedring på 1,6 pct. om året siden 2007., Energiintensiteten i EU som helhed er forbedret med 13 pct. i perioden fra 2007 til 2015, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig energiintensitetsforbedring på 1,7 pct. Energiintensitetsniveauet for EU er næsten 80 pct. højere, end det er for Danmark ifølge energiintensitetsindikatoren. Her skal dog bemærkes, at international transport mv. (bunkring i udlandet) ikke indgår i beregningen. Medtages energiforbrug til transportaktiviteter i udlandet vil forskellen være mindre., Udviklingen siden 2007 kan dels forklares af et strukturelt skift i økonomien mod brancher med lav energiintensitet og dels af bedre udnyttelse af energien i energiintensive erhverv som industri, forsyningsvirksomhed og transport. , Energiforbruget steg i 2016, Det samlede energiforbrug inklusive international transport steg 5,0 pct. i 2016 sammenlignet med 2015. Husholdningernes forbrug af energi steg med 6,0 pct. Erhvervslivets forbrug af energi steg med 4,7 pct. Stigningen i husholdningernes forbrug af energi skal ses i lyset af, at 2016 var et koldere år end 2015, og der blev brugt markant mere energi på opvarmning - herunder især fjernvarme og vedvarende energi (brænde mv.) anvendt til opvarmning. Stigningen i erhvervslivets energiforbrug kom primært fra et større forbrug til danske skibe og flys indkøb af brændstof mv. (bunkring) i udlandet. , Vi producerer og forbruger mere vedvarende energi, Danmark producerede 169 Petajoule (PJ) vedvarende energi i 2016, svarende til 26,5 pct. af Danmarks samlede energiproduktion i 2016. Siden 2007 er produktionen af vedvarende energi steget med 35,6 pct. I 2007 udgjorde vedvarende energi 11,1 pct. af den samlede energiproduktion. I samme periode har der været en markant faldende produktion af olie og gas. , Forbruget af vedvarende energi steg med 5,9 pct. i 2016 og var med 217 PJ på det højeste niveau nogensinde. Husholdningernes forbrug af vedvarende energi steg med 12,3 pct. i 2016, mens erhvervenes steg 3,8 pct. Erhvervene anvender cirka 68 pct. mere vedvarende energi, end de gjorde i 2007. Det er især omstillingen til vedvarende energi i produktionen af el og varme, der har bidraget til stigningen. Husholdningernes anvendelse af vedvarende eneregi er steget med 34 pct. siden 2007., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger, , , , 2007, , 2015*, , 2016*, , , Fordeling, i 2007, Fordeling, i 2016, , Ændring, 2007 til 2016, Ændring, 2015 til 2016, , , , PJ, , pct., , pct., , , I alt, 1, 423, 1, 158, 1, 216, , 100,0, 100,0, , -14,5, 5,0, , , Husholdninger, 343, 309, 328, , 24,1, 27,0, , -4,3, 6,0, , , Alle brancher, 1, 080, 849, 889, , 75,9, 73,0, , -17,7, 4,7, A, , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 39, 41, , 3,2 , 3,4 , , -9,9, 4,4, B, , Råstofindvinding, 38, 31, 29, , 2,7 , 2,4 , , -22,9, -6,7, C, , Industri, 157, 123, 126, , 11,0, 10,4, , -19,5, 3,1, D-E, , Forsyningsvirksomhed, 11, 11, 11, , 0,8 , 0,9 , , 2,3, 4,0, F, , Bygge og anlæg, 26, 21, 21, , 1,8 , 1,7 , , -20,1, 0,2, G-I, , Handel og transport mv., 717, 554, 585, , 50,4, 48,1, , -18,4, 5,7, J, , Information og kommunikation, 8, 7, 8, , 0,6 , 0,6 , , -7,9, 5,4, K, , Finansiering og forsikring, 4, 3, 3, , 0,3 , 0,2 , , -31,4, 5,7, LA, , Ejend. hand., udl.af erhv. ejend., 3, 2, 2, , 0,2 , 0,2 , , -27,8, 2,8, LB, , Boliger, 1, 1, 1, , 0,1 , 0,1 , , -8,6, 4,6, M-N, , Erhvervsservice, 17, 13, 14, , 1,2 , 1,1 , , -20,7, 4,3, O-Q, , Off. adm, undervisn., sundhed, 43, 37, 40, , 3,0 , 3,3 , , -8,0, 6,4, R-S, , Kultur, fritid og anden service, 9, 7, 8, , 0,6 , 0,6 , , -13,8, 5,8, G-I, , Heraf bunkring i udlandet, 587, 439, 467, , 41,2, 38,4, , -20,5, 6,3, Memo, Energiforbrug i alt ekskl. Bunkring, 836, 719, 750, , 61,6, 61,6, , -10,3, 4,2, Anm.: De dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring af fuelolie, JP1 og diesel indgår i , handel og transport mv, . , * Foreløbige tal., Energiregnskab for Danmark 2016, 16. juni 2017 - Nr. 254, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27112

Nyt

NYT: 4 ud af 10 unge træner i fitnesscenter

17. september 2025, Ca. 40 pct. af de 16-34-årige har i 2024 dyrket sport eller motion i et kommercielt motions- eller fitnesscenter inden for de seneste 12 måneder. For de ældre aldersgrupper gælder det 30 pct. eller færre. Det er også i højere grad unge, der benytter anlæg, hvor man booker plads fra gang til gang, fx padelbaner. Mens 20 pct. af de 16-34-årige har benyttet anlæg, hvor man booker plads fra gang til gang, gælder det kun 11 pct. eller færre for de ældre aldersgrupper. For sport og motion i forening eller klub er der kun mindre forskelle på tværs af aldersgrupper. Færrest har dyrket sport og motion i klub eller forening blandt 25-34-årige (28 pct.) og flest blandt 16-24-årige (36 pct.) og 65-74-årige (35 pct.). Der er altså 8 procentpoint forskel mellem aldersgrupperne med højest og lavest andel. 39 pct. af befolkningen dyrker sport og motion derhjemme. Det gør hjemmet til det sted, hvor flest dyrker sport og motion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo1, Flest dyrker sport og motion alene eller sammen med venner og bekendte, 55 pct. af befolkningen dyrker sport og motion alene, og 44 pct. gør det sammen med venner og bekendte. Det gør dem til de to mest udbredte typer ledsagere, eller manglen på samme, når man dyrker sport og motion. Hvem man dyrker sport og motion sammen med hænger sammen med alder. At dyrke sport eller motion med sin partner eller ægtefælle er mest populært blandt de 25-34-årige, og forbliver derefter populært resten af livet. 40 pct. af de 25-34-årige har dyrket sport eller motion med deres partner eller ægtefælle inden for de seneste 12 måneder. For de ældre aldersgrupper gælder det ca. 30 pct., undtagen gruppen på 75 år eller derover, hvor andelen falder til ca. hver fjerde. Sport og motion sammen med børn i hjemmet er udbredt blandt 35-44-årige med 33 pct. og 45-54-årige med 26 pct., men sjældent blandt de øvrige aldersgrupper. At dyrke sport eller motion alene er for alle aldersgrupper det mest udbredte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo2, Årsager til sjældent eller aldrig at dyrke motion, Blandt dem, der sjældent eller aldrig dyrker sport og motion, angiver en tredjedel, at de har vanskeligt ved det pga. deres helbred, fysik eller skader. Omkring en tredjedel angiver, at det skyldes manglende interesse, eller at det skyldes manglende tid. Omvendt angiver kun få, at det skyldes manglende plads eller mulighed derhjemme (5 pct.) eller at det er svært at komme til steder, hvor man kan dyrke sport eller motion (3 pct.). 12 pct. angiver at de ikke har nogen at følges med. Spørgsmålet om årsager til ikke at dyrke sport og motion oftere er stillet til dem, der angiver, at de har dyrket sport og motion mindre ofte end 1-2 gange inden for 3 måneder. Det var i 2024 14 pct. af befolkningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo4, Kulturvaner 2024, 17. september 2025 - Nr. 267, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2025, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51429

Nyt

NYT: Olie betyder mindre for dansk økonomi

11. februar 2016, Oliens betydning for dansk økonomi er blevet markant mindre siden 1980'erne. Siden 1980 er det indenlandske olieforbrug faldet med 53 pct. Anvendelse af olieprodukter til alle økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, er steget 9 pct., mens BNP er steget 75 pct. i perioden. Olieprodukter er i høj grad blevet erstattet af naturgas og vedvarende energi. I perioden er husholdningers udgifter til olieprodukter, som andel af deres samlede udgifter, mere end halveret. Samtidig er oliens betydning for statens indtægter fra aktiviteter i Nordsøen mindsket. Provenuet fra indvinding af olie og gas udgør i 2014 10 mia. kr. mindre end i 2008., Skift til naturgas og grøn omstilling forklarer udviklingen, Ser man bort fra dansk opererede skibes, flys og lastbilers aktiviteter i udlandet, har der været et fald på 53 pct. i forbruget af olie, fra 543 PJ (petajoule) i 1980 til 254 PJ i 2014. Det er først og fremmest omstilling af produktion af el og varme til anvendelse af andre fossile energikilder, fx naturgas og grøn omstilling til vedvarende energi, der har medført, at dansk økonomi er mindre afhængig af olie. , Udsving i oliepriser påvirker økonomien i langt mindre grad, De samlede udgifter til olieprodukter lå i 2014 på 63,7 mia. kr. for brancherne og 29,6 mia. kr. for husholdninger. De udgjorde dermed 3,6 pct. af de samlede udgifter relateret til virksomhedernes forbrug i produktion og 3,3 pct. af husholdningernes forbrug i 2014. Til sammenligning udgjorde andelen af udgifter til olieprodukter hhv. 5,4 pct. og 8,8 pct. i 1980. Siden 2014 er olieprisen faldet yderligere. Oliens mindre rolle for den økonomiske aktivitet betyder, at selv større prisændringer, hvad enten der er tale om prisstigninger eller fald, påvirker økonomien i mindre grad., Produktion af råolie og naturgas er faldet kraftigt, Produktionen af primær energi har været kraftigt faldende siden 2005, hvor den udgjorde 1.309 PJ. Produktionen er faldet med 48 pct. og var 678 PJ i 2014. Faldet skyldes en markant mindre produktion af råolie og naturgas, der faldt med 56 pct. fra 1197 PJ i 2005 til 527 PJ i 2014., Faldende produktion af råolie og naturgas betyder lavere indtægter til staten, Værdien af produktionen af olie og naturgas i Nordsøen udgjorde 40,7 mia. kr. i 2014. Det er 9 mia. kr. lavere end i 2013 og 28 mia. kr. lavere end i 2008 (opgjort i løbende priser), hvor værdien af produktionen toppede. Den lavere indvinding betød, at statens provenu fra beskatningen af aktiviteter i Nordsøen, der inkluderer kulbrinteskatten, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og olierørledningsafgift, faldt med 4,7 mia. kr. fra 2013 til 2014. Det samme skatteprovenu er 9,8 mia. kr. lavere i 2014 sammenlignet med 2008. (se Miljøøkonomisk regnskab 2014, miljørelaterede skatter , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 454, )., Danmarks produktion af primær energi, , 1980, 1985, 1990, 1995, 2000, 2005, 2010, 2013*, 2014*, , PJ, Produktion i alt, 37, 208, 422, 659, 1165, 1309, 976, 700, 678, Råolie, 12, 121, 256, 392, 765, 796, 525, 374, 350, Naturgas, 3, 51, 120, 203, 320, 400, 312, 183, 177, Vedvarende energi mv., 23, 35, 46, 65, 80, 113, 139, 143, 151, * Foreløbige tal., Produktion af vedvarende energi er fortsat stigende, I modsætning til produktion af råolie og naturgas, har produktionen af vedvarende energi været stigende i hele perioden. Produktionen er mere end seksdoblet siden 1980 og udgjorde i 2014 151 PJ. Uden produktionen af vedvarende energi ville Danmark have været nettoimportør af energi siden 2011. , Ændret energisammensætning, Ser man bort fra dansk opererede skibes, flys og lastbilers tankning af olie i udlandet, var 65 pct. af bruttoenergiforbruget i 1980 olieprodukter, mens vedvarende energi og naturgas udgjorde hhv. 3 og 1 pct. I 2014 er forbruget af vedvarende energi steget til 30 pct. af bruttoenergiforbruget, mens olieprodukterne kun udgjorde 36 pct. og naturgas 18 pct. , Grønt nationalregnskab, Energiregnskabet er en del af det grønne nationalregnskab, der udbygges med nye statistikker de kommende år. Læs mere på , www.dst.dk/groentnr, ., Energiregnskab for Danmark 2014, 11. februar 2016 - Nr. 66, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20402

Nyt

NYT: Energiforbrug til international transport steg i 2018

20. juni 2019, Energiforbruget for danske husholdninger og virksomheder var 1.258 PJ i 2018, hvilket er en stigning på 1,7 pct. i forhold til 2017. Stigningen skyldes energiforbrug inden for international transport (brændstof til danske fly, skibe og køretøjer i udlandet), som steg med 4,8 pct. på grund af øget aktivitet. Energiforbruget i resten af økonomien var næsten uændret til sammenligning. Energiforbruget i de øvrige virksomheder (ekskl. international transport) faldt med 0,1 pct., mens husholdningernes energiforbrug faldt med 0,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, ., Skibstransport bidrager til stigning i energiintensitet, Energiintensitet er et mål for, hvor meget energi der bruges til at skabe produktionen (målt som bruttonationalproduktet, BNP) - energiintensiteten bruges som indikator for FN's , verdensmål 7.3 om forbedret energieffektivitet, . Den danske økonomis energiintensitet er forbedret (faldet) med samlet 17,5 pct. i perioden 2010-2018 og var i 2018 på 613 GJ pr. mio. kr. BNP. Energiintensitet var lavest i 2014 (604 GJ pr. mio. kr. BNP). I de senere år er energiintensiteten steget igen, da energiforbruget er steget mere end BNP. Det skyldes især det øgede energiforbrug til dansk international skibstransport, som er en energiintensiv branche. Hvis man udregner energiintensiteten uden energiforbruget til international transport var den i 2018 på 360 GJ pr. mio. kr. BNP, hvilket er lavere end i 2014 (378 GJ pr. mio. kr. BNP). Man skal være opmærksom på, at den internationale transport stadig er med i BNP i denne version af energiintensiteten. Ifølge FN's verdensmål 7.3 skal forbedringen af energieffektiviteten fordobles inden 2030. , Vi forbruger og producerer mere vedvarende energi, Et andet af FN's verdensmål på energiområdet er, at andelen af vedvarende energi skal forøges væsentligt inden 2030 (, delmål 7.2, ). Indikatoren for dette mål er andelen af vedvarende energi i bruttoenergiforbruget (ekskl. international transport). Denne indikator kom i 2018 op på 33,5 pct., fra 33,0 pct. i 2017. Vedvarende energi er vind-, vand- og solkraft, jordvarme og biomasse som fx halm, bionedbrydeligt affald, træpiller, brænde mv., Vi producerede 188 PJ vedvarende energi i 2018, svarende til 31,9 pct. af den samlede energiproduktion og 2,6 pct. mere end i 2017. Især produktionen af solkraft er steget i 2018. Vores forbrug af vedvarende energi er højere end vores produktion. I 2018 var forbruget af vedvarende energi med 252 PJ på det højeste niveau nogensinde. Når vi kan forbruge mere vedvarende energi, end vi producerer, skyldes det import af biomasse, fx træpiller. Nettoimport af el (som kan være fremstillet fra vedvarende energi) indgår ikke i tallet for forbrug af vedvarende energi., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger, , 2008, , 2016, , 2017*, , 2018*, , , Fordeling, i 2008, , Fordeling, i 2018, , , Ændring, 2008, til 2018, Ændring, 2017 , til 2018, , PJ, , pct., , pct., I alt, 1, 389, 1, 220, 1, 236, 1, 258, , 100,0, 100,0, , -9,5, 1,7, Husholdninger, 346, 327, 319, 317, , 24,9, 25,2, , -8,5, -0,6, Virksomheder (alle brancher), 1, 043, 893, 918, 941, , 75,1, 74,8, , -9,8, 2,5, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 40, 38, 40, , 3,2 , 3,2 , , -11,5, 5,6, Råstofindvinding, 37, 29, 30, 26, , 2,7 , 2,1 , , -30,3, -12,7, Industri, 151, 123, 125, 121, , 10,9, 9,6 , , -20,0, -2,9, Forsyningsvirksomhed, 12, 10, 11, 11, , 0,9 , 0,9 , , -10,3, 0,9, Bygge og anlæg, 24, 21, 23, 26, , 1,7 , 2,0 , , 5,5, 10,6, Handel og transport mv., 690, 592, 613, 639, , 49,6, 50,8, , -7,4, 4,3, Heraf international transport, 558, 475, 496, 520, , 40,2, 41,4, , -6,8, 4,8, Information og kommunikation, 8, 7, 7, 7, , 0,6 , 0,6 , , -9,1, -1,9, Finansiering og forsikring, 5, 3, 3, 3, , 0,3 , 0,2 , , -35,7, 0,5, Ejend. hand., udl.af erhv. ejend., 3, 2, 2, 2, , 0,2 , 0,2 , , -17,4, 2,2, Boliger, 1, 1, 1, 1, , 0,1 , 0,1 , , 9,0, -4,2, Erhvervsservice, 17, 15, 15, 15, , 1,2 , 1,2 , , -10,2, 3,5, Off. adm, undervisn., sundhed, 41, 40, 41, 41, , 3,0 , 3,2 , , -1,5, -1,4, Kultur, fritid og anden service, 9, 9, 10, 10, , 0,7 , 0,8 , , 3,8, 0,7, Virksomheder, ekskl., , , , , , , , , , , international transport, 485, 419, 421, 421, , 34,9, 33,5, , -13,3, -0,1, I alt, ekskl. , , , , , , , , , , , international transport, 831, 745, 740, 738, , 59,8, 58,6, , -11,3, -0,3, Anm.: International transport omfatter brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet. Energiforbruget er opgjort som bruttoenergiforbrug, dvs. at konverterings- og ledningstab tilskrives slutbrugeren. , * Foreløbige tal. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/ene3h, ., Energiregnskab for Danmark 2018, 20. juni 2019 - Nr. 237, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28500

Nyt

NYT: Mere vedvarende energi i 2023

14. juni 2024, 2023 var et rekordår for vedvarende energi. Efter en stigning i forbrug af vedvarende energi på 8,3 PJ, dækkede vedvarende energi 45,2 pct. af det danske energiforbrug (uden brændstof til køretøjer, skibe og fly i udlandet). Det er mere end dobbelt så stor en andel som i 2011. Stigningen i 2023 kom især fra solceller med 4,2 PJ og biogas med 3,4 PJ, mens fast biomasse havde et lille fald på 1,8 PJ. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, udgør stadig langt den største vedvarende energikilde med 23,0 pct. efterfulgt af vindkraft med 10,6 pct. af det samlede energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene3h, Samlet energiforbrug næsten uændret, Det samlede forbrug af energi var 0,2 pct. lavere i 2023 end i 2022, når det opgøres uden brændstof til køretøjer, skibe og fly i udlandet. Selvom energiforbruget var næsten uændret, er der sket et skift i forbrug af energityper. Forbruget af vedvarende energi steg med 8,3 PJ og nettoimport af el steg med 6,4 PJ. Samtidig faldt forbruget af kul, koks og affald med 14,4 PJ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene2ho, Fortsat fald i forbrug af naturgas, Forbruget af naturgas faldt med 2,3 PJ fra 2022 til 2023, hvilket svarer til 3,6 pct. Det følger efter et markant fald i forbruget fra 2021 til 2022 på 25,3 PJ. Faldet fra 2021 til 2022 kan forklares med store prisstigninger i denne periode. Læs mere om energipriser på , emnesiden Energipriser, . Faldet fra 2022 til 2023 var især inden for industri med 1,1 PJ og energiforsyning med 1,0 PJ. Kun i råstofindvinding var der en lille stigning på 0,5 PJ. Naturgas bruges som energikilde på boreplatforme i Nordsøen og afspejler i høj grad aktiviteten i denne branche. Mindsket aktivitet i råstofindvindingsbranchen forklarer også et større fald i denne branches naturgasforbrug fra 2019 til 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revision af energiregnskabet 2005-2022, Med denne offentliggørelse er der ud over den ordinære revision af årene 2021-2022 foretaget en hovedrevision tilbage til 2005. De største revisioner vedrører brændstof til danske skibe og køretøjer i udlandet. Der er foretaget en afstemning af produktionen af olieprodukter i raffinaderierne og eksport af jetpetroleum. Derudover er der rettet på nogle fordelinger af energi til anvendelse i husholdninger og brancher, især vedrørende brændstof til vejtransport. Hovedrevisionen af energiregnskabet er sket som en del af hovedrevisionen af nationalregnskabet. Læs mere på siden , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Energiregnskab for Danmark 2023, 14. juni 2024 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49236

Nyt

NYT: Energiforbruget faldt i 2019 - første gang i fem år

16. juni 2020, Danske husholdninger og virksomheder brugte 1.241 Petajoule (PJ) energi i 2019, hvilket er 1,3 pct. mindre end i 2018. Det er første gang siden 2014, at det samlede energiforbrug falder. Husholdningernes energiforbrug faldt 3 pct., mens virksomhedernes energiforbrug faldt 0,8 pct. En af forklaringerne på faldet i energiforbruget er en stigning i vindkraft fra 50 PJ i 2018 til 58 PJ i 2019. Samtidig faldt forbruget af kul fra 67 PJ til 40 PJ. Når vindkraft erstatter kul eller andre brændsler i produktionen af el, reduceres det samlede energiforbrug, fordi man undgår en del af det energitab, der er i kraftværkerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, ., Vi udnytter energien mere effektivt, Energiintensitet er et mål for, hvor meget energi der bruges til at skabe produktionen (målt som bruttonationalproduktet, BNP). Energiintensiteten bruges som indikator for FN's , verdensmål 7.3 om forbedret energieffektivitet, . Den danske økonomis energiintensitet er forbedret (faldet) med samlet 18,6 pct. i perioden 2010-2019 og var i 2019 på 582 GJ pr. mio. kr. BNP. Det er det laveste niveau i de ti år, hvor energieffektiviteten er opgjort. , Vindkraft giver øget andel af vedvarende energi i 2019, Stigningen i vindkraft fra 2018 til 2019, samtidig med at energiforbruget falder, betyder at andelen af vedvarende energi stiger. Dermed bidrager udviklingen til opfyldelse af FN's verdensmål om, at andelen af vedvarende energi skal forøges væsentligt inden 2030 (, delmål 7.2, ). Indikatoren for dette mål er andelen af vedvarende energi i bruttoenergiforbruget (ekskl. international transport). Denne indikator kom i 2019 op på 35,4 pct., fra 33,5 pct. i 2018. Siden 2009 er andelen af vedvarende energi fordoblet fra 17,8 pct. Vedvarende energi er vind-, vand- og solkraft, jordvarme og biomasse som fx halm, bionedbrydeligt affald, træpiller, brænde mv. I 2019 kom 63,3 pct. af den vedvarende energi fra biomasse og 22,3 pct. fra vindkraft. , Forbrug af vedvarende energi når højeste niveau, I 2019 var forbruget af vedvarende energi med 261 PJ på det højeste niveau nogensinde. Vi producerede 195 PJ vedvarende energi i 2019, svarende til 36,8 pct. af den samlede energiproduktion og 4,1 pct. mere end i 2018. Når vi kan forbruge mere vedvarende energi, end vi producerer, skyldes det import af biomasse, fx træpiller. Nettoimport af el (som kan være fremstillet fra vedvarende energi) indgår ikke i tallet for forbrug af vedvarende energi., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger, , 2009, , 2017, , 2018*, , 2019*, , , Fordeling, i 2009, , Fordeling, i 2019, , , Ændring, 2009, til 2019, Ændring, 2018 , til 2019, , PJ, , pct., , pct., I alt, 1, 304, 1, 236, 1, 258, 1, 241, , 100,0, 100,0, , -4,8, -1,3, Husholdninger, 344, 319, 315, 305, , 26,4, 24,6, , -11,3, -3,0, Virksomheder (alle brancher), 960, 917, 943, 936, , 73,6, 75,4, , -2,5, -0,8, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 38, 37, 38, , 3,5 , 3,0 , , -16,3, 1,6, Råstofindvinding, 33, 30, 27, 25, , 2,5 , 2,0 , , -24,2, -8,1, Industri, 134, 124, 125, 118, , 10,3, 9,5 , , -11,8, -5,2, Forsyningsvirksomhed, 12, 11, 10, 10, , 0,9 , 0,8 , , -16,9, -0,7, Bygge og anlæg, 22, 23, 24, 25, , 1,7 , 2,0 , , 16,1, 6,0, Handel og transport mv., 630, 613, 644, 647, , 48,3, 52,1, , 2,7, 0,4, Heraf international transport, 508, 496, 522, 524, , 39,0, 42,2, , 3,1, 0,3, Information og kommunikation, 8, 7, 7, 6, , 0,6 , 0,5 , , -18,9, -5,3, Finansiering og forsikring, 4, 3, 3, 3, , 0,3 , 0,2 , , -34,8, -5,1, Ejend. hand., udl.af erhv. ejend., 3, 2, 2, 2, , 0,2 , 0,2 , , -14,5, -1,4, Boliger, 1, 1, 1, 1, , 0,1 , 0,1 , , -1,8, -0,9, Erhvervsservice, 16, 15, 15, 15, , 1,3 , 1,2 , , -10,7, -2,1, Off. adm, undervisn., sundhed, 43, 41, 39, 37, , 3,3 , 3,0 , , -14,5, -5,1, Kultur, fritid og anden service, 9, 9, 9, 9, , 0,7 , 0,7 , , -1,8, -4,3, Virksomheder, ekskl., , , , , , , , , , , international transport, 452, 421, 421, 412, , 34,6, 33,2, , -8,8, -2,2, I alt, ekskl. , , , , , , , , , , , international transport, 796, 740, 736, 718, , 61,0, 57,8, , -9,9, -2,5, Anm.: International transport omfatter brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet. Energiforbruget er opgjort som bruttoenergiforbrug, dvs. at konverterings- og ledningstab tilskrives slutbrugeren. , * Foreløbige tal. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/ene3h, ., Energiregnskab for Danmark 2019, 16. juni 2020 - Nr. 231, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30349

Nyt

NYT: Flere købte nye biler i november

12. december 2018, Tilgangen af nye personbiler var på 17.400 i november, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er 2 pct. flere end i oktober. Tilgangen var 5 pct. højere i husholdningerne og 1 pct. lavere i erhvervene. I perioden september-november 2018 var tilgangen 16 pct. lavere end i juni-august 2018. Det dækker over 14 pct. færre biler til husholdningerne og 19 pct. færre til erhvervene. Tallene for de seneste tre måneder er meget påvirkede af et lavt salg i september i forbindelse med introduktionen af den nye metode (WLTP) til opgørelse af brændstofforbrug., Husholdningernes bilhandler nærmer sig rekord, Med 596.000 bilhandler i perioden januar-november 2018 er der udsigt til, at husholdningerne vil runde 600.000 bilhandler for første gang nogensinde, inden året er omme. Handlerne i 2018 har ind til nu bestået af 127.000 nye personbiler og 469.000 brugtbilhandler. Dermed er otte ud af ti handler med en brugt bil. Tilgangen - køb af nye biler + leasing - ligger 39.000 eller 45 pct. højere i 2018 end i 2011. , Privatleasing igen på samme niveau som før afgiftsændringerne i 2017, Den samlede tilgang i november på 17.900 nye biler i faktiske tal er uændret i forhold til november sidste år. Husholdningerne stod for 10.500 biler, og det er 2 pct. flere end i november 2017. Deres tilgang i november var fordelt på 8.000 købte og 2.500 leasede biler. Tilgangen til erhvervene var på 7.500 personbiler eller 4 pct. færre end sidste år. 5.800 blev leaset og 1.700 købt. Privatleasing er igen på niveau med situationen før afgiftsændringerne i eftersommeren 2017., 220.000 biler på 12-måneders basis for 30. måned i træk, Den samlede tilgang de seneste 12 måneder er på 221.100 biler. Det er 30'te måned i træk, at niveauet ligger omkring eller højere end 220.000 biler. Tilgangen til husholdningerne er med 134.400 biler 1 pct. højere, mens erhvervene med 86.700 biler ligger 6 pct. lavere end i den foregående periode., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret, , 2018, , 2018, , Juni, , Juli, , Aug., , Sept., , Okt., , Nov., , , Sept.-nov./, juni-aug., Nov./, okt., , antal, , pct., Tilgang i alt, 18, 451, 17, 898, 22, 368, 14, 930, 16, 946, 17, 357, -16,2, 2,4, I husholdningerne, 11, 405, 10, 883, 11, 415, 9, 022, 9, 722, 10, 170, -14,2, 4,6, I erhvervene, 7, 046, 7, 015, 10, 953, 5, 908, 7, 224, 7, 187, -18,8, -0,5, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal, , November, Æn-, dring, , Dec. 2016, - nov. 2017, Dec. 2017, - nov. 2018, Æn-, dring, , 2017, 2018, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., Nye personbiler i alt, 18, 015, 17, 934, -0,4, , 224, 318, 221, 074, -1,4, Husholdningerne, , , , , , , , Køb, 9, 067, 7, 978, -12,0, , 103, 577, 113, 686, 9,8, Privatleasing, 1, 214, 2, 503, 106,2, , 28, 975, 20, 702, -28,6, Samlet tilgang, 10, 281, 10, 481, 1,9, , 132, 552, 134, 388, 1,4, Erhvervene, , , , , , , , Køb, 8, 948, 9, 956, 11,3, , 120, 741, 107, 388, -11,1, Ikke-leasingbiler (a), 2, 068, 1, 675, -19,0, , 25, 794, 21, 050, -18,4, Til leasing, 6, 880, 8, 281, 20,4, , 94, 947, 86, 338, -9,1, Erhvervsleasing (b), 5, 666, 5, 778, 2,0, , 65, 972, 65, 636, -0,5, Samlet tilgang (a+b), 7, 734, 7, 453, -3,6, , 91, 766, 86, 686, -5,5, Erhvervskøretøjer i alt, 3, 928, 3, 663, -6,7, , 41, 734, 39, 921, -4,3, Varebiler , 3, 428, 3, 201, -6,6, , 35, 731, 34, 454, -3,6, Lastbiler , 167, 212, 26,9, , 2, 146, 2, 183, 1,7, Sættevognstrækkere, 228, 185, -18,9, , 2, 554, 2, 473, -3,2, Busser , 105, 65, -38,1, , 1, 303, 811, -37,8, Nyregistrerede motorkøretøjer november 2018, 12. december 2018 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26998

Nyt

NYT: Leasing af biler er et Øresundsfænomen

12. april 2019, Når man nærmer sig Øresund på sin vej fra Roskilde, stiger den andel, som leasede biler udgør af de nye biler (tilgangen) til husholdningerne siden 2016. De højeste leasingandele (30 pct. og derover) findes i syv kommuner langs Øresundskysten (inkl. Frederiksberg) med Gentofte Kommune som suveræn topscorer med over 45 pct. Samtidig ligger de 17 kommuner, der har de højeste leasingandele, alle øst for Roskilde. Århus Kommune har med 24 pct. leasede biler den højest andel uden for hovedstadsområdet. I 21 kommuner udgør leasing derimod mindre end 10 pct. af biltilgangen. I Lemvig er andelen med kun 5 pct., der leaser, lavest. Den samlede tilgang af nye personbiler til husholdningerne siden januar 2016 er på 436.700, hvoraf privatleasing udgør 84.200 biler eller 19,3 pct. Top-17 kommunerne lægger beslag på 38 pct. af leasingbilerne, mens bund-21 kommunerne står for 6 pct., Stor stigning i bilsalget pga. forventede prisstigninger, Tilgangen af nye personbiler i marts 2019 var på 24.100 (sæsonkorrigeret). Det er 18 pct. flere end i februar. Husholdningerne steg med 26 pct. og erhvervene steg med 5 pct. i forhold til februar. Den samlede tilgang i første kvartal 2019 var 27 pct. højere end i fjerde kvartal 2018, og det dækker over en stigning på 34 pct. i husholdningerne og 18 pct. i erhvervene. , Den meget store stigning i tilgangen kan sandsynligvis tilskrives et fremrykket bilsalg pga. en forventning om stigende priser i april i forbindelse med den planlagte - og senere udskudte - ikrafttræden af nye regler for måling af bilernes brændstofforbrug - WLTP. Se mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:309, ., På baggrund af erfaringerne med bilsalgets forløb ved tidligere afgiftsændringer i form af store stigninger og fald - senest august-september sidste år - vil bilsalget i de kommende måneder sandsynligvis jævne sig ud omkring en langsigtet udviklingstrend. , Stor fremgang i leasing, Tilgangen af nye biler i husholdningerne i marts var på 16.700 i faktiske tal, og det er 31 pct. flere end i marts sidste år. Tilgangen var fordelt på 13.800 købte og 3.000 leasede biler. Antallet af købte biler er 26 pct. højere end i marts 2018, mens der er 61 pct. flere leasingbiler. Med 7.200 leasede og 2.200 købte personbiler var erhvervenes tilgang 9.400 i marts 2019, hvilket er 34 pct. flere end sidste år. Antallet af købte biler er 42 pct. højere, mens der er 32 pct. flere leasede biler end sidste år., 228.000 nye biler de seneste 12 måneder, Den samlede tilgang de seneste 12 måneder var på 227.600 biler, og det er 4 pct. flere end i den foregående periode. Husholdningerne stod for 137.100 biler - plus 3 pct. - mens erhvervene stod for 90.500, hvilket svarer til en stigning på 5 pct., Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal, , Marts, Æn-, dring, , Apr. 2017, - mar. 2018, Apr. 2018, - mar. 2019, Æn-, dring, , 2018, 2019, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., Nye personbiler i alt, 19, 786, 26, 195, 32,4, , 218, 769, 227, 618, 4,0, Husholdningerne, , , , , , , , Køb, 10, 890, 13, 760, 26,4, , 108, 014, 113, 606, 5,2, Privatleasing, 1, 855, 2, 989, 61,1, , 24, 877, 23, 493, -5,6, Samlet tilgang, 12, 745, 16, 749, 31,4, , 132, 891, 137, 099, 3,2, Erhvervene, , , , , , , , Køb, 8, 896, 12, 435, 39,8, , 110, 755, 114, 012, 2,9, Ikke-leasingbiler (a), 1, 575, 2, 242, 42,3, , 23, 481, 21, 882, -6,8, Til leasing, 7, 321, 10, 193, 39,2, , 87, 274, 92, 130, 5,6, Erhvervsleasing (b), 5, 466, 7, 204, 31,8, , 62, 397, 68, 637, 10,0, Samlet tilgang, (a, +b), 7, 041, 9, 446, 34,2, , 85, 878, 90, 519, 5,4, Erhvervskøretøjer i alt, 3, 225, 3, 868, 19,9, , 40, 459, 40, 434, -0,1, Varebiler , 2, 781, 3, 355, 20,6, , 34, 810, 34, 733, -0,2, Lastbiler , 171, 220, 28,7, , 2, 082, 2, 360, 13,4, Sættevognstrækkere, 235, 184, -21,7, , 2, 499, 2, 378, -4,8, Busser , 38, 109, 186,8, , 1, 068, 963, -9,8, Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret, , 2018, 2019, , 2018/2019, , Okt., , Nov., , Dec., , Jan., , Feb., , Mar., , , Jan.-mar./, okt.-dec., Mar./, feb., , antal, , pct., Tilgang i alt, 16, 890, 17, 698, 16, 686, 20, 532, 20, 499, 24, 109, 27,0, 17,6, I husholdningerne, 9, 555, 10, 457, 9, 943, 12, 266, 12, 295, 15, 491, 33,7, 26,0, I erhvervene, 7, 336, 7, 242, 6, 743, 8, 266, 8, 204, 8, 618, 17,7, 5,0, Nyregistrerede motorkøretøjer marts 2019, 12. april 2019 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27825

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation