12. maj 2021, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 24,6 mia. kr. i 2021, hvilket i faste 2021-priser er omkring samme niveau som 2020 inden tillægsbevillingerne på 0,4 mia. kr. Tillægsbevillingerne er bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget og betyder, at det endelige forskningsbudget for året kan være større end det oprindelige budget. Finansloven står for 75 pct. af bevillingerne i 2021, og andelen ligger på niveau med årene 2015 og frem., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, Bevillinger på lidt over 1 pct. af officielt BNP-skøn, Det samlede offentlige forskningsbudget 2021 udgør 1,04 pct. af Finansministeriets skøn for BNP i , Økonomisk redegørelse december 2020, . Denne andel skal ses i lyset af den danske målsætning, der siden 2010 har været, at den offentlige forskning skal udgøre mindst 1 pct. af BNP. , Finanslovsbevillinger er på niveau med 2020, Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling er statslige finanslovsbevillinger, som med 18,4 mia. kr. udgør 74,8 pct af de samlede bevillinger. De resterende 6,2 mia. kr. kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne ligger på niveau med 2020 i faste 2021-priser inden tillægsbevillingerne på 0,4 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud1, De fleste finanslovsbevillinger går til almen videnskabelig udvikling, Almen videnskabelig udvikling får størstedelen af finanslovsbevillingerne. Det er forskning og udvikling, der er rettet mod et bestemt fagområde, men som ikke umiddelbart har betydning for den øvrige samfundsaktivitet. Det vil tit være grundforskning, der sættes i værk for at få ny viden, uden at der nødvendigvis er et specifikt mål. Størstedelen af bevillingerne til universiteterne hører til under dette formål., Den almene videnskabelig udvikling er fordelt på seks hovedformål plus et samlet formål for de bevillinger, der ikke kan fordeles i budgettet. Det sidste formål indeholder bl.a. Danmarks Frie Forskningsfond, der ikke på forhånd ved hvilke forskningsprojekter, der får bevillinger i løbet af året, og derfor heller ikke hvilke formål, de vil høre under., De seks formål med de største bevillinger er alle almen videnskabelig udvikling. Det største ikke-almene formål målt på bevillinger er , produktion og fordeling af energi, med budgetterede bevillinger for 1,2 mia. kr. i 2021., Universiteter modtager den største andel af finanslovsmidler, Universiteter mv., er den sektor, der modtager den største andel af finanslovsbevillingerne. I 2021 er der til , universiteter mv., bevilget 10,6 mia. kr. ud af i alt 18,4 mia. kr. Andelen til , universiteter mv., er faldet fra 61,0 pct. i 2020 til 57,6 pct. i 2021. Den største stigning ligger i andelen til , forskningsrådene, , der stiger fra 16,4 pct. til 18,2 pct. i 2021. Af de 10,6 mia. kr. modtager Københavns Universitet 3,0 mia. kr., Aarhus Universitet 2,0 mia. kr. og Danmarks Tekniske Universitet 1,6 mia. kr., dvs. i alt 62,5 pct. af de samlede bevillinger til , universiteter mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud4, Offentligt forskningsbudget 2021, 12. maj 2021 - Nr. 181, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32787

NYT: Offentligt forskningsbudget stiger for 3. år i træk

16. maj 2019, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er for 2019 budgetteret til 22,6 mia. kr. Det svarer til 0,98 pct. af Økonomi- og Indenrigsministeriets gældende skøn for BNP. I forhold til 2018 stiger det offentlige forskningsbudget med 0,2 mia. kr., når der er taget højde for prisudviklingen. Det er en stigning på 1,0 pct. Stigningen fortsætter for tredje år i træk efter et fald på 6,7 pct. fra 2015 til 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, ., Stigning i internationale bevillinger, Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling er statslige finanslovsbevillinger, som med 16,9 mia. kr. udgør 75,1 pct af de samlede bevillinger. De resterende 5,6 mia. kr. kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne stiger med 51,4 mio. kr. i 2019 i forhold til budgettet for 2018, mens beregningen af de regionale og kommunale forskningsmidler giver et fald på 35,3 mio. kr. De internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd stiger samlet med 146,6 mio. kr., mens bevillingerne fra Danmarks Grundforskningsfond stiger med 68,6 mio. kr. i forhold til budgettet for 2018 i faste priser., Københavns Unversitet modtager flest finanslovsmidler, Universiteter mv., er den sektor, der modtager den største andel af finanslovsbevillingerne. I 2019 er der til , universiteter mv., bevilget 10,3 mia. kr. ud af i alt 16,9 mia. kr. Københavns Universitet får med 29,4 pct. af bevillingerne den største andel, efterfulgt af Århus Universitet med 18,9 pct. I bunden ses Roskilde Universitet med 2,6 pct. og IT-Universitetet med 1,3 pct. Sammenlignet med 2018 har IT-Universitetet og Copenhagen Business School øget deres relativt små andele med 28,3 pct og 21,7 pct., mens Roskilde Universitets og Danmarks Tekniske Universitets andele er reduceret med 1,2 pct. og 1,0 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud4, ., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Danmark er blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på forskning og udvikling pr. indbygger. Gennemsnittet for offentlige bevillinger til forskning og udvikling i 2017 for de 28 EU-lande var 193,2 euro pr. indbygger. Samme år var det offentlige forskningsbudget i Danmark på 454,6 euro pr. indbygger. Blandt de lande, som har indberettet data for 2017 til Eurostat, er det kun Norge, der bevilligede flere penge til forskning og udvikling end Danmark pr. indbygger. Af forskningsbevillinger i pct. af BNP falder EU-28 landenes gennemsnit fra 0,67 pct. i 2013 til 0,64 pct. i 2017. Danmark var tidligere førende blandt de lande, der indberetter til Eurostat, men måtte i 2017 se sig overhalet af Norge. , Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande, , 2013, 2015, 2017*, , 2013, 2015, 2017*, , euro pr. indbygger, , pct. af BNP, EU-28, 181,4, 186,9, 193,2, , 0,67, 0,64, 0,64, Danmark, 470,6, 483,6, 454,6, , 1,02, 1,00, 0,89, Finland, 371,8, 365,8, 342,7, , 0,99, 0,95, 0,84, Frankrig, 228,4, 213,3, 220,2, , 0,71, 0,64, 0,64, Nederlandene, 285,7, 288,8, 290,3, , 0,73, 0,71, 0,67, Norge, 631,9, 626,5, 676,1, , 0,81, 0,93, 1,00, Sverige, 380,9, 363,4, 380,9, , 0,83, 0,79, 0,80, Tyskland, 315,1, 326,8, 365,3, , 0,90, 0,87, 0,92, Anm.: Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark her opgjort eksklusive de internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd. , *Foreløbige tal. , Kilde: Eurostat. Tallene er i Eurostats database opdateret 30. januar 2019. Tallene er til dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP. , Offentligt forskningsbudget 2019, 16. maj 2019 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28624

NYT: Uændrede FoU-udgifter i erhvervslivet

17. december 2014, Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) er for 2013 opgjort til 37,3 mia. kr. Dermed er erhvervslivets FoU-udgifter øget med under 1 pct. siden 2012, hvor 37,0 mia. kr. blev investeret i FoU. Erhvervslivets udgifter til eget FoU-arbejde udgør en andel på 1,98 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) for både 2011, 2012 og 2013, og udgifterne har ligget stabilt på dette niveau siden 2009, hvor erhvervslivets udgifter til egen FoU som andel af BNP toppede med 2,14 pct. af BNP., Mest FoU i industrien, 21,4 mia. kr. eller 58 pct. af de samlede FoU-udgifter kommer fra virksomheder i branchegruppen industri. Erhvervsservice, der bl.a. indeholder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , bidrager med 5,9 mia. kr. (16 pct.) og tegner sig for den næststørste andel. Herefter følger information og kommunikation samt finansiering og forsikring, der begge havde udgifter for 4,0 mia. kr., svarende til 11 pct. af de samlede udgifter., 17,1 mia. kr. købt FoU, Foruden det FoU-arbejde, der udføres internt i virksomhederne, er en anden vigtig kilde til ny viden i erhvervslivet de FoU-ydelser, som virksomhederne får udført eksternt. I 2013 er købt FoU opgjort til 17,1 mia. kr., og heraf var 12,5 mia. kr. (73 pct.) købt af udenlandske leverandører, mens de resterende 4,7 mia. kr. (27 pct.) kom fra Danmark., Hver femte virksomhed er FoU-aktiv, 18 pct. af virksomhederne er FoU-aktive, dvs. har enten selv udført FoU, købt FoU-tjenesteydelser, har en dedikeret FoU-afdeling eller har købt eller søgt patenter. 13 pct. af virksomhederne har selv udført eget FoU-arbejde, mens 5 pct. af virksomhederne har købt FoU-tjenesteydelser. , Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på udgiftstype og andel af BNP, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 36, 714, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 37, 260, Lønudgifter, 21, 604, 21, 882, 22, 409, 22, 487, 22, 883, Andre driftsudgifter, 11, 850, 11, 037, 11, 333, 11, 743, 11, 850, Apparatur og instrumenter, 2, 050, 1, 658, 1, 759, 1, 864, 1, 994, Bygninger mv. til FoU, 1, 208, 834, 784, 949, 532, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,14, 1,97, 1,98, 1,98, 1,98, * Foreløbige tal., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på branchegruppe, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 36, 714, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 37, 260, Industri, 18, 117, 18, 531, 18, 848, 20, 835, 21, 426, Erhvervsservice, 7, 088, 5, 286, 5, 260, 5, 151, 5, 856, Finansiering og forsikring, 3, 610, 3, 872, 3, 970, 4, 096, 4, 048, Information og kommunikation, 5, 455, 5, 841, 5, 595, 4, 499, 4, 030, Handel, 1, 293, 1, 336, 1, 909, 1, 791, 1, 209, Andre brancher, 1, 151, 546, 704, 673, 691, * Foreløbige tal., Udgifter til købt FoU fra danske og udenlandske leverandører, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, , mio. kr., Udgifter til købt FoU i alt, 13, 331, 15, 807, 15, 043, 17, 518, 17, 149, Købt FoU fra danske leverandører, 4, 182, 4, 788, 4, 667, 4, 638, 4, 668, Købt FoU fra udenlandske leverandører, 9, 149, 11, 019, 10, 373, 12, 880, 12, 481, * Foreløbige tal., Virksomhedernes FoU-aktiviteter, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, , pct., FoU-aktive virksomheder, 19, 22, 19, 19, 18, Virksomheder med egen FoU, 15, 16, 15, 15, 13, Virksomheder med købt FoU, 7, 7, 6, 6, 5, Virksomheder med egen FoU-afdeling, 11, 12, 11, 11, 11, Virksomheder, der har købt patenter mv, 4, 5, 4, 4, 4, Virksomheder, der har søgt patenter, 3, 4, 3, 4, 3, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2013, 17. december 2014 - Nr. 649, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2015, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19092

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation