Forside

Søgeresultat

Viser resultat 9411 - 9420 af 10284

NYT: Fortsat faldende salgspriser i jordbruget

13. september 2018, Jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen, fortsætter med at falde. Det er tredje kvartal i træk, at bytteforholdet falder. Bytteforholdet blev forringet med 13,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Nedgangen skyldtes især faldende priser på de animalske salgsprodukter, som udgør 69 pct. af det samlede salg., Priserne på jordbrugets salgsprodukter falder, I forhold til samme kvartal sidste år faldt jordbrugets salgsprodukter 11,4 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 14,2 pct., mens de vegetabilske salgsprodukter steg 1,0 pct. Det skyldtes primært faldende priser på svin på 21,5 pct., mælk 7,8 pct. og pelsskind 15,1 pct., mens prisen på korn steg 3,5 pct. I forhold til første kvartal var faldet i jordbrugets salgsprodukter 2,8 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter 4,7 pct. mens de vegetabilske salgsprodukter steg 6,3 pct., Jordbrugets forbrug og investeringer er steget minimalt, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det steg med 0,9 pct. fra første kvartal til andet kvartal 2018. Stigningen skyldtes højere priser på energi og foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet på det laveste niveau siden bunden i 2016, I 2017 var bytteforholdet over niveau 100, hvilket også kunne ses i landmændenes regnskaber, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:282, . Men det seneste kraftige fald i bytteforholdet, som nu er på det laveste niveau siden bunden i 2016, vil sammen med sommerens tørke lægge pres på landmændenes økonomi. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2018, 2. kvt. , 2018, 2. kvt. 2017 , - 2. kvt. 2018, 1. kvt. 2018, - 2. kvt. 2018, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 91, -13,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 96, 93, -11,4, -2,8, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 97, 103, 1,0, 6,3, Heraf, , , , Korn, 131, 96, 101, 3,5, 4,9, Raps , 33, 102, 97, -12,8, -4,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 100, 106, 1,5, 5,7, Animalske salgsprodukter, 692, 96, 91, -14,2, -4,7, Heraf, , , , Kvæg , 46, 103, 101, 6,4, -2,0, Svin , 308, 97, 97, -21,5, 0,1, Fjerkræ , 26, 97, 97, 0,6, -0,3, Mælk , 195, 112, 105, -7,8, -6,3, Pelsskind , 104, 63, 58, -15,1, -8,3, Forbrug og investeringer, 1, 000, 100, 101, 0,5, 0,9, Forbrug i produktionen, 876, 100, 101, 1,0, 1,1, Heraf, , , , Energi , 49, 109, 117, 11,7, 6,9, Gødningsstoffer , 37, 94, 94, 2,0, -0,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, 0,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 96, 97, 1,1, 1,2, Vedligeholdelse og reparation, 81, 102, 102, -1,3, 0,1, Investeringsgoder, 124, 100, 100, -2,8, 0,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2018, 13. september 2018 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27041

Nyt

NYT: Landbrugets gæld har været konstant i en årrække

22. oktober 2018, Inden for de seneste år har landbrugets gæld stabiliseret sig på et niveau på omkring 340-350 mia. kr. I årene op til og lige efter finanskrisen i 2008 steg gælden derimod kraftigt fra 217 mia. kr. i 2005 til 355 mia. kr. i 2010. Det var en stigning på 63 pct., hvor inflationen i samme periode kun var 11 pct. Knap en tredjedel af Danmarks landbrug er heltidsbedrifter. De står for rundt regnet tre fjerdedele af landbrugets gæld. En gennemsnitlig heltidsbedrift skylder ca. 25 mio. kr. væk. En bedrift betragtes som en heltidsbedrift, hvis den årlige arbejdsindsats er på mindst 1.665 arbejdstimer., Bedrifterne er blevet større, Ved vurdering af udviklingen i landbrugets gæld bør man tage i betragtning, at bedrifterne siden 2005 er blevet betydelig større. Således er fx den gennemsnitlige arealstørrelse steget fra 52 til 76 ha i 2017, mens svinebedrifter har øget besætningen fra 201 til 383 dyreenheder, se analysen, Svineproduktion under forandring, . Bedrifter med malkekøer har i gennemsnit i 2017 næsten 200 køer mod 85 i 2005. Alt andet lige vil en given gæld være mere bæredygtig, jo større bedriften er. Endelig skal det bemærkes, at der mellem bedrifter er betydelige spredning i gældsprocenten, læs mere om dette i analysen , Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, ., Landbrugets gæld og renter i udvalgte år, , 2005, 2010, 2014, 2015, 2016, 2017, , mia. kr., Gæld, 217, 355, 352, 343, 353, 341, Renteudgifter, 9,1, 11,1, 9,3, 8,3, 8,1, 7,5, Faldende renteudgifter, Mens gælden for landbruget har været ret konstant siden 2010, så er renteudgifterne derimod faldet med godt 30 pct. på grund af en lavere rente. Landmændene har udnyttet muligheden for lånoptagelse med variabel rente. Variabelt forrentede lån udgjorde ca. 85 pct. af landbrugets samlede realkreditlån, og en stigende rente vil således lægge et betydeligt pres på erhvervets økonomi. , Gældsprocent, Landbrugets gæld kan anskues ud fra begrebet , gældsprocent, , hvor bedriftens gæld holdes op mod bedriftens aktiver. Aktiver kan fx være jord, bygninger, husdyr og maskiner. For bedrifterne under ét er gældsprocenten steget med 10,3 procentpoint siden 2008, lidt mere for heltidsbedrifter, hvor stigningen var 11,8 procentpoint. Gældsprocenten hos heltidsbedrifter var 66 mod 39 for deltidsbedrifter., Landbrugets gældsprocent i udvalgte år fordelt efter deltid/heltid, , 2008, 2010, 2014, 2015, 2016, 2017, , gældsprocent, Bedrifter i alt, 47,1, 52,4, 57,0, 55,2, 57,8, 57,4, Deltidslandbrug, 29,5, 34,5, 39,7, 35,3, 40,4, 38,9, Heltidslandbrug, 54,2, 60,1, 65,2, 65,7, 66,6, 66,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/JORD6, , , www.statistikbanken.dk/JORD7, og , www.statistikbanken.dk/JORD8, ., Jordbrugets renter og gæld 2017, 22. oktober 2018 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28047

Nyt

NYT: Høsten var lidt under gennemsnittet

25. november 2021, Høsten 2021 faldt noget efter de to gode år i 2019 og 2020. Den samlede kornproduktion ramte 8,8 mio. tons mod 9,6 mio. tons i 2020. Det er desuden 6 pct. mindre end normalhøsten på 9,2 mio. tons, og den laveste produktion siden høsten 2010 på 8,7 mio. tons, bortset fra tørkeåret 2018. Ved 'normalhøst' forstås gennemsnittet af 2011-2020., Kilde: www.statistikbanken.dk/hst77, Mindre kornareal med vinterafgrøde end normalt, Det samlede areal med korn faldt en anelse fra 1.367.000 ha i 2020 til 1.360.000 ha i 2021. Vårbyg blev den arealmæssigt største afgrøde med 40 pct. af det samlede kornareal, fulgt af vinterhvede, som dækkede 38 pct. Se mere om landbrugsarealet i, Nyt fra Danmarks Statistik 2021:264, ., Derimod udgjorde de højtydende vinterafgrøder kun 52 pct. af det samlede kornareal mod normalt over 60 pct., hvilket betød en lavere samlet kornproduktion end normalt. Andelen med vinterkorn var også lav i 2020, men det blev kompenseret af højere udbytter på de fleste afgrøder. , Udbyttet faldt tilbage til et mere normalt niveau for de fleste kornafgrøder. Vinterhvede gav et lidt større udbytte på 78 hkg/ha mod 76 hkg/ha normalt. Vårbyg havde et lidt mindre udbytte på 55 hkg/ha mod normalt 56 hkg/ha., Den langsigtede udvikling i udbytter påvirkes især af sortsudvikling samt regler for gødning og efterafgrøder. En anden faktor er bedrifter, som omlægger til økologisk kornproduktion med generelt lavere hektarudbytter. Arealet med økologisk korn udgjorde 5,6 pct. af de samlede kornarealer i 2020 mod 3,4 pct. i 2011 (se , www.statistikbanken.dk/oeko11, ). , Stigning i produktionen af raps, Produktionen af raps steg med 16 pct. - fra 560.000 tons i 2020 til 651.000 tons i 2021. Arealet steg 11 pct. til 162.000 ha. Hektarudbyttet steg fra 38 til 40 hkg/ha, tæt på gennemsnittet 2011-2020 på 39 hkg/ha., Flere dyrker bælgsæd, Arealet med bælgsæd (hestebønner og markærter) steg fra 27.000 hektar i 2020 til 32.000 hektar i 2021. Produktionen steg dog kun lidt, fra 112.000 tons i 2020 til 118.000 tons i 2021, da hektarudbyttet faldt fra 42 hkg/ha til 36 hkg/ha, lidt under gennemsnittet 2011-2020 på 38 hkg/ha. Produktionen af bælgsæd er steget noget i de seneste par år, men fylder stadig meget lidt i den samlede høst. Bælgsæd bruges bl.a. i det økologiske planteavlssædskifte til at samle kvælstof i jorden til efterfølgende afgrøder. , Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt til industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn. Driftsåret 2018/2019 var dog en undtagelse, da den tørkeramte høst fordrede ekstraordinær stor kornimport (se , www.statistikbanken.dk/korn, ), . , Salgsværdien af det danske korn udgjorde 10,7 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til 13 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion (se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, ). 21.000 bedrifter dyrkede korn i 2021, hvor 12.000 havde vinterhvede og 17.000 havde vårbyg (se , www.statistikbanken.dk/afg5, ). , Høsten af korn, raps og bælgsæd, , Areal, Hektarudbytte, Produktion, , 2019, , 2020, , 2021*, , Æn-, dring , 2020, -2021, 2019, , 2020, , 2021*, , Gns., 2011, -2020, , 2019, , 2020, , 2021*, , Æn-, dring , 2020, -2021, , 1.000 ha, hkg/ha, 1.000 tons, Korn i alt, 1, 374, 1, 367, 1, 360, -7, 70, 70, 64, 64, 9, 630, 9, 579, 8, 760, -819, Vinterhvede, 560, 484, 511, 27, 83, 83, 78, 76, 4, 627, 4, 018, 3, 975, -43, Vårhvede, 14, 18, 27, 8, 51, 55, 46, 48, 70, 100, 122, 22, Rug, 147, 115, 108, -7, 61, 61, 63, 60, 894, 708, 687, -21, Triticale, 1, 9, 7, 7, 0, 60, 65, 73, 58, 52, 42, 50, 8, Vinterbyg, 100, 88, 76, -12, 70, 71, 66, 64, 701, 622, 506, -116, Vårbyg, 484, 565, 545, -20, 61, 63, 55, 56, 2, 967, 3, 583, 3, 003, -580, Havre og blandsæd, 2, 57, 83, 79, -4, 49, 56, 47, 50, 279, 467, 373, -94, Majs til modenhed, 1, 5, 6, 6, 0, 77, 63, 67, 65, 41, 39, 42, 3, Raps i alt , 166, 146, 162, 17, 44, 38, 40, 39, 729, 560, 651, 91, Bælgsæd, 3, 22, 27, 32, 6, 39, 42, 36, 38, 86, 112, 118, 6, Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al produktion af raps udgøres af vinterraps). Havre er en vårafgrøde. , * Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed og triticale har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Inklusive 'andet korn'. , 3, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2021, 25. november 2021 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2022, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34741

Nyt

NYT: Landmænd vælger rentetilpasningslån

17. november 2017, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2016 er opgjort til 353 mia. kr. Gælden er dermed steget med 2,9 pct. i forhold til 2015. Indtjeningen i jordbruget steg fra 2015 til 2016, alligevel steg jordbrugets gæld. I 2016 var bruttoproduktionen på 74 mia. kr. ligesom i 2015. Renten er fortsat historisk lav, hvilket gør, at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden. Rentetilpasningslån hos realkreditinstitutterne udgør 42 pct. af jordbrugets samlede gæld., Lavere gennemsnitlig rente, Jordbruget betalte i 2016 i gennemsnit 2,29 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,14 procentpoint lavere end i 2015. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Jordbrugets renteudgifter er for 2016 opgjort til 8,1 mia. kr. mod 8,3 mia. kr. i 2015, et fald på 2,8 pct. Renteudgifterne er mere end halveret siden højdepunktet i 2008 på 16,8 mia. kr. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 2,9 pct. i forhold til 2015., Gæld konverteres til rentetilpasningslån, Siden finanskrisen i 2008 har der været en vandring af lån fra eurolån til rentetilpasningslån i danske kroner. Jordbruget har i 2016 afviklet for 10,1 mia. kr. realkreditlån i euro, mens der er optaget for 13,6 mia. kr. rentetilpasningslån. I forhold til 2015 steg den samlede realkreditgæld med 2,2 pct. og pengeinstitutgælden med 3,5 pct. , Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , mio. kr., Renteudgifter i alt , 10, 984, 9, 195, 9, 283, 8, 320, 8, 086, Låneomkostninger, 372, 365, 422, 393, 323, Realkredit, 6, 111, 4, 566, 4, 540, 4, 090, 3, 973, Pengeinstitut, 3, 985, 3, 782, 3, 755, 3, 386, 3, 306, Andet, 516, 483, 567, 451, 484, Realiseret tab ved swap mv., 1, 035, 819, 701, 987, 412, Gæld i alt ultimo, 352, 578, 346, 113, 352, 431, 342, 980, 353, 077, Realkreditinstitut, 1, 258, 303, 251, 893, 254, 607, 249, 305, 254, 803, Alm. Realkreditlån, 31, 439, 26, 716, 29, 542, 28, 380, 30, 412, Rentetilpasningslån, 86, 118, 102, 574, 129, 342, 137, 627, 151, 209, Euro-lån, 140, 746, 122, 603, 95, 724, 83, 299, 73, 181, Pengeinstitut, 2, 68, 164, 66, 800, 70, 931, 66, 493, 68, 844, Lån i danske kroner, 48, 012, 50, 969, 55, 505, 53, 720, 56, 461, Lån i udenlandsk valuta, 14, 752, 11, 996, 10, 783, 9, 329, 8, 870, Anden gæld, 26, 112, 27, 420, 26, 893, 27, 182, 29, 430, , pct., Gennemsnitlig rente og bidrag, 3,12, 2,66, 2,63, 2,43, 2,29, Indeks, absolut, indeks 2010 = 100, Renteudgifter, 98,7, 82,6, 83,4, 74,8, 72,7, Gæld i alt, 99,3, 97,5, 99,2, 96,6, 99,4, Realkreditlån, 98,8, 96,4, 97,4, 95,4, 97,5, Pengeinstitut, 97,9, 95,9, 101,8, 95,5, 98,8, Anden gæld, 108,2, 113,6, 111,4, 112,6, 121,9, 1, Fra 2012 indgår regulering til kontantværdi i værdien., 2, Fra 2011 indgår markedsværdien for swap-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2016, 17. november 2017 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25271

Nyt

NYT: Uændret aktivitetsniveau i havnene

18. september 2015, I andet kvartal blev der håndteret 21 mio. ton gods fra fragtskibe og færger i danske havne. Det er næsten uændret i forhold til første kvartal. Det skal bemærkes, at der i 2015 indgår nye havne med en væsentlig godsomsætning i statistikken, og det derfor ikke er retvisende at sammenligne de samlede opgørelser for 2014 og 2015. Ændringen påvirker næsten udelukkende udenrigsfart med mineralske olieprodukter. Ændringen påvirker også første kvartal, som er blevet opjusteret med 2,1 mio. ton., Fald i havnenes godshåndtering, Der har været et fald i den samlede godsmængde på 2 pct. fra andet kvartal sidste år til andet kvartal i år, når tallene renses for de nye havne. Faldet ses udelukkende i udenrigsfarten, som faldt med 3 pct., mens indenrigsfarten steg 2 pct., Mere gods på færgerne, Færgerne, som sejler med en fjerdedel af godset, tog 3 pct. mere gods med i andet kvartal end samme kvartal sidste år. Udenrigsfærgerne, som fragter 93 pct. af færgegodset, steg 3 pct., mens indenrigsfærgerne havde en fremgang på 6 pct., Mindre gods i containere, Omsætningen af containerenheder var 194.000 TEU (, twenty-foot equivalent unit, ) i andet kvartal. Det er en stigning i omsætningen på 10 pct. i forhold til samme kvartal sidste. Mængden af gods i containere var i andet kvartal på 1,3 mio. ton, hvilket var et fald på 6 pct. i forhold til andet kvartal sidste år. Færge- og ro-ro-gods steg i samme periode med 2 pct.; ro-ro vil sige , roll-on roll-off, , dvs. gods på hjul., Færre færgepassagerer, Der var samlet 9 mio. passagerer med passagerskibe og færger i danske havne i andet kvartal, og det er et fald på 2 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Både trafikken på indenrigs- og udenrigsruterne faldt 2 pct. På udenrigsruterne var det kun ruterne til Norge, som havde flere passagerer med en stigning på 2 pct., mens Sveriges- og Tysklandsruterne begge havde færre passagerer i andet kvartal. Det store fald på 56 pct. i de øvrige ruter skyldes især lukningen af ruten mellem Esbjerg og Harwich., Godsomsætning på større danske havne, , 2014, 2015, Ændring , 2. kvt. 2014, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2015, , 1.000 ton, pct., Gods i alt, 19, 367, 18, 824, 18, 601, 21, 022, 20, 753, 7,2, Fragtskibe , 14, 720, 14, 322, 14, 137, 16, 385, 15, 944, 8,3, Udenrigs, 11, 366, 10, 593, 10, 834, 12, 936, 12, 537, 10,3, Indenrigs, 3, 355, 3, 729, 3, 302, 3, 448, 3, 408, 1,6, Færger, 4, 647, 4, 502, 4, 464, 4, 637, 4, 809, 3,5, Udenrigs, 4, 331, 4, 126, 4, 159, 4, 342, 4, 473, 3,3, Indenrigs, 316, 376, 305, 295, 335, 6,0, Godsart, , , , , , , Råolie, 1, 816, 2, 095, 2, 013, 1, 884, 1, 994, 9,8, Mineralske olieprodukter, 2, 609, 2, 761, 2, 517, 5, 033, 5, 110, 95,9, Flydende bulk i øvrigt, 451, 403, 524, 464, 429, -4,9, Kul, 2, 006, 1, 609, 1, 576, 1, 438, 1, 069, -46,7, Sten, sand og grus, 1, 695, 1, 565, 1, 411, 1, 193, 1, 724, 1,7, Fast bulk i øvrigt, 2, 957, 2, 797, 3, 103, 3, 051, 2, 751, -7,0, Containeriseret gods, 1, 435, 1, 545, 1, 358, 1, 432, 1, 344, -6,3, Færgegods og andet ro-ro-gods, 5, 249, 5, 141, 5, 027, 5, 202, 5, 368, 2,3, Stykgods i øvrigt, 1, 151, 907, 1, 071, 1, 325, 963, -16,3, , 1.000 enheder, , Containere i alt, 110, 118, 125, 114, 118, 7,3, Containere, TEU, 176, 189, 199, 184, 194, 10,2, Anm.: Bemærk, at sammenligning mellem 2014 og 2015 skal gøres med forsigtighed, idet der indgår nye havne med en væsentlig godsomsætning i 2015, som ikke indgik i de større havne i 2014., Passager- og færgefart på danske havne, , 2014, 2015, Ændring , 2. kvt. 2014, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 8, 678, 11, 676, 6, 133, 5, 057, 8, 508, -2,0, Udenrigsruter, 6, 045, 8, 182, 4, 222, 3, 584, 5, 937, -1,8, Sverige, 2, 916, 3, 765, 1, 998, 1, 701, 2, 836, -2,7, Heraf over Øresund, 2, 132, 2, 636, 1, 550, 1, 326, 2, 052, -3,8, Norge, 951, 1, 453, 643, 614, 969, 1,9, Tyskland, 2, 127, 2, 877, 1, 577, 1, 266, 2, 111, -0,8, Øvrige ruter, 50, 89, 6, 4, 22, -56,0, Indenrigsruter, 2, 633, 3, 494, 1, 911, 1, 473, 2, 571, -2,4, Skibsfart (kvt.) 2. kvt. 2015, 18. september 2015 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2015, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (kvt.), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19531

Nyt

NYT: Mindre fald i danske lastvognes transportarbejde

16. september 2015, Danske lastbilers transportarbejde (gods gange distance) var 3,8 mia. tonkm i andet kvartal. Det betød, at det samlede transportarbejde de seneste fire kvartaler faldt 2 pct. sammenlignet med de fire foregående kvartaler. Der var et fald i både det nationale transportarbejde på 1 pct. og det internationale transportarbejde på 6 pct. Omkring to tredjedele af den samlede nationale og internationale godsmængde transporteres med lastvogn og hovedparten af det øvrige gods transporteres med skib., Firmakørsel trækker den nationale transport ned, Faldet i den nationale kørsel det seneste år er udelukkende sket i firmakørslen, dvs. hvor firmaer kører deres egne varer. Transportarbejdet er her faldet 10 pct. og den pålæssede godsmængde er faldet 13 pct. Transportarbejdet i den nationale vognmandskørsel er samtidig steget knap 1 pct. og den pålæssede mængde hele 7 pct., Vækst i transportarbejdet fra Danmark til udlandet, De seneste fire kvartaler var der en vækst i transportarbejdet fra Danmark til udlandet på 5 pct. sammenlignet med de foregående fire kvartaler. I samme periode faldt transportarbejdet fra udlandet til Danmark med 10 pct. og den øvrige internationale kørsel faldt med 17 pct. Den øvrige internationale kørsel dækker over cabotagekørsel og tredjelandskørsel., Den generelt faldende tendens i den internationale kørsel med dansk indregistrerede lastbiler skyldes både et pres fra udenlandsk ejede lastbiler og fra danske vognmandsvirksomheder, der etablerer datterselskaber i udlandet. Datterselskaberne synes at have overtaget en del af den internationale transport, som dansk indregistrerede lastbiler har mistet., Internationale ture bliver længere ..., I de seneste fire kvartaler har danske lastvogne foretaget 435.000 internationale ture med læs - det er et fald på 11 pct. i forhold til den foregående periode. Den gennemsnitlige godsmængde pr. tur er faldet 2 pct. til 14,6 ton pr. tur, mens hver tur i gennemsnit er blevet 2 pct. længere til 468 km., ... og nationale ture bliver kortere, Den gennemsnitlige turlængde i den nationale kørsel var 101 km i de seneste fire kvartaler, hvilket er 3 pct. kortere end de foregående fire kvartaler. Samtidig er den gennemsnitlige godsmængde steget 7 pct. til 14,9 ton pr. tur. Der har været 11,8 mio. nationale ture de seneste fire kvartaler., Fire femtedele af danske lastvognes transportarbejde var national kørsel, mens 97 pct. af godsmængden blev transporteret nationalt., Godstransport med danske lastbiler, , 2013, 2014, 2015, Ændring seneste fire, kvartaler, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., ift. foregående fire kvartaler, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 015, 4, 237, 3, 646, 4, 283, 3, 890, 4, 375, 3, 801, 3, 809, -306, -1,9, National kørsel, 3, 084, 3, 383, 2, 907, 3, 462, 3, 220, 3, 361, 2, 997, 3, 139, -118, -0,9, Vognmandskørsel, 2, 554, 2, 860, 2, 492, 3, 043, 2, 741, 2, 867, 2, 653, 2, 758, 69, 0,6, Firmakørsel, 529, 523, 415, 418, 479, 494, 344, 381, -187, -9,9, International kørsel, 931, 854, 739, 822, 671, 1, 014, 803, 670, -187, -5,6, Fra Danmark til udlandet, 418, 334, 288, 351, 318, 471, 388, 281, 66, 4,8, Fra udlandet til Danmark, 313, 289, 246, 207, 213, 310, 207, 221, -103, -9,8, Øvrig kørsel, 1, 200, 231, 204, 264, 139, 233, 208, 168, -150, -16,7, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 43,4, 48,0, 37,1, 48,0, 44,4, 48,7, 42,2, 45,8, 4,5, 2,6, National kørsel, 41,4, 46,0, 35,5, 46,3, 42,9, 46,6, 40,7, 44,5, 5,5, 3,2, Vognmandskørsel, 33,0, 37,0, 28,8, 39,1, 35,5, 38,8, 34,4, 38,6, 9,4, 6,8, Firmakørsel, 8,4, 9,0, 6,7, 7,2, 7,4, 7,8, 6,3, 5,9, -3,9, -12,5, International kørsel, 2,0, 1,9, 1,6, 1,8, 1,4, 2,1, 1,5, 1,3, -1,0, -13,1, Fra Danmark til udlandet, 0,9, 0,8, 0,6, 0,7, 0,6, 0,8, 0,6, 0,5, -0,6, -18,3, Fra udlandet til Danmark, 0,6, 0,5, 0,4, 0,5, 0,5, 0,6, 0,4, 0,4, -0,0, -0,5, Øvrig kørsel, 1, 0,5, 0,6, 0,6, 0,6, 0,3, 0,7, 0,5, 0,4, -0,4, -17,1, , mio. km, , Kørte km i alt, 414, 417, 370, 471, 376, 420, 393, 382, -100, -6,0, National kørsel, 346, 356, 317, 400, 328, 354, 332, 333, -72, -5,1, Vognmandskørsel, 264, 284, 249, 326, 265, 280, 272, 273, -34, -3,0, Firmakørsel, 82, 72, 68, 74, 63, 75, 60, 61, -38, -12,8, International kørsel, 67, 61, 53, 71, 48, 66, 61, 49, -28, -11,0, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Godstransport med danske lastbiler 2. kvt. 2015, 16. september 2015 - Nr. 443, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2015, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19523

Nyt

NYT: Jordbrugets gæld reduceret med 6 mia. kr.

23. oktober 2014, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2013 er opgjort til 346 mia. kr. Gælden er dermed faldet med 1,8 pct. i forhold til 2012. Det høje gældsniveau for jordbruget kan ses i forhold til jordbrugets samlede bruttoproduktion, som i 2013 var på 81,8 mia. kr. Dermed var jordbrugets gæld mere end fire gange så stor som den årlige bruttoproduktion. Renten er dog historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden, hvorfor de også har været i stand til at betale den ned., Markant fald i renteudgifter, Jordbrugets renteudgifter er for 2013 opgjort til 9,2 mia. kr. mod 11,0 mia. kr. i 2012, et fald på 16,3 pct. Faldet i renteudgifterne skyldes fortrinsvis et lavere renteniveau end i 2012. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 25,3 pct. i forhold til 2012., Jordbruget betalte i 2013 i gennemsnit 2,7 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,5 procentpoint lavere end i 2012. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Renteudgifterne i 2008 var 16,8 mia. kr., mens de i 2009 var 15,9 mia. kr. Herefter var der et stort fald i renteudgifter til det nuværende, niveau på 9,2 mia. kr., eller et fald svarende til 45 pct. i forhold til 2008. , Mindre realkreditgæld, Den samlede gæld faldt med 1,8 pct. i forhold til 2012. Det dækker over et fald på 2,5 pct. på realkreditgælden og et fald på 2,0 pct. på pengeinstitutgælden. Jordbruget har afviklet for 18,1 mia. kr. realkreditlån i euro, mens der er optaget for 16,5 mia. kr. rentetilpasningslån, og afviklet 4,7 mia. kr. fastforrentede realkreditlån. Pengeinstitutgældens fald skyldes et fald på 18,7 pct. eller 2,8 mia. kr. i lån i udenlandsk valuta., Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , mio. kr., Renteudgifter i alt , 15, 918, 11, 129, 11, 382, 10, 984, 9, 195, Låneomkostninger, 621, 447, 332, 372, 365, Realkredit, 11, 000, 6, 750, 6, 863, 6, 111, 4, 566, Pengeinstitut, 3, 816, 3, 532, 3, 734, 3, 985, 3, 782, Andet, 481, 400, 453, 516, 483, Realiseret tab ved swap mv., -146, 3, 177, 1, 875, 1, 035, 819, Gæld i alt ultimo, 343, 892, 355, 109, 347, 930, 352, 195, 345, 797, Realkreditinstitut, 253, 645, 261, 324, 253, 668, 257, 919, 251, 577, Alm. Realkreditlån, 39, 902, 33, 767, 31, 728, 31, 055, 26, 401, Rentetilpasningslån, 63, 719, 61, 895, 71, 002, 86, 118, 102, 574, Euro-lån, 150, 023, 165, 662, 150, 939, 140, 746, 122, 603, Pengeinstitut, 1, 67, 340, 69, 646, 69, 591, 68, 164, 66, 800, Lån i danske kroner, 36, 934, 38, 975, 45, 200, 48, 012, 50, 969, Lån i udenlandsk valuta, 30, 407, 30, 670, 19, 532, 14, 752, 11, 996, Anden gæld, 22, 907, 24, 139, 24, 671, 26, 112, 27, 420, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 4,63, 3,13, 3,27, 3,12, 2,66, Indeks, absolut, 2010 = 100, Renteudgifter, 143,0, 100,0, 102,3, 98,7, 82,6, Gæld i alt, 96,8, 100,0, 98,0, 99,2, 97,4, Realkreditlån, 97,1, 100,0, 97,1, 98,7, 96,3, Pengeinstitut, 96,7, 100,0, 99,9, 97,9, 95,9, Anden gæld, 94,9, 100,0, 102,2, 108,2, 113,6, 1, Fra 2011 indgår markedsværdien for swaps-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2013, 23. oktober 2014 - Nr. 536, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19738

Nyt

NYT: Fortsat negative nettoinvesteringer i jordbruget

17. november 2017, I 2016 var investeringerne i jordbruget for ottende år i træk lavere end afskrivningerne - og endnu lavere end i 2015. Faldet i investeringer er sket samtidig med, at indtjeningen i jordbruget steg i 2016, som beskrevet i , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2016, . I 2016 faldt investeringerne for tredje år i træk efter stigningen i 2013, og er nu på det laveste niveau siden finanskrisen. De samlede investeringer faldt med 0,5 mia. kr. i forhold til 2015 i løbende priser, hvilket er et fald på 7 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 4 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2016 under det halve af niveauet i 2008., Afskrivningerne var 37 pct. højere end bruttoinvesteringerne, Faldet i investeringer i 2016 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for ottende år i træk. Nettoinvesteringerne i 2016 er opgjort til minus 2,7 mia. kr., som er marginalt lavere end sidste år, hvor de lå på minus 2,6 mia. kr. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De fortsatte negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet. Afskrivningerne i 2016 var således 37 pct. højere end bruttoinvesteringerne. , Stigning i investeringer i svinestalde, Investeringer i driftsbygninger er faldet med 193 mio. kr. eller 7 pct. i forhold til 2015. Dette dækker dog over en stigning i investeringer i hhv. svinestalde med 29 pct. svarende til 137 mio. kr. og en stigning i andre stalde med 29 pct., svarende til 89 mio. kr. i forhold til året før. Den nye dyrevelfærdslov, der har været gældende fra 2015, indebærer, at søer skal gå fri det meste af tiden. Det har betydet, at landmændene har måttet investere i svinestaldene, for at kunne leve op til kravene. , Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2016 er de samlede afskrivninger beregnet til 9,9 mia. kr., hvilket er på niveau med årene helt tilbage til før finanskrisen. Afskrivningerne fordelte sig med 63 pct. på maskiner og inventar og 37 pct. på driftsbygninger., Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, Afskrivninger i alt, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 161, 10, 106, 10, 381, 9, 908, Nettoinvesteringer i alt, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 077, -1, 947, -2, 643, -2, 691, Driftsbygninger, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, 2, 726, Afskrivninger, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, 4, 080, 3, 680, Nettoinvesteringer, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, -1, 161, -954, Maskiner og inventar, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, 4, 261, Afskrivninger, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 210, 6, 087, 6, 300, 6, 228, Nettoinvesteringer, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -448, -1, 570, -1, 688, -1, 967, Plantager mv., , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, Jordbrugets investeringer 2016, 17. november 2017 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25269

Nyt

NYT: Landmændene dyrkede flere vårafgrøder i 2016

12. juli 2016, De danske landmænd har i 2016 dyrket 92.000 ha mere korn som vårafgrøder, end de gjorde i fjor - svarende til en stigning på 16 pct. Stigningen er størst for vårbyg med 72.000 ha, mens havre og vårhvede er steget med hhv. 15.000 og 5.000 ha. Vinterafgrøderne vinterhvede, vinterbyg og rug er tilsammen faldet med 73.000 ha. Også vinterraps er i tilbagegang, og er faldet med 30.000 ha sammenlignet med 2015. Korn som vårafgrøder udgør 46 pct. af det samlede areal med korn., Regnfuldt efterår er årsag til udviklingen, Vinterafgrøder bliver sået i det tidlige efterår året før høsten. Tilbagegangen for vinterafgrøderne i 2016 kan antageligt forklares med, at september 2015 var meget regnfuld med 94 mm regn mod normalt 73 mm. Dette sammen med en sen høst i 2015 gjorde såningen med vintersæd vanskeligere. I september 2014 faldt der kun 54 mm regn, og betingelserne var dermed gunstigere for såning med vinterafgrøder til høsten 2015. , Den vegetabilske produktion var på 26 mia. kr., Landbrugsarealet og dyrkning af kulturer i væksthus er basis for en vegetabilsk produktion, som i 2015 havde en værdi på 26 mia. kr. Heraf bidrager korn med 40 pct. og grovfoder og halm med 21 pct. Se mere på , www.statistikbanken.dk/LBFI1, ., Landbrugsarealet fordelt på afgrøder, , 1985, 2000, 2015, 2016, , hektar (ha), Samlet landbrugsareal, 2, 834, 100, 2, 646, 982, 2, 632, 947, 2, 652, 243, Korn, 1, 600, 599, 1, 499, 714, 1, 453, 896, 1, 464, 791, Vinterhvede, 328, 501, 611, 183, 608, 733, 565, 588, Vårhvede, 10, 036, 7, 977, 12, 641, 17, 423, Rug, 125, 918, 50, 472, 125, 540, 99, 571, Vinterbyg, 59, 509, 144, 514, 114, 178, 110, 049, Vårbyg, 1, 034, 213, 586, 574, 524, 952, 596, 802, Havre, 36, 410, 44, 448, 37, 797, 53, 061, Triticale og andet korn til modenhed, 6, 012, 54, 546, 30, 054, 22, 298, Bælgsæd til modenhed, 126, 836, 35, 590, 12, 229, 15, 750, Rodfrugt, 227, 926, 115, 433, 71, 771, 83, 557, Læggekartofler, 1, 4, 738, 4, 522, 5, 851, 6, 234, Kartofler til melproduktion, 1, 13, 600, 22, 642, 22, 012, 26, 139, Spisekartofler, 1, 12, 045, 11, 524, 13, 716, 13, 584, Sukkerroer til fabrik, 72, 760, 59, 167, 25, 004, 33, 118, Foderroer, 124, 782, 17, 577, 5, 188, 4, 482, Vinterraps, 34, 040, 81, 178, 192, 535, 162, 502, Andre industriafgrøder, 186, 247, 22, 997, 1, 106, 1, 817, Frø til udsæd, 47, 042, 78, 949, 74, 512, 72, 146, Græs og grønfoder i omdriften , 356, 582, 432, 741, 492, 732, 515, 533, Lucerne, 4, 189, 5, 245, 2, 579, 2, 147, Majs til foder, 20, 374, 61, 493, 177, 908, 176, 801, Helsæd, 50, 630, 118, 763, 56, 621, 60, 639, Græs og kløver, 281, 389, 247, 241, 255, 623, 275, 946, Gartneriprodukter, 31, 047, 21, 678, 19, 737, 19, 762, Græsarealer uden for omdriften, 220, 564, 166, 261, 254, 770, 249, 622, Udtaget areal, -, 214, 561, 4, 501, 7, 464, Juletræer, …, …, 22, 101, 18, 512, Udyrket mark, …, …, 22, 045, 28, 803, Andre afgrøder, 3, 217, 1, 146, 11, 013, 11, 983, * Foreløbige tal., 1, Landbrugs- og gartneritællingen i 1985 omfattede kun kartofler under ét. Fordelingen på de tre typer af kartofler er skønnet ud fra oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen i 1988., Afgrøder i dansk landbrug 2016, 12. juli 2016 - Nr. 313, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juli 2017, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21927

Nyt

NYT: Firmakørsel trækker transportarbejdet op

Godstransport, Sæsonkorrigeret, 3,9 mia. tonkm , 1. kvt. 2021, +2 %, fra 4. kvt. 2021 til 1. kvt. 2021, Se tabel, 17. juni 2021, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler steg 2 pct. i første kvartal 2021 sammenlignet med sidste kvartal i 2020 og endte på 3,9 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Den nationale transport steg 5 pct., mens den internationale transport faldt 13 pct. Det er firmaernes kørsel med egne varer, der trækker det nationale transportarbejde op med en stigning på 41 pct. Firmakørsel udgjorde i første kvartal 15 pct. af det nationale transportarbejde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Fald i transportarbejde til Tyskland og Sverige i 2020, I 2020 faldt de danske lastbilers internationale transportarbejde med 410 mio. tonkm. 79 pct. af det internationale transportarbejde køres mellem Danmark og fem lande: Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig og Nederlandene. , I årene 2016-2020 har transportarbejdet mellem Danmark og Frankrig, Nederlandene og Norge været relativ konstant., Transportarbejdet mellem Danmark og Sverige og Tyskland er til gengæld faldet i 2020. I perioden 2016-2019 var transportarbejdet til Tyskland i gennemsnit 550 mio. tonkm, men i 2020 faldt transportarbejdet med 44 pct. til 309 mio. tonkm. Faldet betød, at Norge i 2020 overhalede Tyskland som den næststørste destination for danske lastvogne., Tilsvarende var det gennemsnitlige transportarbejde mellem Danmark og Sverige 900 mio. tonkm i 2016-2019, mens det i 2020 var 722 mio. tonkm, dvs. et fald på 20 pct. , De senere år har tre fjerdedele af de danske lastbilers internationale transport været kørsel fra Danmark, og det er også primært i den udgående transport, faldet til Sverige og Tyskland er sket., Faldet i transportarbejdet til Tyskland og Sverige skal formentlig ses i sammenhæng med COVID-19, men da der for især Sverige, men også Tyskland allerede i 2019 var et fald, kan andre forklaringer også spille ind, fx konkurrencen fra udenlandske lastbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ivg5, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2019, 2020, 2021, Ændring, , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 1. kvt. 2021, ift. 4. kvt. 2020, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 984, 3, 763, 3, 379, 3, 575, 3, 652, 3, 652, 3, 797, 3, 882, 86, 2,3, National kørsel, 3, 179, 3, 094, 2, 872, 2, 977, 3, 091, 3, 172, 3, 156, 3, 322, 166, 5,3, Vognmandskørsel, 2, 762, 2, 718, 2, 515, 2, 595, 2, 615, 2, 658, 2, 745, 2, 743, -2, -0,1, Firmakørsel, 416, 377, 357, 382, 476, 515, 411, 579, 169, 41,1, International kørsel, 805, 669, 507, 598, 562, 480, 641, 560, -81, -12,6, Fra Danmark til udlandet, 555, 449, 379, 381, 402, 294, 424, 388, -36, -8,6, Fra udlandet til Danmark, 143, 139, 82, 156, 115, 121, 133, 109, -24, -18,2, Øvrig kørsel, 1, 107, 81, 46, 61, 44, 65, 84, 63, -20, -24,1, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 45,0, 44,0, 37,7, 46,6, 44,0, 43,4, 44,1, 44,0, -0,1, -0,3, National kørsel, 43,4, 42,7, 36,8, 45,2, 43,1, 42,4, 43,1, 43,0, -0,1, -0,2, Vognmandskørsel, 36,6, 36,3, 30,7, 38,3, 35,7, 34,6, 36,3, 35,6, -0,7, -1,8, Firmakørsel, 6,8, 6,3, 6,1, 6,9, 7,3, 7,8, 6,8, 7,4, 0,6, 8,6, International kørsel, 1,6, 1,3, 0,9, 1,4, 1,0, 0,9, 1,0, 0,9, 0,0, -4,6, Fra Danmark til udlandet, 0,9, 0,8, 0,6, 0,8, 0,7, 0,5, 0,6, 0,6, 0,0, -0,2, Fra udlandet til Danmark, 0,4, 0,3, 0,2, 0,4, 0,2, 0,3, 0,2, 0,2, 0,0, -5,7, Øvrig kørsel, 1, 0,4, 0,3, 0,1, 0,2, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, 0,0, -16,4, , mio. km, , Kørte km i alt, 377, 376, 348, 353, 364, 368, 380, 368, -12, -3,2, National kørsel, 320, 328, 308, 308, 322, 334, 331, 329, -2, -0,7, Vognmandskørsel, 263, 275, 251, 252, 263, 270, 272, 271, 0, -0,1, Firmakørsel, 56, 53, 58, 56, 59, 64, 60, 58, -2, -3,1, International kørsel, 57, 48, 39, 45, 42, 34, 48, 39, -10, -20,2, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 3,9 mia. tonkm , 1. kvt. 2021, +2 %, fra 4. kvt. 2021 til 1. kvt. 2021, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 1. kvt. 2021, 17. juni 2021 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. september 2021, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31940

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation