Forside

Søgeresultat

Viser resultat 9621 - 9630 af 10284

LON02: Fortjeneste for privatansatte (afsluttet)

arbejdsfunktion, lønmodtagergruppe, lønkomponenter og køn
2010-2010 (-)

https://www.statistikbanken.dk/LON02

Statistikbanktabel

BIO5: Biograffilm

biograffilm/billetter, filmkategori, type/målgruppe, censur og nationalitet
2007-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/BIO5

Statistikbanktabel

DEMO16: Erhvervsdemografi

branche (DB07 10-grp), enhed og startår
2019-2023 (-)

https://www.statistikbanken.dk/DEMO16

Statistikbanktabel

NYT: Bytteforhold er det ringeste siden 2005

14. september 2016, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 12,9 pct. i andet kvartal 2016 i forhold til samme kvartal sidste år. Dermed er bytteforholdet det ringeste i hele perioden, der måler tilbage til 2005. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 12,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på pelsskind, der med næsten en halvering af prisen, som trak salgspriserne ned., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 17 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 83. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er lavere end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 97 i forhold til 2010 og er dermed 3 pct. under basisåret 2010, hvilket det kun har været i de seneste to kvartaler. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 12,5 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald for pelsskind på hele 44,7 pct., mens mælk faldt 12,6 pct. Prisen på svin faldt med 2,8 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 17,1 pct., mens rapsprisen steg med 1,8 pct. Kornprisen var stærkt medvirkende til faldet på 7,6 pct. for de vegetabilske salgsprodukter., I forhold til første kvartal 2016 er salgsprisindekset faldet med 2,0 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 8,4 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 0,6 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært korn, der faldt 9,4 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen primært svin, der steg med 8,2 pct. og pelsskind der ligeledes sted med 8,2 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Investeringsgoder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,5 pct. fra andet kvartal 2015 til andet kvartal 2016. Fra første kvartal 2016 til andet kvartal 2016 er det uændret. Årsagen til stigningen det seneste år er investeringsgoder, der steg med 4,9 pct. Prisen på energi faldt 7,5 pct. og foderstoffer faldt med 2,1 pct. i forhold til året før., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da meget korn går til foder. Investeringsgoderne steg 0,3 pct. i forhold til første kvartal 2016., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2016, 2. kvt. , 2016, 2. kvt. 15 , - 2. kvt. 16, 1. kvt. 16, - 2. kvt. 16, , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 85, 83, -12,9, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 99, 97, -12,5, -2,0, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 115, 105, -7,6, -8,4, Heraf, , , , Korn, 116, 110, 100, -17,1, -9,4, Raps , 27, 114, 115, 1,8, 1,1, Grøntsager og prydplanter, 72, 107, 105, -1,1, -1,5, Animalske salgsprodukter, 715, 94, 95, -13,7, 0,6, Heraf, , , , Kvæg , 42, 124, 120, -8,5, -3,1, Svin , 340, 95, 102, -2,8, 8,2, Fjerkræ , 25, 113, 112, -1,6, -1,0, Mælk , 213, 95, 87, -12,6, -8,4, Æg , 11, 104, 100, -4,3, -3,6, Pelsskind , 81, 67, 73, -44,7, 8,2, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 117, 0,5, 0,0, Forbrug i produktionen, 807, 117, 117, -0,4, -0,1, Heraf, , , , Energi , 70, 94, 99, -7,5, 4,9, Gødningsstoffer , 35, 115, 115, -3,3, -0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 0,1, 0,0, Foderstoffer, 300, 116, 115, -2,1, -1,1, Vedligeholdelse og reparation, 95, 112, 112, 4,1, 0,3, Investeringsgoder, 193, 113, 114, 4,9, 0,3, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2016, 14. september 2016 - Nr. 389, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20975

Nyt

NYT: Ringeste bytteforhold i mere end ti år

24. maj 2016, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 6,8 pct. i første kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Dermed er bytteforholdet det ringeste i mere end ti år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 6,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,3 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især prisfald på animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt pelsskind der trak ned, idet priserne blev halveret., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgsprodukter, Bytteforholdet er forringet med 15 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 85. Det betyder, at prisindekset for salgsprodukter er lavere end prisindekset for produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 99, og er dermed 1 pct. under basisåret 2010, som angives til indeks 100. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 16 pct. over 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser på salgsprodukter faldt med 6,5 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald i prisen på pelsskind på hele 50,5 pct., mens svin faldt 2,5 pct. Prisen på kvæg steg derimod 2,5 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 6,6 pct., mens kartofler steg med 27,4 pct., hvilket er stærkt medvirkende til stigningen på 1,3 pct. for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til fjerde kvartal 2015 er salgsprisindekset faldet med 4,3 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 2,3 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 4,5 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes primært grøntsager og prydplanter, der steg 12,7 pct. For de animalske produkter skyldes faldet svin, der faldt med 5,0 pct., og mælk, der faldt med 1,1 pct. i forhold til kvartalet før. Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt, og dette kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Investeringsgoder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset for jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,3 pct. fra første kvartal 2015 til første kvartal 2016. Fra fjerde kvartal 2015 til første kvartal 2016 er det faldet 0,9 pct. Stigningen det seneste år skyldes, at investeringsgoder steg med 4,8 pct. Prisen på energi faldt 8,9 pct. og foderstoffer med 0,6 pct. i forhold til sidste år., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 1,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2015, 1. kvt. , 2016, 1. kvt. 2015 , - 1. kvt. 2016, 4. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016, , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 88, 85, -6,8, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 103, 99, -6,5, -4,3, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 112, 115, 1,3, 2,3, Heraf, , , , , , Korn, 116, 115, 110, -6,6, -4,2, Kartofler , 15, 161, 168, 27,4, 4,5, Grøntsager og prydplanter, 72, 95, 107, 7,1, 12,7, Animalske salgsprodukter, 715, 98, 94, -8,9, -4,5, Heraf, , , , Kvæg , 42, 125, 124, 2,5, -1,3, Svin , 340, 100, 95, -2,5, -5,0, Fjerkræ , 25, 114, 113, -0,8, -0,6, Mælk , 213, 96, 95, -0,2, -1,1, Æg , 11, 105, 104, -0,8, -0,8, Pelsskind , 81, 60, 67, -50,5, 12,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 116, 0,3, -0,9, Forbrug i produktionen, 807, 118, 116, -0,7, -1,3, Heraf, , , , Energi , 70, 99, 94, -8,9, -4,5, Gødningsstoffer , 35, 112, 115, -2,5, 3,0, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 1,1, 0,0, Foderstoffer, 300, 118, 116, -0,6, -1,0, Vedligeholdelse og reparation, 95, 111, 102, -5,1, -7,9, Investeringsgoder, 193, 112, 113, 4,8, 1,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2016, 24. maj 2016 - Nr. 233, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20977

Nyt

NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold

24. november 2016, Jordbrugets bytteforhold er forbedret med 7 procentpoint i tredje kvartal 2016 i forhold til andet kvartal. Dette kommer dog efter andet kvartals bytteforhold, der var det ringeste i hele perioden, der måler tilbage til 2005. Bytteforholdet i forhold til samme kvartal sidste år er dog forringet med 2,6 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Fald i priser på både salgsprodukter samt forbrug og investeringer, Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 3,8 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer faldt med 1,2 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især vegetabilske salgsprodukter, der udgør 29 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på korn, som trak salgspriserne ned., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 9 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 91. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er lavere end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 105 i forhold til 2010 og er dermed 5 pct. over basisåret 2010. Det er første gang i 2016, at det er over indeks 100. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 15 pct. over 2010., Prisstigning på svin afbøder samlet prisfald, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 3,8 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald for pelsskind på hele 40,2 pct., mens mælk faldt 10,5 pct. Prisen på svin steg til gengæld med 14,7 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 13,9 pct., mens rapsprisen steg med 3,3 pct. Kornprisen var stærkt medvirkende til faldet på 6,9 pct. for de vegetabilske salgsprodukter., I forhold til andet kvartal 2016 er salgsprisindekset steget med 8,2 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 4,3 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 7,2 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes bl.a. korn, der steg med 2,0 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen primært svin, der steg med 13,1 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Prisfald på gødning påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt faldet med 1,2 pct. fra tredje kvartal 2015 til tredje kvartal 2016. Fra andet kvartal 2016 til tredje kvartal 2016 faldt det med 0,8 pct. Årsagen til faldet skyldes prisfald på gødningsstoffer på hele 19,8 pct. i forhold til kvartalet året før. Prisen på foderstoffer faldt med 4,0 pct. i forhold til året før., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da meget korn går til foder. Investeringsgoderne steg 2,5 pct. i forhold til samme kvartal året før., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2016, 3. kvt. , 2016, 3. kvt. 15 , - 3. kvt. 16, 2. kvt. 16, - 3. kvt. 16, , promille, Indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 84, 91, -2,6, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 97, 105, -3,8, 8,2, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 107, 112, -6,9, 4,3, Heraf, , , , Korn, 116, 100, 101, -13,9, 2,0, Raps , 27, 115, 116, 3,3, 1,0, Grøntsager og prydplanter, 72, 110, 109, 6,1, -1,3, Animalske salgsprodukter, 715, 95, 101, -1,8, 7,2, Heraf, , , , Kvæg , 42, 120, 116, -10,2, -2,8, Svin , 340, 102, 116, 14,7, 13,1, Fjerkræ , 25, 112, 113, -0,8, 0,9, Mælk , 213, 87, 85, -10,5, -2,9, Æg , 11, 100, 100, -4,5, 0,0, Pelsskind , 81, 73, 71, -40,2, -1,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 116, 115, -1,2, -0,8, Forbrug i produktionen, 807, 117, 116, -2,1, -1,1, Heraf, , , , Energi , 70, 99, 103, -0,1, 3,7, Gødningsstoffer , 35, 115, 88, -19,8, -23,3, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 196, 0,9, 0,8, Foderstoffer, 300, 115, 113, -4,0, -1,6, Vedligeholdelse og reparation, 95, 110, 110, -0,3, 0,3, Investeringsgoder, 193, 114, 114, 2,5, 0,4, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2016, 24. november 2016 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21826

Nyt

NYT: 2023 viste økonomisk tilbagegang for landbruget

27. maj 2024, I 2023 landede den foreløbige opgørelse for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, på 26,7 mia. kr., hvilket er 12 pct. lavere end i 2022 og på samme niveau som 2021. , Landbrugets bruttofaktorindkomst, viser landbrugets økonomiske resultat efter omkostninger til bl.a. foder, gødning og tjenesteydelser er afholdt. 2023 var præget af en generel tilbagegang i landbrugets indtægter, da værdien af salgsprodukterne endte på 90,1 mia. kr., hvilket er et fald på 7 pct. sammenlignet med 2022. På den anden side faldt omkostningerne endnu mere, nemlig med 9 pct., fra 78,4 mia. kr. i 2022 til 71,0 mia. kr. i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Lille tilbagegang for den animalske produktion, Salgsværdien af den animalske produktion faldt samlet set 1 pct. fra 2022 og endte på 56,6 mia. kr. Faldet dækker over en forøgelse af salgsværdien af svin på 14 pct., men en tilbagegang for kvæg og mælk, der faldt hhv. 7 pct. og 16 pct. i salgsværdi. Samtidig steg mængden for kvæg med 3 pct. fra 2022 til 2023, mens mængden af mælk var uændret., Fremgangen i salgsværdien af svin er sket på trods af, at den samlede svineproduktion faldt med 7 pct. til 29,8 mio. dyr i 2023, . Til gengæld er prisen på slagtesvin , steget med 19 pct., og smågriseprisen er steget 30 pct. fra 2022 til 2023. Se statistikbanktabellerne , www.statistikbanken.dk/ani9, og , www.statistikbanken.dk/lpris32, ., Værdien af den vegetabilske produktion gik tilbage, De vegetabilske salgsprodukters samlede værdi var i 2023 på 33,6 mia. kr. og lå dermed 16 pct. lavere end i 2022. Den største nedgang var i salgsværdien af korn, som faldt 28 pct., hvilket skyldes en nedgang i både pris og mængde. Således faldt prisen på korn 9 pct., mens mængden faldt med 18 pct. Årets tilbagegang i produktionsværdien af korn kan henføres til forskydninger i landmændenes lagre, som i slutningen af 2023 var 2,9 mia. kr. mindre værd end i begyndelsen af året. Nedgangen skyldes en blanding af et dårligt høstår, som resulterede i mindre lagre af korn, samt faldende priser på korn., Derimod steg priserne for grøntsager og prydplanter med 9 pct. i 2023, men da mængden samtidig faldt 10 pct., betyder det et i fald den samlede salgsværdi i 2023, som endte på 5,1 mia. kr., Landbrugets omkostninger faldt, De generelle prisfald i 2023 påvirkede også landbrugets omkostninger, da prisen for det samlede forbrug faldt med 3 pct. fra 2022 til 2023. Samtidig faldt mængden 6 pct. , Landbrugets omkostninger til foderstoffer udgør den absolut største post i det samlede forbrug, med en andel på 47 pct. i 2023. I 2023 udgjorde foderomkostningerne 33,4 mia. kr., hvilket er en nedgang på 13 pct. sammenlignet med 2022. Faldet skyldes en kombination af både lavere foderpriser og mindre mængder. Den samlede foderpris faldt 2 pct., mens fodermængden faldt 9 pct., primært på grund af færre svin, hvilket er afspejlet i et fald på 18 pct. i mængden af svinefoderblandinger., Mens omkostningerne til energi og gødningsstoffer steg markant i 2022, var det også disse omkostninger, som faldt mest i 2023. Omkostningerne til energi faldt med 23 pct., selvom det mængdemæssige forbrug forblev uændret. Omkostningerne til gødning faldt 34 pct., hvilket primært kan tilskrives et fald på 28 pct. i priserne på den energiafhængige gødning., Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2021, 2022*, 2023*, Ændring, 2022-2023, , , mia. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 26,8, 30,4, 26,7, -12, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 86,0, 102,9, 92,1, -11, B, Salgsprodukter , 80,3, 97,0, 90,1, -7, , Vegetabilske produkter i alt, 32,3, 40,0, 33,6, -16, , Korn, 12,9, 19,2, 13,9, -28, , Grøntsager og prydplanter, 5,6, 5,2, 5,1, -2, , Animalske produkter i alt, 48,0, 57,0, 56,5, -1, , Kvæg, 3,3, 4,3, 4,0, -7, , Svin, 24,2, 24,4, 27,9, 14, , Mælk, 17,3, 24,3, 20,4, -16, , Æg, 1,0, 1,1, 1,1, 2, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester , , , , , , og sekundære aktiviteter, 4,5, 5,1, 5,2, 2, D, Lager- og besætningsforskydninger, 1,2, 0,8, -3,2, -485, E, Forbrug i produktionen i alt, 65,0, 78,4, 71,0, -9, , Energi , 3,2, 4,8, 3,7, -23, , Gødningsstoffer, 2,8, 5,2, 3,5, -34, , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,4, 2,1, -10, , Foderstoffer, 30,6, 38,2, 33,4, -13, F, Direkte tilskud, 6,9, 6,9, 6,7, -2, G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, 0, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2023, 27. maj 2024 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48010

Nyt

NYT: Landbrugets økonomi markant forringet i 2018

21. maj 2019, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2018 er foreløbigt opgjort til 23,1 mia. kr. Det er 6,1 mia. kr. lavere end året før, svarende til en nedgang på knap 21 pct., men bedre end i 2015 og 2016. Flere faktorer har haft stor betydning for udviklingen i 2018. Tørken trak høstudbytterne ned og havde dermed en negativ indvirkning på udviklingen i mængden af den vegetabilske produktion. Det blev dog delvist udlignet af højere priser på de vegetabilske salgsprodukter. Værdien af den animalske produktion faldt også, hvilket primært skyldes lavere priser, mens mængderne steg lidt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Værdien af animalske salgsprodukter faldt 7 pct., Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter faldt med 7 pct. til 46,6 mia. kr. Det var især svin, som påvirkede værdien negativt. Værdien af svin faldt med 3,6 mia. kr. til 20,6 mia. kr. Der var en fremgang på 4 pct. i mængden fra 2017 til 2018, men prisen faldt med 17 pct., se "Priser på pelsskind og svin falder fortsat" i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:67, . Overordnet set steg mængderne og priserne for kvæg, fjerkræ og æg, men udover prisfaldet på svin bidrog også lavere mælkepriser til et samlet fald i værdien på 3,5 mia. kr., Vegetabilske salgsprodukter faldt med 8 pct. i værdi, Værdien af den vegetabilske produktion faldt med 8 pct. til 25,5 mia. kr., svarende til et fald på 2,3 mia. kr. Tørken i sommeren 2018 forringede høstudbytterne markant, se "Knastør sommer gav usædvanligt ringe høst" i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:498, ., Det var specielt mængden af korn- og industrifrø, som faldt i 2018. Mængden af korn faldt med 25 pct. i forhold til året før, mens prisen steg med 17 pct. Det resulterede i, at værdien af kornproduktionen faldt med 1,4 mia. kr. til 9,5 mia. kr. Værdien af industrifrø, hvilket hovedsageligt består af raps, faldt med 35 pct. til 1,3 mia. kr., Forbruget i produktionen steg med knap 1 pct., Forbruget i produktionen steg med 0,6 mia. kr. til 60,3 mia. kr. svarende til 1 pct. i 2018. Årsagen skyldtes hovedsagelig en stigning i bl.a. omkostningerne til foderstoffer og energi. Foderstofferne steg med 3 pct. til 25,5 mia. kr. og udgjorde dermed 42 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Højere priser på korn og foderstoffer øgede omkostningerne til foderstoffer, hvilket skyldes tørken i 2018. Landmændenes foderomkostning i 2018 blev påvirket af de højere priser, men den lave høst i 2018 vil også have indvirkning på foderomkostningerne i 2019. Det forventes, at det vil blive nødvendigt for mange landmænd at indkøbe ekstra foder i første halvår af 2019 for at have nok foder til deres animalske produktion. Energi steg med 7 pct. til 3,3 mia. kr. pga. højere priser., Stigning i tilskud og afgifter, De direkte tilskud til landbruget har været faldende over den seneste årrække, men steg i 2018 til foreløbig 7,7 mia. kr. Det skyldes, at opgørelsen af de direkte tilskud følger udbetalingstidspunktet, og ikke ansøgningstidsperioden. Skatter og afgifter steg med 3 pct. i forhold til 2017 og endte på 1,1 mia. kr., Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2016, , 2017*, , 2018*, , Ændring, 2017-2018, , , mia. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 21,9, 29,2, 23,1, -20,7, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 75,1, 83,6, 76,8, -8,1, B, Salgsprodukter , 70,3, 77,9, 72,1, -7,4, , Vegetabilske produkter i alt, 25,2, 27,7, 25,5, -8,2, , Korn, 9,8, 10,9, 9,5 , -12,6, , Animalske produkter i alt, 45,0, 50,1, 46,6, -7,0, , Kvæg, 3,0, 3,1, 3,3 , 5,1 , , Svin, 22,2, 24,2, 20,6, -14,8, , Mælk, 12,6, 16,1, 16,0, -0,7, , Pelsskind, 4,3, 3,8, 3,6 , -3,8, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester, , , , , , og sekundære aktiviteter, 5,6, 5,3, 5,3 , -1,1, D, Lager- og besætningsforskydninger, -0,8, 0,4, -0,5, -230,0, E, Forbrug i produktionen i alt, 59,1, 59,9, 60,3, 0,6 , , Energi , 2,9, 3,0, 3,3 , 7,4 , , Gødningsstoffer, 2,3, 2,6, 2,7 , 2,9 , , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,0, 2,0, -2,0, , Foderstoffer, 25,4, 24,7, 25,5, 3,3 , F, Direkte tilskud, 7,0, 6,6, 7,7 , 16,8, G, Skatter og afgifter , 1,0, 1,0, 1,1 , 3,2 , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018, 21. maj 2019 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28982

Nyt

NYT: Kraftigt stigende svinepriser forbedrer bytteforhold

5. september 2019, De store prisstigninger på svin var den væsentligste årsag til, at jordbrugets bytteforhold i andet kvartal 2019 blev forbedret med 4,9 pct. i forhold til første kvartal 2019. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Landmændenes salgspriser på svin steg med hele 30,6 pct. i andet kvartal i forhold til første kvartal 2019, mens prisen på de øvrige salgsprodukter kun ændrede sig lidt. Samtidig var der ikke de store ændringer i priserne på forbruget i produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Tørken i 2018 og svinepest i Asien medfører højere afregningspriser, Fra andet kvartal 2018 til andet kvartal 2019 steg priserne på jordbrugets salgsprodukter 9,7 pct. Det skete på baggrund af en stigning på 13,0 pct. for de vegetabilske salgsprodukter, hvilket især skyldes, at prisen på korn steg 25,3 pct. og grøntsager og prydplanter med 8,0 pct. som følge af tørken i sommeren 2018. De animalske salgsprodukter steg med 8,8 pct., hvilket kan henføres til især de kraftige prisstigninger på svin. De stigende verdensmarkedspriser på svin skyldtes især stor efterspørgsels af svinekød fra Kina, pga. afrikansk svinepest, som har medført kraftig nedgang i bestanden af svin i landet., De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg. Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Lille stigning i priser på forbruget i produktionen, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 0,7 pct. i forhold til andet kvartal 2018, mens det steg med 0,2 pct. fra første kvartal til andet kvartal 2019. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bedre bytteforhold i andet kvartal 2019, Jordbruget bytteforhold (2015 = 100) steg i andet kvartal 2019, og ligger nu over bytteforholdet i 2018, hvor landmændenes økonomi var presset bl.a. pga. sommerens tørke og lave priser på svin og mink, hvilket også kan ses i landbrugets økonomi (se , Nyt fra Danmarks Statistik 2019:194, , , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018), . De betydelige bedre priser på svin og en mere normal høst vil sandsynligvis forbedre det økonomiske resultat for landmændene i 2019., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 1. kvt. , 2019, 2. kvt. , 2019, 2. kvt. 2018 , - 2. kvt. 2019, 1. kvt. 2019, - 2. kvt. 2019, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 95, 99, 8,9, 4,9, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 98, 103, 9,7, 5,2, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 120, 117, 13,0, -2,4, Heraf, , , , , , Korn, 131, 127, 126, 25,3, -0,7, Raps , 33, 105, 105, 8,2, 0,9, Grøntsager og prydplanter, 78, 117, 115, 8,0, -1,5, Animalske salgsprodukter, 692, 90, 100, 8,8, 11,4, Heraf, , , , Kvæg , 46, 91, 91, -10,4, -0,6, Svin , 308, 92, 120, 23,2, 30,6, Fjerkræ , 26, 99, 99, 1,6, -0,7, Mælk , 195, 112, 112, 2,6, -0,2, Forbrug og investeringer, 1.000, 104, 104, 0,7, 0,2, Forbrug i produktionen, 876, 105, 105, 1,9, 0,3, Heraf, , , , Energi , 49, 117, 119, 2,2, 1,6, Gødningsstoffer , 37, 95, 93, -1,0, -2,5, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -2,7, 0,0, Foderstoffer, 297, 104, 104, 7,0, 0,0, Vedligeholdelse og reparation, 81, 100, 100, -4,5, 0,0, Investeringsgoder, 124, 97, 97, -6,6, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2019, 5. september 2019 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27914

Nyt

NYT: Høje priser trækker overskuddet for korn op i 2021

26. januar 2023, I 2021 var nettooverskuddet (jordrenten) for konventionelt korn 1.172 kr. mod 1 kr. pr. ha i 2020, efter at have været negativ siden 2013. Resultatet blev trukket op af hvede, som i en årrække har været den kornafgrøde med størst nettooverskud. Fra 2020 til 2021 steg nettooverskuddet for hvede fra 1.396 kr. til 2.648 kr. pr. ha på trods af et fald i høstudbyttet på 8 hkg pr. ha. Det skyldes især en stigning i hvedeprisen på 27 kr. til 152 kr. pr. hkg. For vårbyg steg prisen med 36 kr. til 149 kr. pr. hkg, hvorefter nettooverskuddet steg fra -719 kr. i 2020 til 288 kr. pr. ha. For økologisk korn var nettooverskuddet i 2021 42 kr. pr. ha mod -618 kr. året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Raps gav højere nettooverskud, Raps er den tredjestørste afgrøde målt på areal efter vårbyg og hvede. Prisen på raps steg med 21 pct. til 340 kr. pr. hkg,, og nettooverskuddet overgik med 3.380 kr. pr. ha både hvede og vårbyg. For korn og raps er priserne steget betydeligt i høsten 2022 ift. 2021: Hvede steg med 49 pct., byg med 54 pct. og raps med 28 pct., se , statistikbanken.dk/LPRIS10, ., Størst nettooverskud for specialafgrøder, Igen i 2021 var jordrenten størst for de forskellige produktionstyper af kartofler og grøntsager samt græsfrø, hvor økologiske kartofler havde en jordrente på 13.224 kr. pr. ha efterfulgt af konventionelle grøntsager på 8.898 kr. pr. ha. For græsfrø, som er en dansk nichespecialitet, er produktprisen steget med 16 pct. til 1.186 kr. pr. hkg i 2021, og nettooverskuddet blev mere end fordoblet til 5.119 kr. pr. ha., Overskuddet for malkekøer steg markant i 2021, Fra 2020 til 2021 steg nettooverskuddet for konventionelle og økologiske malkekøer inkl. opdræt hhv. 2.516 kr. og 2.325 kr. til 3.405kr. og 4.933 kr. pr. årsko. Det hænger sammen med, at mælkeprisen steg 21 øre pr. kg mælk for konventionel mælk og 15 øre pr. kg økologisk mælk, samtidig med at mælkeydelsen pr. ko steg med hhv. 73 kg og 38 kg pr. ko, og de samlede omkostninger for både konventionelle og økologiske malkekøer kun steg henholdsvis 4 pct. og 2 pct. Det svarer til, at overskuddet for konventionel mælk er 32 øre pr. kg og for økologisk mælk 51 øre pr. kg, hvilket gav en lønningsevne pr. arbejdstime på hhv. 327 kr. pr. time og 399 kr. pr. time. I 2022 er mælkeprisen steget yderligere 24 pct., se , statistikbanken.dk/LPRIS10, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Lavere nettooverskud for konventionelle slagtesvin og søer med smågrise, Efter et par rigtigt gode år for konventionelle slagtesvin faldt prisen pr. slagtesvin med 13 pct. fra 2020 til 2021. Det betød, at overskuddet blev mere end halveret til 65 kr. pr. slagtesvin i 2021, hvilket imidlertid stadig er det tredjebedste resultat i seriens løbetid (siden 2008). For konventionelle søer faldt prisen på smågrise med 19 pct., hvilket medførte et underskud på -1.078 kr. pr. årsso. Året 2021 var bedre for produktionsgrenene økologiske slagtesvin og søer med smågrise, hvor priserne steg hhv. 13 og 17 pct., og resulterede i et overskud på 216 kr. pr. slagtesvin (uændret i forhold til 2020) og 2.089 kr. pr. so med smågrise (567 kr. bedre end i 2020), ., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt nettooverskud (jordrente) og lønningsevne. 2021, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Korn, , Raps, , Græs-, frø, Industrikartofler, Kartof-, ler, Grønt-, sager, Korn, , Kartof-, ler, Grønt-, sager, Nettooverskud, kr. pr. ha, 1, 172, 3, 380, 5, 119, 6, 496, 8, 103, 8, 898, 42, 13, 224, 7, 005, Lønningsevne, kr. pr. time, 89, 348, 565, 385, 383, 236, 6, 634, 216, Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro1, Produktionsgrene husdyr: Gennemsnitligt nettooverskud og lønningsevne. 2021, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malkekøer inkl. opdræt, Søer med , smågrise, Slagtesvin, Høns, Malkekøer inkl. opdræt, Søer med , smågrise, Slagtesvin, , Høns, Nettooverskud, kr. pr. enhed, 3, 405, -1, 078, 6, 456, 74, 4, 933, 2, 089, 21, 575, 3, 513, Lønningsevne, kr. pr. time, 327, 84, 508, 205, 399, 306, 659, 405, Anm.: Produktionsgrenen med konventionelle søer inkluderer smågrise op til ca. 7 kg. For produktionsgrenen slagtesvin er enheden 100 producerede svin, mens enheden for høns er 100 årsdyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2021, 26. januar 2023 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2024, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44771

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation