Forside

Søgeresultat

Viser resultat 9391 - 9400 af 10284

NYT: Høsten tilbage på højt niveau efter tørken i 2018

26. november 2019, Den danske høst 2019 rettede sig efter tørkeåret 2018 og blev et udbytterigt år for landmændene. Den samlede produktion nåede op på 9,7 mio. tons korn - lidt under årene 2009, 2015 og 2017, hvor høsten rundede 10 mio. tons. Produktionen i 2019 lå 38 pct. over produktionen i 2018, som lå på 7,0 mio. tons., Kilde: www.statistikbanken.dk/hst77, ., Mindre areal men stigende udbytte, Det samlede areal med korn faldt 3 pct. fra 1.416.000 ha i 2018 til 1.371.000 ha i 2019. Vinterhvede erobrede atter førertrøjen som den arealmæssigt mest betydende afgrøde med 41 pct. af det samlede kornareal, fulgt af vårbyg, som dækkede 35 pct. , De fleste kornafgrøder havde hektarudbytter, som lå 10-15 pct. højere end normalt (gennemsnit af 2009-2018). Vejret hjalp til, da foråret 2019 var lunt og med god nedbør. Sommeren var varmere end normalt og med gennemsnitlig nedbør (se , www.dmi.dk, ). Vinterhvede gav 83 hkg/ha i 2019 mod 74 hkg/ha normalt. Vårbyg havde et hektarudbytte på 62 hkg/ha mod normalt 54 hkg/ha. , Vinterafgrøder tilbage i varmen, Udover bedre hektarudbytter kunne landmændene i 2019 også nyde gavn af et større areal med vinterafgrøder. En del bedrifter måtte i 2018 opgive vinterafgrøder, til fordel for de lavere ydende vårafgrøder, grundet et vådt efterår 2017. Efteråret 2018 var mere gunstigt, og mange vendte derfor tilbage til fx vinterhvede og rug (se mere i , Afgrøder i dansk landbrug 2019, ). , Den langsigtede udvikling i hektarudbytter påvirkes af sortsudvikling men også af landbrug, som lægger om til økologiske kornproduktion. Økologisk korn udgjorde 4,1 pct. af de samlede kornarealer i 2018 mod 2,6 pct. i 2009 (se , www.statistikbanken.dk/oeko11, ). , Stor stigning i produktion af raps, Produktionen af raps steg med 49 pct. - fra 489.000 tons i 2018 til 730.000 tons i 2019. Arealet steg med 16 pct. til 166.000 hektar og vendte dermed stort set tilbage til niveauet i 2017. Hektarudbyttet bidrog også til produktionen med en stigning fra 34 til 44 hkg/ha. Det er et stykke over gennemsnittet 2019-2018 på 38 hkg/ha. , Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) faldt fra 32.000 hektar i 2018 til 22.000 hektar i 2019 og fylder meget lidt i den samlede høst. Produktionen faldt mere beskedent, fra 89.000 tons i 2018 til 85.000 tons i 2019, da hektarudbyttet samtidig steg fra 28 hk/ha i 2018 til 38 hkg/ha i 2019. , Det danske korn anvendes til foder og eksport, 68 pct. af den danske kornhøst blev anvendt til foder i driftsåret 2017/2018. Yderligere 17 pct. af kornhøsten gik til eksport, og resten fordelte sig på udsæd, mel og gryn, industriforbrug (herunder øl) samt til oplagring (se , www.statistikbanken.dk/korn, ), . Danmark er nettoeksportør af korn. Salgsværdien af det danske korn udgjorde 9,5 mia. kr. i 2018, hvilket svarer til 13 pct. af landbrugets samlede salgsproduktion (se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, ). 22.000 landbrug dyrkede korn i 2017, hvor 13.000 havde vinterhvede og 18.000 havde vårbyg. , Høsten af korn, raps og bælgsæd, , Areal, Hektarudbytte, Produktion, , 2017, , 2018, , 2019*, , Æn-, dring , 2018, -2019, 2017, , 2018, , 2019*, , Gns., 2018, -2019, , 2017, , 2018, , 2019*, , Æn-, dring , 2018, -2019, , 1.000 ha, hkg/ha, 1.000 tons, Korn i alt, 1, 443, 1, 416, 1, 371, -45, 69, 50, 71, 63, 9, 999, 7, 005, 9, 685, 2, 680, Vinterhvede, 572, 393, 557, 164, 83, 64, 83, 74, 4, 761, 2, 524, 4, 635, 2, 111, Vårhvede, 15, 33, 14, -19, 50, 40, 54, 47, 73, 131, 74, -57, Rug, 111, 93, 147, 54, 65, 52, 62, 58, 723, 482, 908, 426, Triticale, 9, 6, 9, 2, 66, 59, 61, 55, 61, 38, 53, 15, Vinterbyg, 125, 84, 100, 16, 68, 53, 71, 62, 846, 438, 709, 271, Vårbyg, 541, 712, 484, -228, 58, 43, 62, 54, 3, 146, 3, 048, 2, 991, -57, Havre og blandsæd, 65, 90, 57, -33, 54, 34, 49, 48, 350, 309, 279, -30, Majs til modenhed, 1, 5, 6, 5, -1, 76, 57, 69, 64, 39, 36, 37, 1, Raps i alt, 2, 178, 143, 166, 23, 42, 34, 44, 38, 742, 489, 730, 240, Bælgsæd, 21, 32, 22, -10, 43, 28, 38, 36, 89, 89, 85, -4, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde. , * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på et gennemsnit af de seneste fem års hektarudbytte., 2, Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd 2019, 26. november 2019 - Nr. 437, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2020, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30117

Nyt

NYT: De højeste svinepriser i over 20 år

22. november 2019, Noteringen på slagtesvin er steget til 13,60 kr. pr. kg i uge 46 - 49 fra 8,30 kr. i januar måned 2019. Vi skal 22 år tilbage til maj 1997 for at finde en højere pris. Den meget kraftige prisstigning skyldes stor efterspørgsel på svinekød fra især Kina. Afrikansk svinepest er årsagen til efterspørgslen, idet svinepesten har bredt sig til det meste af Asien og har medført kraftige nedgange i svinebestandene. De høje danske priser på slagtesvin i 1997 og 2001 var også forårsaget af problemer med husdyrsygdomme i andre lande, fx svinepest i Nederlandene i 1997. Samtidig med de stigende priser er den samlede mængdemæssige produktion af svin i Danmark faldet i tredje kvartal 2019 (se , Nyt for Danmarks Statistik, 2019:426, ), og bestanden af svin opgjort 1. oktober viser ligeledes et fald - se mere på , www.statistikbanken.dk/svin, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Bedre bytteforhold i tredje kvartal 2019, Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. De store prisstigninger på svin var den væsentligste årsag til, at jordbrugets bytteforhold (2015 = 100) i tredje kvartal 2019 blev forbedret, og nu ligger over bytteforholdet i 2018. Landmændenes økonomi var presset i 2018 bl.a. pga. sommerens tørke og lave priser på svin, ., Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter faldt 9,7 pct. i tredje kvartal i forhold til andet kvartal 2019, mens de animalske salgsprodukter steg 8,5 pct. Samlet set steg jordbrugets salgsprodukter 4,1 pct. Samtidig faldt priserne på forbruget i produktionen med 1,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2019, 3. kvt. , 2019, 3. kvt. 2018 , - 3. kvt. 2019, 2. kvt. 2019, - 3. kvt. 2019, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 98, 103, 7,0, 5,7, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 103, 108, 6,9, 4,1, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 117, 106, -4,3, -9,7, Heraf, , , , , , Korn, 131, 126, 105, -8,8, -17,2, Raps , 33, 105, 104, 1,5, -1,2, Grøntsager og prydplanter, 78, 115, 105, -1,4, -8,4, Animalske salgsprodukter, 692, 100, 109, 14,9, 8,5, Heraf, , , , Kvæg , 46, 91, 92, -4,8, 0,9, Svin , 308, 120, 128, 38,1, 6,8, Fjerkræ , 26, 99, 99, 1,0, -0,2, Mælk , 195, 112, 111, -4,5, -0,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 106, 104, -0,1, -1,5, Forbrug i produktionen, 876, 106, 104, -0,3, -1,6, Heraf, , , , Energi , 49, 119, 119, 0,6, -0,3, Gødningsstoffer , 37, 93, 88, -2,5, -5,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -1,8, 0,0, Foderstoffer, 297, 104, 100, 0,0, -3,8, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 105, 0,8, -0,4, Investeringsgoder, 124, 106, 105, 1,0, -0,6, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2019, 22. november 2019 - Nr. 434, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29161

Nyt

NYT: Fald i provenuet fra selskabsskatten

2. marts 2022, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 66,5 mia. kr. i 2020. Dette er et fald på 6,3 mia. kr. fra 2019, svarende til et fald på 9 pct. De skattepligtige indkomster i selskaberne, der stort set svarer til deres overskud før skat, faldt med 35,7 mia. kr. til i alt 314,4 mia. kr. i 2020, svarende til et fald på 10 pct. Faldet relaterer sig overvejende til udviklingen i nogle få selskaber og er derfor ikke et generelt resultat af nedlukningen som følge af COVID-19. Aktieselskaber står for 50 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en fjerdedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2020, udgjorde 15,5 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 14,5 mia. kr. i selskabsskat svarende til 22 pct. Top-100 betalte dermed 29,9 mia. kr. i selskabsskat i 2020, svarende til 45 pct. af det samlede provenu. I 2019 udgjorde andelene hhv. 32 pct. for top-10, 21 pct. for 11-100 og 53 pct. for top-100., Godt hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2020 var der 312.597 selskaber. Af disse havde 90.891 en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 29 pct. skulle betale selskabsskat. I 2019 var andelen også 29 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 40 pct. i 2020, 39 pct. i 2019 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2019 bidrog branchegruppen , industri, også i 2020 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet faldt fra 21,1 mia. kr. til 16,5 mia. kr., svarende til et fald på 22 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 15,0 mia. kr., hvilket er 0,7 mia. kr. eller 5 pct. mere end i 2019. Den største stigning kom fra , videnservice, , hvor skatteprovenuet steg fra 3,3 mia. kr. til 5,3 mia. kr., svarende til en stigning på 60 pct. Det største fald kom fra , energiforsyning, , hvor provenuet faldt fra 5,5 mia. kr. til 0,8 mia. kr., svarende til et fald på 85 pct., Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2021, Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2019 og 2020. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2020 haft en sats på 35 pct., og er i 2020 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden. Dog skal man være opmærksom på, at landene har indrettet selskabsbeskatningen forskelligt, og har forskellige måder at opgøre beskatningsgrundlaget på., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Selskabsskatten i Danmark udgør 6,0 pct. af de samlede skatter og afgifter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,0 pct. i 2020. Det er kun i 2017, 2019 og 2020, at Danmark ligger over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Cypern ligger i 2020 i toppen med 16,9 pct., mens Letland ligger i bunden med 2,3 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2020, 2. marts 2022 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38356

Nyt

NYT: Kornpriserne faldt igen

12. februar 2015, Kapitelstaksterne, som er de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året, faldt igen i 2014. Prisen er nu tæt på 2010-niveau, som dog stadig er væsentligt over de lave priser i 2009. Kapitelstaksten for 100 kg byg var 117,33 kr. i 2014. Det er 10 pct. lavere end i 2013. Kapitelstaksten for 100 kg hvede var 109,86 kr., hvilket er 15 pct. lavere end året før., Verdenshistoriens største høst påvirker priserne, Ifølge International Grains Council var høsten af hvede og byg i 2014 verdenshistoriens største. Det øgede udbud har ikke været mødt at en tilsvarende efterspørgsel, og har dermed været stærkt medvirkende til prisfaldet. , Byg dyrest på Lolland-Falster med omkringliggende øer, Prisen på byg faldt med 10 pct. i forhold til året før, og faldet dækker over regionale forskelle. Det største fald i prisen var på Lolland-Falster med omliggende øer, hvor prisen faldt 14 pct. i forhold til året før. Dyrkningen af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, men i 2014 var arealet med vårbyg, herunder maltbyg, væsentligt mindre end året før. Det betød, at priseffekten fra den dyrere maltbyg havde mindre effekt end i 2013, hvor arealet med vårbyg var usædvanligt stort. Prisen på Sjælland med omliggende øer faldt med 13 pct. i forhold til året før. Resten af landet havde prisfald tæt på 10 pct. Samlet set lå priserne på byg i Vestdanmark lidt lavere end Østdanmark i 2014., Hvede dyrest i Nordjylland, Prisen på hvede faldt med 15 pct. Prisfaldet kan genfindes i alle dele af landet, med mindste fald i Nordjylland, hvor prisen faldt 12 pct. Det største fald ses på Sjælland med omliggende øer, hvor prisen faldt med 18 pct. i forhold til året før. Der er for hvede en tendens til lavere priser i Østdanmark end i Vestdanmark i 2014, ligesom i 2012 og 2013. Dette skyldes formentligt efterspørgsel efter korn til foder, da svineproduktionen er størst i Vestdanmark., Regulering af jordlejen, Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for enkeltbetalingsordningen (landbrugsstøtte fra EU) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. I 2014 er den almindelige betalingsrettighed foreløbigt beregnet til en støtte på 2.010 kr. pr. hektar ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Driftsøkonomisk betyder lavere kapitelstakster især mindre indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får mindre udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder., Kapitelstakster, , Byg, , Hvede, , 2013, 2014, Ændring, , 2013, 2014, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 130,85, 117,33, -10, , 129,56, 109,86, -15, Sjælland med omliggende øer, 135,32, 117,45, -13, , 125,61, 103,13, -18, Lolland-Falster med omliggende øer, 141,51, 122,37, -14, , 124,67, 104,24, -16, Bornholm, 114,59, 101,84, -11, , 118,39, 97,85, -17, Fyn med omliggende øer, 130,84, 116,34, -11, , 132,17, 112,45, -15, Sønderjylland, 129,08, 114,36, -11, , 132,29, 111,75, -16, Østjylland, 128,12, 117,29, -8, , 131,07, 111,65, -15, Vestjylland, 128,82, 118,03, -8, , 132,92, 113,38, -15, Nordjylland, 126,66, 117,10, -8, , 132,20, 116,00, -12, Kapitelstakster 2014, 12. februar 2015 - Nr. 71, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19039

Nyt

NYT: Mindre mængde gods i havnene

20. marts 2015, I fjerde kvartal 2014 blev der håndteret 19 mio. ton gods fra fragtskibe og færger i danske havne. Det er et fald på 3 pct. siden fjerde kvartal 2013. Indenrigsgods faldt med 7 pct., mens udenrigsgods faldt 3 pct. Fragtskibenes udenrigsfart stod for faldet i udenrigsgods med et fald på 4 pct. i fjerde kvartal 2014 i forhold til fjerde kvartal 2013. Udenrigsgods med færger steg i samme periode 2 pct., Godsmængder i indenrigsfart faldt meget i 2014, I hele 2014 faldt godsmængden 6 pct. i forhold til 2013. Heraf bidrog indenrigsfarten mest med et fald på 17 pct., mens udenrigsfarten kun faldt 3 pct. Det store fald i godsmængden i indenrigsfarten skal ses i lyset af lukningen af Kalundborg-Aarhus-ruten i tredje kvartal 2013., I fjerde kvartal 2014 faldt mængden af transporteret råolie 11 pct. i forhold til fjerde kvartal 2013, men set over hele 2014 steg mængden af råolie med 13 pct. Råolie var den varegruppe, der steg mest i 2014. I 2014 bidrog særligt mineralske olieprodukter og kul og i mindre grad færge- og ro-ro-gods til det samlede fald; ro-ro vil sige , roll-on roll-off, , dvs. gods på hjul., Fortsat vækst i containertrafik, Omsætningen af containerenheder var 184.000 TEU (, twenty-foot equivalent unit, ) i fjerde kvartal 2014. I forhold til samme kvartal 2013 steg omsætningen med 5 pct. Mængden af gods i container var i fjerde kvartal 2014 på 1,4 mio. ton, hvilket var en stigning på 5 pct. i forhold til fjerde kvartal 2013. Samtidig faldt færge- og ro-ro-gods med 1 pct., Flere passagerer på færgerne til udlandet, Der var samlet 6 mio. passagerer med passagerskibe og færger i danske havne i fjerde kvartal 2014, hvilket er en stigning på 1 pct. i forhold til samme kvartal 2013., Trafikken på indenrigsruterne var næsten uændret, mens passagertallet på udenrigsruterne steg 2 pct. På udenrigsruterne trak især ruterne til Tyskland og Norge op, men også ruterne til Sverige havde svag fremgang. Det store fald på 70 pct. i de øvrige ruter skyldes især lukningen af ruten mellem Esbjerg og Harwich., Godsomsætning på større danske havne, , 2013, 2014, Ændring , 4. kvt. 2013, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2014, , 1.000 ton, pct., Gods i alt, 19, 264, 18, 118, 19, 253, 18, 824, 18, 601, -3,4, Fragtskibe , 14, 823, 13, 563, 14, 606, 14, 322, 14, 137, -4,6, Udenrigs, 11, 298, 10, 467, 11, 315, 10, 593, 10, 834, -4,1, Indenrigs, 3, 525, 3, 096, 3, 292, 3, 729, 3, 302, -6,3, Færger, 4, 441, 4, 556, 4, 647, 4, 502, 4, 464, 0,5, Udenrigs, 4, 092, 4, 276, 4, 331, 4, 126, 4, 159, 1,6, Indenrigs, 350, 280, 316, 376, 305, -12,9, Godsart, , , , , , , Råolie, 2, 259, 2, 832, 2, 738, 2, 689, 2, 013, -10,9, Mineralske olieprodukter, 2, 750, 1, 569, 1, 687, 2, 168, 2, 517, -8,5, Flydende bulk i øvrigt, 340, 351, 456, 403, 524, 54,1, Kul, 2, 072, 1, 736, 1, 971, 1, 609, 1, 576, -23,9, Sten, sand og grus, 1, 449, 1, 278, 1, 688, 1, 565, 1, 411, -2,6, Fast bulk i øvrigt, 2, 909, 2, 669, 2, 941, 2, 797, 3, 103, 6,7, Containeriseret gods, 1, 295, 1, 360, 1, 435, 1, 545, 1, 358, 4,9, Færgegods og andet ro-ro-gods, 5, 060, 5, 137, 5, 249, 5, 141, 5, 027, -0,7, Stykgods i øvrigt, 1, 131, 1, 188, 1, 089, 907, 1, 071, -5,3, , 1.000 enheder, , Containere i alt, 103, 110, 119, 125, 114, 10,7, Containere, TEU, 175, 176, 190, 199, 184, 5,1, Passager- og færgefart på danske havne, , 2013, 2014, Ændring , 4. kvt. 2013, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2014, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 6, 055, 4, 944, 8, 678, 11, 676, 6, 133, 1,3, Udenrigsruter, 4, 139, 3, 477, 6, 045, 8, 182, 4, 222, 2,0, Sverige, 1, 996, 1, 693, 2, 916, 3, 765, 1, 998, 0,1, Heraf over Øresund, 1, 566, 1, 317, 2, 132, 2, 636, 1, 550, -1,0, Norge, 612, 556, 951, 1, 453, 643, 5,1, Tyskland, 1, 511, 1, 215, 2, 127, 2, 877, 1, 577, 4,4, Øvrige ruter, 20, 13, 50, 89, 6, -70,0, Indenrigsruter, 1, 916, 1, 467, 2, 633, 3, 494, 1, 911, -0,3, Skibsfart (kvt.) 4. kvt. 2014, 20. marts 2015 - Nr. 138, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (kvt.), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18801

Nyt

NYT: Stigende foderpriser sender landbrugets BFI i bund

24. maj 2022, Ændret 28. november 2022 kl. 13:28, Desværre har der været en fejl i værdiberegningen af blandingsfoderstoffer i den foreløbige 2021 opgørelse. Derfor er tallene for bruttofaktorindkomsten, forbrug i produktionen i alt, foderstoffer samt figur rettet og markeret med rødt. Ved samme lejlighed er bruttofaktorindkomsten 2020 opdateret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Landbrugets bruttofaktorindkomst, (BFI) tog et dyk i 2021 med et fald på , 11,4, pct. Den foreløbige opgørelse landede på 2, 8,9, mia. kr., hvor bruttofaktorindkomsten i 2020 var på 3, 2,6, mia. kr. Dykket skyldes ikke en nedgang i erhvervets aktivitet, men bl.a. stigende foderpriser, som har forøget landbrugets foderudgifter med godt , 2,5, mia. kr., svarende til en stigning på , 9,3, pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets produktion, Landbrugets produktion består først og fremmest af animalske og vegetabilske salgsprodukter, hvortil kommer et mindre bidrag fra de landbrugsmæssige tjenester og sekundære aktiviteter, samt lager- og besætningsforskydninger. Landbrugsmæssige tjenester dækker over landbrugets indtægter ved udlejning af maskinstation, mens de sekundære tjenester er andre indtægter end landbrug, som en landmand kan have i tilknytning til sin landbrugsbedrift. De animalske produkter udgør 57 pct. af produktionen, vegetabilske produkter 37 pct., mens de sekundære aktiviteter udgør 5 pct. Fra 2020 til 2021 steg de vegetabilske salgsprodukter med 7 pct., mens de animalske salgsprodukter faldt med tilsvarende 7 pct. , Svin og mælk er de største enkeltaktiviteter, Svin fylder meget i det danske landbrug med en årlig produktion på i omegnen af 30 mio. dyr, der leveres til både danske slagterier og til eksport. Som andel af landbrugets samlede produktionsværdi udgør svin knap 30 pct., og er dermed den største enkeltaktivitet. Mælk indtager andenpladsen med 20 pct. De lavere svinepriser i 2021 har dog betydet, at værdien af svin er faldet med 3,3 mia. - fra 27,5 mia. kr. i 2020 til 24,2 mia. kr. i 2021. Se mere om husdyr i landbruget i statistikbanktabellen , www.statistikbanken.dk/hdyr07, og priser for landbrugsprodukter i publikationen , Jordbrugets prisforhold 2021, ., Minkaflivningens betydning for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, Indtil aflivningen af de danske mink i november 2020 var bedrifter med pelsdyr ikke uden betydning for landbrugets økonomi. Produktionen af pelsskind toppede i 2012 med 11 pct. af landbrugets produktionsværdi, kun overgået af svin og mælk. I årene herefter har minkerhvervet dog været ramt af faldende priser på skind. Siden januar 2021 har de enkelte minkvirksomheder modtaget erstatning for bl.a. tabt indtjening. Disse udbetalinger indgår ikke i Landbrugets bruttofaktorindkomst., Landbrugets andel af samfundsøkonomien, Landbrugets bidrag til samfundsøkonomien målt som andel af hele Danmarks bruttofaktorindkomst er på 1,3 pct. For 50 år siden var denne andel omkring 5 pct. Landbruget er dog større end de øvrige primære erhverv, der er skovbrug, fiskeri og udvinding af råstoffer. Se mere om Danmarks økonomi fordelt på brancher, i , www.statistikbanken.dk/nabp117, . , Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2019, , 2020*, , 2021*, , Ændring, 2020-2021, , , mia. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 28,6, 32,6, 28,9, -11,4, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 82,8, 85,6, 84,9, -0,7, B, Salgsprodukter , 78,3, 81,8, 79,9, -2,3, , Vegetabilske produkter i alt, 29,0, 29,7, 31,7, 6,9, , Korn, 11,4, 11,5, 12,9, 11,6, , Animalske produkter i alt, 49,9, 52,1, 48,2, -7,5, , Kvæg, 3,1, 2,9, 3,3, 13,2, , Svin, 25,3, 27,5, 24,2, -12,2, , Mælk, 15,6, 16,1, 17,3, 7,4, , Pelsskind, 1,9, 2,3, 0,0, -100,0, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester , , , , , , og sekundære aktiviteter, 5,0, 4,4, 4,5, 1,4, D, Lager- og besætningsforskydninger, -0,5, -0,7, 0,5, , E, Forbrug i produktionen i alt, 59,8, 59,9, 63,4, 5,8, , Energi , 3,0, 2,6, 3,7, 42,5, , Gødningsstoffer, 2,2, 2,2, 2,5, 15,7, , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,0, 2,0, 0,8, , Foderstoffer, 25,3, 26,7, 29,2, 9,3, F, Direkte tilskud, 6,7, 7,2, 7,0, -1,5, G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, -0,1, * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2021, 24. maj 2022 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38292

Nyt

NYT: Lille fald i danske lastbilers transportarbejde

Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 3. kvt. 2025, -0,5 %, fra 2. kvt.2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, 17. december 2025, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler faldt 0,5 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,1 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Det nationale transportarbejde var næsten uændret med en lille stigning på 0,3 pct., mens det internationale transportarbejde faldt 5,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Fald i godsmængden, Den samlede godsmængde, som de danske lastbiler havde på ladet i tredje kvartal 2025, var 5 pct. mindre end i kvartalet før. Godsmængden i den nationale transport, som udgjorde 98 pct. af den samlede godsmængde i kvartalet, faldt 1,2 mio. ton svarende til 3 pct., mens den internationalt transporterede godsmængde fald 1 mio. ton, hvilket var et fald på 56 pct., Fald i firmakørsel, Firmakørslen, som er firmaernes godskørsel med egne varer, faldt 17 pct. i tredje kvartal, hvor faldet i den pålæssede godsmængde trak ned på trods af en stigning i de kørte kilometer. Den pålæssede godsmængde faldt 12 pct., svarende til 0,8 mio. ton. De kørte kilometer steg 2 pct., svarende til 1 mio. km. Faldet i transportarbejdet blev på 83 mio. tonkm. , Den nationale kørsel steg en anelse på trods af faldet i firmakørsel, idet vognmandskørsel, som udgør næsten 90 pct. af den nationale kørsel, havde en fremgang i transportarbejdet på 3 pct., Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2023, 2024, 2025, Ændring, , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 3. kvt. 2025 ift. 2. kvt. 2025, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 888, 4, 093, 4, 255, 4, 102, 4, 228, 4, 185, 4, 116, 4, 097, -19, -0,5, National kørsel, 3, 366, 3, 423, 3, 597, 3, 622, 3, 759, 3, 601, 3, 597, 3, 608, 11, 0,3, Vognmandskørsel, 2, 989, 2, 984, 3, 205, 3, 186, 3, 307, 3, 217, 3, 123, 3, 217, 94, 3,0, Firmakørsel, 377, 439, 392, 436, 451, 384, 474, 391, -83, -17,5, International kørsel, 522, 670, 658, 480, 469, 583, 520, 490, -30, -5,7, Fra Danmark til udlandet, 306, 400, 433, 299, 259, 383, 346, 291, -55, -15,9, Fra udlandet til Danmark, 161, 204, 163, 116, 145, 109, 116, 128, 12, 10,6, Øvrig kørsel, 1, 55, 66, 62, 65, 66, 91, 59, 71, 13, 21,8, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 39,5, 43,4, 46,4, 42,7, 45,7, 44,2, 45,2, 43,1, -2,2, -4,8, National kørsel, 38,7, 42,4, 45,2, 41,8, 44,9, 43,4, 43,5, 42,3, -1,2, -2,8, Vognmandskørsel, 32,3, 34,3, 39,4, 36,0, 38,8, 37,9, 37,0, 36,6, -0,5, -1,2, Firmakørsel, 6,4, 8,0, 5,9, 5,9, 6,0, 5,6, 6,5, 5,7, -0,8, -11,6, International kørsel, 0,9, 1,0, 1,2, 0,8, 0,8, 0,8, 1,7, 0,7, -1,0, -56,3, Fra Danmark til udlandet, 0,4, 0,5, 0,7, 0,5, 0,3, 0,4, 0,4, 0,4, 0,0, -8,7, Fra udlandet til Danmark, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, 7,8, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, 0,2, 1,1, 0,1, -0,9, -87,5, , mio. km, , Kørte km i alt, 347, 361, 375, 363, 359, 363, 355, 353, -2, -0,6, National kørsel, 308, 317, 332, 328, 327, 322, 319, 319, 0, -0,1, Vognmandskørsel, 258, 260, 272, 272, 275, 269, 265, 263, -1, -0,6, Firmakørsel, 50, 57, 60, 56, 51, 52, 54, 56, 1, 2,3, International kørsel, 39, 43, 43, 35, 33, 42, 36, 34, -2, -5,0, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 3. kvt. 2025, -0,5 %, fra 2. kvt.2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 3. kvt. 2025, 17. december 2025 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51333

Nyt

NYT: Jordbrugets gæld steg i 2024

1. oktober 2025, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2024 opgjort til 270 mia. kr., hvilket var 7 mia. kr. mere end i 2023. Dermed afveg 2024 fra tendensen fra de seneste år, hvor jordbrugets gæld er faldet fra et topniveau i 2014 på 352 mia. kr. Gælden er opgjort i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Både realkredit- og banklån blev forøget, Lån i realkreditinstitutter blev forøget med 6 mia. kr. til 214 mia. kr. og banklån inkl. kassekreditter med 1 mia. kr. til 32 mia. kr. Samtidig var der en forøgelse i anden gæld (fx gæld til leverandører) med 264 mio. kr. til 24 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Fortsat stigning i jordbrugets finansieringsomkostninger, Jordbrugets finansieringsomkostninger steg med 2,2 mia. kr. til 12,0 mia. kr. i 2024. Målt i løbende kr. er der tale om det højeste niveau siden finanskrisen. Realkreditrenter steg med 1,3 mia. kr. til 9,2 mia. kr. i 2024, mens bankrenter faldt med 0,1 mia. kr. til 1,9 mia. kr., selvom gælden steg. som beskrevet ovenfor. For realkreditlån svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 0,5 procentpoint til 4,3 pct. i 2024, mens der modsat for bankgæld var et fald på 0,6 procentpoint til 6,1 pct. i 2024 (målt på gælden ved udgangen af året). Ændringen for realkreditlån skyldes både højere renter ved refinansiering af rentetilpasningslån og omlægning af fastforrentede lån med lav rente. I 2024 var der en mindre realiseret gevinst ved låneomlægninger mv. på 0,2 mia. kr., der indgår med en positiv påvirkning af de samlede finansieringsomkostninger., Jordbrugets renter og gæld, , 2010, 2015, 2020, 2023, 2024, , mia. kr., Gæld i alt, 355,1, 339,3, 294,4, 262,8, 270,0, Realkredit, 261,3, 246,6, 224,7, 208,1, 214,1, Bank, 69,6, 65,8, 42,5, 30,8, 31,8, Andet, 24,1, 26,9, 27,2, 23,9, 24,1, Finans.omk. i alt, 11,1, 8,2, 5,6, 9,8, 12,0, Realkredit, 6,8, 4,0, 2,6, 7,9, 9,2, Bank, 3,5, 3,3, 2,0, 2,1, 1,9, Andet, 0,8, 0,8, 0,8, 1,0, 1,1, Realiseret tab mv., 3,2, 1,0, 0,1, -1,1, -0,2, , pct., Gns. rente, 3,1, 2,4, 1,9, 3,7, 4,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2024, 1. oktober 2025 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50006

Nyt

NYT: Større investeringer i jordbruget

14. oktober 2025, Jordbrugets investeringer steg med 1,4 mia. kr. i 2024 til 8,1 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til en stigning på 22 pct. Investeringsniveauet er ca. 0,5 mia. kr. højere for 2024 end gennemsnittet af de foregående ti år, og fremgangen er bredt funderet for driftsbygninger, inventar og grundforbedringer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i driftsbygninger, I 2024 blev der investeret for 3,3 mia. kr. i årets priser i driftsbygninger, hvilket var 0,9 mia. kr. mere end året før. De fleste bygningsinvesteringer er som i tidligere år inden for kategorien , Andre driftsbygninger, , der dækker over fx maskinhuse, opbevaringsfaciliteter og andre stalde end til kvæg og svin, fx til fjerkræ. Investeringer i andre driftsbygninger beløb sig i 2024 til 1,7 mia. kr., hvilket var 0,4 mia. kr. mere end i 2023. Investeringer i kvægstalde steg med 0,1 mia. kr. til 0,8 mia. kr., og investeringer i svinestalde fordobledes til ligeledes 0,8 mia. kr., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2015, 2020, 2023, 2024, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 058, 7, 823, 9, 657, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 2, 431, 3, 323, Kvægstalde, 807, 611, 744, 833, Svinestalde, 473, 770, 378, 781, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 309, 1, 709, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 5, 242, 6, 075, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 151, 259, , mio. kr. i 2020-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 933, 8, 058, 6, 640, 8, 070, Driftsbygninger i alt, 2, 942, 2, 581, 2, 096, 2, 853, Kvægstalde, 813, 611, 641, 715, Svinestalde, 477, 770, 326, 670, Andre driftsbygninger, 1, 652, 1, 200, 1, 129, 1, 468, Maskiner og inventar, 4, 785, 5, 302, 4, 424, 4, 980, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 121, 237, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Investeringer i maskiner og inventar fulgte med, Investeringerne i maskiner og inventar beløb sig til 6,1 mia. kr., hvilket var 0,8 mia. kr. mere end i 2023. Investeringerne i maskiner og inventar fulgte dermed udviklingen for bygninger., Større investeringer efter gode resultater, Den større investeringslyst følger efter nogle år med gode driftsresultater især for dele af landbrugets husdyrproduktion, se fx , Landbrugets resultat steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:213) og , Fremgang for økologiske bedrifter, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:302). Samtidig steg jordbrugets gældsætning for første gang i en årrække, se , Jordbrugets gæld steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:286), hvilket måske afspejler en større tiltro til de fremtidige rammevilkår., Positive nettoinvesteringer, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringer minus afskrivninger, var i 2024 positive med 1,1 mia. kr. Afskrivninger er et udtryk for slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med negative nettoinvesteringer betyder det, at produktionskapaciteten samlet set nedslides, mens positive nettoinvesteringer modsat udtrykker en forøgelse. Hvis der ses bort fra 2022, hvor der var en meget beskeden positiv nettoinvestering, så var 2024 det første år siden 2008 med betydelige nettoinvesteringer i jordbruget., Jordbrugets nettoinvesteringer, , 2015, 2020, 2023, 2024, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 058, 7, 823, 9, 657, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 8, 534, 8, 588, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, -710, 1, 069, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb2, Jordbrugets investeringer 2024, 14. oktober 2025 - Nr. 299, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50004

Nyt

NYT: Jordbrugets gæld faldt i 2022

25. oktober 2023, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2022 opgjort til 285 mia. kr., hvilket var 12 mia. kr. eller 4 pct. mindre end i 2021. Set over de seneste fem år er jordbrugets gæld reduceret med 53 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Bankgælden halveret siden 2014, Jordbrugets gæld til banker blev reduceret med 5,6 mia. kr. fra 2021 til 2022, og er siden toppunktet i 2014 halveret til 35,1 mia. kr. ved udgangen af 2022., Mange konverteringer gav færre fastforrentede obligationslån, Jordbrugets realkreditlån blev reduceret med 7,1 mia. kr. til 221,7 mia. kr. ved udgangen af 2022. Især fastforrentede obligationslån blev der færre af i løbet af 2022, da mange jordbrug har benyttet rentestigninger til at konvertere obligationslån med lav kuponrente og dermed opnå en reduceret restgæld. Fra 2021 til 2022 blev fastforrentede obligationslån reduceret med 18,3 mia. kr., mens rentetilpasningslån blev forøget med 14,7 mia. kr., Jordbrugets realkreditgæld, oversigtstabel, , 2010, 2015, 2020, 2022, , mia. kr., I alt, 261, 247, 225, 222, , andel, pct., Alm., fast forrentet, 13, 11, 18, 10, Rentetilpasningslån, 1, 87, 89, 82, 90, 1, Inkl. Euro-lån, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renteudgifter faldt til 1,6 mia. kr. pga. konverteringsgevinster, Jordbrugets renteudgifter blev reduceret med 3,4 mia. kr. til 1,6 mia. kr. i 2022, selvom renteniveauet steg. Det skyldes, at realiserede kursgevinster (og -tab) indregnes i renteudgifterne. I 2022 påvirkede realiserede kursgevinster renteudgifterne positivt med 4,3 mia. kr. Når der ses isoleret på realkreditrenter, steg de med 0,6 mia. kr. til 3,1 mia. kr., mens bankrenter steg med 47 mio. kr., selvom gælden blev kraftigt reduceret, som beskrevet ovenfor. For realkredit svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 0,3 procentpoint til 1,4 pct. i 2022 og for bankgæld til en stigning på 0,9 procentpoint til 5,1 pct. i 2022 (målt på gælden ved udgangen af året)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2022, 25. oktober 2023 - Nr. 364, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47268

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation