Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3031 - 3040 af 4743

      NYT: Øget import af tjenester trækker overskuddet ned

      10. december 2018, I oktober var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 11,7 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal, hvilket er et fald på 1,8 mia. kr. i forhold til september. Det er især en stigning i importen af tjenester, som trækker overskuddet ned., Øget import trækker overskuddet ned i 2018, I de første ti måneder af 2018 var overskuddet på varer og tjenester 46 mia. kr. lavere end i 2017, hvilket primært skyldes en stigning i importen på 59 mia. kr. Eksporten af varer og tjenester steg med 13 mia. kr. trods et fald i tjenesteeksporten. Knækket i overskuddet i april 2018 er forårsaget af , en ekstraordinært høj import af skibe og fly. , Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster for januar-september 2018 næsten uændret (i faktiske tal)., Betalingsbalancens løbende poster,  , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal,  , 2018, Januar-oktober,  , Oktober, September, Oktober, 2017, 2018,  , mia. kr., Løbende poster i alt, 15,5, 13,5, 11,7, 143,6, 101,7, Indtægter, 124,3, 119,5, 120,0, 1, 166,6, 1, 179,6, Udgifter, 108,8, 106,0, 108,3, 1, 023,0, 1, 077,9, Varer, 13,4, 11,4, 11,3, 103,5, 83,0, Eksport, 71,8, 65,0, 65,8, 621,9, 638,4, Import, 58,4, 53,6, 54,4, 518,5, 555,5, Tjenester, -0,8, 0,9, -0,7, 29,3, 3,7, Eksport, 36,6, 36,7, 36,8, 369,1, 365,1, Import, 37,4, 35,8, 37,5, 339,8, 361,4, Indkomst, 5,7, 4,2, 3,8, 35,2, 43,9, Indtægter, 14,5, 15,8, 15,5, 153,5, 155,9, Udgifter, 8,9, 11,6, 11,6, 118,3, 112,0, Løbende overførsler, -2,8, -3,0, -2,7, -24,3, -28,8, Indtægter, 1,4, 1,9, 2,0, 22,0, 20,2, Udgifter, 4,2, 4,9, 4,7, 46,4, 49,0, Kapitaloverførsler mv, 0,1, 0,1, 0,1, 0,9, 0,4, Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2018, 10. december 2018 - Nr. 470, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalancen over for udlandet, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26865

      NYT: Fald i vareimporten trækker overskuddet op

      9. november 2018, I september var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 12,3 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal, hvilket er en stigning på 3,9 mia. kr. i forhold til august. Det er især et fald i importen af varer, som trækker overskuddet op., Varer og tjenester trækker overskuddet ned i 2018, Set over de første ni måneder af 2018 var overskuddet på betalingsbalancen 45,3 mia. kr. lavere end i samme periode i 2017. Denne udvikling skyldes primært fald i overskuddet på varer med 23,1 mia. kr. og på tjenester med 22,3 mia. kr. som følge af stigninger i importen. Overskuddet på indkomst steg med 4,2 mia. kr., mens underskuddet på overførsler blev øget med 4,1 mia. kr., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster for januar-august 2018 nedjusteret med 0,9 mia. kr. (i faktiske tal). , Betalingsbalancens løbende poster,  , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal,  , 2018, Januar-september,  , September, August, September, 2017, 2018,  , mia. kr., Løbende poster i alt, 17,1, 8,4, 12,3, 130,3, 89,5, Indtægter, 118,1, 118,0, 118,3, 1, 050,6, 1, 058,3, Udgifter, 101,0, 109,6, 105,9, 920,3, 968,8, Varer, 11,9, 7,4, 10,3, 93,6, 70,5, Eksport, 64,1, 63,9, 63,9, 559,1, 571,0, Import, 52,2, 56,6, 53,5, 465,5, 500,6, Tjenester, 1,0, 0,3, 0,9, 27,1, 5,0, Eksport, 36,3, 36,9, 36,8, 332,8, 328,7, Import, 35,3, 36,6, 36,0, 305,7, 323,7, Indkomst, 7,2, 3,6, 4,1, 31,4, 40,2, Indtægter, 15,8, 15,2, 15,6, 138,7, 140,4, Udgifter, 8,6, 11,5, 11,5, 107,4, 100,2, Løbende overførsler, -3,0, -2,9, -3,0, -21,7, -26,1, Indtægter, 1,9, 2,0, 1,9, 20,0, 18,2, Udgifter, 4,9, 4,9, 4,9, 41,7, 44,4, Kapitaloverførsler mv, 0,1, 0,1, 0,1, 0,8, 0,4, Betalingsbalancen over for udlandet september 2018, 9. november 2018 - Nr. 421, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. december 2018, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalancen over for udlandet, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26864

      NYT: Stigning i overskud pga. rekordhøj vareeksport

      10. marts 2020, I januar var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 16,8 mia. kr., hvilket er 1,6 mia. kr. højere end i december (i sæsonkorrigerede tal). Stigningen er forårsaget af øget eksport af varer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, ., Overskuddet på varehandlen rekordhøjt i januar, Varehandlen bidrog i januar med 15,5 mia. kr. til overskuddet på betalingsbalancen, hvilket er rekordhøjt og hænger sammen med en meget høj vareeksport. Overskuddet på tjenestehandlen har de seneste tre måneder været vendt til et underskud som følge af både en nedgang i eksporten og en stigning i importen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, ., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er nedjusteret med 3,1 mia. kr. for året 2019 i forhold til seneste offentliggørelse. Det skyldes især en nedjustering af eksporten af varer., Ny offentliggørelsesrytme i betalingsbalancen, I 2020 er nationalregnskabet overgået til ny offentliggørelsesrytme. Offentliggørelsesrytmen for , Betalingsbalancen over for udlandet, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, justeres tilsvarende. Det betyder, at den løbende opdatering af de tidligere år i , betalingsbalancen over for udlandet, afsluttes allerede i juni fremfor oktober. Det gælder dog ikke formueindkomsten og de finansielle poster, der opdateres i september. Læs mere om , Den nye offentliggørelsesrytme, ., Betalingsbalancens løbende poster,  , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal,  , Januar, December, Januar,  , mia. kr., Løbende poster i alt, 15,3, 15,2, 16,8, Indtægter, 125,2, 126,3, 130,1, Udgifter, 109,9, 111,2, 113,3, Varer, 14,8, 12,1, 15,5, Eksport, 71,4, 66,6, 71,1, Import, 56,7, 54,5, 55,6, Tjenester, -0,9, -0,4, -0,1, Eksport, 37,2, 40,8, 40,7, Import, 38,1, 41,2, 40,8, Indkomst, 6,4, 6,2, 5,0, Indtægter, 15,0, 16,9, 16,2, Udgifter, 8,6, 10,7, 11,2, Løbende overførsler, -4,9, -2,7, -3,6, Indtægter, 1,7, 2,0, 2,1, Udgifter, 6,6, 4,7, 5,7, Kapitaloverførsler mv., -0,1, 0,1, -0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, ., Betalingsbalancen over for udlandet januar 2020, 10. marts 2020 - Nr. 95, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. april 2020, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalancen over for udlandet, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29636

      NYT: Fertiliteten steg for tredje år i træk

      22. februar 2017, Den samlede fertilitet steg fra 1,71 barn pr. kvinde i 2015 til 1,79 barn pr. kvinde i 2016. Det er tredje år i træk, at fertiliteten er steget. Den samlede fertilitet angiver antallet af levendefødte børn, som en kvinde vil få, hvis hun i løbet af sin fertile periode (15-49 år) føder, som kvinderne i de enkelte aldersgrupper fødte i det aktuelle år., Tønder har den højeste fertilitet i 2016, mens København har den laveste, Den samlede fertilitet i Tønder var på 2,34 barn pr. kvinde, mens den i København var på 1,63 barn pr. kvinde. Selv om fertiliteten er højere i Tønder end i København, blev der i forhold til befolkningstallet født flere børn i København end i Tønder. Der blev således født 10.091 børn i København svarende til 17 børn pr. 1.000 indbyggere. I Tønder blev der født 382 børn svarende til ti børn pr. 1.000 indbyggere. Det skyldes, at der er stor forskel på hvor stor en andel af befolkningen, der er kvinder i den fødedygtige alder i de to kommuner. , Stor forskel i gennemsnitsalderen for førstegangsfødende, Den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende på landsplan er 29,1 år, som den har været siden 2013. Der er dog en forskel på næsten seks år mellem Lollands gennemsnit på 26,6 år for førstegangsfødende og Dragørs 32,4 år. Næst efter Dragør er det i Hørsholm, Gentofte, Frederiksberg og Københavns Kommuner, at kvinderne gennemsnitligt er de ældste førstegangsfødende., Forældre er gennemsnitligt lidt yngre, Gennemsnitsalderen for fødende kvinder er faldet fra 30,9 til 30,8 år i 2016. Det er første gang siden 1977, at den gennemsnitlige alder for fødende kvinder er faldet. Gennemsnitsalderen for fædre til nyfødte er faldet fra gennemsnitligt 33,5 til 33,4 år., Størst stigning i fertiliteten blandt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande, Den samlede fertilitet blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder steg fra 1,95 barn pr. kvinde i 2015 til 2,11 barn pr. kvinde i 2016. Det er en stigning på 0,16 barn pr. kvinde. Den samlede fertilitet blandt kvinder af dansk oprindelse steg i samme periode fra 1,74 til 1,81 barn pr. kvinde svarende til 0,07 barn pr. kvinde. Fertiliteten blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder er dog stadig meget langt fra niveauet i 1990'erne, hvor den samlede fertilitet lå på over tre børn pr. kvinde., Fertilitet 2016, 22. februar 2017 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Fertilitet, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23528

      NYT: Den samlede fertilitet faldt for fjerde år i træk

      25. februar 2021, Den samlede fertilitet (15-49 år) faldt i 2020 til 1,67 levendefødte pr. kvinde. Det er et fald for fjerde år i træk, og dermed er fertiliteten på niveau med 2013. Fertilitet opgøres også fordelt på kvindernes herkomst, og her ses det største fald blandt indvandrerkvinder fra vestlige lande, hvor deres samlede fertilitet faldt fra 1,43 i 2019 til 1,34 i 2020. Den samlede fertilitet angiver antallet af levendefødte, som en kvinde vil få, hvis hun i løbet af sin fertile periode (15-49 år) føder, som kvinderne i de enkelte aldersgrupper fødte i det pågældende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fert1, Store geografiske forskelle, Den samlede fertilitet varierer også geografisk, hvor Region Hovedstaden var eneste region med en samlet fertilitet under landsgennemsnittet, nemlig 1,61 i 2020. I alle regioner faldt den samlede fertilitet i 2020, med undtagelse af Region Midtjylland, hvor der var en stigning fra 1,75 i 2019 til 1,76 i 2020. Region Nordjylland tegnede sig for det største fald fra 1,75 i 2019 til 1,68 i 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod407, Kommunernes samlede fertilitet varierede mellem 1,37 og 2,48, På kommunalt niveau var der endnu større forskelle end mellem regionerne, idet kommunen med den laveste samlede fertilitet var Lolland Kommune med en samlet fertilitet på 1,37, og kommunen med højeste samlede fertilitet i 2020, Rebild Kommune, var oppe på 2,48. , Andel, som ikke er blevet forælder som 50-årig, er stagneret, Andelen, som ikke er blevet forældre som 50-årige, har været ret konstant gennem de seneste 15 år, nemlig 20-21 pct. af de 50-årige mænd og 12-13 pct. af de 50-årige kvinder. I Statistikbanken er for nyligt blevet oprettet flere nye tabeller, som kan kaste lys over forskellige aspekter af fødsler og fertilitet i Danmark. For eksempel, har opgørelsen af andelen af personer, som ikke er blevet forældre som 50-årige, tidligere kun været publiceret i den årlige publikation , Befolkningens udvikling, , og nu ligger denne opgørelse også som en tabel (, www.statistikbanken.dk/barnlos, ) i Statistikbanken. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/barnlos, 1.420.665 personer er forældre til to børn, 1. januar 2021 var der 2.787.784 forældre i Danmark, og godt halvdelen var forældre til to børn. 21 pct. var forældre til hhv. et barn og tre børn, mens 5 pct. var forældre til fire børn. , I Statistikbanken er oprettet en tabel (, www.statistikbanken.dk/foraeld, ), som angiver, hvor mange børn forældre (født i Danmark) har på et givet tidspunkt, uanset om disse børn evt. er voksne på optællingstidspunktet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/foraeld, Fertilitet 2020, 25. februar 2021 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Fertilitet, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31989

      NYT: Fertiliteten er højest i jyske kommuner

      22. februar 2018, Skanderborg, Rebild og Lemvig Kommuner havde i 2017 den højeste samlede fertilitet med hhv. 2,39, 2,39 og 2,33 levendefødte pr. kvinde. Den samlede fertilitet for hele landet var 1,75 levendefødte pr. kvinde eller 0,03 mindre end sidste år. Den samlede fertilitet angiver antallet af levendefødte, som en kvinde vil få, hvis hun i løbet af sin fertile periode (15-49 år) føder, som kvinderne i de enkelte aldersgrupper fødte i dette år., Lav fertilitet i Odense, Lyngby-Taarbæk og København, Blandt de ti kommuner med højest samlet fertilitet er de otte jyske, mens Allerød og Egedal Kommuner indtager hhv. fjerde- og niendepladsen. Lavest fertilitet havde Odense, Lyngby-Taarbæk og Københavns Kommuner med en samlet fertilitet på hhv. 1,58, 1,60 og 1,62 levendefødte pr. kvinde. Kun én jysk kommune - Aalborg - er blandt de ti kommuner med lavest samlet fertilitet., Hvert sjette barn er født i København, Trods den lave samlede fertilitet, blev der i 2017 født 10.168 børn af mødre bosiddende i Københavns Kommune. Hvert sjette barn i landet blev altså født her og med 16,8 fødte børn pr. 1.000 indbyggere, indtager kommunen også en klar førsteplads mht. fødte pr. indbygger. Næstefter kommer Frederiksberg med 14,6 fødte pr. 1.000 indbyggere. Begge kommuner har en stor andel af kvinder i de aldersgrupper, hvor der fødes flest børn. I Odsherred, Gribskov og flere ø-kommuner blev der født under syv børn pr. 1.000 indbyggere., Indvandrerkvinder af ikke-vestlig oprindelse har højere fertilitet, Den samlede fertilitet for både personer af dansk oprindelse og for indvandrere af både vestlig og ikke-vestlig oprindelse faldt i 2017. Fertiliteten for ikke-vestlige indvandrere ligger på 2,08 levendefødte pr. kvinde eller 0,30 højere end kvinder af dansk oprindelse., 22 pct. af de fødte har mor med udenlandsk baggrund, Andelen af børn født af mødre med indvandrer- eller efterkommerbaggrund er de seneste ti år steget fra 13,5 pct. til 22,2 pct. - eller 8,7 pct. point. Børn født af en mor med indvandrer- eller efterkommerbaggrund er meget ulige fordelt i landet. 62 pct. af de fødte i Ishøj Kommune i 2017 har en mor af udenlandsk oprindelse, mens det kun gælder 9 pct. af børnene i Læsø og Jammerbugt Kommuner. Udover Ishøj er det også i Brøndby og Høje-Taastrup Kommuner over halvdelen af de fødte i 2017, der har en mor af udenlandsk oprindelse., Fertilitet 2017, 22. februar 2018 - Nr. 65, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Fertilitet, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27220

      NYT: Lille stigning i overskuddet på betalingsbalancen

      9. juli 2019, I maj var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 17,1 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal. Det er en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til april og skyldes en stigning i overskuddet på tjenester., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, ., Overskuddet højere i 2019 end i 2018, Overskuddet på betalingsbalancen udgjorde de første fem måneder af 2019 56,3 mia. kr., hvilket var 30,1 mia. kr. højere end i samme periode 2018. Denne udvikling skyldes primært, at eksporten af varer steg 29,7 mia. kr. , Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster nedjusteret med 0,7 mia. kr. for 2018. For januar-april 2019 er overskuddet nedjusteret med 0,7 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, ., Betalingsbalancens løbende poster,  , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal,  , 2019, Januar-maj, 2019,  , Maj, 2018, 2019, April, Maj,  , mia. kr., Løbende poster i alt, 22,1, 26,2, 56,3, 16,5, 17,1, Indtægter, 130,6, 574,2, 611,6, 125,6, 126,3, Udgifter, 108,5, 548,0, 555,2, 109,1, 109,2, Varer, 16,5, 30,2, 65,7, 14,7, 14,4, Eksport, 72,2, 310,3, 340,0, 68,9, 69,3, Import, 55,7, 280,0, 274,3, 54,2, 54,9, Tjenester, 0,8, -1,8, -4,9, -0,5, 1,0, Eksport, 39,2, 173,6, 180,9, 38,2, 38,8, Import, 38,4, 175,3, 185,8, 38,6, 37,9, Indkomst, 8,4, 12,2, 12,4, 5,3, 5,0, Indtægter, 17,4, 78,4, 77,6, 16,4, 15,9, Udgifter, 9,0, 66,2, 65,2, 11,0, 10,9, Løbende overførsler, -3,5, -14,4, -16,8, -3,0, -3,3, Indtægter, 1,9, 12,0, 13,1, 2,2, 2,3, Udgifter, 5,4, 26,4, 29,9, 5,2, 5,6, Kapitaloverførsler mv., -0,1, -0,2, -0,4, -0,1, -0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, ., Betalingsbalancen over for udlandet maj 2019, 9. juli 2019 - Nr. 265, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. august 2019, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalancen over for udlandet, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28653

      NYT: Fertiliteten højest i Rebild og lavest i Gentofte

      21. februar 2019, Rebild Kommune havde i 2018 den højeste samlede fertilitet med 2,44 levendefødte pr. kvinde. Til sammenligning havde Gentofte Kommune den laveste fertilitet med 1,52 levendefødte pr. kvinde, mens den samlede fertilitet for hele landet var 1,73 levendefødte pr. kvinde. Den samlede fertilitet angiver antallet af levendefødte, som en kvinde vil få, hvis hun i løbet af sin fertile periode (15-49 år) føder, som kvinderne i de enkelte aldersgrupper fødte i dette år., Lav fertilitet i Gentofte, Aalborg, København og Odense, Lavest fertilitet havde Gentofte og Aalborg Kommuner med en samlet fertilitet på hhv. 1,52 og 1,57 levendefødte pr. kvinde i 2018. Herefter fulgte Københavns og Odense Kommuner med begge en samlet fertilitet på 1,58 levendefødte pr. kvinde. Kun én jysk kommune - Aalborg - var blandt de ti kommuner med lavest samlet fertilitet i 2018. Blandt de ti kommuner med højest samlet fertilitet var de seks jyske, mens Solrød og Rudersdal Kommuner indtog hhv. tredje- og sjettepladsen., Hvert sjette barn er født i København, Trods den lave samlede fertilitet i København, blev der i 2018 født 10.071 børn af mødre bosiddende i kommunen. Hvert sjette barn i landet blev altså født her. Med 16,3 fødte børn pr. 1.000 indbyggere, indtager kommunen også en klar førsteplads mht. fødte pr. indbygger. Næstefter kommer Frederiksberg med 15,7 fødte pr. 1.000 indbyggere. Begge kommuner har en stor andel af kvinder i de aldersgrupper, hvor der fødes flest børn. I Gribskov, Odsherred og flere ø-kommuner blev der født under syv børn pr. 1.000 indbyggere., Indvandrerkvinder af ikke-vestlig oprindelse har højere fertilitet, Den samlede fertilitet for både personer med dansk oprindelse og for indvandrere med både vestlig og ikke-vestlig oprindelse faldt i 2018. Fertiliteten for ikke-vestlige indvandrere lå på 1,96 levendefødte pr. kvinde eller 0,20 højere end kvinder med dansk oprindelse. , 22 pct. af de fødte har mor med udenlandsk baggrund, Andelen af børn født af mødre med indvandrer- eller efterkommerbaggrund er de seneste ti år steget fra 14,0 pct. til 22,2 pct. Børn født af en mor med indvandrer- eller efterkommerbaggrund er meget ulige fordelt i landet. 67,4 pct. af de fødte i Ishøj Kommune i 2018 har en mor med udenlandsk oprindelse, mens det kun gælder 9,7 pct. i Rebild Kommune. I Vallensbæk, Høje-Taastrup og Brøndby kommuner har over halvdelen af de fødte i 2018 ligesom i Ishøj en mor med udenlandsk oprindelse., Fertilitet 2018, 21. februar 2019 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Fertilitet, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28498

      NYT: Varer og tjenester trak betalingsbalancen op i juli

      10. september 2018, I juli var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 14,4 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal. Det er en stigning på 3,4 mia. kr. i forhold til juni, som er forårsaget af en stigning i eksporten af tjenester samt et fald i importen af varer., Eksporten til Sverige fortsat på et højt niveau, Den svenske krone er faldet i værdi siden 2016. Dermed er danske eksportvarer og -tjenester blevet stadigt dyrere for svenskerne. Trods fald de seneste måneder er den danske eksport til Sverige dog fortsat på et højt niveau, og Sverige er indtil nu i 2018 Danmarks tredjestørste eksportmarked., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Danmarks Statistik har nedjusteret overskuddet på betalingsbalancens løbende poster med 2,2 mia. kr. for 2017. For januar-juni 2018 er overskuddet nedjusteret med 3,5 mia. kr. , Betalingsbalancens løbende poster,  , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal,  , 2018, Januar-juli,  , Juli, Juni, Juli, 2017, 2018,  , mia. kr., Løbende poster i alt, 16,9, 11,0, 14,4, 105,3, 67,2, Indtægter, 120,9, 119,0, 121,3, 813,5, 820,0, Udgifter, 104,0, 108,0, 106,9, 708,2, 752,8, Varer, 14,5, 11,3, 13,3, 71,1, 55,3, Eksport, 64,2, 66,0, 66,2, 433,8, 444,5, Import, 49,7, 54,6, 53,0, 362,7, 389,2, Tjenester, 0,3, -0,9, 0,3, 21,7, 3,7, Eksport, 40,2, 35,9, 37,6, 259,5, 254,6, Import, 39,9, 36,8, 37,2, 237,8, 250,9, Indkomst, 5,2, 3,6, 3,4, 30,2, 28,0, Indtægter, 15,0, 15,0, 15,4, 105,6, 106,4, Udgifter, 9,8, 11,5, 11,9, 75,4, 78,5, Løbende overførsler, -3,1, -3,0, -2,7, -17,7, -19,8, Indtægter, 1,6, 2,0, 2,1, 14,6, 14,4, Udgifter, 4,6, 5,0, 4,8, 32,3, 34,2, Kapitaloverførsler mv, 0,1, 0,2, 0,1, 0,7, 0,7, Betalingsbalancen over for udlandet juli 2018, 10. september 2018 - Nr. 335, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalancen over for udlandet, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25924

      NYT: Underskud på varehandlen med Østeuropa

      30. november 2015, Efter jerntæppets fald i 1989 var der i 1990'erne overskud på samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Danmarks handel med Østeuropa er siden 1990 steget betydeligt. Importen fra Østeuropa er vokset mere end eksporten, og derfor har vi i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, ,, der udkommer i dag, beskriver samhandlen med Østeuropa siden 1990 i et særskilt temakapitel., Overskud i handlen med fødevarer, underskud i industrivarer, Danmark har overskud over for Østeuropa i handlen med fødevarer. Handlen med råvarer er i 2014 tæt på balance, og underskuddet på den samlede varebalance over for Østeuropa vedrører primært industrivarer. , Det aktuelle underskud over for Østeuropa afspejler, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, mens det går langsommere med at udnytte Østeuropa som eksportmarked. , I begyndelsen af 1990'erne var der handelsoverskud på industrivarer og balance i handlen med fødevarer. Samtidig fyldte fødevarerne mere i vores import fra Østeuropa end i vores eksport til Østeuropa, hvorimod industrivarerne fyldte mest i vores eksport til Østeuropa. Dengang var vi bedre til at lave maskiner end de østeuropæiske økonomier, og de østeuropæiske forbrugere var endnu ikke begyndt at efterspørge de forædlede danske landbrugsprodukter. , I 2014 har de østeuropæiske forbrugere fået smag for danske fødevarer, så de fylder mere i vores eksport, og der er også blevet overskud på fødevarehandlen. Samtidig fylder maskiner og transportmidler mere i vores import fra Østeuropa, hvorfra vi fx importerer biler, hvis fremstilling er outsourcet fra Tyskland. Dermed er vores komparative fordel over for Østeuropa skiftet fra industrivarer til fødevarer. , Østeuropa efterspørger andre varer end de gamle handelspartnere, Dansk økonomi står generelt også stærkt i fødevarer og svagt i industrivarer over for vores gamle handelspartnere i OECD, men varesammensætningen afviger fra. handlen med Østeuropa. Fx står vi stærkt i undergruppen af kemiske varer både over for Østeuropa og de gamle handelspartnere, men i forhold til Østeuropa afspejler det, at vi eksporterer mange kemikalier. I forhold til de gamle handelspartnere afspejler styrkepositionen i kemiske varer vores store eksport af farmaceutiske produkter. Over for de gamle handelspartnere står vi også stærkt i diverse gruppen, og det vedrører bl.a. beklædning og møbler. I disse to varegrupper står vi svagt over for Østeuropa, hvis forbrugere foreløbig har haft andre præferencer. , Eksporten til Østeuropa har ikke nået sit potentiale, Importen fra Østeuropa synes tættere på at nå et normalt niveau end eksporten. Outsourcing af vesteuropæisk produktion til Østeuropa har bidraget til at øge vores import fra Østeuropa. Men eksporten til Østeuropa er for lille, når man bruger vores samhandel med de gamle EU-lande som målestok. Den resterende normalisering af eksporten til Østeuropa kan tage tid, da de danske produkter nok er bedre afpasset til de gamle EU-lande. Formentlig vil dansk eksport nærme sig det beregnede potentiale, i takt med at det østeuropæiske velstandsniveau nærmer sig de gamle EU-landes niveau. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, 30. november 2015 - Nr. 573, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Danmarks udenrigsøkonomi, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20538
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation