Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 9461 - 9470 af 10284

    NYT: Pensionsformuerne voksede i 2024

    17. juni 2025, Den gennemsnitlige pensionsformue efter skat var 638.000 kr. ved udgangen af 2024 for personer over 18 år. Den er på et år vokset med 42.000 kr. pr. person, svarende til 7,1 pct. Målt over de sidste ti år er pensionsformuerne vokset med samlet 43 pct. Det er blandt de ældste, at pensionsformuerne er vokset hurtigst. For de 65-69-årige er den gennemsnitlige pensionsformue vokset fra 857.000 i 2014 til 1.358.000 i 2024. Det er en stigning på 58 pct., og de 65-69-årige havde i 2024 de højeste gennemsnitlige pensionsformuer, hvor det ti år før var de 60-64-årige. For de 70-74 årige er pensionsformuerne steget med 71 pct. De store stigninger i pensionsformuen for de ældre skal ses i lyset af forhøjelsen af folkepensionsalderen til 67 år samt højere aldersgrænser for, hvornår fx kapital- og ratepensioner senest skal være udbetalt. Dertil kommer, at de nuværende 65-74 årige har bidraget til arbejdsmarkedspensionerne i flere år og typisk har fået indbetalt en højere andel af deres løn end tidligere generationer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/penfor11, Pensionsformuerne tilbage på 2021-niveau ved årsskiftet, Stigningen i pensionsformuen i 2024 betød, at de gennemsnitlige pensionsformuer ved årsskiftet var tilbage på det nominelle niveau, de havde i 2021. Det skal dog bemærkes, at de finansielle markeder i de første måneder af 2025 har været præget af uro med relativt store kursudsving på særligt aktier i både negativ og positiv retning. Hvordan dette påvirker den enkelte pensionsopsparing og størrelsen af udbetalingerne til pensionister vil variere meget afhængig af, hvordan pensionerne er investeret, herunder om der er tale om markeds- eller gennemsnitsrenteprodukter. Hvilken type af ordning den enkelte kunde har, afhænger typisk af, hvornår ordningen er oprettet, kundens arbejde og uddannelse og derved, hvilken pensionskasse de er tilknyttet., Forskellen på markeds- og gennemsnitsrente, I pensionsregistret opdeles pensionsordninger i pensionskasser og livsforsikringsselskaber i hhv. gennemsnits og markedsrenteordninger. Gennemsnitsrenteordninger er kendetegnet ved risikodeling mellem kunderne, og selskabernes hensigt om at levere et stabilt afkast til deres kunder. Markedsrenteordninger er kendetegnet ved at afkastet af pensionsmidlerne afhænger direkte af selskabernes investeringer i et givent år, og risikoen er i højere grad individuel. Markedsrenteordninger kan have vidt forskellige risikoprofiler afhængigt af det enkelte selskabs investeringsstrategi, kundens alder samt individuelle valg i forhold til risikoprofil., Unge mænd har overvejende markedsrenteordninger, Ved udgangen af 2024 havde 18-39-årige mænd 75 pct. af deres pensionsformue stående i markedsrenteprodukter. Kun 10 pct. af mændenes pensionsformue står på gennemsnitsrenteordninger. Resten af deres pensionsformuer står hos enten ATP, i firmapensionskasser eller pengeinstitutter. Kvinder i samme aldersgruppe havde derimod kun 49 pct. af deres pensionsformuer stående til markedsrente, mens 36 pct. af værdierne står på gennemsnitsrenteordninger. Nogenlunde samme mønstre observeres for de 40-59-årige. Det betyder, at yngre mænd gennemsnitligt vil opleve større udsving på værdien af deres pensionsopsparing end kvinder i perioder, hvor det går meget op og ned på de finansielle markeder., Ældre kvinder har større andel gennemsnitsrente, I årene efter finanskrisen, der startede i 2007, overgik det meste af pensionsbranchen til kun at tilbyde markedsrente på nye ordninger. Størstedelen af de kunder, som fortsat har gennemsnitsrente er derfor dem, som har haft deres pensionsordning i mange år, altså oftest ældre. For 60-69-årige kvinder står 41 pct. af pensionsformuen i gennemsnitsrenteprodukter, mens 27 pct. står i markedsrenteprodukter. For mænd i samme aldersgruppe står 20 pct. af pensionsformuen i gennemsnitsrenteprodukter og 44 pct. i markedsrenteprodukter. Gennemsnitsrente er generelt mest udbredt i de aldersgrupper, der nærmer sig eller har nået pensionsalderen., Kilde: Særudtræk på pensionsformueregistret, Reserver på gennemsnitrenteordninger tæller med i pensionsformuen, Gennemsnitsrenteordninger fungerer ved, at pensionsselskabet i gode år med store afkast opbygger en reserve - et såkaldt kollektivt bonuspotentiale - som pensionsselskabet kan trække på i dårlige år for at opretholde en stabil udbetaling til deres kunder. Såfremt disse reserver bliver for store, kan selskabet også vælge at udbetale en del af disse til kunderne fx gennem forhøjelse af depotrenten. Det kollektive bonuspotentiale er talt med i Danmarks Statistiks opgørelse af pensionsformuen. Ved udgangen af 2024 var den samlede værdi af pensionsformuen på gennemsnitsrenteordninger 1.407 mia. kr. for personer med bopæl i Danmark. Heraf udgjorde det kollektive bonuspotentiale 156 mia. kr. eller 11,1 pct., som altså hovedsageligt fungerer som en buffer mod dårlige år med tab på pensionsselskabernes investeringer, men også kan medvirke til at sikre en højere forrentning i efterfølgende år. , Større andel af opsparing i pengeinstitutter blandt de ældste, For de ældste er der også en større andel af pensionsformuen, som står i pengeinstitutter eller firmapensionskasser. Her afhænger risikoprofilen af, hvorledes pensionsmidlerne er investeret. Der er dog pt. ingen data på, hvordan enkeltpersoner har fordelt deres pensionsmidler i bankerne mellem almindelige bankindeståender, obligationer, investeringsfonde eller aktier i pensionsregistret., Pensionsformuer 2024, 17. juni 2025 - Nr. 179, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Pensionsformuer, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken om pensionsformuer er baseret på Danmarks Statistiks formueregister og omhandler dels størrelsen af pensionsformuer for personer i Danmark, og dels pensionsformuer opsparet i danske selskaber af personer i Danmark og udlandet. Populationen er afgrænset til personer på mindst 18 år og som er bosat i Danmark d. 31. december i året. Tjenestemandspensioner og indefrosne feriemidler indgår ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51532

    Nyt

    NYT: Danske lastbilers transportarbejde faldt i 2. kvartal

    Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 2. kvt. 2025, -1,5 %, fra 1. kvt.2025 til 2. kvt. 2025, Se tabel, 23. september 2025, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler faldt 1,5 pct. i andet kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,1 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Faldet var i det internationale transportarbejde, som faldt 10,9 pct., mens det nationale transportarbejde var uændret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Udenlandske lastbilers andel af dansk international vejtransport stabiliseret, Udenlandsk indregistrerede lastbiler har i mange år stået for langt hovedparten af den danske internationale transport med lastbiler. I 2024 var de udenlandske lastbilers samlede internationale transportarbejde 15,5 mia. tonkm, mens de dansk indregistrerede lastbiler stod for 2 mia. tonkm. De udenlandske lastbilers andel af transporten var således 88,5 pct. Efter et hop på et par procentpoint omkring 2020, har de udenlandske lastbilers andel været ret stabil omkring 88 pct. efter en lang årrække med stigende andele. , Det samlede internationale transportarbejde til og fra Danmark med både dansk og udenlandske lastbiler var 17,5 mia. tonkm i 2024. Det har været faldende siden 2022, hvor det var 19,6 mia. tonkm., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uvg1, , , ivg41, og , nvg1, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret,  , 2023, 2024, 2025, Ændring,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 2. kvt. 2025 ift. 1. kvt. 2025,  , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 097, 3, 888, 4, 091, 4, 261, 4, 096, 4, 229, 4, 185, 4, 121, -64, -1,5, National kørsel, 3, 468, 3, 366, 3, 421, 3, 603, 3, 615, 3, 760, 3, 601, 3, 601, 0, 0,0, Vognmandskørsel, 2, 886, 2, 989, 2, 981, 3, 211, 3, 179, 3, 309, 3, 217, 3, 127, -90, -2,8, Firmakørsel, 582, 377, 439, 392, 436, 451, 384, 474, 90, 23,3, International kørsel, 629, 522, 670, 658, 480, 469, 583, 520, -64, -10,9, Fra Danmark til udlandet, 420, 306, 400, 433, 299, 259, 383, 346, -37, -9,7, Fra udlandet til Danmark, 152, 161, 204, 163, 116, 145, 109, 116, 6, 5,6, Øvrig kørsel, 1, 56, 55, 66, 62, 65, 66, 91, 59, -33, -35,8,  , mio. ton,  , Pålæsset godsmængde i alt, 42,5, 39,5, 43,3, 46,3, 43,0, 45,6, 44,1, 45,1, 1,0, 2,3, National kørsel, 41,3, 38,6, 42,3, 45,1, 42,2, 44,8, 43,3, 43,4, 0,1, 0,2, Vognmandskørsel, 33,3, 32,2, 34,2, 39,1, 36,5, 38,7, 37,7, 36,8, -0,9, -2,5, Firmakørsel, 8,0, 6,4, 8,1, 5,9, 5,8, 6,1, 5,6, 6,6, 1,0, 18,0, International kørsel, 1,2, 0,9, 1,0, 1,2, 0,8, 0,8, 0,8, 1,7, 0,9, 118,3, Fra Danmark til udlandet, 0,7, 0,4, 0,5, 0,7, 0,5, 0,3, 0,4, 0,4, 0,0, 2,7, Fra udlandet til Danmark, 0,3, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, 1,5, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, 0,2, 1,1, 0,9, 555,8,  , mio. km,  , Kørte km i alt, 363, 347, 361, 376, 361, 360, 364, 356, -8, -2,3, National kørsel, 320, 308, 318, 332, 327, 327, 322, 320, -2, -0,7, Vognmandskørsel, 254, 259, 261, 273, 271, 276, 270, 266, -4, -1,6, Firmakørsel, 66, 50, 57, 60, 56, 51, 52, 54, 2, 3,8, International kørsel, 43, 39, 43, 43, 35, 33, 42, 36, -6, -14,0, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 2. kvt. 2025, -1,5 %, fra 1. kvt.2025 til 2. kvt. 2025, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 2. kvt. 2025, 23. september 2025 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2025, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51332

    Nyt

    NYT: Jordbrugets gæld nedbragt med 9 mia. kr.

    24. oktober 2016, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2015 er opgjort til 343 mia. kr. Gælden er dermed faldet med 2,7 pct. i forhold til 2014. Indtjeningen i jordbruget faldt fra 2014 til 2015, men på trods af det lykkedes det jordbruget at nedbringe gælden. I 2015 var bruttoproduktionen på 74,5 mia. kr. mod 82,0 mia. kr. i 2014. Renten er fortsat historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden. Store dele af gælden er dog optaget i variabelt forrentede lån, hvilket gør jordbruget følsomt over for rentestigninger., Lavere gennemsnitlig rente, Jordbruget betalte i 2015 i gennemsnit 2,43 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,21 procentpoint lavere end i 2014. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Jordbrugets renteudgifter er for 2015 opgjort til 8,3 mia. kr. mod 9,3 mia. kr. i 2014, et fald på 10,4 pct. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 9,9 pct. i forhold til 2014., Renteudgifterne var på sit højeste nogensinde i 2008 med 16,8 mia. kr. Siden da er renteudgifterne halveret til , 8,3 mia. kr. i 2015., Mere gæld som rentetilpasningslån, Siden finanskrisen i 2008 har der været en vandring af lån fra eurolån til rentetilpasningslån i danske kroner. Jordbruget har afviklet for 12,4 mia. kr. realkreditlån i euro og for 1,2 mia. kr. fastforrentede realkreditlån, mens der er optaget for 8,3 mia. kr. rentetilpasningslån.  I forhold til 2014 faldt realkreditgælden med 2,1 pct. og pengeinstitutgælden med 6,3 pct. , Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015,  , mio. kr., Renteudgifter i alt , 11, 382, 10, 984, 9, 195, 9, 283, 8, 320, Låneomkostninger, 332, 372, 365, 422, 393, Realkredit, 6, 863, 6, 111, 4, 566, 4, 540, 4, 090, Pengeinstitut, 3, 734, 3, 985, 3, 782, 3, 755, 3, 386, Andet, 453, 516, 483, 567, 451, Realiseret tab ved swap mv., 1, 875, 1, 035, 819, 701, 987, Gæld i alt ultimo, 347, 930, 352, 578, 346, 113, 352, 431, 342, 980, Realkreditinstitut, 1, 253, 668, 258, 303, 251, 893, 254, 607, 249, 305, Alm. Realkreditlån, 31, 728, 31, 439, 26, 716, 29, 542, 28, 380, Rentetilpasningslån, 71, 002, 86, 118, 102, 574, 129, 342, 137, 627, Euro-lån, 150, 939, 140, 746, 122, 603, 95, 724, 83, 299, Pengeinstitut, 2, 69, 591, 68, 164, 66, 800, 70, 931, 66, 493, Lån i danske kroner, 45, 200, 48, 012, 50, 969, 55, 505, 53, 720, Lån i udenlandsk valuta, 19, 532, 14, 752, 11, 996, 10, 783, 9, 329, Anden gæld, 24, 671, 26, 112, 27, 420, 26, 893, 27, 182, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 3,27, 3,12, 2,66, 2,63, 2,43, Indeks, absolut, indeks 2010 = 100, Renteudgifter, 102,3, 98,7, 82,6, 83,4, 74,8, Gæld i alt, 98,0, 99,3, 97,5, 99,2, 96,6, Realkreditlån, 97,1, 98,8, 96,4, 97,4, 95,4, Pengeinstitut, 99,9, 97,9, 95,9, 101,8, 95,5, Anden gæld, 102,2, 108,2, 113,6, 111,4, 112,6, 1, Fra 2012 indgår regulering til kontantværdi i værdien., 2, Fra 2011 indgår markedsværdien for swap-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2015, 24. oktober 2016 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23071

    Nyt

    NYT: Nedgang i danske lastvognes transportarbejde

    19. juni 2018, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) for danske lastvogne faldt 6 pct. i første kvartal 2018 i forhold til fjerde kvartal sidste år. Transportarbejdet i første kvartal 2018 blev samlet 3 mia. tonkm. Faldet er sket både i det nationale transportarbejde, hvor faldet blev 3 pct., og det internationale transportarbejde med et fald på 17 pct. To tredjedele af den samlede godstransport uanset transportform foregår med lastvogn., Stigning i international kørsel fra Danmark over det seneste år, Det samlede internationale transportarbejde udgør ca. en femtedel af de danske lastvognes samlede transportarbejde. Betragtes de seneste fire kvartaler samlet, viser det internationale transportarbejde fra Danmark til udlandet en samlet fremgang på 12 pct. i forhold til de foregående fire kvartaler. , Transportarbejdet fra udlandet til Danmark er i samme periode steget 6 pct. Det øvrige danske internationale transportarbejde er samtidig faldet 19 pct. Det dækker over dansk cabotagekørsel i udlandet samt tredjelandskørsel, dvs. kørsel mellem to andre lande end Danmark. , Danske lastvogne kører primært til vores nabolande, Hovedparten af den internationale godstransport med danske lastvogne går til og kommer fra vores umiddelbare naboer, Sverige, Norge og Tyskland., I transporten , fra, Danmark modtager de tre lande tilsammen 76 pct. af det samlede internationale transportarbejde med danske lastvogne. Sverige modtager 33 pct., Norge modtager 22 pct. og Tyskland 21 pct., Danske lastvognes transportarbejde fra Danmark til Sverige udgør 49 pct. af det samlede transportarbejde - inklusive udenlandske lastvogne - fra Danmark til Sverige. Danske lastvogne transporterer 60 pct. af alt gods fra Danmark til Norge, mens det samme gælder for kun 14 pct. til Tyskland., I den internationale transport , til, Danmark kommer hele 92 pct. af transportarbejdet fra de tre lande. Her er Sverige altdominerende som afsender af 54 pct. af danske lastvognes transportarbejde til Danmark. Tyskland afsender 27 pct. og Norge 12 pct., De danske lastvogne står for 43 pct. af det totale transportarbejde fra Sverige til Danmark, 32 pct. af transportarbejdet fra Norge og 7 pct. af transportarbejdet fra Tyskland., Foruden disse tre lande kan nævnes Benelux-landene, der i såvel transport til Danmark som fra Danmark står for en andel på 6 pct. af transportarbejdet., Godstransport med danske lastbiler,  , 2016, 2017, 2018, Ændring seneste , 4 kvartaler,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , ift. samme periode året før,  , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 289, 3, 651, 3, 964, 4, 015, 3, 801, 3, 670, 4, 029, 3, 787, -632, -4,0, National kørsel, 3, 390, 3, 064, 3, 235, 3, 344, 3, 133, 2, 913, 3, 171, 3, 072, -744, -5,7, Vognmandskørsel, 2, 912, 2, 540, 2, 726, 2, 919, 2, 675, 2, 485, 2, 703, 2, 661, -572, -5,2, Firmakørsel, 477, 524, 509, 426, 457, 427, 468, 412, -172, -8,9, International kørsel, 899, 588, 729, 670, 669, 757, 858, 714, 112, 3,9, Fra Danmark til udlandet, 482, 291, 367, 379, 381, 370, 468, 478, 179, 11,8, Fra udlandet til Danmark, 240, 132, 198, 190, 184, 210, 243, 171, 47, 6,2, Øvrig kørsel, 1, 177, 165, 164, 102, 103, 177, 147, 65, -114, -18,8,  , mio. ton,  , Pålæsset godsmængde i alt, 47,8, 44,5, 45,6, 46,5, 45,3, 41,4, 45,9, 41,2, -10,6, -5,8, National kørsel, 46,3, 43,3, 44,0, 45,4, 44,1, 40,2, 44,4, 40,0, -10,3, -5,8, Vognmandskørsel, 40,1, 35,8, 35,6, 38,2, 37,0, 32,1, 37,3, 33,0, -10,5, -7,0, Firmakørsel, 6,2, 7,5, 8,4, 7,1, 7,1, 8,2, 7,1, 7,0, 0,2, 0,5, International kørsel, 1,5, 1,1, 1,6, 1,1, 1,2, 1,1, 1,5, 1,2, -0,3, -5,9, Fra Danmark til udlandet, 0,6, 0,5, 0,8, 0,6, 0,5, 0,5, 0,8, 0,7, -, -, Fra udlandet til Danmark, 0,4, 0,3, 0,4, 0,3, 0,4, 0,3, 0,4, 0,4, 0,0, 2,0, Øvrig kørsel, 1, 0,5, 0,3, 0,4, 0,2, 0,3, 0,4, 0,3, 0,1, -0,3, -24,2,  , mio. km,  , Kørte km i alt, 423, 347, 393, 395, 363, 350, 387, 369, -90, -5,8, National kørsel, 358, 307, 344, 347, 319, 296, 323, 317, -102, -7,5, Vognmandskørsel, 285, 244, 282, 283, 260, 238, 259, 262, -75, -6,9, Firmakørsel, 73, 63, 63, 63, 59, 58, 64, 55, -27, -10,3, International kørsel, 65, 40, 49, 49, 45, 54, 64, 52, 12, 6,0, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Godstransport med danske lastbiler 1. kvt. 2018, 19. juni 2018 - Nr. 242, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2018, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25756

    Nyt

    NYT: Lidt mindre vejgodstransport på danske veje

    14. december 2017, De danske lastvognes nationale transportarbejde (gods gange distance) er faldet 2 pct. over de seneste fire kvartaler i forhold til de foregående fire kvartaler. Samlet er godstransporten med danske lastbiler faldet med 3 pct. over de seneste fire kvartaler. Det internationale transportarbejde faldt i samme periode 9 pct. De danske lastbilers samlede transportarbejde var i tredje kvartal 3,7 mia. tonkm. Det nationale transportarbejde var 2,9 mia. tonkm, mens det internationale transportarbejde var 0,8 mia. tonkm., Byggematerialer udgør den største varegruppe i national vejgodstransport, I de første tre kvartaler i 2017 har 30 pct. af den nationale transport opgjort i transportarbejde (tonkm) med lastbil været , byggematerialer, sten, grus, sand, cement o. lign., Til sammenligning udgjorde disse varer 26 pct. af den nationale lastvognstransport for fem år siden i 2012. Omvendt er transporten af , stykgods og forarbejdede varer, faldet fra 32 pct. til 28 pct. af den nationale transport., De øvrige kategorier af varer udgør en næsten uændret andel af transporten i forhold til 2012. , Fødevarer, drikkevarer o. lign., udgjorde 22 pct., , landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter, udgjorde 15 pct. og , kul, olie og kemiske produkter, udgjorde 5 pct. af den nationale transport i 2017., Over halvdelen af den internationale vejgodstransport er forarbejdede varer, 54 pct. af de danske lastvognes internationale transporter var med , stykgods og forarbejdede varer, i de første tre kvartaler i 2017. Denne gruppe udgjorde 60 pct. i 2012. Andelen var den samme for transporter ud af Danmark som ind i Danmark., Mens andelen af , fødevarer, drikkevarer o.l., var næsten uændret med 13 pct. over de fem år, udgjorde de øvrige tre kategorier alle to procentpoint mere end i 2012. I 2017 var andelen af , landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter, 16 pct., , byggematerialer, sten, grus, sand, cement o.l., udgjorde 11 pct. og kul, koks, olie og kemiske produkter udgjorde 5 pct., I de udgående internationale transporter fra Danmark udgjorde , landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter, 17 pct., mens de kun udgjorde 15 pct. i de indgående transporter., Omvendt udgjorde , kul, olie og kemiske produkter, 8 pct. af de indgående transporter til Danmark, mens de kun udgjorde 4 pct. af transporterne ud af Danmark., I de øvrige kategorier af varer var der ikke forskel i andelene mellem udgående og indgående transporter., Godstransport med danske lastbiler,  , 2015, 2016, 2017, Ændring seneste , 4 kvartaler,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , ift. samme periode året før,  , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 931, 4, 052, 4, 289, 3, 651, 3, 964, 4, 015, 3, 801, 3, 670, -473, -3,0, National kørsel, 3, 122, 3, 255, 3, 390, 3, 064, 3, 235, 3, 344, 3, 133, 2, 913, -206, -1,6, Vognmandskørsel, 2, 630, 2, 840, 2, 912, 2, 540, 2, 726, 2, 919, 2, 675, 2, 485, -117, -1,1, Firmakørsel, 492, 415, 477, 524, 509, 426, 457, 427, -89, -4,7, International kørsel, 809, 796, 899, 588, 729, 670, 669, 757, -267, -8,6, Fra Danmark til udlandet, 351, 401, 482, 291, 367, 379, 381, 370, -29, -1,9, Fra udlandet til Danmark, 233, 257, 240, 132, 198, 190, 184, 210, -79, -9,2, Øvrig kørsel, 1, 225, 138, 177, 165, 164, 102, 103, 177, -159, -22,5,  , mio. ton,  , Pålæsset godsmængde i alt, 46,0, 45,6, 47,8, 44,5, 45,6, 46,5, 45,3, 41,4, -5,1, -2,8, National kørsel, 44,1, 43,8, 46,3, 43,3, 44,0, 45,4, 44,1, 40,2, -3,9, -2,2, Vognmandskørsel, 35,0, 38,1, 40,1, 35,8, 35,6, 38,2, 37,0, 32,1, -6,2, -4,2, Firmakørsel, 9,1, 5,6, 6,2, 7,5, 8,4, 7,1, 7,1, 8,2, 2,3, 8,2, International kørsel, 1,8, 1,8, 1,5, 1,1, 1,6, 1,1, 1,2, 1,1, -1,2, -19,6, Fra Danmark til udlandet, 0,7, 0,9, 0,6, 0,5, 0,8, 0,6, 0,5, 0,5, -0,3, -11,9, Fra udlandet til Danmark, 0,4, 0,5, 0,4, 0,3, 0,4, 0,3, 0,4, 0,3, -0,3, -17,3, Øvrig kørsel, 1, 0,7, 0,4, 0,5, 0,3, 0,4, 0,2, 0,3, 0,4, -0,6, -32,7,  , mio. km,  , Kørte km i alt, 400, 382, 423, 347, 393, 395, 363, 350, -51, -3,3, National kørsel, 342, 330, 358, 307, 344, 347, 319, 296, -32, -2,4, Vognmandskørsel, 268, 270, 285, 244, 282, 283, 260, 238, -5, -0,5, Firmakørsel, 73, 59, 73, 63, 63, 63, 59, 58, -27, -10,0, International kørsel, 58, 53, 65, 40, 49, 49, 45, 54, -19, -9,0, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Godstransport med danske lastbiler 3. kvt. 2017, 14. december 2017 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24605

    Nyt

    NYT: Priserne på korn og mælk steg i tredje kvartal

    21. november 2018, Landmændene oplevede stigende priser på især mælk og vegetabilske salgsprodukter i tredje kvartal 2018, mens priserne på svin og pelsdyr fortsat faldt. Priserne på korn og mælk steg med hhv. 13,7 pct. og 7,4 pct. fra andet til tredje kvartal, mens svin og pelsdyr faldt med hhv. 4,8 pct. og 13,8 pct. Dermed er jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen, forbedret i forhold til andet kvartal 2018. Sammenlignes der derimod med tredje kvartal i 2017 er bytteforholdet 8,6 pct. lavere., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt i forhold til sidste år, I forhold til samme kvartal sidste år faldt jordbrugets salgsprodukter 5,9 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 14,9 pct. Årsagen var primært ringere priser på svin, som faldt med 22,6 pct., mens mælk faldt 6,7 pct. og pelsskind 18,6 pct. De vegetabilske salgsprodukter steg derimod i pris med 10,3 pct., hvilket blandt andet skyldes, at prisen på korn steg 20,6 pct. I forhold til andet kvartal 2018 steg jordbrugets salgsprodukter med 7,2 pct., hvilket skyldtes en stigning i de vegetabilske salgsprodukter på 7,0 pct. og 2,7 pct. i de animalske salgsprodukter. , Jordbrugets forbrug og investeringer er steget, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 2,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det steg med 0,7 pct. fra anden til tredje kvartal 2018. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet ligger under niveauet i 2017, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100, hvilket også kunne ses i resultaterne i landmændenes regnskaber, se , Regnskabsstatistik for jordbrug 2017, . De lavere priser på de animalske salgsprodukter i 2018 vil bidrage til et forringet bytteforhold og dermed forventet ringere resultater i landmændenes regnskaber sammenlignet med 2017. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2018, 3. kvt. , 2018, 3. kvt. 2017 , - 3. kvt. 2018, 2. kvt. 2018, - 3. kvt. 2018,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 90, 97, -8,6, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 94, 100, -5,9, 7,2, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 104, 111, 10,3, 7,0, Heraf,  ,  ,  , Korn, 131, 101, 115, 20,6, 13,7, Raps , 33, 97, 103, -1,5, 5,4, Grøntsager og prydplanter, 78, 107, 114, 6,2, 7,4, Animalske salgsprodukter, 692, 91, 94, -14,9, 2,7, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 101, 96, -3,9, -5,1, Svin , 308, 97, 92, -22,6, -4,8, Fjerkræ , 26, 97, 98, -0,1, 0,4, Mælk , 195, 105, 113, -6,7, 7,4, Pelsskind , 104, 58, 50, -18,6, -13,8, Forbrug og investeringer, 1, 000, 102, 103, 2,3, 0,7, Forbrug i produktionen, 876, 102, 103, 3,0, 0,8, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 117, 113, 9,2, -2,7, Gødningsstoffer , 37, 94, 90, 11,1, -4,1, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, -0,9, -0,9, Foderstoffer, 297, 97, 100, 4,6, 2,9, Vedligeholdelse og reparation, 81, 103, 103, -0,7, 0,0, Investeringsgoder, 124, 101, 101, -2,2, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2018, 21. november 2018 - Nr. 436, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27042

    Nyt

    NYT: Danmarks landbrugsareal er stort internationalt set

    16. juli 2020, Danmarks landbrugsareal er stort sammenlignet med de fleste andre lande, navnlig hvis vi ser på vores nabolande. Det danske landbrugsareal udgør 61 pct. af hele Danmarks areal mod blot 3,5 pct. i vores broderland Norge. Sverige, Norge, Finland og de baltiske lande har så til gengæld langt mere skov end vi har, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:442, ., Kilder: , www.statistikbanken.dk/afg5, , , www.statistikbanken.dk/ARE207, , Worlddata.info, Eurostat samt de statistiske kontorers hjemmesider, Landbrug er også græsningsarealer, I Danmark er broderparten af landbrugsarealet på 2,6 mio. ha korn, ærter og raps, som høstes hvert år. Sådan er det ikke i alle lande. Fx er så godt som hele Islands landbrugsareal på 1,6 mio. ha græsningsarealer til får. , Ekstremt vejr påvirker afgrødesammensætningen, Februar i år blev usædvanlig våd med en nedbør på 135 mm mod normalt 50 mm ifølge , DMI, . Det betød, at en stor del af de marker der i efteråret 2019 var tilsået med vinterhvede, -byg, -rug og -raps måtte sås om med vårkorn, først og fremmest vårbyg men også havre. I alt er vinterkorn faldet med 116.000 ha, og vårkorn er steget med 105.000 ha fra 2019 til 2020. Noget tilsvarende gælder for raps, hvor vinterraps er faldet med 19.000 ha, dog uden en nævneværdig stigning i det ret beskedne areal med vårraps. Vinterkorn har et højere udbytte pr. ha end vårkorn, og derfor kan skiftet i afgrødessammensætningen få konsekvenser for høsten i år. Læs om høsten i fjor i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:437, ., Økologien er i fremgang, I 2019 havde danske landmænd i alt næsten 300.000 ha, som enten dyrkes økologisk eller er under omlægning til økologi. Det er ca. 11 pct. af det samlede areal med landbrug og gartneri. I 2012 var den tilsvarende andel 7 pct. , Landbrugsarealet fordelt på afgrøder for udvalgte år 2000-2020,  , 2000, 2018, 2019, 2020 *,  , ha, Landbrug og gartneri i alt, 2, 646, 982, 2, 632, 453, 2, 625, 965, 2, 634, 879, Korn, 1, 499, 714, 1, 420, 173, 1, 378, 543, 1, 367, 456, Vinterhvede, 611, 183, 406, 774, 559, 038, 484, 387, Vårhvede, 7, 977, 32, 793, 12, 660, 18, 352, Rug, 50, 472, 89, 981, 144, 906, 115, 346, Vinterbyg, 144, 514, 81, 931, 99, 794, 87, 805, Vårbyg, 586, 574, 707, 690, 490, 836, 565, 673, Havre, 44, 448, 80, 153, 50, 428, 74, 795, Triticale og andet korn til modenhed, 54, 546, 20, 850, 20, 882, 21, 099, Bælgsæd til modenhed, 35, 590, 33, 983, 21, 524, 27, 327, Rodfrugt, 115, 433, 92, 009, 88, 455, 99, 957, Læggekartofler, 4, 522, 7, 048, 7, 063, 9, 205, Industrikartofler, 22, 642, 28, 786, 34, 623, 42, 351, Spisekartofler, 11, 524, 12, 801, 11, 903, 11, 187, Sukkerroer til fabrik, 59, 167, 39, 369, 29, 672, 33, 341, Foderroer, 17, 577, 4, 006, 5, 193, 3, 874, Vinterraps, 81, 178, 144, 254, 164, 480, 145, 010, Vårraps, 17, 946, 1, 094, 816, 1, 018, Andre industriafgrøder, 5, 050, 1, 123, 1, 495, 1, 315, Frø til udsæd, 78, 949, 102, 860, 113, 341, 106, 435, Græs og grønfoder i omdriften , 432, 741, 494, 075, 524, 592, 525, 790, Lucerne, 5, 245, 1, 372, 800, 886, Majs til foder, 61, 493, 177, 678, 186, 009, 188, 725, Helsæd, 118, 763, 50, 878, 54, 484, 49, 543, Græs og kløver, 247, 241, 264, 146, 283, 299, 286, 637, Gartneriprodukter, 21, 678, 20, 576, 20, 269, 19, 809, Græsarealer uden for omdriften, 166, 261, 212, 657, 206, 687, 228, 247, Udtaget areal, 191, 318, 9, 253, 8, 639, 8, 533, Juletræer, …, 23, 693, 19, 216, 21, 171, Udyrket mark, …, 67, 124, 68, 333, 74, 258, Andre afgrøder, 1, 123, 9, 578, 9, 704, 8, 552, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, Afgrøder i dansk landbrug 2020, 16. juli 2020 - Nr. 279, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juli 2021, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30807

    Nyt

    NYT: 2020 var som 2019 et godt år for svineproducenter

    16. december 2021, Afregningsprisen på konventionelle slagtesvin steg 10 pct. til 1.202 kr. pr. svin i 2020. Prisen steg gennem første kvartal, hvorefter den faldt gennem resten af året. Ved udgangen af 2020 var prisen 26 pct. lavere end ved årets begyndelse, se , statistikbanken.dk/lpris10, . Overskuddet pr. svin faldt dermed 27 kr. til 133 kr., da lagerværdien af besætningen påvirker overskudsberegningen. Overskuddet var dog klart det næstbedste de seneste ti år og svarede til en lønningsevne på 793 kr. pr. arbejdstime., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Små ændringer for mælkeproducenter, I mælkeproduktionen var der kun små stigninger i mælkeydelsen, mens den konventionelle mælkepris steg lidt, og den økologiske mælkepris faldt lidt. Herefter var prisforskellen ab landmænd mellem konventionel og økologisk mælk imidlertid den mindste siden 2014. Med årets omkostninger kan overskuddet for konventionel mælk beregnes til 8 øre pr. kg og 27 øre pr. kg for økologisk mælk, hvilket gav en lønningsevne pr. arbejdstime på hhv. 221 og 304 kr. pr. time. Læs mere i publikationen , Landbrugets produktionsgrene 2020, ., Godt år for økologisk husdyrproduktion, Ud over de økologiske mælkeproducenter var der i 2020 også god økonomi for producenter af økologiske slagtesvin og æg. For producenter af slagtesvin steg prisen med 13 pct. i forhold til 2019, hvilket gav en lønningsevne på 796 kr. pr. time efter, at der var negativ lønningsevne i 2018 til 2019. For producenter med økologisk ægproduktion blev lønningsevnen 369 kr. pr. arbejdstime mod 231 kr. året før., Græsfrø bedre end hvede i ni ud af ti år, Sommeren 2020 bød på en god høst på niveau med 2019, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:449, . Udbytterne for flere afgrøder var på rekordniveauer. Græsfrø er en dansk nichespecialitet, der eksporteres over hele verden, bl.a. til anlæg af fodboldbaner. Arealet er over de seneste år steget med ca. en tredjedel til 106.308 ha i 2020, hvilket er 4 pct. af det dyrkede areal, se , statistikbanken.dk/afg5, . Lønningsevnen har i gennemsnit været bedre end hvede i ni ud af de seneste ti år. Hvede er den konventionelle kornafgrøde med bedst lønningsevne. Hvede udgjorde 19 pct. af det dyrkede areal i 2020.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Planteproduktionens højeste lønningsevne var for kartofler og grøntsager, Som i tidligere år var den højeste lønningsevne blandt planteavlens produktionsgrene i højværdiafgrøderne kartofler og grøntsager, der tilsammen udgjorde knap 3 pct. af det dyrkede areal. Lønningsevne pr. arbejdstime blev på 250 kr. og 363 kr. for hhv. konventionelle og økologiske spisekartofler, 390 kr. for industrikartofler samt 244 kr. og 222 kr. for hhv. konventionelle og økologiske grøntsager., Produktionsgrene husdyr: Gennemsnitligt nettooverskud og lønningsevne. 2020,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Malke-, køer , inkl. , opdræt, Søer , med , små-, grise, Slagte-, svin,  , Høns,  , Pels-, dyr,  , Malke-, køer, inkl. , opdræt, Slagte-, svin,  , Høns,  , Nettooverskud, kr. pr. enhed, 889, 890, 13, 345, 586, 38, 2, 608, 21, 626, 2, 906, Lønningsevne, kr. pr. time, 221, 280, 793, 262, 227, 304, 796, 369, Anm.: Produktionsgrenen med konventionelle søer inkluderer smågrise op til ca. 7 kg. For produktionsgrenen slagtesvin er enheden 100 producerede svin, mens enheden for høns er 100 årsdyr. For pelsdyr pr. avlstæve., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt nettooverskud (jordrente) og lønningsevne. 2020,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Korn,  , Raps,  , Sukker-, roer, Græs-, frø, Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Korn,  , Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Nettooverskud, kr. pr. ha, 1, 654, 2, 016, 2, 056, 3, 583, 9, 130, -618, 6, 792, 8, 747, Lønningsevne, kr. pr. time, -58, 21, 163, 173, 250, 244, -58, 363, 222, 1, Dækker spise- og læggekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro1, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2020, 16. december 2021 - Nr. 454, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36121

    Nyt

    NYT: Regnfuldt efterår sender vinterafgrøderne til tælling

    17. juli 2018, Arealet med vinterafgrøder er på det laveste niveau siden 1989. Den dominerende vinterafgrøde, vinterhvede, er i 2018 faldet med 186.000 ha i forhold til året før. Årsagen til faldet - som også rammer vinterbyg, rug og vinterraps - er et regnfuldt efterår i 2017, hvor der i september og oktober faldt hhv. 109 og 106 mm regn. Det normale for begge måneder er godt 70 mm. Regnen vanskeliggjorde tilsåningen med vintersæd, og betød at mange landmænd var nødt til i stedet at så vårafgrøder i foråret 2018., Stor fremgang for vårbyg, Skiftet mod vårafgrøder har ført til, at især vårbyg er gået frem i 2018 med 167.000 ha i forhold til 2017, og er nu den mest udbredte afgrøde i dansk landbrug målt på arealet. Også de andre vårafgrøder, vårhvede og havre, er gået frem med hhv. 19.000 og 25.000 ha. Vårafgrøder har et lavere udbytte pr. ha end vinterafgrøder., Areal med korn for udvalgte år 1920-2018,  , Hvede, Byg, Rug, Havre, Andet korn, Korn i alt, 1920, 73, 253, 226, 441, 201, 1, 194, 1940, 82, 394, 139, 347, 325, 1, 287, 1960, 82, 756, 157, 198, 252, 1, 445, 1980, 140, 1, 577, 56, 40, 4, 1, 817, 2000, 619, 731, 50, 44, 55, 1, 500, 2018*, 426, 797, 93, 82, 20, 1, 417, *Foreløbige tal., Havre var tidligere den største kornart i Danmark ..., I tidligere tider var havre den mest betydningsfulde kornart i dansk landbrug. Således dyrkede de danske landmænd 441.000 ha med havre i 1920 svarende til 37 pct. af kornarealet. Havrens store betydning dengang skal ses i sammenhæng med, at landbruget anvendte arbejdsheste i stort omfang, og deres foretrukne foder var havre., ... men forsvandt med arbejdshestene, Efterhånden som mekaniseringen skred frem i landbruget, og arbejdshestene forsvandt, så faldt også arealet med havre. I stedet blev byg den dominerende kornart og nåede i 1980 op på næsten 90 pct. af kornarealet. Byg bliver mestendels anvendt som foder til husdyrene. Først i 1980'erne vandt hveden for alvor indpas på de danske marker, hvor den indtil da udgjorde under 10 pct. af kornarealet., Landbrugsarealet fordelt på afgrøder for udvalgte år 1985-2018,  , 1985, 2000, 2017, 2018*,  , hektar (ha), Samlet landbrugsareal, 2, 834, 100, 2, 646, 982, 2, 634, 362, 2, 644, 430, Korn, 1, 600, 599, 1, 499, 714, 1, 452, 529, 1, 417, 340, Vinterhvede, 328, 501, 611, 183, 579, 495, 393, 119, Vårhvede, 10, 036, 7, 977, 13, 982, 32, 991, Rug, 125, 918, 50, 472, 108, 749, 92, 698, Vinterbyg, 59, 509, 144, 514, 126, 959, 83, 320, Vårbyg, 1, 034, 213, 586, 574, 546, 412, 713, 373, Havre, 36, 410, 44, 448, 56, 740, 82, 194, Triticale og andet korn til modenhed, 6, 012, 54, 546, 20, 192, 19, 646, Bælgsæd til modenhed, 126, 836, 35, 590, 20, 627, 32, 026, Rodfrugt, 227, 926, 115, 433, 84, 735, 90, 856, Læggekartofler, 1, 4, 738, 4, 522, 6, 557, 7, 879, Kartofler til melproduktion, 1, 13, 600, 22, 642, 27, 250, 30, 960, Spisekartofler, 1, 12, 045, 11, 524, 13, 230, 13, 243, Sukkerroer til fabrik, 72, 760, 59, 167, 33, 114, 34, 388, Foderroer, 124, 782, 17, 577, 4, 583, 4, 387, Vinterraps, 34, 040, 81, 178, 176, 829, 142, 348, Vårraps, 182, 780, 17, 946, 860, 1, 099, Andre industriafgrøder, 3, 467, 5, 051, 964, 1, 132, Frø til udsæd, 47, 042, 78, 949, 82, 251, 101, 966, Græs og grønfoder i omdriften , 356, 582, 432, 741, 488, 148, 504, 410, Lucerne, 4, 189, 5, 245, 1, 939, 796, Majs til foder, 20, 374, 61, 493, 165, 338, 179, 126, Helsæd, 50, 630, 118, 763, 48, 686, 54, 816, Græs og kløver, 281, 389, 247, 241, 272, 185, 269, 673, Gartneriprodukter, 31, 047, 21, 678, 23, 668, 19, 793, Græsarealer uden for omdriften, 220, 564, 166, 261, 234, 680, 225, 797, Udtaget areal, 2, -, 214, 561, 5, 461, 8, 732, Juletræer, …, …, 21, 603, 19, 348, Udyrket mark, …, …, 31, 802, 70, 848, Andre afgrøder, 3, 217, 1, 146, 10, 205, 8, 736, * Foreløbige tal. , 1, Landbrugs- og gartneritællingen i 1985 omfattede kun kartofler under ét. Fordelingen på de tre typer af kartofler er skønnet ud fra oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen i 1988. , 2, I 2000 er udtaget areal inkl. 23.266 ha med nonfood raps, som også er medtaget under vinterraps og vårraps. , Afgrøder i dansk landbrug 2018, 17. juli 2018 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27163

    Nyt

    NYT: God kornhøst efter solrigt vejr

    18. november 2025, Kornproduktionen steg 25 pct. fra 2024 til 2025 og endte på 9,5 mio. tons. Resultatet kom efter to magre år og blev 7 pct. over normalhøsten på 8,8 tons. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af tiåret 2015-2024. Produktionen af raps steg 8 pct., og bælgsæd steg 10 pct. i forhold til 2024 - begge på trods af et mindre tilsået areal. Solrigt vejr, både i vækstperioden og ved høsttidspunktet, bidrog til det gode resultat trods megen regn i juli (se , nøgletal fra DMI, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst88, Høje udbytter for alle kornarter, Udbyttet af vårbyg blev 70 hkg/ha, hvilket er godt over normaludbyttet på 56 hkg/ha. Vinterhvede fik et udbytte på 88 hkg/ha mod normaludbyttet på 78 hkg/ha. Endelig lå rug og havre begge mere end 10 hkg/ha over normaludbyttet. For de fleste kornarter var der tale om historisk rekordudbytte. , Det samlede kornareal steg 1 pct. fra 2024 til 1.238.000 ha i 2025. Størst var stigningen i arealet med havre, som steg fra 52.000 til 83.000 ha. Arealet med vårbyg faldt omvendt fra 513.000 ha i 2024 til 483.000 ha i 2025. Over en længere periode er det danske kornareal faldet, men produktionen opretholdt. Fx faldt arealet 17 pct. fra 2010 til 2025, mens produktionen steg 8 pct. i samme periode. Se mere om landbrugsarealet i tidligere udgivelser af , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Faldende areal, men stigende produktion af raps og bælgsæd, Hektarudbyttet for raps blev på 47 hkg/ha - en hel del over normaludbyttet på 39 hkg/ha. Produktionen steg 8 pct. til 753 mio. kg i 2025 trods et fald i arealet på 11 pct. Produktionen af bælgsæd steg 10 pct. til 123 mio. kg i 2025. Det skyldes igen en stigning i hektarudbyttet, som blev på 42 hkg/ha i 2025 mod et normaludbytte på 38 hkg/ha. Det høje udbytte mere end udlignede et fald i arealet på 6 pct. , Det danske korn anvendes mest til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder, og yderligere 10-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Næsten 16.000 bedrifter med korn, 15.800 bedrifter dyrkede korn i 2024, hvoraf 9.200 havde vinterhvede, og 12.800 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, . Salgsværdien af det danske korn udgjorde 11,5 mia. kr. i høståret 2024, hvilket svarer til 15 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/JOEK1, . Salgsværdien i 2025 påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i andet kvartal 2025 lå 5 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris22, . , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, Gns. 2015-2024, 2023, 2024, 2025*,  , 1.000 hektar, hkg/ha , 1.000 tons , Korn (kerne) i alt, 1, 235, 1, 230, 1, 238, 57 , 62 , 77 , 65 , 7, 084, 7, 585, 9, 467, Vinterhvede, 476 , 465 , 462 , 75 , 72 , 88 , 78 , 3, 550, 3, 344, 4, 075, Vårhvede, 12 , 11 , 11 , 39 , 39 , 53 , 46 , 48 , 43 , 60 , Rug, 109 , 112 , 109 , 56 , 59 , 71 , 60 , 608 , 657 , 777 , Vinterbyg, 57 , 59 , 66 , 65 , 65 , 78 , 66 , 372 , 380 , 513 , Vårbyg, 504 , 513 , 483 , 44 , 55 , 70 , 56 , 2, 199, 2, 798, 3, 367, Havre, 64 , 52 , 83 , 37 , 49 , 61 , 49 , 238 , 257 , 503 , Vårblandsæd, 1, .., .., 6 , .., .., 63 , .. , .. , .., 39 , Majs til modenhed, 1, 8 , 9 , 9 , 55 , 70 , 93 , 68 , 41 , 63 , 80 , Triticale, 4 , 4 , 6 , 64 , 63 , 68 , 62 , 28 , 24 , 42 , Bælgsæd i alt, 2, 42 , 31 , 29 , 31 , 36 , 42 , 38 , 131 , 112 , 123 , Raps i alt, 211 , 181 , 161 , 39 , 39 , 47 , 39 , 823 , 697 , 753 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al rapsproduktion udgøres af vinterraps). Havre er primært en vårafgrøde. Korn i alt er inkl. 'andet korn' (korn+under 50% bælgsæd og sorghum). , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed, andet korn og vårblandsæd har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion, især i den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Markærter og hestebønner og (fra 2025) sødlupin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst88, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2025, 18. november 2025 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2026, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50056

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation