Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1091 - 1100 af 1672

    NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold i 2023

    11. april 2024, I 2023 steg jordbrugets bytteforhold med 3 pct. fra 2022 og svarer dermed til bytteforholdet i 2021. Bytteforholdet beskriver relationen mellem priser, som landmænd sælger deres produkter for, og priser på de varer som landmænd køber til brug i deres produktion. Det let forbedrede byttehold skyldes, at jordbrugets salgspriser samlet set er steget 1 pct. fra 2022 til 2023, mens købspriserne er faldet 3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris26, og , lpris27, Forskelligartet prisudvikling, Mens det stod på voldsomme prisstigninger fra 2021 til 2022, både inden for jordbrugets salgs- og købsside, er situationen anderledes i 2023, hvor der tegner sig et mere broget billede af prisudviklingen. Priserne på flere af jordbrugets salgsprodukter er faldet i 2023, fx korn og mælk, mens prisen på bl.a. svin og kartofler er steget. Købspriserne på gødning og energi er faldet, hvorimod fx plantebeskyttelsesmidler og foderstoffer er steget en anelse i pris fra 2022 til 2023. Generelt er 2023 stadig præget af høje priser sammenlignet med årene før 2021. Siden 2020 er jordbrugets salgspriser i alt steget med 26 pct., mens købspriserne samlet set er steget med 32 pct. , Højere priser for gartneriprodukter og svin, For gartneriprodukter var der en prisstigning på 10 pct. og for svin 19 pct. i forhold til 2022. Blandt gartneriprodukterne er det både grøntsager, potteplanter og frugt, som producenterne solgte til højere priser i 2023. Svineproducenterne fik mere for både deres slagtesvin, søer og smågrise i 2023 end i 2022. Afregningsprisen for slagtesvin steg med 16 pct., mens noteringen på smågrise steg med 21 pct., Lavere priser for korn og mælk, Derimod var der tilbagegang for salgspriserne på korn og mælk med henholdsvis 6 pct.  og 17 pct. Der var dog fortsat tale om det næsthøjeste pris niveau siden 2015. I 2023 solgte landmanden fx sit hvede til en gennemsnitspris på 189 kr. pr. 100 kg. mod 200 kr. i 2022 (se , www.statistikbanken.dk/lpris31, ). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris26, Højere priser for foder, men lavere for energi og gødning i 2023, Samlet set er priserne for varer til jordbrugets produktion faldet en smule fra 2022 til 2023, men ligger forsat på et højt niveau. Fra 2015 til 2021 svingede prisindekset for forbruget i produktionen mellem 100 og 111, men i 2022 steg det til hele 141 og endte på 137 i 2023. Foder er den absolut største produktionsfaktor og prisen steg med 1 pct. fra 2022 til 2023.  Til gengæld er priserne til energi og gødning faldet i 2023. I 2021 begyndte prisindekset for energi for alvor at stige og endte på 141 mod indeks 108 i 2020. I 2022 steg prisindekset til 246 og faldt til 191 i 2023, hvilket er et fald på 22 pct. Samme mønster kan ses i prisudviklingen på gødningsstoffer, hvilket hænger sammen med, at produktionen af kunstgødning er meget energitung. Prisindekset på gødning lå på 84 i 2020 og 105 i 2021, hvorefter det steg til 212 i 2022. I 2023 er prisindekset faldet til 143, svarende til et fald på 33 pct. i forhold til året før. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris27, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser),  , Prisindeks, Ændringer,  , Vægt-fordeling, 2020, 2021, 2022*, 2023*, 2022-2023,  , promille, Indeks 2015 = 100, Pct.t., Bytteforholdet, …, 103, 99, 97, 99, 2,8, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 106, 110, 132, 134, 1,1, Vegetabilskesalgsprodukter, 308, 106, 118, 148, 148, 0,5, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 103, 122, 173, 162, -6,2, Raps, 33, 108, 132, 168, 155, -7,5, Grøntsager, 28, 121, 127, 142, 161, 13,2, Kartofler, 21, 105, 100, 113, 144, 27,2, Juletræer og pyntegrønt, 14, 93, 96, 110, 113, 2,3, Animalske salgsprodukter, 692, 106, 106, 125, 127, 1,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 46, 91, 101, 146, 135, -7,9, Svin , 308, 128, 107, 117, 140, 19,2, Fjerkræ , 26, 94, 91, 119, 129, 8,2, Mælk , 195, 114, 122, 171, 142, -17,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 104, 110, 137, 134, -1,7, Forbrug i produktionen, 876, 104, 111, 141, 137, -2,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udsæd, 40, 107, 112, 132, 137, 4,0, Energi , 49, 108, 141, 246, 191, -22,3, Gødningsstoffer , 37, 84, 105, 212, 143, -32,5, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 93, 96, 97, 1,3, Enkeltfoderstoffer, 148, 103, 115, 149, 152, 1,7, Blandingsfoderstoffer, 149, 100, 106, 143, 143, 0,3, Vedligeholdelse og, reparation, 81, 106, 108, 115, 120, 4,3, Tjenesteydelser, 187, 109, 111, 115, 122, 5,7, Investeringsgoder, 124, 104, 106, 114, 120, 5,8, Anm: * Foreløbige tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris26, og , lpris27, Jordbrugets prisforhold (år) 2023, 11. april 2024 - Nr. 103, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2025, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (år), Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50058

    Nyt

    NYT: Jordbrugets investeringer styrtdykker i 2018

    18. oktober 2019, Ændret 09. oktober 2020 kl. 08:00, Afskrivninger og nettoinvesteringer i sidste tabel var desværre angivet 600 mio. kr. for lavt for 2018. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Jordbrugets investeringer faldt markant i 2018 i forhold til året før, nemlig med 15 pct. målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Faldet rammer både investeringer i bygninger og maskiner. Fx faldt investeringerne i svinestalde med 17 pct. Med faldet i 2018 fortsætter den faldende tendens, som begyndte i 2014. I forhold til 2013 var jordbrugets investeringer i 2018 faldet med over en tredjedel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Dårlig økonomi presser jordbruget i 2018, 2018 var i det hele taget et skidt år for jordbruget økonomisk set med både tørke og lave priser på animalske produkter. Derfor kan mange landmænd have været nødt til i 2018 at udskyde ellers påtrængende forbedringer til senere. , Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, 6, 400, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, 2, 726, 2, 358, 2, 041, Kvægstalde, 798, 638, 555, 568, 742, 807, 490, 389, 358, Svinestalde, 670, 458, 835, 712, 479, 473, 611, 640, 537, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 717, 1, 517, 1, 861, 2, 216, 1, 639, 1, 626, 1, 328, 1, 146, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, 4, 261, 4, 940, 4, 109, Plantager og , grundforbedringer, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, 180, 250,  , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 717, 8, 158, 9, 326, 8, 293, 7, 737, 7, 118, 7, 369, 6, 231, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 906, 2, 969, 3, 182, 3, 472, 2, 920, 2, 707, 2, 353, 2, 023, Kvægstalde, 848, 659, 567, 575, 750, 807, 486, 388, 355, Svinestalde, 712, 473, 853, 721, 484, 473, 607, 639, 532, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 773, 1, 549, 1, 885, 2, 239, 1, 639, 1, 614, 1, 326, 1, 136, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 655, 4, 980, 5, 955, 4, 609, 4, 612, 4, 188, 4, 831, 3, 951, Plantager og , grundforbedringer, 174, 157, 209, 190, 211, 205, 223, 185, 258, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Afskrivningerne overstiger investeringerne, Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivningerne kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Læs mere om jordbrugets økonomi 2018 i , Nyt Fra Danmarks Statistik, 268 2019, . , Afskrivninger og nettoinvesteringer i jordbruget, løbende priser,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018,  , mio. kr., Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, 6, 400, Afskrivninger, 9, 976, 10, 098, 10, 189, 10, 161, 10, 106, 10, 381, 9, 908, 10, 078, 9, 739, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 816, -2, 357, -1, 077, -1, 947, -2, 644, -2, 691, -2, 601, -3, 339, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Jordbruget stod for 1 pct. af alle investeringer i Danmark, Jordbrugets investeringer er blot en lille del af alle investeringer i Danmark, som i 2018 beløb sig til 500 mia. kr. - rundt regnet ¼ af bruttonationalproduktet. Jordbrugets bidrag hertil er blot lidt over 1 pct. Investeringer omfatter ikke blot virksomhedernes køb af maskiner og udstyr men tillige boligbyggeri, anlæg, software, forskning og udvikling. Flere tal for det danske nationalregnskab kan ses på , www.statistikbanken.dk/2441, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, og , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Jordbrugets investeringer 2018, 18. oktober 2019 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29523

    Nyt

    NYT: Landbruget får dårligste resultat siden finanskrisen

    26. maj 2016, Ændret 06. juni 2016 kl. 15:29, Ved offentliggørelsen var værdien af lager- og besætningsforskydninger fejlagtigt angivet til fald i første afsnit, værdien steg. Desuden blev værdien af mælk i fjerde afsnit angivet til et fald på 117,5 pct., mens der skulle have stået 17,5 pct. Rettelserne er angivet med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2015 faldt med 5,8 mia. kr. i forhold til 2014, hvilket svarer til et fald på 19,1 pct. Faldet skyldes primært et markant fald i værdien af animalske produkter på 7,9 mia. kr. Resultatet for 2015 er foreløbigt opgjort til 24,5 mia. kr., hvilket er det laveste siden 2009. I 2015 faldt værdien for vegetabilske salgsprodukter marginalt. Samtidig faldt forbrug i produktion med 1, 7 mia. kr., mens værdien af lager og besætningsforskydninger , steg, med 1,1 mia. kr., Salget faldt mere end forbruget i produktionen, Værdien af årets salgsprodukter faldt med 10,7 pct., mens forbruget i produktionen, herunder bl.a. omkostninger til foder og gødning, samlet set faldt med 3,0 pct. Den største post er foderstoffer i alt, som også faldt, og var dermed medvirkende til faldet i forbrug i produktionen, sammen med andre poster. , Vegetabilske salgsprodukter faldt 1 pct. i værdi, Værdien af landbrugets vegetabilske salgsprodukter er opgjort til 26,2 mia. kr. Det er 1,4 pct. lavere end i 2014. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 3,6 pct. Høsten i 2015 var den største siden 2009, men ikke stor nok til at forhindre, at den samlede værdi for kornhøsten faldt, da prisen på korn er faldet kraftigt., Animalske salgsprodukter faldt 16 pct. i værdi, Den samlede værdi af den animalske produktion faldt 7,9 mia. kr. til 42,8 mia. kr., hvor særligt produktionsværdien af pelsskind faldt. Denne faldt hele 40,7 pct., svarende til 2,8 mia. kr. og tabte dermed noget af det vundne fra sidste år, hvor priserne ellers steg. Værdien af svin faldt med 10,6 pct., hvilket svarer til 2,4 mia. kr., mens mælk faldt hele , 17,5, pct. - svarende til 2,7 mia. kr. Tilsammen faldt de tre produktgrupper med 7,8 mia. kr. Produktionsværdien for de animalske salgsprodukter udgjorde 57,4 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2015., Forbruget i produktionen faldt 3 pct., Årsagerne til faldet i forbrug i produktionen skyldes et generelt fald. Foderstoffer i alt faldt med 1,0 pct. i forhold til året før, svarende til 0,2 mia. kr., hvilket primært skyldes store prisfald på blandingsfoderstoffer. Derudover faldt udgifterne til reparation og vedligeholdelse med 0,4 mia. kr. og tjenesteydelser med 0,5 mia. kr. Af mindre ændringer var udgifterne til gødningsstoffer, som steg med 2,3 pct., mens energi faldt med 2,8 pct. Udgifterne til bekæmpelsesmidler faldt 6,0 pct., hvilket kommer efter den store stigning sidste år, som skyldtes den stærkt ændrede afgiftsstruktur på bekæmpelsesmidler., Fald i tilskud og afgifter, De direkte tilskud til landbruget i 2015 faldt 1,3 pct. sammenlignet med året før og er foreløbigt opgjort til 7,2 mia. kr. Skatter og afgifter faldt med 7,7 pct. i forhold til året før og endte på 1,1 mia. kr. betalt for 2015. , Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2013, 2014*, 2015*, Ændring, 2014-2015,  ,  , mio. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 28, 071, 30, 269, 24, 496, -19,1, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 82, 014, 81, 955, 74, 480, -9,1, B, Salgsprodukter , 78, 748, 77, 177, 68, 957, -10,7,  , Vegetabilske produkter i alt, 28, 185, 26, 539, 26, 169, -1,4,  , Korn, 12, 034, 10, 822, 10, 432, -3,6,  , Animalske produkter i alt, 50, 563, 50, 638, 42, 788, -15,5,  , Kvæg, 3, 166, 2, 997, 2, 985, -0,4,  , Svin, 23, 840, 22, 571, 20, 189, -10,6,  , Mælk, 15, 038, 15, 435, 12, 741, -17,5,  , Pelsskindelsdyr, 5, 439, 6, 784, 4, 026, -40,7, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 4, 462, 4, 780, 4, 411, -7,7, D, Lager- og besætningsforskydninger, -1, 195, -2 , 1, 112, .. , E, Forbrug i produktionen i alt, 60, 349, 57, 818, 56, 109, -3,0,  , Energi , 3, 684, 3, 466, 3, 371, -2,8,  , Gødningsstoffer, 2, 290, 2, 195, 2, 246, 2,3 ,  , Bekæmpelsesmidler, 1, 895, 2, 081, 1, 955, -6,0,  , Foderstoffer, 27, 044, 24, 302, 24, 053, -1,0, F, Direkte tilskud, 7, 550, 7, 284, 7, 186, -1,3, G, Skatter og afgifter , 1, 144, 1, 151, 1, 062, -7,7, * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2015, 26. maj 2016 - Nr. 236, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21910

    Nyt

    NYT: Gunstig økonomi giver flere økologer

    18. december 2017, Efterspørgslen efter økologiske mejeriprodukter til forbrug og eksport drev i 2016 prisforskellen mellem økologisk og konventionel mælk op i rekordhøje 1,23 kr. pr. kg. Den konventionelle mælk blev afregnet med 2,15 kr. pr. kg i gennemsnit og den økologiske mælk med 3,38 kr. Udviklingen har siden 2014 betydet, at dækningsbidraget for konventionelle malkekøer i 2016 er næsten halveret, og at dækningsbidraget for økologiske malkekøer nu er markant større. Derfor bliver der brugt mere plads på økologien. Fra 2015 til 2016 steg det økologiske areal i kraft af omlægninger fra konventionel drift med en femtedel, se publikation fra , Landbrugsstyrelsen, ., Ydelsen pr. malkeko passerer milepæl, I 2016 passerede den gennemsnitlige årlige ydelse pr. konventionel malkeko for første gang 10.000 kg, mens ydelsen pr. økologisk malkeko for første gang passerede 9.000 kg. Prisforskellen i økologisk favør kompenserer således rigeligt for den lavere ydelse. I 2017 tyder prisudviklingen på fremgang for mælkeproducenterne. I årets første ti måneder er mælkeprisen steget med 29 pct., se , www.statistikbanken-.dk/LPRIS10, ., Stor fremgang i lønningsevnen i svineproduktionen, For den konventionelle produktion af slagtesvin blev 2016 det bedste år længe. En pris på 904 kr. gav et overskud på 44 kr. pr. svin, hvilket dog var milevidt fra den økologiske produktion, hvor overskuddet på 305 kr. pr. svin var endnu højere end den hidtidige rekord fra 2015. De økologiske svin blev i gennemsnit afregnet med en pris på 2.516 kr., men udgør under en pct. af den samlede produktion. , Presset kornproduktion, bedre lønsomhed for kartofler og grøntsager, For konventionel kornproduktion var økonomien i 2016 presset af et fald i både det gennemsnitlige udbytte og pris på 9 pct. Lønningsevnen blev derfor minus 343 kr. pr. time, hvilket er det lavest registrerede i indeværende tidsserie. For økologisk korn var udbyttet uændret og prisen lidt højere i forhold til 2015, hvilket gav en lønningsevne på minus 12 kr. pr. time. For både konventionel og økologisk planteavl var der højest lønningsevne for specialafgrøderne kartofler og grøntsager. , Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2016,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Korn, Raps, Sukkerroer, Græsfrø, Kartofler, 1, Grøntsager, Korn, Kartofler, 1, Grøntsager,  , Areal, ha pr. bedrift, 123, 32, 46, 31, 28, 27, 67, 16, 37,  , Høstudbytte, hkg pr. ha, 64, 32, 127, 13, 298, •, 38, 103, •,  , Pris, kr. pr. hkg, 104, 269, 153, 969, 205, •, 205, 288, •,  , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9, 11, 16, 10, 54, 253, 12, 45, 208,  ,  , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 7, 291, 8, 518, 19, 465, 11, 438, 54, 641, 123, 311, 9, 271, 31, 570, 101, 657,  , Heraf miljøtilskud, 6, 5, 3, 7, 7, 3, 983, 1, 049, 1, 022, B, Omkostninger I, 4, 265, 6, 053, 8, 781, 4, 728, 20, 966, 46, 722, 3, 498, 9, 832, 34, 528, C=A-B, Dækningsbidrag I, 3, 026, 2, 465, 10, 684, 6, 710, 33, 675, 76, 589, 5, 773, 21, 738, 67, 130, D, Omkostninger II og III, 5, 564, 6, 042, 9, 825, 5, 955, 22, 877, 64, 403, 6, 342, 18, 302, 55, 023, E=B+D, Omkostninger i alt, 9, 829, 12, 094, 18, 606, 10, 683, 43, 843, 111, 125, 9, 840, 28, 134, 89, 550, F=A-E, Jordrente, -2, 538, -3, 577, 859, 755, 10, 798, 12, 185, -569, 3, 436, 12, 107,  , Lønningsevne, kr. pr. time, -343, -330, 109, 51, 349, 215, -12, 220, 222, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr, 1, : Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2016,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Malkekøer , inkl. opdræt, Søer med , 7 kg grise, 30 kg grise,  , Slagtesvin,  , Malkekøer, inkl. opdræt, Slagtesvin,  ,  , Mælk, kg EKM pr. årsko, 2, 10, 034, •, •, •, 9, 126, •,  , Pris, kr. pr. 100 kg EKM , 215, •, •, •, 338, •,  , Pris, kr. pr. solgt smågris/slagtesvin, •, 221, 393, 904, •, 2, 516,  , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 23, 8, 10, 17, 24, 55,  ,  , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 24, 628, 7, 467, 17, 659, 52, 942, 34, 986, 135, 703, B, Omkostninger I, 18, 191, 3, 974, 11, 966, 38, 176, 23, 541, 80, 990, C=A-B, Dækningsbidrag I, 6, 436, 3, 492, 5, 693, 14, 767, 11, 445, 54, 713, D, Omkostninger II og III, 9, 197, 2, 614, 4, 914, 10, 355, 9, 499, 24, 174, E=B+D, Omkostninger i alt, 27, 388, 6, 589, 16, 880, 48, 531, 33, 040, 105, 164, F=A-E, Nettooverskud, -2, 760, 878, 779, 4, 411, 1, 946, 30, 539,  , Lønningsevne, kr. pr. time, 56, 285, 255, 438, 254, 725, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , Malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 2, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2016, 18. december 2017 - Nr. 499, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25816

    Nyt

    NYT: Jordbrugets bytteforhold forbedret

    19. maj 2017, Jordbrugets bytteforhold er forbedret med 2 procentpoint i første kvartal 2017 i forhold til fjerde kvartal 2016, men er fortsat på et lavt niveau. I forhold til samme kvartal sidste år er bytteforholdet forbedret med 10,3 pct. Forbedringen skyldes især prisstigninger på svin, mælk og pelsskind. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 11,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,7 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her var det priserne på svin, mælk og pelsskind som trak salgspriserne op., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 93. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 109 i forhold til 2010 og er dermed 9 pct. over basisåret 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 18 pct. over 2010., Prisstigning på svin, mælk og pelsskind giver samlet prisstigning, De samlede priser for salgsprodukter steg med i alt 11,1 pct. i forhold til første kvartal 2016. Dette skyldes, at prisen på svin, mælk og pelskind steg med hhv. 16,5 pct., 15,8 pct. og 29,6 pct. i forhold til året før. , I forhold til fjerde kvartal 2016 er salgsprisindekset steget med 2,8 pct. Priserne på vegetabilske produkter steg 5,8 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter steg 2,4 pct. Stigningen for de vegetabilske produkter skyldes en stigning på bl.a. korn og kartofler. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælk og pelsskind, der steg med hhv. 11,5 pct. og 39,3 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,7 pct. fra første kvartal 2016 til første kvartal 2017. Årsagen er primært, at priserne på energi steg 16,6 pct. Fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 steg forbrug og investeringer 1,0 pct., Prisen på foderstoffer faldt med 2,3 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. Investerings-goderne steg 2,0 pct. i forhold til samme kvartal året før., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2016, 1. kvt. , 2017, 1. kvt. 16 , - 1. kvt. 17, 4. kvt. 16, - 1. kvt. 17,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 91, 93, 10,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 106, 109, 11,1, 2,8, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 109, 115, 1,3, 5,8, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 104, 111, 0,3, 6,2, Kartofler , 15, 146, 168, 0,0, 15,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 95, 104, 0,9, 8,5, Animalske salgsprodukter, 715, 105, 108, 14,5, 2,4, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 115, 118, -4,6, 2,2, Svin , 340, 113, 110, 16,5, -2,1, Fjerkræ , 25, 112, 108, -4,2, -3,4, Mælk , 213, 99, 110, 15,8, 11,5, Æg , 11, 100, 100, -3,8, 0,0, Pelsskind , 81, 63, 87, 29,6, 39,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 118, 0,7, 1,0, Forbrug i produktionen, 807, 117, 118, 0,4, 1,0, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 109, 110, 16,6, 0,9, Gødningsstoffer , 35, 96, 106, -7,8, 10,5, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 196, 0,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 113, 114, -2,3, 0,5, Vedligeholdelse og reparation, 95, 112, 114, 1,6, 1,5, Investeringsgoder, 193, 116, 117, 2,0, 1,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2017, 19. maj 2017 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23032

    Nyt

    NYT: Jordbrugets gæld øget med 6 mia. kr.

    4. november 2015, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2014 er opgjort til 352 mia. kr. Gælden er dermed steget med 1,8 pct. i forhold til 2013. Indtjeningen i jordbruget er på et væsentligt højere niveau end under finanskrisen, men dette til trods har jordbruget ikke kunnet nedbringe gælden. I 2014 var bruttoproduktionen på 81,8 mia. kr. mod 66,5 mia. kr. i 2008. Renten er dog fortsat historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden. Store dele af gælden er dog optaget i variabelt forrentede lån, hvilket gør jordbruget følsom over for rentestigninger., Lavere gennemsnitlig rente, Jordbruget betalte i 2014 i gennemsnit 2,63 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,03 procentpoint lavere end i 2013. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Jordbrugets renteudgifter er for 2014 opgjort til 9,3 mia. kr. mod 9,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 1 pct. Stigningen i renteudgifterne skyldes fortrinsvis omkostninger ved omlægning af lån, da der er sket en omkonvertering fra euro-lån til rentetilpasningslån. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 1 pct. i forhold til 2013., Renteudgifterne i 2008 var på sit højeste nogensinde med 16,8 mia. kr. Siden da er der sket et markant fald i renteudgifter til det nuværende, på 9,3 mia. kr., eller et fald svarende til 45 pct. i forhold til 2008. , Mere realkreditgæld, Den samlede gæld steg med 1,8 pct. i forhold til 2013. Heraf steg realkreditgælden med 1,1 pct. og pengeinstitutgælden med 6,2 pct. Jordbruget har afviklet for 26,9 mia. kr. realkreditlån i euro, mens der er optaget for 26,8 mia. kr. rentetilpasningslån, og optaget for 2,7 mia. kr. fastforrentede realkreditlån. Pengeinstitutgældens stigning skyldes, at lån i danske kroner er steget med 8,9 pct. svarende til 4,5 mia. kr., Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , mio. kr., Renteudgifter i alt , 11, 129, 11, 382, 10, 984, 9, 195, 9, 283, Låneomkostninger, 447, 332, 372, 365, 422, Realkredit, 6, 750, 6, 863, 6, 111, 4, 566, 4, 540, Pengeinstitut, 3, 532, 3, 734, 3, 985, 3, 782, 3, 755, Andet, 400, 453, 516, 483, 567, Realiseret tab ved swap mv., 3, 177, 1, 875, 1, 035, 819, 701, Gæld i alt ultimo, 355, 109, 347, 930, 352, 578, 346, 113, 352, 431, Realkreditinstitut, 1, 261, 324, 253, 668, 258, 303, 251, 893, 254, 607, Alm. Realkreditlån, 33, 767, 31, 728, 31, 439, 26, 716, 29, 542, Rentetilpasningslån, 61, 895, 71, 002, 86, 118, 102, 574, 129, 342, Euro-lån, 165, 662, 150, 939, 140, 746, 122, 603, 95, 724, Pengeinstitut, 2, 69, 646, 69, 591, 68, 164, 66, 800, 70, 931, Lån i danske kroner, 38, 975, 45, 200, 48, 012, 50, 969, 55, 505, Lån i udenlandsk valuta, 30, 670, 19, 532, 14, 752, 11, 996, 10, 783, Anden gæld, 24, 139, 24, 671, 26, 112, 27, 420, 26, 893, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 3,13, 3,27, 3,12, 2,66, 2,63, Indeks, absolut, indeks 2010 = 100, Renteudgifter, 100,0, 102,3, 98,7, 82,6, 83,4, Gæld i alt, 100,0, 98,0, 99,3, 97,5, 99,2, Realkreditlån, 100,0, 97,1, 98,8, 96,4, 97,4, Pengeinstitut, 100,0, 99,9, 97,9, 95,9, 101,8, Anden gæld, 100,0, 102,2, 108,2, 113,6, 111,4, 1, Fra 2012 indgår regulering til kontantværdi i værdien., 2, Fra 2011 indgår markedsværdien for swap-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2014, 4. november 2015 - Nr. 520, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20387

    Nyt

    NYT: Landbrugets økonomi markant forbedret i 2019

    26. maj 2020, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2019 er foreløbigt opgjort til 31,8 mia. kr., hvilket kun er overgået af rekordåret 2012. Bruttofaktorindkomsten steg med 7,3 mia. kr. i forhold til 2018, hvilket svarer til en stigning på 29,8 pct. Denne udvikling skyldes, at værdien af svin var rekordhøj i 2019, og vegetabilske produkter samlet udviste en højere værdi. Værdien af øvrige animalske produkter faldt. Især værdien af pelsdyr var udsat for et markant fald, og fortsatte således den nedadgående udvikling fra de senere år. Forbruget i produktionen i form af bl.a. foder og energi faldt med 3,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Forbedret bytteforhold, Værdien af salgsprodukterne steg med 7,1 pct. i 2019, mens forbruget i produktionen faldt med 5,1 pct. Dette medførte et væsentligt forbedret bytteforhold, da priserne for salgsprodukterne steg mere end priserne på forbruget i produktionen. Det skyldes primært store prisstigninger på svin, og lavere priser for vigtige poster som foder- og energiforbrug i produktionen., Animalske salgsprodukter steg 3 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 7,1 pct. til 49,9 mia. kr. Det var kun svin, der øgede værdien af de animalske produkter. Værdien af svin steg med 22,8 pct. til 25,3 mia. kr. Denne udvikling skyldes kraftigt stigende priser på svin, mens der var en lille tilbagegang i mængden af svin. Angående prisudviklingen se artiklen , ", Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande, ", . , Værdien af pelsskind faldt med hele 30,5 pct. til 1,1 mia. kr. Faldet skyldes, at produktionen af pelsskind tog et stort dyk, og samtidig fortsatte den lave pris fra 2018. Den animalske produktion udgjorde 59,8 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2019., Vegetabilske salgsprodukter steg med 7,2 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter steg med 7,2 pct. til 28,2 mia. kr. i 2019, hvilket svarer til en stigning på 1,9 mia. kr. Korn, som er den største enkeltpost, steg med 0,7 mia. kr. til 10,7 mia. kr. Værdien af industrifrø, der hovedsageligt består af raps, steg med 53,8 pct. til 2,0 mia. kr., hvilket svarer til en værdistigning på 0,7 mia. kr. , Forbruget i produktionen faldt med 5,1 pct., Forbruget i produktionen faldt med 3,1 mia. kr. til 57,5 mia. kr. fra 2018 til 2019. Det skyldes især et stort fald i en af de store forbrugsposter, foder. Foderstoffer faldt med 11,2 pct. til 23,9 mia. kr., og udgjorde dermed 41,6 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Dette skal også ses i lyset af en mere normal høst i 2019 i forhold til tørkeåret 2018. Forbruget af energi faldt med 3 pct., mens forbruget af gødningsstoffer steg med 6,3 pct. i 2019., Fald i tilskud, De direkte tilskud til landbruget har været faldende over den seneste årrække. I 2019 faldt de med knap 0,9 mia. kr., og er foreløbigt opgjort til 6,6 mia. kr. Skatter og afgifter endte på 1,1 mia. kr. i 2019, og ender dermed på samme niveau som i 2018., Driftsresultater, Regnskabsstatistikken kommer 9. juli med resultater for de vigtigste driftsformer i landbruget., Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2017,  , 2018*,  , 2019*,  , Ændring, 2018-2019,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 29,2, 24,5, 31,8, 29,8, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 83,7, 78,5, 83,5, 6,4 , B, Salgsprodukter , 78,0, 72,9, 78,1, 7,1,  , Vegetabilske produkter i alt, 27,9, 26,3, 28,2, 7,2 ,  , Korn, 10,9, 10,0, 10,7, 7,0 ,  , Animalske produkter i alt, 50,2, 46,6, 49,9, 7,1 ,  , Kvæg, 3,1 , 3,3, 3,1, -6,1,  , Svin, 24,2, 20,6, 25,3, 22,8,  , Mælk, 16,2, 16,0, 15,7, -1,9,  , Pelsskind, 3,8 , 3,6, 2,5, -30,5, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 5,8, 5,6, 5,9, 5,4 , D, Lager- og besætningsforskydninger, 0,4 , 0,4, - , .. , E, Forbrug i produktionen i alt, 60,1, 60,6, 57,5, -5,1,  , Energi , 3,0 , 3,3 , 3,2, -3,0,  , Gødningsstoffer, 2,6 , 1,6 , 1,7, 6,3 ,  , Bekæmpelsesmidler, 2,0 , 1,8, 1,7, -5,6,  , Foderstoffer, 24,7, 26,9, 23,9, -11,2, F, Direkte tilskud, 6,4 , 7,5 , 6,6, -12,0, G, Skatter og afgifter , 1,0 , 1,1, 1,1 , 0,8 , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2019, 26. maj 2020 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30738

    Nyt

    NYT: Bytteforholdet blev forringet i tredje kvartal

    30. november 2015, Jordbrugets bytteforhold er forringet i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er også forringet fra andet til tredje kvartal 2015. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 4,9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer kun faldt med 0,6 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på svin og mælk der trak ned., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 93. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 109 i forhold til 2010, og er dermed 9 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 4,9 pct. i forhold til samme kvartal året før. Dette skyldes især et fald for mælk på hele 20,0 pct., mens svin faldt 12,6 pct. Prisen på pelsskind steg derimod 35,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Kornprisen steg med 7,1 pct., hvilket er stærkt medvirkende til forbedringen af indekset for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til andet kvartal 2015 er salgsprisindekset faldet med 1,1 pct. Dette dækker over en stigning i priserne på de vegetabilske produkter på 7,1 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 5,8 pct. Stigningen for de vegetabilske produkter skyldes blandt andet frø, der kun høstes i tredje kvartal. For de animalske produkter skyldes faldet svin, der faldt med 4,0 pct. og mælk der faldt med 5,2 pct. i forhold til kvartalet før. , Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt faldet med 0,6 pct. i forhold til tredje kvartal 2014. Det seneste kvartal er indekset steget med 0,7 pct. Årsagen til det lille fald det seneste år er især et fald i prisen på energi på 15,1 pct., mens den afgørende faktor for det seneste kvartals stigning er en stigning på investeringsgoder på 2,8 pct., Investeringsgoderne steg 2,7 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Vægt-, Prisindeks, Ændringer,  , fordeling, 2010, 2. kvt. , 2015, 3. kvt. , 2015, 3. kvt. 2014 , - 3. kvt. 2015, 2. kvt. 2015, - 3. kvt. 2015,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 95, 93, -4,4, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1.000, 110, 109, -4,9, -1,1, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 111, 119, 3,2, 7,1, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 113, 113, 7,1, -0,5, Raps, 27, 101, 97, -0,3, -4,1, Grøntsager og prydplanter, 72, 102, 98, 2,1, -4,1, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 110, 103, -9,3, -5,8, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 42, 131, 130, 6,0, -1,0, Svin , 340, 105, 101, -12,6, -4,0, Fjerkræ , 25, 114, 114, -5,5, 0,0, Mælk , 213, 100, 95, -20,0, -5,2, Æg , 11, 105, 105, -1,0, 0,0, Pelsskind , 81, 131, 119, 35,5, -9,2, Forbrug og investeringer i alt, 1.000, 116, 117, -0,6, 0,7, Forbrug i produktionen i alt, 807, 118, 118, -1,3, 0,3, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 70, 107, 103, -15,1, -4,1, Gødningsstoffer , 35, 119, 110, -2,0, -7,7, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 1,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 118, 118, -1,5, 0,4, Vedligeholdelse og reparation, 95, 108, 111, 3,2, 2,4, Investeringsgoder i alt, 193, 108, 111, 2,7, 2,8, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2015, 30. november 2015 - Nr. 572, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19958

    Nyt

    NYT: 2021 gav fremgang for gartnerierne

    20. oktober 2022, Driftsresultatet for de 559 heltidsgartnerier steg med 0,2 mio. kr. til 1,1 mio. kr. i gennemsnit for 2021 i forhold til 2020. Det svarede til en lille stigning i afkastningsgraden fra 5,3 til 5,4 pct., varierende fra 7,7 pct. for væksthusgartnerier og 4,9 pct. for frilandsgartnerier. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord7, Bedre for potteplanter og ringere for grøntsager i væksthussektoren, Bruttoudbyttet for potteplantegartnerier steg med 9 pct. pr. m, 2, væksthus, hvor priserne se , Jordbrugets prisforhold 2021, bidrog med 3 pct. Energiomkostninger steg fra 8 til 10 pct. af bruttoudbyttet, hvorefter driftsresultatet med 1,1 mio. kr. i gennemsnit pr. gartneri var 6 pct. højere end i 2020. For gartnerier med væksthusgrøntsager steg driftsomkostningerne mere end bruttoudbyttet og driftsresultatet faldt derfor til 0,6 mio. kr. i 2021 mod 1,5 mio. kr. i 2020. Energiomkostninger steg fra 10 til 13 pct. og løn fra 31 til 34 pct. af bruttoudbyttet., Fremgang i driftsresultat for alle typer frilandsgartnerier, For de 88 gartnerier specialiseret i frilandsgrøntsager, 9 færre end i 2020, steg arealet med grøntsager med 8,4 ha til 93,8 ha. Bruttoudbyttet steg mere end driftsomkostningerne og driftsresultatet på 1,7 mio. kr. i gennemsnit var det højeste blandt driftsformerne i 2021 og det højeste for frilandsgrøntsager i statistikserien tilbage til og med 2008. For de 86 planteskoler steg det gennemsnitlige driftsresultat med 0,3 mio. kr. til 1,6 mio. kr. Fremgangen hænger sammen med 7 pct. højere priser på produkterne, se publikationen , Jordbrugets prisforhold 2021, . , Endelig steg driftsresultat for de 176 virksomheder specialiseret i frugt og bær med 0,2 mio. kr. til 0,7 mio. kr. Omsætningsmæssigt er virksomhederne med frugt og bær de mindste i sektoren med et gennemsnitligt bruttoudbytte på 3,4 mio. kr. pr. virksomhed i 2021., Energiforbruget flyttede sig, I 2021 udgjorde naturgas 30 pct. af væksthusgartneriernes energiforbrug til opvarmning (målt i GigaJoule). Det var 7 procentpoint mindre end året før. Baggrunden findes i prisudviklingen, hvor gartnerier med mulighed for at skifte til fjernvarme, kul eller olie har gjort dette. Fjernvarme steg næsten tilsvarende med 8 procentpoint til 58 pct. af det samlede varmeforbrug. Priserne på naturgas begyndte en kraftig stigning i andet halvår 2021 og er som bekendt yderligere accelereret i 2022 efter den russiske invasion af Ukraine. For regnskabsår 2021 har flere gartnerier dog formentlig været dækket af længere prisaftaler på naturgassen. I modsætning til gas har prisudviklingen på fjernvarme indtil videre været næsten flad. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris114, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord9, Resultatopgørelse, heltidsgartnerier,  , Væksthus, Friland, Alle,  , 2019, 2020, 2021, 2019, 2020, 2021, 2019, 2020, 2021, Antal gartnerier, 204, 203, 173, 440, 410, 386, 644, 613, 559,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 13, 908, 15, 307, 17, 026, 6, 140, 6, 495, 8, 301, 8, 601, 9, 413, 11, 001, - Lønomkostninger, 4, 093, 4, 590, 5, 109, 1, 826, 2, 104, 2, 568, 2, 544, 2, 927, 3, 354, - Energiomkostninger, 1, 368, 1, 363, 1, 818, 156, 134, 183, 540, 541, 689, Driftsresultat, 849, 1, 194, 1, 006, 741, 776, 1, 007, 775, 915, 1, 076,  , Procent, Afkastningsgrad, 6,8, 9,6, 7,7, 4,2, 4,0, 4,9, 4,7, 5,3, 5,4, Soliditetsgrad, ultimo, 44,6, 44,8, 44,5, 41,0, 39,5, 40,9, 42,0, 41,2, 41,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Resultatopgørelse driftsformer, heltidsgartnerier 2021,  , Væksthus, Friland,  , Potteplanter, Grøntsager, Grøntsager, Frugt og bær, Planteskole, Antal gartnerier, 128, 45, 88, 176, 86, Væksthusareal (m²), 17, 881, 21, 323, 331, 592, 1, 295, Frilandsgartneri (ha), 0,6, 0,9, 95,8, 18,6, 23,8, Arbejdsforbrug (timer), 25, 363, 32, 844, 25, 119, 7, 407, 21, 853,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 16, 642, 18, 119, 16, 254, 3, 449, 11, 625, - Lønomkostninger, 4, 722, 6, 210, 4, 605, 995, 4, 127, - Energiomkostninger, 1, 657, 2, 277, 421, 93, 144, Driftsresultat, 1, 132, 648, 1, 701, 650, 1, 634,  , Procent, Afkastningsgrad, 8,0, 6,7, 5,2, 2,4, 11,3, Soliditetsgrad, ultimo, 46,2, 39,5, 35,8, 39,9, 49,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for gartneri 2021, 20. oktober 2022 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40741

    Nyt

    NYT: 2020 var et godt år for gartnerierne

    8. oktober 2021, Der var fremgang i indtjeningen for heltidsgartnerierne fra 2019 til 2020, idet driftsresultatet i gennemsnit steg fra 775.000 kr. til 914.000 kr., svarende til en stigning i afkastningsgraden fra 4,7 til 5,3 pct. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Fremgang i væksthus, Driftsresultatet for potteplantegartnerier steg fra 0,8 mio. kr. i 2019 til 1,1 mio.kr. i 2020. Potteplantegartnerierne havde et turbulent år i 2020 med fald i priser og omsætning i forårsmånederne, efter at COVID-19 havde lukket landet mere eller mindre ned. Da forsommeren kom, var omsætning og priser højere end året før, og for året som helhed var potteplantepriserne 2 pct. højere end i 2019. Priser og omsætningsudvikling måned for måned fremgår af , www.statistikbanken.dk/lpris16, ., Gartnerier med grøntsager i væksthus havde en fremgang i driftsresultatet fra 1,1 til 1,5 mio. kr. efter gennemsnitlige prisstigninger for produkterne på 3 pct., se , Jordbrugets prisforhold 2020, . , Omsætningsmæssigt er væksthusgrøntsagsgartnerierne de største blandt gartnerierne, idet der blev produceret for 17,2 mio. kr. pr. gartneri i gennemsnit., Fremgang for planteskoler og for frugt og bær, Planteskolernes driftsresultat steg fra 1,0 til 1,4 mio. kr. i gennemsnit. Fremgangen hænger sammen med 5 pct. højere priser på produkterne i forhold til 2019, se publikationen , Jordbrugets prisforhold 2020, . , Også i 2019 var der stigning i produktpriser såvel som i driftsresultat., Virksomheder med frugt og bær havde et driftsresultat på 452.000 kr. sammenlignet med 319.000 kr. i 2019. Fremgangen hænger sammen med prisstigninger på produkterne på 24 pct., se , Jordbrugets prisforhold 2020, . , Det skal dog nævnes, at årspriserne på frugt og bær og på frilandsgrøntsager ikke helt følger høståret for produkterne, idet en del af dem, fx æbler og gulerødder, i et vist omfang sælges året efter, at de er høstet., Der er 186 virksomheder med frugt og bær, og det er flere end der er af de øvrige driftsformer inden for gartnerisektoren. Men omsætningsmæssigt er virksomhederne mindst - der blev produceret for 3,2 mio. kr. pr. virksomhed i 2020., Tilbagegang for gartnerier med frilandsgrøntsager, Som den eneste driftsform inden for gartneriet havde frilandsgrøntsager et lavere driftsresultat, som blev reduceret fra 1,3 mio. kr. i 2019 til 0,9 mio. kr. i 2020. Frilandsgrøntsager var også den eneste produktgruppe med prisfald, idet priserne i gennemsnit var 3 pct. lavere end i 2019., Store variationer, Det gennemsnitlige driftsresultat på 914.000 kr. for heltidsgartnerierne dækker over store forskelle mellem de enkelte gartnerier. Således havde den bedste fjerdedel et gennemsnitligt driftsresultat på 2,8 mio. kr., mens det for den dårligste fjerdedel var på minus 0,1 mio. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Gartneri i 40 år, Statistikken for 2019 var nr. 40 i rækken af gartneriregnskabsstatistikker, idet den første gang udkom for regnskabsåret 1980. I den anledning blev der lavet en analyse af gartnerierhvervets udvikling i de 40 år, læs den her: , Gartneri i 40 år, ., Alle deltidsjordbrug, Der er ikke som i tidligere år en statistik for deltidsgartnerier, idet disse nu sammen med konventionelle og økologiske landbrug indgår i en samlet gruppe af deltidsjordbrug. , Resultat, balance mv. for heltidsgartnerier. 2020,  , Potte-, planter,  , Væksthus-, grønt-, sager, Frilands-, grønt-, sager, Frugt , og bær,  , Plante-, skoler,  , 2020, i alt,  , 2019, I alt,  , Antal gartnerier, 137, 66, 97, 186, 92, 613, 644, Væksthusareal (m²), 16, 934, 20, 069, 434, 916, 1, 1.535, 6, 522, 5, 887, Frilandsgartneri (ha), 0,7, 0,7, 86,4, 20,1, 21,8, 23,9, 23,9, Arbejdsforbrug (timer), 23, 748, 30, 646, 18, 475, 8, 053, 19, 916, 17, 414, 15, 840,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 14, 410, 17, 170, 10, 835, 3, 245, 9, 747, 9, 413, 8, 601, Driftsresultat, 1, 065, 1, 463, 910, 452, 1, 368, 914, 775, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 581, 984, 475, 27, 888, 459, 326, Investeringer i gartneriaktiver, 944, 812, 595, 499, 125, 585, 531, Aktiver, 17, 230, 20, 323, 46, 771, 17, 360, 18, 906, 22, 712, 21, 504, Egenkapital, 7, 594, 7, 987, 8, 063, 6, 023, 8, 393, 7, 396, 7, 210,  , pct., Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 47, 41, 33, 38, 47, 41, 42, Afkastningsgrad, 8,7, 11,2, 4,4, 1,7, 9,0, 5,3, 4,7, 1, Delvis inkl. dyrkningstunneller. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og /, jord7, Regnskabsstatistik for gartneri 2020, 8. oktober 2021 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/34739

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation