Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4321 - 4330 af 4611

NYT: Færre bor på landet

2. juni 2023, Færre bor i landdistrikterne. I 2013 boede hver ottende person i landdistrikterne. I 2023 er det tættere på hver niende. Den 1. januar 2023 boede der 687.588 personer i landdistrikterne, svarende til 11,6 pct. af befolkningen, mod 12,6 pct. af befolkningen i 2013. Et landdistrikt er afgrænset af personer, der bor uden for byområder eller i byer på mindre end 200 indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Største andel i landdistrikterne findes i ø-kommunerne, Andelen af personer, der bor i landdistrikterne, er generelt lavest i kommunerne omkring hovedstaden i 2023, mens de fleste kommuner uden for Hovedstadsområdet, har en andel af personer, der bor i landdistrikterne, som ligger over landsgennemsnittet på 11,6 pct., I 27 ud af landets 98 kommuner boede mere end hver fjerde på landet den 1. januar 2023. De højeste andele i landdistrikterne findes i ø-kommunerne Samsø, Læsø og Langeland med hhv. 65,0 pct., 40,2 pct. og 37,9 pct. af befolkningen. Herefter følger Nordfyns Kommune med 37,5 pct., samt ø-kommunen Morsø med en andel på 35,7 pct. af befolkningen i landdistrikterne., Flere bor i de største byområder, En stigende andel af befolkningen bor derimod i de største byområder, Hovedstadsområdet samt byområder med over 100.000 indbyggere, Aarhus, Odense og Aalborg. Den 1. januar 2023 boede 33,0 pct. af befolkningen i de største byområder. I 2013 var det 31,5 pct. I perioden er befolkningen vokset med 11,0 pct. i de største byområder mod en befolkningsvækst på 5,9 pct. for landet som helhed., Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar, , Antal, byområder, , Antal, indbyggere, , Indbyggere i pct., af hele , befolkningen, Gns., alder, , , 2013, 2023, 2013, 2023, 2013, 2023, 2013, 2023, Hele landet, •, •, 5, 602, 628, 5, 932, 654, 100,0, 100,0, 40,7, 42,2, Byområder, 1, 423, 1, 393, 4, 887, 375, 5, 235, 384, 87,2, 88,2, •, •, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 230, 728, 1, 363, 296, 22,0, 23,0, 38,5, 39,0, Byområder i øvrigt med:, , , , , , , , , 100.000 indbyggere og derover, 3, 3, 533, 261, 593, 899, 9,5, 10,0, 38,1, 38,5, 50.000-99.999 indbyggere, 5, 8, 297, 671, 477, 427, 5,3, 8,0, 40,5, 41,8, 20.000-49.999 indbyggere, 24, 24, 773, 692, 736, 353, 13,8, 12,4, 41,1, 43,1, 10.000-19.999 indbyggere, 31, 29, 428, 668, 403, 956, 7,7, 6,8, 42,3, 44,6, 5.000-9.999 indbyggere, 53, 58, 374, 651, 417, 258, 6,7, 7,0, 43,3, 45,2, 2.000-4.999 indbyggere, 173, 176, 531, 890, 549, 703, 9,5, 9,3, 43,0, 44,7, 1.000-1.999 indbyggere, 214, 211, 303, 129, 298, 276, 5,4, 5,0, 42,3, 44,4, 500-999 indbyggere, 320, 299, 225, 616, 210, 667, 4,0, 3,6, 42,4, 44,8, 250-499 indbyggere, 422, 418, 148, 583, 147, 663, 2,7, 2,5, 42,3, 45,2, 200-249 indbyggere, 177, 166, 39, 486, 36, 886, 0,7, 0,6, 42,3, 45,2, Landdistrikter, •, •, 706, 213, 687, 588, 12,6, 11,6, 40,8, 43,8, Uden fast bopæl, •, •, 9, 040, 9, 682, 0,2, 0,2, 34,3, 35,7, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/by2, Byområder med 20.000 indbyggere og derover. 1. januar, Nr., Nr. i, 2013, Bynavn, Folketal, 2013, Folketal, 2023, 1, (1), Hovedstadsområdet, 1, 1, 230, 728, 1, 363, 296, 2, (2), Aarhus, 256, 018, 290, 598, 3, (3), Odense, 170, 327, 182, 387, 4, (4), Aalborg, 106, 916, 120, 914, 5, (5), Esbjerg, 71, 491, 71, 921, 6, (6), Randers, 60, 895, 64, 057, 7, (8), Horsens, 55, 253, 63, 162, 8, (7), Kolding, 57, 583, 62, 338, 9, (9), Vejle, 52, 449, 61, 310, 10, (10), Roskilde, 48, 186, 52, 580, 11, (11), Herning, 47, 271, 51, 193, 12, (14), Silkeborg, 42, 910, 50, 866, 13, (13), Hørsholm, 46, 104, 47, 836, 14, (12), Helsingør, 46, 474, 47, 563, 15, (15), Næstved, 42, 141, 44, 996, 16, (17), Viborg, 38, 261, 42, 234, 17, (16), Fredericia, 39, 914, 41, 243, 18, (18), Køge, 35, 618, 38, 588, 19, (19), Holstebro, 34, 711, 37, 022, 20, (20), Taastrup, 32, 984, 36, 193, 21, (22), Hillerød, 30, 865, 36, 043, 22, (21), Slagelse, 32, 126, 34, 648, 23, (24), Holbæk, 27, 096, 29, 960, 24, (23), Sønderborg, 27, 337, 28, 137, 25, (25), Svendborg, 26, 783, 27, 594, 26, (26), Hjørring, 24, 982, 25, 917, 27, (28), Nørresundby, 21, 728, 23, 830, 28, (30), Ringsted, 21, 423, 23, 498, 29, (31), Ølstykke-Stenløse, 21, 360, 23, 130, 30, (27), Frederikshavn, 23, 309, 22, 961, 31, (29), Haderslev, 21, 485, 22, 182, 32, (34), Smørumnedre, 19, 296, 21, 353, 33, (33), Birkerød, 20, 121, 20, 853, 34, (36), Farum, 18, 091, 20, 317, 35, (32), Skive, 20, 503, 20, 176, 36, (35), Skanderborg, 18, 413, 20, 079, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Byopgørelsen 1. januar 2023, 2. juni 2023 - Nr. 193, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45763

Nyt

NYT: Kvinders arbejdsuge er 4 timer kortere end mænds

8. marts 2023, Den normale ugentlige arbejdstid var fire timer længere for mænd end kvinder i 2022, viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), . Mænds normale ugentlige arbejdstid, dvs. ekskl. eventuelt overarbejde, var 38,3 timer, mens den var 34,2 timer for kvinder. Omtrent halvdelen af de fire timers forskel i ugentlig arbejdstid skyldtes, at 26,6 pct. af kvinderne arbejdede på deltid, mens det kun var tilfældet for 9,2 pct. af mændene. Derimod var der ingen forskel mellem mænd og kvinder, når det gælder overtids-, aften- og weekendarbejde. Der er i opgørelsen set bort fra studerende., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Hver anden kvinde vil gerne arbejde mindre end 37 timer, Betragtes de beskæftigedes ønskede arbejdstid, ville 30 pct. af mændene gerne arbejde under 37 timer om ugen, mens det gjaldt 52 pct. af kvinderne. Lidt over hver anden mand ville gerne arbejde mellem 37 og 40 timer, mens det kun var omkring 40 pct. af kvinderne. Kun 8 pct. af kvinderne ønskede at arbejde mere end 40 timer om ugen, hvorimod dette gjaldt 19 pct. af mændene. Der indsamles ikke data for årsagen til at ønske at arbejde på deltid, men betragtes den hyppigste årsag til faktisk at arbejde på deltid, var helbredet den mest udbredte forklaring blandt mænd, mens det for kvinder var af familiemæssige årsager., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Småbørnsforældre er oftere i beskæftigelse end andre, Manges forhold til arbejdsmarkedet ændrer sig, når børn kommer ind i ligningen. For at se nærmere på, hvordan disse ændringer påvirker kønsforskelle på arbejdsmarkedet, betragtes småbørnsforældre - dvs. ikke-studerende med mindst et hjemmeboende barn i alderen 0-5 år - særskilt. Denne gruppe adskiller sig blandt andet ved, at 86 pct. var i beskæftigelse mod et generelt gennemsnit på 77 pct. i 2022. 11 pct. af småbørnsforældrene var uden for arbejdsstyrken - dvs. hverken beskæftiget eller ledig. Dette gjaldt for 16 pct. af kvinderne og for 6 pct. af mændene., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Småbørnsfædre har oftere lederstillinger, småbørnsmødre har det sjældnere, Ses der bort fra studerende, havde mænd med små børn i hjemmet oftere lederstillinger end andre mænd. Således havde 24 pct. af mænd med små børn personaleledelse som arbejdsopgave, mens det gjaldt 20 pct. af mænd uden små børn i hjemmet. Omvendt forholdt det sig blandt kvinder, hvor 10 pct. af småbørnsmødre havde ledelsesansvar mod 13 pct. blandt kvinder uden små børn i hjemmet. Generelt var både mænd og kvinder hyppigere på deltid, hvis de ikke havde små børn i hjemmet. Kun 5 pct. af mændene var på deltid mod 23 pct. af kvinderne. Disse andele er for begge køns vedkommende mindre end blandt beskæftigede uden små børn i hjemmet. , Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Mænd er oftere selvstændige og har oftere ledelsesansvar, I alt havde 20 pct. af mændene personaleledelse som del af deres arbejdsopgaver mod 12 pct. af kvinderne. Blandt alle beskæftigede var 10 pct. af mændene selvstændige, mens 5 pct. af kvinderne var det. Blandt lønmodtagerne var der flere kvinder i stillinger, som forudsætter et højt vidensniveau, hvor kvinder besad 56 pct. af alle stillinger. Derudover er der også flest kvinder i kontor-, service- og salgsarbejde. Håndværks-, monterings- og transportarbejde var derimod i høj grad domineret af mænd - her var tre ud af fire stillinger besat af mænd., Hver femte kvinde var ledig eller uden for arbejdsmarkedet i 2022, Når der ses bort fra studerende, var 17 pct. af de 15-64-årige ikke-beskæftigede i 2022, dvs. enten ledige eller uden for arbejdsmarkedet. Det gjaldt for 14 pct. af mændene og for 20 pct. af kvinderne. Både for mænd og kvinder udgør førtidspensionister med knap 50 pct. den største gruppe af ikke-beskæftigede. Blandt de ubeskæftigede var 23 pct. af mændene jobsøgende mod 15 pct. af kvinderne. Blandt både mænd og kvinder var sygdom eller handicap den hyppigste årsag til ikke at søge arbejde, uanset om personen gerne ville have et arbejde eller ej., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Situationen på arbejdsmarkedet minder om 2008 men med flere ledige, Betragtes det samlede arbejdsmarked, var der store bevægelser i 2022. Hele 71.000 personer kom i beskæftigelse, og AKU-ledigheden blev reduceret fra 152.000 til 136.000. Samlet set var 76,8 pct. af befolkningen i aldersgruppen 15-64 år i arbejde, hvilket er den højeste beskæftigelsesfrekvens siden 2008, hvor den lå på omtrent samme niveau. Ledighedsprocenten på 4,5 i 2022 var dog lidt højere end i 2008, hvor den lå på 3,7 pct. Erhvervsfrekvensen, dvs. andelen af befolkningen, som enten er beskæftiget eller ledig, var 80,4 pct. i 2022, hvilket er et procentpoint højere end i 2008. Efter finanskrisen faldt erhvervsfrekvensen og nåede sit bundniveau i 2013-2014, hvor den var nede på 76,6 pct. Herefter er den stort set steget uafbrudt., Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2022, 8. marts 2023 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45167

Nyt

NYT: Avanceret teknologi indtager de danske marker

8. oktober 2018, Næsten hver fjerde landmand bruger præcisionsteknologi i en eller anden form. Det gælder især de store landbrug, så præcisionsteknologi anvendes på 57 pct. af det samlede landbrugsareal. Præcisionslandbrug omfatter brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m. Denne offentliggørelse ser både på, hvilket typer teknologier landmændene anvender og hvilke landmænd, der anvender dem., Præcisionsstyring er den mest udbredte anvendelse, Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som 19 pct. af landmændene anvender til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 6 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 4 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner til overvågning og kortlægning af markens tilstand fx planternes vækst. Endelig bruger 2 pct. afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. , Præcisionsstyring og satellit-fotos i fremgang, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsstyring, steg fra 16 pct. i 2017 til 19 pct. i 2018. Anvendelsen af billeddata fra satelitter eller droner er sjældnere, men steg fra 3 pct. i 2017 til 4 pct. i 2018. De øvrige anvendelser er nye i undersøgelsen. , Landbrug med præcisionsteknologier er over dobbelt så store som resten, Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Det skyldes, at det især er de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig - landbrug, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 197 hektar mod 81 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder., Omkostninger er den hyppigste årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi, Halvdelen af landmændene, som ikke bruger præcisionsteknologi, nævner at omkostningerne i forhold til forventet gevinst er for store. Omkostningerne er dermed den hyppigste årsag til at fravælge de nye teknologier. Herefter kommer problemer med at få teknologien til at virke i praksis (34 pct.), for lille variation i markerne, fx jordbundsforhold (23 pct.) samt manglende kompetence og viden (15 pct.). 10 pct. nævner andre årsager, fx gammel maskinpark., Store landbrug ser oftere omkostninger ved teknologien som en barriere, Landbrug med mindst 50 hektar jord angiver hyppigere 'for store omkostninger' som årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi end de mindre landbrug. Landbrug med under 50 hektar er i mange tilfælde deltidslandbrug og kan tænkes i mindre grad at forholde sig aktivt til teknologiens gevinster og omkostninger, sammenlignet med de større landbrug. I en del tilfælde har landmændene svaret 'ved ikke' til barriererne, hvilket kan skyldes, at man ikke har taget stilling eller planlagt beslutning endnu. , Landmænd med efteruddannelse er i teten, 36 pct. af landmænd med nylig efteruddannelse bruger præcisionsteknologi, mens det blot gælder for 17 pct. af landmænd uden nylig efteruddannelse. , Maskinstationer er genvej til præcisionsteknologi for mindre landbrug, Hos 53 pct. af de bedrifter, hvor der anvendes præcisionsteknologi, er det maskinstationer, som ejer udstyret. 45 pct. af bedrifterne ejer selv udstyret og 8 pct. ejer det i maskinfællesskab med andre landmænd. 17 pct. peger på andre ejerskaber. , Det er hyppigst de større landmænd, som selv ejer det anvendte udstyr. Det gælder 75 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar mod kun 10 pct. af landbrug med under 50 hektar. Omvendt for små landbrug, er maskinstationer afgørende for udbredelsen af præcisionslandbrug. Fx ejer maskinstationer det anvendte udstyr hos 72 pct. af bedrifter under 50 hektar mod 32 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar. , Få anvender billeddata fra rummet, 4 pct. af alle bedrifter anvender landskabsfoto og data fra satellitter eller droner til at overvåge eller analysere markernes tilstand. 57 pct. af disse bruger billederne til at overvåge afgrødernes tilstand, 36 pct. som grundlag for gradueret (dvs. mere detaljeret styring af tildelingen) gødskning og 30 pct. til dræningsplanlægning. Mindre udbredt er gradueret planteværn (13 pct.) og gradueret udsæd (8 pct.). 40 pct. angiver andre formål. , Anvendelse af præcisionsteknologi. 2018, , Bedrifter, , antal, pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 32, 833, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 1, 465, 4, Type af fotos, , , Fra satelitter , 1, 177, 4, Fra droner , 251, 1, Ved ikke satelitter/droner, 186, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner, , , Gradueret gødskning, 521, 2, Gradueret planteværn , 193, 1, Udsæd/såsæd, 121, 0, Overvågning af afgrødernes tilstand, 835, 3, Udarbejde dræningplaner, 445, 1, Til andre formål, 585, 2, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 6, 388, 19, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 1, 902, 6, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 4, 589, 14, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 642, 2, I alt med præcisionsteknologi, 7, 698, 23, Uden præcisionsteknologi, 25, 136, 77, Præcisionslandbrug 2018, 8. oktober 2018 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30775

Nyt

NYT: Hver husstand købte energi for 32.500 kr. i 2013

17. april 2015, I 2013 brugte hver husstand i gennemsnit 32.500 kr. på energi, dvs. opvarmning, el, benzin og diesel mv. Udgiften til opvarmning var 13.200 kr., mens der gik 10.500 kr. til benzin og diesel mv. og 8.800 kr. til el., Hver tiende krone af forbruget går til energi, For de private husholdninger var de samlede udgifter til energi 84,9 mia. kr. i 2013. Heraf var 27,3 mia. kr. afgifter og 16,7 mia. kr. moms. Afgifter og moms udgjorde dermed lidt over halvdelen af husholdningernes samlede energiudgifter. Udgiften til energi udgjorde 9,4 pct. af husholdningernes samlede forbrug i 2013., Energiudgifternes bestanddele, , 2013*, 2012*, , Basispris , Avancer , Afgifter, 1, Moms , Markedspris , Markedspris, , mio. kr., Brancher og husholdninger i alt, 171, 268, 6, 789, 43, 679, 20, 004, 241, 740, 255, 039, Husholdninger, 37, 151, 3, 747, 27, 258, 16, 725, 84, 881, 84, 147, Alle brancher, 134, 117, 3, 042, 16, 421, 3, 279, 156, 860, 170, 892, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 4, 147, 340, 753, 11, 5, 252, 5, 688, Råstofindvinding, 223, 23, 41, 1, 288, 290, Industri, 45, 133, 294, 2, 767, 31, 48, 225, 53, 306, Forsyningsvirksomhed, 23, 997, 290, 515, 37, 24, 839, 24, 631, Bygge og anlæg, 1, 949, 276, 1, 229, 22, 3, 476, 4, 520, Handel og transport mv., 49, 515, 1, 448, 5, 569, 650, 57, 182, 62, 758, Information og kommunikation, 1, 201, 20, 343, 16, 1, 581, 1, 707, Finansiering og forsikring, 385, 13, 290, 153, 841, 916, Ejendomshandel, udlejning af erhv.-ejend., 285, 22, 192, 53, 552, 672, Boliger, 123, 8, 80, 51, 263, 310, Erhvervsservice, 1, 415, 93, 900, 100, 2, 507, 2, 843, Off. adm., undervisning, sundhed, 4, 577, 177, 3, 123, 1, 909, 9, 786, 11, 011, Kultur, fritid og anden service, 1, 165, 38, 620, 246, 2, 069, 2, 239, Anm.: De dansk-opererede skibe, fly og køretøjers energiforbrug i udlandet indgår i branchen , handel og transport mv., * Foreløbige tal, 1, Omfatter CO, 2, -, SO, 2, - og NO, x, -afgifter samt nettoenergiafgiften, idet elproduktionstilskuddet er fratrukket., Erhvervslivets energiudgifter faldt, Branchernes samlede udgifter til energi faldt 8,2 pct. fra 2012 til 2013 og udgjorde 156,9 mia. kr. i 2013. Dermed var branchernes og husholdningernes samlede udgifter til energi 241,7 mia. kr. i 2013. Det svarer til 12,8 pct. af bruttonationalproduktet., Udviklingen i bruttoenergiforbrug præget af bunkring, Det samlede danske bruttoenergiforbrug steg med 22 pct. fra 1993 til 2013, men fraregnes dansk-opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet, faldt bruttoenergiforbruget med 9 pct. Det var især skibsfarten, der bidrog til bunkringen. , Bruttoenergiforbrug fordelt på brancher og husholdninger, , 1993, 2013*, Fordeling, i 2013, Ændring, 1993, til 2013, , PJ, 1, pct., Brancher og husholdninger i alt, 982, 1, 199, 100, 22,0, Husholdninger, 346, 328, 27, -5,3, Alle brancher, 636, 871, 73, 36,9, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 53, 39, 3, -25,3, Råstofindvinding, 23, 31, 3, 32,5, Industri, 166, 124, 10, -25,1, Forsyningsvirksomhed, 10, 13, 1, 32,8, Bygge og anlæg, 14, 18, 1, 28,8, Handel og transport mv., 292, 566, 47, 93,5, Information og kommunikation, 6, 10, 1, 63,8, Finansiering og forsikring, 4, 3, 0, -10,0, Ejendomshandel, udlejning af erhv.-ejend., 2, 2, 0, 26,6, Boliger, 2, 1, 0, -41,8, Erhvervsservice, 10, 13, 1, 33,7, Off. adm., undervisning, sundhed, 47, 40, 3, -13,9, Kultur, fritid og anden service, 8, 10, 1, 21,5, Brancher og husholdninger, , , , , ekskl. bunkring, 827, 753, 63, -8,9, Anm.: De dansk-opererede skibe, fly og køretøjers energiforbrug i udlandet indgår i branchen handel og transport mv., * Forløbige tal., 1, Petajoule = 10, 15, joule., Danmarks produktion af primær energi på niveau med forbruget, Siden 1998 har Danmark produceret mere primær energi, end bruttoenergiforbruget (eksklusive bunkring i udlandet) har udgjort. Overskuddet har dog været faldende siden 2005. Produktionen af primær energi var således i 2013 på niveau med bruttoenergiforbruget (bunkring i udlandet fraregnet). Faldet i produktionen af primær energi skyldes en mindre produktion af naturgas og råolie, mens produktionen af vedvarende energi steg. , Produktion af vedvarende energi sikrer selvforsyningen, Produktionen af vedvarende energi er steget 161 pct. siden 1993 og udgjorde i 2013 145 petajoule. Produktionen af vedvarende energi udgjorde dermed 19,1 pct. af den samlede produktion af primær energi. I 1993 var andelen 9,5 pct. Uden produktionen af vedvarende energi ville Danmark have været nettoimportør af energi siden 2011. , Energiregnskab for Danmark 2013, 17. april 2015 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18834

Nyt

NYT: Husholdningerne købte energi for 75,6 mia. kr.

23. februar 2017, I 2015 brugte husholdningerne 75,6 mia.kr. på energi. Heraf udgjorde betaling til staten i form af energiafgifter og moms 38,9 mia. kr. Energiudgiften udgjorde 8 pct. af det samlede privatforbrug. Erhvervenes samlede energiudgifter var 105,6 mia. kr., hvilket svarede til 6 pct. af erhvervenes samlede udgifter til varer og tjenester., Stor forskel i sammensætningen af energiudgiften, Da erhvervene i modsætning til husholdningerne i en række tilfælde får tilbageført energiafgifterne, er der stor forskel på sammensætningen af erhvervenes og husholdningernes energiudgift. Således vægter betaling til staten 51 pct. af husholdningernes energiudgift, mens den overordnet set kun udgør 17 pct. af virksomhedernes udgift., Stor variation mellem erhvervene, Dette tal dækker dog over store variationer mellem erhvervene. Tjenesteerhverv havde udgifter på 3 pct. af deres forbrug i produktionen, industrien mv. havde 6 pct., mens både , landbrug, skovbrug og fiskeri, samt , handel og transport, også lå på 7 pct. Topscoreren var forsyningsvirksomheder med 29 pct. af deres samlede udgifter til indkøb af varer og tjenester., Hver husstand brugte i gennemsnit 28.700 kr. på energi, I 2015 betalte hver husstand i gennemsnit 28.700 kr. på opvarmning, el, benzin og diesel mv. Udgiften til energi fordelte sig med 10.400 kr. til opvarmning, 10.000 kr. til benzin og diesel mv. og 8.200 kr. til elektricitet. I 2015 gik 8 pct. af husholdningernes samlede forbrug til køb af energi. I 2014 udgjorde det 9 pct., Stigning i energiforbruget, Dansk økonomis samlede energiforbrug steg med 1,7 pct. fra 1.139 PJ i 2014 til 1.158 PJ i 2015. Denne vækst var på niveau med udviklingen i BNP. Fraregnes de internationale transportaktiviteter var bruttoenergiforbruget på 719 PJ, og stigningen fra 2014 til 2015 på 0,8 pct., Husholdningernes bruttoenergiforbrug steg med 1,1 pct. fra 2014 til 2015, mens stigningen i erhvervenes energiforbrug var på 1,9 pct. Stigningen i erhvervenes energiforbrug var en smule større end stigningen på 1,6 pct. i BNP (efter korrektion for prisudviklingen)., Energiforbruget var på sit højdepunkt i 2007, hvor det udgjorde 1.423 PJ. Siden da er det samlede energiforbrug faldet med 19 pct. Husholdningernes energiforbrug er faldet med 10 pct. siden 2007, mens erhvervenes energiforbrug inkl. bunkringen i udlandet er faldet med 21 pct., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger, , 2007, 2013, 2014*, 2015*, Ændring, 2007 til 2015, Ændring, 2014 til 2015, , PJ, pct., I alt, 1, 423, 1, 183, 1, 139, 1, 158, -18,6, 1,7, Husholdninger, 343, 329, 306, 309, -9,8, 1,1, Alle brancher, 1, 080, 854, 833, 849, -21,4, 1,9, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 40, 39, 39, -13,7, 0,5, Råstofindvinding, 38, 30, 29, 31, -17,4, 7,4, Industri, 157, 120, 123, 123, -21,9, -0,4, Forsyningsvirksomhed, 11, 12, 11, 11, -1,7, -5,0, Bygge og anlæg, 26, 18, 19, 21, -20,3, 6,5, Handel og transport mv., 717, 557, 540, 554, -22,8, 2,5, Information og kommunikation, 8, 7, 8, 7, -12,6, -10,9, Finansiering og forsikring, 4, 3, 3, 3, -35,1, 2,1, Ejendomshandel, udlejning af erhv. ejend., 3, 3, 2, 2, -29,8, -0,4, Boliger, 1, 1, 1, 1, -12,6, 1,0, Erhvervsservice, 17, 14, 13, 13, -24,0, 3,4, Offentlig adm., undervisn., sundhed, 43, 41, 38, 37, -13,6, -1,0, Kultur, fritid og anden service, 9, 8, 7, 7, -18,6, 2,6, Heraf bunkring i udlandet, 587, 438, 426, 439, -25,2, 3,1, Memo: Energiforbrug i alt ekskl. bunkring, 836, 744, 713, 719, -14,0, 0,8, * Foreløbige tal, Anm.: De dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring af fuelolie, JP1 og diesel indgår i , handel og transport mv, . , Produktion af vedvarende energi er fortsat stigende, I modsætning til produktion af råolie og naturgas, har produktionen af vedvarende energi været stigende i hele perioden. Produktionen af vedvarende energi er mere end fordoblet siden 2000 og steg med 9 pct. fra 2014 til 2015, hvor den udgjorde 165 PJ. Produktionen af vedvarende energi udgjorde dermed 25 pct. af den samlede produktion af primær energi. I 2000 var andelen 7 pct. I 2015 blev der anvendt 212 PJ vedvarende energi i Danmark., Danmarks produktion af primær energi, , 1980, 1985, 1990, 1995, 2000, 2005, 2010, 2014*, 2015*, , PJ, Produktion i alt, 37, 208, 422, 659, 1, 165, 1, 309, 974, 677, 673, Råolie, 12, 121, 256, 392, 765, 796, 525, 350, 331, Naturgas, 3, 51, 120, 203, 320, 400, 312, 177, 177, Vedvarende energi mv., 23, 35, 46, 65, 80, 113, 136, 151, 165, * Foreløbige tal., Revision af energiregnskabet, I forbindelse med datarevisionen af nationalregnskabet, jf. arbejdspapir vedrørende nationalregnskabets , datarevision, , er energiregnskabet også blevet revideret for perioden 2002-2012. Revisionen påvirker ikke energiforbruget, men alene import, eksport og lagerforøgelser for energivarerne jetpetroleum, fyringsgasolie, fuelolie samt naturgas 2., Som en del af den normale revisionsrytme er årene 2013 - 2015 endvidere blevet revideret. Sammenlignet med det foreløbige bud på 2015, se , Nyt fra Danmarks Statistik 2016:282, , Energiregnskab for Danmark 2015, , der er baseret på et andet kildegrundlag, er energiforbruget blevet revideret op med 1,2 pct. Denne revision skyldes hovedsagelig en revision af bunkring i udlandet som følge af opdaterede tal i betalingsbalancen, samt at der nu er opdaterede tal til rådighed vedrørende vedvarende energi., Grønt nationalregnskab, Energiregnskabet er en del af det grønne nationalregnskab, der er under opbygning i disse år. Læs mere på , www.dst.dk/groentnr, ., Energiregnskab for Danmark 2015, revideret, 23. februar 2017 - Nr. 73, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23803

Nyt

NYT: Stigende udledning af drivhusgasser i 2016

20. september 2017, Ændret 25. september 2017 kl. 14:09, For at præcisere, hvad der bidrog til udviklingen i udledningen af drivhusgasser, har vi indsat et afsnit om bidraget fra international transport og præciseret vedrørende vejrforholdenes bidrag. Præciseringen medfører ingen rettelser i statistiske data. Rettelser er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, For første gang i ni år steg udslippet af drivhusgasser i 2016. Udslippet fra alle danske økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, steg 4,1 pct. i 2016 i forhold til året før. Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at BNP steg 1,7 pct. i 2016. Fra 2006, hvor udslippet af drivhusgasser toppede på 117 mio. tons målt i CO2-ækvivalenter, til 2016 er udslippet faldet 27 pct., International transport bidrog mest til udviklingen, Udslip fra dansk økonomi stammer fra både aktiviteter i Danmark og international transport opereret fra Danmark. Udslip forårsaget af danskopererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet udgjorde ca. to tredjedele af den samlede stigning på 4,1 pct. Se udvidet tabel sidst i teksten., Vejrforholdene i 2016 , bidrog til, stigende udslip af drivhusgasser , i Danmark, Stigningen i det samlede udslip af drivhusgasser i 2016 hænger sammen med vejrforholdene i Danmark, hvor der var mindre vind og koldere vejr. Det koldere vejr foranledigede et større energiforbrug til opvarmning og følgelig større udledning af drivhusgasser. De danske vindmøller producerede mindre strøm i 2016 i forhold til året før, , samtidigt steg, forbruget af kul i kraftværkerne. Udledningen af drivhusgasser er markant højere for kul end andre typer af energi. Produktionen af strøm fra vindmøller har været konstant kraftigt stigende fra 2009 til 2015, men blev reduceret i 2016. , Stigning i forbrug af vedvarende energi fortsatte i 2016, Trenden mod en øget anvendelse af biomasse og anden vedvarende energi fortsatte i 2016. Dette medfører et reduceret behov for energiarter, der udleder drivhusgasser. Udslip fra forbrug af biomasse regnes for neutralt og medregnes ikke i opgørelsen af drivhusgasser. , Grøn omstilling og globalisering har drevet ti års positiv udvikling, Energieffektiviseringer og omstillingen fra fossile brændsler mod vedvarende energi har drevet de seneste ti års afkobling mellem udslippet af drivhusgasser og den økonomiske vækst. I 2016 steg væksten i udslippene dog mere end den økonomiske vækst. , Faldet i drivhusgasserne i perioden 2006 til 2015 kan dels forklares af et strukturelt skift i økonomien mod brancher med lav energiintensitet fx erhvervsservice, og dels af bedre udnyttelse af energien i energiintensive erhverv som industri, forsyningsvirksomhed og transport. , Afkoblingen mellem økonomisk udvikling og udslip af drivhusgasser skal også ses i lyset af globaliseringen, hvor danske virksomheder har flyttet deres produktion til udlandet. Den produktion, der bliver foretaget på vegne af danske virksomheder i udlandet, indgår ikke i det danske emissionsregnskab, men bidrager til det danske BNP. , Den grønne omstilling over tid, Nedenstående figur viser, hvor mange drivhusgasser husholdningerne, industrien og forsyningsvirksomhederne udleder i forhold til deres energiforbrug i hhv. 2006 og 2016. , Energiforsyning og industrien er blevet mere effektive, Som det fremgår af figuren, har særligt energiforsyningsbranchen og industrien omstillet sig mod at være mere grønne via et mindre energiforbrug af energityper, der giver anledning til betydeligt færre udslip eller slet ingen. Husholdningerne har også formået at omstille sig. Selvom energiforbruget er uændret, så er det samlede udslip af drivhusgasser faldet en smule, når man sammenligner 2016 med 2006., Ikke-energirelaterede udslip indgår også, Ud over udslip fra fossile brændsler indgår også ikke-energirelaterede drivhusgasudslip fra fx landbrug i opgørelsen. Det forklarer, hvorfor , landbrug, skovbrug og fiskeri, står for en stor del af den samlede økonomis drivhusgasudslip. For drivhusgasserne N, 2, O og CH, 4, er disse ikke-energirelaterede udslip betydelige. Set over hele perioden fra 1990 er ikke-energirelaterede drivhusgasudslip faldet med 26 pct. , Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi, , 1990, , 2000, , 2006, , 2015, , 2016, , Ændring, 2015-2016, , Vækst-bidrag, 2015-2016, (tilføjet), , 1.000 tons CO2-ækvivalenter, Procent, Pct. point, I alt inkl. udslip i udland mv., ekskl. forbrænding af biomasse , 80, 925, 90, 604, 117, 407, 82, 043, 85, 415, 4,1, 4,1, Husholdninger, 10, 699, 10, 511, 9, 926, 8, 245, 8, 270, 0,3, 0,0, Brancher i alt, 70, 225, 80, 092, 107, 482, 73, 797, 77, 144, 4,5, ---, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 14, 857, 13, 290, 12, 386, 11, 642, 11, 610, -0,3, 0,0, Råstofindvinding, 1, 283, 2, 803, 2, 688, 1, 873, 1, 728, -7,7, -0,2, Industri, 8, 490, 9, 151, 7, 857, 5, 652, 5, 791, 2,5, 0,2, Forsyningsvirksomhed, 26, 738, 26, 101, 30, 522, 11, 950, 13, 053, 9,2, 1,3, Bygge og anlæg, 898, 1, 089, 1, 487, 1, 431, 1, 433, 0,1, 0,0, Handel og transport mv., 16, 350, 26, 255, 50, 835, 39, 825, 42, 096, 5,7, 2,8, Erhvervsservice, 257, 296, 472, 375, 372, -0,9, 0,0, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 853, 660, 752, 684, 695, 1,7, 0,0, Øvrige brancher , 1, 501, 449, 485, 367, 367, 0,0, 0,0, Memo:, , , , , , , , Dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet, 2, 9, 448, 19, 583, 44, 156, 33, 973, 36, 447, 7,3, 3,0, 1, Øvrige brancher inkluderer: Information og kommunikation, Finansiering og forsikring, Kultur, fritid og anden service, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme samt boliger., 2, Dækker over udslip forårsaget af dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet, der indgår i branchen , handel og transport mv., Rettet i forhold til oprindelig version, Emissionsregnskab 2016, 20. september 2017 - Nr. 370, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2018, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25004

Nyt

NYT: Mange danske selvstændige har ansatte

18. april 2018, Blandt 15-64-årige beskæftigede havde Danmark den laveste andel selvstændige i EU i fjerde kvartal 2017. Til gengæld genererer en stor del af danske selvstændige lønmodtagerjobs i kraft af at have ansatte i deres virksomheder. Det gjorde sig gældende for 43,5 pct. Estland var med 47,7 pct. det EU-land, der havde den største andel selvstændige med ansatte. Derefter fulgte Tyskland, Ungarn og så Danmark, som havde den fjerdestørste andel selvstændige med ansatte. I Rumænien var langt størstedelen af de selvstændige omvendt soloselvstændige, idet blot 6,9 pct. af de selvstændige havde ansatte. Herefter var der et spring op til Storbritannien, som med 15,4 pct. havde den næstlaveste andel selvstændige med ansatte. I EU som helhed havde 28,7 pct. af de selvstændige ansatte., Danmark har lavest andel selvstændige i EU blandt landets beskæftigede, 7,5 pct. af danske beskæftigede arbejdede som selvstændige, mens det var tilfældet for 13,6 pct. af samtlige beskæftigede i hele EU. Luxembourg, Sverige og Tyskland havde i nævnte rækkefølge de næstlaveste andele af selvstændige - nemlig mellem 8 og 9 pct. af de beskæftigede. Grækenland havde en særligt høj andel, idet næsten hver tredje af de beskæftigede arbejdede som selvstændig. I Italien, som havde den næsthøjeste andel, arbejdede hver femte af de beskæftigede som selvstændig. , Danmark har højest andel lønmodtagere i EU blandt beskæftigede, Kun en ganske lille andel af de beskæftigede arbejder som andet end selvstændige og lønmodtagere. På EU-niveau drejer det sig om ca. 1 pct. medhjælpende familiemedlemmer. Da Danmark havde den laveste andel selvstændige blandt beskæftigede, havde vi dermed ikke overraskende den største andel lønmodtagere i EU i fjerde kvartal 2017. 92,2 pct. af de beskæftigede danskere var lønmodtagere, hvilket var 6,6 procentpoint højere end EU-gennemsnittet på 85,6 pct. , Lønmodtageres andel af befolkningen højest i Danmark og EU-nabolande, Danmark, Sverige og Tyskland er de lande, hvor lønmodtagere mellem 15 og 64 år udgjorde den største del af befolkningen i samme aldersgruppe i fjerde kvartal 2017. I Sverige udgjorde lønmodtagerne 70,0 pct. af aldersgruppen, i Tyskland 69,1 og i Danmark 68,7 pct. Den høje lønmodtagerandel i Danmark, som AKU viser, understøttes af , Beskæftigelse for lønmodtagere, (BFL). Denne statistik viste, at 69,6 pct. af den danske befolkning i aldersgruppen 16-64 år havde et lønmodtagerjob i fjerde kvartal 2017. Hvor AKU's opgørelse i denne artikel måler andelen, der er lønmodtagere i deres hovedjob, opgør BFL andelen af alle registrerede lønmodtagerjobs, dvs. også bijobs., Højest beskæftigelsesfrekvens i Sverige, Hvis man ikke blot ser på lønmodtageres andel af befolkningen, men på alle de beskæftigedes befolkningsandel, dvs. inklusive selvstændige og medarbejdende familiemedlemmer, får man beskæftigelsesfrekvensen. Sverige havde EU's højeste beskæftigelsesfrekvens blandt 15-64-årige på 76,6 pct. Herefter fulgte Nederlandene, Tyskland, Estland og derefter Danmark på en femteplads med 74,6 pct. Grækenland havde den laveste beskæftigelsesfrekvens i EU på 53,4 pct., Andele af lønmodtagere, selvstændige, selvstændige med ansatte samt beskæftigelsesfrekvensen, , 15-64-årige. 4. kvt. 2017, EU-lande, , Lønmodtageres, andel af, beskæftigede, Selvstændiges , andel af , beskæftigede, Andel af , selvstændige , med ansatte, Lønmodtageres , andel af, befolkningen, Beskæftigelses-, frekvens, , pct., EU, 85,6, 13,6, 28,7, 58,2, 68,1, Danmark, 92,2, 7,5, 43,5, 68,7, 74,6, Sverige, 91,4, 8,5, 40,2, 70,0, 76,6, Tyskland, 90,9, 8,8, 45,0, 69,1, 76,0, Luxembourg, 90,6, 8,2, 35,6, 60,1, 66,3, Estland, 90,4, 9,4, 47,7, 68,2, 75,4, Ungarn, 90,1, 9,6, 44,0, 62,0, 68,8, Litauen, 89,0, 10,3, 23,2, 63,2, 71,0, Frankrig, 88,8, 10,9, 37,0, 57,8, 65,0, Finland, 88,7, 11,0, 31,5, 62,4, 70,4, Østrig, 88,5, 10,6, 43,3, 64,3, 72,7, Kroatien, 88,4, 10,4, 41,9, 52,7, 59,6, Bulgarien, 88,4, 10,9, 31,5, 59,7, 67,5, Cypern, 88,0, 11,7, 17,8, 58,1, 66,0, Letland, 86,9, 12,6, 39,1, 61,7, 71,0, Malta, 86,7, 13,2, 33,2, 60,1, 69,3, Belgien, 86,6, 12,8, 30,0, 55,6, 64,1, Portugal, 86,5, 13,2, 34,8, 59,5, 68,9, Slovenien, 86,4, 11,5, 33,3, 60,8, 70,3, Irland, 86,1, 13,3, 32,5, 58,8, 68,3, Storbritannien, 85,7, 13,9, 15,4, 63,8, 74,5, Slovakiet, 85,1, 14,9, 20,1, 56,5, 66,4, Nederlandene, 84,4, 15,3, 25,7, 64,4, 76,3, Spanien, 84,2, 15,4, 31,9, 51,8, 61,6, Tjekkiet, 83,7, 15,9, 18,7, 62,2, 74,3, Polen, 80,2, 17,5, 23,7, 53,2, 66,4, Italien, 78,2, 20,6, 27,4, 45,5, 58,2, Rumænien, 77,7, 15,8, 6,9, 49,3, 63,4, Grækenland, 66,8, 29,5, 25,0, 35,6, 53,4, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 4. kvt. 2017, 18. april 2018 - Nr. 156, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25563

Nyt

NYT: Deltidsarbejde giver kort arbejdsuge på Bornholm

23. maj 2024, Lønmodtagerne i Vest- og Sydsjælland samt i Sydjylland havde i første kvartal 2024 de længste arbejdsuger med en gennemsnitlig normal ugentlig arbejdstid på omtrent 34 timer. Til sammenligning arbejdede bornholmerne i gennemsnit lidt under 29 timer ugentligt, hvilket skal ses i lyset af relativt mange deltidsansatte. Der er nemlig betydeligt mindre variation, når man sammenligner fuldtids- og deltidsansattes arbejdstider på tværs af landsdelene. Ser man alene på fuldtidsansatte, ligger den gennemsnitlige normale arbejdstid mellem 36 og 39 timer om ugen i alle landsdele. Det viser de nyeste tal fra Arbejdskraftundersøgelsen., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Selvstændige i Sydjylland har de længste arbejdsuger, Den gennemsnitlige normale arbejdstid for selvstændige er 41 timer om ugen, hvilket er lidt over otte timer mere end lønmodtageres gennemsnitlige arbejdstid. Fordelt på landsdele arbejder de selvstændige mest i Sydjylland med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 45 timer, derefter følger selvstændige på Fyn og i Østsjælland med hhv. 42,5 timer og 42 timer. I Nordsjælland har selvstændige de korteste arbejdsuger på i gennemsnit 38 timer., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdstiden er generelt faldet over en ti-årsperiode, I løbet af de sidste ti år er de beskæftigedes normale gennemsnitlige arbejdstid faldet. I første kvartal 2024 var arbejdstiden 33,5 timer om ugen, hvilket er lidt under 1,5 timer kortere end for ti år siden. Fuldtidsansattes normale ugentlige arbejdstid er blevet reduceret med 1 time, mens reduktionen over de seneste ti år er ca. en halv time for deltidsansatte. Det mest markante fald i arbejdstimer ses dog blandt selvstændige, som i gennemsnit arbejdede ca. 41,5 timer om ugen i første kvartal 2024, hvilket er en reduktion på 4 timer i forhold til 45,5 timer for ti år siden. Det hænger bl.a. sammen med en højere deltidsfrekvens blandt selvstændige i 2024, sammenlignet med for ti år siden., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, De fleste lønmodtagere har et fastsat antal timer i deres kontrakt, I Arbejdskraftundersøgelsen spørges der ud over normal arbejdstid også om den aftalte ugentlige arbejdstid. Aftalt arbejdstid refererer til de timer, der er specificeret i en ansættelseskontrakt, og derfor ses der her bort fra selvstændige. 90 pct. af de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere har et specificeret antal timer i deres kontrakt, mens dette gælder for 73 pct. af deltidsansatte. Derudover har 18 pct. af deltidsansatte en kontrakt uden et fastlagt antal timer, hvilket kun er tilfældet for 7 pct. af fuldtidsansatte. 9 pct. af deltidsansatte arbejder uden en kontrakt, hvilket kun er tilfældet for 3 pct. af fuldtidsansatte. Mænd har i mindre omfang end kvinder en kontrakt, og hvis de har en kontrakt, er den i mindre grad tilbøjelig til at have et fastsat antal timer., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Unge deltidsansatte har i mindre grad timer specificeret i kontrakten, Hver anden 15-24-årige deltidsansatte har ikke kontrakter med aftalt arbejdstid. Dette skal ses i lyset af den store mængde studerende i aldersgruppen, der ofte arbejder fleksible timer, hvor arbejdstiden kan variere. Til sammenligning har de 45-54-årige deltidsansatte den højeste andel med aftalt arbejdstid, med 92 pct. Det er i brancherne , handel og transport mv., og , kultur, fritid og anden service,, at den største andel deltidsansatte uden et specificeret antal timer i deres kontrakt findes, med hhv. 62 pct. og 66 pct. Andelen af fuldtidsansatte med specificeret arbejdstid er mere jævnt fordelt, hvor omkring ni ud af ti har en specificeret arbejdstid. Brancherne , information og kommunikation, og , offentlig administration, undervisning og sundhed, , har den største andel aftalte arbejdstimer blandt fuldtidsansatte., Lønmodtagere med kontrakttimer efter branche og alder, 15-64 år. 1. kvt. 2024, , Andel fuldtidsansatte med kontrakttimer, Andel deltidsansatte med kontrakttimer, , pct., Alder, , , 15-24 år, 88,5, 50,1, 25-34 år, 93,2, 71,5, 35-44 år, 90,2, 86,4, 45-55 år, 88,7, 92,1, 56-64 år, 86,8, 88,3, Branche, , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 83,0, …, 1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 90,8, 77,1, Bygge og anlæg, 90,8, 78,1, Handel og transport mv., 88,8, 61,9, Information og kommunikation, 91,8, 72,5, Finansiering og forsikring, 84,3, 90,4, Ejendomshandel og udlejning, 88,8, 73,8, Erhvervsservice, 88,5, 75,7, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 91,5, 80,8, Kultur, fritid og anden service, 80,4, 66,2, 1, Observationen er for usikker til at kunne angives., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Særlige forhold ifm. denne offentliggørelse, Over de seneste to kvartaler er den opgjorte AKU-ledighed steget markant. Denne stigning kan i høj grad tilskrives en forlængelse af dataindsamlingsperioden, der blev implementeret i fjerde kvartal 2023. For at imødegå den faldende svarrate, har respondenterne nu fire i stedet for, som tidligere, to uger til at besvare spørgeskemaundersøgelsen. Denne ændring har medført en højere svarrate blandt især studerende og ledige, hvilket er med til at forøge det opgjorte AKU-ledighedsniveau, som i første kvartal 2024 ligger omkring et procentpoint højere end i tredje kvartal 2023, der var det sidste kvartal med kun to ugers dataindsamling., Kvartalvise data om hjemmearbejde er nu tilgængelige i Statistikbanken, En ny statistikbanktabel gør det muligt at trække kvartalsvise tal om hyppigheden af hjemmearbejde, fordelt på alder og køn. Tallene strækker sig tilbage til 2008 og kan tilgås her:, www.statistikbanken.dk/aku280k, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2024, 23. maj 2024 - Nr. 142, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. august 2024, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47870

Nyt

NYT: Kvæg- og svinebestanden er faldet 9 pct. på ti år

10. februar 2025, På ti år er antallet af både kvæg og svin faldet 9 pct., og ved årsskiftet 2025 var der 1,4 mio. kvæg og 11,6 mio. svin i Danmark. Antallet af malkekøer er de seneste ti år faldet 1 pct., mens ammekøer er faldet 35 pct. svarende til 33.500 stk. I samme periode faldt antallet af søer 10 pct., og slagtesvin over 50 kg faldt med 22 pct. svarende til 698.000 stk. Faldet i antallet af slagtesvin, skyldes en stor eksport af smågrise til udlandet (primært Tyskland og Polen), hvor de bliver opfedet og slagtet. Siden andet kvartal 2023 er der blevet eksporteret flere smågrise, end der er slagtet slagtesvin i Danmark, se , emnesiden Animalsk produktion, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , svin, Faldende bestande af kvæg og svin i EU, I EU ses generelt en faldende bestand af både kvæg og svin, hvilket har medført et fald i produktionen af okse -og svinekød, se , Husdyrbestanden i EU, . I 2023 var der flest kvæg i Frankrig (16,8 mio.) og i Tyskland (10,8 mio.). I vores naboland Sverige var der 1,4 mio. kvæg. Spanien er det land i Europa, hvor der er flest svin - i 2023 var der 33,8 mio. - mens vores primære aftager af smågrise Tyskland var næststørst med 21,2 mio., og Polen var på sjettepladsen med 9,8 mio. svin., Mindre kvægbestand, Bestanden af kvæg i Danmark var 1,4 mio. stk. pr. 31. december 2024. Det er et fald på 1,5 pct. i forhold til 31. december 2023. Der var 543.000 malkekøer, hvilket er 0,7 pct. færre end året før. Trods færre malkekøer er produktionen af mælk ikke faldet. Bestanden af tyre og stude var 196.000 stk., hvilket er 2,0 pct. færre end på samme tidspunkt året før. Antallet af kvier faldt med 1,5 pct. til 612.000 stk., hvoraf 178.000 var drægtige. Antallet af ammekøer var 63.000, hvilket er et fald på 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Kvæg er primært til produktion af mælk, Kvægproduktionen i Danmark er primært baseret på produktion af mælk, og derfor er langt de fleste køer malkekøer. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, når de kælver første gang i to-års alderen. De er derfor længere tid i bestanden. De fleste mælkeproducenter opfeder ikke tyrekalvene, men sælger dem til eksport eller til bedrifter, som er specialiseret i produktion af slagtedyr. De foreløbige tal for 2024 viser, at der blev slagtet 433.000 kreaturer i Danmark, og eksporteret 98.000 kreaturer, hvoraf de 49.000 var kalve under to måneder, , se, www.statistikbanken.dk/ani41 , Større svinebestand, Den danske svinebestand var 11,6 mio. svin pr. 1. januar 2025. Det er en stigning på 1,9 pct. svarende til 215.000 flere svin i forhold til 1. januar 2024. Antallet af søer var 943.000 stk., hvilket er en stigning på 2,1 pct. Der var 192.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,8 pattegrise, dvs. 2,45 mio. pattegrise i alt. Antallet af andre drægtige søer steg med 1,9 pct. til 540.000 stk., mens antallet af sopolte steg med 3,3 pct. til 216.000 stk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere smågrise, men færre slagtesvin, Der var flere smågrise, idet antallet af fravænnede svin under 50 kg steg med 3,1 pct. til 5,45 mio. stk., mens der for slagtesvin på 50 kg og derover var et fald på 1,9 pct. til 2,5 mio. stk., Kvægbestanden, , 2023, 2024, Ændring, , 31. dec., 30. marts, 31. juni, 30. sept. , 31. dec., 31. dec 2023, - 31. dec. 2024, , stk., pct., Kvæg i alt, 1434, 872, 1430, 000, 1423, 022, 1425, 321, 1413, 857, -21, 015, -1,5, Tyre og stude, 200, 269, 202, 519, 199, 609, 198, 951, 196, 239, -4, 030, -2,0, Under ½ år, 95, 462, 95, 112, 98, 345, 99, 466, 94, 930, -, 532, -0,6, ½ år-1 år, 73, 093, 73, 219, 65, 480, 66, 154, 72, 186, -, 907, -1,2, 1-2 år, 22, 158, 24, 249, 24, 863, 22, 626, 19, 934, -2, 224, -10,0, 2 år og over, 9, 556, 9, 939, 10, 921, 10, 705, 9, 189, -, 367, -3,8, Kvier, 621, 618, 615, 422, 609, 378, 613, 949, 611, 989, -9, 629, -1,5, Under ½ år, 168, 331, 166, 383, 167, 875, 168, 687, 164, 528, -3, 803, -2,3, ½ år-1 år, 158, 630, 160, 402, 157, 869, 156, 686, 159, 131, 501, 0,3, 1-2 år, 256, 665, 252, 808, 247, 712, 250, 807, 251, 421, -5, 244, -2,0, 2 år og over, 37, 992, 35, 829, 35, 922, 37, 769, 36, 909, -1, 083, -2,9, Heraf:, , , , , , , , Drægtige kvier , 177, 170, 175, 689, 171, 349, 174, 049, 177, 778, 608, 0,3, 1-2 år, 156, 444, 157, 483, 153, 828, 154, 398, 157, 234, 790, 0,5, 2 år og over, 20, 726, 18, 206, 17, 521, 19, 651, 20, 544, -, 182, -0,9, Køer, 612, 985, 612, 059, 614, 035, 612, 421, 605, 629, -7, 356, -1,2, Malkekøer, 546, 830, 546, 447, 546, 633, 545, 709, 542, 780, -4, 050, -0,7, Ammekøer, 66, 155, 65, 612, 67, 402, 66, 712, 62, 849, -3, 306, -5,0, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Svinebestanden, , 2024, 2025, Ændring, 1. jan. 2024, , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2025, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 11, 368, 11, 449, 11, 259, 11, 606, 11, 583, 215, 1,9, Avlsorner , 9, 9, 9, 9, 10, 1, 11,1, Søer i alt: , 924, 929, 933, 933, 943, 19, 2,1, Gylte , 174, 181, 178, 173, 179, 5, 2,9, Andre drægtige , 530, 524, 530, 536, 540, 10, 1,9, Diegivende , 189, 191, 193, 192, 192, 3, 1,6, Golde , 31, 33, 32, 32, 32, 1, 3,2, Udsættersøer og orner til slagtning, 5, 5, 5, 5, 6, 1, 20,0, Sopolte , 209, 206, 209, 212, 216, 7, 3,3, Pattegrise ved søerne , 2, 378, 2, 404, 2, 426, 2, 435, 2, 451, 73, 3,1, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 291, 5, 367, 5, 401, 5, 517, 5, 454, 163, 3,1, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 552, 2, 529, 2, 276, 2, 495, 2, 503, - 49, -1,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Bestanden af landbrugsdyr 2024, 10. februar 2025 - Nr. 29, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Bestanden af landbrugsdyr, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen. Svinebestanden opgøres på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Ved tællingen 1. januar 2025 var stikprøven på ca. 1.285 bedrifter. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53927

Nyt

NYT: Flere bor i større byområder

14. maj 2025, En stigende andel af befolkningen bor i hovedstadsområdet samt i byområder med 50.000 indbyggere og derover. Andelen af befolkningen, der bor i disse byområder, er vokset fra 37 pct. i 2015 til 42 pct. i 2025. Det svarer til en samlet vækst på 376.192 personer. Den største vækst på 180.854 personer er sket i byområder med 50.000 til 99.000 indbyggere, hvor der har været tilgang af byerne Roskilde, Herning og Silkeborg, der i perioden har passeret 50.000 indbyggere. Hovedstadsområdet er vokset med 132.810 indbyggere fra 1.263.698 indbyggere i 2015 til 1.396.508 i 2025, mens byområderne med 100.000 indbyggere og derover (Aarhus, Odense og Aalborg) samlet er vokset med 62.528 indbyggere i perioden til 608.407 personer i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Lidt færre bor i landdistrikterne, Andelen af befolkningen, der bor på landet er faldet fra 12 pct. i 2015 til 11 pct. i 2025. Der er tale om et jævnt fald i perioden på i alt 26.949 personer. I 2025 boede der 671.948 personer i landdistrikterne. , Vækst i byområder på 5.000-9.999 indbyggere, Mens det samlede antal personer, der bor i landdistrikterne samt byområder på op til 49.999 indbyggere, har haft et lille fald i væksten på ca. 1 pct., så har byområder på 5.000 til 9.999 indbyggere i perioden derimod oplevet en stor vækst i både antal byområder fra 53 til 64 samt antal indbyggere fra 376.438 personer til 456.195 personer i perioden 2015 til 2025. Af byområder med en stor vækst i denne kategori kan nævnes Støvring, Ry, Bellinge og Strøby Egede, der alle har haft en vækst i indbyggertal på over 25 pct. i perioden., Selv om væksten i befolkningen har været negativ i byområderne på op til 49.999 indbyggere samt i landdistrikterne, boede der stadig 58 pct. af befolkningen eller 3.494.842 personer i disse områder den 1. januar 2025, mens den samlede befolkning var på 5.992.734 personer. , Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar, , Antal byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct. af hele befolkningen, Gns., alder, , 2015, 2025, 2015, 2025, 2015, 2025, 2015, 2025, Hele landet, •, •, 5, 659, 715, 5, 992, 734, 100,0, 100,0, 41,1, 42,6, Byområder, 1, 415, 1, 379, 4, 950, 735, 5, 311, 655, 87,5, 88,6, 41,0, 42,3, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 263, 698, 1, 396, 508, 22,3, 23,3, 38,5, 39,2, Byområder i øvrigt med:, , , , , , , , , 50.000 indbyggere og dero. , 8, 11, 848, 871, 1, 092, 253, 15,0, 18,2, 39,1, 40,2, 100.000 indbyggere og dero., 3, 3, 545, 879, 608, 407, 9,6, 10,2, 38,1, 38,7, 50.000-99.999 indbyggere, 5, 8, 302, 992, 483, 846, 5,4, 8,1, 40,8, 42,2, 10.000-49.999 indbyggere, 55, 52, 1, 215, 211, 1, 145, 876, 21,5, 19,1, 42,0, 44,0, 20.000-49.999 indbyggere, 24, 24, 782, 604, 746, 650, 13,8, 12,5, 41,5, 43,5, 10.000-19.999 indbyggere, 31, 28, 432, 607, 399, 226, 7,6, 6,7, 42,8, 44,9, 200-9.999 indbyggere, 1, 351, 1, 315, 1, 622, 955, 1, 677, 018, 28,7, 28,0, 43,3, 45,2, 5.000-9.999 indbyggere, 53, 64, 376, 438, 456, 195, 6,7, 7,6, 43,8, 45,7, 2.000-4.999 indbyggere, 174, 171, 536, 029, 532, 093, 9,5, 8,9, 43,5, 45,0, 1.000-1.999 indbyggere, 215, 209, 302, 726, 297, 257, 5,3, 5,0, 42,8, 44,6, 500-999 indbyggere, 316, 294, 221, 610, 208, 044, 3,9, 3,5, 43,0, 45,1, 250-499 indbyggere, 414, 418, 146, 059, 147, 847, 2,6, 2,5, 43,1, 45,8, 200-249 indbyggere, 179, 159, 40, 093, 35, 582, 0,7, 0,6, 42,8, 45,9, Landdistrikter, •, •, 698, 897, 671, 948, 12,3, 11,2, 41,7, 44,4, Uden fast bopæl, •, •, 10, 083, 9, 131, 0,2, 0,2, 34,6, 36,3, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Byområder med 20.000 indbyggere og derover. 1. januar, Nr., Nr. i, 2015, Bynavn, Folketal, 2015, Folketal, 2025, 1, (1), Hovedstadsområdet, 1, 1, 263, 698, 1, 396, 508, 2, (2), Aarhus, 261, 570, 301, 049, 3, (3), Odense, 173, 814, 185, 480, 4, (4), Aalborg, 110, 495, 121, 878, 5, (5), Esbjerg, 72, 060, 71, 554, 6, (6), Randers, 61, 664, 64, 511, 7, (8), Horsens, 56, 536, 64, 418, 8, (7), Kolding, 58, 757, 63, 645, 9, (9), Vejle, 53, 975, 62, 011, 10, (10), Roskilde, 49, 297, 53, 354, 11, (14), Silkeborg, 43, 351, 52, 571, 12, (11), Herning, 47, 911, 51, 782, 13, (12), Hørsholm, 46, 717, 48, 349, 14, (13), Helsingør, 46, 492, 48, 134, 15, (15), Næstved, 42, 588, 45, 199, 16, (17), Viborg, 39, 228, 43, 645, 17, (16), Fredericia, 40, 046, 41, 543, 18, (18), Køge, 36, 424, 38, 506, 19, (20), Taastrup, 33, 440, 38, 178, 20, (19), Holstebro, 35, 108, 37, 487, 21, (22), Hillerød, 31, 519, 36, 604, 22, (21), Slagelse, 32, 333, 35, 817, 23, (24), Holbæk, 26, 961, 30, 903, 24, (23), Sønderborg, 27, 419, 28, 333, 25, (25), Svendborg, 26, 804, 27, 616, 26, (26), Hjørring, 25, 426, 25, 908, 27, (28), Nørresundby, 22, 083, 24, 436, 28, (29), Ringsted, 21, 866, 24, 094, 29, (30), Ølstykke-Stenløse, 21, 817, 23, 382, 30, (27), Frederikshavn, 23, 345, 22, 548, 31, (31), Haderslev, 21, 748, 22, 405, 32, (34), Smørumnedre, 19, 651, 21, 768, 33, (33), Birkerød, 20, 228, 20, 976, 34, (35), Farum, 18, 779, 20, 369, 35, (36), Skanderborg, 18, 558, 20, 360, 36, (32), Skive, 20, 453, 20, 090, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Byopgørelsen 1. januar 2025, 14. maj 2025 - Nr. 134, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51231

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation