Forside

Søgeresultat

Viser resultat 9431 - 9440 af 10284

NYT: Uændrede forventninger til vinterafgrøder i 2015

5. december 2014, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 1.030.000 hektar (10.300 km, 2, ) i 2015, hvilket er 2 pct. lavere end de arealer med vintersæd, som er blevet høstet i år. Arealet for vinterafgrøder er dermed omtrent uændret. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i vinterbyg, rug og triticale, uændret areal med raps, Prognosen viser, at der er udsigt til 865.000 ha med vinterafgrøder af korn i 2015, hvilket er et fald på 3 pct. fra de høstede arealer på 888.000 ha i 2014. , Arealet med vinterhvede forventes at være omtrent uændret med et fald på 1 pct. til 642.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes at falde med 6 pct. til 111.000 og arealerne til rug og triticale forventes at falde med 8 pct. til 112.000. Arealet med vinterraps - den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning - forventes uændret at udgøre 165.000 ha., Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2015, Udviklingen i vinterafgrøder betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2015 er omtrent uændret, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx ekstremt vejr). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som har det højeste hektarudbytte af korntyperne, og som udgør hovedparten af arealerne med vinterafgrøder. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - den mest udbredte kornart, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste fem år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Prognosen forudsætter, at al certificeret såsæd anvendes det pågældende efterår, med en uændret mængde pr hektar, samt at der ikke er væsentlige ændringer i andelen af såsæd fra egen produktion. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år giver derfor en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder, , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2014, , 2011, 2012, 2013, 2014*, 2015, til 2015, , 1.000 ha, I alt , 1, 090, 899, 925, 1, 053, 1, 030, -22, Vinterhvede , 727, 583, 540, 647, 642, -5, Vinterbyg , 130, 102, 109, 119, 111, -8, Rug , 58, 65, 87, 106, 100, -6, Triticale , 27, 22, 13, 15, 12, -4, Vinterraps, 149, 128, 176, 165, 165, 0, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Arealer med vinterafgrøder til høst 2015, 5. december 2014 - Nr. 619, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2015, Alle udgivelser i serien: Arealer med vinterafgrøder til høst, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18835

Nyt

NYT: National transport fastholder vækst i vejgods

17. september 2019, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler steg 3 pct. i andet kvartal sammenlignet med kvartalet før og endte på 4 mia. tonkm, når det korrigeres for sæsonudsving. Stigningen skyldes, at den nationale transport steg 5 pct., mens den internationale transport faldt 3 pct. Fire femtedele af de danske lastvognes transportarbejde er nationalt. Stigningen fastholder den opadgående trend, der har været i danske lastvognes transportarbejde siden tredje kvartal sidste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, ., International godstransport falder i andet kvartal, De danske lastbilers vejgodstransport mellem Danmark og udlandet, som kun udgør omtrent en sjettedel af det samlede internationale transportarbejde mellem Danmark og udlandet, er faldet 3 pct. Det dækker over en stigning i transportarbejdet fra Danmark til udlandet på 6 pct. og et fald på 11 pct. i transportarbejdet i den modsatte retning. De danske lastbilers transportarbejde ud af Danmark er næsten fire gange så stort med 576 mio. tonkm som deres transportarbejde ind i landet, som var på 149 mio. tonkm i andet kvartal., Over de seneste fire kvartaler har der, på trods af det aktuelle fald, været en vækst i det internationale transportarbejde på 2,3 pct. set i forhold til de foregående fire kvartaler., Den nationale kørsel domineres af gods til bygge- og anlægsarbejde, Over de seneste fire kvartaler har 45 pct. af den samlede godsmængde (ton) transporteret internt i Danmark været , malm, sten, grus, sand, ler, salt, cement, kalk og andre mineralske byggematerialer, . 23 pct. af godset, der køres til udlandet falder i samme kategori, mens kun 13 pct. af godset ind i landet er i den kategori. , Landbrugs, skovbrugs- og fiskeriprodukter, er med 19 pct. og , stykgods og bearbejdede varer er, med 18 pct. de næststørste grupper i den nationale transport., Stykgods og bearbejdede varer, fylder mest i den internationale transport. I transporten fra Danmark er det 43 pct. og i transporten til Danmark er det 41 pct. af den transporterede mængde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nvg121, og , www.statistikbanken.dk/ivg121, ., Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2017, 2018, 2019, Ændring, , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 2. kvt. 2019, ift. 1. kvt.2019, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 901, 3, 905, 3, 732, 3, 632, 3, 704, 3, 904, 3, 879, 3, 994, 114, 2,9, National kørsel, 3, 103, 3, 072, 3, 038, 2, 879, 2, 964, 3, 166, 3, 030, 3, 171, 141, 4,7, Vognmandskørsel, 2, 697, 2, 645, 2, 572, 2, 442, 2, 445, 2, 702, 2, 585, 2, 745, 160, 6,2, Firmakørsel, 406, 427, 465, 436, 519, 464, 445, 427, -19, -4,2, International kørsel, 799, 833, 694, 753, 740, 738, 849, 822, -27, -3,2, Fra Danmark til udlandet, 386, 472, 464, 448, 475, 455, 541, 576, 34, 6,3, Fra udlandet til Danmark, 236, 214, 166, 166, 155, 180, 167, 149, -18, -10,8, Øvrig kørsel, 1, 177, 147, 64, 140, 110, 102, 141, 98, -43, -30,7, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 42,8, 43,5, 42,7, 39,7, 41,8, 43,1, 42,2, 44,9, 2,7, 6,4, National kørsel, 41,5, 42,1, 41,5, 38,2, 40,2, 41,9, 40,9, 43,2, 2,3, 5,7, Vognmandskørsel, 33,8, 35,8, 34,0, 31,8, 33,5, 34,9, 33,8, 36,3, 2,6, 7,6, Firmakørsel, 7,7, 6,3, 7,6, 6,4, 6,7, 6,9, 7,1, 6,9, -0,2, -3,0, International kørsel, 1,2, 1,4, 1,2, 1,4, 1,6, 1,2, 1,4, 1,7, 0,4, 26,1, Fra Danmark til udlandet, 0,5, 0,7, 0,7, 0,8, 1,0, 0,7, 0,8, 1,0, 0,1, 16,9, Fra udlandet til Danmark, 0,3, 0,4, 0,4, 0,3, 0,4, 0,3, 0,3, 0,4, 0,1, 25,5, Øvrig kørsel, 1, 0,4, 0,3, 0,1, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,4, 0,1, 57,5, , mio. km, , Kørte km i alt, 375, 375, 364, 364, 372, 365, 372, 376, 3, 0,9, National kørsel, 318, 313, 311, 311, 317, 317, 319, 318, -2, -0,5, Vognmandskørsel, 261, 253, 253, 247, 248, 259, 257, 260, 3, 1,3, Firmakørsel, 57, 61, 59, 64, 69, 58, 62, 57, -5, -8,0, International kørsel, 57, 62, 53, 52, 56, 48, 53, 58, 5, 9,0, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, ., Godstransport med danske lastbiler 2. kvt. 2019, 17. september 2019 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2019, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29142

Nyt

NYT: Lille fald i jordbrugets investeringer i 2022

26. oktober 2023, Jordbrugets investeringer faldt med 62 mio. kr. i 2022 til 8,3 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til et fald på 0,7 pct. Faldet kan henføres til lavere investeringer i bygninger, mens niveauet for investeringer i maskiner og inventar steg med 19 pct. i forhold til 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i kvægstalde og lavere i svinestalde, Bygningsinvesteringerne i svinestalde var betydeligt lavere end året før. Der blev blot investereret 171 mio. kr. i løbende priser i 2022 mod 1,4 mia. kr. i 2021. Svinebestanden blev også opgjort til at være 7,5 pct. lavere pr. 1 juli 2022 sammenlignet 1. juli 2021, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:270, . Investeringer i kvægstalde var med 0,8 mia. kr. 358 mio. kr. højere end i 2021. I faste priser var der tale om det højeste niveau for investeringer i kvægstalde siden 2015 - sandsynligvis tilskyndet af den gode økonomi i mælkeproduktionen i 2022, se fx , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:248, og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:356, ., Investeringer i maskiner og inventar større end bygningsinvesteringer, Med 6,4 mia. kr. i 2022 er investeringer i maskiner og inventar noget større end de samlede bygningsinvesteringer på 2,5 mia. kr., og var 19 pct. højere end året før i faste priser. Maskiner og inventar dækker over fx mejetærskere og traktorer til brug i marken, men også inventar i bygninger, som fx korntørringsanlæg og malkemaskiner. , Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2015, 2020, 2021, 2022, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 059, 8, 656, 9, 135, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 3, 339, 2, 534, Kvægstalde, 807, 611, 525, 883, Svinestalde, 473, 770, 1, 366, 171, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 448, 1, 480, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 5, 125, 6, 431, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 193, 170, , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 7, 757, 8, 407, 8, 345, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 579, 3, 231, 2, 267, Kvægstalde, 807, 610, 508, 790, Svinestalde, 473, 770, 1, 321, 153, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 199, 1, 401, 1, 324, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 002, 4, 987, 5, 928, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 189, 150, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Nettoinvesteringer tæt på nul, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringerne minus afskrivningerne, var i 2022 som for 2021 tæt på nul. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med nettoinvesteringer omkring nul betyder det, at produktionskapaciteten samlet set opretholdes., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2015, 2020, 2021, 2022, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 059, 8, 656, 9, 135, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 8, 838, 9, 124, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, -182, 11, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb2, Jordbrugets investeringer 2022, 26. oktober 2023 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47270

Nyt

NYT: Stort fald i jordbrugets gæld

8. oktober 2020, Den samlede gæld for det danske jordbrug faldt med 14 mia. kr. til 323 mia. kr. fra 2018 til 2019 målt ved udgangen af året. Hermed er jordbrugets gæld både i form af realkredit med 239 mia. kr. og bank med 53 mia. kr. nu lavere end før finanskrisen i 2008-2009., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Gunstige konjunkturer er hovedårsagen, For både landbrug og gartnerier har 2019 været et år med god indtjening, se artiklerne i , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Svin gav bedste resultat i mands minde, og , Fremgang for grøntsager og planteskoler, . Driftsresultaterne har dermed muliggjort afvikling af en del af gælden., Jordbrugets gæld, oversigtstabel, , 2007, 2010, 2013, 2016, 2019, , mia. kr., I alt, 281, 355, 346, 353, 323, Realkredit, 200, 261, 252, 255, 239, Bank, 59, 69, 67, 69, 53, Andet, 22, 24, 27, 29, 32, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Jordbrugets renteudgifter faldt også, Jordbrugets samlede renteudgifter faldt i 2019 med 0,3 mia. kr. til 6,5 mia. kr. som følge af den lavere gæld og af, at den gennemsnitlige betalte rente for den samlede gæld var 2 pct., hvilket var uændret i forhold til året før. Ses rentebetalingerne i et længere perspektiv, har de været faldende år for år siden 2008, og understøtter dermed jordbrugets samlede økonomi., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Jordbrugets renter og gæld 2019, 8. oktober 2020 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32018

Nyt

NYT: Gunstig prisudvikling i jordbruget fortsætter

29. november 2017, Jordbrugets bytteforhold fortsætter med at stige. Det er fjerde kvartal i træk, at bytteforholdet forbedres, og det nærmer sig nu niveauet for 2010. Stigningen var på 2 procentpoint fra andet kvartal 2017 til tredje kvartal 2017. I forhold til samme kvartal sidste år er bytteforholdet forbedret med 8,6 pct. Forbedringen skyldes især prisstigninger på mælk. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 10,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,5 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det særligt en 40,9 pct. stor prisstigning på mælk, som trækker de samlede salgspriser op. Dermed nærmer prisen på mælk sig niveauet for 2014, som var det højeste siden 1990., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er, trods stigning, stadig forringet med 3 pct. i forhold til 2010. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er steget 15 pct. i forhold til 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer er 18 pct. over 2010., Højere priser på vegetabilske produkter, I forhold til andet kvartal 2017 er salgsprisindekset steget med 1,8 pct. Priserne på vegetabilske produkter steg med 3,6 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter steg 1,3 pct. Stigningen på de vegetabilske produkter skyldes primært sæsonvariationen fra andet til tredje kvartal, der typisk betyder en stigning fra andet til tredje kvartal. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælkepriser, der steg med 5,9 pct. i forhold til kvartalet før., Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 1,5 pct. fra tredje kvartal 2016 til tredje kvartal 2017. Årsagen er primært, at priserne på investeringsgoder steg 4 pct. Fra andet kvartal 2017 til tredje kvartal 2017 steg forbrug og investeringer 0,1 pct., Prisen på foderstoffer faldt med 1,6 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2017, 3. kvt. , 2017, 3. kvt. 16 , - 3. kvt. 17, 2. kvt. 17, - 3. kvt. 17, , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 95, 97, 8,6, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 113, 115, 10,3, 1,8, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 111, 115, 5,9, 3,6, Heraf, , , , Korn, 116, 114, 114, 11,7, -0,2, Raps , 27, 126, 120, 2,6, -5,2, Grøntsager og prydplanter, 72, 105, 103, -6,1, -2,1, Animalske salgsprodukter, 715, 113, 114, 12,8, 1,3, Heraf, , , , Kvæg , 42, 120, 126, 8,2, 4,8, Svin , 340, 125, 120, 3,6, -3,7, Fjerkræ , 25, 110, 111, -1,5, 1,2, Mælk , 213, 113, 119, 40,9, 5,9, Æg , 11, 97, 97, -3,1, 0,1, Pelsskind , 81, 81, 73, 2,1, -9,6, Forbrug og investeringer, 1, 000, 118, 118, 1,5, 0,1, Forbrug i produktionen, 807, 118, 117, 0,9, -0,3, Heraf, , , , Energi , 70, 108, 108, 4,7, -0,6, Gødningsstoffer , 35, 106, 94, 6,3, -11,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 195, -0,6, -0,6, Foderstoffer, 300, 112, 112, -1,6, -0,5, Vedligeholdelse og reparation, 95, 114, 114, 0,8, 0,1, Investeringsgoder, 193, 119, 121, 4,0, 1,4, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2017, 29. november 2017 - Nr. 462, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24603

Nyt

NYT: Skovarealet er næsten fordoblet på hundrede år

24. november 2017, Skoven sætter sit præg på det danske landskab. Vi har i Danmark 625.000 ha med skov, og det svarer til 14,6 pct. af vores areal. Gennem årene er det danske skovareal vokset. Den første skovtælling efter Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 fandt sted i 1923, og her blev Danmarks areal med skov af Det Statistiske Departement opgjort til 322.000 ha eller 7,5 pct. af hele landets areal. Over ca. 100 år er det danske skovareal altså næsten blevet fordoblet. En del af arealet er sandsynligvis omlagt fra landbrugsjord, hvilket man kan læse mere om i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:302, , som belyser udviklingen i både landbrug og skov over de seneste ca. 100 år., Hugsten i 2016 er faldet, Det danske skovareal er grundlaget for hugsten af træ. I 2016 producerede de danske skovejere i alt 3,6 mio. m, 3, træ. Det er et fald på 9 pct. i forhold til 2015. Erfaringsmæssigt kan hugsten af træ svinge betragteligt fra år til år. I år med kraftige storme og orkaner vil hugsten være større på grund af mange væltede træer, som skovejerne efterfølgende samler med henblik på salg. I 2016 blev Danmark forskånet for kraftige storme, hvorimod vi i november 2015 blev ramt af stormen Gorm. Det kan være en del af forklaringen på den lavere hugst i 2016 sammenlignet med året før. , Gavn- og energitræ, Broderparten af hugsten går til energiformål og til brænde, nemlig 58 pct. Energitræ bliver brugt af kraftvarmeværker til produktion af energi. Den øvrige del af hugsten er gavntræ, dvs. den finder anvendelse i industrien til produktion af fx møbler og papir., Hugsten finder hovedsageligt sted i Jylland, 70 pct. af det danske skovareal findes i Jylland, og det er derfor også at forvente, at de jyske skovejere står for størsteparten af produktionen af træ, nemlig 69 pct. i 2016. Hugsten pr. hektar skov er således ikke mindre på Øerne end i Jylland. Derimod er der regional forskel, når det gælder sammensætningen af hugsten. På Øerne produceres der omtrent lige meget gavntræ og træ til energi og brænde, hvorimod den jyske træproduktion består af 61 pct. træ til energi og brænde og kun 39 pct. gavntræ. En anden forskel er, at jyske skovejere mestendels producerer nåletræ, nemlig 82 pct. af hugsten. På Øerne er hugsten sammensat mere ligeligt, nemlig 56 pct. nåletræ og 44 pct. træ fra bøg, eg og andre løvtræer., Skovbrugets bidrag til samfundsøkonomien, 5.700 personer tjener til det daglige brød ved arbejde i skoven, og heraf er 3.700 lønmodtagere. Det svarer til 0,2 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. Andelen har været ret konstant i ca. 40 år, som er den periode, hvor Danmarks Statistik har sammenlignelige tal, se , www.statistikbanken.dk/NABB, . Skovbrugets andel af bruttofaktorindkomsten er 2 mia. kr. i 2016 - kun 0,1 pct. af Danmarks samlede bruttofaktorindkomst, se , www.statistikbanken.dk/NABP69, ., Hugsten fordelt efter landsdele, , 2015, 2016, , Øerne, Jylland, Hele, landet, Øerne, Jylland, Hele, landet, , 1.000 m, 3, Hugst i alt , 1, 236, 2, 679, 3, 915, 1, 098, 2, 459, 3, 557, Gavntræ, 613, 1, 024, 1, 637, 547, 949, 1, 496, Energitræ, 452, 1, 446, 1, 898, 435, 1, 328, 1, 763, Brænde, 171, 209, 380, 116, 182, 298, Løvtræ i alt, 627, 383, 1, 010, 483, 445, 929, Gavntræ i alt, 209, 56, 264, 164, 61, 225, Finér- og savværkskævler, 144, 38, 183, 101, 41, 141, Industritræ, 53, 11, 64, 51, 16, 67, Andet gavntræ, 12, 6, 18, 13, 4, 17, Brænde, 162, 107, 269, 112, 136, 248, Energitræ , 256, 220, 477, 207, 249, 456, Nåletræ i alt, 609, 2, 296, 2, 905, 615, 2, 014, 2, 629, Gavntræ i alt , 404, 969, 1, 373, 383, 888, 1, 271, Uafkortet tømmer, 22, 111, 132, 26, 92, 118, Korttømmer, 209, 530, 739, 218, 592, 811, Industritræ, 164, 285, 449, 134, 180, 314, Andet gavntræ, 9, 44, 53, 5, 24, 29, Brænde , 10, 101, 111, 4, 46, 50, Energitræ , 196, 1, 226, 1, 421, 228, 1, 079, 1, 307, , 1.000 ha, Skovareal, 185, 440, 625, …, …, …, Kilde: , www.statistikbanken.dk/NABB69, ., Hugsten i skove og plantager 2016, 24. november 2017 - Nr. 455, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2018, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25809

Nyt

NYT: Sverige som partnerland har stigende betydning

19. marts 2019, Danske lastvognes største partnerlande i såvel ud- som indgående transporter er Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig, Italien og Nederlandene. I 2018 udgjorde transportarbejdet til og fra disse lande 91 pct. af danske lastvognes internationale transportarbejde. I 2010 var det 89 pct. I perioden har transportarbejdet til de øvrige skandinaviske lande fået større vægt, idet andelen af transportarbejdet til og fra Sverige er steget fra 32 pct. til 38 pct., mens det er steget fra 16 pct. til 19 pct. for Norge. Fra 2010 til 2018 er danske lastvognes internationale transportarbejde mellem Danmark og udlandet faldet 28 pct., Danske lastvogne mister især international transport til Danmark, Det samlede transportarbejde mellem Danmark og udlandet inklusive udenlandske lastvogne er steget 12,8 pct. fra 2010 til 2017, hvor seneste tal for udenlandske lastvognes transporter foreligger. Danske lastvognes andel af det totale internationale transportarbejde er således faldet fra 22 pct. til 14 pct. fra 2010 til 2017., Det er hovedsagligt danske lastvognes transport fra udlandet til Danmark, som er faldet fra 1,5 mia. tonkm til 0,7 mia. tonkm., hvilket er et fald på 55 pct. Transporten fra Danmark til udlandet er i samme periode faldet 9 pct. fra 2 mia. tonkm til 1,8 mia. tonkm., Tysklands og Frankrigs andele er næsten uændrede, mens transporterne med Italien og Nederlandene som partnerland fået mindre betydning. , Fremgang i godstransport med danske lastbiler i 4. kvt. 2018, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) (sæsonkorrigeret) med danske lastbiler steg 5 pct. i fjerde kvartal sammenlignet med tredje kvartal og endte på 3,9 mia. tonkm. Stigningen skyldes en vækst i det nationale transportarbejde på 8 pct. samtidig med et fald i det internationale transportarbejde på 7 pct. Internationale transporter udgør kun en femtedel af de danske lastvognes samlede transportarbejde. Bemærk, at der fra denne artikel offentliggøres sæsonkorrigerede tal., Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2017, 2018, Ændring, , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 4. kvt. 2018, ift. 3. kvt.2018, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 040, 3, 730, 3, 888, 3, 880, 3, 732, 3, 662, 3, 712, 3, 883, 171, 4,6, National kørsel, 3, 364, 3, 064, 3, 075, 3, 076, 3, 027, 2, 908, 2, 947, 3, 174, 227, 7,7, Vognmandskørsel, 2, 883, 2, 598, 2, 666, 2, 647, 2, 563, 2, 478, 2, 423, 2, 707, 284, 11,7, Firmakørsel, 481, 467, 410, 429, 464, 430, 524, 467, -57, -10,9, International kørsel, 676, 665, 813, 804, 705, 754, 765, 709, -56, -7,3, Fra Danmark til udlandet, 366, 377, 404, 455, 454, 456, 495, 442, -53, -10,8, Fra udlandet til Danmark, 187, 185, 234, 222, 164, 160, 162, 185, 23, 14,3, Øvrig kørsel, 1, 123, 103, 175, 127, 88, 138, 108, 82, -26, -24,0, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 48,1, 44,5, 42,9, 43,7, 42,0, 40,2, 41,9, 43,2, 1,3, 3,1, National kørsel, 46,9, 43,2, 41,6, 42,4, 40,7, 38,8, 40,3, 42,1, 1,9, 4,6, Vognmandskørsel, 38,9, 35,5, 34,0, 36,1, 32,9, 32,4, 33,6, 35,2, 1,6, 4,8, Firmakørsel, 8,0, 7,7, 7,7, 6,3, 7,8, 6,3, 6,7, 6,9, 0,2, 3,5, International kørsel, 1,3, 1,2, 1,2, 1,3, 1,3, 1,5, 1,7, 1,1, -0,5, -32,6, Fra Danmark til udlandet, 0,6, 0,6, 0,5, 0,7, 0,7, 0,8, 1,1, 0,6, -0,5, -43,3, Fra udlandet til Danmark, 0,3, 0,4, 0,3, 0,4, 0,4, 0,3, 0,4, 0,3, 0,0, -8,3, Øvrig kørsel, 1, 0,3, 0,3, 0,3, 0,2, 0,2, 0,3, 0,2, 0,2, 0,0, -20,2, , mio. km, , Kørte km i alt, 394, 354, 376, 373, 367, 362, 374, 363, -11, -3,0, National kørsel, 344, 309, 320, 312, 312, 309, 320, 315, -5, -1,5, Vognmandskørsel, 276, 253, 261, 252, 252, 248, 247, 259, 11, 4,6, Firmakørsel, 68, 57, 59, 60, 60, 61, 73, 57, -16, -22,2, International kørsel, 50, 44, 55, 61, 55, 53, 54, 47, -6, -11,8, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Godstransport med danske lastbiler 4. kvt. 2018, 19. marts 2019 - Nr. 105, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27957

Nyt

NYT: Mindre olie og gas gennem rørledningerne

2. oktober 2014, I 2013 blev der udført transportarbejde på 4,1 mia. tonkm i rørledninger. Det er et fald på 14 pct. i forhold til året før. Siden 2005 har transportarbejdet i rørledninger været faldende hovedsagelig i takt med en faldende olieudvinding i Nordsøen. 67 pct. af transportarbejdet i rørledninger i 2013 var i olierørledninger. Transportarbejde er den transporterede mængde ganget med distancen (ton gange km)., Største nyinvesteringer i rørledninger i ti år, I 2013 blev der investeret 1,7 mia. kr. i olie- og gasrørledninger. Det er 1,3 mia. kr. eller næsten fem gange så meget som året før. Udover vedligeholdelsesudgifter på 0,4 mia. kr. blev der foretaget nyinvesteringer for 1,3 mia. kr., fordelt med 0,7 mia. kr. i gasrørledninger og 0,5 mia. kr. i olierørledninger., Omregnet til 2000-priser var investeringerne 1,1 mia. kr. Til sammenligning kan nævnes, at der i 2000-priser i de ti foregående år (2003-2012) årligt har været investeret gennemsnitligt 0,4 mia. kr. i rørledninger. Nyinvesteringer har udgjort 25 pct. heraf., Færre tons råolie og naturgas i rørledninger, Opgjort i mængde blev der transporteret 11,9 mio. ton råolie og naturgas igennem det danske ledningsnet i 2013, hvilket er et fald på 14 pct. i forhold til året før. Der blev transporteret 21 pct. mindre naturgas og 11 pct. mindre råolie., 8,3 mio. ton råolie inklusive medfølgende vand (som udgør ca. 3 pct.) blev transporteret i 2013, hvilket er 1,0 mio. ton mindre end året før. Transportarbejdet med råolie blev dermed på 2,7 mia. tonkm, 0,3 mia. tonkm mindre end året før., Der blev transporteret 3,6 mio. ton naturgas i 2013, et fald på 0,9 mio. ton. Transportarbejdet i gasrørledningerne var på 1,4 mia. tonkm, 0,4 mia. mindre end i 2012., I 2013 blev 2,5 mio. ton naturgas udvekslet med udlandet, hvilket er en stigning på 0,4 mio. ton i forhold til året før. Det betyder, at 71 pct. af den transporterede naturgas gik til eller kom fra udlandet. Det internationale transportarbejde ved den eksporterede naturgas var på 0,4 mia. tonkm, svarende til 29 pct. af det samlede transportarbejde i det danske transmissionsnet for naturgas., Investering i rørledninger, , 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , årets priser, mio. kr., Rørledninger i alt , 1, 326, 378, 433, 401, 403, 550, 363, 310, 299, 342, 1, 666, Naturgasrør, 965, 100, 89, 83, 52, 77, 56, 56, 65, 50, 895, Nyinvesteringer, 891, 11, 11, 7, 7, -, -, -, -, -, 738, Vedligeholdelse, 74, 89, 78, 76, 45, 77, 56, 56, 65, 50, 157, Olierør , 361, 278, 344, 318, 351, 473, 307, 254, 234, 292, 771, Nyinvesteringer, -, -, -, -, -, 100, -, -, -, 60, 517, Vedligeholdelse, 361, 278, 344, 318, 351, 373, 307, 254, 234, 232, 254, , 2000-priser, mio. kr., Rørledninger i alt, 1, 239, 342, 371, 327, 315, 398, 273, 224, 206, 229, 1, 121, Naturgasrør, 902, 90, 76, 68, 41, 56, 42, 41, 45, 33, 602, Nyinvesteringer, 833, 10, 9, 6, 6, -, -, -, -, -, 497, Vedligeholdelse, 69, 81, 66, 62, 35, 56, 42, 41, 45, 33, 105, Olierør, 337, 252, 295, 259, 274, 343, 231, 184, 161, 196, 519, Nyinvesteringer, -, -, -, -, -, 72, -, -, -, 40, 348, Vedligeholdelse, 337, 252, 295, 259, 274, 270, 231, 184, 161, 156, 171, Godstransport i rørledninger, , 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , 1.000 ton, Rørledninger i alt , 21, 437, 22, 728, 23, 091, 23, 223, 21, 237, 20, 551, 17, 800, 17, 121, 14, 876, 13, 836, 11, 867, Naturgasrør, , , , , , , , , , , , Transmissionssystem, 5, 817, 6, 808, 7, 562, 8, 458, 7, 216, 7, 794, 5, 996, 6, 298, 4, 981, 4, 509, 3, 568, Heraf til/fra udland, 2, 275, 3, 243, 4, 380, 4, 137, 3, 491, 4, 255, 3, 077, 2, 747, 2, 138, 2, 126, 2, 527, Olierør , , , , , , , , , , , , Råolie inkl. vand, 15, 620, 15, 920, 15, 529, 14, 765, 14, 021, 12, 757, 11, 804, 10, 748, 9, 895, 9, 327, 8, 299, , mio. tonkm, Rørledninger i alt , 7, 837, 7, 798, 7, 821, 7, 518, 6, 746, 6, 606, 5, 880, 5, 770, 5, 153, 4, 806, 4, 110, Naturgasrør, , , , , , , , , , , , Transmissionssystem, 2, 682, 2, 544, 2, 696, 2, 646, 2, 119, 2, 397, 1, 985, 2, 294, 1, 888, 1, 728, 1, 371, Heraf til/fra udland, 459, 524, 572, 521, 441, 557, 461, 525, 416, 361, 396, Olierør , , , , , , , , , , , , Råolie inkl. vand, 5, 154, 5, 254, 5, 125, 4, 872, 4, 627, 4, 209, 3, 895, 3, 547, 3, 265, 3, 078, 2, 739, Godstransport i rørledninger 2013, 2. oktober 2014 - Nr. 511, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Godstransport i rørledninger, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Statistikdokumentation, Transport i rørledninger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18664

Nyt

NYT: Godstransport i rørledninger fortsatte faldet

2. oktober 2015, I 2014 blev der udført transportarbejde på 3,8 mia. tonkm i rørledninger. Det er et fald på 7 pct. sammenlignet med året før. Siden 2005 har transportarbejdet i rørledninger været faldende. 63 pct. af transportarbejdet i rørledninger i 2014 var i olierørledninger. Transportarbejde er et mål for den samlede udførte transportopgave og beregnes som den transporterede mængde gange den transporterede distance (ton gange km)., Investeringer på normalt leje, I 2014 blev der investeret 0,4 mia. kr. i olie- og gasrørledninger. Det er 1,3 mia. kr. mindre end året før, som var præget af meget store investeringer. Der blev kun foretaget mindre nyinvesteringer i 2014, mens hovedparten af investeringerne var i vedligehold. , Omregnet til 2000-priser var investeringerne 0,2 mia. kr., hvilket svarer til investeringsomfanget i tidligere år, bortset fra 2013., Mindre råolie og naturgas i rørledninger, Der blev i alt transporteret 10,7 mio. ton råolie og naturgas igennem det danske ledningsnet, hvilket er et fald på 9 pct. Der blev transporteret 12 pct. mindre råolie og 4 pct. mindre naturgas., 7,3 mio. ton råolie inkl. medfølgende vand (vand udgør ca. 3 pct.) blev samlet transporteret i 2014, og det er 1,0 mio. ton mindre end året før. Transportarbejde med råolie blev dermed 2,4 mia. tonkm, hvilket er 0,3 mia. tonkm mindre end året før., Der blev transporteret 3,4 mio. ton naturgas i 2014, og det er et fald på 0,1 mio. ton. Transportarbejdet i gasrørledningerne var på 1,4 mia. tonkm., hvilket var uændret i forhold til året før. , International gastransport udgjorde lidt under en fjerdedel, I 2014 blev 1,7 mio. ton naturgas udvekslet med udlandet, og det er et fald på 0,8 mio. ton sammenlignet med året før eller 31 pct. Det svarer til, at 50 pct. af den transporterede naturgas gik til eller kom fra udlandet i 2014. Det internationale transportarbejde ved den eksporterede naturgas var på 0,3 mia. tonkm, svarende til 23 pct. af det samlede transportarbejde i det danske transmissionsnet for naturgas., Investering i rørledninger, , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , årets priser, mio. kr., Rørledninger i alt , 378, 433, 401, 403, 550, 363, 310, 299, 342, 1, 666, 355, Naturgasrør, 100, 89, 83, 52, 77, 56, 56, 65, 50, 895, 170, Nyinvesteringer, 11, 11, 7, 7, -, -, -, -, -, 738, 4, Vedligeholdelse, 89, 78, 76, 45, 77, 56, 56, 65, 50, 157, 166, Olierør , 278, 344, 318, 351, 473, 307, 254, 234, 292, 771, 185, Nyinvesteringer, -, -, -, -, 100, -, -, -, 60, 517, -, Vedligeholdelse, 278, 344, 318, 351, 373, 307, 254, 234, 232, 254, 185, , 2000-priser, mio. kr., Rørledninger i alt, 342, 371, 327, 315, 398, 273, 224, 206, 229, 1, 121, 240, Naturgasrør, 90, 76, 68, 41, 56, 42, 41, 45, 33, 602, 115, Nyinvesteringer, 10, 9, 6, 6, -, -, -, -, -, 497, 3, Vedligeholdelse, 81, 66, 62, 35, 56, 42, 41, 45, 33, 105, 112, Olierør, 252, 295, 259, 274, 343, 231, 184, 161, 196, 519, 125, Nyinvesteringer, -, -, -, -, 72, -, -, -, 40, 348, -, Vedligeholdelse, 252, 295, 259, 274, 270, 231, 184, 161, 156, 171, 125, Godstransport i rørledninger, , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , 1 000 ton, Rørledninger i alt , 22, 728, 23, 091, 23, 223, 21, 237, 20, 551, 17, 800, 17, 121, 14, 876, 13, 836, 11, 867, 10, 742, Naturgasrør, , , , , , , , , , , , Transmissionssystem, 6, 808, 7, 562, 8, 458, 7, 216, 7, 794, 5, 996, 6, 298, 4, 981, 4, 509, 3, 568, 3, 442, Heraf til/fra udland, 3, 243, 4, 380, 4, 137, 3, 491, 4, 255, 3, 077, 2, 747, 2, 138, 2, 126, 2, 527, 1, 737, Olierør , , , , , , , , , , , , Råolie inkl. vand, 15, 920, 15, 529, 14, 765, 14, 021, 12, 757, 11, 804, 10, 748, 9, 895, 9, 327, 8, 299, 7, 300, , mio. tonkm, Rørledninger i alt , 7, 798, 7, 821, 7, 518, 6, 746, 6, 606, 5, 880, 5, 770, 5, 153, 4, 806, 4, 110, 3, 806, Naturgasrør, , , , , , , , , , , , Transmissionssystem, 2, 544, 2, 696, 2, 646, 2, 119, 2, 397, 1, 985, 2, 294, 1, 888, 1, 728, 1, 371, 1, 397, Heraf til/fra udland, 524, 572, 521, 441, 557, 461, 525, 416, 361, 396, 321, Olierør , , , , , , , , , , , , Råolie inkl. vand, 5, 254, 5, 125, 4, 872, 4, 627, 4, 209, 3, 895, 3, 547, 3, 265, 3, 078, 2, 739, 2, 409, Godstransport i rørledninger 2014, 2. oktober 2015 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Godstransport i rørledninger, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Statistikdokumentation, Transport i rørledninger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20389

Nyt

NYT: Udenlandske lastvogne har større markedsandel

1. oktober 2015, Der blev fragtet 23,5 mio. ton gods mellem Danmark og udlandet i 2014, hvilket er et fald på 9 pct. i forhold til året før. De udenlandske lastbiler fragtede 19 mio. ton gods, og i forhold til året før svarer det til et fald på 6 pct. Transporten med danske lastbiler faldt 18 pct., og samlet steg de udenlandske lastvognes markedsandel til 80 pct. fra 78 pct. i 2013., Danske lastbilers andel af transportarbejdet var uændret, Udenlandske lastbilers andel af transporten mellem Danmark og udlandet er øget markant fra 2000-2010, og har siden 2006 været større end den danske. Hele 84 pct. af transportarbejdet ved kørsel med lastbil mellem Danmark og udlandet er kørt med biler, som var indregistreret i udlandet - det var uændret i forhold til året før. , De udenlandske lastbilers andel af fragtmængden var størst ved transporter fra udlandet til Danmark, formentlig som følge af afsendernes tættere kontakt til nationale transportfirmaer. Således kom 84 pct. af godset fra udlandet til Danmark med udenlandsk lastbil, mens 75 pct. af godset til udlandet kørte med udenlandsk bil. , Mest transport med tyske, polske og nederlandske lastbiler, Gods med udenlandske lastbiler blev især kørt med biler, der var indregistreret i Tyskland, Polen og Nederlandene. Tyske lastbiler håndterede 45 pct. af den fragtmængde, som blev kørt af udenlandske lastbiler. Lastbiler fra Polen stod for 22 pct. og nederlandske lastbiler for 6 pct. Fra 2013 til 2014 er de tyske lastbilers markedsandel steget med 2 procentpoint, mens polske bilers andel er faldet 2 procentpoint., Hvis man fordeler transportarbejdet med udenlandske lastbiler efter bilens nationalitet, er de tyske lastbilers andel mindre, end hvis man fordeler efter godsvægt. Dette skyldes formentlig, at transport med tyske biler hovedsageligt foregår mellem Danmark og Nordtyskland. Derimod får transporter med motorkøretøjer fra flere andre lande en større andel. Tyskland havde en andel på 27 pct. af transportarbejdet, mens Polen havde en andel på 28 pct., Transport mellem Danmark og udlandet efter bilens nationalitet, , I alt, Fra Danmark, Til Danmark, I alt, Fra Danmark, Til Danmark, , 1.000 ton, mio. tonkm, Udenlandsk lastbil, , , , , , , I alt 2004, 12, 581, 5, 036, 7, 545, 9, 506, 3, 831, 5, 675, I alt 2013, 20, 088, 9, 129, 10, 959, 14, 774, 6, 593, 8, 181, I alt 2014, 18, 814, 8, 222, 10, 592, 12, 846, 5, 502, 7, 344, Østrig, 55, 21, 34, 63, 25, 38, Litauen, 840, 413, 427, 950, 460, 491, Luxembourg, 69, 34, 35, 38, 18, 20, Nederlandene, 1, 093, 415, 678, 819, 293, 526, Norge, 482, 173, 310, 342, 103, 239, Polen, 4, 172, 1, 919, 2, 253, 3, 554, 1, 645, 1, 910, Slovakiet, 559, 291, 269, 528, 276, 251, Sverige, 188, 36, 152, 44, 6, 38, Tjekkiet, 485, 214, 271, 565, 238, 328, Tyskland, 8, 488, 3, 606, 4, 882, 3, 503, 1, 396, 2, 107, Ungarn, 208, 100, 108, 246, 120, 127, Øvrige EU-lande, 376, 566, 701, 404, 653, 893, Dansk lastbil 2013, 4, 727, 2, 726, 2, 001, 2, 405, 1, 428, 977, , pct., Dansk markedsandel 2004, 56, 63, 50, 55, 62, 49, Dansk markedsandel 2013, 22, 28, 17, 16, 20, 13, Dansk markedsandel 2014, 20, 25, 16, 16, 21, 12, Anm.: Omfatter kørsel med udenlandske lastbiler, der er indregistreret i et EU-land eller EFTA-land. Kørsel med biler fra de i 2004 optagne EU-lande er medregnet fra 2000., Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik., Godstransport med udenlandske lastbiler 2014, 1. oktober 2015 - Nr. 474, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Godstransport med udenlandske lastbiler, Kontakt, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Kilder og metode, Statistikken er baseret på stikprøveundersøgelser udført i EU-landene og EFTA-landene, iht. EF Rådsforordning 1172/99 om statistisk registrering af vejgodstrafikken. Hvert land indsamler oplysninger om transporter med lastbiler registreret i det pågældende land og rapporterer data til Eurostat.Opgørelse er baseret på data leveret af Eurostat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20048

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation