Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2731 - 2740 af 3400

NYT: Største stigning i forskning og udvikling siden 2010

14. marts 2018, Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling (FoU) steg fra 2015 til 2016 med 3,4 mia. kr. fra 39,5 mia. kr. til 42,9 mia. kr. Stigningen er den største siden 2010. Samlet set er niveauet for FoU-udgifterne i 2016 15 pct. højere end i 2010. Stigningen fra 2014 til 2015 var med 2,4 mia. kr. periodens hidtil største. Fra 2010 til 2014 var udgiftsniveauet næsten uændret målt i faste priser., Norge og Sverige har haft større vækst end Danmark i udgifter til FoU, Virksomhederne i Sverige og især Norge har haft højere vækst i FoU- udgifter end Danmark. Siden 2010 har Sverige haft en vækst på 18 pct. og Norge på 32 pct. Væksten i Danmark lå i samme periode på 15 pct. Finland oplevede et fald på 29 pct. , I Danmark udgør driftsudgifter største del af stigningen, Stigning i det danske erhvervslivs FoU-udgifter på 3,4 mia. kr. fra 2015 til 2016 kan opdeles i en stigning i driftsudgifter på 2,8 mia. kr. og en stigning i investeringsudgifter på 0,6 mia.kr. Erhvervslivets samlede udviklingsaktiviteter omfatter både FoU og innovation og udgør i alt 51,3 mia. kr. Læs mere om innovation i erhvervslivet i , Nyt fra Danmark Statistik, 2018:102, . , Knap hver femte virksomheder har forskning og udvikling, 18 pct. af de danske virksomheder, der indgår i undersøgelsen, oplyser, at de udfører FoU, og 13 pct. angiver, at de har en FoU-afdeling. 4 pct. af virksomhederne har søgt patenter, og 1 pct. har købt patenter., De største og mest forskningstunge virksomheder trækker udviklingen, De ti største virksomheder målt på FoU-aktivitet står for 46 pct. af væksten i de danske udgifter til FoU, hvilket skyldes at koncentrationen af FoU-aktiviteter er høj. Væksten i udgifter til FoU-udgifter for disse virksomheder har været 9 pct. fra 2015 til 2016, hvilket er den samme som for alle virksomheder under ét., Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder bidrager med 24,2 mia. kr. (57 pct.) til det danske erhvervslivs samlede FoU-udgifter. Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , bidrager med 6,2 mia. kr. (14 pct.) - den næststørste andel. Herefter følger , finansiering og forsikring, med udgifter på 5,2 mia. kr. (12 pct.) og , information og kommunikation, , der havde udgifter på 4,9 mia. kr. (12 pct.). , Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på udgiftstype, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, , mio. kr., løbende priser, FoU-udgifter i alt, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 891, Lønudgifter, 21, 883, 22, 409, 22, 487, 22, 304, 22, 746, 24, 460, 26, 496, Andre driftsudgifter, 11, 038, 11, 333, 11, 744, 11, 441, 11, 801, 11, 799, 12, 620, Apparatur og instrumenter, 1, 658, 1, 760, 1, 865, 1, 970, 1, 560, 1, 875, 1, 923, Bygninger mv. til FoU, 834, 784, 948, 593, 709, 1, 354, 1, 852, , mio. kr., faste priser, FoU-udgifter i alt , 37, 433, 38, 111, 38, 007, 36, 923, 37, 055, 39, 468, 42, 891, * Foreløbige tal., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på branchegruppe, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, , mio. kr., løbende priser, FoU-udgifter i alt, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 891, Industri, 18, 531, 18, 848, 20, 835, 21, 110, 21, 353, 22, 262, 24, 245, Erhvervsservice, 5, 286, 5, 260, 5, 151, 5, 767, 5, 718, 6, 238, 6, 194, Finansiering og forsikring, 3, 872, 3, 970, 4, 096, 3, 982, 4, 013, 4, 619, 5, 186, Information og kommunikation, 5, 286, 5, 595, 4, 499, 3, 621, 3, 522, 4, 038, 4, 934, Handel, 1, 336, 1, 909, 1, 791, 1, 183, 1, 643, 1, 755, 1, 837, Andre brancher, 546, 704, 673, 645, 565, 575, 495, * Foreløbige tal., Foreløbige tal for foregående år revideres og bliver dermed endelige., For FoU-data er tallene for 2015 endelige, idet der er foretaget en revision af de tidligere offentliggjorte foreløbige tal. For de samlede FoU-udgifter har revisionen medført en ændring fra 38,4 mia. kr. til 39,5 mia. kr. vedrørende 2015., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2016, 14. marts 2018 - Nr. 103, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2018, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25289

NYT: Stigning i udgifter til forskning og udvikling i 2014

Andet personale inkl. teknisk personale

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21545

NYT: Laveste FoU-udgifter i erhvervslivet siden 2008

17. november 2015, Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling (FoU) er faldet fra 1,92 pct. af Bruttonationalproduktet (BNP) i 2013 til 1,89 pct. i 2014. Den er dermed faldet til et lavere niveau end i 2008, hvor andelen var på 1,90 pct. Der har været et fald siden årene 2010-2012, hvor andelen lå stabilt lige under 2 pct., Erhvervslivets løbende udgifter til FoU uændrede fra 2013 til 2014, Erhvervslivets udgifter til egen FoU er for 2014 opgjort til 36,3 mia. kr., hvilket er uændret i forhold til 2013. Der har været en lille stigning i driftsudgifter på 0,3 mia. kr. og et lille fald i investeringsudgifter på 0,3 mia.kr. En tilsvarende udvikling ses i virksomhedernes innovationsudgifter. Alle beløb er i løbende priser. , Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder bidrager med 21 mia. kr. til erhvervenes samlede FoU-udgifter (58 pct.). Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , bidrager med 6 mia. kr. (16 pct.) og tegner sig for den næststørste andel. Herefter følger , finansiering og forsikring, samt , information og kommunikation, , der havde udgifter på hhv. 4 mia. kr. og 3 mia. kr., svarende til 11 og 10 pct. af de samlede udgifter., En tredjedel af de købte FoU-ydelser købes i udlandet, En anden vigtig kilde til ny viden i erhvervslivet er de FoU-ydelser, som virksomhederne får udført eksternt, altså købt FoU som supplement til det FoU-arbejde, der udføres internt i virksomhederne. I 2014 er købt FoU opgjort til ca. 18 mia. kr., og heraf blev der købt FoU for 12 mia. kr. (67 pct.) fra udenlandske leverandører, mens de resterende 6 mia. kr. (33 pct.) blev købt i Danmark. Der har samlet været en stigning på 1 mia. kr. i udgifterne til købt FoU i virksomhederne. , Hver femte virksomhed er FoU-aktiv, 18 pct. af virksomhederne er FoU-aktive, dvs. har enten selv udført FoU, købt FoU-tjenesteydelser eller har købt eller søgt patenter. 13 pct. af virksomhederne har selv udført eget FoU-arbejde, mens 5 pct. af virksomhederne har købt FoU-tjenesteydelser. , Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på udgiftstype og som andel af BNP, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 265, Lønudgifter, 21, 882, 22, 409, 22, 487, 22, 304, 22, 384, Andre driftsudgifter, 11, 037, 11, 333, 11, 743, 11, 441, 11, 614, Apparatur og instrumenter, 1, 658, 1, 759, 1, 864, 1, 970, 1, 557, Bygninger mv. til FoU, 834, 784, 949, 593, 710, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 1,97, 1,98, 1,98, 1,92, 1,89, * Foreløbige tal., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på branchegruppe, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 265, Industri, 18, 531, 18, 848, 20, 835, 21, 110, 20, 978, Erhvervsservice, 5, 286, 5, 260, 5, 151, 5, 767, 5, 650, Finansiering og forsikring, 3, 872, 3, 970, 4, 096, 3, 982, 3, 991, Information og kommunikation, 5, 841, 5, 595, 4, 499, 3, 621, 3, 450, Handel, 1, 336, 1, 909, 1, 791, 1, 183, 1, 631, Andre brancher, 546, 704, 673, 645, 565, * Foreløbige tal., Udgifter til købt FoU fra danske og udenlandske leverandører, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, , mio. kr., Udgifter til købt FoU i alt, 15, 807, 15, 043, 17, 518, 16, 974, 17, 824, Købt FoU fra danske leverandører, 4, 788, 4, 667, 4, 638, 4, 513, 5, 962, Købt FoU fra udenlandske leverandører, 11, 019, 10, 373, 12, 880, 12, 461, 11, 862, * Foreløbige tal., Virksomhedernes FoU-aktiviteter, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, , pct., FoU-aktive virksomheder, 22, 19, 19, 18 , 18 , Virksomheder med egen FoU, 16, 15, 15, 13 , 13 , Virksomheder med købt FoU, 7, 6, 6, 5 , 5 , Virksomheder med egen FoU-afdeling, 12, 11, 11, 11 , 11 , Virksomheder, der har købt patenter mv., 5, 4, 4, 5 , 5 , Virksomheder, der har søgt patenter, 4, 3, 4, 4 , 4 , * Foreløbige tal., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2014, 17. november 2015 - Nr. 547, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2016, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20681

NYT: Fald i de offentlige forskningsbevillinger

4. juli 2016, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) er i 2016 budgetteret til 21,2 mia. kr. og forventes at udgøre 1,05 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). De samlede bevillinger er i forhold til 2015 faldet med 1,1 mia. kr. eller 4,94 pct. i forhold til det reviderede budget for 2015, omregnet til 2016-priser. Fraregnes de internationale bevillinger, er de danske bevillinger på 19,6 mia. kr., hvilket svarer til 0,97 pct. af det forventede BNP., Finanslovsbevillingerne falder for tredje år i træk, Finanslovsbevillingerne falder i år med 6,8 pct. i forhold til de endelige bevillinger for 2015, omregnet til 2016-priser, og er i 2016 på 15,4 mia. kr. De kommunale og regionale midler forventes at stige med 1,9 pct. i forhold til 2015 og de internationale midler fra EU og Nordisk Ministerråd at falde med 3,0 pct. Udviklingen i de internationale midler fra EU er baseret på forslaget fra juni 2015 til den Europæiske Unions almindelige budget for Horizon 2020 for regnskabsåret 2016., PSO-finansieret forskning er medtaget, Tidsserien blev i 2015 opjusteret med forskningsbevillinger finansieret af PSO-afgifterne (en afgift forbrugerne betaler via elregningen). Det drejer sig for 2016 om bevillinger for 155 mio. kr. til forskning i miljøvenlig elproduktion. Information om forskning i miljøvenlig elproduktion kan findes på , Energinet.dk, ., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Gennemsnittet for offentlige bevillinger til forskning og udvikling i 2014 for de 28 EU-lande var 184,7 euro pr. indbygger. Samme år brugte Danmark ifølge det offentlige forskningsbudget 473,0 euro pr. indbygger. Gennemsnittet for de ti lande, der ifølge Eurostats database anvender færrest midler til forskning og udvikling, var 31,2 euro pr. indbygger i 2014. Heraf er to lande ikke med i EU. Disse beløb er ikke omregnet til 2016-priser. , I 2006 lå Danmark på femtepladsen og var i 2014 nr. fire blandt de lande, der indberetter til Eurostat. Af de lande, der indgår i oversigten, var det kun Norge og Luxembourg, der bevilgede flere midler pr. indbygger til forskning og udvikling., Eurostats database har for hovedparten af landene aktuelt ikke data for senere år end 2014. , Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande, , 2006, 2008, 2010, 2012, 2013, 2014, , euro pr. indbygger, EU-28, 163,0, 179,6, 184,5, 179,9, 182,8, 184,7, Danmark, 300,7, 378,8, 432,8, 457,4, 470,6, 473,0, Finland, 322,4, 342,2, 386,6, 382,2, 371,8, 367,2, Frankrig, 230,9, 264,8, 253,0, 231,9, 228,5, 225,1, Holland, 265,6, 279,3, 293,0, 279,5, 285,7, 289,6, Luxembourg, 218,5, 347,0, 448,5, 578,4, 648,3, 640,0, Storbritannien, 217,2, 188,3, 174,4, 176,8, 184,0, 196,3, Sverige, 295,8, 289,9, 331,2, 377,7, 380,9, 374,6, Tyskland, 213,6, 239,5, 281,4, 294,1, 309,3, 314,0, Norge, 420,3, 474,9, 560,2, 621,7, 631,9, 631,3, USA, 362,4, 322,2, 362,8, 356,1, 315,3, :, Japan, 191,5, 182,9, 241,1, 282,3, 218,6, :, Kilde: Eurostat. Tallene på dette område er i Eurostats database opdateret 3. marts 2016. Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark eksklusive bevillingerne fra EU og Nordisk Ministerråd. , Norge og luxemborg anvender langt færre midler i forhold til BNP, Sættes forskningsbevillingerne i forhold til BNP anvender både Norge og Luxembourg langt færre midler til forskning og udvikling end Danmark. Til gengæld er det Finland, der her ligger i toppen sammen med Danmark., Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande, , 2006, 2008, 2010, 2012, 2013, 2014, , pct. af BNP, EU-28, 0,66, 0,69, 0,73, 0,68, 0,68, 0,67, Danmark, 0,72, 0,86, 0,99, 1,01, 1,03, 1,02, Finland, 0,98, 0,94, 1,11, 1,03, 0,99, 0,98, Frankrig, 0,79, 0,85, 0,82, 0,73, 0,71, 0,69, Holland, 0,75, 0,72, 0,77, 0,72, 0,74, 0,74, Luxembourg, 0,31, 0,45, 0,57, 0,70, 0,75, 0,72, Storbritannien, 0,64, 0,61, 0,60, 0,55, 0,58, 0,56, Sverige, 0,80, 0,76, 0,84, 0,85, 0,84, 0,84, Tyskland, 0,74, 0,77, 0,89, 0,87, 0,90, 0,87, Norge, 0,71, 0,71, 0,84, 0,78, 0,81, 0,85, USA, 0,98, 0,98, 1,00, 0,89, 0,79, 0,78, Japan, 0,71, 0,71, 0,74, 0,78, 0,75, 0,75, Kilde: Eurostat. Tallene på dette område er i Eurostats database opdateret 3. marts 2016. Tallene er til dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP. Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark eksklusive bevillingerne fra EU og Nordisk Ministerråd., Offentligt forskningsbudget 2016, 4. juli 2016 - Nr. 301, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26466

NYT: Teknisk videnskab er det største forskningsområde

17. december 2020, Næsten halvdelen (49 pct.) af erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) gik til forskning i teknisk videnskab, herunder især elektronik, energiteknik og maskinteknik samt medicoteknik. Til sammenligning udgjorde teknisk videnskab 17 pct. af den offentlige sektors udgifter til egen FoU. Sundhedsvidenskab er med 30 pct. det næststørste forskningsområde for erhvervslivet, hvoraf medicinsk bioteknologi udgjorde størstedelen med 20 pct. af de samlede udgifter til FoU i 2019. I den offentlige sektor udgjorde sundhedsvidenskab det største forskningsområde (35 pct.). Egen FoU er den FoU, der udføres internt i virksomheden i modsætning til købt FoU., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fouoff07, og tabelsamlingen 2019 på , www.dst.dk/emner/forskning-og-udvikling, Erhvervslivet og det offentlige prioriterer forskningsområder forskelligt, Fagområderne samfundsvidenskab, humaniora samt jordbrugs- og veterinærvidenskab spiller med tilsammen 2 pct. en meget lille rolle i erhvervslivets FoU. Derimod står de tre fagområder tilsammen for en fjerdedel (25 pct.) af den offentlige sektors forskningsindsats. , Stabile udgifter til FoU, Erhvervslivets udgifter til FoU er med 42,5 mia. kr. steget med 0,8 pct. i forhold til 2018, opgjort i løbende priser. Opgjort i faste priser er udgifterne uændrede sammenholdt med 2018. , Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder stod for 21,1 mia. kr. (50 pct.) af det danske erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2019. Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 8,9 mia. kr. (21 pct.), fulgt af , finansiering og forsikring, med udgifter på 6,3 mia. kr. (15 pct.). Industrien står også for flest FoU-årsværk, i alt 18.200, hvilket er 49 pct. af alle FoU-årsværk i erhvervslivet. , Kilde: , Eurostat, Sverige har den største andel af FoU udgifter til erhvervslivet, I Sverige udgjorde erhvervslivets andel 72 pct. af de samlede FoU udgifter, og det er den største andel blandt de nordiske lande. I Danmark udgjorde andelen 63 pct. Norge og Danmark havde den største andel af FoU udgifter til de højere læreanstalter, og andelene udgjorde hhv. 36 pct. og 34 pct. I Sverige havde de højere læreanstalter 23 pct. af FoU udgifterne., Virksomhedernes udgifter til egen FoU og antal årsværk, , 2017, 2019*, , mio. kr., I alt, 40.757, 42.545, Industri, 22.892, 21.147, Bygge og anlæg, 36, 30, Handel, 2.375, 1.980, Transport, 38, 39, Hotel, restauration, 17, 10, Information og kommunikation, 3.039, 3.912, Finansiering og forsikring, 4.920, 6.346, Erhvervsservice, 6.364, 8.853, Øvrige brancher, 1.074, 228, , antal årsværk, I alt, 36.035, 37.593, Industri, 18.966, 18.249, Bygge og anlæg, 55, 41, Handel, 2.585, 1.811, Transport, 46, 41, Hotel, restauration, 16, 13, Information og kommunikation, 3.650, 5.256, Finansiering og forsikring, 4.231, 4.360, Erhvervsservice, 5.681, 7.567, Øvrige brancher, 805, 257, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, og tabelsamlingen 2019 på , www.dst.dk/emner/forskning-og-udvikling, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2019, 17. december 2020 - Nr. 476, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2022, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32060

NYT: Offentligt forskningsbudget på 22 mia. kr.

23. juli 2015, Ændret 23. juli 2015 kl. 09:49, Der er desværre konstateret fejl i tallet for de danske bevillinger, hvis de internationale bevillinger er fratrukket i første afsnit. Tallet var angivet til 19,7 mia. kr., mens der skulle have stået 20,1 mia. kr. Fejlen er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) er i 2015 budgetteret til 21,8 mia. kr. og forventes at udgøre 1,10 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). De samlede bevillinger er i forhold til 2014 steget med 0,23 mia. kr. eller 1,06 pct. i forhold til det reviderede budget for 2014, omregnet til 2015-priser. Fraregnes de internationale bevillinger, er de danske bevillinger på , 20,1, mia. kr., hvilket svarer til 1,02 pct. af det forventede BNP., PSO-finansieret forskning er medtaget, Hele tidsserien er opjusteret med de forskningsbevillinger, der er finansieret af PSO-afgifterne. , Baggrunden for dette er, at PSO-afgifterne efter hovedrevisionen af nationalregnskabet i september 2014 er taget med i de samlede skatter., Det drejer sig for 2015 om bevillinger for 180 mio. kr. til energiforskning. Information herom kan findes på , Energinet.dk, ., Finanslovsbevillingerne stiger i år, Finanslovsbevillingerne stiger i år med 0,6 pct. i forhold til de endelige bevillinger for 2014, omregnet til 2015-priser, og er i 2015 på 16,5 mia. kr. Bevillingerne fra Danmarks Grundforskningsfond stiger med 8,8 pct. og de kommunale og regionale midler med 0,7 pct. i forhold til 2014. De internationale midler stiger med 4,7 pct., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Danmark er blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på forskning og udvikling pr. indbygger. I 2006 lå Danmark på syvendepladsen, men har siden 2011 været nr. tre. Kun Norge og Luxembourg bevilger flere midler pr. indbygger til forskning og udvikling., Gennemsnittet i 2010 for de 28 EU-lande var 184,3 euro pr. indbygger. I 2013, som er det seneste år, der er offentliggjort data for, var dette faldet til 181,8 euro. Danmark brugte ifølge det offentlige forskningsbudget 413,1 euro pr. indbygger i 2010. Dette var steget til 466,2 euro i 2013. I 2013 anvendte Norge flest offentlige midler til forskning og udvikling med 620,1 euro pr. indbygger. Disse beløb er ikke omregnet til 2015-priser. Udviklingen efter 2013 har for både Norge og Luxembourg været stigende, mens de danske bevillinger var mindre i 2014 end i 2013., Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande, , 2006, 2008, 2010, 2012*, 2013*, 2014*, , euro pr. indbygger, EU-28, 162,9, 179,5, 184,3, 179,7, 181,8, …, Danmark, 291,9, 363,5, 413,1, 451,1, 466,2, 465,3, Finland, 322,4, 342,2, 386,6, 382,2, 371,8, 358,7, Frankrig, 230,9, 264,8, 253, 231,9, 228,5, 225,1, Holland, 265,6, 279,3, 293, 279,5, 285,7, 292,6, Luxembourg, 218,5, 347, 448,5, 537,5, 577,1, 593,8, Storbritannien, 217,2, 188,3, 174,4, 176,8, 176,9, …, Sverige, 295,8, 289,9, 331,2, 377,7, 380,9, 374,6, Tyskland, 213,6, 239,5, 281,4, 294,1, 309,3, 318,3, Norge, 420,3, 474,9, 560,2, 621,7, 620,1, 622,2, USA, 362,4, 322,2, 362,8, 356,1, 317,8, …, Japan, 191,5, 182,9, 241,1, 282,3, 218,6, …, * Foreløbige tal., Kilde: Eurostat. Tallene på dette område er i Eurostats database opdateret 30. marts 2015. Da der er i tabellen er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark eksklusive bevillingerne fra EU og Nordisk Ministerråd. Schweiz og Island er ikke medtaget i tabellen; begge lande anvendte i 2006 flere euro pr. indbygger end Danmark., Både Norge som Luxembourg har et BNP pr. indbygger, der er langt større end Danmarks. Så for at kunne sammenstille disse data med det enkelte lands villighed til at bevilge midler til forskning og udvikling i forhold til dets muligheder, er det nødvendigt tillige at se på forskningsbevillingerne i forhold til BNP. Sammenligner man disse forhold bruger både Norge og Luxembourg langt færre midler til forskning og udvikling end Danmark. Til gengæld er det Finland, der her ligger i toppen sammen med Danmark., Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande, , 2006, 2008, 2010, 2012*, 2013*, 2014*, , pct. af BNP, EU-28, 0,66, 0,69, 0,73, 0,68, 0,68, …, Danmark, 0,7, 0,83, 0,95, 1, 1,03, 1,02, Finland, 0,98, 0,94, 1,11, 1,03, 1, 0,96, Frankrig, 0,79, 0,85, 0,82, 0,72, 0,71, 0,69, Holland, 0,76, 0,72, 0,77, 0,73, 0,75, 0,75, Luxembourg, 0,31, 0,45, 0,57, 0,64, 0,68, …, Storbritannien, 0,64, 0,61, 0,6, 0,55, 0,56, …, Sverige, 0,8, 0,76, 0,84, 0,85, 0,83, …, Tyskland, 0,74, 0,77, 0,89, 0,88, 0,9, 0,89, Norge, 0,71, 0,71, 0,84, 0,78, 0,8, 0,84, USA, 0,98, 0,98, 1, 0,89, 0,8, …, Japan, 0,71, 0,71, 0,74, 0,78, 0,76, …, Kilde: Eurostat. Tallene på dette område er i Eurostats database opdateret 30. marts 2015. Tallene er til dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP. Da der er i tabellen er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark eksklusive bevillingerne fra EU og Nordisk Ministerråd., Offentligt forskningsbudget 2015, 23. juli 2015 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19632

NYT: Erhvervslivets FoU-udgifter stiger

23. november 2016, Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling (FoU) er steget fra 1,87 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2014 til 1,89 pct. i 2015. For første gang siden 2011 er FoU udgifterne steget. Niveauet er stadig lavere end i 2011, hvor andelen var på 1,96 pct. Der har været et fald siden årene 2010-2012, hvor andelen lå stabilt lige under 2 pct., Erhvervslivets løbende udgifter til FoU steg fra 2014 til 2015, Erhvervslivets udgifter til egen FoU er for 2015 opgjort til 38,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,5 mia. kr. i forhold til 2014. Der har været en stigning i driftsudgifter på 0,6 mia. kr. og en stigning i investeringsudgifter på 1 mia.kr. Alle beløb er i løbende priser. , Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder bidrager med 22 mia. kr. til erhvervenes samlede FoU-udgifter (58 pct.). Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , bidrager med 6 mia. kr. (16 pct.) og tegner sig for den næststørste andel. Herefter følger , finansiering og forsikring, samt , information og kommunikation, , der havde udgifter på hver 4 mia. kr., svarende til hver godt 10 pct. af de samlede udgifter., FoU-aktive virksomheder, Af alle virksomheder, der indgår i undersøgelsen, oplyser 14 pct., at de udfører FoU, og 11 pct. angiver, at de har en FoU afdeling. 4 pct. af virksomhederne har søgt patenter og 5 pct. har købt patenter., Norge og Sverige har haft større vækst end Danmark i udgifter til FoU, Virksomhederne i Sverige og især Norge har haft betydelig højere vækst i udgifter til FoU. Siden 2011 har Sverige haft en vækst på samlet 16 pct. og Norge på 40 pct. Væksten i Danmark lå i samme periode på 6 pct., mens Finland oplevede et fald på 20 pct. Tilsvarende er der en større andel af virksomhederne i Norge og Sverige, der oplyser om innovationsaktiviteter., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på udgiftstype og som andel af BNP, , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 38, 358, Lønudgifter, 22, 409, 22, 487, 22, 304, 22, 746, 23, 866, Andre driftsudgifter, 11, 333, 11, 744, 11, 441, 11, 801, 11, 265, Apparatur og instrumenter, 1, 760, 1, 865, 1, 970, 1, 560, 1, 874, Bygninger mv. til FoU, 784, 948, 593, 709, 1, 353, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 1,96, 1,95, 1,88, 1,86, 1,89, * Foreløbige tal., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på branchegruppe (løbende priser), , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 38, 358, Industri, 18, 848, 20, 835, 21, 110, 21, 353, 22, 106, Erhvervsservice, 5, 260, 5, 151, 5, 767, 5, 718, 6, 085, Finansiering og forsikring, 3, 970, 4, 096, 3, 982, 4, 013, 4, 000, Information og kommunikation, 5, 595, 4, 499, 3, 621, 3, 522, 3, 972, Handel, 1, 909, 1, 791, 1, 183, 1, 643, 1, 624, Andre brancher, 704, 673, 645, 565, 571, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2015, 23. november 2016 - Nr. 488, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23270