Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4261 - 4270 af 4612

NYT: Danske landmænd producerer flere skrabeæg

6. september 2019, Den totale produktion af æg i Danmark er steget det seneste år, og det skyldes især, at der produceres flere skrabeæg. Således er produktionen af skrabeæg steget 25 pct. siden andet kvartal 2018. Skrabeæg fylder 42 pct. af den danske ægproduktion, og er dermed den type æg, der produceres flest af i Danmark. Herefter følger økologiske æg, som stod for 29 pct. af ægproduktionen i andet kvartal 2019. Buræg stod for 20 pct., mens æg fra fritgående høns udgjorde 9 pct. af produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani81, Fald i produktion af animalske salgsprodukter, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt 4,9 pct. i andet kvartal 2019 i forhold til samme kvartal i 2018 og ligger nu på niveau med 2015. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2018, 2019, Ændring, 2. kvt. 2018, , , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2019, , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 104,8, 102,8, 97,3, 96,0, 99,7, -4,9, Kvæg, 46, 111,5, 109,3, 109,6, 110,6, 109,8, -1,5, Svin, 308, 101,2, 99,1, 87,2, 87,1, 91,1, -10,0, Fjerkræ, 26, 103,0, …, …, …, 104,9, 1,9, Mælk, 2, 195, 109,3, 107,5, 111,6, 107,6, 108,9, -0,3, Æg, 10, 107,1, …, …, …, 117,4, 9,6, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Faldende produktion af kvæg, svin og mælk, Faldet i produktionen af både kvæg og svin i andet kvartal 2019 i forhold til samme kvartal i 2018, skyldes færre slagtninger, som ikke opvejes af en stigende eksport af levende dyr. Levende dyr er primært kalve og smågrise til opfedning til slagtning i udlandet. I samme periode var der et lille faldt den samlede mælkeproduktion, hvilket udelukkende skyldes mindre produktion af konventionel mælk, mens den økologiske produktion steg. Den økologiske mælk udgør 12 pct. af den totale mælkeproduktion., Animalsk produktion, , 2018, 2019, , Ændring, 2. kvt. 2018, , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., , - 2. kvt. 2019, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 135,4, 41,5, 44,0, 41,5, 127,0, , -6,2, Slagtninger, 1, 125,3, 37,7, 37,7, 37,6, 115,2, , -8,0, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,1, 3,8, 4,1, 3,9, 11,8, , 16,1, Heraf kalve, 9,0, 3,2, 3,7, 3,6, 10,5, , 16,8, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 36,0, 11,1, 11,7, 11,0, 33,8, , -6,2, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 8, 070,5, 2, 688,6, 2, 531,2, 2, 455,2, 7, 675,0, , -4,94, Slagtninger, 1, 4, 404,8, 1, 503,7, 1, 202,5, 1, 198,3, 3, 904,5, , -11,4, Eksport af levende svin , 3, 665,8, 1, 185,0, 1, 328,7, 1, 256,9, 3, 770,5, , 2,9, Heraf smågrise, 3, 586,5, 1, 159,7, 1, 301,6, 1, 237,9, 3, 699,2, , 3,1, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 488,6, 161,0, 138,3, 138,6, 437,8, , -10,4, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 25, 800,1, …, …, …, 25, 995,8, , 0,8, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 461,8, 479,4, 497,4, 480,0, 1, 456,8, , -0,3, Heraf økologisk, 176,0, 59,4, 60,5, 59,5, 179,4, , 1,9, ÆgSamlet produktion, 3, 18,8, …, …, …, 20,6, , 9,6, Buræg, 3,6, …, …, …, 3,7, , 2,3, Æg fra fritgående høns, 1,4, …, …, …, 1,6, , 12,3, Skrabeæg, 6,3, …, …, …, 7,8, , 24,5, Økologiske æg, 5,5, …, …, …, 5,5, , 0,2, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, ., Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2019, 6. september 2019 - Nr. 327, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2019, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27932

Nyt

NYT: Stabil produktion af mælk i Danmark

4. september 2020, Der blev produceret 1.457 mio. kg mælk i andet kvartal 2020. Heraf var 184 mio. kg økologisk, hvilket er 1,5 pct. mere end andet kvartal 2019. Alligevel faldt den samlede produktion minimalt med 0,1 pct. På fem år er den indvejede mængde mælk på mejerierne steget med 6,6 pct., mens antallet af malkekøer er faldet 1,2 pct., se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:284, (, Kvægbestanden 30. juni 2020, ), ., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ani71, ., Lille stigning i den animalske produktion, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion steg 1,1 pct. i andet kvartal 2020 i forhold til samme kvartal i 2019. Det skyldes, at der blev produceret flere svin i Danmark, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:296, (, Svinebestanden 1. juli 2002, ). , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2019, 2020, Ændring, 2. kvt. 2019, , , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2020, , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 100,0, 107,0, 94,5, 99,7, 101,1, 1,1, Kvæg, 46, 109,8, 84,8, 82,6, 110,0, 92,5, -15,8, Svin, 308, 91,5, 110,3, 86,2, 93,4, 96,7, 5,7, Fjerkræ, 26, 110,1, …, …, …, 107,3, -2,6, Mælk, 2, 195, 109,0, 107,0, 111,8, 107,9, 108,9, -0,1, Æg, 10, 117,8, …, …, …, 111,5, -5,3, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Fald i slagtningerne af kvæg, I andet kvartal 2020 faldt slagtningerne af kvæg med 9,8 pct. og slagtningerne af fjerkræ faldt 2,2 pct., mens slagtningerne af svin steg 3,5 pct. i forhold til andet kvartal 2019. Eksporten af levende kvæg faldt med 15,5 pct., mens eksporten af levende svin steg med 0,5 pct. De fleste dyr, der bliver eksporteret, er til opfedning til slagtning i modtagerlandet., Produktionen af æg faldt i andet kvartal 2020 med 5,3 pct. i forhold til andet kvartal 2019. Faldet skyldes primært et stort fald i produktionen af buræg. , Animalsk produktion, , 2019, 2020, , Ændring, 2. kvt. 2019, , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., , - 2. kvt. 2020, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 127,0, 35,7, 34,4, 43,8, 113,9, , -10,3, Slagtninger, 1, 115,2, 31,6, 31,7, 40,8, 104,0, , -9,8, Eksport af levende kvæg til slagtning, 11,8, 4,2, 2,8, 3,0, 10,0, , -15,5, Heraf kalve, 10,5, 3,9, 2,7, 2,7, 9,3, , -11,5, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 33,7, 9,3, 9,3, 12,0, 30,5, , -9,5, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 687,1, 2, 846,5, 2, 338,5, 2, 658,5, 7, 843,5, , 2,0, Slagtninger, 1, 3, 904,3, 1, 580,5, 1, 221,7, 1, 240,2, 4, 042,4, , 3,5, Eksport af levende svin , 3, 782,8, 1, 266,0, 1, 116,9, 1, 418,3, 3, 801,1, , 0,5, Heraf smågrise, 3, 712,7, 1, 252,0, 1, 099,7, 1, 375,4, 3, 727,1, , 0,4, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 439,2, 177,5, 138,1, 147,7, 463,3, , 5,5, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 25, 997,6, …, …, …, 25, 429,2, , -2,2, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 457,6, 477,2, 498,2, 481,3, 1, 456,9, , -0,1, Heraf økologisk, 181,0, 61,0, 62,9, 59,8, 183,7, , 1,5, ÆgSamlet produktion3, 20,7, …, …, …, 19,6, , -5,3, Buræg, 3,7, …, …, …, 2,0, , -47,4, Æg fra fritgående høns, 1,6, …, …, …, 1,5, , -6,7, Skrabeæg, 7,8, …, …, …, 8,6, , 10,1, Økologiske æg, 5,5, …, …, …, 5,5, , -0,3, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, ., Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2020, 4. september 2020 - Nr. 329, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2020, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30134

Nyt

NYT: Danmark har 12,3 mio. svin

8. februar 2017, Den samlede svinebestand i Danmark var 1,4 pct. højere 1. januar 2017 end 1. oktober 2016, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,3 mio. svin, hvilket er et fald på 3,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,7 mio. svin., Lidt færre søer, I faktiske tal var der 1.002.000 søer 1. januar, hvilket er 1,4 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der ses et fald i alle kategorier af søer. Der var 187.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 578.000 andre drægtige søer og 202.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte dvs. kommende søer) var 234.000, hvilket er en fremgang på 5,9 pct. , Der var 2.445.000 pattegrise, hvilket er et fald på 1,2 pct. Derudover var der 5.677.000 smågrise og 2.906.000 slagtesvin, hvilket er hhv. et fald på 2,6 pct. og 7,7 pct. Sammensætningen af svinebestanden skal ses i forhold til den store eksport af smågrise, som nu (2016) udgør over 40 pct. af den totale produktion af svin. , Stigning i eksporten på 1,2 mio. svin fra 2015 til 2016, De foreløbige tal viser, at der blev eksporteret ca. 13,5 mio. levende svin i 2016, hvilket er 1,2 mio. flere end i 2015. Læs mere om produktionen af svin på , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:492, . Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som eksporteres til opfedning i modtagerlandene, som primært er Tyskland og Polen. De foreløbige tal for 2016 viser, at ca. 18,2 mio. svin blev slagtet i Danmark. Til sammen udgør slagtninger og eksporten en produktion på ca. 31,7 mio. svin, hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til 2015. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Nederlandene og Tyskland. , På baggrund af de seneste tal fra sommeren 2016 ses, at Spanien og Tyskland har de største svinebestande i EU med hver over 27 mio. svin. Dernæst kommer Frankrig med knap 14 mio. efterfulgt af Nederlandene og Danmark på lidt over 12 mio. stk. skarpt fulgt af Polen med knap 11 mio. svin. , Svinebestanden, , 2016, 2017, Ændring, 1. jan. 2016, , 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2017, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 702, 12, 418, 12, 313, 12, 337, 12, 281, -421, -3,3, Avlsorner , 11, 11, 10, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 016, 1, 000, 998, 997, 1, 002, -14, -1,4, Gylte , 191, 186, 186, 181, 187, -4, -2,1, Andre drægtige , 586, 573, 574, 578, 578, -8, -1,4, Diegivende , 205, 206, 204, 203, 202, -3, -1,5, Golde , 34, 35, 34, 35, 35, 1, 2,9, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 7, 6, 6, 6, -1, -14,3, Sopolte , 221, 217, 218, 219, 234, 13, 5,9, Pattegrise ved søerne , 2, 474, 2, 474, 2, 460, 2, 454, 2, 445, -29, -1,2, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 826, 5, 700, 5, 718, 5, 703, 5, 677, -149, -2,6, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 147, 3, 009, 2, 903, 2, 947, 2, 906, -241, -7,7, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 513, 12, 576, 12, 464, 12, 175, 12, 348, •, •, Svinebestanden 1. januar 2017, 8. februar 2017 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2017, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23044

Nyt

NYT: God kornhøst efter solrigt vejr

18. november 2025, Kornproduktionen steg 25 pct. fra 2024 til 2025 og endte på 9,5 mio. tons. Resultatet kom efter to magre år og blev 7 pct. over normalhøsten på 8,8 tons. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af tiåret 2015-2024. Produktionen af raps steg 8 pct., og bælgsæd steg 10 pct. i forhold til 2024 - begge på trods af et mindre tilsået areal. Solrigt vejr, både i vækstperioden og ved høsttidspunktet, bidrog til det gode resultat trods megen regn i juli (se , nøgletal fra DMI, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst88, Høje udbytter for alle kornarter, Udbyttet af vårbyg blev 70 hkg/ha, hvilket er godt over normaludbyttet på 56 hkg/ha. Vinterhvede fik et udbytte på 88 hkg/ha mod normaludbyttet på 78 hkg/ha. Endelig lå rug og havre begge mere end 10 hkg/ha over normaludbyttet. For de fleste kornarter var der tale om historisk rekordudbytte. , Det samlede kornareal steg 1 pct. fra 2024 til 1.238.000 ha i 2025. Størst var stigningen i arealet med havre, som steg fra 52.000 til 83.000 ha. Arealet med vårbyg faldt omvendt fra 513.000 ha i 2024 til 483.000 ha i 2025. Over en længere periode er det danske kornareal faldet, men produktionen opretholdt. Fx faldt arealet 17 pct. fra 2010 til 2025, mens produktionen steg 8 pct. i samme periode. Se mere om landbrugsarealet i tidligere udgivelser af , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Faldende areal, men stigende produktion af raps og bælgsæd, Hektarudbyttet for raps blev på 47 hkg/ha - en hel del over normaludbyttet på 39 hkg/ha. Produktionen steg 8 pct. til 753 mio. kg i 2025 trods et fald i arealet på 11 pct. Produktionen af bælgsæd steg 10 pct. til 123 mio. kg i 2025. Det skyldes igen en stigning i hektarudbyttet, som blev på 42 hkg/ha i 2025 mod et normaludbytte på 38 hkg/ha. Det høje udbytte mere end udlignede et fald i arealet på 6 pct. , Det danske korn anvendes mest til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder, og yderligere 10-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Næsten 16.000 bedrifter med korn, 15.800 bedrifter dyrkede korn i 2024, hvoraf 9.200 havde vinterhvede, og 12.800 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, . Salgsværdien af det danske korn udgjorde 11,5 mia. kr. i høståret 2024, hvilket svarer til 15 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/JOEK1, . Salgsværdien i 2025 påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i andet kvartal 2025 lå 5 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris22, . , Høsten af korn, raps og bælgsæd, , Areal, Hektarudbytte, Produktion, , 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, Gns. 2015-2024, 2023, 2024, 2025*, , 1.000 hektar, hkg/ha , 1.000 tons , Korn (kerne) i alt, 1, 235, 1, 230, 1, 238, 57 , 62 , 77 , 65 , 7, 084, 7, 585, 9, 467, Vinterhvede, 476 , 465 , 462 , 75 , 72 , 88 , 78 , 3, 550, 3, 344, 4, 075, Vårhvede, 12 , 11 , 11 , 39 , 39 , 53 , 46 , 48 , 43 , 60 , Rug, 109 , 112 , 109 , 56 , 59 , 71 , 60 , 608 , 657 , 777 , Vinterbyg, 57 , 59 , 66 , 65 , 65 , 78 , 66 , 372 , 380 , 513 , Vårbyg, 504 , 513 , 483 , 44 , 55 , 70 , 56 , 2, 199, 2, 798, 3, 367, Havre, 64 , 52 , 83 , 37 , 49 , 61 , 49 , 238 , 257 , 503 , Vårblandsæd, 1, .., .., 6 , .., .., 63 , .. , .. , .., 39 , Majs til modenhed, 1, 8 , 9 , 9 , 55 , 70 , 93 , 68 , 41 , 63 , 80 , Triticale, 4 , 4 , 6 , 64 , 63 , 68 , 62 , 28 , 24 , 42 , Bælgsæd i alt, 2, 42 , 31 , 29 , 31 , 36 , 42 , 38 , 131 , 112 , 123 , Raps i alt, 211 , 181 , 161 , 39 , 39 , 47 , 39 , 823 , 697 , 753 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al rapsproduktion udgøres af vinterraps). Havre er primært en vårafgrøde. Korn i alt er inkl. 'andet korn' (korn+under 50% bælgsæd og sorghum). , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed, andet korn og vårblandsæd har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion, især i den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Markærter og hestebønner og (fra 2025) sødlupin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst88, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2025, 18. november 2025 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2026, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50056

Nyt

NYT: Fald i slagtningerne af svin

21. maj 2019, Svineslagtningerne faldt med 2,3 pct. til 4,4 mio. svin i første kvartal 2019 sammenlignet med første kvartal 2018, mens antallet af eksporterede levende svin steg med knap 4 pct. til 3,7 mio. svin, hvoraf de 98 pct. er smågrise på omkring 32 kg. Den totale produktion af svin i første kvartal blev 8,1 mio. svin. Prisen på slagtesvin var 8,30 kr. pr. kg i januar, men især i april og maj er priserne steget kraftigt til over 11 kr. pr. kg. I de seneste ti år er en tilsvarende høj pris ellers kun set i sommeren 2017 og i 2012-2013. I erhvervet forventes yderligere prisstigninger i 2019 især pga. situationen med svinepest i Kina., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Fald i antallet af levende svin, Svinetællingen 1. april 2019 viste et fald i antallet af svin i Danmark på 4 pct. (se , www.statistikbanken.dk/svin, ), , og sammen med den ringe høst i 2018 (se "Høsten af korn, raps og bælgsæd 2018" i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:498, ) forventes færre slagtninger i den kommende periode. De stigende priser på svin er dog en joker, og det bliver interessant at se den faktiske udvikling senere i 2019. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2018, 2019, Ændring, 1. kvt. 2018, , , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2019, , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,2, 109,9, 95,1, 102,4, 102,0, -0,2, Kvæg, 46, 99,1, 121,0, 103,0, 101,9, 108,6, 9,6, Svin, 308, 101,4, 108,7, 91,5, 97,9, 99,4, -2,0, Fjerkræ, 26, 102,1, …, …, …, 91,4, -10,4, Mælk, 2, 195, 103,9, 109,1, 99,5, 110,2, 106,3, 2,3, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Stigende produktion af mælk, Produktionen af mælk steg med 2,3 pct. i første kvartal 2019 i forhold til første kvartal 2018 og er nu på 1.422 mio. kg mælk, hvoraf 180 mio. kg er økologisk mælk. , Uændret produktion af animalske salgsprodukter, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt minimalt med 0,2 pct. i første kvartal 2019 i forhold til samme kvartal i 2018. Det skyldes, at produktionen af svin og fjerkræ faldt, mens mælk og kvæg steg., Animalsk produktion, , 2018, 2019, , Ændring, 1. kvt. 2018, , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., , - 1. kvt. 2019, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 124,5, 48,6, 40,9, 40,4, 129,9, , 4,4, Slagtninger, 1, 116,1, 43,9, 36,4, 37,0, 117,3, , 1,0, Eksport af levende kvæg til slagtning, 8,4, 4,7, 4,5, 3,4, 12,7, , 51,4, Heraf kalve, 8,0, 4,1, 3,8, 3,1, 10,9, , 37,2, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 33,3, 12,9, 10,7, 10,8, 34,4, , 3,4, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 8, 115,0, 2, 983,1, 2, 500,0, 2, 665,0, 8, 148,1, , 0,4, Slagtninger, 1, 4, 523,2, 1, 577,0, 1, 370,0, 1, 471,3, 4, 418,3, , -2,3, Eksport af levende svin , 3, 591,8, 1, 406,2, 1, 130,0, 1, 193,6, 3, 729,8, , 3,8, Heraf smågrise, 3, 534,9, 1, 379,7, 1, 102,7, 1, 164,4, 3, 646,8, , 3,2, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 492,1, 174,9, 147,1, 158,9, 480,9, , -2,3, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 25, 643,2, …, …, …, 26, 023,5, , 1,5, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 390,4, 486,6, 444,1, 491,3, 1, 421,9, , 2,3, Heraf økologisk, 163,7, 61,8, 55,8, 61,9, 179,5, , 9,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, og , ani71, ., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2019, 21. maj 2019 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. september 2019, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27931

Nyt

NYT: Høsten rammer rekordniveau igen

24. november 2017, Vejret drillede, da årets høst skulle bjærges, men udbyttet blev højt. Landmændene høstede 10 mio. tons korn i 2017 - 9 pct. mere end i 2016 - og kom ganske tæt på den flotte høst i 2015. Den gode høst skyldes først og fremmest et højt udbytte pr. hektar, da det samlede kornareal faldt med næsten 2 pct., Højere hektarudbytte for de fleste afgrøder, Arealet med vårbyg faldt med 9 pct. og overgås atter af vinterhvede. Der stod vinterhvede på mere end 1/10 af Danmarks samlede areal i 2017. Produktionen af vinterhvede steg hele 15 pct. fra 4,1 mio. tons i 2016 til 4,7 mio. tons i 2017 og udgør nu næsten halvdelen af den samlede kornproduktion. , De fleste kornafgrøder havde stigende gennemsnitsudbytter, ikke mindst vinterhvede, som steg fra 73 hkg/ha i 2016 til 83 hkg/ha i 2017. Også rug, triticale og vinterbyg havde pæne stigninger. , Det samlede danske kornudbytte pr. hektar steg med 11 pct. fra 2016 til 2017. En del af denne stigning kan formentlig tilskrives højere kvoter for tilføring af kvælstof. Nye regler, , Landbrugspakken, , blev vedtaget i 2016, men slog først fuldt igennem i 2017. Udover højere gennemsnitsudbytter skyldes den samlede stigning i kornproduktionen også et skift mod de højtydende vinterafgrøder. Det milde vejr i efteråret og vinteren 2016 har desuden været gavnligt for vinterafgrøderne., Godt år for raps, Produktionen af raps steg med hele 46 pct. - fra 506.000 tons i 2016 til 739.000 tons i 2017. Arealet steg med 9 pct., men større betydning havde en stigning i udbyttet fra 31 til 42 hkg/ha. Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder meget lidt i den samlede høst med kun 21.000 hektar og 83.000 tons. Arealet er dog fordoblet siden 2014. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd i størrelsesordenen 100.000 hektar., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Hovedparten af den danske kornhøst anvendes til foder - dette udgjorde 70 pct. i driftsåret 2015/2016. Yderligere 18 pct. af kornhøsten gik til eksport og resten fordelte sig på industriforbrug (fx til øl), mel og gryn, udsæd samt oplagring. Danmark er nettoeksportør af korn. Salgsværdien af det danske korn udgjorde 9,7 mia. kr. i 2016, hvilket svarer til 14 pct. af landbrugets samlede salgsproduktion. 24.000 landmænd dyrkede korn i 2017, heraf 14.000 med vinterhvede og 20.000 med vårbyg. , Høsten af korn, raps og bælgsæd, , 2015, 2016, 2017*, Ændring, 2016-2017, , 2015, 2016, 2017*, Ændring, 2016-2017, , 2015, 2016, 2017*, Ændring, 2016-2017, , 1.000 ha, , hkg/ha, , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 453, 1, 465, 1, 443, -22, 69, 62, 69, 7, 10, 023, 9, 130, 9, 990, 860, Vinterhvede, 618, 566, 572, 6, 80, 73, 83, 10, 4, 958, 4, 117, 4, 738, 622, Vårhvede, 15, 17, 15, -3, 48, 49, 52, 3, 72, 85, 75, -10, Rug, 122, 100, 111, 12, 63, 58, 66, 8, 772, 577, 736, 158, Triticale, 16, 10, 9, -1, 53, 55, 66, 11, 82, 56, 61, 5, Vinterbyg, 119, 110, 125, 15, 68, 62, 68, 6, 805, 678, 849, 171, Vårbyg, 512, 597, 541, -56, 60, 55, 58, 3, 3, 051, 3, 271, 3, 146, -125, Havre og blandsæd, 44, 60, 65, 6, 53, 51, 54, 3, 231, 302, 351, 49, Majs til modenhed, 1, 9, 6, 5, -1, 62, 77, 68, -9, 53, 44, 35, -9, Raps i alt, 2, 193, 163, 178, 14, 43, 31, 42, 11, 826, 506, 739, 233, Bælgsæd, 12, 16, 21, 5, 43, 35, 40, 6, 51, 56, 83, 28, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. , Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på de seneste års gennemsnitlige hektarudbytte., 2, Vårraps udgør kun få promille af raps i alt og er fra 2015 slået sammen med vinterraps. Ældre tal adskilt på vinter- og vårraps findes i Statistikbanken. , Høsten af korn, raps og bælgsæd 2017, 24. november 2017 - Nr. 454, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2018, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25806

Nyt

NYT: Rekordhøst for andet år i træk

25. november 2015, Landmændene høstede 10 mio. tons korn i 2015. Det er 3 pct. mere end sidste år og den største høst siden 2009. Stigningen fra 2014 til 2015 skyldes især en større produktion af vårbyg. Vårbyg er den næststørste afgrøde efter vinterhvede både med hensyn til produktion og areal., Vårbyg i fremgang igen, Arealet med vinterhvede er faldet fra at udgøre 45 pct. af det samlede kornareal i 2014 til 43 pct. i 2015. Modsat er vårbyg steget fra 34 til 35 pct., og rug er steget fra 7 til 8 pct. af det samlede kornareal., I gennemsnit er det danske kornudbytte pr. hektar steget med 1 pct. fra 2014 til 2015. Her har især et stigende udbytte for vårbyg haft betydning. Ud over vårbyg har havre og vårhvede haft et stigende udbytte, hvorimod triticale og rug havde et lidt ringere udbytte end i 2014. , Stigningen i den samlede høst skyldes også, at det samlede areal med korn er steget med 1 pct. i forhold til 2014., Største produktion af raps nogensinde, Produktionen af raps er steget med 16 pct. - fra 709.000 tons i 2014 til 821.000 tons i 2015. Arealet med raps er det største siden 1991 og produktionen er den største nogensinde, da udbytterne er steget mærkbart gennem årene. Stort set alt produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder efterhånden meget lidt i den samlede høst med kun ca. 12.000 hektar og 53.000 tons. Arealet er dog steget noget i forhold til 2014. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd i størrelsesordenen 100.000 hektar., Høsten af korn, raps og bælgsæd, , 2013, 2014, 2015*, Ændring, 2014-2015, , 2013, 2014, 2015*, Ændring, 2014-2015, , 2013, 2014, 2015*, Ændring, 2014-2015, , 1.000 ha, , hkg/ha, , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 435, 1, 443, 1, 453, 10, , 63, 68, 69, 1, , 9, 085, 9, 764, 10, 017, 253, Vinterhvede, 540, 647, 618, -30, , 74, 79, 80, 1, , 3, 997, 5, 083, 4, 939, -144, Vårhvede, 28, 16, 15, -1, , 52, 46, 48, 2, , 148, 71, 71, 0, Rug, 87, 107, 122, 15, , 60, 64, 63, -1, , 527, 678, 771, 93, Triticale, 13, 16, 16, 0, , 56, 62, 55, -7, , 74, 96, 85, -11, Vinterbyg, 109, 119, 119, 0, , 62, 66, 67, 1, , 677, 790, 804, 14, Vårbyg, 580, 485, 512, 27, , 56, 57, 60, 3, , 3, 273, 2, 758, 3, 059, 301, Havre og blandsæd, 64, 44, 44, 0, , 49, 49, 54, 5, , 313, 217, 237, 20, Majs til modenhed, 1, 13, 10, 8, -2, , 60, 72, 61, -12, , 76, 73, 51, -22, Raps i alt, 2, 177, 166, 193, 27, , 39, 43, 43, -1, , 688, 709, 821, 112, Bælgsæd, 7, 8, 12, 4, , 34, 40, 44, 4, , 25, 33, 53, 20, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg., Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed (dvs. majs høstet som kerner) høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på de seneste års gennemsnitlige hektarudbytte., 2, Vårraps udgør kun få promille af raps i alt og er fra 2015 slået sammen med vinterraps. Ældre tal adskilt på vinter- og vårraps findes i Statistikbanken. , Høsten af korn, raps og bælgsæd 2015, 25. november 2015 - Nr. 562, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2016, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20489

Nyt

NYT: Nedgang i hugsten af træ i Jylland

18. november 2019, De danske skove havde i 2018 en hugst af træ på 3,7 mio. kubikmeter. Det er en nedgang på 5 pct. sammenlignet med 2017. Nedgangen er sket i Jylland, mens hugsten er steget en anelse på Øerne. Størsteparten af hugsten, nemlig 64 pct., finder dog fortsat sted i de jyske skove, og Jylland har da også 71 pct. af Danmarks skovareal. Se flere tal om fordelingen af skovarealet på geografiske områder på , www.statistikbanken.dk/skov11, . Offentligt ejede skove står for 16 pct. af hugsten. Der er hovedsageligt tale om skove ejet af Naturstyrelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov6, og , skov55a, ., Stigende hugst gennem årene, I 1950 var hugsten på 1,9 mio. kubikmeter, og det vil sige, at hugsten omtrent er fordoblet i de næsten halvfjerds år, der er gået siden da. Vi har da også mere skov i dagens Danmark end i 1950 - 627.000 ha mod 370.000 ha. Siden 2012 er hugsten dog vokset relativt mere end skovarealet. Læs mere om udviklingen i Danmarks skovareal i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:455, ., Træ som brænde, Hugsten består dels af gavntræ, hvor træet går til produktion af fx møbler og papir, og dels af brænde og energitræ. I 1950 fandt 40 pct. af hugsten anvendelse som brænde, men efterhånden som andre opvarmningsformer som oliefyr og fjernvarme blev udbredt i de danske hjem, blev der produceret mindre brænde, så andelen i første halvdel af 70'erne var faldet til under 5 pct. Efter den anden oliekrise i 1979 med stigende oliepriser steg efterspørgslen imidlertid efter brænde til opvarmning, så andelen af hugsten anvendt som brænde i 1983 udgjorde 12 pct., Stadig mere hugst bruges til energitræ, I dag er hugsten imidlertid ikke længere kun fordelt på gavntræ og brænde. Omkring halvdelen af hugsten går til energitræ til afbrænding i kraftvarmeværker. Særlig omkring 2008 begyndte andelen anvendt til energitræ at stige. 40 pct. af hugsten går til gavntræ, mens resten anvendes som brænde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov6, ., Hugst af træ efter område i udvalgte år, , Hele landet, Øerne, Jylland, , Hugst, i alt, Gavntræ, , Brænde og, energitræ, Hugst , i alt, Gavntræ, , Brænde og, energitræ, Hugst, i alt, Gavntræ, , Brænde og, energitræ, , 1.000 m3, 1950, 1, 877,0, 1, 126,0, 751,0, . ., . ., . ., . ., . ., . ., 1960, 1, 713,0, 1, 321,6, 391,4, 862,0, 682,8, 179,2, 851,0, 638,8, 212,2, 1970, 2, 109,1, 1, 992,2, 116,9, 1, 085,5, 1, 023,4, 62,1, 1, 023,6, 968,8, 54,8, 1980, 2, 139,2, 1, 879,2, 260,0, 904,7, 783,0, 121,6, 1, 234,5, 1, 096,1, 138,4, 1990, 2, 017,8, 1, 612,2, 405,6, 789,7, 637,3, 152,4, 1, 228,1, 974,9, 253,2, 2000, 3, 671,5, 2, 972,3, 699,2, 1, 320,2, 1, 071,4, 248,8, 2, 351,3, 1, 901,0, 450,3, 2010, 2, 655,4, 1, 293,2, 1, 362,2, 855,4, 479,2, 376,2, 1, 800,0, 814,0, 986,0, 2018, 3, 704,4, 1, 549,2, 2, 155,2, 1, 350,5, 477,4, 873,1, 2, 353,9, 1, 071,8, 1, 282,1, Anm.: Det høje niveau i 2000 skyldes en orkan i december 1999. Der er databrud i 2012, hvorefter niveauet er blevet hævet betragteligt. Dermed er der brud i sammenligneligheden mellem tallene før og efter 2012. Den relative fordeling mellem landsdele og typer af træ vurderes derimod som pålidelig. Se mere i , statistikdokumentationen, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov6, og , skov55a, ., Hugsten i skove og plantager 2018, 18. november 2019 - Nr. 423, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2020, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30115

Nyt

NYT: Vækst i avanceret præcisionsteknologi

29. september 2025, Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 81 pct. af det danske landbrugsareal i 2025, omtrent uændret fra 2024. Der var derimod vækst i de underliggende teknologier, fx steg , præcisionsstyring med brug af RTK-GPS, fra 71 pct. i 2024 til 74 pct. af arealet i 2025 og , software til planlægning af kvælstofbehov, fra 40 pct. til 44 pct. Sektionsstyring af sprøjter m.v. steg lidt fra 65 til 66 pct. af landbrugsarealet. Mindst anvendt er , afgrødesensorer, med 8 pct. og , selvkørende maskiner eller anden robotteknologi, med 4 pct. af landbrugsarealet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Mere end 4 ud af 10 bedrifter bruger præcisionsteknologi, Når man ser på antallet af bedrifter i stedet for areal, var andelen af landbrug, hvor der anvendes præcisions-teknologi, uændret på 44 pct., men ligeledes med stigninger i de underliggende teknologier. Et flertal af alle bedrifter, 56 pct., anvender fortsat ikke præcisionsteknologi., Mindre brug af præcisionsteknologi blandt økologer, Bedrifter med økologisk drift bruger i mindre grad præcisionsteknologi end øvrige bedrifter. Hvor 44 pct. af alle bedrifter brugte præcisionsteknologi i 2025, er det 32 pct. af de økologiske bedrifter. 33 pct. af alle bedrifter brugte, præcisionsstyring med RTK-GPS, mod 26 pct. af økologerne. 31 pct. af alle bedrifter bruger sektionsstyring af sprøjter m.v., mens det kun gælder 8 pct. af de økologiske. 14 pct. af alle bedrifter brugte , foto fra satelitter eller droner, mod 8 pct. af økologerne. , Forskellene kan skyldes behov i driften. Fx bruger økologiske bedrifter ikke kunstgødning og har derfor i mindre omfang brug for gradueret tildeling. Andre årsager kan være forskelle i afgrødevalg - fx dyrker en større andel af økologer græs og anden grovfoder, hvor der kan være mindre behov for præcisionsteknologi., Kilde:, Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel, Yngre landmænd bruger hyppigst præcisionsteknologi, 60 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2025 mod 44 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer kan også spille ind, fx ejerskab af større bedrifter og en nyere maskinpark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Især store bedrifter anvender præcisionsteknologi, Landbrugsbedrifter, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 180 hektar mod 98 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. De største arealer findes på bedrifter, som bruger de mindre anvendte teknologier, fx selvkørende maskiner eller anden robotteknologi. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Anvendelse af præcisionsteknologi, , Bedrifter, Dyrket areal, , 2023, 2024, 2025, 2023, 2024, 2025, , Pct., Bedrifter i alt med dyrket areal , 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satellitter/droner , 10, 12, 14, 30, 33, 36, Type af fotos:, , , , , , , Fra satellitter , 8, 9, 11, 26, 28, 31, Fra droner , 2, 3, 3, 6, 7, 10, Ved ikke satellitter/droner , 1, 1, 1, 2, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satellitter/droner:, , , , , , , Gradueret gødskning , 6, 5, 7, 21, 23, 27, Gradueret planteværn , 2, 2, 3, 10, 11, 14, Udsæd/såsæd , 2, 2, 3, 11, 12, 14, Overvågning af afgrødernes tilstand , 5, 7, 8, 17, 18, 20, Udarbejde dræningsplaner , 2, 4, 5, 9, 12, 13, Andre formål , 3, 2, 2, 6, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS , 27, 32, 33, 67, 71, 74, Selvkørende maskiner eller anden robotteknologi , 1, 2, 1, 3, 3, 4, Software til planlægning og dokumentation, af varieret kvælstofbehov , 13, 15, 17, 37, 40, 44, Sektionsstyring af sprøjter mv. i alt , 25, 30, 31, 57, 65, 66, Til spredning af planteværn , …, 27, 28, …, 59, 61, Til spredning af handelsgødning , …, 21, 22, …, 51, 55, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner , 2, 2, 3, 6, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi , 40, 44, 44, 78, 81, 81, , Antal bedrifter, 1.000 ha, Bedrifter i alt med dyrket areal , 28, 753, 27, 854, 26, 715, 2, 635, 2, 617, 2, 610, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Præcisionslandbrug 2025, 29. september 2025 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52564

Nyt

NYT: Elstar er den største æblesort i Danmark

1. juli 2024, Elstar er den mest udbredte æblesort i Danmark målt i areal. Sorten udgør med 230 ha 18 pct. af det samlede areal med æbler i 2023. Elstar har siden 2002 været den mest betydende æblesort i de danske frugtplantager. Elstar blev udviklet i Holland i 1955, som en krydsning mellem æblesorterne Golden Delicious og Ingrid Marie. Netop Ingrid Marie var indtil 1997 den mest udbredte æblesort i Danmark, men er nu henvist til andenpladsen. Læs mere om udviklingen i arealerne med de forskellige æblesorter i , Arealet med æbler er faldet med 80 pct. på 40 år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2018:26)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Arealer for udvalgte æblersorter og pærer fordelt efter regioner 2023, , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, , ha, Alle æbler, 1, 285, 114, 407, 587, 137, 40, Elstar, 230, 5, 73, 119, 29, 5, Ingrid Marie, 139, 8, 37, 82, 10, 3, Pærer, 323, 15, 113, 154, 34, 7, Økologiske æbler, 467, 83, 132, 200, …, …, Økologiske pærer, 51, …, …, …, …, …, , pct., Alle æbler, 100,0, 8,9, 31,7, 45,7, 10,7, 3,1, Elstar, 100,0, 2,2, 31,7, 51,7, 12,6, 2,2, Ingrid Marie, 100,0, 5,8, 26,6, 59,0, 7,2, 2,2, Pærer, 100,0, 4,6, 35,0, 47,7, 10,5, 2,2, Økologiske æbler, 100,0, 17,8, 28,3, 42,8, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel., Syddanmark har det største areal med frugttræer, Region Syddanmark har næsten halvdelen af det danske areal med både æbler og pærer efterfulgt af Region Sjælland med 30 pct af arealet med æbler og 35 pct. af arealet med pærer. I de tre andre regioner er æbler og pærer kun svagt repræsenteret. Eksemplvis har Region Nordjylland kun 3 pct. af arealet med æbler., Økologi, 36 pct. af arealet med æbler er på økologiske bedrifter, mens andelen er mindre for pærer, nemlig 16 pct. Halvdelen af alle bedrifter med æbler og pærer er økologiske. , Bedrifter med æbler og pærer fordelt efter regioner 2023, , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, , bedrifter, Æbler eller pærer, 401, 52, 121, 122, 79, 27, Æbler, 388, 52, 115, 117, 78, 26, Pærer, 204, 24, 66, 61, 39, 14, Økologiske æbler eller pærer, 203, 36, 65, 47, 41, 14, Økologiske æbler, 202, 36, 64, 47, …, …, Økologiske pærer, 83, …, …, …, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel. , Areal med æbler og pærer fordelt efter alder og sorter 2023, , Træernes alder, Træer, pr. ha, , I alt, 1-4 år, 5-9 år, 10-14 år, 15-24 år, 25 år og derover, , , ha, , Alle æbler, 1, 285, 254, 231, 298, 389, 114, 1, 798, Aroma, 82, 8, 14, 27, 31, 2, 1, 979, Belle de Boskoop, 32, 12, 5, 4, 5, 6, 1, 036, Belida, 17, 3, 4, 3, 6, 1, 2, 065, Cox orange, 32, 2, 2, 5, 15, 7, 1, 729, Discovery, 70, 9, 7, 19, 24, 12, 1, 471, Elstar, 230, 49, 27, 65, 81, 8, 2, 214, Gala, 11, 0, 1, 2, 7, 0, 2, 511, Gråsten, 27, 1, 2, 4, 15, 5, 1, 666, Holsteiner cox, 51, 14, 3, 8, 24, 2, 1, 775, Ingrid Marie, 139, 28, 9, 41, 45, 16, 1, 955, Junami, 82, 14, 51, 15, 2, 0, 2, 772, Jonagold, 63, 10, 5, 15, 27, 5, 2, 199, Pigeon, 11, 2, 0, 3, 4, 2, 1, 512, Rubens, 8, 0, 0, 7, 1, 0, 2, 904, Summerred, 7, 0, 2, 3, 1, 0, 1, 793, Mutzu, 4, 0, 0, 1, 1, 2, 1, 256, Filippa, 17, 4, 3, 4, 2, 4, 764, Topaz, 25, 11, 6, 4, 3, 0, 1, 674, Santana, 9, 0, 0, 2, 6, 0, 2, 548, Zari, 4, 3, 1, 0, 0, 0, 3, 019, Ahrista, 7, 1, 3, 2, 1, 0, 1, 375, Alkemene, 4, 1, 3, 0, 0, 0, 1, 686, Maribelle, 6, 1, 5, 0, 0, 0, 2, 374, Rubinola, 16, 10, 2, 1, 3, 0, 1, 270, Rubinstep/Pirouette, 16, 2, 7, 0, 7, 0, 2, 474, Elise, 8, 4, 0, 3, 1, 0, 1, 820, Andre æbler, 309, 66, 68, 59, 77, 39, 1, 164, Pærer , 323, 58, 51, 85, 85, 44, 1, 927, Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Frugttræplantager 2022, 1. juli 2024 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2028, Alle udgivelser i serien: Frugttræplantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle bedrifter med et areal med æbler og pærer på mindst 1 hektar. Desuden bidrager undersøgelsen til at opfylde EU-statistikkrav vedrørende produktion af frugt og grønt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29819

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation