Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 9641 - 9650 af 10284

      NYT: Forringet bytteforhold for landmænd

      18. september 2015, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 3,9 pct. i andet kvartal 2015 i forhold til samme kvartal sidste år. Forringelsen er dog mindre end forholdet mellem første kvartal 2014 og 2015. Dette afspejles i den opadgående kurve for bytteforholdets udvikling i forhold til det tilsvarende kvartal året før. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 6,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer kun faldt med 2,3 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 5 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 95. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 110 i forhold til 2010, og er dermed 10 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 15 pct. over., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 6,1 pct. i forhold til samme kvartal året før. Dette skyldes især et fald for mælk på hele 22,1 pct., mens svin faldt 9,9 pct. Prisen på pelsskind steg derimod 41,3 pct. i forhold til samme kvartal året før. Kornprisen faldt med 10,7 pct., hvilket er stærkt medvirkende til forringelsen af indekset for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til første kvartal 2015 er salgsprisindekset steget 4,3 pct. Dette dækker over et fald i priserne på de vegetabilske produkter med 1,8 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 6,2 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes blandt andet frugt og bær, der faldt med 8,8 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen svin, der steg med 8,7 pct. og mælk der steg med 4,5 pct. i forhold til kvartalet før. , Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt, og kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Gartneriprodukterne vægter væsentligt tungere i andet kvartal end i første kvartal, mens korn omvendt vægter mindre i andet kvartal., Energi og foder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt er faldet med 2,3 pct. fra andet kvartal sidste år til andet kvartal i år. Fra første til andet kvartal 2015 er det steget marginalt med 0,3 pct. Årsagen til faldet det seneste år er især faldende priser på foder, der faldt med 4,9 pct. og energi, der faldt med 11,8 pct. i forhold til andet kvartal sidste år. Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 0,3 pct. i forhold til andet kvartal sidste år, mens det steg 0,1 pct. i forhold til det foregående kvartal., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2015, 2. kvt. , 2015, 2. kvt. 14 , - 2. kvt. 15, 1. kvt. 15, - 2. kvt. 15,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 91, 95, -3,9, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 105, 110, -6,1, 4,3, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 112, 110, -6,1, -1,8, Korn, 116, 116, 119, -10,7, 2,4, Grøntsager og prydplanter, 72, 96, 99, -3,1, 3,1, Frugt og bær, 5, 141, 124, 10,3, -8,8, Animalske salgsprodukter, 715, 103, 110, -6,1, 6,2, Kvæg , 42, 120, 130, 1,7, 8,4, Svin , 340, 97, 105, -9,9, 8,7, Fjerkræ , 25, 114, 114, -6,0, -0,1, Mælk , 213, 96, 100, -22,1, 4,5, Æg , 11, 104, 105, 1,2, 0,8, Pelsskind , 81, 136, 131, 41,3, -3,2, Forbrug og investeringer, 1.000, 115, 115, -2,3, 0,3, Forbrug i produktionen, 807, 117, 117, -2,8, 0,3, Energi , 70, 104, 107, -11,8, 3,4, Gødningsstoffer , 35, 118, 119, 1,7, 0,7, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 192, 194, 2,1, 1,0, Foderstoffer, 300, 117, 118, -4,9, 0,4, Vedligeholdelse og reparation, 95, 107, 104, -2,5, -2,7, Investeringsgoder, 193, 108, 108, 0,3, 0,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2015, 18. september 2015 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/19449

      Nyt

      NYT: Økonomien taler for stordrift i svineproduktionen

      8. januar 2019, Større konventionelle svineproducenter har i gennemsnit lavere omkostninger pr. produceret gris og opnår samtidig lidt højere salgspriser end de mindre producenter. De lavere omkostninger skyldes især, at gennemsnittet af producerede grise pr. so stiger fra 29,7 i gruppen af producenter med under 500 søer til 32,7 i gruppen med mindst 1.000 søer., 2017 var et historisk godt år for svineproducenterne, Priserne var gode i 2017, da noteringen var højere end omkostningen ved at producere en gris, og både mindre og større producenter havde overskud. Et fald på 56 kr. i den gennemsnitlige notering for 2018 i forhold til 2017 viser derimod tydeligt det aktuelle pres på svineproducenternes økonomi, hvor salgspriserne er under produktionsomkostningerne for langt de fleste. Omkostningerne vil også være højere i 2018 bl.a. som følge af tørke og behov for mere indkøbt foder. Se mere om prisforhold og økonomi i analysen , Mange udsatte svineproducenter - trods nylig højkonjunktur, , og om høsten 2018 i , Knastør sommer gav usædvanligt ringe høst, i Nyt fra Danmarks Statistik , 2018:498. , Også et godt år for mælkeproducenter, Prisen for konventionel mælk steg med 60 øre til 2,75 kr. pr. kg, mens økologisk mælk steg med 21 øre til 3,59 kr. pr. kg. De samlede omkostninger pr. ko inklusive opdræt var tilsvarende højere i den økologiske produktion, hvor lønningsevnen blev 281 kr. pr. arbejdstime mod 313 kr. i den konventionelle produktion. I 2018 tyder prisudviklingen på en mindre tilbagegang for mælkeproducenterne, se , www.statistikbanken.dk/LPRIS10, ., Især god lønsomhed for økologiske ægproducenter, I statistikken har det for første gang været muligt at vise resultater for økologiske ægproducenter separat. Prisen for økologiske æg var godt 18 kr. pr. kg, mens æg fra forskellige konventionelle produktionssystemer blev afregnet med knap 10 kr. pr. kg i gennemsnit. Efter alle omkostninger gav den økologiske produktion en lønningsevne på 462 kr. pr. time baseret på 14.600 høner i gennemsnit, mens konventionel produktion gav 327 kr. pr. time baseret på 42.200 høner.  , Fortsat ringe økonomi i pelsdyrproduktionen, Prisen på solgte minkskind steg 27 kr. til 267 kr. Omkostningerne var fortsat højere end produktionsværdien, selvom de samlede omkostninger pr. tæve blev reduceret i forhold til 2016. Det gav en lønningsevne på 81 kr. pr. time for 2017. Se mere om den aktuelle situation for minkproducenterne i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:462, . , Produktionsgrene svin: Dækningsbidrag og nettooverskud. 2017,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Søer med 7 kg grise, 30 kg grise, 1, Slagtesvin, 1, Slagtesvin, 1,  ,  , Under 500, 500-999, 1.000+,  ,  ,  ,  , Grise pr. årsso, 29,7, 32,4, 32,7, •, •, •,  , Pris, kr. pr. solgt smågris/slagtesvin, 246, 248, 251, 463, 995, 2, 415,  , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 8,1, 8,6, 8,1, 8,4, 17,2, 29,0,  ,  , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 7, 049, 7, 597, 7, 997, 20, 201, 51, 828, 128, 978, B, Omkostninger I, 3, 980, 3, 884, 3, 939, 11, 841, 38, 274, 83, 952, C=A-B, Dækningsbidrag I, 3, 069, 3, 712, 4, 058, 8, 360, 13, 544, 45, 026, D, Omkostninger II og III, 2, 707, 2, 905, 2, 789, 4, 646, 10, 484, 14, 968, E=B+D, Omkostninger i alt, 6, 687, 6, 789, 6, 729, 16, 487, 48, 758, 98, 919, F=A-E, Nettooverskud, 362, 808, 1, 269, 3, 714, 3, 070, 30, 058,  , Lønningsevne, kr. pr. time, 232, 272, 335, 625, 365, 1, 227, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr. , Produktionsgrene malkekvæg, æglæggende høns og pelsdyr, 1, : Dækningsbidrag og nettooverskud. 2017,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Malkeko , inkl. opdræt, Høns,  , Pelsdyr,  , Malkeko , inkl. opdræt, Høns,  ,  , Mælk, kg pr. årsko, 10, 307, •, •, 9, 238, •,  , Pris kr. pr. 100 kg mælk/æg, skind, 275, 979, 267, 359, 1, 819,  , Arbejdsindsats, timer pr. enhed, 23,3, 8,7, 1,8, 25,0, 15,1,  ,  , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 32, 105, 15, 619, 1, 426, 37, 425, 29, 846, B, Omkostninger I, 19, 429, 9, 731, 935, 24, 663, 18, 046, C=A-B, Dækningsbidrag I, 12, 677, 5, 888, 491, 12, 763, 11, 800, D, Omkostninger II og III, 9, 595, 4, 685, 682, 10, 200, 7, 490, E=B+D, Omkostninger i alt, 29, 024, 14, 417, 1, 617, 34, 863, 25, 536, F=A-E, Nettooverskud, 3, 081, 1, 202, -190, 2, 562, 4, 310,  , Lønningsevne, kr. pr. time, 313, 327, 81, 281, 462, 1, Enhederne for produktionsgrenene er for , malkeko inkl. opdræt, én årsko inkl. ét årsopdræt, for , høns, 100 årshøns og for , pelsdyr, én årstæve., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2017, 8. januar 2019 - Nr. 4, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/28226

      Nyt

      NYT: Mælk og svin forbedrer jordbrugets bytteforhold

      1. marts 2017, Jordbrugets bytteforhold er forbedret med 2 procentpoint i fjerde kvartal 2016 i forhold til tredje kvartal. Bytteforholdet er nu forbedret to kvartaler i træk, efter i andet kvartal 2016 at have nået det laveste niveau i over ti år. Bytteforholdet i forhold til samme kvartal sidste år er forbedret med 3,9 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 3,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer faldt med 0,6 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på svin, som trak salgspriserne op., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Trods forbedring af bytteforholdet, er det stadig forringet med 8 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 92. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 107 i forhold til 2010 og er dermed 7 pct. over basisåret 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 16 pct. over 2010., Prisstigning på svin giver samlet prisstigning, De samlede priser for salgsprodukter steg med i alt 3,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015. Dette skyldes, at især prisen på svin steg med 13 pct. i forhold til året før. Pelsskind steg med 4,7 pct., og mælk med 2,8 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 9,3 pct. og kartoffelprisen faldt ligeledes med 9,7 pct. i forhold til året før. Kornprisen var stærkt medvirkende til faldet på 2,8 pct. for de vegetabilske salgsprodukter., I forhold til tredje kvartal 2016 er salgsprisindekset steget med 2,6 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 0,6 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 3,8 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes bl.a. korn, der steg med 2,4 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælk, der steg med 16,8 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Prisfald på gødning påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt faldt med 0,6 pct. fra fjerde kvartal 2015 til fjerde kvartal 2016. Årsagen til faldet skyldes prisfald på gødningsstoffer på hele 14,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015. Prisen på gødning er under pres. Dels er der kommet større produktionskapacitet i verden. Dels kommer halvdelen af N-indholdet i de flydende gødninger nu fra urea, som er relativt billigt. , Prisen på foderstoffer faldt med 3,7 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da meget korn går til foder. Investeringsgoderne steg 1,7 pct. i forhold til samme kvartal året før., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2016, 4. kvt. , 2016, 4. kvt. 15 , - 4. kvt. 16, 3. kvt. 16, - 4. kvt. 16,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 90, 92, 3,9, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 104, 107, 3,3, 2,6, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 108, 109, -2,8, 0,6, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 102, 104, -9,3, 2,4, Kartofler , 15, …, 146, -9,7, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 109, 96, 1,5, -11,7, Animalske salgsprodukter, 715, 101, 105, 6,9, 3,8, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 116, 115, -7,9, -0,7, Svin , 340, 116, 113, 13,0, -2,8, Fjerkræ , 25, 113, 112, -1,4, -0,6, Mælk , 213, 85, 99, 2,8, 16,8, Æg , 11, 100, 100, -4,5, 0,0, Pelsskind , 81, 71, 63, 4,7, -12,4, Forbrug og investeringer, 1.000, 115, 116, -0,6, 0,5, Forbrug i produktionen, 807, 116, 116, -1,1, 0,6, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 103, 109, 10,4, 6,3, Gødningsstoffer , 35, 88, 96, -14,1, 9,0, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 196, 0,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 114, 113, -3,7, -0,3, Vedligeholdelse og reparation, 95, 109, 109, -1,1, 0,0, Investeringsgoder, 193, 114, 114, 1,7, -0,2, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2016, 1. marts 2017 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/22659

      Nyt

      NYT: Økologien klarede sig godt i 2015

      2. december 2016, I de fleste produktionsgrene, hvor lønningsevnen for økologisk produktion kan sammenlignes med konventionel produktion, kom økologien ud på toppen i 2015. Det gjorde sig gældende for malkekøer, slagtesvin, korn og grøntsager, mens lønningsevnen var højere for konventionelle kartofler end for økologiske kartofler., Omkostningerne blev ikke dækket for konventionel mælk og svinekød, Med en afregningspris på 2,28 kr. pr. kg konventionel mælk var der i gennemsnit et underskud på 19 øre pr. kg efter modregning af de samlede omkostninger. I modsætning hertil var der for økologisk mælk et overskud på 18 øre pr. kg ved den gennemsnitlige pris på 3,13 kr. pr. kg. Tilsvarende var der i den konventionelle produktion af slagtesvin et underskud på 10 kr. pr. svin ved en pris på 856 kr., mens der i den økologiske produktion var et overskud på 279 kr. pr. svin ved en pris på 2.300 kr. Det gav en rekordhøj lønningsevne på hele 669 kr. pr. arbejdstime. , Lav lønningsevne for korn, bedre for græsfrø, kartofler og grøntsager, Der var i gennemsnit en negativ lønningsevne ved kornproduktion. Lønningsevnen var med minus 71 kr. pr. time lidt bedre for økologisk korn end for konventionelt korn på bedrifter af sammenlignelig størrelse, hvor den var på minus 180 kr. pr. time. Græsfrø, kartofler og grøntsager gav den højeste lønningsevne inden for planteavlen. Græsfrø gav en lønningsevne på 371 kr. pr. time, hvilket var højest blandt konventionelle afgrøder, hvor lønningsevnen for sukkerroer med 135 kr. pr. time udviste et betydeligt fald i forhold til 2013 og 2014. Lønningsevnen var lidt højere for økologiske end for konventionelle grøntsager, mens det modsatte var tilfældet for kartofler. , Udsigterne peger i forskellige retninger for 2016, For 2016 er prisen for især konventionel mælk lavere, mens prisen på svinekød er steget, se seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 491, om landbrugets bytteforhold., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2015,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Korn, Raps, Sukkerroer, Græsfrø, Kartofler, 1, Grøntsager, Korn, Kartofler, 1, Grøntsager,  , Areal, ha pr. bedrift, 108, 34, 33, 29, 29, 28, 64, 8, 21,  , Høstudbytte, hkg pr. ha, 70, 43, 137, 16, 289, •, 38, 161, •,  , Pris, kr. pr. hkg, 114, 260, 151, 962, 192, •, 194, 284, •,  , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9, 10, 19, 10, 54, 221, 13, 79, 222,  ,  , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 8, 638, 11, 232, 20, 521, 14, 465, 49, 218, 111, 126, 8, 994, 48, 559, 107, 740,  , Heraf miljøtilskud, 2, 2, 0, 4, 1, 0, 919, 890, 913, B, Omkostninger I, 4, 062, 5, 750, 8, 820, 4, 344, 18, 775, 46, 848, 3, 761, 17, 974, 32, 817, C=A-B, Dækningsbidrag I, 4, 576, 5, 482, 11, 701, 10, 120, 30, 443, 64, 277, 5, 233, 30, 585, 74, 923, D, Omkostninger II og III, 5, 632, 5, 858, 10, 439, 6, 080, 22, 238, 55, 302, 6, 544, 27, 953, 54, 174, E=B+D, Omkostninger i alt, 9, 693, 11, 609, 19, 258, 10, 424, 41, 013, 102, 150, 10, 305, 45, 926, 86, 990, F=A-E, Jordrente, -1, 055, -377, 1, 263, 4, 041, 8, 205, 8, 976, -1, 311, 2, 632, 20, 750,  , Lønningsevne, kr. pr. time, -159, -74, 135, 371, 302, 199, -71, 187, 254, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr, 1, : Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2015,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Malkekøer , inkl. opdræt, Søer med , 7 kg grise, 30 kg grise, Slagtesvin, Malkekøer, inkl. opdræt, Slagtesvin,  , Mælk, kg EKM pr. årsko, 2, 9, 967, •, •, •, 8, 789, •,  , Pris, kr. pr. 100 kg EKM , 228, •, •, •, 313, •,  , Pris, kr. pr. solgt smågris/slagtesvin, •, 200, 343, 856, •, 2, 300,  , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 24, 8, 9, 17, 24, 55,  ,  , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 26, 338, 5, 763, 13, 675, 48, 817, 31, 781, 133, 836, B, Omkostninger I, 18, 708, 4, 016, 12, 452, 39, 871, 21, 027, 81, 369, C=A-B, Dækningsbidrag I, 7, 630, 1, 747, 1, 223, 8, 946, 10, 755, 52, 467, D, Omkostninger II og III, 9, 571, 2, 739, 5, 072, 9, 905, 9, 168, 24, 571, E=B+D, Omkostninger i alt, 28, 279, 6, 756, 17, 523, 49, 776, 30, 194, 105, 940, F=A-E, Nettooverskud, -1, 941, -993, -3, 848, -958, 1, 587, 27, 896,  , Lønningsevne, kr. pr. time, 94, 52, -245, 122, 237, 669, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , Malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 2, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015, 2. december 2016 - Nr. 507, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2017, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/23116

      Nyt

      NYT: Animalske salgsprodukter trak bytteforholdet ned

      24. februar 2016, Jordbrugets bytteforhold er forringet i fjerde kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 3,9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på svin, pelsskind og mælk, der trak ned., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 12 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 88. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 103 i forhold til 2010, og er dermed 3 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 3,9 pct. i forhold til samme kvartal året før. Dette skyldes især et fald for pelsskind på hele 34,7 pct. Faldet skyldes til dels at auktionsrækken hos Kopenhagen Fur er ændret, hvorved dele af decembersalget er flyttet til januar. Dette gør at man ikke umiddelbart kan konkludere, at der er tale om et decideret fald i prisen. Prisen på mælk faldt 9,2 pct. i forhold til samme kvartal året før. Prisen på svin er desuden faldet 4,2 pct. Kornprisen steg med 3,5 pct., hvilket er stærkt medvirkende til forbedringen af indekset for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til tredje kvartal 2015 er salgsprisindekset faldet med 5,3 pct. Dette er resultatet af et fald i priserne på de vegetabilske produkter med 5,9 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 4,7 pct. Faldet for de vegetabilske produkter skyldes blandt andet korn. For de animalske produkter dækker faldet over pelsskind, der faldt med hele 49,9 pct. mens mælk steg med 1,7 pct. i forhold til kvartalet før. , Produkterne indgår med forskellige betydninger (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt steget med 0,5 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014. Dette skyldes primært en stigning i priserne på investeringsgoder på 3,6 pct. Det seneste kvartal er indekset faldet med 0,1 pct. Dette skyldes primært et fald i priserne på energi, herunder brændstof. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2015, 4. kvt. , 2015, 4. kvt. 2014 , - 4. kvt. 2015, 3. kvt. 2015, - 4. kvt. 2015,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 93, 88, -4,3, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1.000, 109, 103, -3,9, -5,3, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 119, 112, 0,7, -5,9, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 116, 113, 3,5, -2,8, Kartofler, 15, …, 160, 6,7, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 97, 94, 0,2, -2,7, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 103, 99, -6,4, -4,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 42, 130, 125, 6,4, -3,4, Svin , 340, 101, 100, -4,2, -1,4, Fjerkræ , 25, 114, 114, -1,2, 0,0, Mælk , 213, 95, 97, -9,2, 1,7, Æg , 11, 105, 105, 2,5, 0,0, Pelsskind , 81, 119, 60, -34,7, -49,9, Forbrug og investeringer i alt, 1.000, 117, 117, 0,5, -0,1, Forbrug i produktionen i alt, 807, 118, 118, -0,2, -0,3, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 70, 103, 99, -14,2, -3,8, Gødningsstoffer , 35, 110, 112, -2,1, 1,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 1,1, 0,1, Foderstoffer, 300, 118, 118, 0,1, -0,4, Vedligeholdelse og reparation, 95, 110, 111, 3,3, 0,4, Investeringsgoder i alt, 193, 111, 112, 3,6, 0,6, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2015, 24. februar 2016 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20649

      Nyt

      NYT: Dansk landbrug kom godt ud af 2022

      24. maj 2023, I 2022 landede den foreløbige opgørelse for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, (LBFI) på 30,7 mia. kr., hvilket er 12 pct. højere end i 2021. , Landbrugets bruttofaktorindkomst, viser landbrugets økonomiske resultat efter omkostninger til bl.a. foder, gødning, tjenesteydelser og produktionsskatter er afholdt. Både landbrugets omkostninger og indtjening slog rekorder i 2022, men værdien af landbrugets salgsprodukter oversteg dog omkostningerne. I 2022 endte værdien af salgsprodukterne på 97,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 22 pct. fra 2021 til 2022. Samtidig faldt mængdeindekset for salgsprodukterne fra indeks 99 i 2021 til 98 i 2022. Se statistikbanktabellen , www.statistikbanken.dk/lbfpris1, . Det er dermed prisstigningerne, som er hovedårsagen til den kraftige vækst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Høje salgspriser på mælk og korn gav rekordhøj bruttoproduktion, Landbrugets produktion består først og fremmest af animalske og vegetabilske salgsprodukter. I 2022 udgjorde de animalske produkter 55 pct. af landbrugets produktionsværdi, og de vegetabilske produkter 40 pct., Tilsammen tog salgsprodukterne et gevaldigt nøk opad fra 2021 til 2022. De animalske salgsprodukter steg fra 47,9 mia. kr. til 56,7 mia. kr., mens de vegetabilske salgsprodukters samlede værdi steg fra 32,2 mia. kr. til 41,1 mia. kr. Resultatet skyldes især de høje priser, som landmændene fik for deres mælk og korn i 2022. , Fra 2021 til 2022 gik prisindekset for korn som salgsprodukt fra indeks 120 til 172, mens mælken steg fra indeks 122 til 167 (, www.statistikbanken.dk/lbfpris1, ). Samtidig steg mængdeindekset for korn kun en smule, fra 97 i 2021 til 103 i 2022. Mængdeindekset for mælk forblev uændret på 107., Svineproduktionen fulgte ikke med, Svin fylder meget i det danske landbrug med en årlig produktion på omtrent 32 mio. dyr i 2022, hvor 56 pct. slagtes på danske slagterier og 44 pct. eksporteres levende. I 2021 udgjorde svin 28 pct. af landbrugets samlede produktionsværdi, men i 2022 var andelen faldet til 24 pct. Den faldende produktionsværdi skal ses i lyset af et fald i produktionen af svin på ca. 3 pct. i 2022. Se mere i statistikbanktabellen , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Landbrugets omkostninger på himmelflugt, De generelle prisstigninger i 2022 kostede også landbruget dyrt. Fra 2021 til 2022 gik prisindekset for det samlede forbrug fra indeks 111 til 133, mens mængdeindekset faldt fra 92 til 91., Forbruget i produktionen overgik sig selv i 2022 og endte på det højeste beløb nogensinde, nemlig 78,1 mia. kr. Det er en stigning på 21 pct. fra året før. Vi skal femten år tilbage for at komme i nærheden af en lignende stigning, da det samlede forbrug steg med 13 pct. fra 2006 til 2007. , Landbrugets omkostninger til foderstoffer er den absolut største post i det samlede forbrug, hvor andelen lå på 50 pct. i 2022. I 2022 udgjorde foderomkostningerne 39,4 mia. kr., hvilket svarede til en stigning på 29 pct. fra 2021 til 2022. , Omkostningerne til energi og gødningsstoffer tog de allerstørste hop i 2022 og steg med hhv. 60 pct. og 82 pct. Energi består af elektricitet, gas og brændsel til opvarmning samt motorbrændstof. Omkostningerne til elektricitet steg mest med 71 pct. Dog fyldte energi og gødningsstoffers andel tilsammen blot 13 pct. af det samlede forbrug i produktionen. , Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2020, 2021*, 2022*, Ændring, 2021-2022,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 31,9, 27,5, 30,7, 12, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 86,1, 86,4, 103,1, 19, B, Salgsprodukter , 81,6, 80,1, 97,7, 22,  , Vegetabilske produkter i alt, 29,6, 32,2, 41,1, 28,  , Korn, 11,3, 12,8, 19,5, 53,  , Animalske produkter i alt, 52,0, 47,9, 56,7, 18,  , Kvæg, 2,9, 3,3, 4,3, 30,  , Svin, 27,5, 24,2, 24,5, 1,  , Mælk, 16,1, 17,3, 23,8, 38,  , Pelsskind, 2,3, 0,0, 0,0, 0, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester ,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 4,5, 4,5, 4,6, 2, D, Lager- og besætningsforskydninger, 0,0, 1,8, 0,8, -53, E, Forbrug i produktionen i alt, 60,2, 64,7, 78,1, 21,  , Energi , 2,6, 3,2, 5,1, 60,  , Gødningsstoffer, 2,4, 2,8, 5,2, 82,  , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,0, 2,0, 0,  , Foderstoffer, 27,1, 30,5, 39,4, 29, F, Direkte tilskud, 7,0, 6,9, 6,7, -3, G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, 0, Anm.:*Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2022, 24. maj 2023 - Nr. 178, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/45743

      Nyt

      NYT: Lavere korn- og svinepriser i 2024

      14. april 2025, Lavere salgspriser på korn og svin trak jordbrugets samlede prisindeks for salgsprodukter ned i 2024. Korn faldt 14 pct. i pris fra 2023 til 2024, mens svin faldt 10 pct. Prisen for kvæg faldt 4 pct. fra året før, mens salgsprisen på mælk faldt 1 pct. Gartneriprodukter udviste under ét uændrede priser fra året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Forringet bytteforhold, Dermed landede jordbrugets bytteforhold på indeks 95 i 2024 mod 96 i 2023. Bytteforholdet beskriver relationen mellem priser, som landmænd sælger deres produkter for og priser på de varer, som landmænd køber til brug i deres produktion. Det let forringede bytteforhold skyldes, at jordbrugets salgspriser samlet set faldt 6 pct. fra 2023 til 2024, mens købspriserne faldt 5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Lavere priser for korn, For korn dækker prisfaldet samtlige afgrøder. Værst gik det ud over salgsprisen på hvede, som faldt 16 pct. forfulgt af byg, der faldt 14 pct. Selvom kornpriserne gik ned i 2024 i forhold til 2023, lå priserne fortsat højere, end de gjorde, før priserne stak i vejret i 2022 omkring den russiske invasion af Ukraine. Fra 2021 til 2024 er prisen på korn således steget med 14 pct. (se , www.statistikbanken.dk/lpris28, )., Tilbagegang for de animalske salgsprodukter, For de animalske priser tegner der sig et lignende billede. Samlet faldt de animalske produkter med 6 pct. fra 2023 til 2024, hvilket i høj grad er drevet af prisfald for svin og i mindre grad af de øvrige animalske produkter. Mens prisen på svin faldt 10 pct. fra 2023 til 2024, er den samlet steget 17 pct. fra 2021 til 2024. Prisen på mælk var næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel er mælkeprisen steget 21 pct. fra 2021 til 2024. , Positiv prisudvikling for grøntsager og frugt og bær, For første gang siden basisåret 2020 gik prisen på de samlede gartneriprodukter ikke frem i 2024, men var i stedet uændret fra 2023, hvilket dækker over forskelligartede prisudviklinger. Frugt og bær havde en fremgang i pris på 7 pct. Grøntsager og prydplanter steg samlet med 1 pct. takket være væksthusgrøntsager og planteskoleprodukter, som begge gik frem med 3 pct. i pris fra 2023 til 2024. Modsat gik frilandsgrøntsager tilbage med 4 pct. i pris, og potteplantepriserne faldt samlet 2 pct. fra 2023 til 2024., Stor prisstigning på spisekartofler og juletræer, Spisekartofler kom prismæssigt godt ud af 2024 med en stigning på 22 pct. Prisen på spisekartofler er kun gået op siden basisåret 2020. , På samme måde er prisen på juletræer og pyntegrønt steget i pris hvert år siden 2020, og 2024 er ingen undtagelse, hvor prisen steg med 13 pct., Fald i landmændenes købspriser, Priserne for varer og investeringer til jordbrugets produktion faldt som nævnt med 5 pct. fra 2023. Foder er den absolut største produktionsfaktor i jordbruget, og prisen faldt 11 pct. fra 2023 til 2024. Det er både enkeltfoderstoffer og blandingsfoder, som er blevet billigere for landmændene at købe. Faldet for enkeltfoderstoffer skyldes især de lavere priser på korn. Prisen på gødningsstoffer faldt 14 pct. fra 2023 til 2024, mens prisen på energi efter et fald på 7 pct. i forhold til 2023 fortsat lå højt - men meget lavere end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser),  , Prisindeks, Ændringer,  , Vægt-fordeling, 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2023-2024,  , promille, Indeks 2020 = 100, Pct.t., Bytteforholdet, …, 92, 92, 96, 95, -0,5, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 99, 123, 125, 118, -5,7, Vegetabilskesalgsprodukter, 310, 110, 137, 137, 129, -6,0, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 122, 118, 171, 157, 135, -13,9, Raps, 22, 119, 153, 144, 122, -15,6, Grøntsager og prydplanter, 76, 103, 112, 122, 124, 1,3, Frugt og bær, 7, 104, 105, 111, 119, 7,1, Spisekartofler, 6, 106, 145, 180, 219, 21,7, Juletræer og pyntegrønt, 11, 102, 117, 123, 138, 12,9, Animalske salgsprodukter, 690, 94, 117, 120, 113, -5,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 40, 111, 162, 148, 142, -4,3, Svin , 383, 84, 92, 109, 98, -9,9, Fjerkræ , 28, 97, 127, 137, 136, -0,3, Mælk , 224, 107, 150, 130, 129, -0,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 107, 134, 131, 124, -5,3, Forbrug i produktionen, 852, 108, 138, 133, 124, -6,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udsæd, 47, 104, 123, 124, 125, 0,7, Energi , 51, 128, 219, 174, 163, -6,6, Gødningsstoffer , 44, 125, 251, 169, 145, -14,2, Plantebeskyttelsesmidler, 36, 100, 103, 109, 111, 1,6, Enkeltfoderstoffer, 164, 114, 151, 146, 130, -11,0, Blandingsfoderstoffer, 186, 106, 142, 143, 126, -11,8, Vedligeholdelse og, reparation, 101, 102, 111, 115, 117, 1,5, Tjenesteydelser, 197, 101, 106, 112, 111, -0,9, Investeringsgoder, 148, 102, 112, 119, 121, 1,9, Anm: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Jordbrugets prisforhold (år) 2024, 14. april 2025 - Nr. 108, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. april 2026, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (år), Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50059

      Nyt

      NYT: Landbruget får dårligste resultat siden finanskrisen

      26. maj 2016, Ændret 06. juni 2016 kl. 15:29, Ved offentliggørelsen var værdien af lager- og besætningsforskydninger fejlagtigt angivet til fald i første afsnit, værdien steg. Desuden blev værdien af mælk i fjerde afsnit angivet til et fald på 117,5 pct., mens der skulle have stået 17,5 pct. Rettelserne er angivet med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2015 faldt med 5,8 mia. kr. i forhold til 2014, hvilket svarer til et fald på 19,1 pct. Faldet skyldes primært et markant fald i værdien af animalske produkter på 7,9 mia. kr. Resultatet for 2015 er foreløbigt opgjort til 24,5 mia. kr., hvilket er det laveste siden 2009. I 2015 faldt værdien for vegetabilske salgsprodukter marginalt. Samtidig faldt forbrug i produktion med 1, 7 mia. kr., mens værdien af lager og besætningsforskydninger , steg, med 1,1 mia. kr., Salget faldt mere end forbruget i produktionen, Værdien af årets salgsprodukter faldt med 10,7 pct., mens forbruget i produktionen, herunder bl.a. omkostninger til foder og gødning, samlet set faldt med 3,0 pct. Den største post er foderstoffer i alt, som også faldt, og var dermed medvirkende til faldet i forbrug i produktionen, sammen med andre poster. , Vegetabilske salgsprodukter faldt 1 pct. i værdi, Værdien af landbrugets vegetabilske salgsprodukter er opgjort til 26,2 mia. kr. Det er 1,4 pct. lavere end i 2014. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 3,6 pct. Høsten i 2015 var den største siden 2009, men ikke stor nok til at forhindre, at den samlede værdi for kornhøsten faldt, da prisen på korn er faldet kraftigt., Animalske salgsprodukter faldt 16 pct. i værdi, Den samlede værdi af den animalske produktion faldt 7,9 mia. kr. til 42,8 mia. kr., hvor særligt produktionsværdien af pelsskind faldt. Denne faldt hele 40,7 pct., svarende til 2,8 mia. kr. og tabte dermed noget af det vundne fra sidste år, hvor priserne ellers steg. Værdien af svin faldt med 10,6 pct., hvilket svarer til 2,4 mia. kr., mens mælk faldt hele , 17,5, pct. - svarende til 2,7 mia. kr. Tilsammen faldt de tre produktgrupper med 7,8 mia. kr. Produktionsværdien for de animalske salgsprodukter udgjorde 57,4 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2015., Forbruget i produktionen faldt 3 pct., Årsagerne til faldet i forbrug i produktionen skyldes et generelt fald. Foderstoffer i alt faldt med 1,0 pct. i forhold til året før, svarende til 0,2 mia. kr., hvilket primært skyldes store prisfald på blandingsfoderstoffer. Derudover faldt udgifterne til reparation og vedligeholdelse med 0,4 mia. kr. og tjenesteydelser med 0,5 mia. kr. Af mindre ændringer var udgifterne til gødningsstoffer, som steg med 2,3 pct., mens energi faldt med 2,8 pct. Udgifterne til bekæmpelsesmidler faldt 6,0 pct., hvilket kommer efter den store stigning sidste år, som skyldtes den stærkt ændrede afgiftsstruktur på bekæmpelsesmidler., Fald i tilskud og afgifter, De direkte tilskud til landbruget i 2015 faldt 1,3 pct. sammenlignet med året før og er foreløbigt opgjort til 7,2 mia. kr. Skatter og afgifter faldt med 7,7 pct. i forhold til året før og endte på 1,1 mia. kr. betalt for 2015. , Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2013, 2014*, 2015*, Ændring, 2014-2015,  ,  , mio. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 28, 071, 30, 269, 24, 496, -19,1, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 82, 014, 81, 955, 74, 480, -9,1, B, Salgsprodukter , 78, 748, 77, 177, 68, 957, -10,7,  , Vegetabilske produkter i alt, 28, 185, 26, 539, 26, 169, -1,4,  , Korn, 12, 034, 10, 822, 10, 432, -3,6,  , Animalske produkter i alt, 50, 563, 50, 638, 42, 788, -15,5,  , Kvæg, 3, 166, 2, 997, 2, 985, -0,4,  , Svin, 23, 840, 22, 571, 20, 189, -10,6,  , Mælk, 15, 038, 15, 435, 12, 741, -17,5,  , Pelsskindelsdyr, 5, 439, 6, 784, 4, 026, -40,7, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 4, 462, 4, 780, 4, 411, -7,7, D, Lager- og besætningsforskydninger, -1, 195, -2 , 1, 112, .. , E, Forbrug i produktionen i alt, 60, 349, 57, 818, 56, 109, -3,0,  , Energi , 3, 684, 3, 466, 3, 371, -2,8,  , Gødningsstoffer, 2, 290, 2, 195, 2, 246, 2,3 ,  , Bekæmpelsesmidler, 1, 895, 2, 081, 1, 955, -6,0,  , Foderstoffer, 27, 044, 24, 302, 24, 053, -1,0, F, Direkte tilskud, 7, 550, 7, 284, 7, 186, -1,3, G, Skatter og afgifter , 1, 144, 1, 151, 1, 062, -7,7, * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2015, 26. maj 2016 - Nr. 236, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/21910

      Nyt

      NYT: Landbrugets økonomi markant forbedret i 2019

      26. maj 2020, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2019 er foreløbigt opgjort til 31,8 mia. kr., hvilket kun er overgået af rekordåret 2012. Bruttofaktorindkomsten steg med 7,3 mia. kr. i forhold til 2018, hvilket svarer til en stigning på 29,8 pct. Denne udvikling skyldes, at værdien af svin var rekordhøj i 2019, og vegetabilske produkter samlet udviste en højere værdi. Værdien af øvrige animalske produkter faldt. Især værdien af pelsdyr var udsat for et markant fald, og fortsatte således den nedadgående udvikling fra de senere år. Forbruget i produktionen i form af bl.a. foder og energi faldt med 3,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Forbedret bytteforhold, Værdien af salgsprodukterne steg med 7,1 pct. i 2019, mens forbruget i produktionen faldt med 5,1 pct. Dette medførte et væsentligt forbedret bytteforhold, da priserne for salgsprodukterne steg mere end priserne på forbruget i produktionen. Det skyldes primært store prisstigninger på svin, og lavere priser for vigtige poster som foder- og energiforbrug i produktionen., Animalske salgsprodukter steg 3 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 7,1 pct. til 49,9 mia. kr. Det var kun svin, der øgede værdien af de animalske produkter. Værdien af svin steg med 22,8 pct. til 25,3 mia. kr. Denne udvikling skyldes kraftigt stigende priser på svin, mens der var en lille tilbagegang i mængden af svin. Angående prisudviklingen se artiklen , ", Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande, ", . , Værdien af pelsskind faldt med hele 30,5 pct. til 1,1 mia. kr. Faldet skyldes, at produktionen af pelsskind tog et stort dyk, og samtidig fortsatte den lave pris fra 2018. Den animalske produktion udgjorde 59,8 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2019., Vegetabilske salgsprodukter steg med 7,2 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter steg med 7,2 pct. til 28,2 mia. kr. i 2019, hvilket svarer til en stigning på 1,9 mia. kr. Korn, som er den største enkeltpost, steg med 0,7 mia. kr. til 10,7 mia. kr. Værdien af industrifrø, der hovedsageligt består af raps, steg med 53,8 pct. til 2,0 mia. kr., hvilket svarer til en værdistigning på 0,7 mia. kr. , Forbruget i produktionen faldt med 5,1 pct., Forbruget i produktionen faldt med 3,1 mia. kr. til 57,5 mia. kr. fra 2018 til 2019. Det skyldes især et stort fald i en af de store forbrugsposter, foder. Foderstoffer faldt med 11,2 pct. til 23,9 mia. kr., og udgjorde dermed 41,6 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Dette skal også ses i lyset af en mere normal høst i 2019 i forhold til tørkeåret 2018. Forbruget af energi faldt med 3 pct., mens forbruget af gødningsstoffer steg med 6,3 pct. i 2019., Fald i tilskud, De direkte tilskud til landbruget har været faldende over den seneste årrække. I 2019 faldt de med knap 0,9 mia. kr., og er foreløbigt opgjort til 6,6 mia. kr. Skatter og afgifter endte på 1,1 mia. kr. i 2019, og ender dermed på samme niveau som i 2018., Driftsresultater, Regnskabsstatistikken kommer 9. juli med resultater for de vigtigste driftsformer i landbruget., Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2017,  , 2018*,  , 2019*,  , Ændring, 2018-2019,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 29,2, 24,5, 31,8, 29,8, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 83,7, 78,5, 83,5, 6,4 , B, Salgsprodukter , 78,0, 72,9, 78,1, 7,1,  , Vegetabilske produkter i alt, 27,9, 26,3, 28,2, 7,2 ,  , Korn, 10,9, 10,0, 10,7, 7,0 ,  , Animalske produkter i alt, 50,2, 46,6, 49,9, 7,1 ,  , Kvæg, 3,1 , 3,3, 3,1, -6,1,  , Svin, 24,2, 20,6, 25,3, 22,8,  , Mælk, 16,2, 16,0, 15,7, -1,9,  , Pelsskind, 3,8 , 3,6, 2,5, -30,5, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 5,8, 5,6, 5,9, 5,4 , D, Lager- og besætningsforskydninger, 0,4 , 0,4, - , .. , E, Forbrug i produktionen i alt, 60,1, 60,6, 57,5, -5,1,  , Energi , 3,0 , 3,3 , 3,2, -3,0,  , Gødningsstoffer, 2,6 , 1,6 , 1,7, 6,3 ,  , Bekæmpelsesmidler, 2,0 , 1,8, 1,7, -5,6,  , Foderstoffer, 24,7, 26,9, 23,9, -11,2, F, Direkte tilskud, 6,4 , 7,5 , 6,6, -12,0, G, Skatter og afgifter , 1,0 , 1,1, 1,1 , 0,8 , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2019, 26. maj 2020 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/30738

      Nyt

      NYT: Økologisk raps klarer sig godt økonomisk

      5. december 2025, I 2024 blev nettooverskuddet for økologisk raps 388 kr. pr. ha. Det er fjerde år i træk, at økologisk raps har et højere gennemsnitligt nettooverskud end konventionel raps til trods for et væsentligt lavere udbytte i hkg pr. ha. Det står i modsætning til korn, hvor nettooverskuddet over tid har været lavere ved økologisk produktion. For både økologisk og konventionel planteproduktion gav spisekartofler det største nettooverskud pr. ha. Økologisk raps og korn udgjorde ca. 2 og 6 pct. af det samlede dyrkede areal med afgrøderne i 2024, , www.statistikbanken.dk/oeko11, og , afg5, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, og , pgoeko1, Lavere nettooverskud for økologiske malkekøer, Det gennemsnitlige nettooverskud pr. økologisk malkeko var på 6.991 kr. i 2024, hvilket var 25 pct. mindre end for konventionelle malkekøer. Forskellen i mælkepris til landmanden indsnævredes til 56 øre pr. kg i 2024 i favør for økologien. Indvejningen af økologisk mælk er faldet fra 13,2 til 11,2 pct. af den samlede mælkemængde siden 2021, se , www.statistikbanken.dk/ani7, ., God økonomi for økologiske høns, Nettooverskuddet for økologiske æglæggende høns blev på 4.336 kr. pr. 100 høner, hvilket var bedre end de foregående tre år. Det var også bedre end konventionel produktion i 2024, hvor overskuddet var på 3.078 kr. Set over de seneste fire år overgår produktionsøkonomien i økologisk ægproduktion den konventionelle produktion. Den økologiske andel af ægproduktionen har været omkring 30 pct. de seneste år, se , www.statistikbanken.dk/ani8, ., Comeback for økologiske svin, Efter to år med særdeles dårlig økonomi for økologiske slagtesvin i 2022-2023 bedredes økonomien i 2024, med et nettooverskud på 107 kr. pr. solgt svin. Det står i kontrast til 2022 og 2023, hvor nettounderskuddet var på hhv. 61 og 75 kr. pr. svin. Det står også i kontrast til den konventionelle produktion af slagtesvin, hvor 2024 gav et nettounderskud på 24 kr. pr. svin, men overskud på 66 og 11 kr. i årene 2022 og 2023. En stor del af forklaringen i den ringere økonomi for konventionelle slagtesvin i 2024 ligger i høje indgangspriser for smågrise afledt af særdeles gunstige eksportpriser, se bl.a. , Landbrugets resultat steg i 2024, . Produktionen af økologiske svin faldt betydeligt i 2024 i forhold til de foregående år, til et niveau omkring 160.000 svin. Det svarer til omkring 1,2 pct. af de samlede slagtninger i Danmark, jf. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø , Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2024, .  , Se flere tal i , www.statistikbanken.dk/ani9, . , Planteavl, nettooverskud og lønningsevne,  , Økologi, Konventionel,  , Korn, Raps, Frø, Kartofler, Korn, Raps, Frø, Kartofler,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , hkg pr. ha, Udbytte, 38, 35, 24, 16, 5, 5, 245, 150, 62, 63, 41, 39, 11, 14, 333, 324,  , kr. pr. hkg, Pris, 231, 219, 535, 598, 1, 532, 1, 553, 229, 259, 168, 153, 380, 347, 882, 816, 214, 244,  , kr. pr. ha, Nettooverskud, 108, -1, 011, 2, 162, 388, -3, 517, -3, 323, 16, 322, 8, 177, 172, -9, 1, 222, 305, -4, 094, -1, 457, 12, 833, 27, 404,  , kr. pr. time, Lønningsevne, -37, -132, 155, -96, -413, -587, 584, 458, -42, -39, 50, -56, -646, -339, 440, 884, Anm.: Udover nettooverskuddet modtager landmanden arealstøtte, hvor grundbetalingen i 2024 var ca. 1.900 kr. pr. ha. Produktionsafhængige tilskud, som fx til økologi, er medregnet i nettooverskuddet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, og , www.statistikbanken.dk/pgoeko1, Malkekøer, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne,  , Økologisk, Konventionel,  , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mælkeydelse, kg pr. ko, 9, 345, 9, 576, 9, 531, 10, 763, 10, 993, 11, 114, Mælkepris, kr. pr. 100 kg, 460, 411, 435, 406, 351, 379,  , kr. pr. ko, Produktionsværdi, 48, 745, 44, 392, 47, 103, 49, 183, 43, 642, 47, 498, Omkostninger, 39, 737, 41, 159, 40, 111, 35, 466, 36, 861, 38, 135, Nettooverskud, 9, 008, 3, 233, 6, 991, 13, 717, 6, 780, 9, 363,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 587, 341, 495, 763, 493, 609, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Slagtesvin, smågrise og høns, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne,  , Økologisk, Konventionel,  , Slagtesvin, Høns, 30 kg grise, Slagtesvin, Høns,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , kr. pr. gris/100 kg æg, Pris, 2, 114, 2, 303, 1, 851, 1, 991, 648, 617, 1, 271, 1, 162, 1, 232, 1, 215,  , kr. pr. 30 kg grise/slagtesvin eller 100 høns, Produktionsværdi, 1, 338, 1, 385, 32, 191, 34, 655, 288, 252, 703, 605, 16, 334, 17, 511, Omkostninger, 1, 464, 1, 278, 31, 540, 30, 319, 207, 188, 692, 629, 15, 366, 14, 433, Nettooverskud, -75, 107, 651, 4, 336, 81, 64, 11, -24, 968, 3, 078,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 60, 511, 249, 509, 1, 227, 963, 270, 103, 363, 656, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2024, 5. december 2025 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2026, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50831

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation