Forside

Søgeresultat

Viser resultat 9281 - 9290 af 10289

NYT: Pensionsformuerne blev mindre i 2022

26. juli 2023, Værdien af den gennemsnitlige pensionsformue efter skat for alle personer over 18 år faldt fra 643.000 kr. i 2021 til 555.000 kr. i 2022. Det svarer til et fald på 14 pct. Den største reduktion af pensionsformuen var for de 40-44-årige, der havde 17 pct. lavere pensionsformue ved udgangen af 2022 sammenlignet med året før. Formuereduktionen var mindre for personer over pensionsalderen. I opgørelsen er der trukket 40 pct. i fremtidige skattebetalinger fra værdien af de pensionsordninger, som først beskattes ved udbetalingen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/penfor11, Pensionsformuerne er efter priskorrektion tilbage på 2018-niveauet, Det var et hårdt år på de finansielle markeder i 2022. Det generelle store fald i pensionsformuerne kan blandt andet tilskrives store kursfald på aktier og obligationer. For sidstnævnte er det især de højere renter, som har reduceret værdien af obligationerne. Faldet i pensionsformuen på 14 pct. i 2022 er sket på bagkant af større stigninger i 2020 (5,5 pct.) og 2021 (8,7 pct.). Nominelt kom den gennemsnitlige pensionsformue på 555.000 kr. således tilbage på 2019-niveauet. Korrigeres der ydermere for prisudviklingen, så var pensionsformuen nærmere 2018-niveauet. Særligt ATP har været hårdt ramt. Den gennemsnitlige værdi af de livsvarige ATP-pensioner blev således opgjort 29 pct. lavere i 2022 sammenlignet med året før, mens værdien af de øvrige pensionsformuer er faldet med 10 pct., Færre har en pensionsformue over 1 mio. kr., Andelen af personer over 18 år med en pensionsformue over 1 mio. kr. er faldet fra 24 pct. i 2021 til 17 pct. i 2022 målt i faste 2022-priser. Andelen var 14 pct. ved statistikkens start i 2014. Betragtes de 60-69-årige, som befinder sig omkring tilbagetrækningsalderen, så faldt andelen her fra 53 pct. i 2021 til 44 pct. i 2022., Pensionsformuen reduceret mindre over pensionsalderen, Pensionsformuen toppede i 2022 som i de foregående år blandt de 60-64-årige, men der var kun 2 pct. ned til pensionsformuen for de 65-69-årige. Forskellen mellem de to aldersgrupper var på 10 pct. i 2018. Den primære forklaring på, at de ældre henter ind på de yngre, er formentlig, at folkepensionsalderen mellem 2019 og 2022 er hævet fra 65 til 67 år. Den hævede folkepensionsalder medfører en senere tilbagetrækningsalder, og dermed at pensionsformuerne kan indbetales og udbetales lidt senere i livet. Det betyder, at pensionsformuen for de 65-69-årige faldt mindre i 2022, end den gjorde for fx de 60-64-årige. Derudover anbefales ældre oftere en lavere risikoprofil på deres opsparing, modsat unge, der har lang tid til pensionering og derfor ofte anbefales en lidt højere risiko. Dette har givetvis været til de ældres fordel i 2022, hvor det er gået ned ad på de finansielle markeder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/penfor11, Kvinder har lavere pensionsformue end mænd, men henter lidt ind, I 2022 var den gennemsnitlige pensionsformue for kvinder over 18 år på 477.000 kr. mod 636.000 kr. for mænd. Kvinders pensionsformue var dermed 25 pct. lavere end mænds. Ved statistikkens start i 2014 var kønsforskellen på 30 pct. Når der spares op til pension, er der forskellige opsparingsformer med varierende regler for, hvordan formuerne indbetales og senere udbetales. Livsvarige pensioner udbetales typisk månedligt resten af livet. Kvinder, der gennemsnitligt lever længere end mænd, har 64 pct. af deres formue på livsvarige ordninger (inkl. ATP), mens mænd kun har 49 pct. af deres pensionsformuer på sådanne livsvarige ordninger. Mænd har derimod en større andel af pensionsformuen på ratepensioner, der udbetales over en afgrænset periode på mindst ti år. Både mænd og kvinder har i gennemsnit 14 pct. af formuen investeret på en aldersopsparing eller kapitalpension, som typisk udbetales som engangsbeløb eller i få dele., Pensionsformuer 2022, 26. juli 2023 - Nr. 264, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Pensionsformuer, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken om pensionsformuer er baseret på Danmarks Statistiks formueregister og omhandler dels størrelsen af pensionsformuer for personer i Danmark, og dels pensionsformuer opsparet i danske selskaber af personer i Danmark og udlandet. Populationen er afgrænset til personer på mindst 18 år og som er bosat i Danmark d. 31. december i året. Tjenestemandspensioner og indefrosne feriemidler indgår ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46966

Nyt

NYT: Højest økonomisk vækst i Københavns omegn

15. december 2017, Alle landsdele oplevede økonomisk vækst i 2016. Det viser foreløbige beregninger. Væksten var højest i Københavns omegn, hvor BNP voksede med 3,6 pct., efterfulgt af Byen København og Nordsjælland med vækstrater på hhv. 2,6 og 2,3 pct. Bornholm lå lavest med en vækst på 0,3 pct. Også i Nordjylland og Østjylland var væksten beskeden. I de øvrige landsdele steg BNP med mellem 1,3 og 2,0 pct. I de seneste tre år har der været fremgang i de fleste landsdele, når der ses bort fra Vestjylland, der oplevede et sløjt 2015. Dette opvejes dog af en høj vækstrate i 2014., En større og større del af BNP skabes i København, En stigende del af Danmarks BNP bliver skabt i København. I Københavns omegn er BNP vokset med 2,7 pct. i gennemsnit pr. år siden 1993, mens BNP i gennemsnit er vokset med 2,6 pct. i Byen København. I landet som helhed er BNP vokset med 1,7 pct. i gennemsnit pr. år. Den relativt høje vækst i København kan bl.a. forklares ved, at en større del af arbejdspladserne ligger i København end tidligere. , BNP måler produktion - ikke indkomster, Det regionale BNP viser, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne, og ikke hvor meget indbyggerne tjener. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen derfor ikke til produktionen i bopælsregionen. Mange arbejdstagere pendler til Region Hovestaden fra andre regioner, og det betyder bl.a. at BNP pr. indbygger er væsentligt højere i Region Hovedstaden end i Region Sjælland. De regionale forskelle i husholdningernes disponible indkomster, som opgøres på bopælsniveau, er mindre end forskellene i regionalt BNP. Det skyldes foruden pendling, at indkomsterne bliver omfordelt via skatter og sociale overførsler., BNP og disponibel indkomst pr. indbygger i regionerne. 2016*, , Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland, , Indeks, hele landet = 100, BNP, 128, 70, 91, 90, 84, Disponibel indkomst, 105, 100, 97, 98, 97, *Foreløbige tal., Forskellige årsager til vækst, Væksten i Københavns omegn i 2016 er hovedsageligt drevet af en fremgang i industriens bruttoværditilvækst. Det samme er tilfældet i Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland og i Vestjylland. Anderledes forholder det sig i Byen København, hvor det hovedsageligt er serviceerhvervene, der driver væksten, herunder brancherne , handel og transport mv., og, information og kommunikation, . Den lave vækst på Bornholm kan bl.a. forklares af et fald i bruttoværditilvæksten i , bygge og anlæg., Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2016, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2016. Tidligere offentliggjorte tal for 2014 og 2015 er blevet revideret. Desuden er husholdningernes indkomster revideret for hele perioden tilbage til 2000. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2016 november-version, ,, som blev offentliggjort 7. november 2017, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2014 samt foreløbige opgørelser for 2015 og 2016. Tallene for løn, beskæftigelse og timer er dog stadig foreløbige for 2014., Regionale regnskaber 2016, 15. december 2017 - Nr. 494, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2018, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25769

Nyt

NYT: BNP faldt med 4,4 pct. i Byen København i 2020

28. oktober 2021, Med et fald i BNP på 4,4 pct. fra 2019 til 2020 var Byen København den landsdel, hvor nedgangen i økonomien var størst, som følge af COVID-19-pandemien i 2020. Det store fald kan især tilskrives en kraftig nedgang i den økonomiske aktivitet inden for brancherne , handel og transport mv., samt , kultur og fritid, . Også Bornholm var hårdt ramt, idet BNP her faldt med 3,7 pct. Ingen landsdele undgik at blive ramt af coronakrisen. I 2020 var væksten i BNP negativ i alle landsdele. For landet som helhed faldt BNP med 2,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Indkomsterne mindre påvirket af coronakrisen, Husholdningers disponible indkomster var ikke ligeså påvirket af nedlukningen af samfundet, som BNP var. Dette skyldes ikke mindst de statslige støtteordninger til erhvervslivet, som holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomster. I gennemsnit steg husholdningernes disponible indkomst pr. indbygger med 0,1 pct. i 2020 for landet som helhed. Der er dog regionale forskelle på udviklingen. I landsdelene omkring København faldt den disponible indkomst i 2020, hvilket især kan tilskrives en nedgang i formueindkomsten, som slår kraftigt igennem her. Størst var faldet i Nordsjælland, hvor indkomsten faldt med 1,3 pct. , Ser man på lønindkomsten, så er den steget i alle landsdele undtagen Bornholm, hvor lønindkomsten i gennemsnit faldt med 0,7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2020, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2020. Tidligere offentliggjorte tal for 2018 og 2019 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2020 september-version, , som blev offentliggjort 30. september 2021, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2018 samt foreløbige opgørelser for 2019 og 2020. Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Foruden de ekstra usikkerheder, der omtales her, forventes den regionale fordeling også at være mere usikker end normalt. Dette skyldes, at der endnu ikke foreligger regnskabsstatistik for den private sektor for året 2020, hvorfor regnskabsstatistikken for 2019 er anvendt som udgangspunkt for fordelingen. En nærmere beskrivelse af kildegrundlaget til regionalfordelingen i 2020 er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, . , Regionalfordelt nationalregnskab 2020, 28. oktober 2021 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34944

Nyt

NYT: Mere bælgsæd på de danske marker

14. juli 2025, Over en periode på 10 år er arealet med bælgsæd mere end fordoblet fra 12.000 ha til knap 30.000 ha i 2025. Størsteparten af arealet med bælgsæd består af hestebønner, som er en foderafgrøde med et højt indhold af protein. Hestebønner kan anvendes i stedet for importeret soja. Bælgsæd udmærker sig ved at fiksere luftens naturlige kvælstof i jorden, hvormed behovet for tilførsel af gødning mindskes., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg, 5, Grøn trepart, "Grøn trepart" er en betegnelse for en aftale regeringen indgik sidste år med erhvervet, Danmarks Naturfredningsforening og andre interessenter. Aftalen tilstræber en omlægning af det danske landbrugsareal med mere plads til naturen og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandet. Her kan større arealer med bælgsæd spille en vigtig rolle. Læs mere om , grøn trepart, ., Andre arealer af miljømæssig betydning, Varig græs og braklægning er andre arealer af betydning for klima, miljø og biodiversitet. Varig græs dyrkes som oftest mindre intensivt, mens braklagte arealer slet ikke gødes og pløjes. Varig græs har været ret konstant på 200-250.000 ha i de seneste 10 år. Derimod er braklægningen steget drastisk fra under 30.000 ha i 2015 til over 200.000 ha i 2025. Samlet udgør varig græs og braklægning 18 pct. af det danske landbrugsareal i 2025., For 100 år siden, Bælgsæd har aldrig været nogen meget betydningsfuld afgrøde i dansk landbrug. For 100 år siden dyrkede landmændene blot 6.000 ha med bælgsæd. Se mere om afgrøder tilbage i tiden til 1920 i , statistikbanken, ., Økologisk bælgsæd, De økologiske landmænd dyrkede i 2024 13.000 ha med bælgsæd, heraf både areal under omlægning til økologi og fuldt omlagt økologisk areal. Det svarer til næsten 40 pct. af hele arealet med bælgsæd. Anvendelse af bælgsæd i sædskiftet giver særlig mening for økologer på grund af den kvælstoffikserende virkning. Se flere tal om økologiske afgrøder i , statistikbanken, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg, 5, Afgrøder i dansk landbrug 2025, 14. juli 2025 - Nr. 220, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51497

Nyt

NYT: Størst hugst af træ i Jylland

23. november 2015, Den største del af den danske hugst i 2014 finder sted i de jyske skove med 70 pct. af den samlede hugst mod 66 pct. i 2013, og har set over årene gennemgående været stigende. Den meget store andel i 2005 skyldes en orkan, som ramte Jylland særligt hårdt, se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 376, fra 2006., Samlet steg hugsten med 6 pct. i 2014, Skovbruget har i 2014 øget sin produktion af træ med 6 pct. svarende til 211.000 m, 3, . Stigningen dækker over en forøget produktion af gavntræ på 361.000 m, 3, , hvorimod energitræ og brænde er faldet med 150.000 m, 3, . Gavntræ er alt andet træ end brænde og energitræ, og kan fx finde anvendelse i møbelindustrien. I alt var hugsten i 2014 på 3,8 mio. m, 3, ., Danmark er nettoimportør af træ, Danmark er nettoimportør af træ, og importerede i 2014 for 5,9 mia. kroner træ og kork mod en eksport på 1,2 mia. kroner., Hugsten i vores nabolande, Hugsten i Danmark har et beskedent omfang sammenlignet med Skandinavien og de øvrige Østersølande. Således havde Sverige i 2014 en hugst på 70,1 mi0. m, 3, . Det er næsten 20 gange mere end Danmark. I Finland og Norge var hugsten på hhv. 57,0 mio. og 12,4 mi0. m, 3, . Rusland har som det største land en hugst på lidt over 200 mio. m, 3, ., Hugsten fordelt efter landsdele, , 2013, 2014, , Øerne, Jylland, Hele, landet, Øerne, Jylland, Hele, landet, , 1.000 m, 3, Hugst i alt , 1, 226, 2, 363, 3, 590, 1, 128, 2, 673, 3, 801, Gavntræ, 513 , 859 , 1, 372, 598, 1, 134, 1, 733, Energitræ, 459, 1, 240, 1, 699, 354, 1, 353, 1, 707, Brænde, 254, 264, 519, 176, 185, 361, Løvtræ i alt, 698 , 410 , 1, 107, 514, 316, 830, Gavntræ i alt, 160 , 67 , 226 , 157, 47, 205, Finér- og savværkskævler, 110 , 42 , 151 , 108, 32, 140, Industritræ, 39 , 17 , 56 , 41, 10, 51, Andet gavntræ, 11 , 8 , 19 , 8, 5, 14, Brænde, 245 , 143 , 388 , 169, 102, 271, Energitræ , 293 , 200 , 493 , 188, 167, 355, Nåletræ i alt, 529 , 1, 954, 2, 483, 614, 2, 357, 2, 971, Gavntræ i alt , 353 , 792 , 1, 146, 441, 1, 087, 1, 528, Uafkortet tømmer, 17 , 98 , 115 , 17, 130, 148, Korttømmer, 181 , 492 , 673 , 239, 656, 895, Industritræ, 149 , 167 , 315 , 176, 250, 425, Andet gavntræ, 7 , 35 , 43 , 9, 52, 60, Brænde , 9 , 121 , 131 , 7, 83, 90, Energitræ , 166 , 1, 040, 1, 206, 166, 1, 187, 1, 353, Hugsten i skove og plantager 2014, 23. november 2015 - Nr. 557, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. november 2016, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20404

Nyt

NYT: Forventning om mindre areal med vinterafgrøder

25. november 2015, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 989.000 hektar (9.890 km, 2, ) i 2016, hvilket er 7 pct. mindre end de arealer med vintersæd, som blev høstet i år. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i areal med vinterraps, Vinterraps forventes at falde med 22 pct. til 150.000 ha. Vinterraps er den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning, og det forventede fald skyldes primært den sene høst af korn i 2015. , Mht. vinterafgrøder af korn forventes et mindre fald på 4 pct. af de høstede arealer, til 839.000 ha i 2016. Arealet med vinterhvede forventes at falde med 3 pct. til 600.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes uændret at blive 119.000, og arealerne sået med rug og triticale forventes at falde med 13 pct. til 120.000 fra et højt niveau i 2015. , Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2016, Prognosen for arealerne med vinterafgrøder af korn betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2016 falder lidt, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx vejrforhold). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som udgør hovedparten af arealet med vinterafgrøder og som har det højeste hektarudbytte af korntyperne. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - som er den mest udbredte af de kornarter, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps, som næsten ikke dyrkes længere. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år kan give en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder, , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2015, , 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016, til 2016, , 1.000 ha, I alt , 899, 925, 1, 053, 1, 068, 989, -79, Vinterhvede , 583, 540, 647, 618, 600, -18, Vinterbyg , 102, 109, 119, 119, 119, 0, Rug , 65, 87, 106, 122, 110, -12, Triticale , 22, 13, 15, 16, 10, -6, Vinterraps, 128, 176, 165, 193, 150, -43, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Arealer med vinterafgrøder til høst 2016, 25. november 2015 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arealer med vinterafgrøder til høst, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20490

Nyt

NYT: Atter stigende hugst i de danske skove

15. december 2020, Ændret 15. december 2020 kl. 10:01, Der var desværre byttet om på Gavntræ og Brænde og energitræ for 2012 til 2018i tabellen. Benævnelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Efter en lille nedgang i 2018 er hugsten af træ atter i vækst med en lille stigning i 2019 på 3 pct. Stigningen er noget større for gavntræ, hvor hugsten er vokset med 6 pct., mens træ til energi og brænde kun er steget med 1 pct. Den største del af hugsten er dog til energi og brænde, som udgør næsten 60 pct. af den samlede hugst, en andel som har holdt sig ret konstant i de seneste år., Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, Hugsten af træ, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, , 1.000 m, 3, Hugst i alt, 3, 111, 3, 590, 3, 801, 3, 915, 3, 557, 3, 902, 3, 704, 3, 826, Brænde og energitræ, 1, 828, 2, 218, 2, 069, 2, 278, 2, 061, 2, 305, 2, 155, 2, 183, Gavntræ, 1, 283, 1, 372, 1, 733, 1, 637, 1, 497, 1, 597, 1, 549, 1, 683, Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, Skov og landbrug hører sammen, De danske landmænd har ofte skov i tilknytning til deres marker. I 2019 drejede det sig om 44 pct af bedrifterne. Denne andel har svinget gennem årene, men tendensen har været klart stigende. Således var det i 80'erne og 90'erne blot omkring 20 pct. af landmændene, som havde skov. , Der kan både være tale om landbrug med skov som økonomisk biaktivitet, men også skove, hvor skovarealet overstiger landbrugsarealet. For 90 pct. af landbrugsbedrifter med skov er det dog landbrugsarealet, som er størst. Næsten en tredjedel af Danmarks skovareal er ejet af landbruget., Landbrugsbedrifter med skov og areal med skov, , 1990, 2010, 2015, 2019, , ha, Danmarks skovareal, 445, 391, 587, 077, 624, 782, 633, 353, Heraf skov på landbrugsbedrifter, 146, 850, 211, 683, 234, 657, 183, 356, , bedrifter, Landbrug med skov , 18, 148, 12, 740, 17, 243, 14, 900, Heraf , , , , , Landbrugsareal er større end skovareal, 17, 649, 11, 793, 15, 526, 13, 540, Landbrugsareal er mindre end skovareal, 499, 947, 1, 718, 1, 360, Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, og særkørsel på baggrund af L, andbrugs- og gartneritællingen, Hugsten i skove og plantager 2019, 15. december 2020 - Nr. 467, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2021, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32079

Nyt

NYT: Flere kartofler på de danske marker

11. juli 2024, De danske landmænd har i de seneste år forøget deres areal med kartofler fra 36.000 ha i 2004 til 65.000 i 2024, en stigning på næsten 60 pct. Der er blevet færre bedrifter med kartofler, men de er til gengæld blevet større. I gennemsnit dyrker en landmand med kartofler 43 ha mod 15 ha for 20 år siden. Kartofler udgør 2,5 pct. af Danmarks areal med landbrug og gartneri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg6, Fordoblet areal med industrikartofler, Kartofler dyrkes som enten lægge-, industrikartofler eller spisekartofler. Se nærmere beskrivelse af typerne af kartofler i , Færre bedrifter med dyrket areal, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:254) Stigningen i arealet med kartofler i de sidste 20 år kan helt overvejende henføres til flere industrikartofler, hvor arealet er mere end fordoblet. Derimod er arealet med spisekartofler reduceret med omtrent 2/3., Areal og bedrifter med kartofler, , Kartofler i alt, Læggekartofler, Industrikartofler, Spisekartofler, , ha, 2004, 41, 050, 5, 079, 19, 392, 16, 578, 2024, 65, 447, 9, 645, 50, 154, 5, 648, Heraf økologiske kartofler, 2, 073, 218, 302, 1, 533, , bedrifter, 2004, 2, 690, 701, 1, 006, 1, 995, 2024, 1, 538, 503, 745, 776, Her af økologiske bedrifter, 163, 14, 7, 156, Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg6, Flest jyske bedrifter, Skønt kartofler dyrkes over det meste af landet, er der en voldsom jysk slagside. Hele 95 pct. af arealet befinder sig på jyske bedrifter. 4 pct af kartoflernes dyrkes i det østlige Danmark og blot 1 pct. på Fyn. Se i , www.statistikbanken.dk/afg5, fordelingen af afgrøder efter regioner og landsdele., Få økologiske bedrifter, Blot 3 pct. af arealet med kartofler dyrkes af økologiske bedrifter, men ser man alene på spisekartofler er andelen langt højere, nemlig 27 pct. , Kartoflerne toppede i årene efter Anden Verdenskrig, Under Anden Verdenskrig tog de danske kartofler en gevaldig optur, hvor arealet steg fra 74.000 ha i 1941 til 101.000 ha i 1942, muligvis grundet knaphed på andre fødevarer som fx kød og mejeriprodukter. Kartoflerne toppede i 1948 med 138.000 ha. Se , www.statistikbanken.dk/hst1920, for ældre tal om afgrøder., Økonomien i kartoffelproduktionen, Værdien af den danske produktion af kartofler udgjorde i 2023 ca. 3 mia. kroner svarende til 9 pct. af værdien af vegetabilske produkter. Se i , www.statistikbanken.dk/lbfi1, den detaljerede opgørelse af landbrugets bruttofaktorindkomst. Lønsomheden i de forskellige landbrugsaktiviteter er belyst i , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, ., Afgrøder i dansk landbrug 2024, 11. juli 2024 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2025, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48805

Nyt

NYT: Fortsat lav beskæftigelse for nye EUD'er

3. november 2014, Efter den økonomiske krise startede, er beskæftigelsesfrekvensen for de nyuddannede unge, der har taget en erhvervsuddannelse (EUD), overordnet faldet. Før krisen var ca. 90 pct. af de nyuddannede i arbejde, mens det fem år efter har stabiliseret sig på et niveau, hvor ca. 75 pct. er i beskæftigelse, efter de har fuldført deres erhvervsuddannelse. Dette er et fald på omtrent 15 procentpoint. Den samlede beskæftigelsesfrekvens for de nyuddannede fra erhvervsskolerne i 2012 var 74 pct., Svingende beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede EUD'er, Gruppen af unge, der har taget en grafisk erhvervsuddannelse, havde med 48 pct. i 2012 den laveste andel af beskæftigede, blandt dem som fuldførte en erhvervsuddannelse i 2012. Gruppen udgør 2 pct. af de 34.300, der fuldførte i 2012. I den anden ende af spektret ligger , transport mv., med en beskæftigelsesfrekvens på 86 pct. , Transport mv., udgør 5 pct. af de fuldførte fra 2012, ., Disse to faggrupper er samtidig de faggrupper, som har haft den største og mindste ændring i beskæftigelsesfrekvensen fra 2007-2012 med hhv. 29 og 8 procentpoint., Fald i arbejdsløsheden for nyuddannede i bygge og anlæg, Arbejdsløsheden for de nyuddannede unge, der har fuldført en uddannelse inden for , bygge og anlæg, , er faldet fra at toppe i 2009 med 19 pct. til at være 11 pct. i 2012, hvilket svarer til den gennemsnitlige arbejdsløshed for alle der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2012. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at 6.100 unge fuldførte i 2009 mod kun 4.500 i 2012., Af dem, der har fuldført en erhvervsuddannelse i 2011, er de største områder , sundhed, med en andel på 25 pct., , handel og kontor, med 24 pct., , bygge og anlæg, med 13 pct. og , jern og metal, med 11 pct. De fire områder udgør tilsammen tre fjerdedele af alle de uddannede EUD'ere. Blandt de mindste områder findes , grafisk, , , pædagogisk, og , teknik og industri i øvrigt, med andele på 1-4 pct., Grafisk uddannede læste oftest videre, 3 pct. af de nyuddannede var ultimo 2012 gået i gang med en ny uddannelse efter at have fuldført deres erhvervsuddannelse. Grupperne af uddannede inden for , grafisk, og , teknik og industri i øvrigt, skiller sig ud fra de andre uddannelsesområder, da 9 pct. var gået i gang med en ny uddannelse efter endt erhvervsuddannelse. , Sundhed, og , transport mv., havde de laveste andele på 1 pct., der fortsatte med en ny uddannelse. Disse to områder havde dog også de højeste beskæftigelsesfrekvenser. , Beskæftigelsesfrekvenser for nyuddannede EUD'er, , Afgangstidspunkt, , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, , pct., Pædagogisk, 83, 77, 65, 62, 69, 63, Handel og kontor, 92, 87, 78, 75, 75, 74, Bygge og anlæg, 94, 83, 66, 68, 75, 74, Jern og metal, 91, 86, 70, 72, 77, 73, Grafisk, 77, 72, 58, 53, 55, 48, Teknik og industri i øvrigt, 83, 74, 50, 55, 60, 58, Service, 92, 84, 79, 77, 78, 74, Levnedsmiddel og husholdning, 91, 86, 76, 76, 73, 74, Jordbrug og fiskeri, 87, 78, 68, 66, 67, 68, Transport mv., 94, 92, 86, 86, 86, 86, Sundhed, 94, 91, 87, 79, 78, 77, Anm.: Afgangstidspunktet er ikke det samme som et kalenderår, men dækker fra 30. september til 1. oktober i det anførte år. 2012 vil altså sige fra 30. september 2011 til 1. oktober 2012., Forskellige afgangstidspunkter fra uddannelserne, En af årsagerne til den store forskel i beskæftigelsesfrekvenserne er, at analysen er baseret på fuldførte uddannelser over et helt år. Uddannelserne kan altså være fuldført såvel i januar som i september i det givne år. Da nogle uddannelser afsluttes tidligere på året og andre senere, vil det kunne påvirke beskæftigelsesfrekvenserne for en specifik uddannelse. Disse forskelle vil dog normalt være udjævnet flere år efter endt uddannelse., Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked 2012, 3. november 2014 - Nr. 551, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18852

Nyt

NYT: Handel med musikrettigheder for 1 mia. kr.

7. november 2014, Handel med musikrettigheder løb op i 969 mio. kr. i 2013. Det er en stigning på 23 pct. fra 2008, hvor handlen med rettigheder til afspilning af musik beløb sig til 791 mio. kr. Det viser en helt ny statistik, hvor Danmarks Statistik for første gang offentliggør omfanget af rettighedsbetalinger for offentlig afspilning og mangfoldiggørelse af musik samt udbetalinger til rettighedsejerne. Statistikken indeholder også en opgørelse af musiksalget opgjort som fysisk salg, digitale downloads og streaming., Tv, radio og musikforlag betaler mest, Når vi hører musik med kunstnere i fx radioen, sker der efterfølgende en betaling for retten til at afspille musikken offentligt. Således købte tv, radio og musikforlag m.m. (virksomheder i brancherne , forlag, tv, og, radio, ) hovedparten af rettighederne. Det beløb sig til i alt 627 mio. kr. De tre branchers køb af rettigheder steg dermed 22 pct. fra 2008 til 2013, hvilket følger udviklingen i de samlede rettighedsbetalinger, som også rummer betalinger fra bl.a. kulturinstitutioner, hoteller, restaurationer og frisører., Indtægter fra udlandet steget, Betaling for rettigheder sker både nationalt og på tværs af grænser. Når fx briterne hører dansk musik i radioen, betales der for rettighederne til det danske orkester. Det sker ved, at de danske rettighedsorganisationers udenlandske søsterselskaber opkræver en betaling hos den britiske radiostation for retten til at afspille musikken offentligt og sender betalingen videre til rettighedsejeren i Danmark., De samlede betalinger fra udlandet udgjorde 48 mio. kr. i 2013. Det er en markant stigning siden 2008, hvor betalingerne fra udlandet var 35 mio. kr. Stigningen kan både være drevet af større interesse for dansk musik i udlandet og af bedre koordinering af administrationen af rettighederne mellem landene; desuden kan en mere effektiv håndhævelse af rettigheder være en medvirkende årsag til stigningen., Underskud på den musikalske handelsbalance, 62 pct. af betalingerne for rettigheder gik i 2013 til udenlandske rettighedshavere. Det svarer til et beløb på 494 mio. kr. I forhold til indtægterne fra udlandet på 48 mio. kr. afspejler det, at der spilles langt mere udenlandsk musik i Danmark end dansk musik i udlandet., 23 pct. af betalingerne for rettigheder går til danske rettighedsejere, dvs. komponister og tekstforfattere og de udøvende musikere, der har deltaget på indspilningerne. 12 pct. af betalingerne går til danske musikforlag, der enten ejer eller administrerer rettigheder for komponister og forfattere. De resterende 3 pct. omfatter bl.a. arvinger til komponister og tekstforfattere, som modtager betaling i op til 70 år efter rettighedsejerens død., Mænd modtager langt hovedparten af rettighedsindtægterne, Komponister, tekstforfattere og udøvende musikere modtog 178 mio. kr. for musikrettigheder i 2013 kr. Af disse penge går de 152 mio. kr. til mænd og 26 mio. kr. til kvinder. Hos begge køn er det de 30-39 årige, som har de største indtægter med i alt 60 mio. kr., Indtægter fra musikrettigheder fordelt på køn og alder. 2013, , Mænd, Kvinder, Mænd , og kvinder , Mænd, Kvinder, Mænd , og kvinder , , mio. kr., pct., I alt, 151,6, 26,2, 177,8, 100, 100, 100, Under 20 år, 0,6, 0,7, 1,3, 0, 3, 1, 20-29 år, 12,3, 4,8, 17,1, 8, 18, 10, 30-39 år, 50,1, 9,8, 59,9, 33, 38, 34, 40-49 år, 36,5, 4,0, 40,5, 24, 15, 23, 55-59 år, 24,9, 3,9, 28,9, 16, 15, 16, 60-69 år, 21,1, 1,9, 22,9, 14, 7, 13, 70 år og derover, 6,1, 1,1, 7,2, 4, 4, 4, Musik 2013, 7. november 2014 - Nr. 565, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Musik, Kontakt, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Kilder og metode, Musikstatistikken er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne KODA og Gramex, der forvalter rettighedsbetalingerne.Der er suppleret med oplysninger fra NCB¿s officielle regnskaber. Kulturvaneundersøgelsen er en kvartalsvis statistik som baserer sig på ca. 3.000 gennemførte interviews blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og over. Læs mere om , kulturvaneundersøgelsen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handel med musikrettigheder- og værker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22935

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation