Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2661 - 2670 af 4555

NYT: Uændrede forventninger til vinterafgrøder i 2015

5. december 2014, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 1.030.000 hektar (10.300 km, 2, ) i 2015, hvilket er 2 pct. lavere end de arealer med vintersæd, som er blevet høstet i år. Arealet for vinterafgrøder er dermed omtrent uændret. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i vinterbyg, rug og triticale, uændret areal med raps, Prognosen viser, at der er udsigt til 865.000 ha med vinterafgrøder af korn i 2015, hvilket er et fald på 3 pct. fra de høstede arealer på 888.000 ha i 2014. , Arealet med vinterhvede forventes at være omtrent uændret med et fald på 1 pct. til 642.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes at falde med 6 pct. til 111.000 og arealerne til rug og triticale forventes at falde med 8 pct. til 112.000. Arealet med vinterraps - den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning - forventes uændret at udgøre 165.000 ha., Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2015, Udviklingen i vinterafgrøder betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2015 er omtrent uændret, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx ekstremt vejr). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som har det højeste hektarudbytte af korntyperne, og som udgør hovedparten af arealerne med vinterafgrøder. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - den mest udbredte kornart, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste fem år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Prognosen forudsætter, at al certificeret såsæd anvendes det pågældende efterår, med en uændret mængde pr hektar, samt at der ikke er væsentlige ændringer i andelen af såsæd fra egen produktion. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år giver derfor en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder, , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2014, , 2011, 2012, 2013, 2014*, 2015, til 2015, , 1.000 ha, I alt , 1, 090, 899, 925, 1, 053, 1, 030, -22, Vinterhvede , 727, 583, 540, 647, 642, -5, Vinterbyg , 130, 102, 109, 119, 111, -8, Rug , 58, 65, 87, 106, 100, -6, Triticale , 27, 22, 13, 15, 12, -4, Vinterraps, 149, 128, 176, 165, 165, 0, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Arealer med vinterafgrøder til høst 2015, 5. december 2014 - Nr. 619, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2015, Alle udgivelser i serien: Arealer med vinterafgrøder til høst, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18835

NYT: Politiet registrerer 10 pct. af samtlige personskader

13. juli 2017, I 2015 registrerede politiet og skadestuerne i alt 34.989 tilskadekomne. Politiet registrerede kun 10 pct. af samtlige personskader i færdselsuheld i 2015. For biler mv. lå andelen på 11 pct. og for cykler på kun 5 pct. Mange færdselsuheld registreret på skadestuerne er af en mindre alvorlig karakter. Her tilkaldes politiet typisk ikke. De fleste af disse uheld kan klassificeres som lettere tilskadekomne. I disse tilfælde kan de tilskadekomne selv opsøge en skadestue, og det er kun skadestuen, der registrerer den tilskadekomne. I 2016 registrerede politiet i alt 3.439 personskader ved færdselsuheld. Skadestuernes registreringer for 2016 er endnu ikke tilgængelige., Størst fald i personskader for 0-44-årige registreret af politiet, Ved at sammenholde politiets og skadestuerne indberetninger ses det største fald i politiets registreringer af tilskadekomne, som har været næsten konstant faldende siden 2001. I 2016 er andelen faldet til hhv. 31 pct. for de 0-44-årige og 55 pct. for de 45+-årige i forhold til 2001. På skadestuerne er antallet af henvendelser i 2015 kun faldet til 73 pct. for de 0-44-årige og for de 45+-årige er antallet af henvendelser derimod steget til 106 pct. siden 2001. For alle fire grupperinger er der indtruffet en mindre stigning det seneste registreringsår., Fald i personskader registreret af politiet med flere transportmidler involveret, For både personbiler og cykler faldt politiets registreringer af personskader med flere involverede transportmidler mere end skadestuernes. Frem til 2010 var andelen af politiets registreringer faldet til omkring halvdelen for begge grupper. Fra 2010 til 2016 faldt andelen af personskader i personbiler med yderligere 14 procentpoint. Skadestuernes registreringer er faldet mindre. Fra 2011 og frem til 2015 har det stabiliseret sig til at ligge mellem 83 og 90 pct. sammenholdt med 2001-niveauet., Næste halvdelen af alle tilskadekomne var cyklister, Næsten halvdelen - nemlig 16.579 eller 47 pct. - af alle tilskadekomne i 2015 registreret af politiet og på skadestuerne var cyklister, og to femtedele eller 38 pct. var bilister. Antallet af personskader registreret af politiet steg i 2016 med 3 pct. til 3.439. Størst stigning - nemlig 12 pct. - skete for personskader, hvor biler mv. var benyttet som transportmiddel. Hvor knallert var benyttet faldt det med 20 pct. og for fodgængere steg det med 7 pct., Personskader efter transportmiddel og alder, , I alt, Benyttet transportmiddel, , , Bil, 1, mv., 1, Motor-, 2, cykel, 2, Knallert, Cykel, Fod-, gænger, Andet el., uoplyst, 2015, , , , , , , , Personskader i alt, 34, 989, 13, 444, 1, 136, 2, 669, 16, 579, 1, 061, 100, Heraf:, , , , , , , , Personskader registreret af politiet i alt, 3, 334, 1, 491, 292, 315, 835, 392, 9, Dræbte, 178, 85, 25, 14, 26, 27, 1, 2016, , , , , , , , Personskader registreret af politiet i alt, 3, 439, 1, 666, 288, 253, 806, 419, 7, 0-14 år, 172, 78, 1, 6, 45, 42, -, 15-17 år, 206, 86, 3, 60, 37, 20, -, 18-24 år, 623, 398, 40, 48, 99, 38, -, 25-44 år, 951, 491, 112, 52, 204, 91, 1, 45-64 år, 905, 360, 115, 65, 272, 90, 3, 65 år og derover, 572, 243, 17, 22, 149, 138, 3, Uoplyst alder, 10, 10, -, -, -, -, -, Heraf:, , , , , , , , Dræbte, 211, 109, 28, 6, 31, 36, 1, Alvorligt tilskadekomne, 1, 796, 670, 209, 154, 497, 263, 3, Lettere tilskadekomne, 1, 432, 887, 51, 93, 278, 120, 3, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., Færdselsuheld 2016, 13. juli 2017 - Nr. 297, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25818

NYT: Fortsat historisk få personskader i trafikken

4. juli 2016, Det samlede antal dræbte og tilskadekomne registreret af politiet faldt fra 2014 til 2015 med 1 pct. til 3.334 personer. Antallet af personskader, registreret af politiet, ligger dermed på det laveste niveau siden statistikkens etablering i begyndelsen af 1930'erne. Ved mindre alvorlige uheld bliver politiet ikke nødvendigvis involveret, dog kan involverede personer efterfølgende have opsøgt en skadestue. I 2014 opsøgte 31.007 personer en skadestue efter et færdselsuheld., Personskader for bilister falder trods et stigende antal kørte kilometer, Sammenholdt med 2003 er antallet af tilskadekomne i bil registreret af politiet i 2015 faldet med 68 pct. I samme periode er antallet af materialeskadeuheld faldet med 10 pct. - antallet er dog steget gennem de seneste år. Sammenholdt med 2003 er personskaderne i bil registreret af skadestuerne faldet med 15 pct. i 2014. Kørte km. personbiler er i perioden steget med 17 pct., To tredjedele færre i bil kom til skade sammenholdt med 2003, I 2015 er andelen af uheld registreret af politiet faldet med 68 pct. for personbiler, hvorimod det kun er faldet med 44 pct. for cykler sammenholdt med niveauet i 2003. I 2014 er andelen af uheld registreret af skadestuerne faldet med 15 pct. for personbiler og 10 pct. for cykler sammenholdt med niveauet i 2003. , Samlet udgjorde cyklister og almindelige personbiler langt hovedparten og en stigende andel af alle tilskadekomne i trafikken. I 2003 lå andelen på 76 pct., i 2011 på 78 pct. og i 2014 på 83 pct. , Faldet i tilskadekomne cyklister stoppede i 2010, Fra 2003 til 2010 faldt antallet af tilskadekomne cyklister, registreret af politiet, med 52 pct. I 2011 var faldet kun på 43 pct. et niveau der stort set er holdt frem til 2015. For de tilskadekomne i personbiler, registreret af politiet faldt antallet med undtagelse af året 2007 frem til 2015 med 68 pct., For tilskadekomne cyklister registreret af skadestuerne faldt antallet med undtagelse af 2005 frem til 2008 med 29 pct. Herefter steg den frem til 2011 til niveauet for 2003 for igen at falde. Sammenholdt med 2003 er antallet faldet med 10 pct. i 2014. For tilskadekomne bilister registreret af skadestuerne er antallet sammenholdt med 2003 faldet med 15 pct. frem til 2014, Politiet registrerer kun 10 pct. af samtlige personskader, I alt registrerede politiet 3.334 personskader i 2015 og 3.375 i 2014. I 2014 registrerede politiet og skadestuerne i alt 34.382 tilskadekomne. Politiet registrerede således kun 10 pct. af samtlige personskader i 2014 - for biler mv. lå andelen på 12 pct. og for cykler på kun 5., Personskader fordelt efter transportmiddel og alder, , I alt, Benyttet transportmiddel, , , Bil, 1, mv., 1, Motor-, 2, cykel, 2, Knallert, Cykel, Fod-, gænger, Andet el., uoplyst, 2014, , , , , , , , Personskader i alt, 34, 382, 12, 664, 1, 166, 2, 885, 16, 481, 1, 060, 126, Heraf:, , , , , , , , Personskader registreret af politiet i alt, 3, 375, 1, 531, 291, 306, 837, 405, 5, Dræbte, 182, 99, 20, 11, 30, 22, -, 2015, , , , , , , , Personskader registreret af politiet i alt, 3, 334, 1, 491, 292, 315, 835, 392, 9, 0-14 år, 163, 56, 2, 5, 54, 43, 3, 15-17 år, 154, 26, 6, 66, 36, 19, 1, 18-24 år, 633, 375, 39, 58, 113, 47, 1, 25-44 år, 960, 459, 107, 76, 226, 91, 1, 45-64 år, 886, 362, 117, 77, 246, 82, 2, 65 år og derover, 530, 211, 20, 30, 158, 110, 1, Uoplyst alder, 8, 2, 1, 3, 2, -, -, Heraf dræbte, 178, 85, 25, 14, 26, 27, 1, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., Færdselsuheld 2015, 4. juli 2016 - Nr. 300, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juli 2017, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21934

NYT: Knastør sommer gav usædvanligt ringe høst

20. december 2018, Sommerens tørke var særdeles hård ved årets kornhøst, som endte på 7,2 mio. tons. Det er 28 pct. mindre end i 2017, som var et godt høstår og 23 pct. mindre end en normal høst, forstået som gennemsnittet af de forrige ti års produktion. Niveauet for høstudbyttet er steget en del gennem årene, men i perioden 1930-2018 har intet andet år haft et større fald fra gennemsnittet af de foregående ti år., Faldende arealudbytte for alle afgrøder, Alle kornafgrøder havde faldende arealudbytter, og det samlede danske kornudbytte pr. hektar faldt med 26 pct. fra 2017 til 2018, svarende til et fald på 18 hkg/ha. Vårbyg var arealmæssigt den mest betydende afgrøde, efterfulgt af vinterhvede. Vårbyg faldt fra 58 til 44 hkg/ha, hvilket er det laveste niveau siden 1992. Vinterhvede faldt fra 83 til 65 hkg/ha, svarende til niveauet i 2010 og 2011. Det største relative fald var for havre og blandsæd, som faldt med 32 pct. fra 54 til 37 hkg/ha., Vådt efterår og tør sommer, En væsentlig del af vækstsæsonen var præget af det tørre vejr, og i maj-juli lå nedbøren 50-75 pct. under de seneste års gennemsnit (2006-2015, , DMI, ). August var en varm måned som juni og juli, men med gennemsnitlig mængde regn. I alle tilfælde er der regionale variationer. , Udover den tørre sommer, betød det våde efterår 2017, at en del landmænd måtte opgive vinterafgrøder til fordel for de lavere ydende vårafgrøder. Arealet med vinterhvede faldt med 179.000 ha (31 pct.), fra 2017 til 2018 og vårbyg steg omvendt med 171.000 ha (se mere i , Afgrøder i dansk landbrug 2018, ). Med samme arealfordeling af alle afgrøder (korn, raps og bælgsæd) som i 2017, ville det samlede høstudbytte alt andet lige have været 5 pct. højere i 2018. , Det samlede areal med korn faldt med 2 pct. fra 1.443.000 ha i 2017 til 1.416.000 ha i 2018. Vårbyg stod for halvdelen af det samlede kornareal i 2018., Svineproducenter kan blive presset yderligere økonomisk, Årets lave kornproduktion har betydning for landbrugets økonomi. Salgspriserne på korn steg med 20,6 pct. fra tredje kvartal 2017 til tredje kvartal 2018 (se mere i , Jordbrugets prisforhold 3. kvt. 2018, ). Det rammer alt andet lige kornkøbere såsom svine- og fjerkræproducenter. Analysen, , Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, , , peger på, at særligt gældsramte svineproducenter, med behov for at erstatte eget foder med indkøbt, kan blive yderligere presset økonomisk. De økonomiske effekter vil blive belyst i , Nyt fra Danmarks statistik: Regnskabsstatistik for landbrug 2018, , som udkommer i juli 2019. , Stort fald i produktion af raps, Produktionen af raps faldt med 32 pct. - fra 742.000 tons i 2017 til 501.000 tons i 2018. Arealet faldt med 20 pct., bl.a. som følge af det våde efterår, og arealudbyttet faldt fra 42 til 35 hkg/ha, hvilket er 7 pct. lavere end gennemsnittet for de forrige ti år. Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder meget lidt i den samlede høst, men steg fra 21.000 hektar i 2017 til 32.000 hektar i 2018. Produktionen steg dog kun fra 89.000 tons til 91.000 tons, da arealudbyttet samtidig faldt fra 43 i 2017 til 28 hkg/ha i 2018. , Høsten af korn, raps og bælgsæd, , 2016, , 2017, , 2018*, , Ændring, 2017-2018, , 2016, , 2017, , 2018*, , Ændring, 2017-2018, , 2016, , 2017, , 2018*, , Ændring, 2017-2018, , 1.000 ha, , hkg/ha, , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 465, 1, 443, 1, 416, -26, 62, 69, 51, -18, 9, 130, 9, 999, 7, 235, -2, 764, Vinterhvede, 566, 572, 393, -179, 73, 83, 65, -18, 4, 117, 4, 761, 2, 567, -2, 194, Vårhvede, 17, 15, 33, 19, 49, 50, 42, -8, 85, 73, 141, 68, Rug, 100, 111, 93, -19, 58, 65, 55, -10, 577, 723, 510, -213, Triticale, 10, 9, 6, -3, 55, 66, 61, -4, 56, 61, 39, -21, Vinterbyg, 110, 125, 83, -41, 62, 68, 55, -13, 678, 846, 458, -388, Vårbyg, 597, 541, 712, 171, 55, 58, 44, -14, 3, 271, 3, 146, 3, 147, 1, Havre og blandsæd, 60, 65, 90, 25, 51, 54, 37, -17, 302, 350, 329, -22, Majs til modenhed, 1, 6, 5, 6, 1, 77, 76, 69, -7, 44, 39, 44, 5, Raps i alt , 163, 178, 143, -35, 31, 42, 35, -7, 506, 742, 501, -241, Bælgsæd, 16, 21, 32, 11, 35, 43, 28, -15, 56, 89, 91, 2, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. , Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på et gennemsnit af de seneste 5 års hektarudbytte., Høsten af korn, raps og bælgsæd 2018, 20. december 2018 - Nr. 498, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2019, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28083

NYT: Geografiske forskelle i kontakt til almen læge

30. april 2019, Der er geografiske forskelle i andelen af borgere mellem 30-59 år, der havde kontakt til almen læge i 2018. Færrest besøgte lægen i Bornholms Kommune, hvor 74,7 pct. af de 30-59-årige borgere var i kontakt med lægen i 2018, mens flest borgere havde kontakt med lægen i Skive Kommune med 85,8 pct. I Skive havde borgerne i gennemsnit 7,2 kontakter til lægen i 2018, mens borgerne på Bornholm i gennemsnit havde 6,2 kontakter. Kontakt til almen læge dækker både fysiske besøg, e-kommunikation og telefonkonsultationer., Kilde: Beregnet på baggrund af statistikbanktabellerne , SYGP1, og , FOLK1A, ., Enlige uden børn går mindst til lægen, Færre enlige uden børn havde kontakt med almen læge i 2018 end enlige med børn, der oftere havde mindst 1 kontakt til almen læge. 76,8 pct. af de 30-59-årige enlige uden børn havde kontakt med almen læge i løbet af 2018, mens det gjaldt 90,7 pct. af de enlige med børn. Der er ikke samme forskel mellem par med og uden hjemmeboende børn. 84,3 pct. af de 30-59-årige par uden hjemmeboende børn var i kontakt med almen læge og stort set samme andel gjaldt for par med hjemmeboende børn., Kvinder går oftere til lægen, 90,4 pct. af de 30-59-årige kvinder var i kontakt med almen læge i 2018, mens 76,0 pct. af mændene i samme aldersgruppe havde en tilsvarende kontakt. Kvinderne i aldersgruppen havde i gennemsnit 8,2 kontakter til almen læge, hvilket er 74 pct. flere kontakter end mænd i samme aldersgruppe. Kvinder står for 60 pct. af alle kontakter til almen læge. , 30-59-årige med kontakt og gennemsnitligt antal kontakter til almen læge. 2018, , Personer med kontakt, Antal kontakter pr. person, , I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, , andel i pct., gns. antal kontakter, I alt, 83,1, 76,0, 90,4, 6,4, 4,7, 8,2, Enlige uden hjemmeboende børn, 76,8, 71,4, 86,5, 6,6, 5,2, 9,2, Enlige med hjemmeboende børn, 90,7, 80,7, 93,1, 8,3, 5,3, 9,1, Par uden hjemmeboende børn, 84,3, 78,4, 89,6, 6,9, 5,1, 8,5, Par med hjemmeboende børn, 84,4, 77,3, 91,3, 5,8, 4,2, 7,5, Kilde: Statistikbanktabel , SYGFAM, ., 60,6 mio. kontakter med læger, speciallæger, tandlæger mv., I 2018 var der i forhold til året før et uændret antal kontakter til almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut mv. - i alt havde 5,3 mio. personer tilsammen 60,6 mio. kontakter. De offentlige udgifter (eksklusive medicintilskud mv.) var 15,4 mia. kr. - en stigning på 1,1 pct. i forhold til året før., Til almen praktiserende læge var der 40,9 mio. kontakter i 2018, hvilket er en stigning på 0,1 pct. i forhold til året før. I 2018 var der , 6,2 , pct. flere e-kommunika-tioner og 10,9 pct. flere hjemmebesøg fra almen læge end året før. I samme periode faldt antallet af telefonkonsultationer med , 6,1 , pct., Kontakter, personer med kontakt og udgifter til lægebesøg mv., , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2018, , årlig stigning i pct., 1.000 kontakter, Kontakter i alt, -1,1, 2,9, 2,0, 0,7, 0,0, 60.640, Heraf almen læge, -0,3, 0,5, 1,0, 0,9, 0,1, 40.941, Konsultation, 0,1, -0,7, 0,7, 0,2, 1,3, 22.158, Besøg, -14,0, -4,3, -5,1, 0,1, 10,9, 626, Telefonkonsultation, -5,7, -3,3, -1,5, -2,2, -6,1, 11.099, E-kommunikation, 17,9, 16,7, 8,1, 9,7, 6,2, 7.058, , , , , , , 1.000 personer, Personer i alt, -0,2, 1,1, 0,9, 0,2, 0,4, 5.324, Heraf almen læge, 0,3, 0,5, 0,9, 0,2, 0,4, 4.978, , , , , , , mio. kr., Udgifter i alt, 1,2, 3,8, 0,3, 2,0, 1,1, 15.436, Heraf almen læge, 0,1, 1,9, 1,6, 2,4, 2,8, 8.361, Anm: I lægebesøg mv. indgår almen læge, speciallæge, tandlæge mv. , Kilde: Statistikbanktabellerne , SYGK1, , , SYGP1, og , SYGU1, ., Lægebesøg mv. 2018, 30. april 2019 - Nr. 160, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. april 2020, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28451

NYT: Historisk lavt antal dræbte og tilskadekomne

18. juni 2021, Med 2.914 dræbte og tilskadekomne, registreret af politiet i 2020, lå antallet på det laveste niveau i 2020 siden statistikkens etablering i begyndelsen af 30'erne. Det gælder for både antal dræbte samt for hhv. alvorligt og lettere tilskadekomne. Det historisk lave antal dræbte og tilskadekomne skal ses i sammenhæng med at trafikken i perioder gennem 2020 har været stærkt reduceret pga. CORONA-restriktionerne. Mange uheld med akut personskade registreres kun på sygehusenes akutmodtagelser uden at politiet har været tilkaldt ulykkesstedet og optaget rapport. I 2018 blev 6.489 personer, der henvendte sig på sygehusenes akutmodtagelser efter et trafikuheld, registreret med en diagnose, der kunne klassificeres som alvorligt tilskadekommen. Langt flere nemlig 24.486 blev klassificeret med en diagnose som kunne klassificeres som lettere tilskadekommen. Modtagelse på sygehusene sker nu i akutafdelingerne tidligere kaldet skadestuerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld13, og , moerke1, Tilskadekomne i færdselsuheld under 40 år er næsten halveret siden 2010, For aldersgrupperne 0-17 år, 18-24 år samt 25-44 år er antallet af dræbte eller tilskadekomne personer i færdselsuheld, registreret af politiet, næsten halveret siden 2010. For aldersgruppen 45-64 er antallet faldet med knap en femtedel og for 65+ har antallet, med mindre udsving, ligget nogenlunde konstant gennem perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, Godt hver fjerde personskade er en cyklist, Godt en fjerdedel (27 pct.) af alle personskaderne, registreret af politiet i 2020, ramte cyklister. Bilisternes personskader udgjorde næsten halvdelen (43 pct.). De fleste personskader ramte de 45-64-årige med 29 pct., tæt fulgt af de 25-44-årige med 26 pct. Næsten trefemtedele (59 pct.), kom alvorligt til skade. De fleste af de alvorligt tilskadekomne var bilister og cyklister med hhv. 35 pct. og 30 pct. Sammenholdt med 2019 og 2018 er tilskadekomne og dræbte i 2020 faldet med 11 pct. og 16 pct., I 2018 blev 34.329 dræbte og tilskadekomne registreret af politiet eller akutmodtagelse., Personskader efter transportmiddel og alder, , I alt, Benyttet transportmiddel, , , Bil, mv., 1, Motor-, cykel, 2, Knal-, lert, , Cykel, , Fod-, gænger, , Andet, eller, uoplyst, , antal, Personskader registreret af politiet, 2020, 2, 914, 1, 239, 268, 226, 799, 372, 10, 0-14 år, 145, 44, 2, 4, 51, 44, -, 15-17 år, 172, 50, 6, 70, 33, 13, -, 18-24 år, 492, 299, 47, 24, 78, 44, -, 25-44 år, 749, 351, 88, 58, 191, 57, 4, 45-64 år, 841, 311, 100, 59, 278, 90, 3, 65 år og derover, 507, 178, 25, 11, 167, 123, 3, Uoplyst alder, 8, 6, -, -, 1, 1, -, Heraf:, , , , , , , , Dræbte, 163, 90, 11, 7, 28, 23, 4, Alvorligt tilskadekomne, 1, 716, 599, 212, 154, 521, 225, 5, Lettere tilskadekomne, 1, 035, 550, 45, 65, 250, 124, 1, Personskader registreret af politiet, 2019, 3, 275, 1, 438, 268, 227, 919, 420, 3, Personskader registreret af politiet, 2018, 3, 458, 1, 577, 258, 244, 921, 450, 8, , antal, Personskader i alt 2018, 3, 34, 329, 13, 240, 1, 053, 2, 481, 16, 441, 1, 028, 86, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor. , 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45. , 3, Inkl. både politiets og sygehusenes akutmodtagelser. Ca 100 personer med uoplyst personnummer er ikke inkluderet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, og , moerke, Færdselsuheld 2020, 18. juni 2021 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juli 2022, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32746

NYT: Lille stigning i antal besøg hos speciallæge

3. juni 2015, Der var 5,3 mio. besøg hos speciallæge i 2014, hvilket er 1,2 pct. flere end året før. Blandt de speciallæger med flest besøg var stigningen størst hos øjenlæger, som havde 2,7 pct. flere kontakter med patienter i 2014 end i 2013. Antallet af besøg steg også hos ørelæger og hudlæger m.m. Alle tre grupper - ørelæger, øjenlæger og hudlæger - havde over en million patientkontakter i 2014., 86 pct. har kontakt med deres almene læge, 86,1 pct. af befolkningen havde i løbet af året kontakt med almen læge, mens 31,0 pct. havde kontakt med en speciallæge. De personer, som gik til almen læge, havde i gennemsnit 8,2 kontakter pr. person, mens de som gik til speciallæge havde 3,1 kontakter pr. person. Dette billede er uændret i forhold til året før. I gennemsnit går hver dansker til almen læge 7,0 gange om året og til speciallæge 0,9 gange om året, når man tæller dem, der ikke har kontakt til læger i løbet af året, med., Flere e-mail-konsultationer og færre aften-konsultationer, Der var 39,9 mio. kontakter til alment praktiserende læge i 2014. Det var et fald på 0,3 pct. i forhold til året før. Kontakterne dækker også telefon- og e-mail-konsultationer. De senere år er antallet af telefon-konsultationer faldet, mens e-mail-konsultationer er steget, i 2014 med 17,9 pct. I 2014 faldt antallet af aften-konsultationer med 19,7 pct. , Kontakter og udgifter til læge mv. 2014, , Kontakter, , Udgifter, , 2014, 2012, -2013, 2013, -2014, , 2014, 2012, -2013, 2013, -2014, , tusinde, ændring i pct., , mio. kr., ændring i pct., I alt, 57, 402, -2,5, -1,1, , 14, 374, -1,4, 1,2, Almen læge i alt, 39, 941, -1,8, -0,3, , 7, 684, -0,4, 0,1, Alm. konsultation, 20, 931, -1,9, 0,2, , 3, 001, -1,1, 1,6, Telefon-konsultation, 12, 689, -6,4, -5,7, , 423, -4,0, -11,0, E-mail-konsultation, 4, 803, 17,7, 17,9, , 202, 19,6, 17,9, Besøg, 621, -1,1, -14,0, , 171, 0,2, -13,0, Forebyggelse mv., 898, -1,3, -2,6, , 1, 563, -3,0, -1,9, Basis- og praksishonorar, almen læge, 1, , , , , 2, 324, 1,8, 1,7, Speciallæge i alt, 5, 275, -1,3, 1,2, , 3, 256, 0,6, 3,8, Ørelæge, 1, 034, -3,1, 1,8, , 633, 0,3, 8,8, Øjenlæge, 1, 117, -0,5, 2,7, , 643, 1,9, 5,8, Hudlæge og kønssygdomme, 1, 307, 0,7, 1,5, , 419, 2,7, 2,8, Øvrig speciallægehjælp, 1, 816, -2,2, -0,3, , 1, 562, -0,3, 1,5, Andre ydelser i alt, 12, 186, -5,3, -4,7, , 3, 434, -5,4, 1,4, 1, Beregnede værdier., Lægebesøg mv. 2014, 3. juni 2015 - Nr. 275, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19299

NYT: Fald i årets høstudbytte

24. november 2016, Landmændene høstede 9,1 mio. tons korn i 2016, hvilket er 9 pct. mindre end sidste år. Dermed er kornproduktionen tilbage på tidligere års niveau efter to gode år i 2014 og 2015. Tilbagegangen skyldes ikke mindst vinterhvede, hvor både udbyttet er faldet fra 80 til 73 hkg/ha fra 2015 til 2016 og arealet er 8 pct. mindre., Vårbyg udgør igen det største areal, Arealet med vårbyg er steget med 17 pct. og overstiger nu arealet med vinterhvede. Produktionen af vinterhvede er dog fortsat højest, da den har det højeste udbytte pr. hektar af alle sorter. , Ligesom vinterhvede har vårbyg haft et faldende udbytte: fra 60 hkg/ha i 2015 til 55 i 2016. I gennemsnit er det danske kornudbytte pr. hektar faldet med 10 pct. fra 2015 til 2016. Især for vinterafgrøderne kan faldet hænge sammen med en tør maj måned. Faldet i den samlede høst er sket trods en stigning i arealet med korn på næsten 1 pct. i forhold til 2015. , Dårligste rapsudbytte i ti år, Produktionen af raps faldt med 39 pct. - fra 826.000 tons i 2015 til 507.000 tons i 2016. Arealet faldt med 16 pct., men større betydning havde et fald i udbyttet fra 43 til 31 hkg/ha, hvilket er det dårligste udbytte siden 2005. Årsagen til den ringe rapshøst er en kombination af dårligt vejr og svamp. Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder meget lidt i den samlede høst med kun ca. 16.000 hektar og 54.000 tons. Arealet er dog fordoblet siden 2014. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd i størrelsesordenen 100.000 hektar., Det danske korn anvendes til foder og eksport, 66 pct. af den samlede danske kornhøst blev anvendt til foder i driftsåret 2014/2015. 25 pct. gik til eksport og resten fordelte sig på industriforbrug (fx til øl), mel og gryn, udsæd samt oplagring. Danmark er nettoeksportør af korn. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/korn, ., Salgsværdien af det danske korn udgjorde 10 mia. kr. i 2015, hvilket svarer til 14 pct. af landbrugets samlede salg. Andre vegetabilske produkter udgør 21 pct., animalske produkter 57 pct. og tjenesteydelser udgør 7 pct. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd, , 2014, 2015, 2016*, Ændring, 2015-2016, , 2014, 2015, 2016*, Ændring, 2015-2016, , 2014, 2015, 2016*, Ændring, 2015-2016, , 1.000 ha, , hkg/ha, , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 443, 1, 453, 1, 465, 12, 68, 69, 62, -7, 9, 764, 10, 023, 9, 136, -887, Vinterhvede, 647, 618, 566, -52, 79, 80, 73, -8, 5, 083, 4, 958, 4, 112, -845, Vårhvede, 16, 15, 17, 3, 46, 48, 47, -1, 71, 72, 82, 11, Rug, 107, 122, 100, -22, 64, 63, 57, -6, 678, 772, 571, -201, Triticale, 16, 16, 10, -5, 62, 53, 57, 4, 96, 82, 57, -25, Vinterbyg, 119, 119, 110, -9, 66, 68, 62, -6, 790, 805, 677, -128, Vårbyg, 485, 512, 597, 85, 57, 60, 55, -5, 2, 758, 3, 051, 3, 290, 240, Havre og blandsæd, 44, 44, 60, 16, 49, 53, 52, -1, 217, 231, 310, 79, Majs til modenhed, 1, 10, 9, 6, -3, 72, 62, 63, 1, 73, 53, 36, -17, Raps i alt, 2, 166, 193, 163, -30, 43, 43, 31, -12, 709, 826, 507, -319, Bælgsæd, 8, 12, 16, 4, 40, 43, 34, -9, 33, 51, 54, 2, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. , Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed (dvs. majs høstet som kerner) høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på de seneste års gennemsnitlige hektarudbytte., 2, Vårraps udgør kun få promille af raps i alt og er fra 2015 slået sammen med vinterraps. Ældre tal adskilt på vinter- og vårraps findes i Statistikbanken. , Høsten af korn, raps og bælgsæd 2016, 24. november 2016 - Nr. 490, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2017, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23057

NYT: Borgere i Vestdanmark gik mest til lægen i 2024

28. maj 2025, I 2024 havde borgerne i Norddjurs Kommune og Nordfyns Kommune i gennemsnit flest kontakter til alment praktiserende læge. Hver borger havde i gennemsnit 8,3 kontakter i løbet af året. En kontakt kan være et fysisk besøg, en telefon-, video- eller e-konsultation. Modsat var antallet af kontakter lavest i Egedal Kommune og Københavns Kommune. Her havde borgerne et gennemsnitligt antal lægekontakter på hhv. 5,9 og 6,1 kontakter. Landsgennemsnittet var 7,2 kontakter pr. borger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygk1, og , folk1a, Personer med højest uddannelsesniveau gik mindst til lægen, I aldersgruppen 30-59 år havde personer med en ph.d.-uddannelse eller en tilsvarende uddannelse færrest kontakter med den alment praktiserende læge i 2024 sammenlignet med personer med en anden uddannelsesbaggrund. Der ses generelt blandt de 30-59 årige en tendens til færre lægekontakter des højere uddannelsesniveau., Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset uddannelsesniveau. Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygudd, Førtidspensionister gik mest til lægen, Førtidspensionister i alderen 30-59 år havde flere kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 end øvrige personer i samme aldersgruppe. Kvindelige førtidspensionister havde i gennemsnit 14,3 kontakter til den alment praktiserende læge, mens mandlige førtidspensionister havde 10,1 kontakter. , I den anden ende af skalaen med færrest kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 var personer under uddannelse m.v. eller i beskæftigelse. Kvinder under uddannelse mv. eller i beskæftigelse havde i gennemsnit hhv. 6,5 og 7,9 kontakter, mens det for mænd var hhv. 3,4 og 4,6 kontakter. Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset beskæftigelsessituation. , Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygarb, Lægebesøg mv. 2024, 28. maj 2025 - Nr. 151, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51067

NYT: Kontakt til almen læge - hver for sig

23. april 2020, Allerede længe inden COVID-19 ramte landet, havde befolkningen taget e-kommunikation med almen læge til sig. I løbet af perioden 2009-2019 var andelen af personer, der benyttede sig af den elektroniske kontakt med deres læge, steget. Mens 11,7 pct. af befolkningen kontaktede almen læge via e-kommunikation i 2009, var det 35,7 pct. i 2019. Omvendt var andelen af personer, der i samme periode havde kontaktet almen læge via telefonkonsultationer faldet fra 66,0 pct. i 2009 til 55,5 pct. i 2019, men andelen lå dog fortsat på et højere niveau end e-kommunikation. Overordnet set har det samlede antal kontakter til almen læge stort set været uændret i perioden, med cirka 41 mio. kontakter pr år. E-kommunikation dækker konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter, samt svar på laboratorieundersøgelser, mens receptfornyelse og tidsbestilling ikke er inkluderet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygfam, samt beregninger på baggrund af Sygesikringsregistret., Flere kvinder har e-kommunikation med almen læge, Personer i alle aldre benytter sig af e-kommunikation med almen læge, dog er kvinder generelt mere aktive med den elektroniske konsultationsform end mænd. Størst kønsforskel i 2019 var blandt de 20-59 årige, mens der stort set ingen forskel fandtes blandt de 70-89 årige. Antallet af e-kommunikationer pr. person steg generelt med alderen, og fulgte hermed samme mønster, som de andre konsultationstyper til almen læge. Det skal bemærkes, at kommunernes plejepersonales e-kommunikation på vegne af borgerne, indgår i statistikken. Det kan være én af årsagerne til den store andel af de 80+åriges e-kommunikation. De 80+åriges kontakter til lægen via e-kommunikation udgjorde 13,7 pct. af det samlede antal e-kommunikationer til lægen i 2019, mens de udgjorde 5,0 pct. i 2009., Kilde: Beregninger på baggrund af Sygesikringsregistret og Befolkningsregistret., 61,6 mio. kontakter med læger, speciallæger, tandlæger mv., I 2019 var der i forhold til året før 1,6 pct. flere kontakter til almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut mv. I alt havde 5,4 mio. personer haft kontakt, og tilsammen haft 61,6 mio. kontakter. Til almen praktiserende læge var der 41,5 mio. kontakter i 2019, hvilket er en stigning på 1,3 pct. i forhold til året før. Heraf var der en stigning på , 3,3 , pct. i e-kommunikationer og et fald på 6,3 pct. i telefonkonsultationer. De offentlige udgifter (eksklusive medicintilskud mv.) var 15,7 mia. kr. - en stigning på 1,7 pct. i forhold til året før., Kontakter, personer med kontakt og udgifter til lægebesøg mv., , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2019, , årlig stigning i pct., 1 000 kontakter, Kontakter i alt, -1,1, 2,9, 2,0, 0,7, 0,0, 1,6, 61, 627, Heraf almen læge, -0,3, 0,5, 1,0, 0,9, 0,1, 1,3, 41, 461, Konsultation, 0,1, -0,7, 0,7, 0,2, 1,3, 4,3, 23, 116, Besøg, -14,0, -4,3, -5,1, 0,1, 10,9, 3,2, 646, Telefonkonsultation, -5,7, -3,3, -1,5, -2,2, -6,1, -6,3, 10, 405, E-kommunikation, 17,9, 16,7, 8,1, 9,7, 6,2, 3,3, 7, 294, Personer i alt, -0,2, 1,1, 0,9, 0,2, 0,4, 0,6, 5, 354, Heraf almen læge, 0,3, 0,5, 0,9, 0,2, 0,4, 0,6, 5, 007, , , , , , , , mio. kr., Udgifter i alt, 1,2, 3,8, 0,3, 2,0, 1,1, 1,7, 15, 698, Heraf almen læge, 0,1, 1,9, 1,6, 2,4, 2,8, 1,3, 8, 469, Anm: I lægebesøg mv. indgår almen læge, speciallæge, tandlæge mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygk1, , , sygp1, og , sygu1, ., Lægebesøg mv. 2019, 23. april 2020 - Nr. 154, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2021, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30625

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation