Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 9301 - 9310 af 10289

    NYT: Stor variation i betaling af grundskyld i 2025

    2. december 2025, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betaler i grundskyld i 2025. Rudersdal og Hørsholm kommuner har de højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 29.683 kr. og 25.179 kr. Omvendt har Vesthimmerland og Aabenraa kommuner de laveste med hhv. 2.220 kr. og 2.307 kr. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner. Gennemsnittet for hele landet er 7.966 kr. pr. ejerbolig i 2025, hvilket er på samme niveau som i 2024. Som følge af det nye ejendomsvurderingssystem har boligejere og virksomheder betalt ejendomsskat baseret på et foreløbigt grundlag i 2025. Når det endelige grundlag kommer, vil ejendomsskatten blive beregnet på ny og efterreguleret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 23,7 mia. kr. i grundskyld, I 2025 blev der i alt betalt 23,7 mia. kr. i grundskyld. Heraf betalte boligejerne 14,2 mia. kr. i grundskyld svarende til 59,9 pct. af grundskylden. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 9,5 mia. kr. i 2025 svarende til 40,1 pct. af den samlede grundskyld., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,0 og 3,0 pct. De samlede ejendomsskatter steg med 0,6 mia. kr. til 27,2 mia. kr. i 2025. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2025 udgjorde 87,1 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Fra 2024 blev den nye ejendomsskattelov indført, som har medført nye og højere vurderinger af grundværdien og ejendomsværdien. Til gengæld blev boligskatteprocenten sænket, og dermed blev grundskyldspromillen også sænket i samtlige kommuner. Grundskyldspromillen blev sænket så meget, at de samlede ejendomsskatter er faldet i niveau. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Ejendomsbeskatningen,  , 2024*, 2025*, 2026*,  , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes grundværdi, 2, 716, 2, 703, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 818, 814, …, Grundskyld, 23, 120, 23, 705, …, Ejendomsskatter i alt, 26, 653, 27, 222, 28, 200, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 4, 929, 5, 082, …, Øvrige kommuner, 21, 724, 22, 140, …, *Foreløbige tal. , Anm. 1: Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Anm. 2: Totalen for 2026 kommer fra , Økonomisk Redegørelse (august 2025), . fra Økonomiministeriet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, Ejendomsbeskatningen 2025 og 2026, 2. december 2025 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2026, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50054

    Nyt

    NYT: Fortsat høj landingsværdi for fiskeriet i 2017

    4. april 2018, Den samlede landingsværdi for dansk fiskeri i 2017 blev på 3,4 mia. kr., det næsthøjeste niveau de seneste 15 år, men alligevel 7 pct. mindre end forrige års topniveau på 3,7 mia. kr. Faldet skyldes mindre landinger af sild og makrel samt en 29 pct. reduktion i prisen på sild. Der var også et markant fald i prisen på industrifisk, men det blev opvejet af en 75 pct. forøgelse af landingerne., En stor del af landingsværdien hentes i udlandet, Tidligere var ca. 10 pct. af landingsværdien fra udenlandske havne, mens det nu er 20-25 pct., som kommer fra landinger i udlandet. Landingerne i udlandet består hovedsageligt af sild og makrel, som landes i Norge, Tyskland, Storbritannien, Sverige og Irland, foruden dybvandsrejer, som landes i Grønland, Norge, Sverige og Island., Sild og makrel landes til højere priser i udlandet, Den kraftige stigning i værdien af landingerne af sild og makrel i udlandet hænger sammen med koncentrationen af dette fiskeri på store fartøjer, der som følge af større kapacitet med fordel kan lande fangsten i udenlandske havne. I de seneste år er danske fiskeres landinger af sild og makrel blevet afregnet til en bedre pris i udlandet end ved landing i danske havne, dog med undtagelse af makrel i 2016., Danske fiskerfartøjers landinger,  , 2014, 2015, 2016, 2017,  , 2014, 2015, 2016, 2017,  , landet vægt, mio. kg,  , værdi, mio. kr., Landinger i alt, 749, 876, 672, 910,  , 2, 914, 3, 392, 3, 665, 3, 413, Torskefisk, 30, 33, 31, 28,  , 450, 526, 533, 525, Fladfisk, 27, 30, 32, 27,  , 351, 430, 527, 522, Sild, 136, 121, 146, 141,  , 443, 484, 736, 505, Makrel, 42, 46, 41, 38,  , 311, 290, 302, 283, Industrifisk, 438, 552, 335, 585,  , 701, 953, 681, 699, Krebs- og bløddyr, 71, 79, 72, 77,  , 558, 566, 712, 697, Fisk i øvrigt, 6, 14, 17, 13,  , 101, 144, 174, 182, Landingssted:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landet i Danmark, 611, 757, 562, 793,  , 2, 141, 2, 667, 2, 867, 2, 720, EU uden Danmark, 84, 67, 68, 64,  , 415, 364, 426, 289, Lande uden for EU, 55, 52, 42, 53,  , 358, 361, 371, 404, Registrerede fiskerfartøjer, Der var 2.203 fiskerfartøjer registreret i Danmark ved udgangen af 2017, heraf 1.742 under 10 meter. Mere end halvdelen af fartøjerne under 10 meter er imidlertid hjælpefartøjer eller inaktive fartøjer, som ikke anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri. Se , fartøjstabel, i Statistikbanken., Fiskeriets struktur og landinger 2017, 4. april 2018 - Nr. 132, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. april 2019, Alle udgivelser i serien: Fiskeriets struktur og landinger, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Grundlaget for fartøjsstatistikken er Fiskeristyrelsens (FST) register over fiskerfartøjer pr. 31. december. Landingsstatistikken udarbejdes på basis af FST's register for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, suppleret med data fra fartøjernes logbøger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Danske fiskerfartøjer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26788

    Nyt

    NYT: Høj økonomisk vækst i Region Hovedstaden

    28. oktober 2024, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) voksede med 5,0 pct. i 2023, når der korrigeres for prisudvikling. De øvrige regioner oplevede langt fra lige så høj vækst. I Region Syddanmark voksede BNP med 2,5 pct. Væksten i Region Sjælland var på 0,2 pct. I Region Nordjylland og Region Midtjylland var væksten negativ med vækstrater på henholdsvis -1,0 pct. og -0,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Region Hovedstadens vækst drevet af industri, handel og transport, Det var overvejende væksten i brancherne , industri, samt , handel og transport mv., , som drev den økonomiske vækst i Region Hovedstaden. I 2023 voksede bruttoværditilvæksten i branchen , industri, med 19,4 pct. i Region Hovedstaden. Især medicinalindustrien bidrog til den høje vækst i industrien. Bruttoværditilvæksten i branchen , handel og transport mv, . voksede med 6,3 pct., En større og større del af BNP skabes i Region Hovedstaden, Siden 1993 er BNP i Region Hovedstaden vokset mere end i resten af landet. For tredive år siden udgjorde BNP i Region Hovedstaden 36,0 pct. af Danmarks BNP. I 2023 var andelen vokset til 42,8 pct. Det er især i landsdelene Byen København og Københavns Omegn, at den økonomiske aktivitet har udviklet sig kraftigt. Siden 1993 er BNP vokset med 135,5 pct. i Byen København og med 130,5 pct. i Københavns Omegn. For landet som helhed er BNP vokset med 74,4 pct. Den øgede koncentration af den økonomiske aktivitet omkring de store byer er et udtryk for urbanisering, hvor indbyggere og virksomheder i større og større grad samler sig i de store byer., Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2023, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2023. Opgørelsen er i overensstemmelse med , Dansk økonomi især drevet af medicinalindustri, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:199), , som blev offentliggjort 28. juni 2024, og som indeholder hovedreviderede endelige nationalregnskabstal til og med 2020 samt foreløbige opgørelser for 2021-2023., Hovedrevision af nationalregnskabet, I denne version af det regionalfordelte nationalregnskab er der foretaget revisioner for hele tidsserien tilbage til 1993. Hovedrevisionen af nationalregnskabet er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert femte år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande. Hovedrevisionen har ikke medført større ændringer i BNP på regionalt niveau. Læs mere om , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Ny metode til regionalisering af elforsyning, I forbindelse med hovedrevisionen er der udviklet en ny metode til regionalisering af bruttoværditilvæksten i branchen , elforsyning, , hvor der er indarbejdet data for hav- og landvindmølleproduktion fra Energistyrelsen. Tidligere har der kun været anvendt data for produktion på elværker. Den ændrede metode betyder, at den regionale fordeling af bruttoværditilvæksten i forsyningsbranchen har ændret sig, bl.a. som følge af at produktion på havvindmøller henføres til , uden for region., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vnrbp10, Regionalfordelt nationalregnskab 2023, 28. oktober 2024 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49916

    Nyt

    NYT: Staten har 18 pct. af skoven og 16 pct. af hugsten

    23. november 2018, Staten ejer 18 pct. af Danmarks skovareal, og står for en næsten tilsvarende andel af hugsten af træ, nemlig 16 pct. Hugsten i de statslige skove er dermed næsten på samme niveau som i de private skove, og er altså ikke uberørt naturskov. Ifølge Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet kan kun 5 pct. af skovarealet i Danmark karakteriseres som naturskov uden skovdrift. Se , Skove og plantager 2016, , side 55., Naturstyrelsen står for størsteparten af statens skove, Langt den største del af det statslige skovareal bliver drevet af Naturstyrelsen, som er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet. Dog har også Forsvaret og Banedanmark skovarealer. Andre offentligt ejede - men ikke statsejede - skove tilhører fx kommuner og menighedsråd. , Private ejer størstedelen af skoven, Det er dog hovedsageligt private, som står for det danske skovbrug med 76 pct. af arealet og 80 pct. af hugsten. De private skove omfatter både specialiserede virksomheder inden for skovdrift og landbrugsbedrifter med skov som biaktivitet. Langt fra alle skove har hugst af træ hvert år., Skovareal og hugst fordelt efter ejerskab. 2017,  , Skovareal, Hugst, Andel af,  ,  , I alt,  , Gavntræ,  , Energitræ , og brænde, Skov-, arealet, Hugsten,  , 1.000 ha, 1.000 m³, pct., Alle skove, 626, 3, 902, 1, 597, 2, 305, 100,0, 100,0, Offentlige skove i alt, 148, 792, 305, 487, 23,7, 20,3, Statsskove, 115, 613, 249, 364, 18,4, 15,7, Andre offentligt ejede skove, 33, 179, 56, 123, 5,2, 4,6, Private skove, 478, 3, 109, 1, 291, 1, 818, 76,3, 79,7, Gavntræ, brænde og energi, Over halvdelen af hugsten af træ går til brænde og energitræ, som bliver brugt i kraftvarmeværker. Resten går til gavntræ, som bruges til fremstilling af fx møbler og papir. Der er næsten ingen forskel på den relative sammensætning af hugsten i offentlige og private skove., 6.000 beskæftiget med skovbrug, Skovbruget i Danmark er en ganske lille sektor. Knap 6.000 mennesker i Danmark har deres daglige virke i skoven, hvor landbruget til sammenligning beskæftiger omtrent ti gange så mange. I alt har de primære erhverv - som også omfatter fiskeri og råstofindvinding - en beskæftigelse på 75.000 personer. Det er 2,7 pct. af Danmarks samlede beskæftigelse., Danmarks skovareal er småt i international sammenhæng, Det danske skovareal er næsten blevet fordoblet i de seneste ca. 100 år, se i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:455, . Ikke desto mindre blegner Danmarks skovareal i sammenligning med vores nærmeste naboer. Således har fx Sverige et skovareal på 63 pct. af det samlede territorium. I absolutte tal er Sveriges skov 45 gange større end Danmarks. Ingen andre Østersølande har et skovareal på niveau med det danske målt som andel af samlet areal. Regeringens , målsætning, er da også, at skoven inden udgangen af dette århundrede skal udgøre 20-25 pct. af vores samlede areal., Skovareal i udvalgte lande, Finland, Sverige, Letland, Estland, Rusland, Norge, Litauen, Polen, Tyskland, Danmark, 1.000 ha, 22, 769, 28, 064, 3, 575, 2, 300, 814, 931, 12, 530, 2, 196, 9, 435, 10, 617, 626, Kilde: Nordisk Råd, Verdensbanken samt de statistiske kontorers statistikbanker., Hugsten i skove og plantager 2017, 23. november 2018 - Nr. 442, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2019, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28041

    Nyt

    NYT: Stor stigning i hugsten i 2021

    16. november 2022, Hugsten af træ i de danske skove er steget med 16 pct. i 2021 eller næsten 600.000 m, 3, . Stigningen er størst for træ til energi, som er steget med 18 pct., mens gavntræ er steget med 14 pct. Årsagen til væksten er sandsynligvis gunstige priser på træ, som kan ses i , skovstatistikken fra Dansk Skovforening, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, Energitræ, Siden 2013 er hugsten af energitræ vokset fra at udgøre 47 pct. af den samlede hugst til 56 pct. i 2021. I absolutte tal er der tale om en stigning på over 600.000 m, 3, . Energitræ anvendes bl.a. til afbrænding i kraftvarmeværker til produktion af strøm. Denne energiform betragtes som vedvarende energi, idet fældede træer erstattes af nyplantede, som binder CO2., Hugsten af træ,  , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021,  , 1.000 m, 3, Hugst i alt, 3, 590, 3, 801, 3, 915, 3, 557, 3, 902, 3, 704, 3, 826, 3, 590, 4, 171, Gavntræ, 1, 372, 1, 733, 1, 637, 1, 497, 1, 597, 1, 549, 1, 643, 1, 377, 1, 568, Energitræ, 1, 699, 1, 707, 1, 898, 1, 763, 1, 948, 1, 871, 1, 968, 1, 981, 2, 334, Brænde, 519, 361, 380, 298, 357, 284, 215, 233, 269,  , I procent af samlet hugst, Gavntræ, 38,2, 45,6, 41,8, 42,1, 40,9, 41,8, 43,0, 38,3, 37,6, Energitræ, 47,3, 44,9, 48,5, 49,6, 49,9, 50,5, 51,4, 55,2, 56,0, Brænde, 14,5, 9,5, 9,7, 8,4, 9,2, 7,7, 5,6, 6,5, 6,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, Regeringens målsætning om mere naturskov, Staten ejer 115.000 ha skov svarende til 18 pct. af Danmarks skovareal. Der foretages hugst i statsskovene på lige fod med hugsten i de private skove. Det er regeringens politik, at en del af statens skovareal skal udlægges som naturnationalparker med vild natur til gavn for biodiversiteten, dvs. mangfoldigheden af arter, både planter, insekter, fugle og pattedyr. Dermed skal hugsten i den del af statsskovene, som udpeges til naturnationalparker, udfases. Læs mere om regeringens politik på området , her, . De fem første naturnationalparker skal ligge i Fussingø ved Randers, Gribskov i Nordsjælland, Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt. Disse fem naturnationalparker kommer til at fylde 25.000 ha. Siden kommer andre områder til, så vi får 15 naturnationalparker med i alt 75.000 ha., Hugsten i skove og plantager 2021, 16. november 2022 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2023, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/44641

    Nyt

    NYT: Nedgang i hugsten af træ i 2020

    16. november 2021, Hugsten af træ i de danske skove faldt i 2020 med 6 pct. sammenlignet med 2019. Det svarer til en nedgang på 235.000 m, 3, . Faldet kan udelukkende henføres til en mindre hugst af gavntræ, hvorimod hugsten af energi og brænde er omtrent uændret. Gavntræ er træ, som finder anvendelse i industrien til produktion af fx møbler og papir, mens energitræ bruges af kraftvarmeværkerne., Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, Hugsten af træ,  , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020,  , 1.000 m, 3, Hugst i alt, 3, 111, 3, 590, 3, 801, 3, 915, 3, 557, 3, 902, 3, 704, 3, 826, 3, 590, Brænde og energitræ, 1, 828, 2, 218, 2, 069, 2, 278, 2, 061, 2, 305, 2, 155, 2, 183, 2214, Gavntræ, 1, 283, 1, 372, 1, 733, 1, 637, 1, 497, 1, 597, 1, 549, 1, 683, 1, 377, Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, Stigende hugst over tid, Set over et længere tidsrum er hugsten af træ i Danmark steget betragteligt. Således var fx hugsten for halvtreds år siden kun omkring 2 mio. m, 3, mod 3,6 mio. m, 3, i 2020. Ligeledes er der også gennem årene sket en stigning i skovarealet, så vi i dag har over 600.000 ha med skov, omkring 15 pct. af Danmarks landareal mod 400.000 ha for halvtreds år siden, 9 pct. af landarealet. se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:455, . I tabellen , www.statistikbanken.dk/skov55a, i statistikbanken kan man se ældre tal for hugsten med en tidsserie f0r 1950-1989., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, og diverse udgaver af Statistisk Årbog, Beskæftigelsen i skovbruget, Knap 6.000 mennesker er beskæftiget i skovbruget. Det er betydeligt færre end i landbrug og gartneri, som er det største primære erhverv i Danmark med 62.000 beskæftigede. Primære erhverv er virksomheder, der ved direkte anvendelse af naturens ressourcer frembringer råstoffer uden videre forarbejdning. Andre primære erhverv end skovbrug, landbrug og gartneri er fiskeri og indvinding af olie, gas, grus og sten. Beskæftigelsen i skovbruget er steget med 35 pct. i de seneste knap 50 år, hvor landbrug og gartneri derimod er blevet reduceret med næsten 75 pct. , Beskæftigelsen i de primære erhverv,  , 1970, 1980, 1990, 2000, 2010, 2018,  , 1.000 personer, Beskæftigelse i alt, 2, 411,1, 2, 515,2, 2, 634,1, 2, 755,1, 2, 787,9, 2, 962,8, Primære erhverv i alt, 253,9, 191,8, 137,1, 93,3, 73,7, 73,3, Landbrug og gartneri, 235,1, 175,7, 122,7, 80,3, 62,8, 62,0, Skovbrug, 4,3, 4,5, 4,0, 4,8, 5,5, 5,8, Fiskeri, 10,8, 7,7, 6,3, 4,9, 2,7, 2,5, Indvinding af olie og gas, 0,2, 0,7, 1,3, 1,5, 1,6, 2,0, Indvinding af grus og sten, 3,5, 3,2, 2,7, 1,9, 1,2, 1,1,  , pct., Primære erhvervs andel, af beskæftigelsen, 10,5, 7,6, 5,2, 3,4, 2,6, 2,5, Kilde:, www.statistikbanken.dk/ nabb117, Hugsten i skove og plantager 2020, 16. november 2021 - Nr. 408, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2022, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/34708

    Nyt

    NYT: Staten øger sin andel af hugsten af træ

    20. december 2023, Hugsten af træ i de danske skove er i 2022 steget markant, denne gang med 12 pct. sammenlignet med 2021. Også i 2021 steg hugsten kraftigt, se , Nyt fra Danmarks Statistik 2022:385, . For statsskove er stigningen særligt markant, nemlig 31 pct. Træ til energi og brænde er steget med 13 pct., men der er også fremgang for gavntræ med 11 pct. Fremgangen for det danske skovbrug skyldes givetvis gunstige priser, se mere hos , Dansk Skovforening, ., Kilde: Hugsttællingen 2021 og 2022, særkørsel, Hugsten fordelt efter statsskove og andre skove,  , 2021, 2022,  , Statsskove, Andre skove, Alle skove, Statsskove, Andre skove, Alle skove,  , 1.000 m³, Hugst i alt, 452, 3, 782, 4, 234, 591, 4, 160, 4, 750, Gavntræ, 114, 1, 421, 1, 535, 242, 1, 460, 1, 702, Energitræ og brænde, 338, 2, 361, 2, 700, 349, 2, 699, 3, 048, Kilde: Husttællingen 2021 og 2022, særkørsel, Danmark har fået mere skov gennem årene, I 1923 gennemførte Det Statistiske Departement den første skovtælling efter Danmarks genforening med Sønderjylland i 1920. Arealet med skov blev opgjort til 322.000 ha svarende til 7,5 pct. af hele Danmarks areal. Efter 100 år er skovarealet næsten blevet fordoblet og blev i 2022 opgjort til 630.000 ha - 14,7 pct. af Danmarks areal. I 1923 udgjorde løvtræ 45 pct. af skoven og nåletræ 55 pct. Forholdet mellem de to typer træ har ændret sig siden, hvor løvtræ i 2022 udgør lidt over halvdelen af den danske skov. Læs mere om , Danmarks skovstatistik, . Den danske skovhistorie er fortalt i , Skove og plantager 2000, , som Danmarks Statistik udgav i 2002 efter skovtællingen i 2000., Skovareal i udvalgte år,  , 1923, 1950, 2000, 2022,  , 1.000 ha, Skovbevokset areal i alt, 322, 371, 473, 630, Løvtræ i alt, 146, 130, 174, 322, Bøg, 100, 85, 80, 86, Eg, 16, 19, 43, 76, Andet løvtræ, 31, 26, 52, 160, Nåletræ i alt, 175, 211, 294, 293, Rødgran, …, …, 132, 79, Sitkagran, …, …, 34, 42, Fyrretræ, …, …, …, 64, Nordmannsgran, …, …, 28, 39, Nobilis, …, …, 12, 12, Andre ædelgranarter, …, …, 15, 15, Andet nåletræ, …, …, 72, 42, Uoplyst og midlertidigt ubevokset, …, 30, 5, 15, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov11, , Statistisk Årbog 1929, side 41 og Skove og plantager 1951, side 10 , Hugsten i skove og plantager 2022, 20. december 2023 - Nr. 437, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2024, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47646

    Nyt

    NYT: Langt det meste landbrugsjord er i privat dansk eje

    30. april 2024, Ændret 02. april 2025 kl. 09:00, Der var desværre fejl i tallene grundet fejllæsning af data i beregningerne. Tallene er rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Langt det meste landbrugsjord i Danmark ejes af privatpersoner, nemlig 83 pct. Blandt øvrige ejerformer dominerer selskaber med 12 pct. af landbrugsjorden. Privatpersonerne er oftest aktive landmænd, men kan også være tidligere landmænd, som har bortforpagtet jorden, men stadig ejer den. En anden gruppe kan være ægtefæller til landmænd, som ikke selv arbejder med landbrug, men som er medejere af en eller flere landbrugsejendomme. Det viser en ny statistik om ejerskab til landbrugsjord i Danmark, som hermed offentliggøres første gang. Statistikken ser også på, hvor meget landbrugsjord, der ejes fra udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Landbrugsjord fordelt efter ejertype og nationalitet 2022,  , Ejerform,  , Alle, ejerformer, Privatpersoner, Enkeltmandsvirksomheder, Interessentskaber, Selskaber, Fonde, Øvrige ejerformer,  , ha, I alt, 2, 651, 272, 2, 198, 313, 3, 405, 18, 781, 313, 688, 29, 395, 87, 690, Danske ejere, 2, 587, 362, 2, 153, 250, 3, 390, 18, 337, 295, 305, 29, 395, 87, 685, Udenlandske ejere, 61, 315, 42, 469, 15, 443, 18, 382, -, -, Uoplyst nationalitet, 2, 595, 2, 595, -, -, -, -, -,  , pct., I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Danske ejere, 97,6, 98,0, 99,6, 97,6, 94,1, 100,0, 100,0, Udenlandske ejere, 2,3, 1,9, 0,4, 2,4, 5,9, -, -, Uoplyst nationalitet, 0,1, 0,1, -, -, -, -, -, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Syddanmark har størst andel af udenlandsk ejet landbrugsjord, Mens , 2,3, pct. af den samlede danske landbrugsjord er ejet af udenlandske statsborgere og virksomheder, så er andelen på , 4, pct. i Region Syddanmark, hvad der helt overvejende kan henføres til nederlandske landmænd i Sønderjylland. I den modsatte ende er blot , 1, pct. af landbrugsjorden Øst for Storebælt på udenlandske hænder. Se mere om fordelingen af landbrugsjorden efter regioner og nationalitet i tabellen  , www.statistikbanken.dk\ejjord1, ., Ejerskab af dansk landbrugsjord fordelt efter ejernes nationalitet 2022, Alle lande, Dansk, Nederlandsk, Tysk, Andre, EU-lande , Europa uden for EU, Uden for, Europa, Uoplyst, ha, 2, 651, 272, 2, 587, 362, 37, 432, 12, 634, 5, 553, 4, 742, 954, 2, 595, pct., 100,0, 97,6, 1,4, 0,5, 0,2, 0,2, 0,0, 0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Ejerskab af landbrugsjord 2022, 30. april 2024 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Ejerskab af landbrugsjord, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på eksisterende registre, og omfatter al landbrugsjord indeholdt i Landbrugsstyrelsens register over ansøgninger om arealstøtte med tilhørende markplaner, der kobles med Geodatastyrelsens oplysninger fra Matriklen og Ejerfortegnelsen samt oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og adresse registre, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes    , Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53308

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation