Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4251 - 4260 af 4612

    NYT: Regnfuldt efterår sender vinterafgrøderne til tælling

    17. juli 2018, Arealet med vinterafgrøder er på det laveste niveau siden 1989. Den dominerende vinterafgrøde, vinterhvede, er i 2018 faldet med 186.000 ha i forhold til året før. Årsagen til faldet - som også rammer vinterbyg, rug og vinterraps - er et regnfuldt efterår i 2017, hvor der i september og oktober faldt hhv. 109 og 106 mm regn. Det normale for begge måneder er godt 70 mm. Regnen vanskeliggjorde tilsåningen med vintersæd, og betød at mange landmænd var nødt til i stedet at så vårafgrøder i foråret 2018., Stor fremgang for vårbyg, Skiftet mod vårafgrøder har ført til, at især vårbyg er gået frem i 2018 med 167.000 ha i forhold til 2017, og er nu den mest udbredte afgrøde i dansk landbrug målt på arealet. Også de andre vårafgrøder, vårhvede og havre, er gået frem med hhv. 19.000 og 25.000 ha. Vårafgrøder har et lavere udbytte pr. ha end vinterafgrøder., Areal med korn for udvalgte år 1920-2018,  , Hvede, Byg, Rug, Havre, Andet korn, Korn i alt, 1920, 73, 253, 226, 441, 201, 1, 194, 1940, 82, 394, 139, 347, 325, 1, 287, 1960, 82, 756, 157, 198, 252, 1, 445, 1980, 140, 1, 577, 56, 40, 4, 1, 817, 2000, 619, 731, 50, 44, 55, 1, 500, 2018*, 426, 797, 93, 82, 20, 1, 417, *Foreløbige tal., Havre var tidligere den største kornart i Danmark ..., I tidligere tider var havre den mest betydningsfulde kornart i dansk landbrug. Således dyrkede de danske landmænd 441.000 ha med havre i 1920 svarende til 37 pct. af kornarealet. Havrens store betydning dengang skal ses i sammenhæng med, at landbruget anvendte arbejdsheste i stort omfang, og deres foretrukne foder var havre., ... men forsvandt med arbejdshestene, Efterhånden som mekaniseringen skred frem i landbruget, og arbejdshestene forsvandt, så faldt også arealet med havre. I stedet blev byg den dominerende kornart og nåede i 1980 op på næsten 90 pct. af kornarealet. Byg bliver mestendels anvendt som foder til husdyrene. Først i 1980'erne vandt hveden for alvor indpas på de danske marker, hvor den indtil da udgjorde under 10 pct. af kornarealet., Landbrugsarealet fordelt på afgrøder for udvalgte år 1985-2018,  , 1985, 2000, 2017, 2018*,  , hektar (ha), Samlet landbrugsareal, 2, 834, 100, 2, 646, 982, 2, 634, 362, 2, 644, 430, Korn, 1, 600, 599, 1, 499, 714, 1, 452, 529, 1, 417, 340, Vinterhvede, 328, 501, 611, 183, 579, 495, 393, 119, Vårhvede, 10, 036, 7, 977, 13, 982, 32, 991, Rug, 125, 918, 50, 472, 108, 749, 92, 698, Vinterbyg, 59, 509, 144, 514, 126, 959, 83, 320, Vårbyg, 1, 034, 213, 586, 574, 546, 412, 713, 373, Havre, 36, 410, 44, 448, 56, 740, 82, 194, Triticale og andet korn til modenhed, 6, 012, 54, 546, 20, 192, 19, 646, Bælgsæd til modenhed, 126, 836, 35, 590, 20, 627, 32, 026, Rodfrugt, 227, 926, 115, 433, 84, 735, 90, 856, Læggekartofler, 1, 4, 738, 4, 522, 6, 557, 7, 879, Kartofler til melproduktion, 1, 13, 600, 22, 642, 27, 250, 30, 960, Spisekartofler, 1, 12, 045, 11, 524, 13, 230, 13, 243, Sukkerroer til fabrik, 72, 760, 59, 167, 33, 114, 34, 388, Foderroer, 124, 782, 17, 577, 4, 583, 4, 387, Vinterraps, 34, 040, 81, 178, 176, 829, 142, 348, Vårraps, 182, 780, 17, 946, 860, 1, 099, Andre industriafgrøder, 3, 467, 5, 051, 964, 1, 132, Frø til udsæd, 47, 042, 78, 949, 82, 251, 101, 966, Græs og grønfoder i omdriften , 356, 582, 432, 741, 488, 148, 504, 410, Lucerne, 4, 189, 5, 245, 1, 939, 796, Majs til foder, 20, 374, 61, 493, 165, 338, 179, 126, Helsæd, 50, 630, 118, 763, 48, 686, 54, 816, Græs og kløver, 281, 389, 247, 241, 272, 185, 269, 673, Gartneriprodukter, 31, 047, 21, 678, 23, 668, 19, 793, Græsarealer uden for omdriften, 220, 564, 166, 261, 234, 680, 225, 797, Udtaget areal, 2, -, 214, 561, 5, 461, 8, 732, Juletræer, …, …, 21, 603, 19, 348, Udyrket mark, …, …, 31, 802, 70, 848, Andre afgrøder, 3, 217, 1, 146, 10, 205, 8, 736, * Foreløbige tal. , 1, Landbrugs- og gartneritællingen i 1985 omfattede kun kartofler under ét. Fordelingen på de tre typer af kartofler er skønnet ud fra oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen i 1988. , 2, I 2000 er udtaget areal inkl. 23.266 ha med nonfood raps, som også er medtaget under vinterraps og vårraps. , Afgrøder i dansk landbrug 2018, 17. juli 2018 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27163

    Nyt

    NYT: God kornhøst efter solrigt vejr

    18. november 2025, Kornproduktionen steg 25 pct. fra 2024 til 2025 og endte på 9,5 mio. tons. Resultatet kom efter to magre år og blev 7 pct. over normalhøsten på 8,8 tons. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af tiåret 2015-2024. Produktionen af raps steg 8 pct., og bælgsæd steg 10 pct. i forhold til 2024 - begge på trods af et mindre tilsået areal. Solrigt vejr, både i vækstperioden og ved høsttidspunktet, bidrog til det gode resultat trods megen regn i juli (se , nøgletal fra DMI, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst88, Høje udbytter for alle kornarter, Udbyttet af vårbyg blev 70 hkg/ha, hvilket er godt over normaludbyttet på 56 hkg/ha. Vinterhvede fik et udbytte på 88 hkg/ha mod normaludbyttet på 78 hkg/ha. Endelig lå rug og havre begge mere end 10 hkg/ha over normaludbyttet. For de fleste kornarter var der tale om historisk rekordudbytte. , Det samlede kornareal steg 1 pct. fra 2024 til 1.238.000 ha i 2025. Størst var stigningen i arealet med havre, som steg fra 52.000 til 83.000 ha. Arealet med vårbyg faldt omvendt fra 513.000 ha i 2024 til 483.000 ha i 2025. Over en længere periode er det danske kornareal faldet, men produktionen opretholdt. Fx faldt arealet 17 pct. fra 2010 til 2025, mens produktionen steg 8 pct. i samme periode. Se mere om landbrugsarealet i tidligere udgivelser af , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Faldende areal, men stigende produktion af raps og bælgsæd, Hektarudbyttet for raps blev på 47 hkg/ha - en hel del over normaludbyttet på 39 hkg/ha. Produktionen steg 8 pct. til 753 mio. kg i 2025 trods et fald i arealet på 11 pct. Produktionen af bælgsæd steg 10 pct. til 123 mio. kg i 2025. Det skyldes igen en stigning i hektarudbyttet, som blev på 42 hkg/ha i 2025 mod et normaludbytte på 38 hkg/ha. Det høje udbytte mere end udlignede et fald i arealet på 6 pct. , Det danske korn anvendes mest til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder, og yderligere 10-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Næsten 16.000 bedrifter med korn, 15.800 bedrifter dyrkede korn i 2024, hvoraf 9.200 havde vinterhvede, og 12.800 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, . Salgsværdien af det danske korn udgjorde 11,5 mia. kr. i høståret 2024, hvilket svarer til 15 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/JOEK1, . Salgsværdien i 2025 påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i andet kvartal 2025 lå 5 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris22, . , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, Gns. 2015-2024, 2023, 2024, 2025*,  , 1.000 hektar, hkg/ha , 1.000 tons , Korn (kerne) i alt, 1, 235, 1, 230, 1, 238, 57 , 62 , 77 , 65 , 7, 084, 7, 585, 9, 467, Vinterhvede, 476 , 465 , 462 , 75 , 72 , 88 , 78 , 3, 550, 3, 344, 4, 075, Vårhvede, 12 , 11 , 11 , 39 , 39 , 53 , 46 , 48 , 43 , 60 , Rug, 109 , 112 , 109 , 56 , 59 , 71 , 60 , 608 , 657 , 777 , Vinterbyg, 57 , 59 , 66 , 65 , 65 , 78 , 66 , 372 , 380 , 513 , Vårbyg, 504 , 513 , 483 , 44 , 55 , 70 , 56 , 2, 199, 2, 798, 3, 367, Havre, 64 , 52 , 83 , 37 , 49 , 61 , 49 , 238 , 257 , 503 , Vårblandsæd, 1, .., .., 6 , .., .., 63 , .. , .. , .., 39 , Majs til modenhed, 1, 8 , 9 , 9 , 55 , 70 , 93 , 68 , 41 , 63 , 80 , Triticale, 4 , 4 , 6 , 64 , 63 , 68 , 62 , 28 , 24 , 42 , Bælgsæd i alt, 2, 42 , 31 , 29 , 31 , 36 , 42 , 38 , 131 , 112 , 123 , Raps i alt, 211 , 181 , 161 , 39 , 39 , 47 , 39 , 823 , 697 , 753 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al rapsproduktion udgøres af vinterraps). Havre er primært en vårafgrøde. Korn i alt er inkl. 'andet korn' (korn+under 50% bælgsæd og sorghum). , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed, andet korn og vårblandsæd har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion, især i den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Markærter og hestebønner og (fra 2025) sødlupin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst88, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2025, 18. november 2025 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2026, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50056

    Nyt

    NYT: Fald i slagtningerne af svin

    21. maj 2019, Svineslagtningerne faldt med 2,3 pct. til 4,4 mio. svin i første kvartal 2019 sammenlignet med første kvartal 2018, mens antallet af eksporterede levende svin steg med knap 4 pct. til 3,7 mio. svin, hvoraf de 98 pct. er smågrise på omkring 32 kg. Den totale produktion af svin i første kvartal blev 8,1 mio. svin. Prisen på slagtesvin var 8,30 kr. pr. kg i januar, men især i april og maj er priserne steget kraftigt til over 11 kr. pr. kg. I de seneste ti år er en tilsvarende høj pris ellers kun set i sommeren 2017 og i 2012-2013. I erhvervet forventes yderligere prisstigninger i 2019 især pga. situationen med svinepest i Kina., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Fald i antallet af levende svin, Svinetællingen 1. april 2019 viste et fald i antallet af svin i Danmark på 4 pct. (se , www.statistikbanken.dk/svin, ), , og sammen med den ringe høst i 2018 (se "Høsten af korn, raps og bælgsæd 2018" i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:498, ) forventes færre slagtninger i den kommende periode. De stigende priser på svin er dog en joker, og det bliver interessant at se den faktiske udvikling senere i 2019.  , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2018, 2019, Ændring, 1. kvt. 2018,  ,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2019,  , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,2, 109,9, 95,1, 102,4, 102,0, -0,2, Kvæg, 46, 99,1, 121,0, 103,0, 101,9, 108,6, 9,6, Svin, 308, 101,4, 108,7, 91,5, 97,9, 99,4, -2,0, Fjerkræ, 26, 102,1, …, …, …, 91,4, -10,4, Mælk, 2, 195, 103,9, 109,1, 99,5, 110,2, 106,3, 2,3, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Stigende produktion af mælk, Produktionen af mælk steg med 2,3 pct. i første kvartal 2019 i forhold til første kvartal 2018 og er nu på 1.422 mio. kg mælk, hvoraf 180 mio. kg er økologisk mælk.  , Uændret produktion af animalske salgsprodukter, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt minimalt med 0,2 pct. i første kvartal 2019 i forhold til samme kvartal i 2018. Det skyldes, at produktionen af svin og fjerkræ faldt, mens mælk og kvæg steg., Animalsk produktion,  , 2018, 2019,  , Ændring, 1. kvt. 2018,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt.,  , - 1. kvt. 2019,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 124,5, 48,6, 40,9, 40,4, 129,9,  , 4,4, Slagtninger, 1, 116,1, 43,9, 36,4, 37,0, 117,3,  , 1,0, Eksport af levende kvæg til slagtning, 8,4, 4,7, 4,5, 3,4, 12,7,  , 51,4, Heraf kalve, 8,0, 4,1, 3,8, 3,1, 10,9,  , 37,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 33,3, 12,9, 10,7, 10,8, 34,4,  , 3,4,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 8, 115,0, 2, 983,1, 2, 500,0, 2, 665,0, 8, 148,1,  , 0,4, Slagtninger, 1, 4, 523,2, 1, 577,0, 1, 370,0, 1, 471,3, 4, 418,3,  , -2,3, Eksport af levende svin , 3, 591,8, 1, 406,2, 1, 130,0, 1, 193,6, 3, 729,8,  , 3,8, Heraf smågrise, 3, 534,9, 1, 379,7, 1, 102,7, 1, 164,4, 3, 646,8,  , 3,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 492,1, 174,9, 147,1, 158,9, 480,9,  , -2,3,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 643,2, …, …, …, 26, 023,5,  , 1,5,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 390,4, 486,6, 444,1, 491,3, 1, 421,9,  , 2,3, Heraf økologisk, 163,7, 61,8, 55,8, 61,9, 179,5,  , 9,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, og , ani71, ., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2019, 21. maj 2019 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. september 2019, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27931

    Nyt

    NYT: Produktionen af økologisk mælk og æg falder

    24. november 2023, I tredje kvartal 2023 faldt produktionen af økologisk mælk og æg. Økologisk mælk udgør 11,7 pct. af den indvejede mælk på mejerierne, mens de økologiske æg udgør 29 pct. af æggene på ægpakkerierne. I samme kvartal i 2022 var 12,5 pct. af mælken økologisk, mens 33 pct. af æggene var økologiske. Produktionen af mælk er stort set på samme niveau som sidste år, mens ægproduktionen er faldet 9,4 pct. De seneste tal fra EU viser, at væksten i produktionen af mælk i EU gik i stå i 2022 i forhold til tidligere år, se , Mælkeproduktion i EU, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani71, og , ani81, Stigning i slagtninger af fjerkræ, men forsat kraftigt fald i slagtninger af svin, Der blev slagtet 1,4 mio. flere fjerkræ, primært kyllinger, i tredje kvartal 2023 i forhold til samme kvartal i 2022. Totalt blev der slagtet 26,5 mio. fjerkræ i tredje kvartal 2023. Slagtningerne af kvæg faldt 2,2 pct. til 111.900 stk., mens slagtningerne af svin faldt med over 20 pct. til 3,4 mio. stk. i tredje kvartal 2023, mod 4,3 mio. stk. i tredje kvartal 2022. I samme periode steg eksporten af smågrise med 5,6 pct. til 3,6 mio. stk., men samlet set faldt produktionen af svin i perioden med 700.000 stk. De fleste smågrise eksporteres til opfedning til slagtning i Tyskland og Polen., I EU er produktionen af svinekød og oksekød faldet i 2022, se , Animalsk produktion i EU, hvilket også hænger sammen med en faldende bestand af husdyr i EU, se , Husdyrbestanden i EU, ., Samlet set faldt mængdeindekset for den animalske produktion i tredje kvartal 2023 med 5,9 pct. i forhold til samme kvartal i 2022, mens indekset var 3,5 pct. lavere end i 2015. Det er især svin, der trækker indekset ned., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2022, 2023, Ændring, 3. kvt. 2022,  ,  , 3. kvt., Juli, Aug., Sept., 3. kvt., - 3. kvt. 2023,  , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,5, 95,3, 96,3, 93,6, 96,5, -5,9, Kvæg, 46, 102,9, 91,3, 108,0, 102,4, 100,6, -2,2, Svin, 308, 97,1, 85,4, 86,2, 86,2, 85,9, -11,5, Fjerkræ, 26, 107,5, …, …, …, 109,5, 1,8, Mælk, 2, 195, 109,0, 113,2, 110,8, 104,0, 109,3, 0,3, Æg, 10, 129,3, …, …, …, 117,2, -9,4, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. Nedenfor er kun de største salgsprodukter nævnt., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promille angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion,  , 2022, 2023, Ændring, 3. kvt. 2022,  , 3. kvt., Juli, Aug., Sept., 3. kvt., - 3. kvt. 2023,  , 1.000 stk., pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 128,5, 37,6, 46,1, 42,0, 125,8, -2,1, Slagtninger, 1, 114,5, 33,5, 40,7, 37,7, 111,9, -2,2, Eksport af levende kvæg til slagtning, 14,0, 4,1, 5,4, 4,3, 13,8, -1,6, Heraf kalve, 13,3, 4,0, 5,1, 4,1, 13,1, -1,3,  , 1.000 stk.,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 734,1, 2, 275,3, 2, 372,5, 2, 373,8, 7, 021,6, -9,2, Slagtninger, 1, 4, 330,2, 1, 125,8, 1, 129,4, 1, 172,7, 3, 427,9, -20,8, Eksport af levende svin, 4, 3, 403,9, 1, 149,6, 1, 243,1, 1, 201,0, 3, 593,7, 5,6, Heraf smågrise, 3, 301,8, 1, 115,1, 1, 205,8, 1, 165,0, 3, 485,9, 5,6,  , 1.000 stk.,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 046,6, …, …, …, 26, 488,4, 5,8,  , mio. kg.,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 458,0, 504,7, 493,7, 463,8, 1, 462,2, 0,3, Indvejet på mejerierne, 1, 438,5, 498,2, 484,9, 457,3, 1, 440,4, 0,1, Heraf konventionel, 1, 258,6, 439,8, 430,5, 404,0, 1, 274,4, 1,3, Heraf økologisk, 179,9, 58,4, 56,8, 53,3, 168,5, -, 6,3,  , mio. kg.,  , Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 22,7, …, …, …, 20,6, -9,4, Buræg, 2,2, …, …, …, 2,0, -7,1, Æg fra fritgående høns, 1,5, …, …, …, 1,4, -3,2, Skrabeæg, 9,6, …, …, …, 8,9, -6,9, Økologiske æg, 6,4, …, …, …, 5,2, -19,7, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbigt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2023, 24. november 2023 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46821

    Nyt

    NYT: Fald i produktionen af økologisk mælk

    2. juni 2015, I første kvartal var 8,8 pct. af den totale produktion af mælk økologisk. I forhold til første kvartal sidste år er det et fald, idet andelen da var 9,7 pct. Produktionen af økologisk mælk er faldet 11,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens den totale produktion af mælk er faldet 1,6 pct., Produktionen af mælk faldt, Den samlede mælkeproduktion var 1.261,5 mio. kg. i første kvartal, hvilket svarer til et fald på 1,6 pct. i forhold til samme kvartal året før. Produktionen af økologisk mælk var 110,5 mio. kg, et fald 11,1 pct. Den samlede mælkeproduktion har en stabil udvikling, hvilket skyldes, at mængden har været reguleret af den tildelte EU-kvote. Kvotesystemet er ophørt fra 1. april 2015., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2010, 2014, 2015, Ændring, 1. kvt. 2014,  ,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2015,  , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 103,1, 117,0, 101,4, 96,3, 104,7, 1,6, Kvæg, 42, 102,8, 106,2, 89,6, 101,5, 99,1, -3,6, Svin, 340, 102,1, 125,2*, 104,1*, 91,2*, 106,8*, 4,6, Fjerkræ, 25, 103,2, …, …, …, .., .., Mælk, 213, 104,5, 105,4, 99,3, 103,8, 102,8, -1,6, Æg, 11, 107,4, …, …, …, .., .., 1, Pelsdyr er en årsopgørelse og indgår derfor ikke , * Foreløbige tal., En lille stigning i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for animalsk produktion steg med 1,6 pct. i første kvartal i forhold til samme kvartal året før. Det skyldes, at produktionen af mælk og kvæg faldt med 1,6 pct. og 3,6 pct., mens svin steg 4,6 pct. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, undtagen for kvæg., Animalsk produktion,  , 2014, 2015,  , Ændring, 1. kvt. 2014,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt.,  , - 1. kvt. 2015,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 136,8, 46,8, 38,7, 42,9, 130,2,  , -4,8, Slagtninger, 1, 123,1, 43,1, 34,4, 39,0, 116,4,  , -5,4, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,7, 3,8, 4,3, 4,0, 12,0,  , -12,5, Heraf kalve, 11,9, 3,2, 2,5, 2,4, 8,2,  , -31,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 34,9, 12,2, 10,1, 11,3, 33,6,  , -3,7,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin *,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7.391,5, 2.969,2, 2.557,3, 2.409,3, 7.935,8,  , 7,4, Slagtninger, 1, 4.756,0, 1.985,7, 1.563,3, 1.381,4, 4.930,3,  , 3,7, Eksport af levende svin , 2.635,5, 983,6, 994,0, 1.028,0, 3.005,5,  , 14,0, Heraf smågrise, 2.533,8, 951,7, 957,7, 993,2, 2.902,5,  , 14,6,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 489,7, 203,6, 163,7, 146,5, 513,8,  , 4,9,  , 1.000 stk. ,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 26.130, …, …, …, ..,  , ..,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1.281,5, 430,8, 406,2, 424,5, 1.261,5,  , -1,6, Heraf økologisk, 124,2, 38,1, 35,5, 36,8, 110,5,  , -11,1, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., * Januar, februar, marts og 1. kvt. 2015 er foreløbige tal., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2015, 2. juni 2015 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2015, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19357

    Nyt

    NYT: Færre slagtninger af kvæg

    18. september 2015, I andet kvartal blev der slagtet 4,8 pct. færre kvæg end i andet kvartal sidste år. Faldet skyldtes betydeligt færre slagtninger af køer, hvilket kan kædes sammen med mælkekvotens ophør den 1. april. Det gav mælkeproducenterne mulighed for at producere mere mælk, da der nu ikke er nogen øvre grænse for, hvor meget mælk de må levere til mejeriet., Mere mælk trods færre malkekøer, Selvom antallet af malkekøer er faldet siden 2010, er produktionen af mælk steget 11,5 pct. (se flere tal om malkekøer på , www.statistikbanken.dk/KVAEG5, ). Det skyldes, at den gennemsnitlige mælkeydelse pr. malkeko er steget hvert år. Men pga. af ophøret af mælkekvoten viser prognoser at antallet af malkekøer vil stige, ., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2010, 2014, 2015, Ændring, 2. kvt. 2014,  ,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2015,  , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 103,0, 112,6, 95,9, 97,1, 102,4, -0,6, Kvæg, 42, 101,2, 89,2, 88,8, 110,4, 96,1, -5,0, Svin, 340, 98,9, 118,4, 86,1, 86,4, 97,0, -1,9, Fjerkræ, 25, 96,1, …, …, …, 106,2, 10,5, Mælk, 213, 110,4, 107,8, 114,3, 112,5, 111,5, 1,0, Æg, 11, 110,8, …, …, …, 111,3, 0,5, 1, Pelsdyr er en årsopgørelse og indgår derfor ikke , Lille fald i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion faldt med 0,6 pct. i andet kvartal i forhold til samme kvartal året før. Det skyldes, at produktionen af svin og kvæg faldt med hhv. 1,9 pct. og 5,0 pct. Mælk steg med 1,0 pct. og fjerkræ med 10,5 pct. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, hvilket primært skyldes den store produktion af mælk, mens både kvæg og svin ligger under niveauet i 2010., Animalsk produktion,  , 2014, 2015,  , Ændring, 2. kvt. 2014,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt.,  , - 2. kvt. 2015,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 135,5, 38,8, 37,1, 45,7, 129,9,  , -4,1, Slagtninger, 1, 115,6, 34,1, 33,8, 42,2, 110,1,  , -4,8, Eksport af levende kvæg til slagtning, 19,8, 4,7, 3,4, 3,4, 11,5,  , -42,0, Heraf kalve, 11,6, 3,2, 2,5, 2,8, 8,5,  , -26,3,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 34,6, 10,0, 9,8, 12,0, 31,8,  , -8,2,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 344,1, 2, 956,0, 2, 237,9, 2, 233,8, 7, 427,8,  , 1,1, Slagtninger, 1, 4, 526,0, 1, 847,8, 1, 280,6, 1, 303,0, 4, 431,4,  , -2,1, Eksport af levende svin , 2, 818,1, 1, 108,2, 957,3, 930,8, 2, 996,4,  , 6,3, Heraf smågrise, 2, 711,6, 1, 078,6, 935,2, 901,1, 2, 914,9,  , 7,5,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 470,4, 190,7, 134,9, 136,8, 462,3,  , -1,7,  , 1.000 stk. ,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 24, 411, …, …, …, 22, 115,  , -9,4,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 352,9, 440,6, 466,8, 459,4, 1, 366,8,  , 1,0, Heraf økologisk, 128,0, 37,7, 40,3, 39,1, 117,1,  , -8,6, Æg ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 17,5, …, …, …, 17,6,  , 0,5, Buræg, 8,4, …, …, …, 7,7,  , -8,2, Æg fra fritgående høns, 0,9, …, …, …, 1,0,  , 2,4, Skrabeæg, 3,1, …, …, …, 3,3,  , 6,6, Økologiske æg, 3,0, …, …, …, 3,6,  , 18,1, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2015, 18. september 2015 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2015, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19450

    Nyt

    NYT: Stabil produktion af mælk i Danmark

    4. september 2020, Der blev produceret 1.457 mio. kg mælk i andet kvartal 2020. Heraf var 184 mio. kg økologisk, hvilket er 1,5 pct. mere end andet kvartal 2019. Alligevel faldt den samlede produktion minimalt med 0,1 pct. På fem år er den indvejede mængde mælk på mejerierne steget med 6,6 pct., mens antallet af malkekøer er faldet 1,2 pct., se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:284, (, Kvægbestanden 30. juni 2020, ), ., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ani71, ., Lille stigning i den animalske produktion, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion steg 1,1 pct. i andet kvartal 2020 i forhold til samme kvartal i 2019. Det skyldes, at der blev produceret flere svin i Danmark, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:296, (, Svinebestanden 1. juli 2002, ). , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2019, 2020, Ændring, 2. kvt. 2019,  ,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2020,  , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 100,0, 107,0, 94,5, 99,7, 101,1, 1,1, Kvæg, 46, 109,8, 84,8, 82,6, 110,0, 92,5, -15,8, Svin, 308, 91,5, 110,3, 86,2, 93,4, 96,7, 5,7, Fjerkræ, 26, 110,1, …, …, …, 107,3, -2,6, Mælk, 2, 195, 109,0, 107,0, 111,8, 107,9, 108,9, -0,1, Æg, 10, 117,8, …, …, …, 111,5, -5,3, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Fald i slagtningerne af kvæg, I andet kvartal 2020 faldt slagtningerne af kvæg med 9,8 pct. og slagtningerne af fjerkræ faldt 2,2 pct., mens slagtningerne af svin steg 3,5 pct. i forhold til andet kvartal 2019. Eksporten af levende kvæg faldt med 15,5 pct., mens eksporten af levende svin steg med 0,5 pct. De fleste dyr, der bliver eksporteret, er til opfedning til slagtning i modtagerlandet., Produktionen af æg faldt i andet kvartal 2020 med 5,3 pct. i forhold til andet kvartal 2019. Faldet skyldes primært et stort fald i produktionen af buræg. , Animalsk produktion,  , 2019, 2020,  , Ændring, 2. kvt. 2019,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt.,  , - 2. kvt. 2020,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 127,0, 35,7, 34,4, 43,8, 113,9,  , -10,3, Slagtninger, 1, 115,2, 31,6, 31,7, 40,8, 104,0,  , -9,8, Eksport af levende kvæg til slagtning, 11,8, 4,2, 2,8, 3,0, 10,0,  , -15,5, Heraf kalve, 10,5, 3,9, 2,7, 2,7, 9,3,  , -11,5,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 33,7, 9,3, 9,3, 12,0, 30,5,  , -9,5,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 687,1, 2, 846,5, 2, 338,5, 2, 658,5, 7, 843,5,  , 2,0, Slagtninger, 1, 3, 904,3, 1, 580,5, 1, 221,7, 1, 240,2, 4, 042,4,  , 3,5, Eksport af levende svin , 3, 782,8, 1, 266,0, 1, 116,9, 1, 418,3, 3, 801,1,  , 0,5, Heraf smågrise, 3, 712,7, 1, 252,0, 1, 099,7, 1, 375,4, 3, 727,1,  , 0,4,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 439,2, 177,5, 138,1, 147,7, 463,3,  , 5,5,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 997,6, …, …, …, 25, 429,2,  , -2,2,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 457,6, 477,2, 498,2, 481,3, 1, 456,9,  , -0,1, Heraf økologisk, 181,0, 61,0, 62,9, 59,8, 183,7,  , 1,5, ÆgSamlet produktion3, 20,7, …, …, …, 19,6,  , -5,3, Buræg, 3,7, …, …, …, 2,0,  , -47,4, Æg fra fritgående høns, 1,6, …, …, …, 1,5,  , -6,7, Skrabeæg, 7,8, …, …, …, 8,6,  , 10,1, Økologiske æg, 5,5, …, …, …, 5,5,  , -0,3, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, ., Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2020, 4. september 2020 - Nr. 329, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2020, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30134

    Nyt

    NYT: Danmark har 12,3 mio. svin

    8. februar 2017, Den samlede svinebestand i Danmark var 1,4 pct. højere 1. januar 2017 end 1. oktober 2016, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,3 mio. svin, hvilket er et fald på 3,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,7 mio. svin., Lidt færre søer, I faktiske tal var der 1.002.000 søer 1. januar, hvilket er 1,4 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der ses et fald i alle kategorier af søer. Der var 187.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 578.000 andre drægtige søer og 202.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte dvs. kommende søer) var 234.000, hvilket er en fremgang på 5,9 pct. , Der var 2.445.000 pattegrise, hvilket er et fald på 1,2 pct. Derudover var der 5.677.000 smågrise og 2.906.000 slagtesvin, hvilket er hhv. et fald på 2,6 pct. og 7,7 pct. Sammensætningen af svinebestanden skal ses i forhold til den store eksport af smågrise, som nu (2016) udgør over 40 pct. af den totale produktion af svin. , Stigning i eksporten på 1,2 mio. svin fra 2015 til 2016, De foreløbige tal viser, at der blev eksporteret ca. 13,5 mio. levende svin i 2016, hvilket er 1,2 mio. flere end i 2015. Læs mere om produktionen af svin på , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:492, . Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som eksporteres til opfedning i modtagerlandene, som primært er Tyskland og Polen. De foreløbige tal for 2016 viser, at ca. 18,2 mio. svin blev slagtet i Danmark. Til sammen udgør slagtninger og eksporten en produktion på ca. 31,7 mio. svin, hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til 2015. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Nederlandene og Tyskland. , På baggrund af de seneste tal fra sommeren 2016 ses, at Spanien og Tyskland har de største svinebestande i EU med hver over 27 mio. svin. Dernæst kommer Frankrig med knap 14 mio. efterfulgt af Nederlandene og Danmark på lidt over 12 mio. stk. skarpt fulgt af Polen med knap 11 mio. svin. , Svinebestanden,  , 2016, 2017, Ændring, 1. jan. 2016,  , 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2017,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 702, 12, 418, 12, 313, 12, 337, 12, 281, -421, -3,3, Avlsorner , 11, 11, 10, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 016, 1, 000, 998, 997, 1, 002, -14, -1,4, Gylte , 191, 186, 186, 181, 187, -4, -2,1, Andre drægtige , 586, 573, 574, 578, 578, -8, -1,4, Diegivende , 205, 206, 204, 203, 202, -3, -1,5, Golde , 34, 35, 34, 35, 35, 1, 2,9, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 7, 6, 6, 6, -1, -14,3, Sopolte , 221, 217, 218, 219, 234, 13, 5,9, Pattegrise ved søerne , 2, 474, 2, 474, 2, 460, 2, 454, 2, 445, -29, -1,2, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 826, 5, 700, 5, 718, 5, 703, 5, 677, -149, -2,6, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 147, 3, 009, 2, 903, 2, 947, 2, 906, -241, -7,7, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 513, 12, 576, 12, 464, 12, 175, 12, 348, •, •, Svinebestanden 1. januar 2017, 8. februar 2017 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2017, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23044

    Nyt

    NYT: Vækst i avanceret præcisionsteknologi

    29. september 2025, Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 81 pct. af det danske landbrugsareal i 2025, omtrent uændret fra 2024. Der var derimod vækst i de underliggende teknologier, fx steg , præcisionsstyring med brug af RTK-GPS, fra 71 pct. i 2024 til 74 pct. af arealet i 2025 og , software til planlægning af kvælstofbehov, fra 40 pct. til 44 pct. Sektionsstyring af sprøjter m.v. steg lidt fra 65 til 66 pct. af landbrugsarealet. Mindst anvendt er , afgrødesensorer, med 8 pct. og , selvkørende maskiner eller anden robotteknologi, med 4 pct. af landbrugsarealet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Mere end 4 ud af 10 bedrifter bruger præcisionsteknologi, Når man ser på antallet af bedrifter i stedet for areal, var andelen af landbrug, hvor der anvendes præcisions-teknologi, uændret på 44 pct., men ligeledes med stigninger i de underliggende teknologier. Et flertal af alle bedrifter, 56 pct., anvender fortsat ikke præcisionsteknologi., Mindre brug af præcisionsteknologi blandt økologer, Bedrifter med økologisk drift bruger i mindre grad præcisionsteknologi end øvrige bedrifter. Hvor 44 pct. af alle bedrifter brugte præcisionsteknologi i 2025, er det 32 pct. af de økologiske bedrifter. 33 pct. af alle bedrifter brugte, præcisionsstyring med RTK-GPS, mod 26 pct. af økologerne. 31 pct. af alle bedrifter bruger sektionsstyring af sprøjter m.v., mens det kun gælder 8 pct. af de økologiske. 14 pct. af alle bedrifter brugte , foto fra satelitter eller droner, mod 8 pct. af økologerne. , Forskellene kan skyldes behov i driften. Fx bruger økologiske bedrifter ikke kunstgødning og har derfor i mindre omfang brug for gradueret tildeling. Andre årsager kan være forskelle i afgrødevalg - fx dyrker en større andel af økologer græs og anden grovfoder, hvor der kan være mindre behov for præcisionsteknologi., Kilde:, Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel, Yngre landmænd bruger hyppigst præcisionsteknologi, 60 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2025 mod 44 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer kan også spille ind, fx ejerskab af større bedrifter og en nyere maskinpark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Især store bedrifter anvender præcisionsteknologi, Landbrugsbedrifter, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 180 hektar mod 98 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. De største arealer findes på bedrifter, som bruger de mindre anvendte teknologier, fx selvkørende maskiner eller anden robotteknologi. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Dyrket areal,  , 2023, 2024, 2025, 2023, 2024, 2025,  , Pct., Bedrifter i alt med dyrket areal , 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satellitter/droner , 10, 12, 14, 30, 33, 36, Type af fotos:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satellitter , 8, 9, 11, 26, 28, 31, Fra droner , 2, 3, 3, 6, 7, 10, Ved ikke satellitter/droner , 1, 1, 1, 2, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satellitter/droner:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning , 6, 5, 7, 21, 23, 27, Gradueret planteværn , 2, 2, 3, 10, 11, 14, Udsæd/såsæd , 2, 2, 3, 11, 12, 14, Overvågning af afgrødernes tilstand , 5, 7, 8, 17, 18, 20, Udarbejde dræningsplaner , 2, 4, 5, 9, 12, 13, Andre formål , 3, 2, 2, 6, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS , 27, 32, 33, 67, 71, 74, Selvkørende maskiner eller anden robotteknologi , 1, 2, 1, 3, 3, 4, Software til planlægning og dokumentation, af varieret kvælstofbehov , 13, 15, 17, 37, 40, 44, Sektionsstyring af sprøjter mv. i alt , 25, 30, 31, 57, 65, 66, Til spredning af planteværn , …, 27, 28, …, 59, 61, Til spredning af handelsgødning , …, 21, 22, …, 51, 55, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner , 2, 2, 3, 6, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi , 40, 44, 44, 78, 81, 81,  , Antal bedrifter, 1.000 ha, Bedrifter i alt med dyrket areal , 28, 753, 27, 854, 26, 715, 2, 635, 2, 617, 2, 610, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Præcisionslandbrug 2025, 29. september 2025 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52564

    Nyt

    NYT: Elstar er den største æblesort i Danmark

    1. juli 2024, Elstar er den mest udbredte æblesort i Danmark målt i areal. Sorten udgør med 230 ha 18 pct. af det samlede areal med æbler i 2023. Elstar har siden 2002 været den mest betydende æblesort i de danske frugtplantager. Elstar blev udviklet i Holland i 1955, som en krydsning mellem æblesorterne Golden Delicious og Ingrid Marie. Netop Ingrid Marie var indtil 1997 den mest udbredte æblesort i Danmark, men er nu henvist til andenpladsen. Læs mere om udviklingen i arealerne med de forskellige æblesorter i , Arealet med æbler er faldet med 80 pct. på 40 år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2018:26)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Arealer for udvalgte æblersorter og pærer fordelt efter regioner 2023,  , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , ha, Alle æbler, 1, 285, 114, 407, 587, 137, 40, Elstar, 230, 5, 73, 119, 29, 5, Ingrid Marie, 139, 8, 37, 82, 10, 3, Pærer, 323, 15, 113, 154, 34, 7, Økologiske æbler, 467, 83, 132, 200, …, …, Økologiske pærer, 51, …, …, …, …, …,  , pct., Alle æbler, 100,0, 8,9, 31,7, 45,7, 10,7, 3,1, Elstar, 100,0, 2,2, 31,7, 51,7, 12,6, 2,2, Ingrid Marie, 100,0, 5,8, 26,6, 59,0, 7,2, 2,2, Pærer, 100,0, 4,6, 35,0, 47,7, 10,5, 2,2, Økologiske æbler, 100,0, 17,8, 28,3, 42,8, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel., Syddanmark har det største areal med frugttræer, Region Syddanmark har næsten halvdelen af det danske areal med både æbler og pærer efterfulgt af Region Sjælland med 30 pct af arealet med æbler og 35 pct. af arealet med pærer. I de tre andre regioner er æbler og pærer kun svagt repræsenteret. Eksemplvis har Region Nordjylland kun 3 pct. af arealet med æbler., Økologi, 36 pct. af arealet med æbler er på økologiske bedrifter, mens andelen er mindre for pærer, nemlig 16 pct. Halvdelen af alle bedrifter med æbler og pærer er økologiske. , Bedrifter med æbler og pærer fordelt efter regioner 2023,  , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , bedrifter, Æbler eller pærer, 401, 52, 121, 122, 79, 27, Æbler, 388, 52, 115, 117, 78, 26, Pærer, 204, 24, 66, 61, 39, 14, Økologiske æbler eller pærer, 203, 36, 65, 47, 41, 14, Økologiske æbler, 202, 36, 64, 47, …, …, Økologiske pærer, 83, …, …, …, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel. , Areal med æbler og pærer fordelt efter alder og sorter 2023,  , Træernes alder, Træer, pr. ha,  , I alt, 1-4 år, 5-9 år, 10-14 år, 15-24 år, 25 år og derover,  ,  , ha,  , Alle æbler, 1, 285, 254, 231, 298, 389, 114, 1, 798, Aroma, 82, 8, 14, 27, 31, 2, 1, 979, Belle de Boskoop, 32, 12, 5, 4, 5, 6, 1, 036, Belida, 17, 3, 4, 3, 6, 1, 2, 065, Cox orange, 32, 2, 2, 5, 15, 7, 1, 729, Discovery, 70, 9, 7, 19, 24, 12, 1, 471, Elstar, 230, 49, 27, 65, 81, 8, 2, 214, Gala, 11, 0, 1, 2, 7, 0, 2, 511, Gråsten, 27, 1, 2, 4, 15, 5, 1, 666, Holsteiner cox, 51, 14, 3, 8, 24, 2, 1, 775, Ingrid Marie, 139, 28, 9, 41, 45, 16, 1, 955, Junami, 82, 14, 51, 15, 2, 0, 2, 772, Jonagold, 63, 10, 5, 15, 27, 5, 2, 199, Pigeon, 11, 2, 0, 3, 4, 2, 1, 512, Rubens, 8, 0, 0, 7, 1, 0, 2, 904, Summerred, 7, 0, 2, 3, 1, 0, 1, 793, Mutzu, 4, 0, 0, 1, 1, 2, 1, 256, Filippa, 17, 4, 3, 4, 2, 4, 764, Topaz, 25, 11, 6, 4, 3, 0, 1, 674, Santana, 9, 0, 0, 2, 6, 0, 2, 548, Zari, 4, 3, 1, 0, 0, 0, 3, 019, Ahrista, 7, 1, 3, 2, 1, 0, 1, 375, Alkemene, 4, 1, 3, 0, 0, 0, 1, 686, Maribelle, 6, 1, 5, 0, 0, 0, 2, 374, Rubinola, 16, 10, 2, 1, 3, 0, 1, 270, Rubinstep/Pirouette, 16, 2, 7, 0, 7, 0, 2, 474, Elise, 8, 4, 0, 3, 1, 0, 1, 820, Andre æbler, 309, 66, 68, 59, 77, 39, 1, 164, Pærer , 323, 58, 51, 85, 85, 44, 1, 927, Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Frugttræplantager 2022, 1. juli 2024 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2028, Alle udgivelser i serien: Frugttræplantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle bedrifter med et areal med æbler og pærer på mindst 1 hektar. Desuden bidrager undersøgelsen til at opfylde EU-statistikkrav vedrørende produktion af frugt og grønt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29819

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation