Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3371 - 3380 af 4824

      NYT: Halvdelen af sygefraværet er på mere end syv dage

      31. oktober 2018, Næsten halvdelen af det samlede antal sygedage på det danske arbejdsmarked indgår i perioder på mere end syv dage. Kun 12 pct. af det samlede antal sygedage er på én dag, mens 13 pct. ligger i perioder på mere end 120 dage. Over 90 pct. af de ansattes sygefraværsperioder er korte perioder på under 8 dage. Perioder på én dag udgør alene 44 pct. af det samlede antal sygefraværsperioder. De lange perioder på mere en 120 dage udgør kun 0,5 pct. De ansatte havde i gennemsnit 8,3 sygedage i løbet af 2017, hvilket er stort set uændret i forhold til 2016., Kort sygefravær fylder mere i private virksomheder, Det korte sygefravær fylder mere i virksomheder i den private sektor (virksomheder og organisationer) sammenlignet med de øvrige sektorer. Over halvdelen af det samlede antal sygedage i private virksomheder ligger i perioder på mellem en og syv dage, hvor det i kommunerne kun er 40 pct., og i staten og regionerne er hhv. 42 pct. og 45 pct. af sygedagene, der ligger i de korte perioder. Omvendt forholder det sig med det lange sygefravær. I private virksomheder er det kun 9 pct. af sygedagene, som ligger i perioder på mere end 120 dage. Det er væsentligt mindre end især i staten og kommunerne, hvor sygedagene i de lange perioder udgør 19 pct. og 17. pct. I regionerne ligger 12 pct. af det samlede antal sygedage i perioder på mere end 120 dage., Langt sygefravær fylder mere blandt kvinder, Kvindelige ansatte har generelt højere sygefravær end deres mandlige kolleger. I 2017 var kvinderne i gennemsnit fraværende pga. egen sygdom i 10,5 dage, mens mændenes sygefravær lå på 6,3 dage. Især det lange sygefravær udgør en større andel af kvindernes samlede sygefravær sammenlignet med mændene. 37 pct. af kvindernes samlede antal sygedage ligger i perioder på over 30 dage, mens mændenes andel kun er 28 pct. Omvendt ligger over halvdelen af mændenes sygedage i de korte perioder på op til syv dage, hvor kun 43 pct. af kvindernes sygedage ligger i de korte perioder., Fravær 2017, 31. oktober 2018 - Nr. 403, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Fravær, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28045

      NYT: Kvinder passer oftere syge børn

      23. oktober 2020, Kvinder er mere fraværende fra deres arbejdsplads i forbindelse med pasning af syge børn end deres mandlige kollegaer. Dette billede går igen i alle sektorer. I 2019 passede kvinderne i gennemsnit syge børn 1,5 dage i løbet af året, mens mændene var hjemme med syge børn 0,9 dage. Målt i antal dage var forskellen størst i , staten, , hvor kvinderne var hjemme med syge børn en halv dag mere end mændene i løbet af 2019. Med en forskel på 0,2 dage var forskellen mindst i , den kommunale sektor, , som også er den sektor, hvor både mænd og kvinder har højest fravær i forbindelse med pasning af syge børn. I , virksomheder og organisationer (det private), er både mænd og kvinder mindre fraværende pga. syge børn end i de øvrige sektorer. En forklaring på det kan være, at ansatte i , det private, ikke har mulighed for betalt barns 1. og 2. sygedag i samme grad som i de øvrige sektorer. Opgørelsen omfatter ansatte med et eller flere børn under 18 år., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/ligefi9, ., I næsten alle aldersgrupper passer kvinderne oftere syge børn, I langt de fleste aldersgrupper er det også kvinderne, som bruger flest dage om året på at passe syge børn. Fraværet i forbindelse med pasning af syge børn er generelt størst for begge køn blandt forældrene i de yngre aldersgrupper fra 20-39 år. Det hænger sammen med, at det oftest er i forældrenes yngre år, at de har mindre og mere pasningskrævende børn, når de er syge. Samtidig er det også i disse aldersgrupper, at forskellen mellem kønnene er størst. Billedet er det samme i alle sektorer., Især blandt 30-34-årige passer kvinderne oftere syge børn, Den største forskel mellem mænd og kvinder ses blandt de 30-34-årige, hvor kvinderne i gennemsnit har 2,2 fraværsdage i forbindelse med pasning af syge børn. Det er 0,7 dage mere end de 1,5 dage mændene i samme aldersgruppe har været hjemme med syge børn i løbet af 2019., Blandt de 60+ årige passer mændene oftere syge børn, I de ældste aldersgrupper bliver forskellen mellem kønnene mindre, og for de ansatte på 60 år og derover har mændene højere fravær i forbindelse med pasning af syge børn end deres kvindelige kolleger. Det kan hænge sammen med, at mænd på 60 år og derover oftere kan have små børn end kvinder i samme aldersgruppe., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, samt egne beregninger., I forhold til 2013 bruger mænd mere tid på pasning af syge børn, I perioden 2013 til 2019 er de mandlige ansattes fravær pga. pasning af syge børn steget fra 0,8 dage til 0,9 dage. Stigningen har været størst i den offentlige sektor, hvor den største stigning ses i , kommunerne, . Her er mændenes fravær i forbindelse med syge børn i gennemsnit steget med 0,3 dage. For kvinderne har der også i de fleste sektorer været tale om en stigning i perioden dog i mindre grad end for mændene. Blandt kvinderne er fraværet også steget mest i , kommunerne, med 0,2 dage årligt., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, Fravær 2019, 23. oktober 2020 - Nr. 395, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fravær, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32036

      NYT: En fjerdedel af befolkningen er uden uddannelse

      27. maj 2020, I 2019 havde 25 pct. af de 25-69-årige ikke gennemført hverken en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse. Dette er et fald på 5 procentpoint siden 2009, hvor 30 pct. af befolkningen ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Stigning i de videregående uddannelser, En stadig større del af befolkningen tager en videregående uddannelse, mens der ses et fald i andelen, som har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Da den øgede tilgang til de videregående uddannelser er større end faldet i tilgangen til de erhvervsfaglige uddannelser, falder andelen uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. I 2009 havde 30 pct. af de 25-69-årige en videregående uddannelse som højeste uddannelse, hvilket er steget til 40 pct. i 2019. I samme periode faldt andelen, der havde en erhvervsfaglig uddannelse fra 38 pct. til 34 pct. i 2019. , Dem uden uddannelse er i højere grad uden for arbejdsstyrken, Der er stor forskel mellem gruppen af 25-69-årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og dem med enten en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, når man ser på deres socio-økonomiske status. Den største forskel ses i andelen, som er uden for arbejdsstyrken (fx barsel, passiv kontanthjælp og efterløn). 1. januar 2019 var 38 pct. af dem uden uddannelse uden for arbejdsstyrken, mens det kun gjaldt for 23 pct. af dem med erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse og 15 pct. af dem med en videregående uddannelse. Andelen, der var arbejdsløse, var derimod meget ens; 2 til 3 pct. i alle grupperne. , Flere blandt dem uden uddannelse er i gang med en uddannelse., Der er en større andel af de 25-69 årige uden uddannelse, som er i gang med at tage en uddannelse. 7 pct. i modsætning til 3 pct. blandt dem med en erhvervsfaglig uddannelse og 5 pct. blandt dem med en videregående uddannelse, hvor de er i gang med en kandidatgrad efter bacheloren er i hus. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd16, ., Flest uden uddannelse i Region Sjælland, Region Sjælland gør sig bemærket ved at have den største andel uden en erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de 25-69-årige. I 2019 havde 27 pct. ikke en uddannelse. Region Hovedstaden har til gengæld den laveste andel uden uddannelse med 23 pct. Generelt er det sådan at disse to regioner har de største modsætninger. I Hovedstadsregionen fandtes den mindste andel med en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse, 25 pct., og den største andel der havde en videregående uddannelse, 51 pct., mens det omvendte gælder for Region Sjælland. De udmærkede sig ved at have den højeste andel med en erhvervsfaglig baggrund, 41 pct., og havde til gengæld den laveste andel, der har taget en videregående uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Befolkningens uddannelse 2020, 27. maj 2020 - Nr. 201, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Befolkningens uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30804

      NYT: Uddannelsesniveauet er højst hos de unge

      21. juni 2017, De 35-åriges uddannelsesniveau har i de seneste år været betydeligt højere end de 65-åriges. I 2017 havde 80 pct. af de 35-årige en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det kun var gældende for 73 pct. af de 65-årige. Uddannelsesgrundlaget for den del af befolkningen, som er grundlaget for arbejdsstyrken, er således blevet forbedret i takt med, at de nye generationer er kommet til. Blandt de 35-årige havde 34 pct. en erhvervsfaglig uddannelse og 46 pct. en videregående uddannelse som deres højest fuldførte uddannelse. Blandt de 65-årige havde 44 pct. en erhvervsfaglig uddannelse mens 30 pct. havde en videregående uddannelse. Andelen med en erhvervsfaglig uddannelse er således 10 procentpoint lavere hos de 35-årige, mens andelen med en videregående uddannelse er 17 procentpoint højere. 1. januar 2017 var der 65.000 35-årige i befolkningen og 64.000 65-årige., Særligt andelen med en lang videregående uddannelse er steget, Det er særligt andelen med en lang videregående eller forskeruddannelse, som er højere blandt de 35-årige end de 65-årige. 18 pct. af de 35-årige og blot 7 pct. af de 65-årige havde en lang videregående eller forskeruddannelse som deres højest fuldførte uddannelse i 2017. 6 pct. af de 35-årige havde en kort videregående uddannelse og 22 pct. en mellemlang videregående eller bacheloruddannelse. Blandt de 65-årige havde 4 pct. en kort videregående uddannelse og 19 pct. en mellemlang videregående eller bacheloruddannelse. , Ens andel af mænd med en erhvervskompetencegivende uddannelse, For mændenes vedkommende var andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse ens i de to aldersgrupper - 76 pct. Derimod havde 84 pct. af de 35-årige kvinder en erhvervskompetencegivende uddannelse mens det kun var gældende for 71 pct. af de 65-årige i 2017. Blandt de 35-årige kvinder havde 55 pct. en videregående uddannelse og 19 pct. en lang videregående eller forskeruddannelse. 32 pct. af de 65-årige kvinder havde en videregående uddannelse og blot 5 pct. en lang videregående eller forskeruddannelse. Blandt de 35-årige mænd havde 38 pct. en videregående uddannelse og 16 pct. en lang videregående eller forskeruddannelse. 27 pct. af de 65-årige mænd havde en videregående uddannelse og 9 pct. en lang videregående eller forskeruddannelse., Kun lille ændring i uddannelsesniveauet efter 35-års-alderen, En sammenligning af de 65-åriges uddannelsesniveau for 30 år siden med deres uddannelsesniveau i dag viser, at deres uddannelsesniveau kun har ændret sig lidt siden 35-års alderen. Andelen med en grundskoleuddannelse er faldet fra 26 pct. til 23 pct., mens andelen med en erhvervsfaglig uddannelse, en mellemlang videregående uddannelse og lang videregående eller forskeruddannelse er steget hver med 1 procentpoint., Der er lidt flere af de 65-årige kvinder end de 65-årige mænd, som har ændret uddannelsesniveau siden 35-års-alderen. Det er specielt andelen af kvinder med en erhvervsuddannelse som er steget fra 36 pct. til 39 pct., Befolkningens uddannelse 2017, 21. juni 2017 - Nr. 261, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Befolkningens uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24158

      NYT: Der forskes relativt mindre i kultur

      12. april 2017, Udgifterne til forskning og udvikling (FoU) på kulturområdet er steget 15 pct. siden 2010, hvilket er noget mindre end stigningen i de samlede udgifter til offentlig FoU, der er steget med 24 pct. i samme periode. Også årsværkene til FoU på kulturområdet har haft en mindre stigning, nemlig 5 pct., sammenholdt med de samlede offentlige FoU-årsværk, som er steget med 15 pct. fra 2010 til 2015. Den offentlige sektor brugte 2.201 årsværk eller 2 mia. kr. på FoU inden for kulturområdet i 2015. Det udgør 9,2 pct. af de samlede offentlige udgifter til FoU., Historie er det største enkelte fagområde, Historie, , , medier og kommunikation, samt , sprogvidenskab og filologi, er de største enkelte fagområder, som tilsammen står for 811 af de anvendte FoU-årsværk eller 37 pct. Restgruppen , øvrig humanistisk videnskab, , som bl.a. dækker pædagogik og tværkulturelle studier mv., er dog samlet set det største område målt på anvendte FoU-årsværk. Omfanget af den udførte forskning inden for øvrig humanistisk videnskab er steget med 21 pct. fra 354 årsværk i 2010 til 428 årsværk i 2015., Størst stigning i FoU inden for arkæologi, Inden for arkæologi er antallet af udførte FoU-årsværk steget fra 93 i 2010 til 169 i 2015. Arkæologi er dermed det fagområde inden for kulturområdet, der har haft den største procentvise vækst i forskningen, nemlig 83 pct. Også inden for medier og kommunikation er forskningen øget, nemlig med 23 pct., fra 217 FoU-årsværk i 2010 til 267 i 2015. Inden for flere fagområder forskes der mindre end tidligere, og især gælder det kunst- og arkitekturvidenskab. Her blev der i 2015 udført FoU svarende til 173 årsværk, mod 255 årsværk i 2010. , Universiteterne står for 76 pct. af den kulturrelaterede FoU, Københavns Universitet stod for 603 eller 27 pct. af samtlige FoU-årsværk inden for kulturområdet i 2015, og stod sammen med de syv øvrige universiteter under Universitetsloven for 76 pct. af de kulturrelaterede FoU-årsværk. Aarhus Universitet står for hvert femte FoU-årsværk på kulturområdet i 2015, fulgt af Syddansk Universitet med 10 pct. De øvrige højere læreanstalter bortset fra universiteterne (herunder professionshøjskolerne og Det Kongelige Danske Kunstakademi) stod for 8 pct. af kulturforskningen., Kulturrelateret FoU, årsværk fordelt på fag,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*,  , årsværk, I alt, 2, 095, 2, 009, 2, 113, 2, 035, 2, 078, 2, 201, Byplanlægning, fysisk planlægning, 113, 173, 96, 91, 134, 128, Medier og kommunikation, 217, 223, 216, 209, 220, 267, Historie, 266, 287, 255, 270, 286, 311, Arkæologi, 93, 98, 126, 136, 142, 169, Sprogvidenskab, filologi, 280, 236, 237, 227, 240, 233, Litteraturvidenskab, 151, 168, 168, 151, 150, 125, Filosofi, idehistorie, 112, 123, 133, 150, 152, 138, Teologi, 82, 88, 76, 69, 66, 67, Musik, teatervidenskab, 55, 64, 59, 52, 54, 54, Kunst- og arkitekturvidenskab, 255, 125, 275, 177, 186, 173, Film- og medievidenskab, 116, 113, 112, 123, 122, 107, Øvrig humanistisk videnskab, 354, 310, 360, 380, 324, 428, *Foreløbige tal., Kulturrelateret forskning og udvikling 2015, 12. april 2017 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturrelateret forskning og udvikling, Kontakt, Informationsservice og Bibliotek, , , tlf. , Kilder og metode, Talmaterialet er baseret på det materiale, som er indsamlet og bearbejdet til at belyse forsknings- og udviklingsaktiviteten i den offentlige sektor. Denne undersøgelse er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23498

      NYT: Personer uden uddannelse er oftest på hospitalet

      21. oktober 2014, Personer, der alene har en grundskoleuddannelse, eller hvor uddannelsesniveauet er uoplyst, er i gennemsnit en tredjedel oftere indlagt på hospitalet end gennemsnittet. Mænd uden uddannelse er indlagt 33 pct. oftere end gennemsnittet af mænd i den erhvervsaktive alder, mens tallet er 34 pct. for kvinder. Tallene er standardiserede, dvs. der er korrigeret for, at køn- og aldersfordelingen ikke er ens for de forskellige uddannelsesniveauer, hvilket gør det muligt at sammenligne på tværs af grupperne., Personer med lang uddannelse langt mindre indlagt, Hvis der ses på en specifik aldersgruppe, som fx de 45-49-årige, bliver uligheden i sundhed i forhold til uddannelse endnu mere udtalt, hvor mænd med grundskole er indlagt 40 pct. oftere og kvinder 45 pct. oftere, mens personer med lang videregående uddannelse er indlagt næste 40 pct. sjældnere end gennemsnittet for aldersgruppen., Stigning i ambulante behandlinger, I 2013 steg antallet af ambulante behandlinger med 317.000 fra 7,2 til 7,5 mio., hvilket er en stigning på 4,4 pct. Antallet af ambulante patienter steg 3,3 pct., Hovedtal for sygehusaktivitet,  , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , tusinde, Ambulante behandlinger, 5, 960, 5, 915, 6, 454, 6, 659, 6, 920, 7, 183, 7, 500, Ambulante patienter, 1, 478, 1, 471, 1, 551, 1, 587, 1, 615, 1, 652, 1, 706, Indlæggelser, 1, 186, 1, 175, 1, 247, 1, 288, 1, 294, 1, 326, 1, 329, Indlagte patienter, 687, 675, 702, 710, 703, 702, 698, Sengedage, 4, 908, 4, 854, 4, 765, 4, 537, 4, 377, 4, 346, 4, 270, Anm.: Opgjort efter personens bopæl 1. januar det pågældende år. Hvis personen ikke havde bopæl i Danmark 1. januar (født eller indvandret i løbet af året) er opgjort efter personens bopæl ved den første indlæggelse., Uændret udvikling i indlæggelser på sygehus, I 2013 var antallet af indlæggelser på offentlige somatiske sygehuse nærmest uændret med en stigning på 0,2 pct. For de indlagte patienter var der et fald på 0,5 pct. I Region Hovedstaden var der 0,8 pct. flere indlæggelser, mens der var et fald på 0,9 pct. i Region Midtjylland. Faldet i indlagte patienter var størst i Region Nordjylland med 2,6 pct., Udvikling i indlæggelser og indlagte patienter,  , Indlæggelser, Indlagte patienter,  , 2011, 2012, 2013, 2011, 2012, 2013,  , ændring i pct., Hele landet, 0,5, 2,5, 0,2, -1,0, -0,1, -0,5, Region Hovedstaden, 1,0, 2,6, 0,8, 0,2, 2,0, 0,3, Region Sjælland, 3,7, 1,1, 0,5, 0,8, -0,5, 1,1, Region Syddanmark, -0,7, 2,3, 0,0, -2,2, -1,5, -1,0, Region Midtjylland, -2,0, 4,9, -0,9, -2,4, -1,4, -1,7, Region Nordjylland, 0,4, 0,0, 0,6, -1,9, -0,9, -2,6, Anm.: Opgjort efter personens bopæl 1. januar det pågældende år. Hvis personen ikke havde bopæl i Danmark 1. januar (født eller indvandret i løbet af året) er opgjort efter personens bopæl ved den første indlæggelse., Sygehusbenyttelse 2013, 21. oktober 2014 - Nr. 532, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18707

      NYT: Importen af varer steg i maj

      9. juli 2025, I maj steg den samlede import af varer og tjenester med 1,7 pct. til 149,6 mia. kr. Den samlede eksport faldt med 0,8 pct. til 172,9 mia. kr. Den samlede import er de seneste tre måneder faldet med 6,5 pct., mens eksport er faldet med 3,7 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Fald i overskuddet på varer og tjenester i maj, I maj lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 28,3 mia. kr., hvilket er 1,6 mia. kr. lavere end i april, hvor overskuddet var på 29,9 mia. kr. Overskuddet på varehandel faldt 3,4 mia. kr. i maj, som følge af en stigning i importen. Overskuddet på tjenester faldt 0,5 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er nedjusteret med 13,0 mia. kr. for januar-april 2025 i forhold til seneste offentliggørelse. Det skyldes især ny viden fra virksomhederne. Indtægterne blev nedjusteret med 4,0 mia. kr., mens udgifterne blev opjusteret med 9,0 mia. kr., Betalingsbalancens løbende poster,  , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , 2025, 2025, Udvikling, Januar-maj,  , April, Maj, Maj, 1, 3 mdr., 2, 2024, 2025,  , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 29,9, 28,3, .., .., 116,3, 128,2, Indtægter, 205,0, 205,2, 0,1, -3,2, 964,7, 1, 013,8, Udgifter, 175,1, 176,9, 1,0, -6,0, 848,3, 885,5, Varer og tjenester, 27,2, 23,4, .., .., 103,1, 121,5, Eksport, 174,3, 172,9, -0,8, -3,7, 801,7, 849,1, Import, 147,1, 149,6, 1,7, -6,5, 698,6, 727,6, Varer, 26,1, 22,7, .., .., 97,0, 118,3, Eksport, 104,2, 102,9, -1,2, -2,6, 468,0, 513,5, Import, 78,1, 80,2, 2,7, -1,6, 371,0, 395,1, Varer som krydser dansk grænse, 9,0, 4,0, .., .., 26,2, 26,5, Eksport, 79,0, 76,8, -2,8, 0,9, 354,1, 382,3, Import, 70,1, 72,7, 3,9, -1,3, 327,8, 355,9, Varer som ikke krydser dansk grænse, 17,2, 18,7, .., .., 70,8, 91,9, Eksport, 25,2, 26,2, 3,7, -11,6, 114,0, 131,1, Import, 8,1, 7,4, -7,6, -3,7, 43,2, 39,3, Tjenester, 1,1, 0,6, .., .., 6,1, 3,2, Eksport, 70,1, 70,0, -0,1, -5,2, 333,7, 335,6, Import, 69,0, 69,4, 0,6, -11,4, 327,6, 332,5, Indkomst, 5,6, 8,0, .., .., 27,8, 20,6, Indtægter, 27,3, 29,0, 6,2, -0,9, 145,2, 145,3, Udgifter, 21,7, 21,0, -3,4, -4,0, 117,4, 124,7, Løbende overførsler, -2,9, -3,1, .., .., -14,6, -13,8, Indtægter, 3,3, 3,3, -1,9, 1,2, 17,8, 19,3, Udgifter, 6,3, 6,4, 1,1, -2,9, 32,4, 33,2, Kapitaloverførsler mv., -0,5, -0,7, .., .., -1,0, -3,0, Fordringserhvervelse, netto, 29,4, 27,6, .., .., 115,3, 125,3, 1, Maj 2025 i forhold til april 2025., 2, Marts-maj 2025 i forhold til december 2024-februar 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Andre indikatorer for eksport, På , emnesiden Industriens produktion og omsætning, findes også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. Industriens produktion og omsætning (IPO) omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker., Betalingsbalance og udenrigshandel maj 2025, 9. juli 2025 - Nr. 214, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. august 2025, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50146

      NYT: Ny viden om udenlandske selskaber i Danmark

      2. oktober 2025, Statistik om datterselskabernes import og eksport af varer har hidtil kun været tilgængelig for gruppen af datterselskaber som helhed og ikke efter ejerskabslandet. Denne Nyt præsenterer ny viden om handel over Danmarks grænser. Det kan blandt andet være med til at nuancere debatten om handelsoverskud på tværs af lande. Tallene baserer sig på en særkørsel, der fordeler eksport og import af varer fra udenlandsk ejede datterselskaber efter , ejerskabslandet, for datterselskabet. Det fremgår blandt andet, at datterselskaberne bag den udenlandsk ejede vareimport og vareeksport især er ejet af tyske og amerikanske moderselskaber. En stor del af handlen på tværs af den danske grænse sker via udenlandske selskaber i Danmark. I 2024 stod udenlandsk ejede datterselskaber i Danmark for 28 pct. af eksporten af varer, der krydser den danske grænse, mens de stod for 35 pct. af importen. Udenlandske datterselskaber etableret i Danmark, hvor ejerskabet er udenlandsk kontrolleret, indgår på linje med de dansk ejede virksomheder i opgørelsen af den danske import og eksport af varer, der krydser grænsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tec06, og særkørsel, Tyske og amerikanske datterselskaber dominerer, De tyske datterselskaber stod i 2024 for den største del af de udenlandsk ejede datterselskabers eksport og import af varer med en eksport på 55 mia. kr. og en import på 56 mia. kr. Det svarer til hhv. 6 pct. og 7 pct. af den samlede danske eksport og import af varer, der krydsede grænsen i 2024. , Amerikanske datterselskaber stod for den næststørste del af både eksport og import af varer blandt de udenlandsk ejede datterselskaber. I 2024 havde amerikanske datterselskaber en eksport på 50 mia. kr. og en import på 49 mia. kr. Det svarer til hhv. 5 pct. og 6 pct. af den samlede danske eksport og import af varer, der krydsede grænsen i 2024., Kilde: Særkørsel, Udenlandske datterselskaber bag en fjerdedel af vareeksporten til Tyskland, Tyskland var i 2024 både det største danske eksportmarked og importmarked for varer, der krydser grænsen. De udenlandske datterselskaber i Danmark stod for 23 pct. af vareeksporten til Tyskland og for 42 pct. af vareimporten fra Tyskland. , Samtidig stod udenlandske datterselskaber for 32 pct. af vareeksporten til USA. Udenlandske datterselskaber stod for næsten halvdelen af vareimporten fra USA med 44 pct. , Kilde: Særkørsel, Tyske og amerikanske datterselskaber eksporterer mest til hjemlandet, Ud af de 55 mia. kr., som tyske datterselskaber eksporterede for i 2024, gik omkring en tredjedel eller 17 mia. kr. til Tyskland. Amerikanske datterselskaber eksporterede 5,4 mia. kr. til USA svarende til 11 pct. af deres samlede eksport på 50 mia. kr., Tyske datterselskaber importerede samlet set for 56 mia. kr. i 2024. Hovedparten kom fra Tyskland, hvor importen var på 33,5 mia. kr., Kilde: Særkørsel, Maskiner dominerer tyske og amerikanske datterselskabers eksport, Tyske og amerikanske datterselskaber eksporterede især maskiner i 2024. Tyske datterselskaber eksporterede for 27. mia. kr. maskiner, mens amerikanske datterselskaber eksporterede maskiner for 13 mia. kr. Det svarer til hhv. en tredjedel og fjerdedel af deres samlede eksport., Importen er ligeledes domineret af maskiner, men der er også en betydelig import af transportmidler blandt tyske og amerikanske datterselskaber., Varer import og eksport efter virksomhedsejerskab og udvalgte varegrupper, 2024,  , Eksport, Import,  , Tysk , Amerikansk , Tysk, Amerikansk,  , mia. kr., Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 9, 2, 6, 3, Kemikalier og kemiske produkter, 7, 10, 9, 8, Maskiner, undt. transportmidler, 27, 13, 16, 17, Transportmidler undt. Skibe og fly, 2, 1, 12, 8, Færdigvarer og andre varer, 3, 10, 5, 5, Anm.: Udenrigshandel fordelt efter virksomhedskarakteristika er opgjort efter grænsepassageprincippet, Kilde: Særkørsel, Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2024, 2. oktober 2025 - Nr. 289, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika, Kontakt, Pernille Leth Hougaard, , , tlf. 20 34 26 74, Aron Tsegay Besrat, , , tlf. 21 84 82 78, Kilder og metode, Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika er baseret på samkørsel af oplysninger om udenrigshandel med varer, udenrigshandel med tjenester og oplysninger om de enkelte virksomheder i erhvervsregister samt statistikerne over udenlandske firmer i Danmark og danske datterselskaber i udlandet. , Statistikken over udenrigshandel med tjenester er baseret på en stikprøve, hvor udvalgte virksomheder indberetter tjenestehandel med udlandet, og de resterende virksomheders handel opregnes på baggrund af statistisk metode. Derfor er det kun de virksomheder, som indberetter direkte til statistikken, der kan tilknyttes virksomhedskarakteristika, mens den opregnede andel ender i gruppen ukendt. Endvidere indgår der i ukendt en række øvrige kilder, som ikke er baseret på direkte indberetning fra virksomhederne, herunder rejseposten, offentlige tjenester, fragt inkluderet i varehandel, privates køb fra udlandet. Se mere om udenrigshandel med tjenester i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=56582

      NYT: Importen af varer faldt i marts

      9. maj 2025, I marts faldt den samlede eksport af varer og tjenester med 1,0 pct. til 174,3 mia. kr. Den samlede import faldt med 2,3 pct. til 147,2 mia. kr. Ser man på udviklingen i første kvartal, er den samlede eksport faldet med 3,6 pct., mens importen er faldet med 2,8 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Stigning i overskuddet på varehandel i marts, I marts lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 33,4 mia. kr., hvilket er 3,5 mia. kr. højere end i februar, hvor overskuddet var på 29,9 mia. kr. Overskuddet på varehandel steg 3,3 mia. kr. i marts, som følge af et fald i importen, mens overskuddet på tjenester faldt 1,4 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er nedjusteret med 0,6 mia. kr. for januar-februar 2025 i forhold til seneste offentliggørelse. Det skyldes især ny viden fra virksomhederne. Indtægterne blev opjusteret med 8,7 mia. kr., mens udgifterne blev opjusteret med 9,2 mia. kr., Betalingsbalancens løbende poster,  , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , 2025, 2025, Udvikling, Januar-marts,  , Feb., Mar., Mar., 1, 3 mdr., 2, 2024, 2025,  , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 29,9, 33,4, .., .., 58,4, 63,3, Indtægter, 208,3, 208,6, 0,2, -2,7, 560,1, 607,5, Udgifter, 178,3, 175,2, -1,7, -2,2, 501,6, 544,2, Varer og tjenester, 25,3, 27,2, .., .., 61,1, 72,4, Eksport, 176,0, 174,3, -1,0, -3,6, 467,8, 510,7, Import, 150,7, 147,2, -2,3, -2,8, 406,6, 438,3, Varer, 23,0, 26,3, .., .., 61,4, 70,0, Eksport, 103,2, 102,8, -0,5, -2,4, 277,5, 307,4, Import, 80,2, 76,5, -4,7, -0,8, 216,1, 237,4, Varer som krydser dansk grænse, 3,5, 6,7, .., .., 22,1, 14,9, Eksport, 75,8, 75,1, -0,8, -2,2, 213,7, 227,8, Import, 72,3, 68,4, -5,3, -0,7, 191,7, 212,8, Varer som ikke krydser dansk grænse, 19,5, 19,6, .., .., 39,3, 55,1, Eksport, 27,5, 27,6, 0,5, -3,0, 63,8, 79,6, Import, 8,0, 8,0, 0,7, -1,7, 24,5, 24,5, Tjenester, 2,3, 0,9, .., .., -0,3, 2,4, Eksport, 72,8, 71,6, -1,6, -5,2, 190,2, 203,3, Import, 70,5, 70,7, 0,3, -4,9, 190,5, 200,9, Indkomst, 7,9, 9,0, .., .., 5,1, -1,6, Indtægter, 29,0, 30,8, 6,2, 2,6, 79,8, 83,0, Udgifter, 21,1, 21,8, 3,1, 2,1, 74,7, 84,6, Løbende overførsler, -3,3, -2,8, .., .., -7,8, -7,4, Indtægter, 3,2, 3,5, 7,8, 1,4, 12,5, 13,8, Udgifter, 6,5, 6,3, -3,1, -1,3, 20,3, 21,3, Kapitaloverførsler mv., -0,4, -0,4, .., .., 0,3, -1,1, Fordringserhvervelse, netto, 29,6, 33,0, .., .., 58,7, 62,3, 1, Marts 2025 i forhold til februar 2025., 2, Januar-marts 2025 i forhold til oktober-december 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Andre indikatorer for eksport, På , emnesiden Industriens produktion og omsætning, findes også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. Industriens produktion og omsætning (IPO) omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker., Betalingsbalance og udenrigshandel marts 2025, 9. maj 2025 - Nr. 128, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49461

      NYT: Eksporten steg i september

      10. november 2025, I september steg den samlede eksport af varer og tjenester med 3,4 pct. til 181,7 mia. kr. Den samlede import faldt 1,1 pct. til 148,2 mia. kr. Ser man på udviklingen over de seneste tre måneder er den samlede eksport steget med 4,0 pct., mens importen er faldet med 0,8 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Eksporten af varer til USA steg i september, I september 2025 var den samlede eksport til USA på 31,8 mia. kr., hvilket er 2,9 mia. kr. højere end i august. Eksporten af varer steg 3,0 mia. kr. til 22,9 mia. kr., mens eksporten af tjenester var på 8,9 mia. kr. og dermed næsten uændret. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhm, Stigning i overskuddet på varer og formueindkomst i september, I september lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 38,4 mia. kr., hvilket er 9,2 mia. kr. højere end i august. Overskuddet på varehandel steg 7,4 mia. kr. i september som følge af stigning i både varer, der krydser den danske grænse, og varer, der ikke krydser den danske grænse. Overskuddet på formueindkomst steg 2,1 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er opjusteret med 3,3 mia. kr. for januar-august 2025 i forhold til seneste offentliggørelse. Det skyldes primært ny viden fra virksomhederne. , Betalingsbalancens løbende poster,  , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , 2025, 2025, Udvikling, Januar-september,  , August, September, September, 1, 3 mdr., 2, 2024, 2025,  , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 29,2, 38,4, .., .., 262,2, 268,1, Indtægter, 207,5, 213,6, 3,0, 3,5, 1, 806,2, 1, 865,6, Udgifter, 178,3, 175,2, -1,7, -1,0, 1, 544,0, 1, 597,5, Varer og tjenester, 25,8, 33,5, .., .., 226,7, 242,0, Eksport, 175,7, 181,7, 3,4, 4,0, 1, 513,8, 1, 576,7, Import, 149,9, 148,2, -1,1, -0,8, 1, 287,1, 1, 334,7, Varer, 22,7, 30,1, .., .., 191,5, 230,2, Eksport, 102,7, 109,6, 6,7, 3,0, 861,6, 940,5, Import, 80,1, 79,5, -0,8, -0,7, 670,2, 710,3, Varer som krydser dansk grænse, 4,5, 7,5, .., .., 53,0, 58,9, Eksport, 76,3, 78,9, 3,5, 1,0, 646,7, 697,5, Import, 71,8, 71,4, -0,5, -1,2, 593,7, 638,5, Varer som ikke krydser dansk grænse, 18,2, 22,6, .., .., 138,4, 171,3, Eksport, 26,5, 30,7, 15,8, 9,2, 214,9, 243,0, Import, 8,3, 8,0, -3,0, 3,0, 76,4, 71,7, Tjenester, 3,2, 3,4, .., .., 35,3, 11,8, Eksport, 73,0, 72,1, -1,2, 5,3, 652,2, 636,2, Import, 69,8, 68,7, -1,5, -0,9, 616,9, 624,4, Indkomst, 6,0, 8,1, .., .., 62,5, 52,6, Indtægter, 28,0, 28,7, 2,3, 1,4, 262,9, 256,2, Udgifter, 22,1, 20,6, -6,8, -1,6, 200,4, 203,6, Løbende overførsler, -2,6, -3,2, .., .., -27,0, -26,5, Indtægter, 3,7, 3,2, -13,7, -3,4, 29,5, 32,7, Udgifter, 6,3, 6,4, 1,5, -2,6, 56,5, 59,2, Kapitaloverførsler mv., -0,1, 0,0, .., .., -2,1, -4,3, Fordringserhvervelse, netto, 29,2, 38,4, .., .., 260,1, 263,8, 1, September 2025 i forhold til august 2025., 2, Juli-september 2025 i forhold til april-juni 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Andre indikatorer for eksport, På , emnesiden Industriens produktion og omsætning, findes også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. Industriens produktion og omsætning (IPO) omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker., Betalingsbalance og udenrigshandel september 2025, 10. november 2025 - Nr. 313, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. december 2025, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50150
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation