Søgeresultat

NYT: Erhvervsuddannede kommer hurtigst i arbejde

28. maj 2019, Dem med en erhvervsuddannelse havde den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt dem, der gennemførte en kompetencegivende uddannelse i 2015. Tre måneder efter endt uddannelse var 73 pct. allerede i job, og beskæftigelsesfrekvensen var helt stabil de første par år efter endt uddannelse. Modsat steg beskæftigelsesfrekvensen løbende for dem med videregående uddannelser. Først efter 21 måneder efter endt uddannelse var personer med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse ved at være på samme niveau, idet hhv. 72 og 70 pct. var i beskæftigelse. Dem med en kort videregående uddannelse havde en lavere beskæftigelsesfrekvens, og 54 pct. var i beskæftigelse 21 måneder efter endt uddannelse. Personer med en bacheloruddannelse havde den laveste beskæftigelsesfrekvens, og det var også den eneste uddannelsesgruppe, hvor beskæftigelsesfrekvensen faldt de første år efter uddannelse. Kun 8 pct. var i beskæftigelse efter 21 måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, ., Bachelorerne læser videre, Den store forskel i beskæftigelsesfrekvensen kan delvis forklares med andre valg end at søge arbejde. 80 pct. af bachelorerne fortsatte direkte videre på de lange videregående uddannelser for at tage en kandidatgrad. Lidt mere end en tredjedel af dem, der havde fuldført en kort videregående uddannelse, fortsatte ligeledes direkte videre i uddannelsessystemet., Kandidater har højeste arbejdsløshedsfrekvens efter endt uddannelse, Af dem der færdiggjorde deres kompetencegivende uddannelse i 2015 havde gruppen med en lang videregående uddannelse den højeste arbejdsløshedsfrekvens. Tre måneder efter endt uddannelse var 30 pct. af årgangen arbejdsløse. Efter 21 måneder var frekvensen faldet til 7 pct., hvor den højeste arbejdsløshedsfrekvens fandtes blandt dem med en kort videregående uddannelse. Arbejdsløshedsfrekvensen var også forholdsvis høj i starten blandt dem med en mellemlang videregående uddannelse med 21 pct. efter tre måneder, men faldt til gengæld hurtigt, og var blandt de laveste med 5 pct. efter 21 måneder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, ., Stabil beskæftigelse efter endt uddannelse, Beskæftigelsesfrekvensen efter endt uddannelse har været ret stabil over en årrække. Blandt dem, der har gennemført en erhvervsuddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse, er der sket en stigning i beskæftigelsen på ca. 4 procentpoint fra 2012 til 2015, når opgørelsen foretages tre måneder efter endt uddannelse. I gruppen med korte og lange videregående uddannelser ses der næsten ingen ændringer i perioden fra 2012 til 2015. Til gengæld er der sket en stigning i beskæftigelsesfrekvensen for alle uddannelsesgrupperne, når beskæftigelsen opgøres 21 måneder efter endt uddannelse. Den største stigning ses blandt dem med erhvervsuddannelser eller korte videregående uddannelser, hvor beskæftigelsesfrekvensen er steget med ca. 3 procentpoint. For de lange og mellemlange videregående uddannelser ses der i samme periode en stigning på ca. 1 procentpoint. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, ., Fra uddannelse til arbejdsmarked 2017, 28. maj 2019 - Nr. 207, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2020, Alle udgivelser i serien: Fra uddannelse til arbejdsmarked, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Tallene stammer fra afgangsregistret, hvor udgangspunktet er en afgangspopulation fra overgangsregistret. I overgangsregistret ses på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser og uddannelsesskift indenfor en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Adgangsgivende uddannelsesforløb indgår ikke i gruppen af gymnasiale uddannelser i beregningerne. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Afgangsregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28993

Nyt

NYT: Ni kommuner har ændret udskrivningsprocenten

22. januar 2016, De kommunale udskrivningsprocenter for 2016 ligger mellem 22,5 og 27,8 pct. med et gennemsnit på 24,91 pct. Det er 0,01 procentpoint højere end i 2015. Seks kommuner har hævet udskrivningsprocenten, tre kommuner har sat den ned, og 89 kommuner har fastholdt den uændret. Udskrivningsprocenten bruges til beregning af den kommunale indkomstskat., Langeland har højeste og Rudersdal laveste udskrivningsprocent, Den højeste udskrivningsprocent findes i Langeland Kommune (27,8 pct.), mens den laveste findes i Rudersdal Kommune (22,5 pct.). , Udskrivningsprocenten er blevet sat op i Albertslund, Esbjerg, Guldborgsund, Lolland, Norddjurs og Struer. Billund, Ikast-Brande og Lejre har sat udskrivningsprocenten ned. , Kommunale udskrivningsprocenter 2016, 22. januar 2016 - Nr. 32, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2016, Alle udgivelser i serien: Kommunale udskrivningsprocenter, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Denne statistik er baseret på kommunernes indberetninger af udskrivningsprocenter mv. til Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kommunale udskrivningsprocenter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20881

Nyt

NYT: Fortsat lav beskæftigelse for nyuddannede EUD'er

1. juni 2016, Beskæftigelsesfrekvensen var på 77 pct. i 2014 et år efter, at de nyuddannede unge havde gennemført en erhvervsuddannelse (EUD). Efter den økonomiske krise startede, er beskæftigelsesfrekvensen for de nyuddannede unge, der har taget en erhvervsuddannelse, overordnet faldet. Før krisen lå beskæftigelsesfrekvensen over 90 pct., men den har siden stabiliseret sig på et niveau omkring 76-78 pct., Lavest beskæftigelse blandt mekanikere, Den samlede beskæftigelsesfrekvens var ultimo 2014 på 77 pct. for de 33.500, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2013. Der er dog store forskelle, når man ser på de forskellige uddannelsesretninger. Gruppen af unge, som har taget en erhvervsuddannelse inden for , cykel, auto- og skibsmekanik, havde med 54 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens. I den modsatte ende af skalaen ses , fødevareområdet, med 79 pct. og , andre erhvervsfaglige uddannelser, med 87 pct., Mænd kom i højere grad i arbejde, Mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens følges nogenlunde ad. Men da der er kønsforskelle inden for nogle faggrupper, kan der ses forskelle, når faggrupperne reagerer forskelligt på konjunkturændringer. Mænd, der færdiggjorde deres erhvervsuddannelse i 2013, var i større grad end kvinderne kommet i arbejde et år efter endt uddannelse. Ultimo 2014 havde mænd en beskæftigelsesfrekvens på 78 pct., mens kvinderne havde en beskæftigelsesfrekvens på 76 pct. , Uddannede i mekanik læste oftest videre, I 2014 havde 4 pct. af de nyuddannede valgt at gå i gang med en ny uddannelse et år efter, de havde færdiggjort deres erhvervsuddannelse i 2013. Der var lavest andel, der læste videre i brancherne , jordbrug og natur (3 pct.), og, andre erhvervsfaglige uddannelser (1 pct.)., Til sammenligning havde faggrupperne , cykel-, auto- og skibsmekanik, med 18 pct. og , grafisk teknik og medieproduktion, med 11 pct. de højeste andele blandt erhvervsuddannede, der valgte at uddanne sig yderligere., Flest tager uddannelser inden for , omsorg, sundhed og pædagogik, Af dem, der har fuldført en erhvervsuddannelse i 2013, er de største områder , omsorg, sundhed og pædagogik,, som udgør 28 pct., , kontor, handel og forretningsservice, med 27 pct., og , byggeriområdet, med 10 pct. De tre områder udgør tilsammen to tredjedele af alle nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt de mindste områder findes , oplevelsesområdet, og , grafisk teknik og medieproduktion, , samt , andre erhvervsfaglige uddannelser, med andele på 1-2 pct., Forskellige afgangstidspunkter fra uddannelserne, Da nogle uddannelser afsluttes tidligere på året og andre senere, vil det kunne påvirke beskæftigelsesfrekvenserne for en specifik uddannelse. Disse forskelle vil dog normalt være udjævnet flere år efter endt uddannelse. Afgangstidspunktet er ikke angivet i kalenderåret 2013, men i perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2013., Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked 2014, 1. juni 2016 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23073

Nyt

NYT: Nyuddannede efterkommere får job senere

1. juni 2015, Herkomst er en vigtig faktor, når man ser på, hvor hurtigt man kommer i arbejde efter fuldført erhvervsuddannelse. I 2013 kom 75 pct. af nyuddannede personer med dansk oprindelse i arbejde inden for samme år, mens andelen for indvandrere var 66 pct. Lavest lå efterkommere af indvandrere med en andel på 58 pct. Ud af de 34.000 nyuddannede på erhvervsuddannelserne udgjorde efterkommere 2 pct., indvandrere 9 pct. og personer med dansk oprindelse 89 pct., Mænd kom i højere grad i arbejde, Mænd, der færdiggjorde deres erhvervsuddannelse i 2013, kom i højere grad i arbejde end kvinderne. Ultimo 2013 havde mænd en beskæftigelsesfrekvens på 75 pct., mens kvinderne havde en beskæftigelsesfrekvens på 73 pct. Begge køn har en arbejdsløshedsfrekvens på 13 pct., men flere kvinder var uden for arbejdstyrken., Højest beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede på transportområdet, Den samlede beskæftigelsesfrekvens var ultimo 2013 74 pct. for de 34.000, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2013. Der er dog store forskelle, når man ser på de forskellige uddannelsesretninger. Gruppen af unge, som har taget en grafisk teknisk erhvervsuddannelse i 2013, havde med 44 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens. I den modsatte ende af spektret ses transportområdet med 87 pct., Flest tager en uddannelse indenfor , omsorg, sundhed og pædagogik, Af dem, der har fuldført en erhvervsuddannelse i 2013, er de største områder , omsorg, sundhed og pædagogik, med en andel på 29 pct., , kontor, handel og forretningsservice, med 27 pct., og , byggeriområdet, med 10 pct. De tre områder udgør tilsammen to tredjedele af alle de nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt de mindste områder findes , oplevelsesområdet, og , grafisk teknik og medieproduktion, , samt , andre erhvervsfaglige uddannelser, med andele på 1-2 pct., Grafisk teknisk uddannede læste oftest videre, En mindre andel på 4 pct. af de nyuddannede fra 2013 valgte at gå i gang med en ny uddannelse efter at have fuldført deres erhvervsuddannelse. , Transport og logistikområdet, og , oplevelsesområdet, har de laveste andele på 2 pct., der læste videre. I den anden ende af skalaen var grupperne af , grafisk teknik og medieproduktion, med 16 pct., , strøm og elektronik, med 8 pct., samt , andre erhvervsfaglige uddannelser, med 9 pct., der valgte at tage endnu en uddannelse., Forskellige afgangstidspunkter fra uddannelserne, En af årsagerne til den store forskel i beskæftigelsesfrekvenserne er, at analysen er baseret på fuldførte uddannelser over et helt år. Uddannelserne kan altså være fuldført såvel i januar som i september i det givne år. Da nogle uddannelser afsluttes tidligere på året og andre senere, vil det kunne påvirke beskæftigelsesfrekvenserne for en specifik uddannelse. Disse forskelle vil dog normalt være udjævnet flere år efter endt uddannelse., Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked 2013, 1. juni 2015 - Nr. 269, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20499

Nyt

NYT: Mindre skovhugst i 2024

15. december 2025, Efter nogle år med stigninger i hugsten i de danske skove var hugsten i 2024 10 pct. mindre sammenlignet med året før, hvor hugsten var rekordstor. Sammenlignet med tidligere år er hugsten stadig på et højt niveau, og den er 20 pct. større end for 10 år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, Gode priser på træ, Den store hugst i de seneste år skal med stor sikkerhed ses i sammenhæng med gode priser på træ, som navnlig har forbedret de private skoves økonomi., Mere skov i Danmark, Gennem årene har vi fået mere skov i Danmark. År for år er arealet med skov steget. Set over en periode på 100 år er arealet fordoblet, så skov nu udgør 15 pct. af Danmarks areal. I samme periode er arealet med landbrug faldet med næsten 600.000 ha, heraf ca. 180.000 ha de seneste 35 år. Se ældre tal for Danmarks landbrugsareal fordelt på afgrøder i , www.statistikbanken.dk/hst1920, ., Danmarks areal med skov og landbrug,  , 1923, 1931, 1951, 1965, 1976, 1990, 2015, 2024,  , 1.000 ha, Skovareal, 322, 348, 371, 405, 406, 445, 625, 655, Landbrug, 3, 210, 3, 239, 3, 139, 3, 001, 2, 912, 2, 788, 2, 633, 2, 605, Kilde: Diverse udgaver af Statistisk Årbog og Skove og plantager, fra statistikbanken HST1920 og AFG5, Hugsten i skove og plantager 2024, 15. december 2025 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2026, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50048

Nyt

EJJORD1: Ejerskab af dansk landbrugsjord

region, enhed og land
2020-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/EJJORD1

Statistikbanktabel

IFOR34: Indkomstdecilers sammensætning

indkomstdecil, alder og enhed
2000-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/IFOR34

Statistikbanktabel

Statistiske Meddelelser

Oplysning om de Dövstummes Antal i Kongeriget Danmark, i Aaret 1850

https://www.dst.dk/da/Statistik/historiske-publikationsserier/StatMed

FOND00: Bevilligede fondsmidler

fondstype, bevillingsniveau og nøgletal
2016-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/FOND00

Statistikbanktabel

NYT: Industrien producerede 53 mio. tons varer på et år

Regnskabet er fremkommet ved at sammenstille et stort antal primære statistiske data med oplysninger indhentet fra bl.a. rapporter og hjemmesider fra

https://www.dst.dk/nyt/45171

Nyt