Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1251 - 1260 af 1672

NYT: Vi besøger oftere kulturarv i byerne end på landet

2. marts 2020, Samlet har 63 pct. af befolkningen oplevet kulturarv i Danmark i 2019. Men kulturarv i forbindelse med byer som fx historiske bygninger er mere udbredt at besøge end kulturarv, der ofte ligger i landdistrikter. Således findes de tre mest hyppigt besøgte kulturarvsseværdigheder i - eller i nærheden af - byen. Den mest udbredte form for kulturarv, som næsten halvdelen af befolkningen (47 pct.) har oplevet inden for det seneste år, er nemlig historiske bymiljøer som fx at gå ned langs Ribes stræder, betragte Nyhavns farverige huse samt kanalen eller studere Christiansfelds unikke bygningsfacader. To ud af fem (40 pct.) fra 16 år og opefter har svaret, at de har set arkitektoniske eller historiske bygninger, mens hver fjerde (24 pct.) har oplevet forsvarsværker eller voldsteder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufor01, ., Hver femte har besøgt landskabelige kulturmiljøer, Den fjerde mest udbredte kulturarvsoplevelse var at besøge landskabelige kulturmiljøer, fx Skjern Å eller Tøndermarsken. Der er hhv. 12 pct., der havde set en oldtidsgrav, fx gravhøj og 12 pct. havde besøgt en historisk ruin inden for det seneste år. De kulturarvsseværdigheder, som tiltrækker færrest besøgende, er runesten eller helleristninger og arkæologiske udgravninger med hhv. 8 og 4 pct. , Mange fra Hovedstaden har besøgt kulturarv, Hovedstaden er med 68 pct. den region, hvor flest borgere har besøgt kulturarv på trods af, at Region Hovedstaden har det laveste antal fredede fortidsminder og bygninger. Blandt personer bosat i Region Midtjylland svarede 63 pct., at de havde besøgt mindst én form for kulturarv, og Midtjylland er den region der sammenlagt har flest fortidsminder og bygninger. 62 pct. fra Region Syddanmark havde set én eller flere kulturarvsseværdigheder. Et stort antal fredninger i en region er dermed ikke ensbetydende med, at mange bosat i regionen besøger dem. En forklaring kan være, at det ikke er alle former for kulturarv, der er iøjnefaldende. Det er fx ikke altid tydeligt, at bakken i naturen er en gravhøj eller at klippeblokkene, man passerer på sin tur, har helleristninger. En anden mulig forklaring er kulturturisme, idet besøg af kulturarv ofte er en oplevelse, vi finder tid til under ferie., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufor01, , , kfred1, og , kfred2, ., 16 pct. har besøgt mindst fire former for kulturarv, Hver sjette voksne person svarer, at de har oplevet mindst fire forskellige former for kulturarv. Hver femte (18 pct.) har besøgt én form for kulturarv, 16 pct. har besøgt to og 13 pct. svarer, at de har besøgt tre former for kulturarv. , Otte ud af ti med lang videregående uddannelse har besøgt kulturarv, Jo højere uddannelsesniveau desto hyppigere har man opsøgt kulturarv. 79 pct. med lang videregående uddannelse har besøgt én eller flere kulturarvsseværdigheder inden for det seneste år. Blandt personer med andre videregående uddannelse har tre ud af fire set fx ruiner, historiske bymiljøer, voldsteder o.l. Det samme gælder 61 pct., hvis højest fuldførte uddannelse er gymnasial eller erhvervsfaglig, og 53 pct. der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse., Færrest fredede fortidsminder i Region Hovedstaden, Hovedstaden er den region, hvor antal fredede fortidsminder i alt er lavest. Statistikken , fredede bygninger og fortidsminder, 2019, viser, at Region Hovedstaden har 3.736 fredede fortidsminder, hvoraf begravelsesfredninger udgør 62 pct. af det samlede antal fredede fortidsminder. Region Midtjylland har med 9.971 fredede fortidsminder flest af landets i alt 33.867 fredede fortidsminder. Det kan være fortidsminder inden for kategorien , erhverv og produktion, , , tro og tradition, , , mærkesten, og , transport, mv. Kategorien , begravelse, udgør 90 pct. af det samlede antal fredninger i Midtjylland. Det høje antal begravelsesfredninger gør sig også gældende i de resterende regioner. Region Nordjylland har 7.618 fortidsminder i alt, hvor 86 pct. hører under , begravelse, . I Syddanmark findes 77 pct. af de 6.742 fredede fortidsminder under , begravelse, , Sjælland har 5.800 fredede fortidsanlæg, hvor 84 pct. er , begravelse, . , Region Hovedstaden har færrest fredede fortidsminder, men flest bygningsfredninger - 2.990 i alt. Region Syddanmark har næstflest med 1.962 fredede bygninger, mens Region Sjælland har 931. Region Nordjylland og Region Midtjylland har færrest med hhv. 335 og 766 fredede bygninger. , Kulturvaner 4. kvt. 2019, 2. marts 2020 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31794

Nyt

NYT: Store kommunale forskelle i biblioteksbrug

2. november 2020, På landsplan har 42 pct. af de 16-89-årige været fysisk på biblioteket inden for de seneste tre måneder. I 30 kommuner er andelen, der har besøgt et bibliotek, højere end landsgennemsnittet. Andelen af personer, som har besøgt et biblioteks filial, er højest i Allerød, Lyngby-Taarbæk og Helsingør. Her svarer næsten seks ud af ti borgere, at de har besøgt et bibliotek inden for de seneste tre måneder. Der er 46 kommuner, der ligger under landsgennemsnittet. De kommuner, hvor færrest svarer, at de har besøgt et bibliotek, er i Vesthimmerland, Hedensted og Thisted. Her er det omkring hver fjerde borger i den pågældende kommune, der har besøgt mindst en filial., Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Tallene beskriver biblioteksbrug i perioden 2018-2020, Resultaterne til denne artikel er en særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . , Tallene, er indsamlet over otte kvartaler i perioden tredje kvartal 2018 - andet kvartal 2020, og beskriver danskernes biblioteksaktiviteter inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det er et gennemsnit af otte kvartaler, derfor er betydningen af COVID-19 begrænset. , Biblioteket har forskellige tilbud - hovedaktiviteten er fortsat udlån af bøger, Der er flere forskellige årsager til at besøge biblioteket. I , Kulturvaneundersøgelsen, spørges til formålet med , biblioteksbesøget, heriblandt det 'klassiske brug', som er lån og aflevering af bøger (32 pct.), cd'er eller dvd'er (2 pct.) samt finde information eller inspiration til læsestof (5 pct.) og 'ikke-klassiske brug', som omfatter en række tilbud og aktiviteter såsom at læse, studere, mødes med andre (6 pct.), hjælp og vejledning (1 pct.), foredrag, undervisning, møder (3 pct.), børneaktiviteter (3 pct.), digitalt udlån (1 pct.), udlån af lydbøger (1 pct.) og print og scanning (3 pct.)., Lån eller aflevering af fysiske materiale - det 'klassiske brug', De kommuner, hvor flest borgere svarer, at de har brugt biblioteket til lån eller aflevering af fysisk materiale eller at finde inspiration til læsestof, er Allerød, Vordingborg og Lyngby-Taarbæk. Her har næsten halvdelen været på biblioteket for at låne eller aflevere materiale eller finde inspiration. Omvendt er det kun omkring hver femte, der er bosat i enten Faxe, Vesthimmerland, Hedensted eller Brøndby, som har været på biblioteket for at låne eller aflevere fysisk materiale. , Brug af bibliotekets øvrige tilbud - det 'ikke-klassiske brug', I de fire sjællandske kommuner, Hørsholm, Furesø, København og Helsingør har flest svaret, at de har benyttet biblioteket til andet end lån og aflevering af fysisk materiale eller finde inspiration til læsestof; dvs. at de har besøgt biblioteket for eksempelvis at høre foredrag, blive undervist, være social eller lave børneaktiviteter. Det drejer sig om hhv. 32, 31, 27 og 27 pct. Dykker vi ned i tallene, er , 'børneaktiviteter, fx legegruppe, teater, musik eller workshop', og , ', læse, studere eller mødes med andre', nogle af de mest valgte ', ikke-klassiske', formål i Furesø Kommune med hhv. 9 og 6 pct. I Hørsholm er de mest valgte aktiviteter ', læse, studere eller mødes med andre, ' og ', andre ting, ' med hhv. 14 og 9 pct. På landsplan er gennemsnittet 19 pct., hvilket svarer til, at hver femte dansker har brugt biblioteket til andet end lån- og aflevering af fysiske materiale. De kommuner, hvor færrest har benyttet biblioteket til andet end lån og aflevering af materialer, er Hedensted, Thisted, Brønderslev og Varde med hhv. 7, 8, 8 og 9 pct. , Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Især kvinder benytter bibliotekets digitale tjenester, Der er generelt flere kvinder end mænd, der har lånt eller afleveret bøger med 39 pct. af kvinderne mod 24 pct. af mændene. Der er også forskel i brugen af bibliotekernes digitale tjenester. 48 pct. af de 16-24-årige kvinder har benyttet bibliotekets digitale tjenester. Det er næsten det dobbelte af de jævnaldrende mænd, hvor 26 pct. har benyttet de digitale tjenester. Der er generelt flere kvinder end mænd, som besøger bibliotekernes digitale tjenester, men forskellen på mænd og kvinders brug af de digitale tjenester falder med alderen. Blandt de 55-64-årige er forskellen på mænd og kvinders brug 13 procentpoint, mens det blandt de 65-74-årige er 8 pct. Der er ingen forskel på de 75-89-årige mænd og kvinder, hvor hhv. 17 og 16 pct. har været på biblioteket digitalt. At kvinder generelt er større brugere af bibliotekets digitale tjenester fremgår også af , den individbaserede biblioteksstatistik, . I andet kvartal 2020 var der på landsplan 245.000 kvinder, som lånte lyd- eller e-bøger via Ereolen. Det er over dobbelt så mange sammenlignet med mandlige lånere, som udgjorde 119.500., Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Borgere bosat i Frederiksberg Kommune bruger især biblioteket online, Udbredelsen af bibliotekets digitale tjenester er forskellig fra kommune til kommune. I perioden 2018-2020 ses det, at flest borgere i Frederiksberg, København, Solrød, Vordingborg, Aarhus, Allerød, Gentofte eller Hørsholm har været på biblioteket digitalt, med omkring 40 pct. De kommuner, hvor færrest personer har benyttet sig af bibliotekets digitale tjenester, er Vesthimmerland, , hvor kun hver niende har benyttet biblioteket digitalt, samt Hedensted med 13 pct. , Forskellene kan muligvis forklares ved, at det især er de 16-44-årige, der benytter bibliotekets online tjenester. , Aldersgennemsnittet, er i København og Frederiksberg på hhv. 36 år og 40 år. Dette er lavere end i Vesthimmerland og Hedensted, hvor aldersgennemsnittet ligger på hhv. 43 år og 45 år. , Biblioteksstatistikken viser fortsat stigning i online tjenester, I 2019 , steg , udlån på bibliotekernes online tjenester, , fx eReolen og Filmstriben. Antallet af e-bogsvisninger gik fra knap 3,8 mio. visninger i 2018 til 5 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 32 pct. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. downloads, onlineadgang til e-bøger og digitale , lydbøger. Visninger af bibliotekernes online film eller multimedier er 1,2 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 21 pct. sammenlignet med 2018., Kulturvaner (år) 2018-2020, 2. november 2020 - Nr. 404, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33441

Nyt

NYT: COVID-19 sænker energiforbruget i 2020

14. juni 2021, Der blev brugt 1.144 Petajoule (PJ) energi i 2020, hvilket er 2,8 pct. mindre i 2020 end i 2019. Husholdningernes energiforbrug faldt 4,7 pct., mens virksomhedernes samlede energiforbrug faldt 2,1 pct. Virksomhedernes energiforbrug uden international transport faldt 7,1 pct. Det er især forbruget af benzin, diesel og jetpetroleum, der er faldet, hvilket skyldes mindre bilkørsel og flyrejser, som må tilskrives COVID-19. Det samlede fald i bruttoenergiforbruget fra 2019 til 2020 udgjorde 32,5 PJ. Forbruget af jetpetroleum alene faldt med 30,4 PJ, når brændstof til dansk opererede fly i udlandet regnes med., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Husholdningerne brugte mindre brændstof og mere el i 2020, Husholdningernes samlede energiforbrug i 2020 var 10,2 pct. lavere end det gennemsnitlige forbrug i 2015-2019. Faldet i diesel og benzin kan tilskrives COVID-19-restriktionerne, hvor mange har arbejdet hjemmefra. Samtidig kan det øgede hjemmearbejde forklare, at elforbruget steg med 5,7 pct. fra 2019 til 2020. Husholdningernes bruttoenergiforbrug til el og fjernvarme er generelt faldende, fordi energiproduktionen bliver mere effektiv (se fx , Bag tallene, : , Mere effektive forsyningsselskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien, ). Derudover har 2020 været et varmere år end gennemsnittet i 2015-2019, hvilket også giver et lavere energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Energi- og elforbrug inden for brancher, Hoteller og restauranter var den branchegruppe, hvor energiforbruget med 15,7 pct. faldt mest fra 2019 til 2020, hvilket kan forklares med, at de havde været omfattet af COVID-19-restriktioner. Den største stigning var i branchegruppen it- og informationstjenester, der omfatter datacentre med 3,1 pct. Ser man alene på elforbruget var faldet i hoteller og restauranter på 18,6 pct. Mens elforbruget inden for it- og informationstjenester steg med 16,5 pct. Energiforbruget for branchegrupper kan i øvrigt findes i , www.statistikbanken.dk/ene2ha, ., Særlige forhold vedrørende COVID-19, Der er ved publiceringen af energiregnskab for 2020 anvendt nye kilder til fordeling af forbruget af el, diesel og benzin på husholdninger og brancher i 2020. Nogle kilder til fordeling af energiforbruget er ikke tilgængelige ved offentliggørelse af det seneste år og fordelingen er derfor en fremskrivning, der ikke afspejler, hvordan nedlukning under COVID-19 rammer virksomheder og husholdninger forskelligt. Danmarks Statistik har derfor inddraget elmålerdata i fremskrivning af elforbruget. I fordelingen af benzin og diesel har Danmarks Statistik anvendt vejtrafikindeks (, www.statistikbanken.dk/vejx1, ) til fremskrivning af forbruget efter køretøjstype., Energiregnskab for Danmark 2020, 14. juni 2021 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32237

Nyt

NYT: Nedlukning betød stort fald i CO2 fra husholdninger

17. september 2021, Ændret 10. december 2021 kl. 14:05, Efter offentliggørelsen er branchefordelingen blevet genberegnet pga. fejl i første beregning. Rettede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Udledningen af drivhusgasser fra husholdninger er fra 2019 til 2020 faldet med 12 pct. til 6,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er det største årlige fald siden 1990. Det samlede fald fra 1990 til 2020 i husholdningernes udledninger er på 36 pct. Udledningerne fra husholdningerne stammer især fra benzin og diesel til transport, samt fra af bl.a. olie og naturgas til opvarmning. Det store fald i udledningen af drivhusgasser i 2020 er en direkte konsekvens af reduceret forbrug af benzin og diesel til transport som følge af øget hjemmearbejde. Udviklingen i husholdningernes energiforbrug er nærmere beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:223, , , COVID-19 sænker energiforbruget i 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Samlet udledning af drivhusgas er faldet 4, 3, pct. over 30 år, Udledning af drivhusgasser fra virksomheder og husholdninger er fra 1990 faldet 4, 3, pct. til 42 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Det største fald i udledninger var i forsyningssektoren, som har reduceret udledningen med 73 pct. Reduktionen i udledningerne kan især forklares ved overgang fra fossile brændsler til biomasse, vind og sol. De årlige udsving kan typisk forklares dels ved vejrmæssige forhold dels ved import/eksport af el. Der har generelt været fald i udledningen af drivhusgasser fra 2019 til 2020, der bl.a. skyldes COVID-19. De største fald er for , øvrige virksomheder, med 15 pct., , husholdningerne, med 12 pct. og , forsyningsvirksomheder, med 10 pct. Der var et mindre fald på 2 pct. for , industrivirksomhederne, , mens udledningerne fra , landbrug, skovbrug og fiskeri, steg med 1 pct, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 21 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Landbrug, skovbrug og fiskeris udledninger af drivhusgasser er fra 1990 faldet 21 pct. til 13 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Landbruget bidrager med omkring 95 pct. af udledningen fra landbrug, skovbrug og fiskeri. I 2020 fordeler udledningen af drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri sig på 47 pct. fra metan især fra dyrehold, 39 pct. fra lattergas især fra kvælstofholdig gødning, 1, 4, pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. CO, 2, og lattergas er faldet 4, 7, pct. hhv. 26 pct. fra 1990 til 2020, mens udledningen af metan har været stort set uændret gennem perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Udledningen fra arealanvendelse er ikke medtaget, Drivhusgasudledning fra arealanvendelse (LULUCF - Land Use, Land-Use Change and Forestry) er ikke medtaget i regnskabet. LULUCF, der er opgjort af DCE og rapporteret til UNFCCC, resulterede i 2019 i en udledning på 5,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra landbrugsjord og græsarealer og et optag i skov på 2,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter., Emissionsregnskab 2020, 17. september 2021 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2022, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34755

Nyt

NYT: Vi ser serier som aldrig før

5. oktober 2021, Før COVID-19 så 68 pct. af befolkningen på 16 år og opefter serier i løbet af en gennemsnitlig uge. En andel der på to år er vokset til 78 pct. Vores forbrug af film var også vokset, dog i mindre omfang end serieforbruget. Før pandemien så 72 pct. af personer på 16+ år film ugentligt. Denne andel var steget til 75 pct. fra 2018 til 2020. I 2020 så næsten halvdelen af befolkningen serier 3-4 dage om ugen eller oftere mens en tredjedel så film i samme omfang. Perioden 2020 var præget af omfattende nedlukninger af samfundet grundet COVID-19, hvilket kan have haft betydning for befolkningens stigende forbrug af både serier og film., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh2ka, Binge-watching vinder frem, En ting var, at flere så film og serier mindst én dag om ugen, men den største stigning var blandt seere, der sad foran skærmen dagligt. Der var en stigning i forbruget af både serier og film, men mest markant i det daglige forbrug af serier. Andelen af befolkningen, som så serier hver dag, gik fra 25 pct. i 2018 til 32 pct. i 2020. , Én ud af tre så serier dagligt under nedlukningen, Fra 2018 til 2020 var der på landsplan en stigning på 7 procentpoint i andelen af befolkningen, der så serier mindst én gang om dagen. Det var især indbyggere i Fredericia, Svendborg, Furesø, Hjørring og Greve, der skruede op for deres daglige forbrug af serier. I disse kommuner steg andelen af befolkningen med dagligt forbrug af serier med 15 procentpoint eller mere i perioden 2018-2020., Kilde:, www.statistikbanken.dk/kvuh2geo, Kommuner med under 100 observationer er slået sammen., Hver femte så film dagligt under nedlukningen, På landsplan steg andelen af befolkningen med dagligt filmforbrug med 5 procentpoint fra 2018 til 2020. Stigningen har været størst blandt borgere i Vejen, Frederikshavn, Svendborg og Haderslev. I de nævnte kommuner steg andelen af borgere, der så film dagligt, med mere end 10 procentpoint. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh2geo, . Kommuner med under 100 observationer er slået sammen., Tv-pakker taber terræn til streaming, Fra 2018 til 2020 var der 10 procentpoint flere som benyttede betalte streamingtjenester, når de skulle se film eller serier. Der var også en stigning på hhv. 13 og 8 procentpoint i brugen af gratis streamingtjenester, fx Filmstriben og sociale medier, fx Youtube. Omvendt var der et fald på 7 procentpoint i brugen af tv-kanaler og tv-pakker fra 2018 til 2020. Betalte streamingstjenester blev dermed den mest udbredte adgangsvej til film og serie med 63 pct. af befolkningen efterfulgt af tv-kanaler og tv-pakker med 57 pct. Gratis streaming benyttedes af hver tredje person på 16 år eller derover., Kilde:, www.statistikbanken.dk/kvuarfs3, Betalte stremingtjenester er steget mest blandt de 55+ årige, Fra 2018 til 2020 var der på landsplan en stigning på 19 procent i brugen af betalte streamingtjenester. Der var relativt flest nye 55+ årige, der brugte betalte streamingtjenester for at få adgang til film og serier i forhold til 2018. Størst stigning sås hos de 65-74-årige og hos de 75+ årige med hhv. 73 og 75 pct. flere i aldersgrupperne, der betalte for én eller flere streamingtjenester. Blandt de 55-64-årige var stigningen på 53 pct. Stigningen var lavere blandt de 16-44-årige fra 2018-2020. Det kan forklares ved, at det allerede var en høj andel i 2018, som havde taget betalte streamingtjenester til sig blandt de yngre seere. Se flere tal i , www.statistikbanken.dk/kvuarfs3, ., Kulturvaner (år) 2020, 5. oktober 2021 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. november 2023, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34761

Nyt

NYT: Mindre CO2 og lattergas fra landbruget siden 1990

13. september 2024, Udledningen af både lattergas og CO, 2, fra landbruget er faldet med omtrent en tredjedel siden 1990, mens udledningen af metan har været stort set uændret. Landbruget udledte samlet 13 mio. ton CO, 2, -ækvivaltenter i 2023, hvilket er 20 pct. mindre end i 1990. Landbrugets udledning af drivhusgasser består af metan (CH, 4, ), lattergas (N, 2, O) og CO, 2, . Metan kommer især fra dyrehold, mens lattergas primært kommer fra kvælstofholdig gødning. Landbrugets CO, 2, kommer især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledninger fra arealanvendelse (LULUCF) indgår ikke i emissionsregnskabet, herunder lavbundsjorde, der udledte 2,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbruget står for en tredjedel af drivhusgasudledning i Danmark, Landbrugets andel af udledningen i Danmark er steget fra 22 pct. i 1990 til 33 pct. i 2023. I samme periode er udledningerne fra energiforsyning faldet fra 25 til 4,4 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter (ekskl. fra afbrænding af biomasse) svarende til en reduktion på 82 pct. Det har betydet et fald i energiforsyningens andel af udledningen i Danmark fra 34 pct. i 1990 til 11 pct. i 2023. De samlede udledninger i Danmark var 40 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2023. Udledningen af drivhusgasser fra , dansk økonomi, i 2023 var 80 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, da dansk økonomi også omfatter 40 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra danske transportvirksomheder i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Højest CO, 2, -intensitet inden for plast-, glas- og betonindustri, Blandt industriens brancher var CO, 2, -intensiteten højest for branchen , plast-, glas- og betonindustri, med 90 ton CO, 2, pr. mio. kr. i 2023. CO, 2, -intensiteten er opgjort som udledninger i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT), i løbende priser. De næstmest CO, 2, -intensive brancher var , olieraffinaderier mv., med 64 ton CO, 2, pr. mio. kr. og , føde-, drikke- og tobaksindustri, med 24 ton CO, 2, pr. mio. kr. De laveste CO, 2, -intensiteter havde , medicinalindustri, med 0,3 ton CO, 2, pr. mio. kr., og , elektronikindustri, med 0,4 ton CO, 2, pr. mio. kr. CO, 2, -intensiteten for , olieraffinaderier, er relativt usikker pga. meget volatilt BVT som følge af store udsving i priser på råvarer og produkter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revision af energi- og emissionsregnskabet, Med denne offentliggørelse er der ud over den ordinære revision af emissionsregnskabet for årene 1990-2022 foretaget en hovedrevision af energiregnskabet tilbage til 2005. De største revisioner af energiregnskabet vedrører brændstof til danske skibe og køretøjer i udlandet. Hovedrevisionen af energiregnskabet er sket som en del af hovedrevisionen af nationalregnskabet og har givet direkte effekter på emissionsregnskabet. Læs mere på siden , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Emissionsregnskab 2023, 13. september 2024 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2025, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49363

Nyt

NYT: Især unge spiller digitale spil sammen med andre

2. september 2019, Blandt de 16-34-årige spiller 72 pct. digitale spil, mens den tilsvarende andel i resten af befolkningen blot er 43 pct. At spille digitale spil med andre er især populært i den yngre del af befolkningen. Blandt de 16-34-årige svarer 74 pct., at de har spillet sammen med andre inden for de seneste tre måneder, og det samme gælder for 53 pct. blandt folk over 34 år som spiller digitale spil., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuspil1, , , kvuspil2, og , kvuhyp01, ., Et spørgsmål om spil og sted, Digitale spil foregår i høj grad fra bopælen. 92 pct. af de 16-34-årige og 95 pct. af de 35+ årige, som spiller digitale spil, svarer, at de spiller , derhjemme, . Blandt spillere, som har rundet 35 år, svarer over hver femte (22 pct.), at de spiller , på farten, fx i ventesituationer, eller når de bruger offentlig transport. Ud af de 16-34-årige spillere spiller 28 pct. , på farten, . Hver fjerde mellem 16 og 34 år (25 pct.), der har spillet inden for de seneste tre måneder, har spillet , hos andre, . At spille hos venner eller bekendte er med blot 7 pct., langt mindre udbredt blandt spillere på 35 år og derover. , Flest ældre holder sig til et eller to spil, mens flest unge spiller tre eller flere, Især de ældre spiller kun ét til tre forskellige digitale spil. Blandt personer over 34 år, der har spillet inden for de seneste tre måneder, spiller 40 pct. ét spil, 23 pct. spiller to forskellige spil, og 15 pct. , veksler mellem tre spil. , Blandt de 16-34-årige spiller 23 pct. ét spil, 19 pct. spiller to forskellige spil, og 16 pct. tre spil., Over hver fjerde (28 pct.) blandt de 16-34-årige spillere har spillet fire til seks forskellige digitale spil, mens det samme gør sig gældende for 16 pct. af de 35+ årige. 14 pct. af den yngre gruppe har spillet syv eller flere forskellige digitale spil, hvilket er ca. tre gange så mange sammenlignet med de 35+ årige, hvor kun 5 pct. har spillet syv eller flere spil., Unge spiller især på mobil, computer eller konsol, Enhederne som de 16-34-årige, der har spillet inden for de seneste tre måneder, oftest bruger, er smartphonen (39 pct.) og computeren (37 pct.). Det samme gør sig gældende blandt personer på 35 år og derover, hvor næsten hver anden (44 pct.) oftest spiller på sin smartphone og næsten hver fjerde (23 pct.) spiller på sin computer. Størst er forskellen på de to aldersgruppers præferencer, når det kommer til spillekonsol eller tablet. Blandt de 16-34-årige spiller hver femte oftest på spillekonsol mod 6 pct. af de 35+ årige, mens det omvendt er hver fjerde 35+ årige, der spiller på en tablet mod 3 pct. af de 16-34-årige. , Unge bruger flere penge på digitale spil, I dag er et stort udvalg af digitale spil gratis at anskaffe, og det er afspejlet i danske spilleres køb af spil. Blandt de to aldersgrupper 16-34 år og 35 år eller derover har hhv. 57 og 80 pct. ikke brugt penge på spil inden for de seneste tre måneder. At betale for digitale spil er mere udbredt blandt de yngre. Godt hver tiende spiller i aldersgruppen 16-34 år har brugt mindst 500 kr. på spil i de seneste tre måneder. Den tilsvarende andel er 3 pct. blandt spillere på mindst 35 år. Hver ottende (13 pct.) mellem 15 og 35 år har brugt mellem 200-500 kr. på digitale spil. Blandt personer, der har rundet 35 år, er andelen 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuspil3, ., Flest køber spil via online tjenester, Digitalt køb er ikke overraskende den mest udbredte måde at anskaffe sig nye spil på. Der er dog stor forskel på andelen af de 16-34-årige og 35+ årige, der køber spil digitalt. Af de 16-34-årige svarer 58 pct., at de har købt spil digitalt, fx via Steam, Google o.l., mens kun hver fjerde person, som er fyldt 35 år, har købt og downloadet spil digitalt. Køb i butik er den næstmest udbredte måde at købe spil. , eSport, spilleevents eller formelle spilarrangementer, I andet kvartal 2019 svarer blot 1 pct. af dem, der har spillet inden for de seneste tre måneder fra 16 år og opefter, at de har spillet digitale spil ved en , spilleevent eller et formelt spillearrangement, , fx LAN, turnering eller andet eSport arrangement, i perioden. To tredjedele af deltagere til spilleevents er mellem 15 og 35 år. Deltagelse på spilleevents tiltrækker mange flere mænd end kvinder. Mændene udgjorde fire ud af fem deltagere i andet kvartal 2019., Kulturvaner 2. kvt. 2019, 2. september 2019 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31792

Nyt

NYT: Hver husstand brugte 29.200 kr. på energi i 2016

21. februar 2018, Ændret 21. februar 2018 kl. 08:50, Der var desværre fejl i procentberegningen i fjerde afsnit for virksomhedernes fald i pct., der var angivet til 2,2 pct. og skulle have været 8,9 pct. Tallet er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2016 betalte hver husstand i gennemsnit 29.200 kr. for opvarmning, el, benzin og diesel mv. Udgiften til energi var dermed 1.000 kr. lavere end i 2015, svarende til 3,3 pct. I 2016 fordelte energiudgiften sig med 10.500 kr. til opvarmning, 9.500 kr. til elektricitet og 9.200 kr. til benzin og diesel mv. Udgifterne til opvarmning, benzin og diesel faldt, mens der var en lille stigning i udgifterne til el. Energiudgiftens andel af husholdningernes samlede forbrug faldt i 2016 med 5,2 pct. i forhold til 2015., Energien blev billigere, Faldet i husstandenes energiudgift skyldes lavere priser. Forbruget af energi (målt i mængder) i husholdningerne var større i 2016 end i 2015. Stigningen i husholdningers forbrug af energi er koblet til et større forbrug af fjernvarme og vedvarende energi pga. et koldere år., Husholdningerne brugte 77 mia. kr. på energi, I 2016 brugte husholdningerne tilsammen 77 mia. kr. på energi. I forhold til 2015 er det et fald på 2,1 mia. kr. svarende til 2,8 pct. Heraf udgjorde betaling til staten i form af energiafgifter og moms 41,2 mia. kr. , Virksomhederne brugte 96 mia. kr. på energi, Erhvervenes samlede energiudgifter var 96 mia. kr., hvilket svarede til 5 pct. af erhvervenes samlede udgifter til varer og tjenester. Denne udvikling er et fald med 9,3 mia.kr. eller , 8,9, pct. i forhold til 2015. , Stor forskel i sammensætningen af energiudgiften, Da erhvervene i modsætning til husholdningerne i en række tilfælde får tilbageført energiafgifterne, er der stor forskel på sammensætningen af erhvervenes og husholdningernes energiudgift. Således vægter betalingen til staten 53 pct. af husholdningernes energiudgift, mens den overordnet set kun udgør 18 pct. af virksomhedernes energiudgifter., Energiforbruget steg i 2016, Dansk økonomis samlede energiforbrug steg med 7,4 pct. fra 1.148 PJ i 2015 til 1.233 PJ i 2016. Fraregnes de internationale transportaktiviteter var bruttoenergiforbruget på 739 PJ i 2016, og stigningen fra 2015 til 2016 er på 2,8 pct., , hvilket er lidt højre end udviklingen i BNP. , Erhvervenes energiforbrug steg mest, Husholdningernes energiforbrug steg med 3,6 pct. fra 2015 til 2016, mens stigningen i erhvervenes energiforbrug var på 8,8 pct. Stigningen i erhvervenes energiforbrug er primært relateret til jetpetroleum og fuelolie bunkret af danske fly og skibe i udlandet., Energiforbruget var på sit højdepunkt i 2007 umiddelbart inden finanskrisen, hvor , det udgjorde 1.423 PJ. Siden da er det samlede energiforbrug faldet med 13 pct. til trods for, at BNP i 2016 ligger 4 pct. over niveauet i 2007. Husholdningernes energiforbrug er faldet med 6 pct. siden 2007, mens erhvervenes energiforbrug inkl. bunkringen i udlandet er faldet med 16 pct., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger, , 2007, , 2014, , 2015, , 2016*, , Ændring, 2007 , til 2016, Ændring, 2015 , til 2016, , PJ, pct., I alt, 1, 423, 1, 139, 1, 148, 1, 233, -13,3, 7,4, Husholdninger, 343, 308, 313, 324, -5,5, 3,6, Alle brancher, 1, 080, 831, 836, 909, -15,8, 8,8, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 39, 39, 39, -14,2, 0,1, Råstofindvinding, 38, 29, 32, 29, -24,4, -10,5, Industri, 157, 121, 118, 121, -22,8, 3,1, Forsyningsvirksomhed, 11, 11, 11, 12, 7,3, 6,3, Bygge og anlæg, 26, 19, 21, 21, -16,9, 4,6, Handel og transport mv., 1, 717, 540, 545, 613, -14,5, 12,6, Information og kommunikation, 8, 6, 8, 7, -6,0, 5,9, Tjenesteerhverv, kultur mv. , 34, 27, 26, 27, -21,9, 3,7, Offentlig adm., undervisn., sundhed, 43, 38, 38, 39, -9,2, 4,4, Heraf bunkring i udlandet, 587, 426, 430, 494, -15,9, 14,9, Memo: Energiforbrug i alt ekskl. bunkring, 836, 713, 718, 739, -11,6, 2,8, * Foreløbige tal, 1, De dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring af fuelolie, JP1 og diesel indgår i , handel og transport mv, . , Energiregnskab for Danmark 2016, revideret, 21. februar 2018 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26698

Nyt

NYT: Hver anden motionist bruger motionsapps

2. december 2019, 83 pct. af befolkningen motionerede i tredje kvartal 2019. Næsten halvdelen (45 pct.) af motionister over 15 år anvender digitale tjenester til at dyrke motion eller holde motivationen ved at finde inspiration eller tips til deres træning. 36 pct. af motionister fra 16 år og opefter tæller skridt, følger ruter, tidsforbrug og antal kilometer via tracking-apps. Det er dermed den mest udbredte form for motionsapp. Apps som giver gode fif eller adgang til træningsprogrammer er den næstmest udbredte type blandt fysisk aktive borgere, og hver tiende bruger dem. Hver tyvende bruger streaming af træningsvideoer, 5 pct. bruger online platforme til at booke træningsfaciliteter, og hver tyvende anvender andre tjenester til at organisere fysiske aktiviteter med medmotionister, fx via Facebook, holdsport.dk eller lign., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh1udd, ., Motionsapps er mest udbredt blandt kvinder, 58 pct. af de mandlige motionister har ikke brugt digitale tjenester, når de dyrker motion. Det samme gælder 51 pct. af de kvinder, der har motioneret. Hver fjerde kvindelige motionist (38 pct.) anvender apps til tracking- og skridttæller-funktion. Det samme gør sig gældende for lidt over hver tredje mand (34 pct.). , Især de 35-54-årige tracker ruter, kilometer og tid, 44 pct. af motionister på 35-54 år bruger trackingdevices og -apps, når de dyrker motion. Træningsapps med tips og træningsprogrammer er mest anvendt blandt de 16-24 og 25-34-årige motionister (18. pct. og 16 pct.) Online streaming af træningsvideoer er mest udbredt blandt de 16 til 34-årige, hvor 12 pct. bruger det., Meget motion uden om foreninger og motionscentre, Brug af apps og online tjenester kan gøre det nemmere at træne på egen hånd, hvilket to ud af tre motionister gør (64 pct.). Der er lidt flere kvinder (66 pct.), der dyrker motion på egen hånd, dvs. uden for foreninger og motionscentre, mod 62 pct. af mændene. Der er næsten lige stor tilslutning blandt mænd og kvinder til motionscentrets tilbud og træningsfaciliteter. Der var hhv. 30 pct. af mænd og 32 pct. af kvinder, der dyrkede konditionstræning på en maskine, løftede vægte eller deltog i holdtræning i deres motionscenter. Motionscentrene tiltrækker især de yngre motionister, hvor næsten halvdelen af de 16-24-årige motionister træner i motionscenteret. , Flest mænd i idrætsforeninger eller klubber, En tredjedel (30 pct.) af de mandlige motionister har dyrket motion i en forening eller klub inden for de seneste tre måneder. Det er 6 procentpoint flere end andelen af kvinder i samme aldersgruppe, der motionerer. Her svarer hver fjerde (24 pct.), at de tager til en idrætsforening eller klub for at motionere. Hver tredje person over 74 år, der dyrker motion, gør det i en forening eller klub. Den tilsvarende andel for alle motionister er 27 pct. I 2018 var der 11.487 idrætsforeninger med 2.6 mio. medlemmer, se , www.statistikbanken.dk/idrfor01, ., Flere motionister end i 2012, Motion er blevet mere udbredt i befolkningen siden 2012, både blandt kvinder og mænd. Andelen af kvinder, der meget ofte (mindst fem gange om ugen) deltager i fysiske aktiviteter er steget fra 15 til 24 pct. Den tilsvarende andel blandt mænd er steget fra 12 til 22 pct. I samme periode er andelen af kvinder, der motionerer mindst en gang om ugen, stort set uændret (72 pct.). Andelen af mænd, som dyrker motion mindst ugentligt, er derimod steget fra 65 til 69 pct. Tidligere kulturvaneundersøgelser (1987-2004) viste ikke storeforskelle i andelen af kvindelige og mandlige motionister. Kvinder var både i 2012 og 2018 oftere fysisk aktive end mænd, men forskellen er blevet mindre i perioden., Kilde: , Kulturvaneundersøgelsen 2012, og , www.statistikbanken.dk/kvuhyp01, ., Flest aktive motionister i de nordiske EU-lande, Ifølge den seneste EU-måling fra 2017 er Finland (69 pct.), Sverige (67 pct.) og Danmark (63 pct.) de lande, hvor flest motionerer mindst en gang om ugen. To ud af fem EU-borgere er fysisk aktive mindst en gang om ugen, inklusive 7 pct., der er det mindst fem gange om ugen. Samlet set motionerer mænd i EU mere end kvinder. Næsten halvdelen af EU-borgere (46 pct.) træner dog aldrig. , Kulturvaner 3. kvt. 2019, 2. december 2019 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31793

Nyt

NYT: De unge ser især nyheder på sociale medier

1. juni 2021, 70 pct. af de 16-24-årige fulgte nyheder på de sociale medier som Facebook, YouTube og andre sociale tjenester. Sociale medier var dermed de unges primære indgang til nyheder. De unges præference for sociale medier som nyhedsmedie kan ses i sammenhæng med deres udbredte og hyppige brug af sociale medier generelt. Næsten alle (97 pct.) af de 16-24-årige var på sociale medier i 2020. Det samme gjaldt 92 pct. af de 25-54-årige og 59 pct. af de 55-89-årige, ifølge undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen, . Hver anden 16-24-årige så nyheder på tv, og samme andel benyttede hjemmesider eller apps med nyhedsartikler og andre nyhedsindslag, fx netaviser. Hver tredje hørte nyheder på radio eller som podcast. Unge med en trykt avis i hænderne var et sjældent syn, da kun 9 pct. i aldersgruppen læste nyheder i papiraviser eller dagblade., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh01, Generationskløft i borgeres primære nyhedsmedier, Borgeres nyhedsmediebrug var forskelligt fra generation til generation. Der var størst forskel på de 16-34-årige og 65+ åriges nyhedsbrug. De 65+ åriges primære nyhedsmedie var de traditionelle i form af tv og trykt avis med hhv. 93 pct. og 53 pct., mens sociale medier var mindst udbredt i aldersgruppen med 17 pct. Omvendt var de 16-34-åriges primære nyhedsmedier sociale medier (57 pct.) og nyhedshjemmesider eller -apps (57 pct.). Det mindst udbredte nyhedsmedie blandt de 16-34-årige var trykt avis, med 10 pct. En andel, som var fem gange så høj blandt dem over 65 år. De to mest udbredte medier blandt 35-64-årige var tv og nyhedshjemmesider eller -apps med hhv. 78 pct. og 77 pct. Ligesom den yngste gruppe var den trykte avis det mindst anvendte nyhedsmedie blandt de 35-64-årige, som kun hver femte benyttede. Alle generationer lyttede til nyheder via radio eller podcast. Årsagen til, at det næsten er den samme andel brugere af podcast og radio som nyhedsmedie i de forskellige aldersgrupper, kan forklares ved, at et mere traditionelt format som radio er slået sammen med et nyere format som podcast i undersøgelsen. , Tv er det mest populære nyhedsmedie, mens trykte aviser er på vej ud, På landsplan er det tre ud af fire borgere over 15 år, der så nyheder på tv. Det gør tv til det mest udbredte medie til nyhedsformidling i befolkningen. Det næstmest udbredte medie er nyhedshjemmesider eller -apps, som halvdelen af borgerne brugte. 42 pct. lyttede til radio og podcasts, der er det tredje mest anvendte nyhedsmedie. Sociale medier var også blevet en anvendt platform for nyheder især blandt den yngre del af befolkningen. På landsplan fik 36 pct. adgang til nyheder på fx Facebook, Twitter eller YouTube. , I Danmark læste hver fjerde nyheder i en trykt avis eller et dagblad. Andelen, der læser papiraviser, har været støt faldende siden den første kulturvaneundersøgelse i 1964, hvor 93 pct. af befolkningen fik deres nyheder fra en trykt avis., Gratis aviser og nyhedsartikler er mere populære end abonnementer, Personer, som benyttede nyhedshjemmesider eller -apps eller trykt avis og dagblad blev spurgt til adgang via gratistjenester eller abonnement. Abonnement på netavis og trykt avis blev brugt af 23 pct. af befolkningen. Det var især de ældre, der trækker gennemsnittet op. Der var hhv. 43 pct. og 50 pct. af de 65-74-årige og 75+ årige, som abonnerede på trykt avis eller netavis. Til sammenligning var det kun 10 pct. af de 16-44-årige, der abonnerede på en fysisk avis eller netavis. Mens 23 pct. betalte abonnement, brugte to gange så mange (48 pct.) gratis aviser eller gratis nyhedsartikler online, når de skulle følge nyhedsstrømmen i ind- og udland. Flest 25-44-årige benyttede sig af gratis nyhedsindhold, med 57 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh02, Landsdækkende begivenheder mest udbredt nyhedsindslag, Medier indeholder ofte en blanding af lokale, landsdækkende og internationale nyheder. Det fremgår af undersøgelsen, at 89 pct. af befolkningen læste, så eller hørte landsdækkende nyhedsindslag, mens 65 pct. var interesserede i nyheder om lokalområdet, provinsen eller kommunen. 70 pct. af befolkningen læste, så eller hørte nyhedsindslag om udenlandske begivenheder. , Nyhedsmedier i ind- og udland, De mest anvendte nyhedsmedier blandt befolkningen dækker nationale begivenheder, fx landsdækkende nyheder på tv, i radioen og aviser, som 85 pct. af borgerne brugte. Halvdelen svarede, at de benyttede lokale nyhedsmedier, der beskriver nyheder i kommunen, regionen eller landsdelen fx Lokalaviser eller Aarhus Stiftstidende. Udenlandske nyhedsmedier, såsom CNN, BBC eller The Guardian, blev tilgået af 24 pct. af befolkningen. Personer fra 55 år og opefter lå under landsgennemsnittet i brugen af udenlandske nyhedsmedier, men over landsgennemsnittet i brugen af lokale nyhedsmedier. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh01, Otte ud af ti forbruger nyheder dagligt, 83 pct. af befolkningen så, læste eller lyttede til nyheder dagligt eller næsten dagligt inden for den seneste uge, mens 12 pct. var opdateret med nyheder på ugentlig basis. Især borgere fra 65 år og opefter fulgte nyheder dagligt med 97 pct. Det samme gjorde sig gældende for 91 pct. af de 45-64-årige. 77 pct. af de 25-34-årige havde inden for den seneste uge set, læst eller lyttet til nyheder dagligt eller næsten dagligt. I den yngste adspurgte aldersgruppe fra 16 til 24 år svarede 54 pct., at de så, læste eller lyttede til nyheder dagligt eller næsten dagligt. Denne gruppe opsøgte altså sjældnere nyheder på daglig basis. , Kulturvaner 1. kvt. 2021, 1. juni 2021 - Nr. 206, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31799

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation